MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den C(2015) 3675 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Retningslinjer om beregningen af finansielle korrektioner inden for rammerne af procedurerne for efterprøvende regnskabsafslutning og finansiel regnskabsafslutning DA DA

2 Retningslinjer om beregningen af finansielle korrektioner inden for rammerne af procedurerne for efterprøvende regnskabsafslutning og finansiel regnskabsafslutning ERKLÆRING OM ANSVARSFRASKRIVELSE: Dette dokument indeholder Kommissionens fortolkning af retsgrundlaget for beregningen af finansielle korrektioner inden for rammerne af procedurerne for efterprøvende regnskabsafslutning og finansiel regnskabsafslutning. Det er blot tænkt som en generel vejledning og er ikke juridisk bindende. Det kan på ingen måde erstatte retsforskrifterne eller foregribe afgørelser, som Domstolen måtte træffe, idet det er Domstolen alene, der er kompetent til at træffe juridisk bindende afgørelser om gyldigheden og fortolkningen af retsakter, som EFinstitutionerne har vedtaget. Endvidere skal det understreges, at medlemsstaterne er ansvarlige for, at bestemmelserne på landbrugsområdet anvendes korrekt. 2

3 Indholdsfortegnelse KAPITEL Indledning Definition af begreber anvendt i disse retningslinjer Centrale principper Manglende overensstemmelse med EU-lovgivning/national lovgivning Proportionalitet Metoder til at evaluere de finansielle korrektioner Udgifter forbundet med risiko Periode dækket af de finansielle korrektioner Oplysninger anvendt til at evaluere de finansielle korrektioner Udgifter, der har været omfattet af en finansiel korrektion, vil ikke blive korrigeret endnu en gang Indvirkning af administrative sanktioner på de finansielle korrektioner Indvirkning af tilbagebetalinger på de finansielle korrektioner Tilknytning til andre foranstaltninger KAPITEL 2: KRITERIER OG METODER VEDRØRENDE DE BEREGNEDE OG EKSTRAPOLEREDE FINANSIELLE KORREKTIONER KAPITEL 3: FINANSIELLE STANDARDKORREKTIONER I FORBINDELSE MED MANGLER I FORVALTNINGS- OG KONTROLSYSTEMERNE VEDRØRENDE UDGIFTERNES LOVFORMELIGHED OG REGELMÆSSIGHED Generelle principper Størrelsen af standardkorrektionerne Gentagelse Yderligere overvejelser om det faktiske økonomiske tab Grænsetilfælde KAPITEL 4: BEREGNING AF DE FINANSIELLE KONSEKVENSER VED MANGLER I KONTROLSYSTEMET FOR KRYDSOVERENSSTEMMELSE (AFSNIT VI, KAPITEL II, I FORORDNING (EU) NR. 1306/2013) De korrektionssatser, der skal anvendes Skøn for de risikobehæftede beløb Hovedregel Undtagelser fra denne regel Sammenhæng med korrektioner af støtteberettigelse KAPITEL 5: RETNINGSLINJER OM BEREGNING AF DE FINANSIELLE FØLGER VED MANGLER I BETALINGSORGANERNES OVERHOLDELSE AF 3

4 GODKENDELSESKRITERIER (ARTIKEL 2, STK. 6, I FORORDNING (EU) NR. 908/2014) Betingelser, der udløser finansielle korrektioner efter artikel 2, stk. 6, i forordning (EU) nr. 908/ Omfattede periode Manglens omfang og indvirkning på udgifterne, der danner grundlag for en finansiel korrektion Størrelsen af korrektionssatsen Gentagelse Sammenhæng med andre finansielle korrektioner, der er foreslået eller gennemført under andre procedurer for efterprøvende regnskabsafslutning KAPITEL 6: RETNINGSLINJER OM BEREGNING AF FINANSIELLE KORREKTIONER VED MANGLER I EFTERFØLGENDE KONTROLLER I AFSNIT V, KAPITEL III, I FORORDNING (EU) NR. 1306/ Hoved- og støttekontroller KAPITEL 7: BEHANDLINGEN AF DE RESULTATER, MEDLEMSSTATERNES KONTROLORGANER ER NÅET FREM TIL, I FORBINDELSE MED REGNSKABSAFSLUTNINGEN KAPITEL 8: AFGØRELSE OM IKKE AT INDLEDE ELLER FORFØLGE EN EFTERPRØVENDE REGNSKABSAFSLUTNING KAPITEL 9: POSITIVE KORREKTIONER I AFGØRELSEN OM EFTERPRØVENDE REGNSKABSAFSLUTNING Anvendelse gennem afgørelse om finansiel regnskabsafslutning Anvendelse gennem afgørelse om efterprøvende regnskabsafslutning Efter afgørelse om finansiel regnskabsafslutning Efter afgørelse om efterprøvende regnskabsafslutning KAPITEL 10: BEREGNING AF FINANSIELLE KORREKTIONER INDEN FOR RAMMERNE AF PROCEDURERNE FOR FINANSIEL REGNSKABSAFSLUTNING KAPITEL 11: FINANSIELLE KORREKTIONER I FORBINDELSE MED UREGELMÆSSIGHEDER OG GÆLD Indledning Generelle principper Metoder til evaluering af finansielle korrektioner Risikobehæftet beløb Finansielle korrektioner Mangler i forhold til godkendelseskriterierne Mangler i driften af en eller flere hoved- og/eller støttekontroller, der sikrer overholdelse af bestemmelserne i artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 og fravær af væsentlig fejlinformation vedrørende gæld offentliggjort i årsrapporter sendt til Kommissionen

5 Forsømmelser, der skyldes administrative myndigheder eller et andet officielt organ i medlemsstaten

6 KAPITEL Indledning Dette dokument indeholder en vejledning om: beregning af finansielle korrektioner til anvendelse inden for rammerne af proceduren for efterprøvende regnskabsafslutning i forbindelse med: o mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne til at kontrollere lovformeligheden og regelmæssigheden af de operationer, der er finansieret af EGFL og ELFUL o mangler i kontrolsystemerne for krydsoverensstemmelse o mangler ved betalingsorganernes overholdelse af godkendelseskriterierne o mangler ved efterfølgende kontroller o mangler ved gældsforvaltningsfunktionen beregning af finansielle korrektioner, der anvendes inden for rammerne af proceduren for finansiel regnskabsafslutning afgørelse om ikke at indlede eller forfølge en efterprøvende regnskabsafslutning positive korrektioner i regnskabsafslutningsprocedurerne. Disse retningslinjer vil blive anvendt i forbindelse med procedurer for efterprøvende regnskabsafslutning og finansiel regnskabsafslutning iværksat fra og med den (dvs. under hensyn til datoen for den tilknyttede resultatskrivelse, som er sendt til den pågældende medlemsstat). De hidtidige retningslinjer vil stadig blive anvendt for procedurer, der var i gang før den Retsforskrifterne, der ligger til grund for disse retningslinjer, er: for proceduren for efterprøvende regnskabsafslutning: artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013, artikel 12 i forordning (EU) nr. 907/2014 og artikel 34 i forordning (EU) nr. 908/2014 for proceduren for finansiel regnskabsafslutning: artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013 for kontrolsystemerne for krydsoverensstemmelse: afsnit VI i forordning (EU) nr. 1306/2013 og afsnit IV i forordning (EU) nr. 640/2014 for manglerne i godkendelseskriterierne: artikel 2 i forordning (EU) nr. 908/2014 for efterfølgende kontroller: afsnit IV, kapitel III, i forordning (EU) nr. 1306/2013 for manglerne i gældsforvaltningen: artikel 54, 55 og 56 i forordning (EU) nr. 1306/2013 for afgørelsen ved Kommissionens tjenestegrene om ikke at indlede eller forfølge en efterprøvende regnskabsafslutning: artikel 35 i forordning (EU) nr. 908/

7 Det bemærkes, at retningslinjerne for fastlæggelse af finansielle korrektioner, som Kommissionen skal foretage i forbindelse med udgifter finansieret af Unionen under delt forvaltning, for overtrædelser af reglerne om offentlig indkøb er angivet i Kommissionens afgørelse af C(2013)9527 og dets bilag Definition af begreber anvendt i disse retningslinjer Forvaltnings- og kontrolsystemet omfatter alle administrative kontroller og kontroller på stedet, som medlemsstaterne udfører for at "sikre, at lovgivningen om Unionens støtteordninger overholdes med henblik på at minimere risikoen for, at Unionen påføres økonomisk skade" 1. Komponenterne i forvaltnings- og kontrolsystemerne er klassificeret som hoved- og støttekontroller. Der kan skelnes mellem to hovedkategorier af forvaltnings- og kontrolsystemer: systemer til at kontrollere udgifternes lovformelighed og regelmæssighed og systemer til at kontrollere overholdelsen af krav om krydsoverensstemmelse. Forvaltnings- og kontrolsystemet for kontrol af udgifternes lovformelighed og regelmæssighed afhænger af støtteordningen. Det kan være det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) 2 eller et andet forvaltnings- og kontrolsystem, som er forenelig 3 eller ej med IFKS. Hovedkontroller: "er administrativ kontrol og kontrol på stedet, der er nødvendig for at bestemme støtteberettigelsen og den relevante anvendelse af nedsættelser og sanktioner." 4 Det vedrører de fysiske og administrative kontroller, der er påkrævet for at kontrollere de væsentligste elementer, navnlig ansøgningens berettigelse, afsløring af dobbeltansøgninger om den samme støtte, mængden og kvalitetskravene, herunder overholdelse af frister, høstkrav, opbevaringsperioder osv. for at sikre, at det beløb, støttemodtageren skal modtage, er beregnet nøjagtigt. De foretages på stedet og ved administrativ krydskontrol med uafhængige data (såsom et markidentifikationssystem). En ikke-udtømmende oversigt over hovedkontroller vil blive gjort tilgængelig af Kommissionens tjenestegrene og ajourført efter behov. Støttekontroller: er "alle andre administrative operationer, der er nødvendige for den korrekte behandling af ansøgninger" 4, såsom risikoanalyse og passende kontrol med procedurerne. En ikke-udtømmende oversigt over støttekontroller vil blive gjort tilgængelig af Kommissionens tjenestegrene og ajourført efter behov. 1 Jf. artikel 58, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/ Se artikel 67 i forordning (EU) nr. 1306/2013 for listen over støtteordninger, hvortil det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem anvendes. 3 F.eks. kontrolsystemerne for krydsoverensstemmelse, støtteordninger inden for vinsektoren, identifikation og registrering af dyr. 4 Jf. artikel 12, stk. 6, i forordning (EU) nr. 907/

8 Komponent af en hoved-/støttekontrol: hvert kendetegn eller enkelte obligatoriske krav, der skal opfyldes ved en hoved-/støttekontrol. Kontrolmangel: en støttekontrol, der fuldstændig har fejlet, eller en hovedkontrol, der enten ikke blev udført i det antal, den regelmæssighed eller grundighed, som bestemmelserne kræver, eller blev anvendt så dårligt eller sjældent, at den anses for at være ueffektiv til at fastsætte kravets berettigelse, eller slet ikke blev anvendt. Uregelmæssighed: "enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse [EUlovgivning/national 5 lovgivning], som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, der skader eller kunne skade De Europæiske Fællesskabers [Unionens] almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af De Europæiske Fællesskaber [Unionen], enten ved formindskelse eller bortfald af indtægter, der stammer fra de egne indtægter, der opkræves direkte for Fællesskabernes [Unionens] regning, eller ved afholdelse af en uretmæssig udgift" 6. Manglende overholdelse: "for så vidt angår kriterierne for støtteberettigelse, forpligtelserne eller andre forpligtelser vedrørende betingelserne for tildeling af støtte, jf. artikel 67, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, enhver manglende opfyldelse af disse kriterier for støtteberettigelse, forpligtelser eller andre forpligtelser, eller for så vidt angår krydsoverensstemmelse, manglende overholdelse af de lovbestemte forvaltningskrav i henhold til EU-lovgivningen, standarder for god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat af medlemsstaterne, jf. artikel 94 i forordning (EU) nr. 1306/2013, eller reglerne om opretholdelse af permanente græsarealer, jf. artikel 93, stk. 3, i samme forordning" 7. Systembetinget uregelmæssighed: enhver uregelmæssighed af tilbagevendende art, som med stor sandsynlighed forekommer i tilsvarende operationer, hvis manglende opdagelse er en følge af en mangel i et forvaltnings- og kontrolsystems effektive funktionsmåde, herunder manglende fastlæggelse af relevante procedurer i overensstemmelse med finansforordningen og de fondsspecifikke regler. Bevis for omfattende uregelmæssigheder henviser til oplysninger, herunder kendsgerninger (f.eks. resultater af substansrevision), der giver anledning til alvorlig og rimelig bekymring for, at uregelmæssigheder forekommer ofte i den undersøgte population. 5 Jf. artikel 52, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår ELFUL. 6 Jf. artikel 2, stk. 1, litra g), i forordning (EU) nr. 1306/ Jf. artikel 2, stk. 1, punkt 2, i forordning (EU) nr. 640/

