Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. Semester Tema: Klinisk lederskab af patient og borgerforløb Bøgeskovhus Forenede Care

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Bøgeskovhus er et plejecenter, hvor blandt andet sygepleje, pleje og praktisk hjælp er udliciteret fra Aarhus Kommune til det private firma Forenede Care. Forende Care er en del af Forenede Koncernen, som har eksisteret i mere end 50 år. Udover Bøgeskovhus står Forenede Care for pleje og praktisk hjælp på to andre plejecentre i Danmark. Desuden er Forenede Care leverandør til et antal borgere i hjemmeplejen. I Sverige er Forende Care en af de største aktører inden for omsorg. Du kan læse mere om Forenede Care og vores værdier her: Den kliniske undervisning på 3. semester vil foregå på plejecenteret, hvor den studerende vil blive tilknyttet et af de 2 huse. På Bøgeskovhus er vores kerneopgave "at muliggøre det meningsfulde hverdagsliv for borgeren i alle livets faser" og "at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvalitet" (Lov om socialservice 1, stk. 2). Vi arbejder med "forløbsmodellen" og med kontaktpersonsordning. Udover sygeplejersker er der på centeret ansat: 1 kok samt køkkenpersonale, der står for madlavningen til hele centeret og til lokale borgere, der benytter stedets cafe Social- og sundhedspersonale Ergo- og fysioterapeut Pedel Centerchef Aktivitetspersonale Frivillige Du kan læse mere om Forenede Care her: Og om Bøgeskovhus her: 2/7

3 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier På Bøgeskovhus har de fleste af beboerne behov for omsorg, pleje og tilsyn hele døgnet grundet varig funktionsnedsættelse. Der vil være sygepleje til beboere i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb med fokus på forebyggelse, rehabilitering og pallierende sygepleje. Beboerne på plejecentret kan have følgende sygdomme: Hjerte- lungelidelse (f.eks. kronisk obstruktiv lungelidelse) Kredsløbssygdomme Diabetes Parkinson Hjerneskader f.eks. efter traume eller apopleksi. Demenssygdomme. Misbrugsproblemer. Psykiske lidelser Cancer Øjenlidelser Klinisk lederskab af borgerforløb På 3. semester er fokus rettet mod klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. De kliniske studier tilrettelægges så der er optimal mulighed for at opnå det rette læringsudbytte i forhold til 3. semester. Den studerende gennemfører lederskab af et borgerforløb, hvori der indgår samspil med borger, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere. Under de kliniske studier skal den studerende kunne inddrage relevante samarbejdspartnere f.eks. sygeplejesker, sosu-personale, fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger, diætister og derved tage ansvar og klinisk lederskab i borgerforløbet. Der vil i nogle forløb være behov for at arbejde tværsektorielt, hvor der samarbejdes med Palliativ Team, AKUT-Team, Klinik for Ældresygdomme og Gerontopsykiatrisk Team. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er en central del af sygeplejerskens arbejde på et plejecenter og derfor skal den studerende arbejde med dokumentation og medicinhåndtering i det udvalgte borgerforløb. Yderligere vil der være mulighed for at have fokus på patientsikkerhed og utilsigtet hændelser på plejecenteret. Der kan den studerende være med omkring den forebyggende indsats som blandt andet omhandler tiltag, viden og undervisning til sundhedspersonalet. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På 3. semester er fokus rettet mod klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Klinikken tilrettelægges så der er optimal mulighed for at opnå det rette læringsudbytte i forhold til 3. semester. Den studerende gennemfører lederskab af et borgerforløb, hvori der indgår samspil med borger, pårørende og samarbejde på tværs af sektorer eller på tværs af afsnittene på plejecenteret. Når der ydes sygepleje på Bøgeskovhus, sker det altid med respekt for det enkelte menneske og dennes ret til med- og selvbestemmelse samt personlighed og vaner. Vi arbejder 3/7

