Roskilde kommune Veje og Grønne Områder Rådhusbuen Roskilde

Transkript

1 Roskilde kommune Veje og Grønne Områder Rådhusbuen Roskilde Plan og Udvikling Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde Tlf.: kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk Landzonetilladelse til flydebroer med forbindelse til 2 øer i Himmelsøen, Darupvej 150, matr.nr. 3ae Darup By, Vor Frue Roskilde Kommune giver hermed landzonetilladelse efter Planlovens 35, stk. 1, til to flydebroer; den ene fra søbred til den sydligste ø, den anden mellem de to sydligste øer i Himmelsøen, som ansøgt den 20. december 2016 på ejendommen Darupvej 150. Tilladelsen er givet på betingelse af, at: Flydebroerne højst er 50 cm over vandspejlet og holdes i naturtræ farver Fuglelivet søges beskyttet ved følgende tiltag, der skal være gennemført inden den 30. marts 2018: o at rydde en del af vegetationen på den sidste ø o at lade en del vegetation på den midterste ø stå som visuel afskærmning o skiltning der gør opmærksom på at der ikke må færdes på den midterste ø af hensyn til fuglelivet o markering omkring den sidste ø, i form af flydebøjer. o Fugle registreringer over en årrække, så der er mulighed for at samle op på hvordan friluftslivet påvirker fuglelivet. 3. april 2017 Sagsnr Brevid Ref. PHF Dir. tlf pernillehf@roskilde.dk Betingelserne vil blive tinglyst på ejendommen for din regning, jf. Planlovens 55. Baggrund for ansøgningen Projektet tager afsæt i kommunens samlede planlægning for anvendelsen af færdiggravede råstofgrave samt Grøn Blå Strategi og Milen landskabs og kunststrategi, der er vedtaget af byrådet. Her i indgår udvikling af det tidligere råstofindvindingsområde i Darup til et attraktivt frilufts- og naturområde. Udvikling af Himmelsøen udgør en af hovedaktiviteterne, og der er derfor allerede etableret en badestrand med stier og siddeplinte, som også er egnet til handicappede. Med etablering af flydebroer ud til de to sydligste øer, ønsker kommunen at give borgerne en særlig oplevelse af landskabet, set fra vandet. Hen over den første ø vil vegetationen blive ryddet, så der skabes plads til en trampesti, men der etableres ikke fast belægning. Åbningstider Mandag-torsdag Fredag Telefontider Mandag-onsdag Torsdag Fredag 08-14

2 Der er givet dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 stk. 1 (beskyttede søer) og 16 stk. 1 (sø- og åbeskyttelseslinje) i forbindelse med det tidligere projekt, der udover flydebroerne omfattede et kabelbaneanlæg til vandskisport. Dispensationen blev påklaget, men blev stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet den 11. juni Side2/6 Kommunens begrundelse for at meddele landzonetilladelse er, at etablering af flydebroerne er i overensstemmelse med de vedtagne politiske strategier for området samt kommuneplanrammen, og at de vil bidrage til borgernes oplevelsesmuligheder i området. Endvidere at fuglelivet på den tredje og største ø, med de i landzonetilladelsen angivne betingelser, med stor sandsynlighed ikke vil blive forstyrret væsentligt, samt at kommunen vil holde øje med fuglelivet, herunder bestanden af Fjordterner på øen. Registreringer vil derved indgå som parameter i overvejelser vedrørende driften af området. Naboorientering Inden tilladelsen er givet, har kommunen sendt sagen i naboorientering. Der kom følgende bemærkninger til sagen: Dansk Ornitologisk Forening: DOF-Roskilde vil gerne gøre en indsigelse mod projektet, da det vil forstyrre fuglelivet på øerne. Udvalget for Plan og Miljø besluttede i efteråret at sige nej til en kabelbane i Himmelsøen netop af hensyn til fuglelivet. På øerne yngler blandt andet strandskade og fjordterne. Fjordterne er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 og kræver derfor særlig beskyttelse. Fjordternen er desuden gået voldsomt tilbage i Roskilde fjord - se f.eks. forslag til Nationalparkplan for Skjoldungernes Land, s. 27. Fjordternen yngler kun på den største af øerne, hvor der ikke er adgang, men vi vurderer, at det under alle omstændigheder vil kunne forstyrre fuglene i yngletiden, hvis der er adgang til de andre 2 øer - eller i alt fald til den ø, der ligger nærmest den store ø. Vi har også lidt svært ved at se formålet med pontonbroerne og hvorfor de nødvendigvis skal have forbindelse til øerne. Hvis der skal være pontonbroer i søen af hensyn til sportsfiskere eller badende vil DOF-Roskilde foreslå, at broene ikke får forbindelse til øerne - alternativt kunne adgang forhindres i fuglenes yngletid 1. april til 15. juli, f.eks. ved at fjerne en del af inderste pontonbro så adgang forhindres. Danmarks Naturfredningsforening: DN Roskilde beklager. Vi må på det skarpeste fraråde den skadelige og overflødige ide om at lægge flydebroer ud i Himmelsøen, hvor de i stedet for at forbedre områdets rekreative værdier vil forringe dem. Øerne er, som de ligger ude i søen, et stort aktiv for grusgravens mange nuværende brugere, fordi de rummer et rigt fugleliv, der giver liv og bevægelse at se på, på