9 Alvorlige mangler i kontrolsystemet er ensbetydende med et system, der gør fondene sårbare over for en alvorlig risiko for uregelmæssigheder, og for hvilke betydelige forbedringer er påkrævet. Beregnet finansiel korrektion: "Kommissionen baserer udelukkelsen på de uretmæssigt anvendte beløb, hvis disse beløb kan identificeres med en i forhold til målet rimelig indsats. Når Kommissionen ikke med en i forhold til målet rimelig indsats kan identificere de uretmæssigt anvendte beløb, kan medlemsstaterne inden for de af Kommissionen fastsatte tidsfrister i den efterprøvende regnskabsafslutning indsende oplysninger om kontrollen af disse beløb på baggrund af en undersøgelse af hver enkelt sag, der potentielt er berørt af manglen. Kontrollen skal omfatte alle de afholdte udgifter, der overtræder gældende lovgivning, og som er bogført i Unionens budget. De indsendte oplysninger skal omfatte alle de enkelte beløb, der ikke er støtteberettigede på grund af den pågældende manglende overholdelse." 8 Ekstrapoleret finansiel korrektion: de beløb, der skal udelukkes fra Unionens finansiering, efter en statistisk ekstrapolation af resultaterne fra en række stikprøvekontroller, der er repræsentative for hele populationen, fra hvilken stikprøven var taget, begrænset til området, for hvilket man med rimelighed kan forvente den samme manglende overensstemmelse. Finansiel standardkorrektion: Når betingelserne for at fastlægge en beregnet eller en ekstrapoleret finansiel korrektion ikke er opfyldt, vurderer Kommissionen det beløb, der skal udelukkes fra Unionens finansiering på baggrund af overtrædelsernes karakter og alvorlighed og dens eget skøn for risikoen for det økonomiske tab, EU-budgettet er påført Centrale principper Manglende overensstemmelse med EU-lovgivning/national lovgivning I medfør af artikel 52, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 anvendes finansielle korrektioner, når Kommissionens tjenestegrene finder, at EGFL- og ELFUL-udgifter "ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-retten, og for ELFUL med gældende EU-ret og national ret som omhandlet i artikel 85 i forordning (EU) nr. 1303/2013" Proportionalitet Af artikel 52, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 fremgår det, at Kommissionens tjenestegrene "anslår de beløb, der skal udelukkes, på grundlag af det regelstridige forholds konstaterede omfang. Kommissionen tager i den forbindelse hensyn til overtrædelsens art samt til den økonomiske skade, der er påført Unionen." Formålet med efterprøvningssystemet bør være forebyggende og korrigerende og være ledsaget af tilstrækkelige proceduregarantier, som fastlagt i den gældende lovgivning, når korrektioner skønnes nødvendige. 8 Jf. artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) nr. 907/

10 Metoder til at evaluere de finansielle korrektioner Når Kommissionens tjenestegrene finder, at en bestemt betaling vedrører et krav, der ikke overholder EU-reglerne, er det økonomiske tab, som EU-budgettet er påført, tydeligt: Med mindre den uberettigede betaling allerede er konstateret af et nationalt kontrolorgan, og der er truffet passende foranstaltninger til at rette fejlen og inddrive beløbet (se kapitel 7), skal Kommissionen afvise at finansiere betalingen over EUbudgettet (beregnet korrektion). Kommissionens tjenestegrene kan i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, i forordning (EU) nr. 907/2014 basere vurderingen af det økonomiske tab på medlemsstatens undersøgelse af en repræsentativ stikprøve af filer og ekstrapoleringen af resultaterne til hele populationen, som den identificerede uregelmæssighed forventes at forekomme i (ekstrapolerede korrektioner), når det ikke er muligt at identificere de uretmæssigt anvendte beløb med en i forhold til målet rimelig indsats. Et eksempel, som ikke vil blive anset for at være en rimelig indsats i forhold til målet, ville være, hvis Kommissionens tjenestegrene kontrollerer en repræsentativ stikprøve for en population med et stort antal transaktioner for at fastsætte en fejlprocent med en acceptabel sikkerhed. Når en medlemsstat undlader at opfylde EU-lovgivningen/den nationale lovgivning om kontrol af ansøgningernes lovformelighed og regelmæssighed, betyder selve undladelsen, at betalingerne er en overtrædelse af EU-reglerne for den pågældende foranstaltning og det generelle krav i artikel 58 i forordning (EU) nr. 1306/2013 om, at medlemsstaterne skal afsløre og forebygge uregelmæssigheder og svig. Det indebærer ikke nødvendigvis, at alle betalinger var uretmæssige, men det betyder, at risikoen for uretmæssige betalinger, der konteres EU-budgettet, øges. Selvom Kommissionens tjenestegrene i visse grelle tilfælde har ret til at afvise alle de pågældende udgifter, hvis der ikke har været den kontrol, der er påkrævet af en forordning, så vil det afviste beløb i et antal tilfælde sandsynligvis overstige det økonomiske tab, som Unionen er blevet påført. Det økonomiske tab skal derfor vurderes, når de finansielle korrektioner evalueres. Når betingelserne for at fastlægge de beløb, der skal udelukkes fra Unionens finansiering, ikke kan beregnes eller ekstrapoleres, anvender Kommissionens tjenestegrene de relevante standardkorrektioner. Hovedregel: Udgifter forbundet med risiko Den finansielle korrektion bør anvendes på den del af udgifterne, der er behæftet med risiko. Når manglen skyldes en medlemsstats undladelse af at indføre et passende forvaltningsog kontrolsystem, skal korrektionen knyttes til alle udgifter, der skulle have været omfattet af et sådant system. Det omfatter de bistandsordninger eller foranstaltninger til udvikling af landdistrikter, som ikke var omfattet af revisionsundersøgelsen i henhold til Kommissionens tjenestegrenes meddelelse om revisionen, hvis det samme forvaltningsog kontrolsystem anvendes på disse ordninger, og den mangelfulde kontrol blev udført af det samme kontrolorgan. Meddelelsen, jf. artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) nr. 908/2014, fra Kommissionens tjenestegrene bør angive alle de bistandsordninger eller foranstaltninger til udvikling af landdistrikter, der anses for at være påvirket af den fundne mangel. 10

11 Undtagelse: Når det kan fastslås, at manglen er begrænset til et amts eller en regions anvendelse af den kontrol, som medlemsstaten har indført, skal korrektionen begrænses til de afholdte udgifter, der henhører under nævnte amt eller region. Det samme gælder, hvis svagheden i kontrolsystemet kun påvirker en bestemt type støttemodtagere. Når manglen f.eks. vedrører kontrol af kriterierne for berettigelse til en højere støttesats, skal korrektionen baseres på forskellen mellem den højere og den lavere støttesats Periode dækket af de finansielle korrektioner Den finansielle korrektion anvendes på de afholdte udgifter i perioden, der fastlægges i overensstemmelse med artikel 52, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013. Udgifterne for månederne efter Kommissionens skriftlige meddelelse i henhold til artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) nr. 908/2014 bør også korrigeres, indtil manglen hører op med at have en negativ indvirkning på udgifternes lovformelighed og regelmæssighed. Af denne grund bør medlemsstaterne fremsende de månedlige/kvartalsvise udgifter, som Kommissionens tjenestegrene har anmodet om. Hvis den månedlige udgift dernæst ændres, vil virkningen af denne ændring på den finansielle korrektion blive forfulgt under regnskabsafslutningsproceduren, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013. I henhold til artikel 34, stk. 7, i forordning (EU) nr. 908/2014 kan Kommissionens tjenestegrene "iværksætte flere på hinanden følgende efterprøvende regnskabsafslutningsprocedurer, indtil medlemsstaten faktisk har iværksat de korrigerende foranstaltninger" under hensyntagen til bestemmelserne om gentagelser, jf. kapitel 3. Når manglens karakter er sådan, at den fortsat vil have en negativ indvirkning på lovformeligheden og regelmæssigheden af adskillige års udgifter (dvs. uanset de korrigerende foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet) 9, vil undersøgelsen også føre til, at Kommissionens tjenestegrene udsteder adskillige afgørelser om regnskabsafslutning Oplysninger anvendt til at evaluere de finansielle korrektioner Kommissionens tjenestegrene skal afvise at finansiere udgifter, når den på grundlag af dens egne konklusioner og/eller anden dokumentation 10 har begrundede og rimelige tvivl om, at den underliggende foranstaltning er blevet udført i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning/national lovgivning. I overensstemmelse med anmodningen om at skønne det økonomiske tab, som Unionen er blevet påført, forventes medlemsstaten at levere de nødvendige elementer til enten at 9 F.eks. kan mangler i medlemsstaternes kontroller vedrørende berettigelsen af førtidspensionsmodtagere, når støtteansøgningen godkendes, have en indvirkning på udgifter i forbindelse med sådanne pensioner udbetalt i efterfølgende år (op til 10 år), selv hvis medlemsstaten øjeblikkeligt tager korrigerende handlinger. 10 Dokumentation, der følger af rapporter fra andre relevante organer såsom: Revisionsretten, OLAF, certificeringsorgan osv. 11

12 identificere disse beløb eller til at ekstrapolere det økonomiske tab, hvis Kommissionens tjenestegrene ikke har de nødvendige oplysninger til rådighed for at beregne de beløb, der er udbetalt uberettiget. Standardkorrektionerne vil blive anvendt, hvis medlemsstaten ikke leverer disse elementer rettidigt, eller de leverede elementer ikke opfylder kvalitetskravene nævnt i henholdsvis artikel 12, stk. 2, 3, 4 og 5, i forordning (EU) nr. 907/2014, eller det ville kræve en uforholdsmæssig stor indsats. Desuden giver artikel 12, stk. 8, i forordning (EU) nr. 907/2014 medlemsstaten ret til at fremlægge "objektive oplysninger, der ikke opfylder kravene i denne artikels stk. 2 og 3, men som viser, at fondenes maksimale tab er lavere, end hvis der anvendtes en lavere standardsats end den foreslåede [...]". Sådanne argumenter skal nøje overvejes og tages i betragtning, når der drages endelige konklusioner om den korrektion, der skal anvendes. Oplysningerne skal dog indsendes af medlemsstaten i overensstemmelse med fristerne i artikel 34 i forordning (EU) nr. 908/2014, for at Kommissionens tjenestegrene kan tage hensyn til dem i deres vurdering af det økonomiske tab, som Unionen er blevet påført. Kommissionens tjenestegrene kan udføre kontroller på stedet for at sikre yderligere dokumentation til at støtte deres konklusioner, når det anses for at være nødvendigt under proceduren for efterfølgende regnskabsafslutning Udgifter, der har været omfattet af en finansiel korrektion, vil ikke blive korrigeret endnu en gang Overlappende finansielle korrektioner (for den samme kombination af betalingsorgan, finansår og budgetkode) vil blive modregnet. Rækkefølgen af de anvendte finansielle korrektioner bør ikke påvirke det samlede korrektionsbeløb. Den kendsgerning, at de overlappende korrektioner er del af den samme regnskabsafslutning eller tilhører revisioner, der er spredt ud over tid, vil ikke påvirke det samlede korrektionsbeløb Indvirkning af administrative sanktioner på de finansielle korrektioner Medlemsstaternes manglende gennemførelse af mekanismen om administrative sanktioner forudset i lovgivningen indebærer et økonomisk tab for EU-budgettet, enten i form af overbetaling eller i form af tabte indtægter. De administrative sanktioner bør derfor omfattes af de finansielle korrektioner Indvirkning af tilbagebetalinger på de finansielle korrektioner I overensstemmelse med artikel 12, stk. 9, i forordning (EU) nr. 907/2014 vil tilbagebetalinger fra støttemodtagere, der er knyttet til den manglende overholdelse, som Kommissionens tjenestegrene har identificeret, og medlemsstaten har indbetalt til fondene før en skæringsdato, som Kommissionens tjenestegrene har fastlagt i forbindelse med overensstemmelsesvurderingsproceduren, blive trukket fra korrektionsbeløbet. Tilbagebetalinger, der er knyttet til den manglende overholdelse, som Kommissionens tjenestegrene har identificeret, der foretages efter skæringsdatoen vil blive registreret og anvendt i de nationale budgetter. Hvis medlemsstaten har foretaget tilbagebetalinger før skæringsdatoen, men ikke kan dokumentere, at disse er knyttet til den manglende overholdelse, som Kommissionens tjenestegrene har identificeret, vil beløbene blive trukket fra udgifterne før anvendelsen af standardkorrektionen. 12

13 Tilknytning til andre foranstaltninger Finansielle korrektioner under disse retningslinjer foregriber ikke de øvrige ordninger, der vil kunne iværksættes for at beskytte EU's finansielle interesser. De udelukker heller ikke, at Kommissionen benytter overtrædelsesproceduren efter artikel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. 13

14 2. KAPITEL 2: KRITERIER OG METODER VEDRØRENDE DE BEREGNEDE OG EKSTRAPOLEREDE FINANSIELLE KORREKTIONER Dette kapitel erstatter dokument VI/5330/97 for regnskabsafslutningsprocedurerne iværksat ved en resultatskrivelse af Kommissionens tjenestegrene vil gerne gentage 11, at den pågældende medlemsstats aktive samarbejde er nødvendig for en mere præcis beregning af EU-budgettets økonomiske tab, da kun medlemsstaterne har de nødvendige oplysninger til at foretage en sådan beregning. Domstolen har bekræftet, at det ikke er Kommissionens tjenestegrenes opgave at foretage de nødvendige kontroller for at opnå et præcist tal for de påførte tab, men at det snarere er op til medlemsstaten at påvise, at skønnet fra Kommissionens tjenestegrene er for højt. I overensstemmelse med anmodningen om at skønne det økonomiske tab, som Unionen er blevet påført, indeholder Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 detaljerede bestemmelser om de beregnede og ekstrapolerede finansielle korrektioner (se definitionerne i kapitel 1, punkt 1.2, i disse retningslinjer). For at kunne tage resultaterne af de af medlemsstaterne indsendte beregninger i forbindelse med anvendelsen af en beregnet eller ekstrapoleret finansiel korrektion i betragtning, skal Kommissionen ifølge artikel 12, stk. 4, i forordning (EU) nr. 907/2014 være i stand til at: "vurdere identificerings- eller ekstrapolationsmetoderne, som medlemsstaterne udførligt skal beskrive kontrollere den i stk. 3 omtalte stikprøves repræsentativitet kontrollere indholdet og resultatet af identificeringen eller ekstrapolationen indhente tilstrækkeligt og relevant revisionsbevis for de tilgrundliggende data". For at Kommissionens tjenestegrene kan acceptere medlemsstatens beregning eller ekstrapolation af den finansielle korrektion, er det i praksis nødvendigt, at: de oplysninger, der er indleveret til Kommissionens tjenestegrene, bør kunne bevise, at beregnings-/ekstrapoleringsmetoderne anvender hele populationen som udgangspunkt, under hensyntagen til den manglende kontrol eller det manglende forvaltnings- og kontrolsystem. Den metode, medlemsstaten anvender til at identificere risikopopulationen, bør derfor beskrives så detaljeret, at Kommissionens tjenestegrene er 11 Se Kommissionens svar til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2010 om revision vedrørende proceduren for regnskabsafslutning (s. 47 og 60). 14

