Danske navne på insekter og andre hvirvelløse dyr
|
|
- Patrick Hansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danske navne på insekter og andre hvirvelløse dyr Der er næppe nogen, der undrer sig over, at pattedyr, fugle og de fleste planter har danske navne. Men hvorfor er det kun en lille del af de hvirvelløse dyr, der har sådanne? Det skyldes nok deres mangfoldighed (de udgør 8o-85% af samtlige dyrearter), og at mange gør sig lidet bemærket som følge af deres ringe størrelse og skjulte levevis. Ikke desto mindre er interessen for viden om naturen og dens sammenhæng øget stærkt i de seneste årtier, og den lettere adgang til spredning af sådan viden har stillet større krav til formidlingen af den. Hermed er ønsker og behov for identifikation af naturens elementer, og dermed navne, steget markant. Danske navne har eksisteret i flere hundrede år, men de har skiftet gennem tiderne og ofte ikke været entydige. En tilpasning til det nuværende zoologiske system og en prioritering af benyttede navne og behovet for nye er derfor på sin plads. Et godt navn bør være entydigt og fortælle noget om dyrets udseende, levevis eller adfærd, men samtidig må hævdvundne navne respekteres i rimeligt omfang, og her kommer man af og til i konflikt med logikken, fordi gamle navne ofte er opstået på grundlag af myter og overtro mere end ud fra rationel viden. De følgende afsnit er opdelt i kategorier efter ovennævnte kriterier, men det må bemærkes, at der ikke er skarpe grænser mellem kategorierne, da mange navne er kombinationer af flere kriterier. Et projekt "Danske Dyrenavne" iværksat af Entomologisk Forening og Danmarks Lærerhøjskole (nu Danmarks pædagogiske DANSKE NAVNE PÅ INSEKTER OG ANDRE HVIRVELLØSE DYR 55
2 Universitet) har i en årrække arbejdet med registrering af anvendte insektnavne og skabelse af nye for at gøre dem tilgængelige for alle gennem publikationer og elektroniske baser. ALLEGORISKE NAVNE Billedlighed kan inspirere til navne på mange niveauer. Når en gruppe biller kaldes mariehøns, symboliserer det noget sympatisk, vellidt, som må have relationer til udseendet, skønt de fleste i virkeligheden er rovdyr. Forbindelsen til Jomfru Maria genfindes i flere europæiske sprog. Flere lokale betegnelser, mere end 200 år gamle, har karakter af kælenavne: "Fruens Hønne" (Hindsholm); "Vor Herreshøns" (Slagelsesegnen); "Vorherrehøne" (Thistedegnen); "Vorherres Agerhøne" (Nordsjælland); "Vorherresputte" (Sydsjælland); "Vor Herreskyllinger" (Sønderjylland). Alle udtryk for "nuttethed". Enkelte dagsommerfugle har navne fra den græske mytologi. Aurora (morgenrøden) afspejles i farven på hannens vingespidser og Iris (Gudernes budbringer/regnbuen) i de iriserende vinger hos artens hanner. Mere jordnære er navne som Admiral, Kejserkåbe, Sørgekåbe, Nonne og Harlekin, der alle er sommerfugle, hvis farver og mønstre leder tankerne hen på uniforme klædedragter på personer, der udfylder de nævnte roller. En billefamilie hedder Kardinalbiller p.g.a. deres farvelighed med de katolske kardinalers røde kåber. Kornkapuciner er en bille, hvis brystoverside er formet som en kapucinermunks hætte. Adskillige navne er inspireret af ligheder med hvirveldyr. En stor familie af natsommerfugle (Noctuidae) kaldes ugler. Brünnich skriver 1763: "Nogle see meget brusende ud og ere særdeles lodne, som af gemen Mand kaldes Ugler." Det er naturligvis uheldigt, at to dyregrupper har samme navn, men da betegnelsen for 56
3 begge er vel funderet historisk set, bliver den bibeholdt for begge grupper. Derimod er det gamle navn Lille Ræv for Aglais Urticae fortrængt til fordel for Nældens Takvinge. Hjortebiller har navn efter eghjort, Lucanus cervus, hvis han har nogle imponerende store kindbakker, der leder tankerne hen på hjortegevirer. Denne art er sandsynligvis uddød i Danmark, eller i hvert fald meget sjældent forekommende. Blandt de øvrige er bøghjort, blåhjort og valsehjort endnu mange steder, men de er ikke så iøjnefaldende som eghjorten. En stor billefamilie hedder træbukke. Det er de lange, krumme følehorn, der i analogi med bukkehorn har givet navn til familien. Et tidligere meget frygtet skadedyr i huse, husbukken, Hylotrupes bajalus, tilhører denne familie, og en nu ret sjælden art kaldes tømmermand, et navn som i ældre tid omfattede alle træbukke. En bladbilleslægt (Donacia) med en halv snes almindelige arter hedder sivbukke. Larverne lever i vand på forskellige vandplanter. Det er også bukkehorn, der har inspireret