Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen

Transkript

1 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet EUD Kontoret 2015 Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen Psykologi 0

2 Grundfag og reformens intentioner Denne vejledning indeholder forklarende kommentarer til nogle af nogle af den gældende bekendtgørelses bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Alle bindende bestemmelser for undervisningen og prøverne i erhvervsuddannelserne findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser; herunder fagbilagene i bekendtgørelsen om grundfag. Vejledningen kortlægger fagets rolle i erhvervsuddannelserne og præciserer sammenhængen mellem grundfaget og øvrige fag i uddannelserne. Vejledningen understøtter en helhedsorienteret tilgang med henvisninger til eksempler fra undervisningspraksis. Eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Helhedsorientering, UVM, 2015 Viden færdigheder kompetencer Fagmålene i grundfagsbekendtgørelsen relaterer til en taksonomi på tre niveauer. Beskrivelsen af de faglige mål tager udgangspunkt i den europæiske brug af begreber, hvor faglige mål kaldes læringsudbytte og indeholder begreberne viden, færdighed og kompetence. 1. Viden er noget man har - beskriver de indholdsområder, stofområder og faglige områder, som man beskæftiger sig med i faget. 2. Færdighed er noget man kan - en dygtighed og en evne for et eller andet. Færdigheder viser sig i form af teknikker og indgår i udførelsen af opgaver og problemer. 3. Kompetence er noget man gør - elevens potentielle handlingsformåen i en given situation og elevens evne til at gøre noget i bestemte kontekster. Kompetencer betyder at man har viljen og evnen til at bruge sin viden og sine færdigheder i en given situation. Inspiration og guidelines Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne, juni 2014 Viden, færdigheder, kompetencer: Den taksonomiske beskrivelsesramme for grundfagenes faglige mål, juni 2014 Begrebsapparatet der er benyttet i vejledningen: Definition af pædagogiske begreber, oktober 2014 Eksamener: De fire grundelementer ved prøver og eksamen samt tjekliste og spørgeguide Guideline for censor og underviser i forbindelse med eksamen 1

3 Indhold 1. Identitet og formål Identitet Formål Faglige mål og fagligt indhold Fagets mål... 5 Niveau F og E... 5 Niveau D og E Kernestof Tilrettelæggelse Didaktiske principper Eksempel fra et undervisningsforløb på serviceassistentuddannelsen, niveau F Eksempel fra social og sundhedsuddannelsen, niveau D Eksempel på undervisningsforløb, niveau F, E, D og C Yderligere eksempler på kilder Arbejdsformer It Samspil med andre fag Dokumentation Evaluering Løbende evaluering Afsluttende standpunktsbedømmelse Afsluttende prøve Eksaminationsgrundlag Bedømmelseskriterier

4 Indledning Denne vejledning indeholder eksempler og forslag, der er tænkt som inspiration for underviseren. For yderligere inspiration kan henvises til som rummer mulighed for at downloade undervisningsmateriale fra andre undervisere eller uploade eget materiale. Vejledningen indeholder tre detaljeret beskrevne undervisningsforløb som inspiration. Forløbene er også tilgængelige via emu.dk og beskrevet på en sådan måde, at de nemt kan overføres til andre fagområder. Yderligere findes en række kildehenvisninger i vejledningen. Kildehenvisningerne er kun tænkt som inspiration og skal på ingen måde betragtes som fyldestgørende eller udelukke brug af andre kilder. 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Psykologi er en videnskab, som favner over et bredt teoretisk og empirisk fundament. Der er mange forskellige discipliner inden for psykologien med en stor variation i det genstandsfelt, der udforskes. Helt overordnet handler psykologi om forholdet mellem individ og omverden. Psykologi handler om menneskers tanker, følelser, behov og forestillinger. Hvorfor vi tænker og handler vi, som vi gør. Psykologiens teorier og begreber kan bidrage med at identificere og undersøge sammenhænge og forklaringer på elevernes oplevede situationer i uddannelsen og i deres fremtidige erhverv. Psykologifaget kan ligeledes i samarbejde med praktikken understøtte udviklingen af elevernes lærefaglige kompetencer samarbejde, kommunikation, læringsledelse, iagttagelse m.m. Psykologi sætter fokus på individet set i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, herunder med en international dimension, samt sætter fokus på sociale processer og relationer i hverdags- og arbejdslivet. Derudover handler psykologi om forskelle mellem personligheder, såvel som om læring, udvikling, psykiske sygdomme og psykiske forhold i arbejdslivet. I det samfundsmæssige perspektiv bidrager faget med en øget bevidsthed om kommunikation i alle dens former, samarbejde, konflikthåndtering og vilje til forandring, både for det enkelte menneske og for organisationer. Faget rækker ind i andre fag, hvor samarbejde, kommunikation og relationsdannelse også er i fokus, således at eleverne får handlekompetencer i forhold til kommunikation og samarbejde i deres uddannelse og erhverv. Faget indbyder til et åbent samspil mellem teori og praksis, da det handler om mennesker og deres adfærd og relationer i praksis. Teorien giver dermed en baggrund for at kunne handle hensigtsmæssigt i praksis. 1.2 Formål Formålet med faget er, at eleven opnår kompetencer inden for udvalgte områder af psykologien, således at eleven kan identificere, forstå og forholde sig til psykologiske problemstillinger med relevans for elevens uddannelse og profession. 3