15 i stand til med rimelighed at konkludere, at der ikke er nogen uregelmæssigheder udenfor denne population. Medlemsstaten bør dernæst enten bevise, at den: 1) på udtømmende vis har undersøgt alle medlemmerne (dvs. hver fil/transaktion) i risikopopulationen og genberegnet de uretmæssigt betalte beløb, herunder beløbet for de sanktioner, der burde være anvendt ELLER 2) udvalgt en repræsentativ stikprøve fra risikopopulationen og udført en statistisk ekstrapolation for at beregne de skønnede uretmæssigt betalte beløb, herunder beløbet for de sanktioner, der burde have været anvendt. Hvis det er 1) ovenstående, bør medlemsstaten levere tilstrækkeligt med oplysninger til, at Kommissionens tjenestegrene uafhængigt kan beregne de uretmæssigt betalte beløb for hvert enkelt medlem i populationen. Hvis det er 2) ovenstående, bør medlemsstaten tydeligt forklare den metode, der er anvendt til at udtage stikprøven, og specificere årsagerne til, at den anses for at være passende. Desuden bør medlemsstaterne levere tilstrækkeligt med oplysninger til, at Kommissionens tjenestegrene er i stand til uafhængigt at beregne de uretmæssigt betalte beløb for hvert enkelt element i stikprøven. Medlemsstaterne skal også levere en beskrivelse til Kommissionens tjenestegrene af den anvendte ekstrapoleringsmetode, årsagerne til, at de anser denne metode for at være passende, samt tilstrækkelige oplysninger til, at Kommissionens tjenestegrene uafhængigt kan beregne det ekstrapolerede beløb. De afgivne oplysninger skal bl.a. indeholde: væsentlighed, sikkerhedsniveau, forventet fejlprocent, stikprøvens størrelse, interval, antal transaktioner, der faktisk er udtaget, antallet, karakteren og beløbet af de konstaterede fejl, beløbene, der faktisk er udbetalt i forbindelse med filer, der er påvirket af den manglende overholdelse, beregningen af den mest sandsynlige fejlværdi eller samlede kalkulerede fejlprocent 12 (hvis der er anvendt en anden metode end MUS) og en øvre fejlgrænse. Medlemsstaterne kan anvende principperne beskrevet i den nye retningslinje nr. 2 om certificeringsorganer, der er gældende fra finansåret Medlemsstaterne har ifølge artikel 12, stk. 5, i forordning (EU) nr. 907/2014 også mulighed for at anvende: 3) "betalingsorganernes kontrolstatistikker, der bekræftes af certificeringsorganet" ELLER 4) "sidstnævntes [certificeringsorganets] vurdering af fejlniveauet i forbindelse med revision, jf. artikel 9 i forordning (EU) nr. 1306/2013". 12 Se retningslinje nr. 2 om den årlige certificeringsrevision for særlige begreber (samlet fejlprocent, samlet kalkuleret fejlprocent, osv.). 15

16 I begge tilfælde kan certificeringsorganet anvende principperne beskrevet i den nye retningslinje nr. 2 om certificeringsorganer, der er gældende fra finansåret Certificeringsorganets arbejde kan i praksis anvendes til at fastlægge en ekstrapoleret finansiel korrektion som beskrevet nedenfor: Hvis der konstateres store fejl under den årlige certificeringsrevision (f.eks. den mest sandsynlige fejl overstiger den skønnede fejl ved en statistisk stikprøvemetode), kan certificeringsorganet beslutte at udføre yderligere tests for hele populationen. I dette tilfælde kan der opnås et bedre skøn for fejlen i den foruddefinerede population/det foruddefinerede stratum, men en specifik fejlprocent kan ikke fastlægges for den problematiske foranstaltning/ordning, medmindre hele populationen/stratumet vedrører én ordning. Alternativt kan certificeringsorganet beslutte at udføre yderligere arbejde, der fremmer fastsættelsen af en kendt fejl for den påvirkede del af populationen (f.eks. for en foranstaltning eller ordning): a) under dens årlige certificeringsrevision efter identifikationen af væsentlige testfejl og manglende overholdelse i en særlig ordning b) hvis på grundlag af erfaringer eller resultater fra tidligere revisioner, en problematisk foranstaltning/ordning testes særskilt fra resten af populationen fra begyndelsen af certificeringsrevisionen c) hvis en anmodning fra Kommissionen i denne henseende sendes til medlemsstatens myndigheder, enten før certificeringsrevisionen er færdig (f.eks. før oktober, der er afslutningen på det givne finansår) eller bagefter. I det sidstnævnte tilfælde kan certificeringsorganet udføre yderligere tests i forbindelse med det arbejde, der allerede er gjort, med brug af stikprøveparametre meddelt af Kommissionens tjenestegrene, for at lave en ny fejlvurdering på grundlag af den yderligere og den oprindelige stikprøve. 5) Endelig kan medlemsstaten tildele opgaven med at skønne Unionens økonomiske tab til enten certificeringsorganet eller betalingsorganet 14, hvis Kommissionen ikke kan tage det arbejde, som certificeringsorganet har udført i forbindelse med den årlige certificeringsrevision, i betragtning, og yderligere tests derfor er nødvendige. Begge organer bør følge den generelle revisionstilgang fremlagt i retningslinje nr. 2 med stikprøveparametre, der kan være forudaftalt med Kommissionens tjenestegrene. Hvis betalingsorganet fastsætter en fejlprocent for den givne foranstaltning/ordning, kan certificeringsorganet anmodes om at kontrollere resultatet (f.eks. i forbindelse med den årlige certificering eller særskilt). 13 Se Ares (2015) af , der er tilgængelig på Circa BC og efterfølgende årlige ajourføringer. Den nye retningslinje nr. 2 anvendes til at drage konklusioner vedrørende den fejlprocent, der er fastsat på populationsniveau (EGFL/ELFUL, IFKS og ikke-ifks, offentlig oplagring/intervention) gennem certificeringsorganets årlige certificeringsrevision. 14 Herunder et delegeret organ af betalingsorganet, som nævnt i bilag I, punkt 1 C, i forordning (EU) nr. 907/2014, og andre organer med de nødvendige tekniske kompetencer. 16

17 Målet med enhver yderligere testning vil være at opnå et mere nøjagtigt skøn over den finansielle indvirkning af de identificerede mangler og ikke nødvendigvis at identificere og kvantificere alle de potentielle fejl i filerne udtaget til denne afprøvning. I henhold til artikel 12, stk. 5, i forordning (EU) nr. 907/2014 og for at certificeringsorganets arbejde kan tages i betragtning ved fastlæggelsen af den finansielle korrektion, vil Kommissionens tjenestegrene kontrollere, at: det arbejde, der er udført af certificeringsorganerne, både i form af revisionsstrategi og vedrørende indholdet, omfanget og kvaliteten af det faktiske revisionsarbejde, er tilstrækkeligt omfanget af kontrolstatistikkerne eller det yderligere certificeringsorgans arbejde stemmer overens med anvendelsesområdet for undersøgelsen af efterprøvningen af regnskabsafslutningen. Medlemsstaten bør derfor demonstrere, at der er en klar sammenhæng mellem manglen og den forbundne risiko identificeret i regnskabsafslutningsproceduren og resultaterne af betalingsorganernes kontroller, som de er afspejlet i kontrolstatistikkerne/certificeringsorganets yderligere arbejde beløbet for de sanktioner, der skulle have været anvendt, er omfattet i vurderingen af de uberettigede betalinger. I tilfælde af, at Kommissionens tjenestegrene accepterer det beregnede beløb for det økonomiske tab eller den ekstrapolerede fejlprocent leveret af medlemsstaten, så er det beløb, der udelukkes fra Unionens finansiering, lig med: det givne beregnede beløb ELLER beløbet, der stammer fra ekstrapoleringen af den givne fejlprocent på populationen berørt af den konstaterede mangel. 17

18 3. KAPITEL 3: FINANSIELLE STANDARDKORREKTIONER I FORBINDELSE MED MANGLER I FORVALTNINGS- OG KONTROLSYSTEMERNE VEDRØRENDE UDGIFTERNES LOVFORMELIGHED OG REGELMÆSSIGHED Dette kapitel erstatter dokument VI/5330/97 og AGRI/60637/2006 for den regnskabsafslutningsprocedure, der blev iværksat ved en resultatskrivelse af den Efterhånden som anvendelsen af systemrevision er blevet mere udbredt, har Kommissionens tjenestegrene i stadig højere grad baseret sig på vurderinger af den risiko, som en systemmangel indebærer. Kommissionens tjenestegrene har, når det faktiske niveau af uretmæssige betalinger, og dermed det økonomiske tab, som Unionen er blevet påført, ikke kan fastsættes, siden regnskabsafslutningen for finansåret 1990, anvendt standardkorrektioner på 2 %, 5 % eller 10 % af de anmeldte udgifter afhængig af størrelsen på det økonomiske tab, som Unionen er blevet påført. I ekstraordinære tilfælde kan der træffes beslutninger om højere korrektionssatser på op til 100 %. Kommissionens ret til at foretage korrektioner af dette omfang blev bekræftet af Domstolen, da den behandlede søgsmål mod de årlige afgørelser om regnskabsafslutning (f.eks. dom i sag C-50/94) Generelle principper Standardkorrektioner skal anvendes, når oplysningerne fra undersøgelsen ikke giver revisoren mulighed for at evaluere det økonomiske tab, som EU-budgettet er blevet påført, ved den beregning eller ekstrapolation, der er fastlagt i kapitel 2, men revisoren dog kan konkludere, at medlemsstaten ikke har udført tilstrækkelige kontroller af de udbetalte beløbs lovformelighed og regelmæssighed. Det ligger i sagens natur, at det sjældent ved en efterfølgende revision er muligt på revisionstidspunktet at konstatere, om en ansøgning var gyldig på tidspunktet for betalingen: Antallet af oliventræer kan kontrolleres på et senere tidspunkt, da det normalt ikke ændrer sig, men antallet af får eller kvaliteten af udført ost kan ikke kontrolleres på et senere tidspunkt. Det sandsynlige økonomiske tab for Unionen må derfor bestemmes ved en evaluering af den risiko, som manglerne ved kontrollen har medført, og den kan såvel vedrøre arten og kvaliteten af den foretagne kontrol som antallet af tilfælde, hvor der faktisk er foretaget kontrol. Princippet bag, som er gjort eksplicit ved den nye artikel 52, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, er, at korrektionssatsen skal være tydeligt forbundet med det økonomiske tab, som Unionen er blevet påført. Ved beslutningen om, hvorvidt der skal foretages en finansiel korrektion, og hvilken sats der i så fald skal anvendes, vil den generelle overvejelse være en vurdering af den risiko 18

19 for økonomisk tab, EU-budgettet er udsat for som følge af kontrolmanglen. Der bør specielt tages hensyn til: om manglerne knyttes til effektiviteten af forvaltnings- og kontrolsystemet generelt eller til driften af en kontrol eller kontroller i systemet kontrolmanglens betydning i forhold til den samlede foreskrevne administrative kontrol, kontrol på stedet eller anden form for kontrol. I dette perspektiv kan kontrol klassificeres som hoved- og støttekontroller antallet af mangler, der påvirker forvaltnings- og kontrolsystemets funktionsmåde foranstaltningernes sårbarhed over for svig, idet der navnlig tages hensyn til det økonomiske incitament. Det bør overvejes at anvende standardkorrektioner, når Kommissionens tjenestegrene afslører tilfælde, hvor en kontrol, der eksplicit kræves i en forordning eller implicit kræves for at overholde en eksplicit regel, ikke er foretaget på tilfredsstillende måde (f.eks. begrænsning af støtten til en vis type projekter). Standardkorrektioner er ikke passende, når medlemsstaternes egne kontrolorganer opdager sådanne tilfælde, på de i kapitel 7 nævnte betingelser. Alvorligheden ved manglen skal evalueres, når kontroller er gennemført ufuldkomment. Næsten hver eneste kontrolprocedure kan forbedres, og en del af Kommissionens revisorers opgaver er at anbefale forbedringer til disse procedurer og at anbefale yderligere kontroller, som, omend de ikke er forudset af lovgiveren, giver yderligere sikkerhed for udgifternes regelmæssighed i den pågældende medlemsstats særlige omstændigheder. Den kendsgerning, at måden, hvorpå en kontrolprocedure drives, kan forbedres, er dog ikke i sig selv tilstrækkelig til at begrunde en finansiel korrektion. Der skal være en alvorlig mangel i overholdelsen af udtrykkelige EU-regler, og manglen skal medføre, at der for fondene er en reel risiko for økonomisk tab eller uregelmæssighed Størrelsen af standardkorrektionerne De følgende finansielle standardkorrektioner vil blive anvendt på denne baggrund: 1. når en medlemsstat har foretaget hovedkontrollerne på passende vis, men helt har undladt en eller to støttekontroller, er en korrektion på 2 % berettiget i betragtning af den lavere risiko for økonomisk tab for EU-budgettet og overtrædelsens mindre omfang 2. når en eller to hovedkontroller ikke er foretaget i det antal og med den hyppighed og den grundighed, der er krævet i forordningerne, er en korrektion på 5 % berettiget, da det med rimelighed kan konkluderes, at de ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for ansøgningernes retmæssighed, og at risikoen for tab for fondene var betydelig. I henhold til artikel 12, stk. 7, i forordning (EU) nr. 907/2014 tager Kommissionens tjenestegrene "særligt hensyn til følgende forhold, der på grund af manglernes grovhed udgør en større risiko for at skade Unionens budget" og derfor berettiger en højere standardsats: 19

