Guldsmedelarve Fra larve til voksen. Larverne lever som rovdyr i vandet i op til flere år. Som hos andre insekter sidder skelettet uden på kroppen,

Transkript

1 Insekter i naturen.

2 Vandpragtnymfe. Vores hold har fanget to vandpragtnymfer og ved vandløb er vandpragtnymferne nogle af de mest iøjnefaldende insekter ved vandløbets bredder. Hannerne sidder på en udsigtspost dels for at holde øje med hunner, dels for at jage rivaler. Vandpragtnymfer spiser andre bitte små insekter, lige som her på billedet hvor vandpragtnymfen sidder og spiser et lille bitte insekt.

3 Fluer. Fluer sværmer rundt næsten over det hele, der findes fluer i tusinde farver fx. By Fluer de er i mange forskellige farver. Fluer spiser hestepærer og krummer som ligger på vores spiseborder men det er mest efter brød krummer. Dens øjne er som 1000 små rør, den kan se over alt. Den har kæmpe små

4 Guldsmedelarve Fra larve til voksen. Larverne lever som rovdyr i vandet i op til flere år. Som hos andre insekter sidder skelettet uden på kroppen, og larven må derfor skifte hud flere gange, mens den vokser, som regel gange. Når den er klar til forvandlingen, kryber den op på en plantestængel. Efter en tid revner huden i ryggen, og den bløde guldsmed kryber frem. Ved hjælp af luft og kropsvæske spænder den vinger og bagkrop ud. Huden stivner, og efter et par timer begiver den sig usikkert af sted på sin rejse.

5 Skøjteløber En skøjteløber kaldes også en vandløber. En skøjteløber er et lille insekt. En skøjteløber har små vinger på kroppen. Den kan blive fra 6mm til 2cm lang, og den er så let, at den kan løbe på vandoverfladen. En skøjteløber har seks ben, de fire bruger den til at stå på vandoverfladen med. De fire bagerste ben er meget lange, og det meste af tiden er de strakt ud fra kroppen, så de daner et kryds. Kroppens vægt bliver fordelt over en så stor overflade som muligt. På den yderste del af benene sidder en masse korte hår, som både er vandskyende og elastiske. Hvis hårene virker, som de skal, kan skøjteløberen springe hen over vandoverfladen, uden at benene bryder igennem vandhinden. Det er derfor, at skøjteløberen ikke synker til bunds. Bagbenene er længere end forbenene, og hvis der kommer et insekt og lander på vandet, kan den fange det med forbenene, og holde det fast. Den har et sugerør, den suger maden ind af.

6 mariehøne Almindelig syvplettet mariehøne, i fare for at blive udryddet pga. af indvandring af Asiatisk mariehøne. Den syvpletted mariehønes røde farve og sorte prikker tjener som advarselsfarver, hvilket er meget benyttet blandt insekter. Farverne og deres kombination signalerer til rovdyr, at de ikke skal spise mariehønen, fordi den smager grimt og er giftig. Den røde farve gør at mariehønen ikke kan kamuflere sig i landskabet og gemme sig, men dette udligner den ved at skræmme sine fjender i stedet.

7 Fisk

8 Buesvømmer Et ganske lille vandinsekt har dyrerigets rekord i at støje i forhold til sin størrelse. Den to millimeter lange bugsvømmer med det latinske navn Micronecta scholtzi kan frembringe lyde på op til 99,2 decibel, hvilket svarer til at være tæt på en motorcykel eller sidde på første række til en koncert.

9 Igle Igler findes såvel i havet som i ferskvand og på landjorden. I Danmark har vi dog ingen landlevende arter. De ferskvandslevende arter er ganske godt kendt og tæller 14 arter (Kirkegaard 1985), men de marine arter er dårligt undersøgt. Indtil videre er kun en enkelt art med på listen, men flere vil sandsynligvis kunne føjes til. Igler hører til klassen sadelorme i rækken ledorme.

10 Vandsnegle Dværgkonk er en flot, mellemstor snegl. Den er almindelig og udbredt i alle danske farvande - også i vore fjorde, hvor den kan være meget talrig. Den findes tit på helt lavt vand, og den er meget almindelig i opskyllet på vore strande. Sneglehuset måler 2,5-3,5 cm i højden. Farven varierer meget, men som regel er sneglehusene gullige, rødlige eller blåviolette.

