Sange og Salmer 448: Herre, at se dig. Sange og Salmer 368: Jeg hviler trygt i din nåde. DDS 208: Skriv dig, Jesus, på mit hjerte

Transkript

1 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. september 2015 kl høstgudstjeneste Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Luk 14, tekstrække Salmer DDS 303: Denne er dagen, som Herren har gjort Dåb DDS 448, : Fyldt af glæde DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 730: Vi pløjed og vi så de Altergang: DDS 371: Du fylder mig med glæde Sange og Salmer 448: Herre, at se dig Sange og Salmer 368: Jeg hviler trygt i din nåde DDS 208: Skriv dig, Jesus, på mit hjerte DDS 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord

2 2 Tekstlæsninger GT-læsning: Sl 19,2-7 Himlen fortæller om Guds herlighed, hvælvingen beretter om hans hænders værk; dag forkynder det til dag, nat kundgør det til nat. Der lyder ingen ord, ingen tale, uden at deres røst høres; deres røst når ud over hele jorden, deres ord til verdens ende. På himlen har han rejst et telt til solen, den går som en brudgom ud af sit kammer, den gennemløber sin bane glad som en helt. Fra himlens ene ende går den ud og når rundt til den anden, intet er skjult for dens glød. Epistel: Ef 4,1-6 (BPH) Nu opfordrer jeg jer mens jeg sidder i fængsel fordi jeg arbejder for Kristus til at leve jeres liv sådan som man skal når man er udvalgt af Gud. I skal være beskedne, venlige og tålmodige. I skal elske hinanden og bære over med hinanden og stræbe efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd. I udgør ét legeme og én ånd, og da I blev udvalgt fik I ét håb; én Herre, én tro, én dåb; én Gud, der er far til alle. Han står over alle, udfolder sig gennem alle og bor i alle. Prædiketekst: Luk 14,1-11 Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham. Da stod der foran ham en mand, som led af vand i kroppen, og Jesus spurgte de lovkyndige og farisæerne:»er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej?«men de sagde ingenting. Så rørte han ved manden og helbredte ham og lod ham gå. Derpå sagde han til dem:»hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?«det kunne de ikke svare på.

3 3 Da Jesus lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse:»når du bliver indbudt til et bryllup, så sæt dig ikke øverst ved bordet. Måske er der indbudt en, der er fornemmere end du, og så kommer han, der har indbudt jer begge, og siger til dig: Giv ham din plads! Så må du med skam indtage den nederste plads. Nej, når du bliver indbudt, gå da hen og sæt dig på den nederste plads, så at han, der indbød dig, kan komme og sige: Min ven, sæt dig højere op! Så bliver du hædret i alle gæsternes påsyn. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«prædiken Det er festdag her i kirken med høst, dåb, god musik og sang. Det er søndag og hviledag. Og Jesus lader os i dag fokusere ind på denne specielle dag og lærer os, hvad den skal bruges til. Desuden vil han lære os noget om ydmyghed. Og Jesus er her. Det er en af grundpillerne i en gudstjenesten, at Jesus er til stede og vil tale med os. Han vil skabe fest i vores liv ikke den overfladiske fest, men en dyb fred, som overgår al forstand. Gudstjeneste er ikke til for at stille menneskers religiøse behov eller for at give folk mulighed for at tage det pæne tøj på og stille sig an og vise sig frem. En gudstjeneste er til, for at Jesus kan tale med os. Den er et mødested mellem himmel og jord. Derfor er søndagen så vigtig, og hvor vi dog trænger til at genopdage den. Som en hviledag ikke til at puste ud efter de andre seks dage, men til at fokusere på den kommende uge som den første dag i ugen, hvor Kristus opstod fra de døde og gjorde alting godt igen. Alt! Og lad os bare tage den med det samme: Hvorfor har vi søndagen? Fordi vi skal overøses med Guds godhed og se hans nåde imod os syndere. En høstgudstjeneste er en god anledning, fordi vi så

