Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Medborgerhuset

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Byrådet Mødet den kl Medborgerhuset

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Godkendelse af status på Sundhedspolitik , ultimo Godkendelse af vedtægter for KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg 8 4 Godkendelse af Natura 2000-handleplaner Godkendelse af udviklingsstrategi og miljøvurdering for Stigsborg Havnefront samt udviklingsplan for 1. etape 6 Godkendelse af lokalplan Boliger, Fyrkildevej, Smedegård (2. forelæggelse) Godkendelse af ændring af tegningsbemyndigelsen for pligtlån til boligindskud 23 8 Godkendelse af ændring af tegningsbemyndigelsen for garantiforpligtelser vedr. kautionslån til boligindskud 9 3. status/afrapportering på strategien "Tryg Aalborg - en mere tryg kommune" 27 25

3 Tid Mandag 27. marts 2017, kl Sted Afbud Til stede Medborgerhuset Kirsten Algren Tina French Nielsen, Nuuradiin S. Hussein, Christian Korsgaard, Mads Sølver Pedersen, Jan Nymark Thaysen, Anna Kirsten Olesen, Rose Marie Sloth Hansen, Cæcilie Andersen, Daniel Nyboe Andersen, Jens Toft-Nielsen, Mariann Nørgaard, Mai-Britt Iversen, Hans Peter Beck, Mette Ekstrøm, Lasse Frimand Jensen, Lene Krabbe Dahl, Hans Thorup, Lisbeth Lauritsen, Anne Honoré Østergaard, Lasse Puertas Navarro Olsen, John Gregers Nielsen, Niels Thomas Krarup, Jørgen Hein, Hans Henrik Henriksen, Thomas Kastrup-Larsen, Kristoffer Hjort Storm, Per Clausen, Helle Frederiksen, Lars Peter Frisk, Mads Duedahl Johansen Øvrige deltagere Øvrige oplysninger Lasse Frimand Jensen forlod mødet efter behandlingen af punkt 5. Mads Duedahl forlod mødet under behandlingen af punkt 7.

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Kirsten Algren var fraværende. kl Side 1 af 136

5 Punkt 2. Godkendelse af status på Sundhedspolitik , ultimo Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender status på Sundhedspolitik , ultimo Mads Duedahl var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Kirsten Algren var fraværende. kl Side 12 af 636