5 Gennem arbejde med praktiske cases og eksempler opnår eleven psykologiske og kommunikative kompetencer til at beskrive, analysere, løse og reflektere over psykologiske problemstillinger, der vedrører individ og samarbejde. Gennem arbejdet med psykologiske problemstillinger styrkes elevens evne til at kommunikere og samarbejde i uddannelse og erhverv. Faget rækker ind i andre fag, hvor samarbejde, kommunikation og relationsdannelse også er i fokus. Endvidere skal faget medvirke til at give eleven grundlag for videreuddannelse, herunder evnen til at anvende forskellige arbejdsformer, kunne samarbejde og opsøge viden samt forholde sig ansvarlig og reflekterende til sin omverden og udvikle elevens evne til kritisk tænkning. Formålet er også at bidrage til elevens almendannelse, fordi eleven gennem undervisningen skal opnå kompetencer, så eleven kan identificere psykologiske problemstillinger i en erhvervsfaglig og generel sammenhæng. Disse kompetencer opnås, når emnerne bearbejdes i en praksisnær sammenhæng, og når emnerne har et anvendelsesorienteret perspektiv. En teoretisk indsigt i en sammenhæng kan overføres til en anden sammenhæng. 2. Faglige mål og fagligt indhold Psykologi er et dynamisk fag. For at levendegøre dette, er det vigtigt at inddrage aktuelle emner i undervisningen. Undervisningen bygger på samtale og dialog. Det er vigtigt, at eleverne lærer at lytte til andres holdninger og argumentere for egne. Dette fremmes med fremlæggelse for hinanden og deraf følgende diskussioner. Taksonomisk skal undervisningen tage udgangspunkt i elevernes egen dagligdag og brancheområde for derefter at bevæge sig ud i det nære samfund og samfundet som helhed. De faglige mål angiver det, eleven skal kunne ved undervisningens afslutning, mens kernestoffet angiver de stofområder, som er nødvendige for at nå de faglige mål. Mål og kernestof skal ses i en sammenhæng og må ikke opfattes isoleret. Undervisningen på niveau C, D, E og F omfatter kernestof, der vægtes efter relevans for elevens uddannelse og erhverv: udviklingspsykologi og socialpsykologi. Niveau D og C omfatter yderligere to emner: kognition og læring samt personlighed og identitet. Supplerende stof til yderligere fordybelse på niveau F og E: udvikling, adfærd, social adfærd og relationer samt selvudvikling. Supplerende stof på niveau D og C: udvikling, relationer, adfærd, emotioner, kreativitet og metoder. Generelt vægtes undervisningen mellem det praksis- og anvendelsesorienterede og de arbejds- og erhvervsrelaterede perspektiver. På niveau D og C vægtes desuden videnskabelige og metodiske forhold. Disse begreber kan tilsvarende tydeligt identificeres ud fra både de faglige mål samt kerneområder i faget. 4

6 I fagbilaget og denne vejledning er disse begreber opdelt i følgende hovedområder: Niveau F og E Niveau C og D Udviklingspsykologi Udviklingspsykologi Socialpsykologi Socialpsykologi Kognition og læring Personlighed og identitet Supplerende stof til yderligere fordybelse: Niveau F og E Niveau C og D Udvikling Udvikling Adfærd, social adfærd og relationer Adfærd, social adfærd og relationer Selvudvikling Selvudvikling Emotioner Kreativitet Metoder 2.1 Fagets mål Niveau F og E Niveau F fra fagbilaget 1. Eleven kan iagttage basale psykologiske forhold og under vejledning identificere begreber og tankegange, der vedrører det enkelte individ, dets udvikling og de grupper og sociale sammenhænge, det indgår i. 2. Eleven kan navngive og referere til elementære psykologiske problemstillinger med relevans for elevens uddannelse eller erhverv. 3. Eleven er bevidst om kommunikationens, samarbejdets og samspillets betydning, med udgangspunkt i eksempler med erhvervsfaglig relevans. 4. Eleven kan registrere og under vejledning foretage simple analyser af sproglige og ikkesproglige udtryks- og adfærdsformer med Niveau E - fra fagbilaget 1. Under vejledning kan eleven navngive basale psykologiske forhold, begreber og tankegange, der vedrører det enkelte individ, dets udvikling og de grupper og sociale sammenhænge, det indgår i. 2. Eleven kan navngive og referere til elementære psykologiske problemstillinger med relevans for elevens uddannelse eller erhverv. 3. Eleven kan navngive og i afgrænset omfang beskrive kommunikationens, samarbejdets og samspillets betydning med udgangspunkt i eksempler med erhvervsfaglig relevans. 4. Eleven kan identificere og analysere sproglige og ikke-sproglige udtryks- og adfærdsformer med udgangspunkt i konkrete eksempler fra 5