til navnet gedehams, idet første led antages at hentyde til gedebukkehorn. Efterleddet hams menes afledt af hvams, der angives at stamme fra det engelske whame (= Gadefly), dvs. et insekt der generer ved at bide eller stikke. En svirreflue (Eristalis tenax) hedder droneflue p.g.a. stor lighed med droner, som er hanner af honningbier. Dens larver kaldes rottehaler, fordi de på bagkroppen er udstyret med et meget langt ånderør, som de stikker op til overfladen af det, oftest meget iltfattige, miljø, de udvikler sig i (mudder, møddingvand o.l.). MYTEDANNENDE NAVNE I "Pontoppidans Danske Atlas", 1763, (Erich Pontoppidan ) giver Morten Brünnich adskillige danske navne, som i større eller mindre udstrækning blev brugt af "gemen Mand". Mange bærer præg af fantasifulde forestillinger om betydningen af fx lyde, DANSKE NAVNE PÅ INSEKTER OG ANDRE HVIRVELLØSE DYR557
4 som man ikke sikkert kendte årsagen til, men som nok også blev udnyttet til underholdning i lange, mørke aftener, når tiden kunne falde lang, og man fortalte eventyr. Lyden fra borebiller, der banker på træværket, minder om et urs tikken, når det tæller éns timer, så dødningeur var en dramatisk betegnelse for en almindelig borebille, Hadrogbregmus pertinax. En anden kendt lyd kom fra en græshoppe, som efterhånden blev kaldt fårekylling (eller husfårekylling). Navnet har ikke noget at gøre med får. Forstavelsen menes udviklet fra det oldnordiske fár, som betyder ulykke/sygdom (jfr. fársot). Efterstavelsen er en analogidannelse på grund af lydens lighed med en kyllings pippen. Man tog varsler af sådanne lyde. I nogle nutidige naturhåndbøger kan man finde ordet bedeguargalle og bedeguargalhveps, Diplolepis rosae. Forklaring på dette ord findes ikke i "Dansk etymologisk ordbog", men i "Websters Third New International Dictionary" (1971) står, at ordet via fransk er kommet fra det persiske ord badawar, som betyder "kommet med vinden". (The Concise Oxford Dictionary). Der er altså også her tale om en myte. Skumcikader er betegnelsen for en cikadefamilie (Cercopidae). Skummet består af cikadenymfernes flydende ekskrementer, der blandes op med luft fra dyrenes respirationssystem. Det virker beskyttende mod udtørring og mod rovgriske fjender. Når det omtales her, er det, fordi det kaldes "Gøgespyt". Lokalt i Jylland tidligere også "Kukmandsspyt", antagelig fordi det som regel ses, når gøgen kukker. Men mere fantasifulde udtryk som Troldspyt og Kjællingespy (fx på Mors) viser, at overtroen også her har dannet myter. Gåsebille (Gaase-Flue) er et gammelt navn. Brünnich (1763) giver følgende forklaring i "Pontoppidans Danske Atlas": "... er meget skadelig for gjæssene, som døe, om de faae den i sig." Tilsvarende har adresse til larver af den store vandkalv (en bille af 58
5 FIGUR I. Almindelig ørentvist, Forficula auricularia. I en cirkulær skål krummer den sig for at få størst mulig kontakt med omgivelserne (thigmotaksi). Efter Weyrauch i V.B. Wigglesworth "Insect Physiology" (1953). familien Dytiscidae, vandkalve) "et Slags Orm, som findes i Vandet, og hvoraf Kalvene staae i Fare for at døe, når de drikker den i sig tillige med Vandet." Navnet møl, der nu er begrænset til visse sommerfugle (flere familier af småsommerfugle) er også en analogi, som tidligere anvendtes om et meget bredere spektrum. Både på dansk og på flere andre europæiske sprog er oprindelsen at male (findele) noget, som mølleren gør i møllen. Navnet ørentvist antyder (endog på flere europæiske sprog), at disse dyr trænger ind i menneskers øren. Det er kendt, at ørentviste gerne opsøger snævre rum, hvor de kan få størst mulig kontakt med omgivelserne (thigmotaksi, se fig. 1), men at de skulle have forkærlighed for øregange, er en myte. Tvist har sin oprindelse i den todelte "tang" på bagkroppen. På bornholmsk tvestjert. ADFÆRDSBETINGEDE NAVNE Græshopper hopper, men det gør lopper også. Tænk på H.C. Andersens "Springfyrene". Evnen til at springe er et karaktertræk, som knyttes til mange navne hos insekter og andre hvirvelløse dyr. Springhaler er en stor gruppe små, primitive dyr, springedderkopper (familien Saltricidae), og sandspringere er billearter af slægten DANSKE NAVNE PÅ INSEKTER OG ANDRE HVIRVELLØSE DYR559
