Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Plejecenter Søhusparken Syddjurs Kommune

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering I Syddjurs kommune er der 6 plejecentre fordelt rundt i hele kommunen. De ligger i henholdsvis; Kolind (Frejas Vænge), Ryomgård (Ringparken), Hornslet (Rosengården), Ebeltoft (Søhusparken), Knebel (Lyngparken) og Rønde (Rønde plejecenter). Der er sammenlagt 269 boliger, hvoraf 25 af disse pladser er demensafsnit. I Ebeltoft ligger plejecenteret Søhusparken. Her er der i alt 110 boliger fordelt på 8 huse. Hvert hus består af 1 team af social og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter, køkkenpersonale, fysioterapeuter, teamleder og sygeplejersker. Der er 4 sygeplejersker, der hver er tilknyttet 2 huse. Ved behov hjælper alle hinanden på tværs af husene. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier De fleste der bor på plejecentrene er ældre mennesker med varige funktionsnedsættelser, der har behov for pleje, nærhed og tilsyn det meste af døgnet. Størstedelen af borgerne på plejecentrene i dag er meget komplekse, med en eller flere problemstillinger eller diagnoser. Det kan være: Kroniske lidelser som eksempelvis: osteoporose, diabetes, gigtsygdomme, nyresygdomme, parkinson, sklerose, kredsløbs- (fx arteriosklerose, ventrikkelflimmer, rytmeforstyrrelser, hypertension, ødem) og lungelidelser (fx KOL, dyspnø, pneumoni) samt senskader efter fx apopleksi eller hæmoragi. Sociale og/eller psykiske problemstillinger Demenssygdomme En nyopdaget sygdom Palliations- og terminaleforløb med brug for pleje og omsorg i den sidste tid Urinretension, urin- og afføringsinkontinens, cystitis, prostatahypertrofi, obstipation og diarré Over- og undervægt, kvalme og hyperkolesterolæmi. Frakturer, traumer Immobilitet, parese og alderssvækkelse Sår 2/7

3 Smerter Ensomhed, sorg og krise Misbrugsproblemer Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Indholdet på 2. semester retter sig mod borgerens behov og metoder til klinisk beslutningstagen sammen med borger og pårørende. Der arbejdes på tværs af sektorer med fokus på forebyggende-, sundhedsfremmende-, rehabiliterende- og pallierende sygepleje. Hvis det er muligt, planlægger vi hjemmebesøg, inden en borger flytter ind i Søhusparken. På plejecentrene vil der typisk 4 6 uger efter en borger er flyttet ind blive afholdt en tværfaglig indflytningskonference. Her inviteres så mange relevante tværfaglige kollegaer som muligt og også personale fra flere vagttyper. Det kunne typisk være demenskoordinator, diætist, medarbejdere fra hjemmeplejen / rehabiliteringsafdeling, fysioterapeut, musikterapeut eller ergoterapeut. Her vil sygeplejersken have fokus på de 12 sygeplejefaglige punkter. Disse konferencer vil også kunne blive afholdt løbende, hvis der vurderes behov for dette. Et par uger efter indflytningen vil der blive afholdt et møde med borgeren, dennes læge, kontaktpersonen og sygeplejerske. Her vil der være gennemgang af medicinen, gennemgang af blodprøver og aftaler omkring opfølgning på diverse eventuelle kroniske lidelser. Derudover samarbejder vi med Ebeltoft lægehus, der kommer 1-2 gange om ugen. Her vil der senest dagen før blive sendt en medcom til lægehuset. Sygeplejersken er tovholder i dette samarbejde. Du vil være en del af stabile og komplekse pleje-og behandlingsforløb med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, behandling, rehabilitering og pallierende sygepleje. Som del af dette vil der være fokus på ernæring og udskillelser med mulighed for inddragelse af diætist og inkontinenssygeplejerske. I alle borgerforløb skal du integrere din viden om farmakologi, læse medicinskema og udlevere medicin. På plejecentrene vil der også være nogle borgere, hvor der er behov for tværsektorielt samarbejde. Det kunne fx være med Gerontopsykiatrisk afdeling, Demensklinikken, sygehuset til eventuel ambulant kontrol, indlæggelse enten akut eller planlagt. I hverdagen vil du være en del af et hus på borgere og selv have ansvaret for 2-3 borgerforløb. Du vil komme til at varetage den daglige pleje og observationer ud fra de 12 sygeplejefaglige punkter. Du vil ud fra klinisk beslutningstagen være med til at opstarte handleplaner samt evaluere og justere disse. Borgerens sygeplejefaglige problemstillinger og sygeplejefaglige indsats knytter sig ofte til flere af nedenstående områder, der danner baggrund for en sygeplejefaglig udredning og tildelte ydelser. Aktivitet: Evnen til at klare sig selv i det daglige liv. Almindelig daglig livsførelse (ADL) Bevægeapparat: Bevægelse og mobilitet inklusive funktioner i led, knogler, reflekser og muskler Ernæring: Under- og overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer som følge af sygdom eller behandling herunder kvalme og opkastning, ernæringsscreening, BMI, vejledning, pårørende, sondeernæring og inddragelse af diætist 3/7