20 3. "en eller flere hovedkontroller er ikke foretaget eller foretaget så dårligt eller så sjældent, at de er ineffektive til at fastslå en ansøgnings retmæssighed eller forebygge uregelmæssigheder", så en korrektion på 10 % er berettiget, da det med rimelighed kan konkluderes, at der har været en høj risiko for omfattende økonomisk tab for EU-budgettet 4. "der er konstateret tre eller flere mangler inden for det samme kontrolsystem", så er følgende finansielle korrektioner berettiget: 3 %, hvis manglerne kun vedrører støttekontroller, der fuldstændigt har fejlet 7 %, hvis disse mangler omfatter maksimalt to hovedkontroller, der ikke er udført i det antal og med den hyppighed og grundighed, der er krævet i forordningerne 10 %, i alle andre situationer, når manglerne omfatter tre eller flere hovedkontroller (uanset antallet af støttekontroller, der fuldstændigt har fejlet), da det med rimelighed kan konkluderes, at der har været en høj risiko for omfattende økonomisk tab for EU-budgettet. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, hvis manglerne vedrører forskellige elementer af den samme støtte-/hovedkontrol. I så tilfælde bestemmer revisoren om manglerne fører til, at støttekontrollen fejler fuldstændigt, at hovedkontrollen ikke udføres i det antal og med den hyppighed og den grundighed, der er krævet i forordningen, eller den er blevet ineffektiv til at bestemme, om ansøgningen er berettiget, eller forhindre uregelmæssighed og anvende den relevante standardkorrektion. 5. Når medlemsstaten ikke anvender "et kontrolsystem eller anvender det meget mangelfuldt, og der kan påvises mange uregelmæssigheder og forsømmelser med hensyn til at forhindre ulovlig eller svigagtig praksis", er en korrektion på 25 % berettiget, idet det med rimelighed kan antages, at frihed til ustraffet at indgive uretmæssige anmodninger vil medføre særdeles store økonomiske tab for EUbudgettet. Korrektionssatsen kan sættes højere, hvis det er relevant. Det kunne være tilfældet, når, som et resultat af de oplysninger medlemsstaten har leveret, risikopopulationen er blevet (stærkt) begrænset. Eller hele udgiften kan afvises, hvis manglerne er så alvorlige, at de udgør en fuldstændig misligholdelse af EU-reglerne, som gør alle betalinger uregelmæssige. I nedenstående tabel er alle de ovenfor beskrevne tilfælde og de dertil knyttede standardkorrektioner angivet: 20

21 Hovedkontroller Støttekontroller Alle fungerer En To Tre eller flere fungerer ikke i det antal og med den hyppighed og den grundighed, der er krævet En/flere mangler eller er ineffektiv/ ineffektive Kontrolsystemet mangler fuldstændigt/har store mangler Alle fungerer Ikke relevant 5 % 5 % 10 % 10 % En har fejlet fuldstændigt To har fejlet fuldstændigt Tre eller flere har fejlet fuldstændigt 2 % 5 % 7 % 10 % 10 % 2 % 7 % 7 % 10 % 10 % 3 % 7 % 7 % 10 % 10 % 25 % eller derover 3.3. Gentagelse "Der er allerede anvendt en korrektion for den pågældende medlemsstat for lignende mangler inden for den samme sektor under hensyntagen til korrigerende eller kompenserende foranstaltninger, som medlemsstaten allerede måtte have truffet" 15. Ved Domstolens dom i sagen T-46/09 16 blev det bekræftet, at en gentagelse af mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne vedrørende EGFL- og ELFUL-udgifter kan anses for at øge alvorligheden ved overtrædelsen, således at Kommissionens tjenestegrene er berettigede til at anvende en forhøjet standardkorrektion i forbindelse med proceduren om efterprøvende regnskabsafslutning. Det blev også understreget i dommen, at den forhøjede korrektion ikke på nogen måde udgør en sanktion eller en straf af medlemsstaterne, men er baseret på det princip, at Kommissionens tjenestegrene bør tage hensyn til karakteren og alvorligheden af overtrædelsen og det økonomiske tab, som 15 Se artikel 12, stk. 7, litra d), i forordning (EU) nr. 907/ Domstolens dom af

22 Unionen er blevet påført (artikel 52, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 og artikel 12, stk. 6, i forordning (EU) nr. 907/2014). Domstolen gjorde det klart, at gentagelsen ikke finder anvendelse på alle svagheder fundet i forvaltnings- og kontrolsystemet, men kun, hvis der konstateres lignende mangler vedrørende den samme sektor, der udløser anvendelsen af den forhøjede standardkorrektion. Under sådanne omstændigheder, hvor fravær af eller mangler i et kontrolsystem eller et aspekt i dette system har været genstand for en eller flere afgørelser om finansielle korrektioner i regnskabsafslutningsproceduren, og det konstateres, at lignende mangler i den samme sektor, der udløser anvendelsen af standardkorrektionen, er fortsat i en periode efter den, hvorfor standardkorrektionerne blev lavet, finder Kommissionens tjenestegrene med forbehold for en undersøgelse af eventuelle korrigerende eller kompenserende foranstaltninger, som medlemsstaten måtte have truffet, at det som følge af den øgede risiko for økonomiske tab for EU-budgettet vil være berettiget at anvende en højere standardkorrektionssats end den, der blev anvendt ved den foregående korrektion. Forhøjelsen vil blive beregnet på grundlag af risikoen for økonomisk tab. Den vil ikke blive anvendt automatisk, men under behørig hensyntagen til alvorligheden ved manglen og alle faktorer, der begrænser risikoen. Kommissionens tjenestegrene vil derfor, som det fremgår af Domstolens ovennævnte dom, kun tage hensyn til korrigerende foranstaltninger eller kompensationsforanstaltninger, der er truffet for at afhjælpe den gentagne mangel. Kun hvis der ikke er sådanne korrigerende foranstaltninger eller kompensationsforanstaltninger, og det faktiske niveau af uretmæssige betalinger og dermed det økonomiske tab, som Unionen er blevet påført, ikke kan fastsættes, vil følgende procentsatser blive anvendt: i tilfælde af en tidligere korrektion på 2 % anvendes en sats på mindst 3 % i den nye pågældende periode, der muligvis kan stige til 5 %, når det med rimelighed kan konkluderes, at vedvarende mangler i støttekontrollerne vil formindske effektiviteten af hovedkontrollerne i tilfælde af en tidligere korrektion på 3 % anvendes en sats på 5 % i den nye pågældende periode i tilfælde af en tidligere korrektion på 5 % eller 7 % anvendes en sats på 10 % i den nye pågældende periode i tilfælde af en tidligere korrektion på 10 % anvendes en sats på mindst 15 % afhængig af graden af større risiko i den nye pågældende periode. Hvis efterfølgende endnu en gentagelse finder sted, vil satsen blive forhøjet til 25 % i tilfælde af en tidligere korrektion på mindst 25 % vil forhøjelsen blive fastsat fra gang til gang. 22

23 Perioden, for hvilken den forhøjede korrektion vil blive anvendt, løber i overensstemmelse med artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) nr. 908/2014 i princippet fra dagen efter datoen for den tidligere formelle meddelelse fra Kommissionens tjenestegrene til medlemsstaten. Derimod er perioden mellem datoen for meddelelsen og fristen for gennemførelse af korrigerende foranstaltninger ikke omfattet af forhøjelsen, hvis den formelle meddelelse fastsætter sådan en frist. Forhøjelsen vil under ingen omstændigheder blive anvendt i forbindelse med en periode, som i forvejen er korrigeret af samme årsag. Den vil heller ikke blive anvendt i forbindelse med udgifter afholdt mere end fireogtyve måneder før den formelle meddelelse fra Kommissionens tjenestegrene til medlemsstaten (artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) nr. 908/2014) om den nye korrektion Yderligere overvejelser om det faktiske økonomiske tab De ovenstående kriterier vedrører hovedsagelig manglens alvorlighed. Korrektionen, som fremkommer ved anvendelsen af disse kriterier, bør undersøges i lyset af andre oplysninger om det størst mulige økonomiske tab, da korrektionen kan være inkompatibel med pålidelige oplysninger fra statistiske eller andre kilder. Navnlig bør de kompenserende kontrollers effektivitet til at begrænse risikoen nøje evalueres. Alternative kontroller kan dog ikke automatisk accepteres som kompensation for den manglende overholdelse. Når forordningerne udtrykkeligt kræver en særlig kontrol, har medlemsstaten ikke andet valg end at anvende denne kontrol eller at søge om dispensation. Medlemsstaterne bør indsende en skriftlig anmodning til Kommissionens tjenestegrene 17, og Kommissionens tjenestegrene bør svare indenfor to måneder eller om nødvendigt angive, at et svar vil blive sendt på et senere tidspunkt. Desuden er det i overensstemmelse med artikel 12, stk. 8, i forordning (EU) nr. 907/2014 sådan, at: "hvis medlemsstaten fremlægger objektive oplysninger, der ikke opfylder kravene i denne artikels stk. 2 og 3, men som viser, at fondenes maksimale tab er lavere, end hvis der anvendtes en lavere standardsats end den foreslåede, anvender Kommissionen den lavere standardsats for at afgøre, hvilket beløb der skal udelukkes fra Unionens finansiering i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013." Hvis Kommissionens tjenestegrene konkluderer, at elementerne præsenteret af medlemsstaten overholder kravene i artikel 12, stk. 8, i forordning (EU) nr. 907/2014, vælges standardsatsen, som skal anvendes, blandt de følgende: 2 %, 3 %, 5 %, 7 %, 10 %, 15 % og 25 % under hensyntagen til, at beløbet af den resulterende finansielle standardkorrektion, selv om det stadig er over det største tab som medlemsstaten har haft, bør være tættest muligt på dette beløb. F.eks. hvis Kommissionens tjenestegrene oprindeligt evaluerede risikoen for økonomisk tab til 10 %, men medlemsstaten leverer objektive elementer, der viser, at det største 17 De særlige omstændigheder for en medlemsstat kan gøre det upraktisk at gennemføre den krævede kontrol på den beskrevne måde. Forudsat, at der foreligger en skriftlig anmodning om at erstatte denne kontrol med lignende eller kompenserende kontroller, og at der ikke er modtaget nogen indvendinger inden for to måneder, kan den accepteres som kompensation for den manglende overholdelse forudsat, at regnskabsafslutningsrevisionen finder den effektiv. 23

24 økonomiske tab er en lavere sum, end den der ville fremkomme ved anvendelsen af en standardsats på 3 %, så skal Kommissionens tjenestegrene anvende disse 3 %. På den anden side, hvis Kommissionens tjenestegrene oprindeligt evaluerede risikoen for økonomisk tab til 2 %, men medlemsstaten leverer objektive elementer, der viser, at det største økonomiske tab er en lavere sum, end det beløb, der fremkommer fra anvendelsen af denne standardsats, så vil Kommissionens tjenestegrene fastholde sin oprindelige evaluering, med mindre medlemsstaten inden fristerne nævnt i artikel 34 i forordning (EU) nr. 908/2014 leverer yderligere oplysninger, der vil gøre den i stand til at anvende en beregnet eller ekstrapoleret finansiel korrektion. Når situationen i andre medlemsstater er kendt, bør der foretages en sammenligning mellem dem for at sikre ligebehandling ved anvendelsen af korrektionssatserne. Jf. artikel 12, stk. 6, sidste afsnit, i forordning (EU) nr. 907/2014: "Hvis der inden for rammerne af den samme efterprøvende regnskabsafslutning påvises forskellige tilfælde af overtrædelser, der hver især kan udløse forskellige standardsatskorrektioner, finder kun den højeste standardsatskorrektion anvendelse." Standardkorrektionssatserne er ikke kumulerede, da den mest alvorlige mangel ses som et udtryk for de risici, som er forbundet med forvaltnings- og kontrolsystemet som helhed. De anvendes på de udgifter, der resterer efter fradrag af beløb, der blev korrigeret i enkeltstående sager Grænsetilfælde Den kendsgerning, at der blev truffet korrigerende foranstaltninger umiddelbart efter, at manglerne blev rapporteret til medlemsstaten, kan ikke påvirke korrektionssatsen. Det kan dog påvirke perioden, for hvilken korrektionen anvendes, og dermed det samlede beløb for den finansielle korrektion. Når manglerne skyldes vanskeligheder med fortolkningen af EU-tekster, bortset fra tilfælde, hvor man med rimelighed kan forvente, at medlemsstaterne drøfter sådanne vanskeligheder med Kommissionens tjenestegrene, og når de nationale myndigheder effektivt tog skridt til at afbøde manglerne, så snart de fik kendskab til dem, kan der tages hensyn til sådanne formildende omstændigheder, og der kan stilles forslag om, at der anvendes en lavere korrektionssats, eller at der ikke foretages nogen korrektion. Når medlemsstaten fejlede med højest 10 % med hensyn til at nå antallet af kontroller, der er krævet af en forordning, eller når en korrektion på grundlag af en meget streng anvendelse af disse retningslinjer klart strider mod proportionalitetsprincippet, kan der stilles forslag om en lavere korrektionssats eller ingen korrektion, under forudsætning af at kontrolproceduren i øvrigt var hensigtsmæssig. 24