7 udgangspunkt i konkrete eksempler. 5. Eleven er bevidst om kommunikationsformer, der er bestemt af alder, køn, social og kulturel baggrund, herunder situations- og rollebestemt kommunikation i kendte situationer. kendte situationer. 5. Eleven kan opfatte og identificere kommunikationsformer, der er bestemt af alder, køn og social- og kulturel baggrund, herunder situations- og rollebestemt kommunikation. På niveau F skal eleven forholde sig til basale psykologiske problemstillinger ud fra konkrete eksempler. Eleven skal under vejledning foretage simple analyser med udgangspunkt i disse eksempler og kunne navngive og referere til psykologiske problemstillinger. På niveau E hæves det taksonomiske niveau på forskellige måder. Eleven skal stadig kunne forholde sig til basale psykologiske problemstillinger ud fra konkrete eksempler. Af målene fremgår det, at eleven ikke blot kan navngive og referere til problemstillinger. Eleven skal også kunne opfatte og identificere problemstillingerne. Undervisningen omfatter følgende temaer, der vægtes efter relevans for den erhvervsfaglige uddannelse og profession: a. Udviklingspsykologi menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø og kultur menneskeligt udviklingspotentiale i forhold til dets naturlige omgivelser og ressourcer a. Socialpsykologi gruppepsykologiske processer og social indflydelse sprog, krop og kommunikation konfliktløsning mennesket og de samfundsmæssige betingelser - at forholde sig til og tage del i samfundet Undervisningen skal inddrage psykologiske problemstillinger eller synsvinkler, der vedrører elevernes erfaringsverden, herunder emner med relevans for den uddannelse, de har valgt. Der skal i faget arbejdes med cases eller problemstillinger hentet fra elevernes dagligdag, uddannelse eller jobsituation. Udviklingspsykologi Der arbejdes med menneskets livslange udvikling fra fødsel til død. Der ses på, hvorledes mennesket udvikler sig og forandres, herunder også hvilke kriser mennesket oplever i løbet af livet. Dette har betydning for at forstå det enkelte menneskes forudsætninger og udviklingsmuligheder. Socialpsykologi Der arbejdes med gruppers adfærd og individers adfærd i grupper for at få forståelse for den indflydelse, gruppen kan have for det enkelte menneskes opfattelse, adfærd, følelser, tanker og holdninger. 6

8 Grupper forstås således både som andre personer, venner og familie, men også som institutioner og samfundet. De faktorer, der påvirker den sociale adfærd og udvikling. Ligeledes med kommunikation, herunder verbal og nonverbal kommunikation. Der ses på kommunikationens betydning for samarbejde og konfliktløsning i en arbejdsmæssig sammenhæng. De krav, der stilles til den faglige kommunikation, interaktion og empati, der har relevans i forhold til elevens fremtidige arbejdsfelt. Endvidere arbejdes der med de særlige krav til kommunikation, interaktion og psykologisk indlevelse og forståelse, der stilles i kunde- eller klientpleje. Niveau D og E Niveau D fra fagbilaget 1. Eleven kan redegøre for og forklare udvalgte stofområder inden for psykologien, primært i forhold til det normalfungerende menneske 2. Eleven kan diskutere og anvende væsentlige psykologiske teorier til løsning af problemstillinger med relevans for elevens uddannelse og erhverv 3. Eleven kan identificere og udvælge psykologisk viden til løsning af konkrete problemstillinger inden for sit erhverv 4. Eleven kan anvende relevant psykologisk viden til løsning af konkrete problemstillinger med relevans for elevens uddannelse og erhverv. 5. Eleven kan diskutere og se sammenhænge mellem kulturelle faktorer og deres indflydelse på egen og andres adfærd 6. Eleven kan forklare og formidle alsidig psykologisk viden på en klar og præcis måde. Niveau C - fra fagbilaget 1. Eleven kan selvstændigt forklare et bredt udsnit af psykologiens stofområder, primært i forhold til det normalfungerende menneske 2. Eleven kan kritisk udvælge centrale psykologiske teorier og undersøgelser, til løsning af faglige problemstillinger med relevans for elevens uddannelse og erhverv 3. Eleven kan alsidigt anvende relevant psykologisk viden til metodisk analyse af konkrete faglige problemstillinger med relevans for elevens uddannelse og erhverv 4. Eleven kan udvælge forskellige synsvinkler til forklaringer af komplekse psykologiske problemstillinger- 5. Eleven kan selvstændigt reflektere over og analysere kulturelle faktorers indflydelse på menneskers adfærd 6. Eleven kan selvstændigt formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en metodisk, klar og præcis måde. På niveau D skal eleven kunne redegøre for og forklare udvalgte dele af psykologiens stofområder med den afgrænsning, at der primært er tale om normalområdet. Inden for dette område skal eleven kunne diskutere og anvende væsentlige psykologiske teorier og begreber til at identificere, udvælge og løse konkrete problemstillinger. Eleven skal kunne formidle dette klart og præcist. På niveau C hæves det taksonomiske niveau på forskellige måder. Eleven skal forklare et bredt kendskab til psykologiens stofområder, stadig med den afgrænsning, at der primært er tale om normalområdet. 7

9 Inden for dette område skal eleven kunne udvælge og løse psykologiske teorier og begreber til at løse konkrete problemstillinger. Eleven skal selvstændigt kunne formidle dette klart og præcist, men på dette niveau lægges der større vægt på, at eleven behersker fagets begreber. Endelig skal eleven kunne reflektere, analysere og formidle de analyser og løsninger, som fremkommer i arbejdet med psykologiske problemstillinger. Undervisningen omfatter følgende temaer, der vægtes efter relevans for den erhvervsfaglige uddannelse og profession. a. Udviklingspsykologi menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø og kultur omsorg, sårbarhed og resiliens b. Socialpsykologi gruppepsykologiske processer og social indflydelse stereotyper og fordomme c. Kognition og læring psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for læring og hukommelse d. Personlighed og identitet selv, identitet og personlighed individuelle forskelle i livsstil og håndteringen af udfordringer af udfordringer, herunder stress og coping Undervisningen skal inddrage psykologiske problemstillinger eller synsvinkler, der vedrører elevernes erfaringsverden, herunder emner med relevans for den uddannelse, de har valgt. Der skal i faget indgår cases eller problemstillinger hentet fra elevernes dagligdag, uddannelse eller jobsituation. Udviklingspsykologi Der arbejdes med menneskets livslange udvikling fra fødsel til død. Der ses på, hvorledes mennesket udvikler sig og forandres, herunder også hvilke kriser mennesket oplever i løbet af livet. Dette har betydning for at forstå det enkelte menneskes forudsætninger og udviklingsmuligheder. Der lægges vægt på menneskets kognitive og emotionelle udvikling. Endvidere arbejdes der med forståelse for omsorgens og relationsdannelsens betydning for menneskets udvikling, herunder også viden om menneskets sårbarhed og resiliens. Socialpsykologi Der arbejdes med gruppers adfærd og personers adfærd i grupper, for at få forståelse for den indflydelse gruppen kan have for det enkelte menneskes opfattelse, adfærd, følelser, tanker og holdninger. Grupper forstås således både som andre personer, venner og familie, men også som institutioner og samfundet. Der arbejdes med de faktorer, der påvirker den sociale adfærd og udvikling. 8