6 Sagsbeskrivelse Med vedtagelsen af Sundhedspolitikken for , blev det besluttet, at byrådet hver andet år skal have status for sundhedspolitikken. Hermed følger status for de første to år af arbejdet med sundhedspolitikken. Aalborg Kommunes Sundhedspolitik blev vedtaget af byrådet den 16. januar 2015 og bygger videre på et stærkt fundament lagt af de to tidligere sundhedspolitikker. Sundhedspolitikken går et skridt videre og hæver ambitionerne for at imødegå de kommende års udfordringer på sundhedsområdet. Det kommer blandt andet til udtryk ved byrådets beslutning om, at kommunen skal implementere anbefalingerne på grundniveau fra fem af Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. Dette er et vidtgående og ambitiøst mål, som illustreres ved, at der er 72 anbefalinger på grundniveau i de fem forebyggelsespakker, som i forvaltningerne bliver til 169 sundhedsindsatser. Derudover er der fire pejlemærker i sundhedspolitikken, som sætter skarpt fokus på kommunens handlemuligheder. Under hvert pejlemærke er der formuleret en række indsatser, som forvaltningerne i særlig grad fokuserer på i politikperioden ud over forebyggelsespakkernes anbefalinger. De fire pejlemærker i sundhedspolitik og de fem forebyggelsespakker er: Pejlemærker Sunde rammer Lighed i sundhed Mental sundhed Sundhed i fællesskab Forebyggelsespakker Alkohol Tobak Fysisk aktivitet Mad og måltider Mental sundhed Arbejdet med de konkrete indsatser under de fire pejlemærker og implementeringen af forebyggelsespakkerne foregår i de enkelte forvaltninger. Derfor tager denne status for politikperiodens første 2 år, fra 2015 til og med 2016, udgangspunkt i forvaltningernes egen vurdering af implementeringsarbejdet. Hver forvaltning har vurderet, om de har en konkret indsats under pejlemærkerne, samt i hvilken grad forvaltningerne har implementeret indsatser på baggrund af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Det skaber et overblik over, hvilke dele af pejlemærkerne, der har haft størst fokus, og hvilke der i højere grad kan prioriteres i den resterende del af politikperioden. Det giver ligeledes et billede af, hvor langt Aalborg Kommune samlet set er med at implementere indsatser på baggrund af anbefalingerne i forebyggelsespakkerne, og hvor langt implementeringen er kommet i den gældende politikperiode. Der er derfor fokus på indsatserne under de fire pejlemærker, samt øvrige aktiviteter, der er igangsat under den nuværende politikperiode fra 2015 og frem til nu. Udover dette har forvaltningerne en lang række øvrige aktiviteter, som også kan relateres til de fire pejlemærker og sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Der er stor sammenhæng mellem de foregående sundhedspolitikker, de fire pejlemærker i Sundhedspolitikken og anbefalingerne i forebyggelsespakkerne. Det er et resultat af, at Aalborg Kommune i de sidste ti år har arbejdet målrettet med at fremme borgernes sundhed. Nogle af anbefalingerne fra forebyggelsespakkerne var således allerede implementeret i en eller flere forvaltninger ved politikkens vedtagelse. Dog har der ikke tidligere været samme grad af systematik i forhold til at få anbefalingerne fuldt implementeret i hele forvaltningen eller i alle relevante forvaltninger. Her har forebyggelsespakkerne bidraget som et særdeles vigtigt værktøj. Der er i politikken opstillet en række konkrete målsætninger for politikperioden. Det er mål indenfor fysisk aktivitet, rygning, BMI, alkohol, selvvurderet helbred og mental sundhed. Politikperiodens længde er tilpasset således, at det er muligt at vurdere disse mål ved politikperiodens udløb, idet data for målene indsamles hvert fjerde år i Sundhedsprofilundersøgelserne. Sundhedsprofilundersøgelsen 2017, som netop er i gangsat, vil således være grundlag for vurderingen målopfyldelsen af de konkrete målsætninger. Nedenfor vil den samlede status for kommunens implementeringsarbejde indenfor pejlemærkerne og forebyggelsespakkerne blive beskrevet. I det tilhørende bilag er det muligt at få et mere detaljeret indblik i, hvor langt arbejdet med at omsætte politikken er kommet. Status sundhedspolitikken Arbejdet med sundhedspolitikken hviler på det store arbejde, som forvaltningerne allerede har lavet i tidligere politikperioder. Således står politikken på et stærkt fundament, idet der allerede er taget stort ejerskab til kl Side 23 af 636