11 Blomster

12 Smørblomst Den bidende ranunkel er meget almindelig på gamle græsningsarealer og på enge, som i forsommeren kan farves helt gule af tusindvis af ranunkler. Planterne indeholder, som navnet siger, en meget skarp og bitter saft. Derfor undgår kreaturerne dem og æder kun græsset og de andre urter mellem ranunklerne. Planten er flerårig og bliver mellem 20 og 70 cm høj. Jordstænglen er kort og lodret, blomsterstænglen er trind og let håret. Bladene er stærkt delte og især på undersiden fint silkehårede.

13 Valmue Valmue er en slægt med arter, der er udbredt i de tempererede egne af Europa og Asien samt i Nord og Sydafrika og i Australien. Arterne er stauder, enårige eller toårige urter med hvid eller gul mælkesaft, som indeholder giftige alkaloider. Bladene er skruestillede og samlet i en grundstillet roset. De kan være hele eller sammensatte. Blomsterne sidder endestillet enten enkeltvis eller samlet i klaseagtige stande. Blomsterne er regelmæssige med affaldende bægerblade og lysviolette, hvide gule eller røde kronblade. Frugten er en kapsel, der åbner sig med porer, hvor de mange olieholdige frø kan drysse ud.

14 Iris Bølleagtig vandplante Mange af vores indfødte vandplanter ser ud til at trives ganske fint i store damme og søer, men det er som regel en dårlig ide at dyrke dem i en havedam. Gul iris En smuk plante. Den spreder sig aggressivt og danner et netværk af tykke jordstængler. Der findes en række mindre livskraftige iris, man kan bruge i stedet.

15 Engsvingel Engsvingel sås normalt på lille rækkeafstand med 4-8 kg frø pr. ha (SP ber. nr. 1227). Kornvægten er 2,0. Det vil sige det samme som rajgræsfrø, men markspiringen i sådybdeforsøg var mindre end hos rajgræs, og frøene bør lægges i 1-2 cm dybde. Avlen bør lægges på en god lermuldet jord med gode fugtighedsforhold, og på en lokalitet med en nedbør lidt over landets gennemsnit. Der lægges ud i dæksæd af vårbyg. Væksten om efteråret er ret svag, og et tilskud af kvælstof på ca. 30 kg N pr. ha vil som regel være ønskeligt. Afhugning i udlægsåret er ikke almindelig. Der høstes som regel frø i 2 år. Der bør tilføres ca. 75 kg kvælstof ca. 1. april. Større mængder har ikke været rentable.

16 Tusindfryd Denne art, som også kaldes bellis, er en ægte plænespecialist, og den findes stort set kun der. Blomsterne er kun åbne om dagen. Vækstform: Med sine flade rosetter af blade og korte, bladløse blomsterstilke, kan tusindfryd nemt dukke sig under selv den tætteste klipning. De danner talrige små frø sommeren igennem. Hvad man kan gøre: Tusindfryd kan ikke tåle konkurrence fra højere planter, så hvis man har en tæt og livskraftig grønsvær og ikke klipper den for tæt, vil bellis kunne holdes under kontrol. De individuelle planter kan fjernes med en kniv eller en speciel tusindfrydfjerner.

17 Hundegræs Kornvægten er ca. 1,0, og der sås 24 kg frø pr. ha i 1-2 cm dybde (SP ber. nr. 1446). Der sås normalt i en dæksæd af vårbyg. Der bruges som regel lille rækkeafstand, men hundegræs er en kraftig afgrøde. Der kan sås på stor rækkeafstand, så der kan radrenses. Efter høst af dæksæden gror hundegræs kraftigt til, og afhugning i løbet af efteråret kan være nødvendig. Der kan lægges ud i vintersæd, men hundegræs er en kraftigt voksende græsart, som ved efterårssåning kan genere dæksæden. Bruges vinterhvede som dæksæd, bør såning af hundegræs ske om foråret efter en let opharvning.

18 Tak for at I ville kigge med

19

20

21

22

23