10 Der ses på det psykologiske samspil i familie-, arbejds- og fritids sammenhænge, herunder lægges der vægt på den betydning, der knytter sig til roller, følelser og kommunikation. Der ses på betydningen af den enkeltes baggrund i forhold til familien og opdragelsen. Yderligere inddrages kulturforståelse og kulturelle forskelle, og disses betydning for den enkelte og for gruppen, herunder interkulturelle problemstillinger. Relevante arbejdspsykologiske problemstillinger inddrages såsom årsager til, symptomer på og håndtering af mobning og stress på arbejdspladsen. Kognition og læring Der arbejdes med forståelse for menneskets evner, tænkning og perception, især med vægt på den enkeltes mulighed for livslang læring som grundlag for personlighedsudviklingen. Der arbejdes også med læringsforståelse i forhold til den målgruppe, som eleven aktivt skal forholde sig til i sit fremtidige arbejdsfelt. Personlighed og identitet Der arbejdes med personlighedens struktur, dynamik og udvikling, herunder det enkelte menneskes forskelle i motivation og anvendelse af forskellige mestringsstrategier. Der ses på de faktorer af biologisk, social og kulturel art, der spiller ind i forhold til menneskers selvforståelse og identitets- og karakterdannelse. Også her kan inddrages relevante arbejdspsykologiske problemstillinger såsom årsager til, symptomer på og håndtering af mobning og stress på arbejdspladsen. 2.2 Kernestof Kernestoffet relaterer til de obligatoriske faglige mål, som eleven via undervisningen skal opnå viden om. De enkelte obligatoriske områder af kernestoffet bør ikke opfattes isoleret. I undervisningen vil hvert enkelt område af kernestoffet blive behandlet tematisk sammen med andre obligatoriske områder. Kernestoffet skal derfor ikke ses som en udtømmende liste, men som en anvisning på de faglige muligheder, der ligger i hovedområderne. For at tilgodese undervisningsdifferentieringen skal eleven på alle niveauer arbejde med udviklingspsykologi og socialpsykologi, hvilket i undervisningen kan håndteres forskelligt med udgangspunkt i den pågældende erhvervsuddannelse samt det pågældende niveau, der undervises på. Fagenes indhold skal udvælges i forhold til det uddannelsesområde, som det indgår i. Det vil sige, at fagene skal beskæftige sig med problemstillinger med relevans for det aktuelle uddannelsesområde. Undervisningens planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse skal i det omfang, det kan lade sig gøre, ske i sammenhæng med de øvrige fag. På denne måde sikres fagenes relevans, ligesom elevernes psykologiske kompetencer får en tydelig relation til praksis. 2.3 Supplerende stof Det supplerende stof har en friere ramme, indenfor hvilken der udvælges fagligt indhold, som uddyber og perspektiverer kernestoffet samt udvider elevens almene og erhvervsfaglige kompetencer. Det supplerende stof udvælges sammen med eleven, således, at det enten har relevans for elevens uddannelse og erhverv eller modsvarer personlige præferencer eller begge dele. 9

11 Et eksempel kunne være: Selvudvikling - mulighederne for at tage udviklingen i egen hånd og udvikle en plan for et produktivt livsforløb. Her kan man arbejde med personlig udvikling og positiv psykologi, og dermed hvilken udvikling dette medfører for elevernes lyst til at lære og selvudviklingen i deres uddannelse. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Det er lærerens ansvar, at undervisningen tilrettelægges, så fagets identitet og formål samt faglige indhold og mål sikres. Rækkefølgen og vægtningen af de tematiske forløb vælges evt. i dialog med eleverne. Men der tages skyldigt hensyn til faglige temaers brugbarhed og spredning i forhold til de faglige mål, kernestof og det supplerende stof. Læringssituationerne kan være placeret i klasseværelset, hvor arbejdet kan foregå emne- og projektorienteret i mindre grupper, eller det kan være i værkstedet, hvor tilegnede færdigheder eller viden afprøves eller udvikles i konkrete sammenhænge, fx via autentiske cases, tests, små undersøgelser, ekskursioner eller feltstudier. Undervisningen gennemføres med hovedvægt på helhedsorienteret undervisning og tager udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Undervisningens rammer skal give mulighed for, at eleven kan bruge sin viden i en erhvervsfaglig sammenhæng. Undervisningen skal tilrettelægges med udgangspunkt i elevens erfaringsverden og med inddragelse af emner fra hverdagens psykologiske områder. Elevens nysgerrighed, åbenhed og undersøgende holdning skal understøttes. Undervisningen skal vise sammenhængen mellem fagets teorier, elevens erhvervsuddannelsesområde og hverdagslivets praktiske spørgsmål. Graden af selvstændighed øges, og der arbejdes med progression af stoffet i forhold til abstraktionsniveau. Eksempel fra et undervisningsforløb på serviceassistentuddannelsen, niveau F Der er i tilrettelæggelsen af undervisningen tænkt helhedsorienteret i forhold til at inddrage det fag som eleven er under uddannelse til, samt at eleven har mulighed for at fremvise transfer fra teori til praksis. Eksemplet kan let tilpasses andre erhvervsuddannelser ved at inddrage andre relevante emner for elevens uddannelse. Niveau F Kropssprog som faglighed, se emu.dk Omfang 2-4 lektioner Faglige mål At eleven kan registrere og under vejledning foretage simple analyser af sproglige og ikke-sproglige udtryks- og adfærdsformer med udgangspunkt i 10