7 sundhedsopgaven. Forvaltningerne har fortsat det store arbejde på sundhedsområdet, ved i stor udstrækning, at udmønte sundhedspolitikkens målsætninger og integrere sundhedsopgaverne i forvaltningernes kerneopgave. Det betyder, at sundhedsindsatsen når en stadig bredere del af Aalborg Kommunes borgere. Sundheds- og Kulturforvaltningen vurderer, at arbejdet med udmøntning af sundhedspolitikken forløber tilfredsstillende, og at udmøntningen hovedsageligt sker gennem inddragelse af anbefalingerne fra forebyggelsespakkerne i løsningen af kerneopgaven, samtidig med at der er rettet fokus på de vedtagne indsatser under pejlemærkerne. Således er det overordnede resultat, at 95% af indsatser afledt af forebyggelsespakkerne er igangsat eller er fuldt implementeret. Dertil kommer, at alle forvaltninger arbejder med de relevante pejlemærker i sundhedspolitikken. Det er Sundheds- og Kulturforvaltningen vurdering, at arbejdet med de konkrete indsatser under de fire pejlemærker er rigtig godt i gang i alle forvaltninger. Forvaltningerne vurderer i det indsamlede materiale, at der arbejdes med konkrete initiativer under samtlige 32 indsatser under pejlemærkerne. Forvaltningerne har dog stadig en række områder, hvor der er potentiale for at styrke og arbejde videre med indsatsen. I forhold til forebyggelsespakkerne er det Sundheds- og Kulturforvaltningens vurdering, at arbejdet med implementeringen af forebyggelsespakkernes anbefalinger på grundniveau er rigtig godt i gang i kommunen. Det hører dog med til billedet, at forebyggelsespakken Mad og Måltider ikke har haft samme grad af fokus som de andre fire pakker. Der er også stor forskel på, hvor mange anbefalinger, der er relevante for de enkelte forvaltninger (se figur), og på hvor langt den enkelte forvaltning er nået både i forhold til planlægning og implementering af de enkelte anbefalede indsatser (se bilag). Det, at både indsatserne under pejlemærkerne og implementeringen af forebyggelsespakkerne er så godt i gang på tværs i kommunen, vidner om, at Aalborg Kommune med succes har formået at integrere sundhedsområdet i alle forvaltningsområder. Antal indsatser fra forebyggelsespakkerne FB; 46 SK; 38 ÆH; 26 BL; 14 SUN; 45 Status på Pejlemærker fra Sundhedspolitikken Sunde rammer: Sunde rammer handler om indretning af - og tilgængelighed til - det fysiske rum samt om at beskytte børn og unge i forhold til eksempelvis røg og alkohol. Ud af ni indsatser under pejlemærket Sunde rammer vurderer de relevante forvaltninger i høj grad at have konkrete indsatser til beskyttelse af børn og unge mod røg og alkohol. Derudover vurderes det, at der har været et stærkt fokus på at skabe sunde fysiske rammer. Det er muligt i den resterende politikperiode yderligere at styrke indsatser inden for sund mad i kommunale institutioner og idræts- og kulturtilbud, samt at øge informationen om sundhed målrettet børn og unge i foreninger. Lighed i sundhed: Uligheden i sundhed er en af de største sundhedsudfordringer. Der er fortsat et stort behov for, at vi prioriterer, så alle kommunens borgere har mulighed for at leve et sundt liv. Lighed i sundhed er det pejlemærke, som forvaltningerne vurderer, man er kommet længst med i første halvdel af politikperioden. Fire ud af syv af indsatserne vurderes i høj grad at være igangsat. Som eksempel kan nævnes de fremskudte sundhedsindsatser i udsatte boligområder og en særlig indsats i tandplejen i forhold til tidlig opsporing. I den resterende del af politikperioden er det muligt yderligere at fokusere på sunde vaner for de borgere, kommunen har i deres varetægt døgnet rundt, eksempelvis på botilbud. Derudover vil der i den resterende politikperiode blive et øget fokus på lighed i sundhed, idet forvaltningerne, i regi af styregruppen Det Nære Sundhedsvæsen, har udvalgt en række nye indsatser, som skal medvirke til at skabe mere lighed i sundhed. kl Side 34 af 636