3 vandet, i luften og på øerne. Ved at forbinde dem med fastlandet, ville dette fugleliv forringes kraftigt, dels gennem den forstyrrelse, øget færdsel ville medføre; dels ved at skabe adgang for ræve, rotter, løse hunde og andre rovdyr. Der er tale om 3 øer i søen; på den vestligste yngler blandt andet, som noget usædvanligt i en fersk sø, fjordterner. Selvom der ikke længere (som i et tidligere, endnu mere potentielt ødelæggende forslag) foreslås bro hertil, vil den øgede forstyrrelse ved færdsel på de 2 østligere sætte disse på højkant. Og yngleforholdene på de 2 østligere øer vil forslaget decideret ødelægge - til meget ringe nytte. Det virker besynderligt og ugennemtænkt, at kommunen først absolut, trods gode argumenter imod, vil etablere en kørende forlystelse med kabeltræk i søen, inklusiv flydebroer; siden dropper denne dårlige ide, angiveligt af hensyn til fuglelivet,. og derefter alligevel vælger at sætte fuglelivet på spil, blot lidt mindre helhjertet. Ved kabelbane-projektet var flydebroerne angiveligt vigtige af hensyn til sikkerhed, hvis brugere skulle reddes op. Nu er begrundelsen at give en særlig oplevelse ved at folk kan vade ud på en flydebro og skræmme fuglene væk, istedetfor som hidtil at opleve deres liv i luften, på vandet og på øerne. Og derudefra opleve landskabet set fra vandet - et landskab som fra alle sider af den ikke ret store sø kan betragtes tværs henover vandfladen; altså nøjagtig ligesom fra bro eller ø, med vand i forgrund og landskab i baggrund. En sær, og søgt skrivebordsteoretisk ide. Side3/6 Man undrer sig: Ved kommunen overhovedet hvad den selv vil? Det lader det ikke til. Flydebroerne er ikke kønne. Det er vandfladen derimod. Referencebillederne viser nogle forskellige skrumler i mere eller mindre interessante fantasifulde udformninger, der nok mere er skabt til at tilfredsstille ørkesløse arkitekters bessermachende skabertrang, end til forskønnelse. Forøvrig forbinder kun nogle af dem land med øer; resten ender blindt. Hvis den fikse ide om reelt overflødige flydebroer absolut skal gennemføres af et eller andet kryptisk hensyn, der ikke har ret meget at gøre med grusgravens mange rekreative brugeres behov, men måske med en eller anden løsrevet fantasi eller noget helt andet, så lav i det mindste broerne som badebroer, der ender blindt hvor bunden bliver dyb, så man kan hoppe i vandet fra dem. Men forlæng dem ikke til øerne, hvor nogle selvfølgelig gå ud og sprede de evindelige problemer med affald, løse hunde og hærværk (som grusgraven desværre ikke er forskånet for) også til disse hidtil forholdsvis forskånede pletter. Hvis der er alt for mange penge på et anlægsbudget og driftsbudget, (og det må der vel være, siden det er så magtpåliggende at smide dem ud til noget så irrelevant pjat), bidrager DN Roskilde gerne med konstruktive ideer og drøftelser til anlæg, der i modsætning til den fikse ide om flydebroer, kan give flere brugere bedre oplevelser, fremfor at forringe oplevelsesrummet for de mange. (Det minder lidt om det kunstprojekt, der engang blev foreslået, om et klokketårn ude i en mose nær Trekroner. Projektet døde i nådig glemsel. Da en af os ved en lejlighed spurgte en af kommunens planlæggere, hvad der egentlig var blevet af det, så han venligt på mig og svarede blidt: Har du hørt om andre, der interesserede sig for det, end kunstneren selv? Siden er det vist aldrig blevet nævnt.)