4 4 konkret ser Guds godhed i alt det skabte. Det kan hjælpe os til at få øje på de evige goder. Det skete også den dag, hvor Jesus og formentlig nogle af disciplene var indbudt til middag hos en af de ledende farisæer. Der skete ikke noget for farisæerne, for de var fast fokuserede på at holde øje med Jesus. Men for manden med vand i kroppen blev denne dag et vendepunkt for resten af livet. Han fik helbredelse. Atmosfæren var spændt. Jesus havde før lavet numre på sabbatten. Farisæerne var skeptiske og ville helst holde ham væk fra sig, men samtidig ville de gerne være tæt på ham, så de kunne afsløre ham som en bedrager. Der er mange danskere, der har det sådan; skeptiske over for Jesus og vil helst holde ham på afstand. Nogle af dem vil også gerne have ham afsløret som en bedrager. Så kan vi afvise hans indblanding i vores liv. Sådan kan vi gøre, hvis vi er folkeskare. Men ikke, hvis vi har vand i kroppen! Så er det lige pludselig vigtigt, at Jesus får lov til at have os over for sig, ligesom han havde manden med vand i kroppen. Han spurgte: Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej? Og det spørgsmål lader vi gå videre ud i menigheden i dag: Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej? Og for at være helt direkte: Må Jesus helbrede dig på sabbatten? Jamen, jeg har da ikke vand i kroppen, kan du sige. Jo, lad os lige tage det biologiske. Vi har alle sammen ret meget vand i kroppen. Faktisk er minimum halvdelen af os vand. Mænd har typisk lidt mere end kvinder, nemlig 60 % mod 50 % - det opvejes så af en tilsvarende større fedtprocent hos kvinder! Vi har alle sammen meget vand i kroppen, men ikke nødvendigvis for meget.

5 5 Manden vi hører om i teksten havde for meget vand i kroppen, så det sikkert har været invaliderende eller endda livstruende for ham. Jesus helbreder ham og genopretter sabbatten for ham, sådan som den var meningen fra skabelsen. Og det er præcist det, Jesus kan, som ingen andre kan. Han genoprettede alt det, som var ødelagt ved syndefaldet og genskabte sabbatten, som den var Paradiset. Og her kan du og jeg tænke vores lidelser eller problemer med, for uanset hvad vi kommer med, så vil Jesus genoprette sabbatten for os, som den var tænkt. Genoprette freden med Gud, hvilen. Måske vil han helbrede os for sygdom, hvis det er det, vi døjer med, måske vil han ikke men uanset, så vil han give os sin fred. Jeg hørte en fortælle om helbredelsens nådegave her i sommers, og han sagde så rigtigt, at hensigten med at bede for syge mennesker er ikke nødvendigvis, at de bliver raske, for det bestemmer vi ikke over. Hensigten er, at mennesker skal få fred med Gud, uanset hvad deres situation bliver. Det er som med synden. Vi kan komme med synd til Gud og bekende det alt sammen for ham. Det er ikke sikkert, han tager problemet væk, måske kommer den samme synd tilbage til os igen og igen, men han vil give os fred midt i vores kamp. Vores problemer kan være så meget. Det kan være sorg, vi bærer på. Det kan være et brud i familien eller økonomien, som halter, bekymringer for familie eller andre. Vi skal høre i dag, at Jesus vil genoprette alt det brudte. Han gjorde det én gang for alle ved at tage synder, sygdomme og lidelser med på korset og sone Guds straf for vores synd og bære konsekvenserne af vores ulydighed mod Gud. Og når der én gang for alle er betalt for det, så kan vi få lov til at hvile i troen på Jesus. Så kan det blive sabbat. Ja, vi kan sige, at Jesus er vores sabbat. Han er vores hvile.