12 konkrete eksempler Læringsmål Kernestof At eleven forstår budskabet og betydningen i non-verbal kommunikation, bruger det som arbejdsredskab, ser faldgruberne og bruger kropssproget til forebyggelse af konflikter Socialpsykologi: b. Sprog, krop og kommunikation Indhold De 4 zoner og vores personlige rum. Hvordan er vi menneskers komfort zoner? Hvor tæt bryder vi os om at stå over for hinanden, og hvordan bliver vores kropssprog? Eleverne står over for hinanden så tæt, som de bryder sig om, snakker sammen og iagttager hinandens kropssprog. Gennemgang af PowerPoint om kropssprog og spejling. Leg (gæt og grimasser), en måde at tyde kropssproget på. Gå sammen i grupper på 2-3 personer. Lav et oplæg for klassen om kropssprog og spejling. Det kan være videoklip/moviemaker af hinanden, hvor de spiller chef og jobsøger, der er til samtale. Lær at bruge kropssproget på en måde, der virker imødekommende Til inspiration Se film om kropssprog Kilder PowerPoint, YouTube klip, kropssprog lege Tilrettelæggelse Dokumentation Evaluering Opgaven kan løses både som en individuel og som en gruppe opgave It anvendes til informationssøgning og præsentation Har alle eleverne i gruppen været aktive og deltagende? Har de fremlagt et produkt for klassen? Eleverne giver hinanden konstruktiv feedback på deres fremlæggelse. 11

13 Eksempel fra social og sundhedsuddannelsen, niveau D Niveau D Kommunikationssituationer med patienter og borgere, se emu.dk Omfang 2-4 lektioner Faglige mål Læringsmål Kernestof Indhold At eleven kan diskutere og anvende væsentlige psykologiske teorier til løsning af problemstillinger med relevans for elevens uddannelse og erhverv. At eleven opnår en øvelse i at kunne anvende forskellige former for målrettet kommunikation i forhold til elevens kommende erhverv. Der kan for eksempel være tale om forskellige former for kommunikationsredskaber såsom matching, aktiv lytning, spørgeteknikker og gensvarsmodeller. Socialpsykologi: Emner til yderligere fordybelse: Metoder og adfærd, social adfærd og relationer. Undervisningen foregår som en kombination af øvelser (CL), oplæg og gruppearbejde. For at sætte gang i elevernes videndeling omkring målrettet kommunikation begynder arbejdet med CL-øvelsen Dobbeltcirkler. I CL-strukturen Dobbeltcirkler får eleverne mulighed for at debattere og videndele med hinanden. Eleverne debatterer om kommunikation ud fra en kommunikationssituation /oplevelse med en borger, hvor kommunikationen forløb uhensigtsmæssigt /hensigtsmæssigt. Trin 1: Halvdelen af klassen/holdet former en cirkel og vender ryggen imod cirklens centrum. Den anden halvdel af eleverne danner en cirkel udenom, således at hver elev stiller sig ansigt til ansigt med en fra indercirklen. Trin 2: Læreren stiller et spørgsmål. Trin 3: Partnerne diskuterer i den aftale tid. Trin 4: Partnerne takker for snakken, og ydercirklen rykker en person til højre. Trin 5: Læreren stiller et nyt spørgsmål, og eleverne diskuterer med deres nye partnere (Cooperative Learning, Kagan og Stenlev s ). Vi ser film på YouTube om kommunikation, til inspiration Det er også en mulighed at underviseren filmer et eksempel på en kommunikationssituation med en kollega og viser dette eksempel for eleverne. Forslag til videre arbejde: Eleverne arbejder sammen i grupper á 4 personer. 12

14 Gruppen kan evt dele sig i 2. Eleverne kan tage udgangspunkt i en patient/borger som de arbejder med i forvejen i en opgave: Storyline/Case/praksisbeskrivelse. Opgave til eleverne: I skal arbejde med en kommunikationssituation med jeres patient/borger, hvor I anvender eksempler på de forskellige kommunikative redskaber. Vælg for eksempel: Hvordan anvender I aktiv lytning over for en patient/borger? Hvordan anvender I matching? Hvordan anvender I de forskellige gensvar? Eleverne øver sig på en kommunikationssituation. Opsamling ved hjælp af CL-metoder: Team-rokade. Team-rokade: I denne CL-struktur deler teammedlemmerne i de forskellige grupper idéer og tanker med hinanden. Trin 1: Hvert team stiller sig op i en lille kreds med front imod hinanden. teammedlemmer har numrene 1-4. Trin 2: Læreren stiller spørgsmål eller opgave til gruppernes tidligere arbejde med kommunikationsredskaber. Trin 3: Teamet diskuterer og belyser spørgsmålet fra forskellige vinkler. Trin 4: Læreren beder team-medlem 1 rotere til det næste team med uret. Trin 5: Det nye team-medlem fortæller de andre, hvad hans gamle team talte om, og dette diskuteres. Trin 6: læreren stiller nyt spørgsmål eller ny opgave. som diskuteres i de nye team. Trin 7: Team-medlem 2 roterer to teams med uret. Han fortæller, hvad hans gamle team talte om, og dette diskuteres. Trin 8: Tredje gang roterer team-medlem 3 tre teams med uret. Nu er der dannet helt nye teams (Cooperative Learning, Kagan og Stenlev s ). Man kan også vælge at anvende andre præsentationsformer end en CLstruktur. Til inspiration Præsentationsformer eleverne kan anvende Videndeling i undervisningsrummet For mere information om de forskellige CL-øvelser henvises til Cooperative Learning af Spencer Kagan og Jette Stenlev. 13