6 Cicindela. I analogi med lopper kaldes en stor gruppe bladbiller jordlopper og en overfamilie af næbmunde bladlopper, fordi de kan springe. Billefamilien Elateridae hedder smældere. De voksne kan også springe, men navnet her stammer fra en lyd, som de frembringer, når de springer. Springapparatet sidder på brystets underside. Navnet smælder er oprindelig norsk. Mange adfærdsmønstre har til hensigt at bringe dyrene til de gunstigste omgivelser. Hertil benyttes forskellige transportsystemer. Bevægelsesmåden kan afspejles i navne, fx er mange løbebiller ikke i stand til at flyve, men de kan bevæge sig over store afstande ved hjælp af veludviklede ben. Sommerfuglelarver har både lemmer og gangvorter, men én stor familie har et stærkt reduceret antal gangvorter og derfor en helt speciel gangart. De hedder målere, fordi de ved hver bøjning af kroppen ligesom måler en bestemt del af den tilbagelagte vej. Et andet vigtigt adfærdsformål er forsvar mod fjender. Skræmmepositioner, camouflage og afsondring af ildelugtende eller klæbrige sekreter er hyppigt forekommende strategier. Truepositioner kan bestå i fantasifulde stillinger med fremvisning af overdimensionerede udvækster, som fx hos "Skovdjævel" og "Gaffelhale", der er larver af henholdsvis bøgespinder og hermelinskåbe, begge sommerfugle. Flere sommerfugle har øjepletter, der formodes at have en hypnotiserende virkning. 3-4 arter benævnes således påfugleøjer, fordi de har pletter, der ser ud som påfuglehanens halefjer. En sommerfuglefamilie hedder randøjer, fordi den har et antal mindre øjepletter på vingerne. Flere vandinsekter har navne efter deres opførsel på vandoverfladen. Blandt tæger skelnes mellem bugsvømmere (Corixidae), dværgbugsvømmere (Micronecta) og rygsvømmere (Notonectidae). Billefamilien Gyrinidae kaldes hvirvlere på grund af deres 60
7 snurrende dans. Navnet vandkær, som nu omfatter fire billefamilier, er derimod en direkte oversættelse af det latinske Hydrophilus, en slægt der kun tæller to arter, men som tidligere rummede flere. Analogt bruges navnet møgkærer om slægten Sphaeridium, der lever i frisk komøg. En art møgbiller (Aphodius erraticus) hedder vagabonderende møgbille. Det lyder nærmest som et skældsord. Torbister er nu betegnelsen for tre familier af "bladhornede" biller (dvs. de fleste følehornsled er bladformede). Torbist var oprindelig navn for skarnbasser, hvoraf vore fire Geotrupes-arter er de bedst kendte. Forstavelsen er afledt af et gammelt germansk ord for skam (Turda) og bist af bisse, som betyder vild flugt (jfr. køer der bisser, når de hører oksebremsens summen). Navnet hentyder således både til næring (møg) og adfærd (flugt). Humlebier antages at have deres navn efter det engelske bumble (summe). I England kaldes de både bumble-bees og humble-bees. Humlebisværmere er omtalt under udseende, men det skal bemærkes her, at både disse og humlefluerne besidder evnen til at svirre, dvs. "stå stille" i luften ved hjælp af små, hurtige vingebevægelser, som rovfugle og kolibrier. Denne egenskab har givet navn til en stor fluefamilie, svirrefluer (Syrphidae), som tidligere blev kaldt svævefluer, men der skelnes altså her mellem at svirre og at svæve. De store aftensværmere, fx snerresværmer og dueurtsværmere, har en lang krum sugesnabel. Når de suger nektar fra blomster, er deres attitude ganske som kolibriens i lignende situationer. Barkbiller (Scolytinae) er små biller. De yngler under bark af forskellige træer, hvor de udgnaver et såkaldt galleri til dette formål. Galleriernes form og størrelse er artsspecifikke og ofte meget smukt udformede. To arter hedder henholdsvis typograf og kalkograf, fordi gallerierne minder om skrifttyper og kobberstik. De yngler fortrinsvis i rødgran, hvor kunstværkerne kan ses ved at fjerne barken. DANSKE NAVNE PÅ INSEKTER OG ANDRE HVIRVELLØSE DYR561
8 BESKYTTELSESLIGHED (MIMICRY) Navne som hvepsebukke, hvepsetæger, glassværmere og myrebiller antyder lighed med "farlige dyr" (fx gedehamse). Sådan en lighed kan give en vis beskyttelse ved at holde fjender på afstand. Virkningen kan også spores hos mennesker, da nogle reagerer hysterisk over for ganske fredelige svirrefluer, som har hvepselignende farver og mønstre. Fysisk/kemisk beskyttelse kan ligge bag navne som bjørnespindere, penselspindere og pindsvinebille. Her gør hår og torne dyrene lidet attraktive som føde for andre dyr. Nogle dækker sig med voksagtige sekreter, fx uldlus, mellus, ulden ædelgranlus og melet blom -mebladblus. Afsondring af slimede eller ildelugtende sekreter har givet navn til slimet rosenbladhveps og oliebiller (slægten Meloë), og en billeart hedder lysolbille, fordi den udskiller væske, der lugter som lysol (et kresolholdigt desinfektionsmiddel). Arten er