6 6 Der er meget, som kan ødelægge hvilen for os, og det meste er vi selv skyld i. Et af problemerne er vores kamp for at komme frem på bekostning af andre. Det skete også den sabbat, vi hørte om. Da det blev spisetid så Jesus, hvordan de fornemste kæmpede for at komme først og få de bedste pladser. I det jødiske samfund er det værten, der placerer folk, hvor de skal sidde. Det er frækt selv at tilkæmpe sig en plads, og det kan ende med, at man får at vide, når der lige er blevet ro og alle lytter til værten: Vil du ikke være så venlig at sætte dig nederst i selskabet? Så må man luske ned på den nederste plads. Vi kender det til fester, hvor det er fornemt at sidde til højbords. Jesus siger, at vi skal tage den nederste plads, og her tænker han selvfølgelig på Guds rige. Jesus giver os ikke en vejledning til god opførsel ved bryllupper, men vil fortælle os om Guds rige. Sæt dig nederst! Hvad betyder det? Jeg fandt en lille sjov stribe på nettet, som vi skal se på skærmene godt nok på engelsk, men jeg oversætter lige. Den første siger: Lad mig lige forstå det: Jeg opfører mig ydmygt, og så vil mennesker belønne mig, ikke? Nej, sådan er det slet ikke, siger den anden. Det handler om at være tilfreds under Guds nåde og ikke tro, at du er bedre end du virkelig er. Ahaa, siger den første. Og så vil jeg blive belønnet, ikke? Og striben kunne have fortsat: Nej! At indtage den nederste plads betyder at vide, at jeg ikke har fortjent nogen belønning. At alt derfor er af Guds nåde. Guds nåde har slet ikke med belønning at gøre. Lad os tage det med høstgudstjeneste. Nu er I så heldige, at jeres præst er en gammel bondemand, der kan fortælle jer, hvordan det hele hænger sammen. Tomater, æbler,

7 7 agurker og korn er ikke bare noget, man køber i en butik. Det er noget, der gror på marken og i køkkenhaven. Vi mennesker er afhængige af det fantastiske under, der sker i naturen hvert forår og sommer, hvor det spirer og gror og modnes under regn, sol og blæst. Vi kan passe og pleje, gøde og vande, men at et lille tørt korn kan blive til en grøn plante og et modent aks, det er Guds værk. Og nåden er Guds værk. Jeg ved godt, at mennesker kan utrolig meget. Mange er dygtige og kan ting med kroppen, hænderne eller pengepungen, som før var utænkelige. Men der er noget, vi ikke kan. Niels Hausgaard har en sjov sang om et menneske, der har udrettet ufattelige ting, men det er aldrig lykkedes ham at komme igennem telefonkøen til sin mobiludbyder (for at gøre grin med de lange telefonkøer). Og jo, mennesket kan meget, men vi kan aldrig vinde Guds nåde. Det siger Gud ikke for at tvære os ud eller sige, at vi ikke duer til noget som helst, tværtimod da det gør han for at give plads til os alle. Der er nemlig plads til os alle sammen på den nederste plads. Man siger nogle gange, at der er trængsel ved vaskekummen ministre og embedsmænd kan af og til flokkes dér, præster kan også. Jeg kunne ønske, at der var mere trængsel ved den nederste plads den plads, hvor vi er klar over, at alt må være af Guds nåde, hvis jeg skal have en plads i Guds rige. Alt! Vi har vand i kroppen og Gud har et middel mod det: Guds nåde. Og det begynder med vand, nemlig vand i håret. Det skete i dag for vores fire dåbsbørn, at Gud gav dem et rensende bad, som de hver eneste dag fra i dag kan se tilbage på som den dag, hvor hvilen begyndte. Her på denne søndag, denne sabbat, blev det hviledag med troen på Jesus. Ved dåben bliver det så tydeligt, at Jesus ophøjer fra den nederste

8 8 plads. Hvad kan en baby? Jo, skrige, hvis hun mangler mad, men ellers er det begrænset. Det er fra den nederste plads, Jesus ophøjer. Og det er nåden: At blive ophøjet fra den nederste plads til at sidde ved det højeste bord sammen med Jesus selv. Det er derfor, vi knæler ved nadveren. Her tager vi imod! Det er sådan, jeg forestiller mig den evige bryllupsfest. Da kommer Jesus for at tage os med til evig fest. Han trækker os for sidste gang op af brønden og bærer os lige ind fra den nederste plads og ind til fest, til højbords. Skal vi se den evige fest for os, så vil Jesus komme trækkende med den store skare, der ikke har noget i sig selv at komme med og heller ikke selv kan gå. De bliver båret ind! Lukas skriver om den fest: De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige. Og da skal nogle af de sidste blive de første, og nogle af de første de sidste. For sidste gang skal vi høre spørgsmålet: Må Jesus få lov at helbrede dig og være din sabbat? Amen!