25 4. KAPITEL 4: BEREGNING AF DE FINANSIELLE KONSEKVENSER VED MANGLER I KONTROLSYSTEMET FOR KRYDSOVERENSSTEMMELSE (AFSNIT VI, KAPITEL II, I FORORDNING (EU) NR. 1306/2013) Dette kapitel erstatter dokument AGRI for den regnskabsafslutningsprocedure, der blev iværksat ved en resultatskrivelse af den I henhold til artikel 96 i forordning (EU) nr. 1306/2013 kan medlemsstaterne beslutte at foretage administrativ kontrol og foretage kontrol på stedet for at efterprøve, om en støttemodtager overholder forpligtelserne i afsnit VI om krydsoverensstemmelse i nævnte forordning. Hvis en støttemodtager ikke overholder reglerne om krydsoverensstemmelse, pålægges støttemodtageren en administrativ sanktion i henhold til artikel 91 i forordning (EU) nr. 1306/2013 i form af nedsættelse eller udelukkelse af summen af de i artikel 92 anførte betalinger. I denne sammenhæng har Kommissionens tjenestegrene konkluderet, at det forhold, at medlemsstatens kontrolsystem for krydsoverensstemmelse ikke fungerer, skaber en risiko for økonomisk tab for Unionen i den forstand, at den udgift, der er anmeldt til EUbudgettet, overvurderes med 100 % af de administrative sanktioner, der kunne have været anvendt efter en korrekt anvendelse af reglerne. I overensstemmelse med artikel 52, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 bør udgifter, der ikke er afholdt i overensstemmelse med gældende EU-ret, udelukkes fra Unionens finansiering. Dette omfatter den situation, hvor en medlemsstat ikke udfører de kontroller, der specifikt er krævet i nævnte forordning, herunder dem, der er nævnt i artikel 96. Ved finansielle korrektioner skal der tages hensyn til, at normerne for krydsoverensstemmelse ikke udgør en støtteberettigelsesregel, men et grundlag for administrative sanktioner. Risikoen for fondene vil derfor i princippet ikke blive vurderet på grundlag af risikoen ved ikke støtteberettigede udgifter, men på risikoen for økonomisk tab afstedkommet af, at administrative sanktioner ikke er anvendt. Kommissionens tjenestegrene vil ved vurderingen af det økonomiske tab, som Unionen er blevet påført ved, at udgiften ikke er afholdt i overensstemmelse med gældende EUlovgivning, først overveje anvendelsen af en beregnet eller ekstrapoleret finansiel korrektion som beskrevet i kapitel 2. Når betingelserne for at bestemme de beløb, der skal udelukkes for EU-finansiering i henhold til bestemmelserne i kapitel 2, ikke er overholdt, vil Kommissionens tjenestegrene ved vurderingen af denne uberettigede udgift anvende standardkorrektioner på grundlag af, at definitionen af hoved- og støttekontroller også bør anvendes i forbindelse med mangler i krydsoverensstemmelsessystemet. I henhold til principperne for kontroller om støtteberettigelse betragtes bl.a. den manglende anvendelse af administrative sanktioner i henhold til artikel 91, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, artikel 39 og 40 i forordning (EU) nr. 640/2014 i forbindelse med utilstrækkelige eller manglende kontroller på stedet af 25

26 krydsoverensstemmelse (de lovgivningsmæssige forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand) og den manglende eller ukorrekte anvendelse af administrative sanktioner, som har bevirket, at den forebyggende effekt er aftaget, som en svaghed i en hovedkontrol. Tilsvarende bør svaghederne ved eksempelvis risikoanalysen betragtes som en svaghed ved en støttekontrol De korrektionssatser, der skal anvendes Standardsatserne er de samme som beskrevet i kapitel 3, herunder forhøjelsen for gentagelse. En korrektion på 1 % kan dog være berettiget, når medlemsstaten i tilstrækkelig grad har udført alle hovedkontrollerne og de fleste af støttekontrollerne, men ikke anvender en støttekontrol i det antal og den hyppighed og grundighed, der er krævet. I tilfælde af gentagelser (se punkt 3.3) vil standardkorrektionen på 1 % blive forhøjet til 2 % for den pågældende følgende periode Skøn for de risikobehæftede beløb Hovedregel Korrektionssatsen vil, som nævnt i punkt 1.2 i dette dokument, blive anvendt for den del af udgiften, der er risikobehæftet. I sammenhæng med krydsoverensstemmelse betyder dette, at hvis der afdækkes forhold vedrørende en ansvarlig kontrolmyndighed (specialiseret kontrol- eller betalingsorgan), skal den samlede støtte, der er betalt til landbrugere, som skal kontrolleres af den pågældende ansvarlige kontrolmyndighed, og som de særlige krav, hvor der er konstateret svagheder, finder anvendelse på, omfattes af en korrektion. Korrektionen vil blive anvendt på det administrative sanktionsniveau, der ville have været anvendt, hvis kontrollen var foretaget i overensstemmelse med den krævede norm. Ved fastlæggelsen af risikobeløbet vil der blive taget behørigt hensyn til foreliggende særtræk: begrænsning til geografiske zoner, hvor problemerne er konstateret, sager, hvor der kun konstateres problemer i forbindelse med visse krav, der er omfattet af samme område, og sikring af, at der ikke foretages korrektioner af beløb, som i forvejen er korrigeret af samme årsag. I henhold til art. 39, stk. 1, i forordning (EU) nr. 640/2014 er den sanktion, der anvendes på bedriftsplan i tilfælde af forsømmelser, som hovedregel 3 %. I henhold til art. 39, stk. 4, i forordning (EU) nr. 640/2014 anvendes i gentagelsestilfælde hver gang en multiplikationsfaktor på 3 på den foregående nedsættelse. Den maksimale nedsættelse må imidlertid ikke overstige 15 %. Når satsen på 15 % er nået, anses en yderligere gentagelse for forsætlig, hvilket som hovedregel giver sig udslag i en sanktion på 20 %. Følgerne af dette sanktionssystem, for så vidt angår regnskabsafslutning, er, at risikobeløbet for et givet år vil være en blanding af første manglende overholdelse (administrative sanktioner på 3 %) og gentagelser på forskellige trin (administrative sanktioner på 9 %, 15 %, 20 % og derover). I en situation, hvor det kontrolsystem, der er indført af en medlemsstat, er mangelfuldt, er det umuligt klart at fastlægge disse 26

27 forskellige satsers respektive vægt i de unddragne administrative sanktioner. Sigtet med standardkorrektionerne er at afhjælpe denne vanskelighed ved hjælp af standardtal. Efter Kommissionens tjenestegrenes opfattelse er en sats på 10 % passende, fordi det aritmetiske gennemsnit af de administrative sanktioner, der anvendes i tilfælde af forsømmelser (3 %, 9 % og 15 %) er 9 %, der forhøjes til 10 % for at tage hensyn til, at det ikke kan udelukkes, at der dersom en medlemsstat undlader at føre passende kontrol med krydsoverensstemmelseskravene eller ikke anvender de lovhjemlede administrative sanktioner opstår en vis minimal forsætlig manglende overholdelse. Det beløb, som den i punkt 4.1 fastlagte korrektionssats skal anvendes på, vil derfor principielt blive anslået til 10 % af den samlede støtte til producenter, som krydsoverensstemmelseskravene finder anvendelse på. Disse 10 % anses for et repræsentativt tal ud fra den betragtning, at det sanktionsniveau, der skal anvendes i et egnet kontrol- og sanktionssystem, vil stige som følge af afsløringen af tilfælde, hvor der forekommer gentagen manglende overholdelse (hvor de administrative sanktioner kan stige til indtil 15 %), og fastlæggelsen af tilfælde med forsætlig manglende overholdelse, hvor de administrative sanktioner principielt er på mindst 20 % af det samlede direkte støttebeløb, og kan gå så vidt som til udelukkelse fra en eller flere støtteordninger i det igangværende og et efterfølgende år. Hvis krydsoverensstemmelsesbetingelserne ikke tjekkes eller tjekkes så dårligt eller med en så lav hyppighed, at de er komplet ineffektive i henseende til anvendelsen af de administrative sanktioner, vil der eksempelvis blive anvendt en korrektion på 10 % på et risikobeløb på 10 %, hvilket fører til en korrektionssats på 1 %, som anvendes på det samlede støttebeløb, der betales til landbrugere, som krydsoverensstemmelseskravene (der er omfattet af mangelen) finder anvendelse på. Bortset fra den særlige metode til at beregne risikobeløbet beskrevet ovenfor, så anvendes alle de vigtigste principper nævnt i afsnit 1.2 i dette dokument også for standardkorrektioner afstedkommet af mangler i kontrolsystemet for krydsoverensstemmelse. Undtagelser fra denne regel Da mulighederne for gentagne overtrædelser naturligvis er begrænsede i det første og det andet år, hvor krydsoverensstemmelsen anvendes, finder det ræsonnement, som der er gjort rede for i punkt 3.2.1, ikke fuldt ud anvendelse. For det første år, hvor krydsoverensstemmelse er obligatorisk, vil risikobeløbet derfor blive anslået til 3 %, og for det andet år vil det blive anslået til 6 % (gennemsnit af 3 % og 9 %) Sammenhæng med korrektioner af støtteberettigelse De korrektioner, der anvendes på svagheder ved krydsoverensstemmelsessystemet, er komplementære med dem, der anvendes på svagheder med hensyn til støtteberettigelse. Ved beregningen af den finansielle korrektion for svagheder ved krydsoverensstemmelsessystemet vil der blive taget hensyn til korrektioner, der i forvejen er foretaget af udgifter vedrørende samme population som følge af svagheder, der er fastlagt i sammenhæng med berettigelsen til afholdte udgifter. Tilsvarende vil der ved korrektioner af støtteberettigelsen blive taget hensyn til beløb, der i forvejen er fratrukket som følge af korrektioner for svagheder med hensyn til krydsoverensstemmelsessystemet. 27

28 En medlemsstats manglende, ukorrekte eller ufuldstændige gennemførelse af et direktiv danner ikke grundlag for finansielle korrektioner, men vil blive omfattet af fremgangsmåderne i artikel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde Jf. Kommissionens erklæring om kontrolsystemet for krydsoverensstemmelse indeholdt i bilag I, del C, i formandskabets kompromis af den 30. juni 2003 om reformen af den fælles landbrugspolitik. 28

29 5. KAPITEL 5: RETNINGSLINJER OM BEREGNING AF DE FINANSIELLE FØLGER VED MANGLER I BETALINGSORGANERNES OVERHOLDELSE AF GODKENDELSESKRITERIER (ARTIKEL 2, STK. 6, I FORORDNING (EU) NR. 908/2014) Dette kapitel erstatter del A i dokument C(2010) 2498 endelig for den regnskabsafslutningsprocedure, der blev iværksat ved en resultatskrivelse af den I dette kapitel opstilles der retningslinjer for beregning af de finansielle følger, som Kommissionens tjenestegrene vil kunne foreslå i henhold til artikel 2 i forordning (EU) nr. 908/2014 og artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 ved manglende overholdelse af EU-bestemmelserne om godkendelse af betalingsorganer. Den relevante del af artikel 2 i forordning (EU) nr. 908/2014 lyder således: "3. Når den kompetente myndighed har fastslået, at et godkendt betalingsorgan ikke længere opfylder et eller flere af godkendelseskriterierne på en sådan måde, at det vil kunne hindre varetagelsen af de opgaver, der er fastlagt i artikel 1, stk. 1, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014, tager den kompetente myndighed uden ophør betalingsorganets godkendelse op til fornyet undersøgelse. Den udarbejder en plan over foranstaltninger og frister med henblik på at afhjælpe de konstaterede mangler inden for en periode, der skal fastlægges på grundlag af problemets omfang, og som ikke må overstige 12 måneder fra den dato, hvor godkendelsen tages op til fornyet undersøgelse. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen efter anmodning fra den pågældende medlemsstat forlænge denne periode. 4. Den kompetente myndighed informerer Kommissionen om sin beslutning om at tage et betalingsorgans godkendelse op til fornyet undersøgelse, om den plan, der er udarbejdet i henhold til stk. 3, og sidenhen om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af denne plan. 5. Hvis godkendelsen trækkes tilbage, godkender den kompetente myndighed straks et andet betalingsorgan, som opfylder de kriterier, der er angivet i artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, for at sikre, at betalingerne til modtagerne ikke afbrydes. 6. Finder Kommissionen, at den kompetente myndighed ikke har opfyldt sin forpligtelse til at udarbejde en afhjælpningsplan i henhold til stk. 3, eller at betalingsorganet fortsat er godkendt uden at have gennemført en sådan plan fuldt ud i løbet af den fastsatte periode, anmoder Kommissionen den kompetente myndighed om at trække godkendelsen af betalingsorganet tilbage, medmindre de nødvendige ændringer foretages inden en frist, som Kommissionen fastsætter på grundlag af problemets omfang. I en sådan situation kan Kommissionen beslutte at søge at afhjælpe de resterende mangler ved anvendelse af den efterprøvende regnskabsafslutningsprocedure, jf. artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013." Ordningen i disse bestemmelser udgør en del af den overordnede ordning, der er gennemført for at sikre, at betalingsorganer, der forvalter landbrugsudgifter, opfylder 29