indslæbt fra Afrika, den lever i huse og hører til skyggebillerne (Tenebrioni -dae), hvis navn antyder lysskyhed. En strategi, der går ud på at narre fjenden, kan ligge bag navnet mejer (en lille gruppe edderkoplig -nende dyr med meget lange ben). Ifølge Pontoppidans Atlas stammer dette navn fra det fænomen, at mejere let taber et eller flere ben, når de forskrækkes, og at sådanne ben i en kort tid vil bevæge sig på en måde, der minder om en le, når der mejes korn. Det er således en meget gammel iagttagelse, der ligger bag dette navn. ERNÆRINGSBETINGEDE NAVNE Et meget stort antal navne fortæller noget om artens ernæring. Først kan man skelne imellem planteædere og dyreædere, der sædvanligvis kaldes rovdyr, også selv om de ikke er udstyret med voldsomme næb, klør og tænder. Rovbiller, rovfluer og rovmider er eksempler på sådanne dyr, men der er også analoge navne, fx myreløver, bladlusløver og mideløver, der hører til de netvingede 62
9 FIGUR 2. Ringspinder, Malacosoma neustria. En sommerfugl, som har navn efter anbringelsen af sine æg i en ring omkring en tynd gren. J.E.V. Boas: "Forst Zoologi" (5923). insekter (det er larverne, der har disse betegnelser). En gravehveps kaldes biulv, fordi den fodrer sin yngel med honningbier, og navne som lille pupperøver og kålfluerøver for henholdsvis en løbebille og en rovbille antyder deres ernæringsvej. Det er vist kendt, at edderkopper er rovdyr, og at edder (gift) antyder deres måde at lamme byttet på, men fangstmetoderne er forskellige, og dette kan ofte ses af navne som springedderkopper, jagtedderkopper og krabbeedderkopper, der ikke fanger byttet i spind, hvorimod hjulspindere, tæppespindere og snubletrådsspindere danner forskellige former for net. Spindemøl (Yponomeutidae) og spindemider (Tetranychidae) spinder udbredte net, som tjener til beskyttelse og transport af dyrene. Fyrrespinderen spinder kokoner ligesom silkesommerfuglen. Ringspinderen spinder net, hvori larverne lever. Det er i alle disse tilfælde larverne, der spinder, men ringspinderen har navn efter anbringelsen af sine æg som en manchet omkring en tynd gren (se fig. 2). Det er altså hunnen, der udfører dette. DANSKE NAVNE PÅ INSEKTER OG ANDRE HVIRVELLØSE DYR 63
10 Mange arter af hvirvelløse dyr ernærer sig af levende eller døde plantedele. De kan være mere eller mindre specialiserede m.h.t., hvilke plantearter eller plantedele de lever af. Det er derfor klart, at de mest specialiserede er bedst egnet til at bære plantenavne, fx er ærtegalmyg og ærtevikler gode navne, fordi disse dyr kun udvikler sig på ærteslægten (Pisum), mens ærteuglen har et meget bredere værtspektrum og derfor ikke med samme sikkerhed kan identificeres ud fra værten. Navne som rosencikade, rododendrontæge, slåenbladlus osv. behøver ikke nærmere forklaring, men elmeribsrodlus og pilegule -rodsbladlus kan forekomme ulogiske. Her drejer det sig om bladlus med værtsskifte, dvs. at primærværter (også kaldet vinterværter) er henholdsvis elm og pil, mens sekundærværter (også kaldet sommerværter) er henholdsvis ribs (rødder) og skærmplanter, bl.a. gulerod. Hvor der forekommer flere arter af samme slægt eller familie på samme planteart kan en differentiering være nødvendig, fx fyrreknopvikler, fyrregallevikler, rød fyrreskudvikler og grå fyrreskudvikler. Forskellen på de to sidstnævnte er larvernes farve. Sådanne beskrivende navne kan undertiden blive irriterende lange og virke uhåndterlige, fx kællingetandblomstgalmyg, men da der er to-tre andre arter, der udvikler sig på andre dele af samme plante, er det svært at finde korte, beskrivende navne. UDSEENDE/MORFOLOGI Denne kategori kan omfatte mange karakterer. Farve, størrelse, form m.m., der ofte bruges som adjektiver til andre karakteristika, fx rød æblebladlus, lille kålflue og kugleløber (en løbebille). En barkbille hedder uens vedborer, begrundet i en tydelig forskel på størrelsen hos de to køn. Hannen er den lille (se fig. 3). I mange navne indgår dog mere præcise betegnelser: Syvplettet mariehøne, Seksplettet køllesværmer; Orangestribet cikade, Messingugle, Netugle, Blodnakke. Navne som giver holdepunkter for identifika- 64
