17. Søndag efter trinitatis 2013, Hurup. Høstgudstjeneste Lukas 14, 1-11

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "17. Søndag efter trinitatis 2013, Hurup. Høstgudstjeneste Lukas 14, 1-11"

Christoffer Frederiksen
8 år siden
Visninger:

1 17. Søndag efter trinitatis 2013, Hurup. Høstgudstjeneste Lukas 14, 1-11 Herre, lær os at takke dig for alt det, som lykkes for os, og lade taknemmeligheden komme andre mennesker til gavn. AMEN Kornhøsten er i hus. Arbejdet er lykkedes. De store fabrikker i sognet har ordrebøgerne fulde. Arbejdet lykkes. Skolerne underviser eleverne, så de bliver dannet til livet. Arbejdet lykkes. De syge bliver behandlet; for langt de fleste til stor glæde. Arbejdet lykkes. De gamle bliver passet og plejet af dygtige ansatte. Arbejdet lykkes. Det komplicerede samfunds administration opdateres og effektiviseres. Arbejdet lykkes. Fødevarer og produkter transporteres rundt mellem landsdele og over landegrænser, så vi får dækket alle mulige behov. Arbejdet lykkes. Alt sammen til glæde og gavn for mennesker. Det fortælles, at Danmark er verdens lykkeligste land. Familierne samles både til barnedåb, fødselsdag, bryllup og begravelse, og vi glæder os over livet. Ja, selv vejret har kunnet gøre os alle glade dette år. Lige fra bonden og turisten, fra vognmanden til pensionisten, fra barnet til den gamle. Vi glæder os. Vi holder høstgudstjeneste for at takke for liv og trivsel. 1

Arbejdet lykkes. De gamle bliver passet og plejet af dygtige ansatte. Arbejdet lykkes.

2 Vi gør det, fordi vi ikke kan lade være. Himlene, Herre, fortælle din ære, Mesteren prises af hvælvingen blå, solen og månen og stjernernes hære vise os, hvad dine hænder formå. Men i dit hus, i din kirke på jorden, der tale dage med dage om dig, der sig forklarer din sol og din torden, der på oplysning selv natten er rig. Vi mødes i Herrens hus som menighed for at lovsynge og takke. Vi er menighed i glæde over Guds gaver; og vi er menighed, som sendes til mennesker for at dele glæden og frelsen. Og så hører vi i dag to fortællinger om Jesus. Den første handler om den forargelse, som opstod, da Jesus helbredte en mand på hviledagen. Den anden handler om, at den, som ophøjer sig selv, bliver ydmyget. Forargelsen opstod, fordi folkene havde glemt at være menighed og i stedet var blevet et meningsfællesskab. De havde vænnet sig til, at de med religionen som målestok kunne sætte sig til dommer over andres handlinger. Men Jesus satte dem i et dilemma: Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej? De ville jo selv hjælpe en okse eller en søn op af en brønd, hvis okse eller søn var faldet i sådan en! De havde dannet sig nogle faste meninger om både det ene og det andet og stod derfor i fare for at udvikle et meningstyranni i stedet for at huske på, at loven er til for menneskenes skyld og ikke omvendt: at menneskene skulle være til for lovens skyld. 2

Vi mødes i Herrens hus som menighed for at lovsynge og takke. Vi er menighed i glæde over Guds gaver; og vi er menighed, som sendes til mennesker for at dele glæden og frelsen.

3 Vi kan smukt spejle os deri. Vi arbejder trøstigt på hviledagene. Vore ægteskaber opløses i stort tal. Vi ser stort på adskillige regler i bibelen f. eks spiser vi svinekød, vi udfører ikke dødstraf, som bibelen ellers i stort omfang anbefaler - ikke mindst for overtrædelser af seksuelle regler, vi overholder ikke alle regler om slagtning af dyr, vi har ikke et religiøst regelsæt om håndtering af madvarer; vi har en bakteriologisk begrundelse for at sørge for renlighed og fødevarekontrollen er i højsædet. Vi har koblet religionen af virkelig mange forhold. Men måske skulle vi til at se på en hel del ting i samfundet ud fra en god bibelsk begrundet tanke om, at menneskene har brug for gode kår for menneskenes skyld. Arbejder vi efterhånden for hårdt? Effektiviserer vi vort arbejdsliv så meget, at vi end ikke behøver at mødes i ansvarlige fællesskaber mere. Ufattelig meget klares uden øjenkontakt, men blot ved en computers mellemkomst. Samler vi familien til fælles måltider, hvor vi snakker dagens oplevelser igennem i tryghed og omsorg? Ikke for at indføre regler, der med Gud som løftestang SKAL overholdes; men for at vi mærker hinanden glæder og sorger? Ikke for at sætte os til dommere over hinanden, men for at være medarbejdere på hinanden glæde, som Paulus udtrykker det. Vi skal give livet til hinanden i Guds navn. Vi skal ikke tage livet fra hinanden i Guds navn. 3

vi har ikke et religiøst regelsæt om håndtering af madvarer; vi har en bakteriologisk begrundelse for at sørge for renlighed og fødevarekontrollen er i højsædet.

4 Dertil kræves en skønsom ydmyghed. Det var det den anden fortælling skulle lære os i dag: Den anden handler om, at den, som ophøjer sig selv, bliver ydmyget. Sæt dig ikke øverst ved bordet, men vent til værten kommer og sætter dig til bord. Jeg hørte forleden en lignende historie fra vore dage. Den foregik under en flyrejse i et stor Boeing fly ud af Sydafrika for nogle år siden. Den fin dame fandt sin plads på økonomiklassen og opdagede, da hun havde sat sig, at der ved siden af hende sad en sort mand. Det fandt hun ikke passende. Hun henvendte sig til steardessen om at slippe for at sidde ved den sorte mand. Steardessen spurgte kaptajnen til råds: Der er ikke flere pladser på økonomiklassen. Der er heller ikke flere pladser på business-clas. Men der er én plads på 1. klasse, hvor der serveres lækkert mad og fine vine; hvor der er god benplads. Brug du bare den plads, sagde kaptajnen. Og så gik steardessen ned og sagde: Vi har én plads ledig på 1. klasse. Så hvis De min herre vil tage til takke med den plads på 1. klasse, så kan damen få det, som hun val have det her! Sådan bliver den, som ophøjer sig selv, ydmyget. Vi er her for hinanden. Vi er alle Guds børn og hinandens medmennesker. 4

Den foregik under en flyrejse i et stor Boeing fly ud af Sydafrika for nogle år siden.

5 Vi må ikke ydmyge hinanden. Heller ikke ved at sætte os til dommere over hinanden ved at gøre Gud til løftestang for vore egne meninger. Men vi, som har høstet godt. Vi, som arbejdet lykkes for. Vi, som har gode kår og frihed til at lade vore meninger brydes. Vi må give af vor overflod. Vi må bede og arbejde for retfærdighed, fred og glæde i verden. Jesus gav sig selv hen for vore synders skyld. Så skal vi da glæde os som tilgivne syndere og give hinanden frihed til at leve i værdighed med hinanden. I Jesu navn. AMEN 5

Men vi, som har høstet godt. Vi, som arbejdet lykkes for. Vi, som har gode kår og frihed til at lade vore meninger brydes.

Relaterede dokumenter

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og