30 de godkendelseskriterier, som er fastsat i bilag I til forordning (EU) nr. 907/2014. Ordningen omfatter navnlig følgende dele: - en undersøgelse, som et uafhængigt organ foretager før den første godkendelse (artikel 1, stk. 3, i forordning (EU) nr. 908/2014) - indtil de eventuelle nødvendige ændringer er foretaget, kan godkendelsen gives foreløbigt for en periode, der fastsættes under hensyn til, hvor alvorlige de konstaterede problemer er, dog højst 12 måneder (artikel 1, stk. 4, i forordning (EU) nr. 908/2014) - årlig revision af det interne kontrolsystem og af overholdelsen af godkendelseskriterierne gennem attester og rapporter fra certificeringsorganerne (artikel 5, stk. 3 og 4, i forordning (EU) nr. 908/2014) - den ansvarlige myndighed overvåger bestandig de betalingsorganer, som den har ansvaret for, navnlig på grundlag af de attester og rapporter, som certificeringsorganerne udarbejder. Den ansvarlige myndighed følger alle fastlagte mangler op, og den meddeler hvert tredje år Kommissionen resultaterne af sin overvågning og oplyser, om betalingsorganerne fortsat opfylder godkendelseskriterierne (Artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) nr. 908/2014). Formålet med alle disse bestemmelser er at påvise kontrolmangler så tidligt som muligt og at forebygge, at et betalingsorgan forbliver godkendt, selv om det ikke mere opfylder godkendelseskriterierne. Hvis foranstaltningerne er effektive og anvendes korrekt af de nationale myndigheder, skulle Kommissionens tjenestegrene ikke eller kun sjældent kunne påvise tilfælde af manglende overholdelse af EU-bestemmelserne om godkendelse. Når sådanne tilfælde alligevel forekommer, er det Kommissionens tjenestegrenes ansvar at inddrive en del af de pågældende udgifter. Proceduren i artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 og i artikel 12 i forordning (EU) nr. 907/2014 anvendes fuldt ud Betingelser, der udløser finansielle korrektioner efter artikel 2, stk. 6, i forordning (EU) nr. 908/2014 Den efterprøvende regnskabsafslutning kan iværksættes, når begge de følgende betingelser er opfyldt: 1. En eller flere af godkendelseskriterierne overholdes ikke mere eller overholdes så mangelfuldt, at det påvirker betalingsorganets evne til at opfylde de opgaver, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, i forordning (EU) nr. 907/2014. Godkendelseskriterierne fastlægges på EU-plan og er opført i bilag I til forordning (EU) nr. 907/2014. De omfatter de fire basisområder i den model, der er opstillet af komitéen for sponsororganisationer under Treadway-kommissionen (COSO): internt miljø, kontrolaktiviteter, information og kommunikation og overvågning. Medlemsstaterne kan selv fastlægge supplerende godkendelseskriterier for at tage hensyn til et betalingsorgans særlige kendetegn. 30

31 Et betalingsorgans overholdelse af disse godkendelseskriterier bør i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, i forordning (EU) nr. 907/2014 yde tilstrækkelig garanti for: - at det kontrolleres, at ansøgningerne er berettigede, og i forbindelse med udvikling af landdistrikter, at proceduren for tildeling af støtte er fulgt, og at de er i overensstemmelse med EU-reglerne, inden de pågældende udgifter anvises til betaling - at betalingerne bogføres korrekt og fuldstændigt - at den kontrol, der er foreskrevet i EU-lovgivningen, gennemføres - at de nødvendige dokumenter indgives i rette tid og i den form, der er fastsat i EU-reglerne - at dokumenterne er tilgængelige og opbevaret på en måde, der sikrer, at de er fuldstændige, gyldige og læsbare på lang sigt, herunder elektroniske dokumenter i den i EU-lovgivningen omhandlede forstand. En klar misligholdelse af et godkendelseskriterium eller en alvorlig mangel bør normalt medføre kategori "1" i matriksen for den vurdering af overholdelsen af godkendelseskriterierne, der forelægges i certificeringsorganernes rapport, som udfærdiges i forbindelse med den årlige finansielle regnskabsafslutning 19. Den kan også udpeges af Kommissionens tjenestegrene gennem de revisionsmissioner, der udføres i forbindelse med godkendelsen af betalingsorganer. Manglende overholdelse af et eller flere godkendelseskriterier eller en alvorlig mangel med hensyn til disse kriterier udsætter EU-budgettet for en risiko for økonomisk tab. Når et godkendt betalingsorgan ikke (mere) opfylder en eller flere af betingelserne i artikel 1, stk. 1, i forordning (EU) nr. 907/2014, skal medlemsstaten trække godkendelsen tilbage, medmindre betalingsorganet foretager de nødvendige ændringer inden for en periode, der skal fastlægges under hensyn til, hvor alvorligt problemet er (artikel 7, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013). 2. Hvis medlemsstaterne ikke rettidigt og i overensstemmelse med gældende procedurer gennemfører de nødvendige korrigerende foranstaltninger. Den manglende overholdelse af et godkendelseskriterium eller en alvorlig mangel er ikke i sig selv nok til at udløse proceduren for efterprøvende regnskabsafslutning efter artikel 2, stk. 6, i forordning (EU) nr. 908/2014. Hvis en medlemsstat ikke gennemfører foranstaltninger rettidigt og i overensstemmelse med gældende procedurer, skal de nødvendige korrigerende foranstaltninger desuden identificeres. Proceduren i artikel 2, stk. 6, i forordning (EU) nr. 908/2014 kan faktisk iværksættes i to forskellige tilfælde: hvis den ansvarlige myndighed ikke sætter et betalingsorgan under tilsyn og/eller ikke opstiller en handlingsplan som omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning (EU) nr. 19 Se retningslinje nr. 1 om godkendelse (Ares(2015) af ) med virkning fra finansåret 2015, der er tilgængelig på Circa BC og efterfølgende årlige ajourføringer. 31

32 908/2014, selv om visse godkendelseskriterier ikke er overholdt eller er alvorligt mangelfulde eller hvis den ansvarlige myndighed har genetableret den fulde godkendelse ved udløbet af en tilsynsperiode, selv om betalingsorganet endnu ikke har gennemført handlingsplanen fuldt ud. Hvis en handlingsplan er blevet udarbejdet og iværksat med succes, inden den foreskrevne frist er udløbet, skal der ikke foretages finansielle korrektioner. En handlingsplan anses for at være gennemført fuldt ud, hvis der ikke for godkendelseskriterierne berørt af planen er udestående kategori 1-mangler (manglende overholdelse) eller kategori 2-mangler (dårlig) i overensstemmelse med retningslinje nr. 1 om godkendelse Omfattede periode Bestemmelserne nævnt i kapitel 1, punkt 1.3.5, i dette dokument anvendes Manglens omfang og indvirkning på udgifterne, der danner grundlag for en finansiel korrektion Manglerne i forhold til godkendelseskriterierne skal følges op i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3 og 6, i forordning (EU) nr. 908/2014. Som følge deraf vil Kommissionens tjenestegrene: anmode den ansvarlige myndighed om at trække godkendelsen af dette betalingsorgan tilbage og søge at afhjælpe manglerne ved anvendelse af den efterprøvende regnskabsafslutningsprocedure, jf. artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013. Som led i en sådan undersøgelse vil der kunne identificeres to typer manglende overholdelse af godkendelseskriterierne eller mangler: 1. Mangel med mulig virkning på alle udgifter afholdt af betalingsorganet I sådanne tilfælde bør alle finansielle korrektioner, der vil kunne blive foreslået, være baseret på samtlige udgifter, jf. dog punkt 5.4 i disse retningslinjer. 2. Mangel med begrænset virkning, dvs. virkningen kan kun fastslås for visse ordninger eller foranstaltninger I sådanne tilfælde kan eventuelle finansielle korrektioner kun vedrøre de udgifter, der er afholdt under disse ordninger eller foranstaltninger. Manglerne skal i hvert tilfælde vurderes i forhold til de normer, der er opført i bilag I til forordning (EU) nr. 907/2014: 32

33 Organisationsstruktur Godkendelseskriterier Normer for menneskelige ressourcer Delegering Kontrolaktiviteter Kommunikation Informationssystemernes sikkerhed Løbende overvågning gennem intern kontrol Særskilte vurderinger via en intern revisionstjeneste Normer i bilag I til forordning (EU) nr. 907/2014 Punkt I (A) Punkt I (B) Punkt I (C) Punkt 2 (A) til 2 (F) Punkt 3 (A) Punkt 3 (B) Punkt 4 (A) Punkt 4 (B) En kategori 1-mangel skal overvejes for et givet godkendelseskriterium i tilfælde af en klar misligholdelse eller en alvorlig misligholdelse af en af normerne i punkt 1 til 4 i bilag I til forordning (EU) nr. 907/ Størrelsen af korrektionssatsen Udgifter afholdt af et betalingsorgan, hvis godkendelse den ansvarlige myndighed opretholder i modstrid med artikel 2 i forordning (EU) nr. 908/2014, bør principielt ikke debiteres EU-budgettet. Ifølge artikel 52, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1306/2013 skal Kommissionen dog, når den vurderer de beløb, som skal udelukkes fra EU-finansiering, "tage passende hensyn til overtrædelsens art samt til den økonomiske skade, der er påført Unionen." Kommissionens tjenestegrene finder det derfor nødvendigt, at der ved beregning af finansielle korrektioner i denne forbindelse tages hensyn til følgende: for det første omfanget af mangler i forhold til godkendelseskriterierne og for det andet risikoen for uregelmæssige udgifter for de endelige modtagere som følge af disse mangler, som ikke nødvendigvis vil beløbe sig til 100 %. Ved at tage hensyn til disse to elementer sikres det også, at proportionalitetsprincippet overholdes, og at de finansielle korrektioner holdes på et sådant niveau, at det tilskynder medlemsstaterne til at korrigere situationen. Det forhold, at graden af overholdelsen af godkendelseskriterierne kan forbedres, efter at der er gennemført en handlingsplan, er ikke i sig selv tilstrækkelig grund til at foretage en finansiel korrektion. Der skal være en alvorlig mangel i overholdelsen af godkendelseskriterierne, og mangelen skal medføre, at der for EU-budgettet er en reel risiko for økonomisk tab. I henhold til kapitel 3 i dette dokument kan en korrektion på 25 % begrundes, når betingelserne i artikel 12, stk. 7, litra c), i forordning (EU) nr. 907/2014 er opfyldt (dvs. 33

34 når en medlemsstat ikke anvender et forvaltnings- og kontrolsystem eller anvender det meget mangelfuldt, og der kan påvises mange uregelmæssigheder og forsømmelser med hensyn til at forhindre ulovlig eller svigagtig praksis). Korrektionssatsen kan i begrundede tilfælde fastsættes på et endnu højere niveau, eller hele udgiften kan afvises, hvis manglerne er så alvorlige, at de udgør en fuldstændig misligholdelse af EU-reglerne, som gør alle betalinger uregelmæssige. En lignende tilgang er udviklet til mangler i forbindelse med godkendelseskriterierne. Hvis alvorlige mangler omfatter alle vurderingselementer (f.eks. anvisningsprocedurer i forbindelse med ansøgninger, betalingsprocedurer osv.), og der kan påvises mange uregelmæssigheder og forsømmelser med hensyn til at forhindre ulovlig eller svigagtig praksis, skal korrektionssatsen således være 25 %, idet der dog vil være mulighed for højere korrektionssatser på op til 100 %. Selv om alle godkendelseskriterier har den samme juridiske vigtighed, varierer de finansielle virkninger af manglerne afhængigt af det godkendelseselement, der vurderes. Af de otte godkendelseskriterier, der fremgår af matriksen i retningslinje nr. 1 om godkendelse af certificeringsorganer 20, kan tre områder (organisationsstrukturer, kontrolaktiviteter og løbende overvågning) anses for at udgøre en større finansiel risiko end de fem øvrige. Der kan derfor foreslås følgende satser for de finansielle korrektioner: - 5 % for en mangel på et af følgende tre områder: organisationsstrukturer, kontrolaktiviteter og løbende overvågning - 2 % for en mangel på et af følgende fem områder: menneskelige ressourcer, uddelegerede opgaver, kommunikation, informationssystemers sikkerhed og intern revision. For så vidt angår uddelegering, anses en korrektion på 2 % for at være begrundet i tilfælde af, at de formelle krav i forbindelse med delegering, jf. bilag I, punkt I. C, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014, ikke er overholdt. Hvis det organ, der har fået en uddelegeret opgave, ikke overholder andre godkendelseskriterier (som beskrevet i bilag I i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014) for de anvendte procedurer i forbindelse med de delegerede opgaver, anvendes standardkorrektionerne fastsat i følgende tabel: Organisationsstruktur Menneskelige ressourcer Uddelegerede opgaver Kontrolaktiviteter Kommunikation Informationssystemernes sikkerhed Løbende overvågning Intern revision 5 % 2 % 2 % 5 % 2 % 2 % 5 % 2 % Hvis der konstateres adskillige alvorlige mangler (dvs. hvis flere godkendelseskriterier ikke mere overholdes), anvendes korrektionerne særskilt. 20 Organisationsstrukturer, menneskelige ressourcer, uddelegerede opgaver, kontrolaktiviteter, kommunikation, informationssystemers sikkerhed, løbende overvågning og intern revision. 34