15 Kilder Tilrettelæggelse Dokumentation PowerPoint-oplæg, CL-øvelser (Cooperative Learning, 2011, Kagan og Stenlev). SOSU-serien: Sundhedspædagogik og kommunikation, Engers 2013 Opgaven er baseret på gruppearbejde. It kan blive anvendt til informationssøgning og eventuelt i en præsentation. Elevernes aktive deltagelse i CL-øvelser undervejs i dagens arbejde. Evaluering Eleverne diskuterer med hinanden og giver konstruktiv feedback på gruppernes arbejde ved hjælp af en CL-øvelse. Eksempel på undervisningsforløb, niveau F, E, D og C Niveau F, E, D og C - Filmen Gran Torino med Clint Eastwood Filmen kan bruges som udgangspunkt for diskussion og bearbejdning af forskellige områder og niveauer. Omfang Ca lektioner (filmen varer 2 timer) Faglige mål Afhænger af elevernes niveau og de valgte emner i opgaven. Der kan således vælges målpinde fra kernestofområderne Udviklingspsykologi Socialpsykologi Personlighedspsykologi Kognitionspsykologi. Forløbet inddrager følgende kernestof og supplerende stof: Niveau F og E Udviklingspsykologi Niveau D og C Udviklingspsykologi Menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø og kultur Menneskeligt udviklingspotentiale i forhold til dets naturlige omgivelser og ressourcer Menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø og kultur Omsorg, sårbarhed og resiliens Socialpsykologi Gruppepsykologiske processer og social indflydelse Socialpsykologi Stereotyper og fordomme Gruppepsykologiske processer, 14

16 roller og social indflydelse Kognition og læring Sprog, krop og kommunikation Konfliktløsning Mennesket og de samfundsmæssige betingelser at forholde sig til og tage del i samfundet Psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for læring og hukommelse Perception Personlighed og identitet Emner til yderligere fordybelse Udvikling Helhedsforståelser af udvikling Selvudvikling: Mulighederne for at tage udviklingen i egen hånd og udvikle en plan for et produktivt livsforløb Adfærd social adfærd relationer Roller og sociale normer Kommunikation og interaktion Værdier, holdninger, fordomme Yderligere kompetencer Selv, identitet og personlighed Individuelle forskelle i livsstil og håndteringen af udfordringer, herunder stress og coping Emner til yderligere fordybelse Udvikling Livslang læring, kompetencemæssig, personlighedsmæssig og kognitiv udvikling Selvudvikling Relationer Kommunikation og interaktion Konflikthåndtering Interesse i egen selvudvikling Imødekommenhed i forhold til at kunne accepteres andres ståsteder at kunne se problemstillinger ud fra en andens perspektiv Adfærd Personlighedens psykologiske aspekter Værdier og holdninger Emotionelle tilstande Færdighed i på en psykologisk baggrund at kunne analysere egen psykologisk virkelighed Rolle og sociale normer Motivering, selvværd og bevidsthed Emotioner Det følelsesmæssige liv Psykologiske forsvarsmekanismer Følelsesmæssige erfaringer og kontrol af følelser 15

17 Kreativitet Den kreative proces Miljøet, sprogets og sociale interaktionsformers betydning for udvikling af kreative kompetencer Metoder Kvalitative og kvantitative metoder Læringsmål Indhold Kendskab til /viden om kommunikationens 3-deling aktiv lytning - sproget i brug ift. målgrupper kulturforskelle generationsforskelle grupperinger udvikling forsvarsmekanismer perception personlighedstyper, primært ift. introvert/ekstrovert. Se filmen Gran Torino af og med Clint Eastwood. Beskriv Walts (Clint E s) adfærd og evt. ændring af adfærd filmen. Beskriv Walts kommunikation og evt. ændring af adfærd filmen igennem både ord, det non-verbale og kropssproget. Beskriv Walts identitet og personlighed. Hvorfor handler han, som han gør? Hvordan har han det med fordomme og racisme? Hvilket liv har Walt haft? Og hans børn og børnebørn? Hvordan er familiens indbyrdes relationer? Hvilke konflikter oplever Walt? Hvordan bruger han de tre bevidsthedsniveauer? Bruger Walt forsvarsmekanismer og i så fald hvilke? Er der kulturelle forskelle? Er der generationsforskelle? Hvilke andre emner omhandler filmen? Materialer Film GranTorino, Warner Bros. Pictures, Matten Productions, 2008 Film- og billedanalyse Dansk i social- og sundhedsuddannelserne, kap. 3, s , Astrid Bojesen og Karin Eckersberg, Munksgaard 2008 TV-reklamer moderne minimyter, Appendiks 1: Om filmsprog. Af Per Helmer Hansen, Frydenlund