8 Mental sundhed: Mental sundhed er et klart mål i sig selv og kan også være et middel til bedre fysisk helbred. Derfor er god trivsel et vigtigt mål, også selvom det allerede er et indsatsområde i andre politikker og strategier i Aalborg Kommune. Mental sundhed har været meget i fokus i forvaltningernes arbejde med sundhed i politikperiodens første to år. Dette afspejler sig i vurderingen af de konkrete indsatser formuleret under pejlemærket. Således vurderer de relevante forvaltninger, at der for tre ud af ni af indsatserne i høj grad er igangsat konkrete initiativer. Resultatet vurderes at hænge sammen med, at forvaltninger har arbejdet meget med implementeringen af forebyggelsespakken mental sundhed, som kun delvist overlapper med formulerede indsatser under pejlemærket. Der er eksempelvis i høj grad etableret indsatser, der sikrer trivsel for skolebørn gennem trivselsfora og for nybagte forældre og deres børn gennem forældrekurser. Det er i den tilbageværende del af politikperioden muligt yderligere at styrke indsatser i forhold til for eksempel at øge borgernes kompetencer gennem eksisterende kommunale indsatser og afhjælpe trivselsproblemer hos flygtninge. Sundhed i fællesskab: Kommunen kan ikke løfte sundhedsopgaven alene. Gennem nye partnerskaber kan vi nå flere målgrupper, som vi ellers ikke har mulighed for at komme i kontakt med. Tilsammen vurderer de relevante forvaltninger, at tre ud af syv indsatser i høj grad er igangsat inden for pejlemærket Sundhed i fællesskab. Det er eksempelvis indsatser, der involverer det omgivende samfund mere i skolerne og partnerskabsprojekter om mere røgfri kommune. Flere af indsatserne under pejlemærket er kendetegnet ved, at indsatsen altid kan styrkes, og derfor kan det være svært at nå helt i mål. En styrkelse af pejlemærket vil eksempelvis kunne ske ved at prioritere de foreninger, der gør en særlig indsats for at fremme sundhed hos særligt udsatte grupper. Status Forebyggelsespakker Forebyggelsespakkernes anbefalinger på grundniveau sætter en standard for, hvad der bør arbejdes med inden for sundhedsfremme og forebyggelse i kommunerne, og derfor er der et stort sammenfald med de indsatser, som Aalborg Kommune har igangsat siden opgaveoverdragelsen i Således var der ved politikperiodens begyndelse implementeret 70 indsatser, der levede op til anbefalinger i forebyggelsespakkerne. Det svarer til, at 41% af indsatserne allerede var fuldt implementeret og i drift i kommunen ved politikperiodens begyndelse. Det vidner om, at forvaltningerne før inddragelsen af forebyggelsespakkerne i sundhedspolitikken, var kommet godt i gang med at implementerer anbefalingerne. I de første to år af politikperioden er implementeringsgraden steget til 53%, og der arbejdes som minimum med konkrete planer for implementering af 95% af indsatserne (se bilag). Status for graden af implementering af alle indsatser afledt af forebyggelsespakkerne og status for implementering før og efter politikperiodens begyndelse i 2015.* Alkohol Tobak Mad og måltider Mental sundhed Fysisk aktivitet I alt Før 2015 Efter 2015 Fuldt implementeret Implementering igangsat Implementering i mindre omfang Indsatser under forberedelse Ingen plan for implementering Antal relevante indsatser *Opgørelsen af status før og efter politikperiodens begyndelse tælles kun indsatser med hvor forvaltningerne har planlagt aktivitet. Tabellen viser graden af implementering for hver forebyggelsespakke og er udtryk for, at forvaltningerne, i indeværende politikperiode, yderligere har styrket arbejdet med forebyggelsespakkerne, i og med at der pt. arbejdes med 90 indsatser, som ikke var implementeret ved politikperiodens begyndelse. Status for den enkelte forebyggelsespakke, gennemgås kort nedenfor og kan læses i mere deltaljeret form i bilaget, hvor der også er konkrete eksempler på de tiltag, som forvaltningerne har arbejdet med i politikperioden. kl Side 45 af 636