35 Medlemsstaterne har, jf. kapitel 1, punkt 1.3, i dette dokument, ret til at dokumentere, at manglen ikke var så alvorlig, som den så ud til at være, eller at den reelle risiko for økonomisk tab var lavere end beløbet for den foreslåede korrektion. Hvis de objektive elementer, som medlemsstaterne fremlægger, viser, at det maksimale sandsynlige økonomiske tab er begrænset til et samlet beløb, som er lavere end den foreslåede korrektion, bør tilgangen nævnt i kapitel 3 i dette dokument lægges til grund Gentagelse Hvis de påviste mangler ikke afhjælpes inden tolv måneder efter den planlagte dato for afslutning af handlingsplanen efter artikel 2, stk. 3, i forordning (EU) nr. 908/2014, bør satserne for finansielle korrektioner i punktet "Korrektionssats" ganges med to (dvs. en sats på 2 % for en mangel i forhold til godkendelseskriteriet "Uddelegering" forhøjes til 4 %, en sats på 5 % for en mangel i forhold til godkendelseskriteriet "Løbende overvågning" forhøjes til 10 %,...). Disse satser skal derpå atter ganges med to efter hver periode på 12 måneder, hvor der ikke gøres fremskridt. Hvis en påvist mangel ikke er blevet afhjulpet 24 måneder efter den planlagte dato for afslutning af handlingsplanen, skal satsen på 4 % derfor forhøjes til 8 % og 10 % til 20 %. Hvis den ansvarlige myndighed ikke udarbejder en handlingsplan, skal disse perioder på 12 måneder anses at begynde fra den dato, hvor en sådan handlingsplan skulle have været udarbejdet (f.eks. datoen for den formelle anmodning fra Kommissionens tjenestegrene i form af en formel meddelelse i henhold til artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) nr. 908/2014) Sammenhæng med andre finansielle korrektioner, der er foreslået eller gennemført under andre procedurer for efterprøvende regnskabsafslutning Ved beregningen af den finansielle korrektion for mangler i overholdelsen af godkendelseskriterierne vil der blive taget hensyn til korrektioner, der i forvejen er foretaget af udgifter vedrørende samme population som følge af svagheder, der er fastlagt i sammenhæng med berettigelsen til de afholdte udgifter og manglende anvendelse af administrative sanktioner i tilfælde af krydsoverensstemmelse. I beregningen af den finansielle korrektion for mangler i overholdelsen af godkendelseskriterierne i gældsforvaltningsfunktionen vil der blive taget hensyn til korrektioner, der i forvejen er foretaget vedrørende systemmangler og manglende anvendelse af korrigerende foranstaltninger i forbindelse med gældsforvaltning. Tilsvarende vil der ved korrektioner af støtteberettigelsen eller ved systemmangler blive taget hensyn til beløb, der i forvejen er fratrukket som følge af korrektioner for mangler i overholdelsen af godkendelseskriterierne. 35

36 6. KAPITEL 6: RETNINGSLINJER OM BEREGNING AF FINANSIELLE KORREKTIONER VED MANGLER I EFTERFØLGENDE KONTROLLER I AFSNIT V, KAPITEL III, I FORORDNING (EU) NR. 1306/2013 Dette kapitel erstatter del B i dokument COM(2010) 2498 endelig for de regnskabsafslutningsprocedurer, der blev iværksat ved en resultatskrivelse af den De efterfølgende kontroller i afsnit V, kapitel III, i forordning (EU) nr. 1306/2013 er et ekstra kontrollag, som kommer oven i det første kontrolniveau med administrative kontroller og kontroller på stedet, der udføres før betalinger foretages. Der bør tages hensyn til dette forhold, når der fastsættes finansielle korrektioner for mangler ved disse efterfølgende kontroller, da artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 kræver, at der ved fastsættelsen af finansielle korrektioner tages hensyn til det økonomiske tab Unionen er blevet påført. Derfor agter Kommissionens tjenestegrene at anvende følgende vejledende principper ved behandlingen af sådanne mangler: 1.a) Når der pålægges finansielle korrektioner som følge af mangler på første kontrolniveau, skal alle mangler ved efterfølgende kontroller i den pågældende sektor indgå i forbindelse med fastsættelsen af de finansielle korrektioner på følgende måde: støttekontrol-mangler på første kontrolniveau og støttekontrol-mangler ved efterfølgende kontroller = ingen forhøjelse støttekontrol-mangler på første kontrolniveau og hovedkontrol-mangler ved efterfølgende kontroller = forhøjelse efter principperne i punkt 2 nedenfor hovedkontrol-mangler på første kontrolniveau og støttekontrol-mangler ved efterfølgende kontroller = ingen forhøjelse hovedkontrol-mangler på første kontrolniveau og hovedkontrol-mangler ved efterfølgende kontroller = 10 % forhøjelse af korrektionen, dvs. 5,5 %, 11 % eller 27,5 %. 1.b) Hvis det er muligt, skal enhver yderligere korrektion for mangler ved efterfølgende kontroller indgå i korrektionen for mangler på første kontrolniveau i én enkelt ad hoc-overensstemmelsesafgørelse. Hvis dette ikke er muligt, fordi der allerede er vedtaget en afgørelse om korrektionen for manglerne på første kontrolniveau, skal der ved enhver yderligere korrektion for mangler ved efterfølgende kontroller tages hensyn til den foregående korrektion efter principperne i punkt 1.a ovenfor. 2) Hvis sektoren ikke er omfattet af finansielle korrektioner for mangler på første kontrolniveau, og de finansielle korrektioner derfor alene foretages for mangler ved efterfølgende kontroller, anvendes følgende principper: For mangler ved efterfølgende kontroller skal korrektionssatsen principielt være 10 % af satserne nævnt i tabellen i kapitel 3, andet afsnit. 36

37 6.1. Hoved- og støttekontroller Hovedkontrollerne i afsnit V, kapitel III, i forordning (EU) nr. 1306/2013 og dens gennemførelsesbestemmelse i kapitel IV, afsnit 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 er dem, der knytter sig til de hovedelementer, der gør efterfølgende kontroller effektive. De fem områder, der er afspejlet i forordningen, er: - Retlige og administrative rammer som fastlagt i artikel 82 og 85 i forordning (EU) nr. 1306/2013 den eller de tjenester, der har til opgave at gennemføre denne forordning, skal være organiseret således, at de er uafhængige af de tjenester eller afdelinger af tjenester, der forestår udbetalingen, og som foretager kontrol inden udbetaling og skal bestå af et personale, som skal have den rette størrelse og uddannelse til at kunne udføre ovennævnte opgaver. De tjenestemænd, der er ansvarlige for kontrollen, skal have ret til adgang til og være i stand til at beslaglægge de relevante forretningspapirer, eller have dem beslaglagt. - Kvaliteten af kontrollen som fastlagt i artikel 79 i forordning (EU) nr. 1306/2013 kontrollen skal udføres på en måde, der gør det muligt at fastslå om transaktioner, der udgør en del af EGFL-finansieringssystemet, faktisk er blevet gennemført og på behørig vis. - Rettidig gennemførelse: Som fastlagt i artikel 84, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, og artikel 42, stk. 4, i forordning (EU) nr. 908/2014 skal efterfølgende kontroller udføres inden for en rimelig frist, efter at betalingen er foretaget. Jo længere der er mellem betalingen og den efterfølgende kontrol, jo større er risikoen for at støttemodtageren vil ophøre med at findes, eller at de dokumenter, der skal kontrolleres, ikke længere forefindes. Principielt bør den efterfølgende kontrol udføres i kontrolperioden efter det finansielle år, hvor betalingen blev foretaget. - Risikoanalyse som fastlagt i artikel 80, stk. 1, og artikel 81, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013 og artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 908/2014 risikoanalyse er et hovedelement i de efterfølgende kontroller. Både virksomheder og transaktioner er udtaget på grundlag af en risikoanalyse. Det er også på grundlag af risikoanalyse på virksomhedsniveau, at særlige risici, der skal testes, fastsættes. Alle svagheder i disse områder kan have en alvorlig indvirkning på kontrollernes kvalitet og effektivitet. - Krydskontroller som fastlagt i artikel 81 og 83 i forordning (EU) nr. 1306/2013 er grundlæggende for efterfølgende kontroller, da de giver mulighed for at sammenholde de oplysninger, som støttemodtageren har, med oplysninger fra andre uafhængige parter i både op- og nedadgående retning fra støttemodtageren. Støttekontrollerne i forordningen kan anses for at være alle de andre elementer i forbindelse med udarbejdelsen, gennemførelsen, rapporteringen og opfølgningen på de efterfølgende kontroller, der ikke er anført ovenfor, og som kan have en negativ indvirkning på de efterfølgende kontrollers effektivitet. Sådanne elementer kan bl.a. omfatte: svagheder i kontrolmetodologien, svagheder i rapporteringen og dokumentationen af kontroller, utilstrækkeligt revisions- og tilsynssystem, manglende respekt for fristerne i forordningen osv. 37

38 7. KAPITEL 7: BEHANDLINGEN AF DE RESULTATER, MEDLEMSSTATERNES KONTROLORGANER ER NÅET FREM TIL, I FORBINDELSE MED REGNSKABSAFSLUTNINGEN Dette kapitel erstatter bilag 4 i dokument VI/5330/97 for de regnskabsafslutningsprocedurer, der blev iværksat ved en resultatskrivelse af den Visse medlemsstater har tøvet med at give Kommissionens tjenestegrene adgang til rapporterne fra de nationale kontrolorganer, efter sidstnævnte har revideret EGFL- og ELFUL-udgifter. Tilbageholdenheden med at give adgang er motiveret af en bekymring for, at de nationale kontrolorganers resultater vil blive brugt til at begrunde finansielle korrektioner i en regnskabsafslutningsafgørelse. Kommissionens tjenestegrene har i henhold til artikel 48 i forordning (EU) nr. 1306/2013 en klar ret til at få alle de oplysninger, der er krævet for, at fondene kan fungere korrekt, og til at undersøge alle dokumenter i forbindelse med udgifter finansieret af fondene. I henhold til artikel 5, stk. 4, i forordning (EU) nr. 908/2014 kræves der indsendelse af en rapport fra betalingsorganernes certificeringsorgan, og i henhold til godkendelseskriteriet "Overvågning" i bilag I i forordning (EU) nr. 907/2014 kræves der adgang til interne revisionsrapporter. I henhold til artikel 87, i forordning (EU) nr. 1306/2013 kræves der adgang til efterfølgende kontrolrapporter. Enhver manglende overholdelse af kravet om at fremlægge disse rapporter vil blive betragtet som en overtrædelse af de tidligere nævnte bestemmelser, og som en undladelse af at have dokumenteret, at de pågældende revisioner og kontroller var korrekt udført og med den påkrævede effektivitet. De nationale kontrolorganers resultater vil ikke i sig selv føre til finansielle konsekvenser i regnskabsafslutningen. Resultaterne vil blive behandlet som bevis for, at de nationale kontrolprocedurer drives i overensstemmelse med forordningerne og fungerer effektivt. Det forventes imidlertid, at medlemsstaten drager de nødvendige konsekvenser af rapporternes konklusioner, herunder ændring af eventuelle mangelfulde procedurer, som benyttes af en national tjeneste, fornyet gennemgang af alle transaktioner, der berøres af manglen, samt geninddrivning af alle beløb, som er blevet udbetalt ved en fejltagelse eller har vist sig at være uretmæssige. Det er klart, at den gennemførte kontrol vil være virkningsløs, hvis rapporterne ikke følges effektivt op, og det er derfor i sådanne tilfælde men kun i sådanne tilfælde at afdelingen for regnskabsafslutning vil overveje at drage finansielle konsekvenser. 38

39 8. KAPITEL 8: AFGØRELSE OM IKKE AT INDLEDE ELLER FORFØLGE EN EFTERPRØVENDE REGNSKABSAFSLUTNING I henhold til artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) nr. 908/2014 kan Kommissionen "beslutte ikke at iværksætte en efterprøvende regnskabsafslutning i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013, hvis den forventer, at den eventuelle finansielle korrektion på grund af den manglende overholdelse, der er konstateret efter en undersøgelse som nævnt i artikel 34, stk. 2, ikke overstiger EUR og 2 % af de relevante udgifter eller de beløb, der skal inddrives." Det giver Kommissionens tjenestegrene en mulighed for ikke at iværksætte en efterprøvende regnskabsafslutning. Der er dog nogle kategorier af tilfælde, hvor en efterprøvende regnskabsafslutning vil blive iværksat, f.eks.: af politiske årsager: spørgsmål i tilknytning til dyrevelfærd, spørgsmål i forbindelse med områder, hvor der er udbredte uregelmæssigheder, herunder dem, hvor der er mistanke om svig, og som OLAF eller andre revisionsorganer har reageret på af årsager, der kan tilskrives medlemsstaternes myndigheders forsømmelse eller manglende handling, særligt når de individuelle tilfælde, der her er tale om, er blevet identificeret ("kendt fejl", punktuel korrektion), og medlemsstaten ikke har foretaget nogen handling for at afhjælpe situationen og indlede en inddrivelsesprocedure over for den endelige støttemodtager Når en oprindelig finansiel korrektion større end EUR er foreslået af Kommissionens tjenestegrene, men efter at oplysninger er indsendt af medlemsstaten indenfor fristerne nævnt i artikel 34 i forordning (EU) nr. 908/2014, nedsættes beløbet til under denne tærskel. 39