4 Hud og slimhinder: Forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv f.eks. hår og negle Kommunikation: Evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen Psykosociale forhold/mentale funktioner: Ensomhed, misbrug, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt og hukommelse Respiration og cirkulation: Luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls Seksualitet: Seksuelle forstyrrelser som følge af sygdom og/eller lægemidler Smerter og sanseindtryk: Akutte eller kroniske smerter og ubehag. Problemer med syn og hørelse Søvn og hvile: Problemer med søvn og hvile Viden og udvikling: Behov for information og undervisning Udskillelse af affaldsstoffer: Inkontinens, obstipation, diarré, stomipleje, kateterpleje (KAD, suprapubisk kateter, RIK, SIK), urinstix, dyrkning/resistens, vurdering og justering af behov for laksantia Personlige faktorer: Mestring Sundhedsfremme og forebyggelse: KRAM-faktorer, livsstil, sundhedstilbud, motivation, sundhedspædagogik, compliance og mestring af sygdom Vurdering af beboer/patient ved akut opstået sygdom/tilstand: TOBS, ISBAR, traumer. Palliativ sygepleje: terminal pleje, smertebehandling, immobilitet og decubitusprofylakse Sygepleje til borger i behandlings-, trænings- og rehabiliteringsforløb. Sygepleje til borger med demens: døgnrytmeplaner, inddragelse af demenskoordinator, tilgang, verbal/nonverbal guidning og pårørende Sygepleje til borger før og efter behandling/undersøgelse/operation i sekundær sundhedstjeneste, ambulatorier, speciallæger mv. Sygeplejefaglig udredning ved ny borger og borger med ændret behov for sygepleje Indlæggelse og modtagelse af borger fra sekundær sundhedstjeneste og forebyggelse af indlæggelser/genindlæggelser Situationsbestemt kommunikation: vejledning, undervisning, den motiverende samtale, korttidskontakt, samtale med borger/ pårørende i sorg og krise, kommunikation til at skabe tryghed for beboer/patient og grænsesætning Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde: visitation, vagtcentral, akutteam, hjælpemiddeldepot, fysioterapeuter, ergoterapeuter, praktiserende læge, ambulatorier, speciallæger, sygehusafsnit m.fl. Øvelse i klinisk beslutningstagen: observation, systematisk dataindsamling, vurdere, prioritere, koordinere, evaluere og justerer sygeplejen i samarbejde med borger. Kvalificering af sygeplejen ved innovative interventioner Øvelse i fagligt skøn, faglig argumentation og stillingtagen ved etiske dilemmaer. Dokumentation i journalsystemet, ofte med sygeplejeprocessen som samarbejdsmodel Medicinadministration: FMK, lægemiddelregning, vurdering af medicinens virkning og eventuelle bivirkning hos borger, delegering og lokale instrukser. Anvendelse af teknologisk løsninger f.eks. OPUS-senge, GPS/brik og skylletoilet I det følgende er nævnt en række eksempler på sygepleje, som du kan komme til at arbejde med gennem dit praktikforløb. Nogle af opgaverne skal du have særlig vejledning og støtte til. Andre 4/7