9 Mental sundhed: Mental sundhed er den forebyggelsespakke, der er arbejdet mest med i politikperioden, hvilket bl.a. hænger sammen med, at det også er et pejlemærke i Sundhedspolitikken Det skal også ses i lyset af, at der ikke var implementeret mange indsatser inden for mental sundhed inden politikperioden. Mad og måltider: Forebyggelsespakken Mad og måltider er den forebyggelsespakke, hvor der udestår størst andel af indsatser for at blive fuldt implementeret. Tobak: Forebyggelsespakken Tobak er den eneste, hvor alle indsatser er planlagte og er samtidig den forebyggelsespakke, der har den største andel af indsatser, som er fuldt implementeret. Alkohol: På nær én har forvaltningerne planlagt indsatser inden for alle anbefalinger i forebyggelsespakken Alkohol. Fysisk aktivitet: Forebyggelsespakken Fysisk aktivitet er der arbejdet meget med, idet der er igangsat implementering af mange indsatser. Der udestår dog stadig cirka halvdelen af indsatserne i at blive fuldt implementeret. kl Side 56 af 636

10 Bilag: Byrådet Bilag: Status på Sundhedspolitik kl Side 67 af 636

11 Punkt 3. Godkendelse af vedtægter for KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender nye vedtægter for KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg. Mads Duedahl var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Kirsten Algren var fraværende. kl Side 18 af 36

12 Sagsbeskrivelse KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg har fremsendt nye vedtægter for museet til Aalborg Kommunes godkendelse. Vedtægtsændringerne er begrundet i: at der i januar 2013 blev vedtaget en ny museumslov. I kølvandet på denne formulerede Slots- og Kulturstyrelsen en række standardvedtægter, som Kunsten i det store og hele har fulgt for via disse i højere grad at leve op til den nye museumslov. at Kunsten har tiltrådt en management- og samarbejdsaftale med Utzon Center, som de nye vedtægter tager højde for - også i tilfælde af samarbejdets ophør. at museets bestyrelse ønsker en slankere og mere agil bestyrelse. De eksterne foreninger tilknyttet Kunsten - Kunstens Venner og Kunstens Erhvervsklub - er blevet nedlagt og erstattet af klubber direkte tilknyttet Kunsten, og disse optager på nuværende tidspunkt fire pladser i bestyrelsen. Samtidig er der skelet til bestyrelsessammensætningen på ARoS, Moesgaard Museum, Louisiana og Musikkens Hus for at se, hvordan man kan styrke bestyrelsens rolle. Sundheds- og Kulturforvaltningens bemærkninger: Vedtægtsændringerne består i en opdatering af beskrivelsen af formål og ansvarsområde samt en ændring af bestyrelsessammensætningen: 9. Museets bestyrelse, sammensætning, udpegning m.v Museets bestyrelse består af 5-8 medlemmer, der leder institutionen og er ansvarlige for, at institutionens drift til enhver tid er i overensstemmelse med gældende lovgivning og til enhver tid gældende administrative forskrifter De 5 medlemmer udpeges efter nedenstående principper: 2 medlemmer udpeges af Aalborg Byråd 1 medlem udpeges af Erhverv Norddanmark 1 medlem udpeges af Utzon Fonden 1 medlem udpeges af Kunstens personale. Ovennævnte medlemmer af bestyrelsen vælges for 4 år ad gangen, og valgperioden er sammenfaldende med den kommunale valgperiode. Utzon Fondens plads i bestyrelsen er betinget af samarbejdsaftalen med Utzon Center A/S Bestyrelsen skal udpege 1-3 yderligere medlemmer til bestyrelsen med supplerende kompetencer for en 2-årig periode. Det tilstræbes, at bestyrelsen til sammen repræsenterer kunstfaglig, ledelsesmæssig, økonomisk og juridisk indsigt samt viden inden for forskning, markedsføring og bruger/oplevelsesbaseret innovation. Med slankningen af bestyrelsen reduceres antallet af medlemmer udpeget af Aalborg Kommune fra 4 til 2, og de kommunalt udpegede medlemmer kan udgøre en forskellig andel af den samlede bestyrelse. Det afhænger af, hvor stor bestyrelsen ender med at være, idet den jf. vedtægterne kan være på mellem 5 og 8 medlemmer. De nye vedtægter tænkes at skulle træde i kraft 1. januar 2018, således at udpegning kan finde sted i forbindelse med konstituering af det nye byråd. kl Side 29 af 36