4 I håbet om at kommunen endegyldigt dropper den dårlige ide om at forringe forholdene for de brugere, der allerede i rigt mål har taget Himmelsøen i brug, og som værdsætter dens kvaliteter, foreslår vi at omdirigere de åbenbart for mange penge til en pulje, der kan søges af reelle brugere af de rekreative muligheder (ikke bare DN, men alle interesserede) til projekter, der faktisk kan gavne oplevelsesmulighederne snarere end at ødelægge dem, og som der er reel interesse for hos reelle brugere, fremfor ren fantasi-interesse hos nogen, der efter al sandsynlighed højst har et akademisk forhold til livet i Himmelsøen Darup grusgrav. Side4/6 Kommunens bemærkninger Kommunen har holdt et møde på stedet med de to foreninger, hvor sagen er blevet drøftet. Dette har bl.a. givet anledning til de i landzonetilladelsen stillede betingelser. BEMÆRK Tilladelsen bliver annonceret på Roskilde Kommunes hjemmeside den 4. april Der kan klages over afgørelsen som beskrevet i vedlagte klagevejledning. Klagefristen er 4 uger efter annoncering dvs. den 2. maj Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet jf. Planlovens 60, stk. 4. Du får besked, hvis der bliver klaget over afgørelsen. Rettidig klage har opsættende virkning, dvs. tilladelsen må ikke udnyttes før Planklagenævnet har afgjort sagen, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet, jf. Planlovens 60, stk. 4. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, jf. Planlovens 56, stk. 1. Venlig hilsen Pernille Fox Planlægger Kopi: Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening Roskilde, plan@dof-roskilde.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Friluftsrådet, v. Tove Binzer, tove.binzer@gmail.com

5 K L A G E V E J L E D N I N G Side5/6 Planloven Afgørelsen er truffet efter planlovens 35. Kommunens afgørelse kan påklages til Planklagenævnet. Der kan klages over både retlige spørgsmål og skønsspørgsmål. Berettigede til at klage er enhver med retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen jf. planlovens 58 og 59. Hvis der klages rettidigt over en landzonetilladelse, har klagen opsættende virkning. Det betyder, at afgørelsen ikke må udnyttes, før klagesagen er afgjort, med mindre klagenævnet beslutter andet. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse på Roskilde Kommunes hjemmeside. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det vil sige, at klager har godkendt og indbetalt gebyr/bestilt en faktura i Klageportalen senest kl på den dag, hvor klagefristen udløber. Når du klager, skal du betale et gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold. Vejledning om klageregler og gebyrordning kan findes på hjemmeside for Nævnenes Hus Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Roskilde Kommune, der har truffet afgørelse i sagen. Roskilde Kommune videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Kommunens og Planklagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse.

6 Side6/6 Uddrag af lov om planlægning (Erhvervs- og Vækstministeriets lovbekendtgørelse nr af m. senere ændringer) 35, stk. 1 I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog , stk. 1 Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, samt af bestemmelser i lokalplaner og i de efter 68, stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v. 58, stk. 1, pkt. 1 Til Planklagenævnet kan påklages kommunalbestyrelsers afgørelser efter 35, stk , stk. 1 Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. stk. 2 Klage til Planklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen ved anvendelse af digital selvbetjening.