4 sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og pallierende. Vi vægter tværfaglighed højt, så det altid medtænkes i sygeplejen. Borgerens sygeplejefaglige problemstillinger og sygeplejefaglig indsats knytter sig ofte til flere af nedenstående områder, der danner grundlag for en sygeplejefaglig udredning og tildelte ydelser. Aktivitet: Evnen til at klare sig selv i det daglige liv. Almindelig daglig livsførelse (ADL) Bevægeapparat: Bevægelse og mobilitet inklusive funktioner i led, knogler, reflekser og muskler Ernæring: Under- og overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer som følge af sygdom eller behandling herunder kvalme og opkastning Hud og slimhinder: Forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv f.eks. hår og negle Kommunikation. Evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen. Psykosociale forhold/mentale funktioner: Ensomhed, misbrug, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt og hukommelse. Respiration og cirkulation: Luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls Seksualitet: Seksuelle forstyrrelser som følge af sygdom og/eller lægemidler Smerter og sanseindtryk: Akutte eller kroniske smerter og ubehag. Problemer med syn og hørelse. Søvn og hvile: Problemer med søvn og hvile Viden og udvikling: Behov for information og undervisning. Udskillelse af affaldsstoffer: Inkontinens, obstipation og diarré. Personlige faktorer: Mestring. Observation af virkning og eventuel bivirkning af given behandling: Observeres med henblik på tilbagemelding til ordinerende læge. Under de kliniske studier vil den studerende arbejde med forskellige sygeplejefaglige problemstillinger. Sygeplejeopgaverne vil foregå under observation og vejledning af den kliniske vejleder eller anden daglig vejleder. Nogle af opgaverne kræver særlig vejledning, guidning og støtte. Andre specifikke opgaver vil sygeplejestuderende kunne se en uddannet sygeplejerske udføre. Dette aftales i samarbejde med den kliniske vejleder. I det følgende er nævnt en række eksempler på sygepleje, som den studerende kan komme til at arbejde med gennem praktikforløbet. Eksempler på sygepleje knyttet til fysiologiske behov Hjælp til personlig hygiejne og påklædning og hudpleje samt forebyggelse af decubitus Hjælp til mobilisering/genoptræning, lejring og sansestimulering. Støtte til indtagelse af kost og væske. Støtte til udskillelse af affaldsstoffer Støtte til opretholdelse af sufficient kredsløb og respiration. Hjælp til søvn og hvile. Afhjælpning af smerter og kvalme. 4/7

5 Eksempler på sygepleje knyttet til det psykosociale og eksistentielle område Støttende sygepleje i forhold til borgere/pårørende, der grundet sygdom og/eller alder, ikke længere kan indgå i sine sædvanlige sociale sammenhænge. Sygepleje i forhold til tab af ægtefælle, eksistentielle problemstillinger eller krisesituationer. Eksempler på sygepleje tilknyttet det patientologiske aspekt Etablere, vedligeholde og afvikle relationer til borgeren og dennes pårørende. I et livshistorisk perspektiv at medvirke til at støtte op om borgerens ressourcer herunder borgerens netværk. Støtte og kompensere borgeren ved kognitive og intellektuelle svigt eksempelvis som følge af demens, apopleksi, blodpropper eller psykisk sygdom. Støtte og kompensere i forbindelse med sygdom, angst og ensomhed. Kommunikationen med kognitivt skadede mennesker og eventuelt med kriseramte pårørende Eksempler på sygepleje med pædagogiske aspekter At afdække borgerens/pårørendes behov for vejledning og/eller undervisning og gennemføre vejlednings- og undervisningsopgaver. Det kan eksempelvis rette sig mod vægt/kost, væskebalance og udskillelse samt at leve med kroniske handicaps, sygdomme eller aldersforandringer. Vejlede og undervise andre faggrupper med udgangspunkt i den enkelte medarbejder -eller gruppe af medarbejders behov og forudsætninger. Eksempler på sygepleje tilknyttet observation og behandling Udredning, afdækning og observation af sygdom eller symptomer på ændret sundhedstilstand. Ud fra lægeordinationer medvirker sygeplejersker til forskellige behandlingsformer. Det kan eksempelvis være medicinadministration, indgivelse af peroral medicin, inhalatorbehandling, indgift af suppositorier/klyx, injektioner, depotplastre, øjendrypning og påføring af medicinske salver. Behandlende sygeplejeopgaver i forbindelse med venøse og arterielle sår, sår efter operative indgreb, ernæring gennem PEG-sonde, ødembehandling ved hjælp af kompressionsbehandlinger og afhjælpning/behandling af inkontinensproblemer Metoder i klinisk praksis På plejecenteret anvendes forskellige udredningsmetoder til klinisk vurdering og kvalificering af dataindsamling. ABCDE- princippet. Systematisk tilgang til patienter med kritisk sygdom. TOBS - Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom. ISBAR sikker mundtlig kommunikation Ernæringsscreening herunder vægtkontrol. Trygsårsscreening - til risikovurdering af decubitus. Bristol-skala til vurdering af afføringstyper. Rapportering af utilsigtet hændelser med fokus på patientsikkerheden. VAS-skala. Anvendelse af PPS (praktiske procedurer i sygepleje) Sårpleje timemodellen. 5/7

6 Der vil blive taget udgangspunkt i sygeplejeprocessen, som omhandler vurderings-, identifikations-, planlægnings-, udførelses- og evalueringsfasen. Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til systematisk og målrettet arbejde med sygepleje. Yderligere vil modellen for praktisk færdighedsudøvelse inddrages i refleksioner og vejledningssituationer. 3 Uddannelsesmæssige forhold Dine mødetider og studiedage vil fremgå af det velkomstbrev, der bliver uploadet til praktikportalen ca. 4 uger før du starter din praktik. Her vil du også kunne finde litteraturliste til semesteret. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende indenfor de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlig og den studerende. Vejledning og refleksion Den kliniske vejleder vil have fokus på din læring og udvikling og i fællesskab skal i sørge for at du opfylder målene for din praktik. Det sker blandt andet ved: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere. Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. 6/7

7 Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 3. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7/7