13 Bilag: Byrådet Udkast til nye vedtægter for KUNSTEN Sammenstilling af nugældende vedtægter og forslag til nye vedtægter for KUNSTEN kl Side 310 af af 336

14 Punkt 4. Godkendelse af Natura 2000-handleplaner By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender By- og Landskabsforvaltningens behandling af de høringssvar, som er indkommet ved den offentlige høring af Forslag til Natura 2000-handleplaner , samt godkender de endelige Natura 2000-handleplaner Mariann Nørgaard var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Kirsten Algren var fraværende. kl Side 11 af af 336

15 Sagsbeskrivelse Forslag til Natura 2000-handleplaner har været i offentlig høring i perioden 20. oktober 15. december De endelige handleplaner skal offentliggøres senest den 20. april Handleplanerne udmønter de statslige Natura 2000-planer, som blev offentliggjort den 20. april Aalborg Kommune har andel i 6 Natura 2000-områder. Handleplanerne er udarbejdet i tæt samarbejde med de kommuner, som vi deler områderne med, og der er udarbejdet én handleplan pr. område. Behandling af indkomne høringssvar i offentlighedsfasen er ligeledes sket i samarbejde med nabokommunerne. Hver kommune er ansvarlig myndighed for gennemførelse af de dele af handleplanen, der dækker kommunens geografiske område, dog undtaget de skovbevoksede fredsskovspligtige arealer, som Miljøstyrelsen er myndighed på. Offentlige lodejere som f.eks. Naturstyrelsen kan vælge at gennemføre den statslige Natura 2000-plan i egne drifts- og plejeplaner. Aalborg Kommune har modtaget i alt 5 besvarelser til handleplanforslagene, og desuden har nabokommunerne fået høringssvar, som alene vedrører handleplanlægningen i deres del af de fælles Natura områder. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (nu Miljøstyrelsen) har sendt bemærkninger til alle seks handleplaner og én indsigelse, som vedrører planen for område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Aage V. Jensen Naturfond og Friluftsrådet har sendt bemærkninger til planen for område nr. 17 Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov. Agri Nord har sendt bemærkninger om handleplanlægningen og indsatsen i Natura 2000-områderne generelt og bemærkninger vedrørende Lille Vildmose. Endelig har en privatperson sendt bemærkninger angående løse hunde og katte i områderne. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning har gjort indsigelse mod, at handleplanen for område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal ikke tilstrækkeligt beskriver den indsats, der skal ske for fjordterne og dværgterne. Forvaltningen har været i dialog med styrelsen, og det er aftalt, at indsigelsen frafaldes, hvis Aalborg Kommune undersøger mulighederne for afgræsning af 2 holme i Limfjorden, og at kommunernes vurdering af, at der ikke kan laves specifik indsats for dværgterne, fremgår af planen. Forvaltningen har udarbejdet en hvidbog med resumé af de indkomne høringssvar og forslag til besvarelse af dem samt indstilling til den politiske behandling af høringssvarene. Bilag 1: Hvidbog med kommunernes behandling af høringssvar. Bilag 2: De høringssvar, som Aalborg Kommune har modtaget fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Agri Nord, Friluftsrådet, Aage V. Jensen Naturfond og Svend Nielsen, Vodskov. Bilag 3-8: Natura 2000-handleplanerne. kl Side 212 af af 336

16 Bilag: Byrådet Bilag 1 - Høringssvar Natura 2000-område nr. 14 (Hvidbog) Bilag 2 - Samlet PDF over høringssvar (Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning) Bilag 3 - Handleplan Natura område nr. 14 Bilag 4 - Handleplan Natura 2000-område nr. 15 Bilag 5 - Handleplan Natura 2000-område nr. 17 Bilag 6 - Handleplan Natura område nr. 18 Bilag 7 - Handleplan Natura område 19 Bilag 8 - Handleplan Natura 2000-område nr. 218 kl Side 313 af af 336