18 Grundlæggende fagbøger Psykologi til grundforløb serviceindgang, Marianne Clausen, Praxis (Erhvervsskolerne Forlag) 2006 Den nye psykologihåndbog, Mogens Brørup (red.), Gyldendal Ind i psykologien menneskets personlige udvikling, Lisbeth Kromann og Bodil Nørgaard, Gyldendal Undervisning 2000 Cooperative Learning, Spencer Kagan og Jette Stenlev, Alinea 2006 Fagbøger på gymnasiale niveauer: Psykologiens veje, Ole Schultz Larsen, Systime 2013 Socialpsykologisk grundbog, Peik Gjøsund og Roar Huseby, Forlag Malling Beck A/S 2005 Psykologi og socialpsykologi (Niv. B og C), Peder Nielsen, Forlaget Øknom 2006 Udstyr og materialer Computer, projektor Tilrettelæggelse Forløbet tager udgangspunkt i elevernes egne erfaringer med (nogle af) de ovennævnte psykologiske områder. Forløbet lægger op til individuel aktivitet, dernæst til gruppearbejde med fremlæggelser og efterfølgende fælles diskussion i klassen. Eleverne øves i at benytte det psykologiske fagsprog. Differentiering For at tilgodese elevernes forskellige læringsstile og forskellige faglige baggrunde tilrettelægges forløbet, så den enkelt elevs vidensniveau udnyttes bedst muligt. Det kan være i forskelle i dybde frem for bredde i forhold til de valgte fagområder. Afprøvning eller efterligning af forskellige scener fra filmen, fx med forskellige andre løsningsmuligheder, kan evt. give bedre indsigt i fagområderne. Arbejdsformer Eleverne arbejder primært i grupper. Elementer fra Cooperative Learning kan være en god og anderledes og meget delagtiggørende måde at arbejde på. Efter filmen inddeles klassen i grupper à 4 elever. Som en start kan bruges Bordet rundt, fx til en snak om, hvordan opgaven gribes an, og hvad gruppens medlemmer ved om de pågældende emner. Efterfølgende kan bruges Hjørner, hvor hvert hjørne har en overskrift, og eleverne kan gå hen til det hjørne, hvor de har brug for at få eller udveksle viden inden for et bestemt emne, fx kommunikation eller udvikling. 17

19 Tilbage til Bordet rundt og samle op og evt. uddelegere delopgaver i gruppen. Dokumentation Dokumentation er en vigtig del af det faglige arbejde og kan medvirke til feedback til gruppernes fremlæggelse og senere fælles diskussion i klassen. Fremlæggelse Cooperative Learning (CL) kan også her være en god metode at bruge, især for de elever, der har det svært med at skulle fremlægge for hele klassen. Når grupperne er færdige med deres arbejde, laves en planche med stikord og tegninger som huskeseddel for gruppens medlemmer. Alle i gruppen skal kunne hele fremlæggelsen. Herefter splittes grupperne op, så alle 1 erne går sammen og så fremdeles. Derefter går de nydannede grupper rundt til plancherne, og når de når til gruppe 1 s planche, fortæller eleven om sin egen gruppes resultat og så fremdeles. Det betyder, at hver elev kun skal fremlægge for tre andre elever og desuden, at eleven skal være inde i gruppens samlede stof og ikke kun kunne delelementer af stoffet ved fremlæggelsen. CL s SPIL-regler kommer her i funktion. Samspil med andre fag Faget psykologi har et naturligt og aktivt samspil med andre fag. Tværfaglighed og perspektivering til andre fag, fx sprogfag, servicefag, it, drama, både på tværs af fag og på tværs af emner, er mere konkrete forslag til dette samspil. Konkret for denne opgave kan samspillet bestå i fagene engelsk, drama, dansk (film-/billedanalyse) og it. Det er vigtigt, at eleverne har adgang til digitale medier og internetadgang. Evaluering Feedback fra lærer i samtale med eleverne på klassebasis. Yderligere eksempler på kilder Til inspiration Se linkliste på emu.dk for øvrige materialer til psykologiundervisningen. 18

20 3.2 Arbejdsformer Faget udfolder sig med diskussioner, øvelser, cases og rollespil i en værksteds lignende undervisning, så eleven får mulighed for at koble den teoretiske viden til uddannelse, erhverv og til sig selv. I undervisningen skal der benyttes forskellige arbejdsformer. Der kan fx være tale om læreroplæg, lærerstyret klasseundervisning, organiseret klassediskussion, forskellige former for gruppearbejde - bl.a. pararbejde og elevoplæg. Endelig kan man også forestille sig ekskursioner, da det er et vigtigt middel i forhold til erkendelse mellem teori og praksis. Med de projektorganiserede arbejdsformer lægges der op til, at eleverne kan udføre et selvstændigt opsøgende arbejde, hvor målet er, at de formulerer, analyserer og løser en mindre faglig problemstilling. Projektarbejde kan gennemføres i grupper eller individuelt. I det omfang undervisningen giver mulighed for det, kan de projektorganiserede arbejdsformer udgøre et naturligt omdrejningspunkt for et tværfagligt arbejde. Projektarbejdsformen kan bidrage til, at eleverne lærer selvstændig planlægning og tilegnelse af viden, og de oplever fordelene ved et forpligtende samarbejde med andre. Læreren har under hele projektforløbet en vigtig vejlederrolle, bl.a. i forbindelse med at strukturere problemstillingerne, at medvirke til at relevant materiale inddrages samt at sørge for, at de mål og aftaler, gruppen har opstillet, overholdes. Uanset valget af arbejdsformer, er det vigtigt at træne elevernes mundtlighed, fx i form af individuelle elevoplæg eller gruppefremlæggelser. Inddragelse af forskellige medier og informationsteknologier lægger op til, at der i undervisningen benyttes forskellige former for it-værktøjer samt muligheder for net baserede medier såsom film og sociale medier. En del af undervisningen kan under særlige omstændigheder tilrettelægges virtuelt. 3.3 It Eleven skal arbejde med informations- og kommunikationsteknologi på en sådan måde, at eleven ikke alene søger, men også selv producerer viden. Informations- og kommunikationsteknologi anvendes ved: 1. Informationssøgning 2. Bearbejdning og formidling og 3. Samarbejde og videndeling I undervisningen vil det være en fordel at perspektivere til digitale teknologier og medier i det erhverv, som elevens uddannelse retter sig imod. It kan indgå i psykologiundervisningen både som et redskab for faget og for læreprocesserne. I den daglige undervisning kan it være et hjælpemiddel i forbindelse med notat- og opgaveskrivning. Til mundtlige fremlæggelser kan præsentationsprogrammer støtte fremstillingen og fastholde (visualisere) konklusioner. Endvidere kan internettet anvendes til informationssøgning og inddrages direkte i undervisningen til konkrete opgaver og træning af færdigheder. Da psykologi er et internationalt vidensområde, findes et rigt udbud af teoretisk litteratur, psykologiske øvelser og videosekvenser fra tv-udsendelser om psykologiske emner. 19