5 specifikke opgaver vil du kunne se en det faste personale udføre. Det aftales i samarbejde med din kliniske vejleder. Eksempler på sygepleje knyttet til fysiologiske behov Hjælp til personlig hygiejne og påklædning og hudpleje samt forebyggelse af decubitus Hjælp til mobilisering/genoptræning, lejring og sansestimulering Støtte til indtagelse af kost og væske Støtte til udskillelse af affaldsstoffer Støtte til opretholdelse af sufficient kredsløb og respiration Hjælp til søvn og hvile Afhjælpning af smerter og kvalme. Eksempler på sygepleje knyttet til det psykosociale og eksistentielle område Støttende sygepleje i forhold til borgere/pårørende, der grundet sygdom og/eller alder, ikke længere kan indgå i sine sædvanlige sociale sammenhænge Sygepleje i forhold til tab af ægtefælle, eksistentielle problemstillinger eller krisesituationer. Eksempler på sygepleje tilknyttet det patientologiske aspekt Etablere, vedligeholde og afvikle relationer til borgeren og dennes pårørende. I et livshistorisk perspektiv at medvirke til at støtte op om borgerens ressourcer herunder borgerens netværk Støtte og kompensere borgeren ved kognitive og intellektuelle svigt eksempelvis som følge af demens, apopleksi, blodpropper eller psykisk sygdom Støtte og kompensere i forbindelse med sygdom, angst og ensomhed Kommunikationen med kognitivt skadede mennesker og eventuelt med kriseramte pårørende. Eksempler på sygepleje med pædagogiske aspekter At afdække borgerens/pårørendes behov for vejledning og/eller undervisning og gennemføre vejlednings- og undervisningsopgaver. Det kan eksempelvis rette sig mod vægt/kost, væskebalance og udskillelse samt at leve med kroniske handicaps, sygdomme eller aldersforandringer Vejlede og undervise andre faggrupper med udgangspunkt i den enkelte medarbejder -eller gruppe af medarbejders behov og forudsætninger. Eksempler på sygepleje tilknyttet observation og behandling Udredning, afdækning og observation af sygdom eller symptomer på ændret sundhedstilstand Kontakt til læge både opsøgende og akut Samarbejde med assistent og hjælper op til lægebesøg Ud fra lægeordinationer medvirker sygeplejersker til forskellige behandlingsformer. Det kan eksempelvis være medicinadministration herunder indgivelse af peroral medicin, inhalatorbehandling, indgift af suppositorier/klyx, injektioner, depotplastre, øjendrypning og påføring af medicinske salver Behandlende sygeplejeopgaver i forbindelse med venøse og arterielle sår, sår efter operative indgreb, ernæring gennem PEG-sonde, ødembehandling ved hjælp af kompressionsbehandlinger og afhjælpning/behandling af inkontinensproblemer. 5/7

6 Metoder i klinisk praksis På plejecentrene anvendes klinisk beslutningstagen ud fra de 12 sygeplejefaglig punkter. Til dette anvender vi forskellige scoringsskemaer som fx TOBS, ISBAR og ernæringsscreening. Til at understøtte din læring kan Model for praktisk færdighedsudøvelse benyttes. Der er mulighed for at inddrage forskellige eksterne samarbejdspartnere som fx demenskoordinator, diætist, musikterapeut, fysioterapeut, ergoterapeut og sygeplejersker med forskellige nøglefunktioner (eks. palliation, sår og inkontinens). 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Hvordan dine mødetider og studiedag er planlagt, fremgår overordnet af velkomstbrevet, der sammen med litteratur for semestret bliver uploadet på Praktikportalen ca. 2-4 uger før du begynder dit praktikforløb. Da vi også har social og sundhedshjælperelever, vil vi forsøge at sætte jer sammen om nogle borgerforløb. Hensigten er at skabe basis for, at studerende, elever og vejledere lærer om, af og med hinanden for at styrke både mono- og tværprofessionelt samarbejde, læring og refleksion. Eventuelt anvendes peer-learning som metode. Du vil indgå i et praksisfællesskab med sygeplejersker, social og sundhedshjælpere og social og sundhedsassistenter. Der vil være formelle og uformelle fællesmøder, som du vil blive orienteret om, når du møder i dit kliniske undervisningsforløb. Senest i 8. uge af dit praktik forløb skal forudsætningskravet afvikles. Dette introduceres du nærmere til, når du starter dit kliniske undervisningsforløb. Du skal kende og efterleve regler om tavshedspligt i klinikken. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner 6/7

7 Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 2. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt forudsætningskravet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7/7