17 Punkt 5. Godkendelse af udviklingsstrategi og miljøvurdering for Stigsborg Havnefront samt udviklingsplan for 1. etape By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender udviklingsstrategien for Stigsborg Havnefront og udviklingsplanen for 1. etape som grundlag for investorafsøgning samt kommune- og lokalplanlægning, og den sammenfattende redegørelse til miljøvurderingerne af de tre forslag fra parallelopdraget for Stigsborg Havnefront. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Kirsten Algren var fraværende. kl Side 14 af af 436

18 Sagsbeskrivelse Aalborg Kommune og Aalborg Havn A/S har ønsket at udarbejde en udviklingsplan for Stigsborg Havnefront, som vist på kortet ovenfor. Udgangspunktet for arbejdet har været den vision for Stigsborg Havnefront, som blev politisk vedtaget i maj Der blev i perioden 16. juni 17. oktober 2016 afholdt et parallelopdrag, hvor tre tværfaglige rådgiverhold udarbejdede forslag til udviklingsplaner. De tre hold var Effekt, Transform+Sleth og Vandkunsten. I byrådets møde den 12. december 2016 (punkt 13) blev det besluttet at benytte Team Vandkunstens hovedgreb som grundlag for udarbejdelsen af en endelig udviklingsplan for Stigsborg Havnefront herunder en detaljeret plan for første etape. Der har været afholdt borgermøder om Stigsborg Havnefront den 6. april 2016 og den 3. november 2016, og der afholdes et igen den 23. marts 2017, hvor borgere får lejlighed til at høre om planerne og stille spørgsmål. Formål og baggrund Nu fremsendes en overordnet udviklingsstrategi for hele Stigsborg Havnefront til politisk godkendelse sammen med en detaljeret udviklingsplan for byudviklingens 1. etape. Formålet med udviklingsstrategien er at sætte den overordnede retning for byudviklingen. Udfordringerne er store og tidsperspektivet rækker langt. Ingen kender konjunkturer, marked, teknologi, behov og arkitektur om 20 til 30 år. Derfor er der med strategien lagt vægt på at skabe et byplanmæssigt og økonomisk robust men også dynamisk - skelet for områdets udvikling. Hensigten er, at udviklingsstrategien sammen med den detaljerede plan for 1. etape skal skabe grundlag for afsøgning af investorer til dannelse af et udviklingsselskab samt være afsættet for udarbejdelsen af kommuneplantillæg og lokalplan for 1. etape. Udviklingsstrategiens indhold kl Side 215 af af 436

19 Udviklingsstrategien sætter fokus på Stigsborg havnefront som en sammenhængende del af midtbyen omkring fjorden. Intensionen er, at udviklingen af Stigsborg Havnefront på én gang skal skabe sin egen fortælling, supplere de øvrige havnefronter og samtidig drage nytte af erfaringerne fra udviklingen af dem. Ambitionen er også, at Stigsborg Havnefront skal være et mønstereksempel på fremtidens bæredygtige og SMAR- TE bykvarter. Konkret udfoldes fire delstrategier: 1. Aalborg ved fjorden 2. Grøn, blå og smart 3. Levende og unik 4. Urbant boligkvarter. Desuden beskriver udviklingsstrategien en række retningsgivende principper for indholdet af fremtidige planer, hvad angår bebyggelse, mobilitet, byrum og landskab. Indholdet af udviklingsplanen for 1. etape Området øst og nordøst for Aalborg Kommunes forvaltningsbygning på Stigsborg Brygge afgrænses som byudviklingens 1. etape. Udviklingsstrategiens planprincipper er for dette delområde udmøntet i en mere detaljeret plan. Planen er udarbejdet i en nøje afvejning mellem intentionerne om den gode by og økonomisk realiserbarhed. Udviklingsplanen for 1. etape tegner konturerne af et delområde, som kan blive et centralt omdrejningspunkt for hele Stigsborg Havnefront. Her tænkes skole, innovative erhverv og lokale butikker integreret i et urbant boligkvarter. Endvidere er det intensionen, at den rekreative cirkelbro Ringen og fjordparken skal være vigtige attraktioner for 1. etape. Miljøvurdering Aalborg Kommune har miljøvurderet parallelopdragets tre alternative forslag til udviklingsplaner jævnfør Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. De tre miljørapporter er nu udbygget med én sammenfattende redegørelse. Her beskrives, hvordan de modtagne bemærkninger mv. er taget i betragtning, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, hvorfor disse planer er valgt på baggrund af de tre vurderede alternativer, og hvordan kommunen vil overvåge de væsentlige påvirkninger af planen. Økonomi Aalborg Kommune er sammen med Aalborg Havn de primære grundejere på Stigsborg Havnefront og har således væsentlige økonomiske interesser i byudviklingen samt væsentlige udgifter forbundet med planlægning og klargøring af området. Intensionen er at etablere et udviklingsselskab i samarbejde med private investorer, som får til opgave at varetage grundejerinteressen. kl Side 316 af af 436