11 tion. Skildpaddebladlus, Plettet skjoldbille, Grøn ananasgallelus, Knapgallehveps er lange, men beskrivende navne, som fortæller om dyrenes udseende eller om former på de galler, de lever i. Nogle dyr har så markante tegninger, at de med stor sikkerhed kan bestemmes. Det gælder fx Korsedderkop, Skakbræt (en mariehøne), Gammaugle og Udråbstegnugle. De to sidstnævnte med vingemærker som henholdsvis det græske bogstav gamma og det danske udråbstegn. Knap så iøjnefaldende er de tegninger, der har givet anledning til navne som Psi-ugle og Det sorte C. Former har givet navne til Kommaskjoldlus, Stregskjoldlus og Stavtæge. Kamelhalsflue og Skorpionflue (som ikke er fluer) er analogidannelser, hos førstnævnte en lang, krummet "hals", hos sidstnævnte et parringsapparat hos hannen, der meget ligner en skorpions bagkropsspids. Der er næppe tvivl om, hvorfor myggefamilien Tipulidae hedder stankelben. De umådeligt lange, tynde ben leder tanken hen på noget vakkelvorent. En langbenet edderkop (Pholcus phalangioides), kaldtes tidligere stankelbenedderkop, men da den mere ligner en mejer, er den nu omdøbt til mejeredderkop (om mejere: se under adfærd). Humlefluer (Bombyliidae) og humlebisværmere (Hemaris) er analogidannelser til humlebier på grund af de lodne kroppe. Til de to Hemaris-arter foreslås navnene bredrandet og smalrandet hum- FIGUR 3. Uens vedborer. Xyleborus dispar. Uensheden består i størrelsen, Hannen er den mindste. J.E.V. Boas: "Forst Zoologi" (1923). DANSKE NAVNE PA INSEKTER OG ANDRE HVIRVELLØSE DYR565
12 lebisværmer med henvisning til forskelle i vingekanternes brune rande. (Om humlebiernes navn: se under adfærd). En art rodæder (Hepialidae) hedder humleæder, men her er det planten humle, det drejer sig om. INDSLÆBTE ARTER Mange hvirvelløse dyr er kommet til Danmark med indførte fødevarer. Deres navne har ofte oprindelse i fremmede sprog, fx kakerlak, som har rod i et indiansk sprog fra Surinam i Sydamerika. Navne som amerikansk-, tysk- og orientalsk kakerlak siger nok noget om, hvorfra de sandsynligvis er indslæbt, men mange af disse indendørs arter er kosmopolitter, der har fundet sig til rette i opvarmede huse i de tempererede egne. Koprabiller er et par arter, der er indslæbt. Navnet har de fra det malaysiske ord for kokosnød (kappara). Khabra er et indisk ord, der betyder mursten. Khabrabillen har sit navn, fordi den (oftest) holder til i sprækker i vægge på lagre, hvor den ernærer sig af kornprodukter o.l. Australsk tyv er en lille bille, der minder lidt om en edderkop. Den kom til Europa fra Australien for ca. 100 år siden. Den er ikke kræsen, kan æde både vegetabilske og animalske emner. Coloradobillen (Leptinotarsa decemlineata) er en bladbille, der har gjort sig verdensberømt, fordi den kan lide kartoffelblade. Fra Colorado i USA har den gennem de sidste ca. 150 år bredt sig til hele Nordamerika og Europa, hvor den er blevet en plage for kartoffelavlen. San José skjoldlusen, der bl.a. udvikler sig på mange frugttræer, er en østasiatisk art, der blev indslæbt til USA, hvor den først blev fundet i San José i Californien. Herfra blev den spredt til Nordamerika og Europa. Det danske klima er ikke optimalt for den, men den havde dog etableret sig i nogle år i en gammel frugthave ved Glorup på Østfyn, da den blev fundet i
13 FALDGRUBER Gennemgående viser navnene, hvor i systemet det pågældende dyr hører til: Stueflue, kålsommerfugl, skulpegalmyg osv. Men nogle navne er misvisende. Kamelhalsflue og skorpionflue er nævnt. De tilhører hver sin lille orden, som systematisk er fjernt fra fluerne. Andre eksempler er hessisk flue, som er en galmyg, og spansk flue, som er en bille. Grunden til misèren er, at en flue i ældre tid var en brede betegnelse for insekter, der kunne flyve, og i engelsksprogede lande bruges ordet flies i daglig tale ofte om et bredt udsnit af insekter. Herfra navnet Hessian Fly, som skyldes en antagelse om, at den blev indslæbt til USA med hessiske lejetropper fra Tyskland under borgerkrigen Spansk flue har sit navn på grund af sin irgrønne farve, der hentyder til kobberacetat, der også kaldes "spansk grønt". Denne art, der hører til plasterbillerne (tidligere kaldet oliebiller), findes nu kun på Bornholm. For nogle mennesker er det vanskeligt at finde grænsen mellem insekter og andre hvirvelløse dyr. Af de her omtalte er edderkop-per, mejere og mider ikke insekter. De tilhører den klasse, der hedder spindlere eller arachnider. JØRGEN CHRISTIAN JØRGENSEN F. 1918, CAND. AGRO. FRA DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE (KVL) LIC.AGRO VIDENSKABELIG ASSISTENT VED STATENS PLANTEPATOLOGISKE FORSØG , AFDELINGSBESTYRER LEKTOR VED KVL PROFESSOR I LANDBRUGS- OG HAVEBRUGSZOOLOGI. DANSKE NAVNE PÅ INSEKTER OG ANDRE HVIRVELLØSE DYR567
Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.
Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereKom tættere på insekterne
Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,
Læs mereinsekter NATUREN PÅ KROGERUP
insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om
Læs mereMyrer. Mariehøne. Stankelben. Sommerfugl Myg. Hveps
Du kender sikkert mange smådyr, der lever på legepladsen. Man kan finde hvepse, bier, stankelben, mariehøns, myre, myg, sommerfugle og mange andre. Et bestemt dyr, for eksempel en hveps, kalder man for
Læs mereBegrebsafklaring, terminologi, pædagogik og formidling
Begrebsafklaring, terminologi, pædagogik og formidling Projekt Danske Dyrenavne set i pædagogisk perspektiv Af Søren Breiting, MIND (Forskningsenhed for Matematik-, IKT- og Naturfags Didaktik) Institut
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger
Læs mereKrible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog
RNATURVEJLEDE Krible Krable bog til børnehavebørn (Barnets navn) Krible Krable Bog Bidragsydere til materialet Tekst: Charlotte Buchhave, pædagogisk udviklingskonsulent, Randers kommune Helle-Marie Taastrøm,
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereDansk fugleedderkop. Føde Fugleedderkoppen. tusindben, biller og andre smådyr og insekter.
Dansk fugleedderkop Latinsk navn: Atypus affinis Engelsk navn: Purse-web Spider Klasse: Spindlere Orden: Edderkopper Familie: Fugleedderkopper Dansk fugleedderkop er sjælden og findes kun få steder i Danmark.
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.
Læs mereJudith Annette Sølvkjær og Trine Kjær Krogh Illustration og opsætning: Jonas Prip Studio
Judith Annette Sølvkjær og Trine Kjær Krogh Illustration og opsætning: Jonas Prip Studio Når du ser ud på din legeplads, ser du et dejligt sted, hvor børn kan have det sjovt. Men det er samtidig levested
Læs mereGREEN SCREEN ALSION. Undervisningshæfte Skolebesøg den
GREEN SCREEN ALSION Undervisningshæfte Skolebesøg den 20.9.2019 Foto i dette hæfte er brugt med tilladelse fra Green Screen Eckernförde og Pixabay. Der henvises til undervisningsressourcer på DanskeDyr.dk
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?
Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereEMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Læs mereINSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER
INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig
Læs mereBrug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål
Brug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål Forfattere: Ole Henrik Scharff og Pernille Margrethe Kynde, GartneriRådgivningen 2017 Baggrund: Der er enkelte hjælpestoffer
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereAFRIKANSK OKSEFRØ PADDE
AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?
Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i
Læs mereBombarderbillen er meget sjælden og kritisk truet i Danmark. Den findes kun
Bombarderbille Latinsk navn: Brachinus crepitans Engelsk navn: Bombardier Beetle Klasse: Insekter Orden: Biller Familie: Løbebiller Bombarderbillen er meget sjælden og kritisk truet i Danmark. Den findes
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereINSEKTHOTELLET 1 / 23. Nordskoven Natur/teknologi og Håndværk og Design klassetrin
INSEKTHOTELLET Nordskoven Indretning af insektbolig i insekthotellet Yggdrasil i Nordskoven i 2016 Rød skovmyre Skarnbasse Skolen i Nordskoven undervisningsmateriale til skoler i Slagelse Kommune Redaktion:
Læs mereBananfluen er en meget lille flue, som er meget almindelig overalt i Danmark,
Bananflue Latinsk navn: Drosophila funebris Engelsk navn: Fruit Fly Klasse: Insekter Orden: Tovinger Familie: Bananfluer Bananfluen er en meget lille flue, som er meget almindelig overalt i Danmark, både
Læs mereBIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten:
BIBI & Æbletræet Opgave 1 Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten: lær om bier og bibelhistorie Navn: Klasse:. 2 Opgave 1 Der er 4 verdenshjørner. Det er Nord, Syd, Øst og Vest. Skriv
Læs mereIPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene
IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene GartneriRådgivningen, november 2017 De vigtigste skadedyr i væksthus er: Trips Væksthusmellus Bladlus Spindemider Opdages angrebet tidligt, så bliver bekæmpelsen
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs meremusefangst NATUREN PÅ KROGERUP
musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereRETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om
Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene
Læs mereNetværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015
Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth
Læs mereKort og godt om planter og dyr
Kort og godt om planter og dyr 4. klasse Lær om seks seje planter og dyr Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 4. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt Flag
Læs mereHalvleg! Grøntsager/ Bare så rå. Insekternes liv/ Få øjenkontakt. Røgalarmer/ En brandgod ide
Læs før du handler { april 2011 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } benzin pandekager tv pyramider brevkasse sukker sundhed tema: sport og mad Halvleg! Burgerne og pomfritterne fører stadig stort
Læs mereHaletudsen. info og aktiviteter
Haletudsen Haletudser hører til padderne og er udviklingsstadiet mellem æg og voksen frø/tudse. Både frøer og tudser lægger sine æg i vandhuller. Det er muligt at kende forskel på, om det er tudse- eller
Læs mereLidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Læs mereNaturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen
Læs mereVuggestue området. Bevægelse og leg. Muse workshop for de helt små
Vuggestue området Vi har i år lavet et separat område kun for vuggestuer, så alle vuggestueaktiviteter r samlet et sted og de små ben ikke skal bruge al deres energi på at gå mellem de sjove aktiviteter.
Læs mereGuldsmedelarve Fra larve til voksen. Larverne lever som rovdyr i vandet i op til flere år. Som hos andre insekter sidder skelettet uden på kroppen,
Insekter i naturen. Vandpragtnymfe. Vores hold har fanget to vandpragtnymfer og ved vandløb er vandpragtnymferne nogle af de mest iøjnefaldende insekter ved vandløbets bredder. Hannerne sidder på en udsigtspost
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereFoto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm
MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske
Læs mereEdderkopper prik-til-prik
Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De
Læs mereDommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.
Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden
Læs mere100 hoteller i Randers
nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske
Læs mereØget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr?
Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr? PROTECFRUIT EcoOrchard BeeFarm Vibeke Langer, Lene Sigsgaard Stine Kramer Jacobsen Københavns Universitet Institut
Læs mereæder en føde som kræver meget plads/fylder meget god og udholdende løber
IAGTTAGELSESSKEMA Forestil dig at du ser et dyr på et hvidt papir. Blot ved at kigge på dyret, kan du finde ud af meget om dens levevis, så som hvad den æder, hvad den er god til, og hvad den er mindre
Læs mereKrible - Krable. Ædespor
Udgivet af Ildfluerne i Det Danske Spejderkorps. Redaktionsudvalg: Susanne Hansen, Ander Nielsen og Claus Hjelm. Foto: Anders Nielsen og Claus Hjelm Ædespor Krible - Krable Løsningen til Krible Krable
Læs mereFLAGERMUS. Lavet af Albert F-N
1 FLAGERMUS Lavet af Albert F-N 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er en flagermus Side 3 Arter Side 4 Unger og formering Side 6 Ekkolokalisering Side 7 Fjender og trusler Side 8 Vidste du at Side 10 Ordforråd
Læs mereFøde Larven æder blade fra løvtræer, fx pil, bævreasp, poppel, birk og frugttræer. De voksne sommerfugle tager ikke føde til sig.
Aftenpåfugleøje Latinsk navn: Smerinthus ocellata Engelsk navn: Eyed Hawk-moth Klasse: Insekter Orden: Sommerfugle Familie: Aftensværmere Gruppe: Natsommerfugle Aftenpåfugleøje er kun fremme midt om natten,
Læs mereHar du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!
Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?
Læs mereAlmindelig rygsvømmer. fordi den opholder sig det meste af tiden ved vandoverfladen.
Almindelig rygsvømmer Latinsk navn: Notonecta glauca Engelsk navn: Common Backswimmer Klasse: Insekter Orden: Næbmunde Familie: Rygsvømmere Almindelig rygsvømmer findes i hele Danmark. Den er nem at få
Læs mereEN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?
Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,
Læs mereInspiration til bedre makrobilleder
Inspiration til bedre makrobilleder af Morten Hilmer Nu skal det handle om at komme helt tæt på motiverne, og har du ikke før prøvet kræfter med denne disciplin, venter der dig masser af gode oplevelser
Læs mereKroppens begrænsninger - kunsten at flyve
Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten
Læs mereJudith Annette Sølvkjær og Trine Kjær Krogh Illustration og opsætning: Jonas Prip Studio
Judith Annette Sølvkjær og Trine Kjær Krogh Illustration og opsætning: Jonas Prip Studio Edderkoppen Eddie var en imponerende og velbygget rovedderkop. Han boede alene i græsset under en frodig, grøn ligusterhæk.