21 Til inspiration Læreren kan rigt benytte sig af brugen af QR-koder til en form for orienteringsleg, videooptagelse med fx Moviemaker af et skuespil mellem eleverne til fremlæggelse for klassen, Prezi, Flipped Classrooms metoder osv. Se evt. bloggen Flipperiet med Introduktion til brugen af video i undervisningen. 3.4 Samspil med andre fag Faget har et naturligt og aktivt samspil med andre fag, der indeholder områder som kundeforhold, patientforhold, service, kommunikation og samarbejde både uddannelsesmæssigt og praksisrelateret. Et kendskab til og bevidsthed om menneskers adfærd, relationer og reaktionsmønstre vil således udvikle elevens handlekompetencer og optimere en hensigtsmæssig adfærd. Tværfaglighed og perspektivering til andre fag kan med fordel ske både på tværs af fag og på tværs af emner. 4. Dokumentation Dokumentationen skal afspejle elevens erhvervsfaglige kompetencer og studiekompetence i form af fordybelse i fagets emner samt faglig og metodisk korrekthed. Som eksempler på dokumentation af faget kan nævnes portfolio, temaopgaver, mundtlige fremlæggelser, evt. med præsentationsprogrammer, eller elevbesvarelser som repetition eller opfølgning på undervisningen, med udgangspunkt i niveauets indhold og dybde. Dokumentation kan også være i form af anvendelse af digitale medier i undervisningen, en video, der viser elevens arbejde med en konkret problemstilling eller et bestemt tema. 5. Evaluering 5.1 Løbende evaluering Undervisningen og elevens udbytte heraf evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progression i den enkelte elevs læring og skal sikre, at eleven reflekterer over sin faglige udvikling i forhold til faget og elevens fremtidige erhverv. Det vil være oplagt at foretage løbende evalueringer af fx undervisningens tilrettelæggelse og pædagogik, elevernes indsats og udbytte af undervisningen, arbejdsformernes hensigtsmæssighed i forhold til overordnede mål og temaernes relevans i forhold til de opstillede faglige mål. 5.2 Afsluttende standpunktsbedømmelse Undervisningen i grundfag afsluttes med afgivelse af en standpunktskarakter. 20

22 5.3 Afsluttende prøve Der afholdes ikke afsluttende prøve på niveauerne F og E. Der afholdes mundtlig prøve på -niveauerne D og C. Prøven afholdes på baggrund af en kombination af kendt og ukendt bilagsmateriale valgt af eksaminator. Forberedelsestiden pr. elev er 45 minutter. Eksaminationen af den enkelte elev varer ca. 30 minutter inklusiv votering. Eksaminationen former sig som en samtale mellem elev og eksaminator om elevens viden om psykologiske spørgsmål. Det kendte materiale udgøres af elevens skriftlige disposition af et selvvalgt emne. Det ukendte materiale er bilagsmaterialet, som fordeles ved lodtrækning. Materialet skal være forsynet med en overskrift og vejledende underspørgsmål. Bilagenes omfang afpasses forberedelsestiden, dog maksimalt tre sider. Det samlede prøvemateriale skal bredt dække emnerne i undervisningen med relevans for elevens uddannelse og erhverv. Det samlede prøvemateriale sendes til censor forud for prøvens afholdelse Eksaminationsgrundlag Prøven tager udgangspunkt i elevens fremlæggelse af bilagsmaterialet, hvori eleven demonstrerer de opnåede psykologiske kompetencer inden for faget. Den enkelte skole skal i valget af eksaminationsgrundlag sikre, at følgende er opfyldt: 1. at eksaminationsgrundlaget giver eleven mulighed for at demonstrere relevante faglige mål og kompetencer samt mulighed for bedømmelse af disse. 2. at eksaminationsgrundlaget er afstemt i forhold til prøvens varighed Bedømmelseskriterier Med udgangspunkt i eksaminationsgrundlaget bedømmes eleven i forhold til fagets mål. Karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens mundtlige præstation og i hvilken grad elevens præstation lever op til de faglige mål. Der gives én karakter efter 7 trins skalaen. Eksamensopgaven ved mundtlige prøver stilles af skolen i henhold til fagbilaget. Hver opgave skal omfatte væsentlige emner inden for faget. Skolen beskriver prøvens bedømmelseskriterier på skolens lokale uddannelsesplan. Bedømmelseskriterierne skal tage udgangspunkt i de væsentlige mål og krav, som skolen har udvalgt i forhold til prøven samt i prøvens bedømmelsesgrundlag. 21