40 9. KAPITEL 9: POSITIVE KORREKTIONER I AFGØRELSEN OM EFTERPRØVENDE REGNSKABSAFSLUTNING Dette kapitel erstatter dokument D(2012) forelagt på mødet i Komitéen for Landbrugsfondene i oktober 2012 for de regnskabsafslutningsprocedurer, der blev iværksat ved en resultatskrivelse af den Artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 henviser til udelukkelsen af beløb, der ikke var afholdt efter EU-lovgivningen ved en afgørelse om efterprøvende regnskabsafslutning. Det blev bragt op, om der var mulighed for en positiv korrektion/tilbagebetaling til medlemsstaterne i forbindelse med afgørelser om efterprøvende regnskabsafslutning. Principper Godtgørelse ved afgørelsen om finansiel eller efterprøvende regnskabsafslutning må ikke anvendes til at omgå gældende regler vedrørende finansiel forvaltning og finansiel regnskabsafslutning og til at omgå den endelige karakter af tidligere trufne afgørelser. Positiv korrektion: godtgørelse af et beløb, der tidligere er anmeldt til fonden, kan foretages gennem afgørelsen om enten finansiel regnskabsafslutning eller efterprøvende regnskabsafslutning. Artikel 41 og 54 i forordning (EU) nr. 1306/2013 er relevante for dette kapitel. EGFL Jf. artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 908/2014: "De udgifter og formålsbestemte indtægter, der anmeldes i henhold til stk. 1, kan indbefatte korrektioner af beløb, der er anmeldt for tidligere måneder i det samme regnskabsår." Jf. artikel 11, stk. 6, i forordning (EU) nr. 908/2014: "De samlede data om udgifter og formålsbestemte indtægter, der kan konteres et bestemt regnskabsår, og som skal sendes til Kommissionen senest den 27. oktober, kan kun korrigeres i forbindelse med det årsregnskab, der skal forelægges Kommissionen i henhold til artikel 102, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. iii), i forordning (EU) nr. 1306/2013." ELFUL Jf. artikel 22, stk. 5, i forordning (EU) nr. 908/2014: "De udgifter, der anmeldes for en periode, kan indbefatte korrektioner af beløb, der er anmeldt for tidligere anmeldelsesperioder i det samme regnskabsår for landbruget. Korrektion af udgifter og formålsbestemte indtægter, der kan konteres det regnskabsår, som ikke er anført i udgiftsanmeldelserne nævnt i stk. 2, litra a), b) og c), og som skal sendes til Kommissionen, kan kun foretages i forbindelse med det årsregnskab, der skal forelægges Kommissionen i henhold til artikel 102, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. iii), i forordning (EU) nr. 1306/2013." 9.1. Anvendelse gennem afgørelse om finansiel regnskabsafslutning Medlemsstatens attesterede årsregnskaber kan indeholde positive korrektioner. Hvis korrektioner betragtes som begrundede i den finansielle regnskabsafslutning bekræftes beløbene, og de bliver dermed tilbagebetalt til medlemsstaten gennem den årlige afgørelse om finansiel regnskabsafslutning. Kommissionen kan ikke desto mindre 40

41 iværksætte en overensstemmelsesrevision i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) nr. 908/2014 for at undersøge disse positive korrektioner. Sådanne positive korrektioner kan afstedkommes af: at der er truffet en administrativ afgørelse eller en retslig afgørelse af endelig karakter, der registrerer fraværet af enhver uregelmæssighed i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 et ekstraordinært tilfælde, hvis beløbene medlemsstaten har betalt tilbage til fondene pga. administrative fejl i årsregnskaberne for år (n) ser ud til at være større end præcis den fejl, der skal korrigeres senest i årsregnskaberne for år (n+1) ændring af programmet for udvikling af landdistrikter (tilpasning af korrektionen pga. en overdreven finansieringsplan, jf. artikel 65, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1303/2013) i overensstemmelse med artikel 36, stk. 6, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013 og artikel 23, stk. 2, i forordning (EU) nr. 908/ Anvendelse gennem afgørelse om efterprøvende regnskabsafslutning Efter afgørelse om finansiel regnskabsafslutning En korrektion i form af godtgørelse til en medlemsstat gennem en afgørelse om efterprøvende regnskabsafslutning vedrørende en sag, der er afsluttet i en finansiel regnskabsafslutning, kan kun finde sted i ekstraordinære og enkeltstående tilfælde, og de nedenstående kriterier skal være opfyldte: Der skal være bevis, der understøtter medlemsstatens position, og om nødvendigt skal Kommissionens tjenestegrene foretage kontrol på stedet. Eftersom oplysningerne om finansiel regnskabsafslutning er attesterede, skal de nye oplysninger, som medlemsstaten har afgivet, også attesteres. Fejlen bør ikke skyldes forsømmelse. Indtastningsfejl anses ikke for at være forsømmelse. Det bør fastslås, at medlemsstaten handlede med omhu i inddrivelsesproceduren. I tilfælde, hvor artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 blev anvendt, og der efterfølgende blev konstateret en ukorrekt klassificering eller et ukorrekt år for den primære konklusion eller en ukorrekt dato for anmodninger om geninddrivelse, jf. artikel 54, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, bør der kun anvendes en positiv korrektion, i tilfælde af debitors insolvens Efter afgørelse om efterprøvende regnskabsafslutning Godtgørelse bør ikke overvejes på grundlag af yderligere oplysninger fra medlemsstaten, der burde have været indsendt i forbindelse med proceduren om efterprøvende regnskabsafslutning, eller på grundlag af oplysninger, der kun er tilgængelige efter, at Kommissionen har vedtaget afgørelsen om efterprøvende regnskabsafslutning. Godtgørelse er tilladt i tilfælde af: 41

42 a) at Domstolen har truffet en fuldstændig eller delvis afgørelse mod Kommissionen b) at Kommissionens tjenestegrene har begået fejl c) at både Kommissionen og medlemsstaten overså oplysninger, der var til rådighed før/på datoen for afgørelsen, og denne overseelse førte til en dobbeltkorrektion d) at udgifter, som er omfattet af korrektionen, allerede er blevet tilbageført til EU-budgettet/udelukket fra EU-godtgørelse e) udgifter, som medlemsstaten ikke har fået godtgjort som følge af suspenderingen eller nedsættelsen i henhold til artikel 41 i forordning (EU) nr. 1306/2013. En godtgørelse må aldrig overstige 100 % af den oprindelige korrektion. For så vidt angår procedure når en positiv korrektion er omfattet af afgørelser om efterprøvende regnskabsafslutning, skal henvisning til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013 tilføjes til det retslige grundlag. Dette vedrører ikke godtgørelserne efter Domstolens (delvise) annulation af en afgørelse om regnskabsafslutning. Den anvendte valutakurs ved "positive korrektioner" bør være den samme, som den der anvendtes i den oprindelige afgørelse, for at sikre, at den finansielle effekt er neutral. 42

43 10. KAPITEL 10: BEREGNING AF FINANSIELLE KORREKTIONER INDEN FOR RAMMERNE AF PROCEDURERNE FOR FINANSIEL REGNSKABSAFSLUTNING Betalingsorganernes regnskaber foreslås som en direkte konsekvens af den finansielle regnskabsafslutning enten afsluttet med Kommissionens almindelige afgørelse om regnskabsafslutning (inden den 31. maj året efter det pågældende finansår) eller ej, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013. Resultaterne meddeles medlemsstaterne hvert år i brevet af den 30. april (artikel 33, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 908/2014). Forslag om afgørelser om finansiel regnskabsafslutning baseres på beslutningstræet i tabel 2. Der kan derfor sondres mellem 4 hovedscenarier: 1. Hvor certificeringsorganet ikke har konstateret nogen væsentlig fejl (over 2 % af de anmeldte udgifter), vil en finansiel regnskabsafslutning blive foreslået. Hvor der er konstateret fejl (f.eks. kendte fejl), der ikke er væsentlige, men er over tærsklen, jf. artikel 35, stk. 1, i Kommissionens forordning (EU) nr. 908/2014, kan der iværksættes en procedure om efterprøvende regnskabsafslutning i overensstemmelse med artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/ Hvor den samlede fejlprocent er væsentlig, men den samlede kalkulerede fejlprocent (mest sandsynlige fejl - MSF) 21 er under væsentlighedsgrænsen, kan certificeringsorganet afhængig af de underliggende spørgsmål, beslutte at tage forbehold eller ej for regnskaberne Hvis udtalelsen er uden forbehold, kan den finansielle regnskabsafslutning sandsynligvis foreslås afsluttet afhængig af de underliggende spørgsmål. En overensstemmelsesrevision kan i overensstemmelse med artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 iværksættes i forbindelse med de konstaterede fejl Hvis udtalelsen er afgivet med forbehold, og hvis betalingsorganet er enig i certificeringsorganets konklusioner, kan betalingsorganet beslutte at træffe afbødende foranstaltninger, allerede inden regnskaberne og forvaltningserklæringen indsendes Hvis der ikke kan træffes nogen afbødende foranstaltninger, eller hvis betalingsorganet ikke er enig og ikke træffer nogen afbødende foranstaltninger, skal der iværksættes en procedure om efterprøvende regnskabsafslutning i overensstemmelse med artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013. Finansiel regnskabsafslutning kan foreslås, når overensstemmelsesrevisionen er færdig (dvs. resultatskrivelse, jf. artikel 34, stk. 3, med henvisning til artikel 40, stk. 1, i forordning (EU) nr. 908/2014). 21 Se retningslinje nr. 2 om den årlige certificeringsrevision for særlige begreber (samlet fejlprocent, samlet kalkulerede fejlprocent, det interne kontrolsystem fungerer ikke). 43

44 Hvis betalingsorganet har truffet afbødende foranstaltninger for at korrigere fejl i årsregnskaberne (enkeltstående fejl og/eller fratrækning af kendte fejl og beløbet for den samlede kalkulerede fejlprocent og/eller afbødning af den tilknyttede mangelfulde procedure), så kan den finansielle regnskabsafslutning foreslås afsluttet. Kommissionens tjenestegrene kan ikke desto mindre beslutte at undersøge de underliggende spørgsmål i en procedure om efterprøvende regnskabsafslutning i overensstemmelse med artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/ Når både den samlede fejlprocent og den samlede kalkulerede fejlprocent er væsentlig, og certificeringsorganet har afgivet en udtalelse med forbehold, kan betalingsorganet, afhængig af om betalingsorganet er enig eller ej i konklusionen, beslutte at træffe de nødvendige afbødende foranstaltninger, før regnskaberne og forvaltningserklæringen indsendes. Se venligst de to muligheder omfattet af punkt og Hvis der er konstateret væsentlige fejlangivelser i regnskaberne og/eller det interne kontrolsystem vurderes til "ikke at fungere", og certificeringsorganet derfor har afgivet en udtalelse med forbehold, kan betalingsorganet, afhængig af tidsrammen og af, om betalingsorganet er enig eller ej i konklusionen, beslutte at træffe de nødvendige afbødende foranstaltninger, før regnskaberne og forvaltningserklæringen indsendes. 4.1 Hvis der ikke træffes nogen afbødende foranstaltninger, eller hvis betalingsorganet ikke er enig og ikke træffer nogen afbødende foranstaltninger, skal der iværksættes en procedure om efterprøvende regnskabsafslutning i overensstemmelse med artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013. Finansiel regnskabsafslutning kan kun foreslås, når overensstemmelsesrevisionen er færdig (dvs. resultatskrivelse, jf. artikel 34, stk. 3, med henvisning til artikel 40, stk. 1, i forordning (EU) nr. 908/2014) Hvis betalingsorganet har truffet afbødende foranstaltninger for at korrigere fejl i årsregnskaberne (korrektion af beløbene i regnskaberne, afbødning af den tilknyttede mangelfulde procedure og udarbejdelse af en handlingsplan for godkendelse), så kan den finansielle regnskabsafslutning foreslås afsluttet. En procedure om efterprøvende regnskabsafslutning skal, i det mindste ved manglende overholdelse af godkendelseskriterier (hvis det er relevant), iværksættes i overensstemmelse med artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013. Det kan konkluderes, at brevet af den 30. april (artikel 33, stk. 3, i forordning (EU) nr. 908/2014) kan indeholde henvisninger til artikel 34 i forordning (EU) nr. 908/2014 i tre typer tilfælde: 1. hvis regnskaberne foreslås afsluttet, men der konstateres fejl under væsentlighedsgrænsen, men over tærsklen i henhold til artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) nr. 908/2014. Se tabel 1 vedrørende de fejl, der foreslås korrigeret 2. hvis der konstateres en væsentlig fejl, og der ikke kan tages hensyn til nogen afbødende foranstaltninger, så afsluttes regnskaberne ikke 3. hvis der rapporteres en klar manglende overholdelse af godkendelseskriteriet. 44

45 Tabel 1 Den følgende tabel er baseret på evalueringen af fejl som fastsat i bilag 4, punkt 5, i retningslinje nr. 2 om den årlige certificeringsrevision. Revisionstrin Forbundet med evalueringen af fejl Resultater, der skal tages højde for i den samlede fejlprocent på fondsniveau Hvis korrektion er foreslået i proceduren om efterprøvende regnskabsafslutning Gennemgang af det interne kontrolsystem Eventuelle finansielle fejl fra overensstemmelsestesten Kendte fejl JA Formelle fejl fra overensstemmelsestesten i/r i/r Validering af udgifternes lovlighed og formelle rigtighed Finansielle fejl fra substanstest statistisk stikprøvetagning Øvre fejlgrænser + kendte fejl Den mest sandsynlige fejl foreslås kun korrigeret, hvis den samlede fejlprocent på fondsniveau er væsentlig Kendt fejl JA Finansielle fejl fra substanstest - ikkestatistisk stikprøvetagning Udvidet fejlprocent (svarer til øvre fejlgrænse) Kun, hvis den samlede fejlprocent på fondsniveau er væsentlig Andre finansielle fejl Unormale fejl JA Validering af regnskaberne Finansielle fejl fra afstemningen Kendte fejl JA Samlede finansielle virkninger (Summen af ovenstående fejl med finansielle konsekvenser) 45

46 Tabel 2 Årlig certificering finansiel regnskabsafslutning opfølgning ved overensstemmelsesrevisionen 46