Læs mereGråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Læs mereAstrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER
Astrid Falk Terrariet - en grundbog ATELIER Forord Kornsnoge er populære beboere i terrariet og opdrættes forholdsvis ofte. Billedet viser en unge, som kun er et par måneder gammel. Ide senere år er antallet
Læs mereIS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad
Læs mereSkovens smådyr. Leg og lær om smådyr ved skovbasen i Dageløkke Skov. For alle
Skovens smådyr Leg og lær om smådyr ved skovbasen i Dageløkke Skov For alle Skovens smådyr Skoven myldrer med forskellige smådyr, som er spændende at kigge nærmere på. I dette oplæg får du inspiration
Læs mere[Bellis] Beskrivelse: Hvor: Almindeligt navn: Bellis, Tusindfryd. Videnskabeligt navn: Bellis perénnis. Anvendelse: Sjove fakta: Livscyklus
[Bellis] Almindeligt navn: Bellis, Tusindfryd Videnskabeligt navn: Bellis perénnis Beskrivelse: Planten har en gul skivekrone og hvide randkroner, der ofte har et rosa skær på ydersiden. Stænglen er bladløs,
Læs mereMin haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have
Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk
Læs mereSkovens smådyr. Leg og lær om smådyr ved skovbasen i Dageløkke Skov
Skovens smådyr Leg og lær om smådyr ved skovbasen i Dageløkke Skov Skovens smådyr Skoven myldrer med forskellige smådyr, som er spændende at kigge nærmere på. I dette oplæg får du inspiration og udstyr
Læs mereEdderkopper - symmetri
Edderkopper - symmetri MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Edderkopper kan have forskellige størrelse, form og farve, men grundlæggende er de alle bygget op på samme måde. I dette forløb
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse
Læs mereKort og godt om planter og dyr
Kort og godt om planter og dyr 5. klasse Lær om seks seje planter og dyr Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 5. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt Flag
Læs mereGRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.
GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs mereSkadedyr, forsvar og fjender
Skadedyr, forsvar og fjender Henrik Bak Topbjerg Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed Aarhus Universitet 1 2 3 Skadedyr tager pt. 18 % af potentiel udbyttet E, -C. Oerke / Journal of Agricultural
Læs mereDetektiven Benny HALLOWEEN- mysteriet. Navn: Klasse: opgaveskyen.dk
Detektiven Benny HALLOWEEN- mysteriet Navn: Klasse: Hvordan er det nu, det er? Opvarmning På denne mission skal du finde navneord, tillægsord og udsagnsord. Herunder skal du farve dem følgende farver:
Læs mereDet fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB
1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et
Læs mereJeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom!
Edderkopper Hej med dig! Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! I dette emne skal du blandt andet prøve:
Læs mereDen nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2
Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne
Læs mereSYGDOMME OG SKADEDYR
SYGDOMME OG SKADEDYR Rosenskimmel (Peronospora sparsa) De første symptomer ses som brune/violette plamager på oversiden (forveksles ofte med Rosenstråleplet). Ved fremskredent angreb ses der gråligt til
Læs mereFøde Den voksne blodrøde hedelibel lever af flyvende insekter, mens nymfen æder vandinsekter, larver og krebsdyr.
Blodrød hedelibel Latinsk navn: Sympetrum sanguineum Engelsk navn: Ruddy Darter Klasse: Insekter Orden: Guldsmede Familie: Libeller Blodrød hedelibel er almindeligt udbredt over hele landet. Den lever
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereEdderkopper - målestok
Edderkopper - målestok MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Hos de fleste edderkopper er hunnen større end hannen. I disse opgaver tegner eleverne og får øvet finmotorik, samtidig med at
Læs mereTilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning
Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler
Læs mereIndsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.
GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet
Læs mereHvilke mus kan plage os i husene? Hvad kendetegner husmusen?
Mus kan anrette store skader og i værste fald ødelægge elektriske installationer, hvilket forøger risikoen for brand. De bør derfor bekæmpes indendøre. Om efteråret søger de ind i husene, hvor de med stor
Læs mereTJEK DIN VIDEN! ELEFANT
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?
Læs mereTROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber
Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,
Læs mereKrible Krable Bevægelse og leg i naturen
Krible Krable Bevægelse og leg i naturen Indholdsfortegnelse Side 3 Bevægelse og lege i naturen Side 4 Bænkebider Side 5 Edderkop Side 6 Eghjort Side 7 Gødningsbille Side 8 Mariehøne Side 9 Regnorm Side
Læs mere