20 Bilag: Byrådet Udviklingsplan for 1 etape af Stigsborg Havnefront Udviklingsstrategi for Stigsborg Havnefront Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering af udviklingsplaner for Stigsborg Havnefront kl Side 417 af af 436

21 Punkt 6. Godkendelse af lokalplan Boliger, Fyrkildevej, Smedegård (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender lokalplan endeligt med nedenstående ændringer. Forslag til ændringer i lokalplan For at sikre mulighed for en fleksibel og hensigtsmæssig indretning af garager og carporte anbefaler By- og Landskabsforvaltningen, at indsigelse vedrørende byggefelternes størrelse imødekommes gennem en mindre tilretning af kortbilag 2: - Dybden på byggefelter til garager øges fra 12 til 16 m øst for Fyrkildevej, vest herfor øges de med 1 m. - Indpasning af byggefelter til garager i 2 etager justeres (samme omfang). Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Kirsten Algren og Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 18 af af 536

22 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 10. november 2016 (punkt 5) Magistratens møde 21. november 2016 (punkt 7) Byrådets møde 28. november 2016 (punkt 5). Forslaget har været offentliggjort i perioden 7. december 2016 til og med 1. februar Link til digitale planer Lokalplan Oversigtskort Formål og baggrund Lokalplanens formål er at muliggøre omdannelse af det eksisterende boligområde ved Fyrkildevej gennem en kombineret indsats med renovering og fortætning. Indsatsen skal skabe flere forskellige boligtyper og boformer i området, herunder en ny type erhvervsboliger, som er boliger med tilknyttet erhvervsareal til f.eks. kontor, værksted eller lignende ikke miljøbelastende erhverv, der er foreneligt med delområdets hovedformål, boliger og rekreative formål. Den administrative organisering af erhvervsboligerne er under udarbejdelse og skal godkendes særskilt af kommunen. kl Side 219 af af 536

23 Med lokalplanen lægges vægt på at højne såvel æstetik, kvalitet og funktionalitet af bebyggelse og friarealer, således at området gøres attraktivt for en bredere beboer- og brugerskare. Lokalplanens indhold Lokalplanen omfatter den 3. og sidste renoverings-etape i Himmerland Boligforenings helhedsplan for Kildeparken 2020, der i alt omfatter 3 boligafdelinger. Der er tidligere godkendt lokalplaner for helhedsplanens 2 øvrige renoverings-etaper for afdelinger ved hhv. Blåkildevej og Ravnkildevej, hvor renoveringsarbejderne pågår. Den samlede helhedsplan gennemføres med støtte fra Landsbyggefonden og Aalborg Kommune og er særskilt godkendt af byrådet. Afdelingen ved Fyrkildevej rummer i dag ca. 420 almene boliger. I forbindelse med renoveringen er der mulighed for at øge det samlede antal boliger til ca. 470, bebyggelsesprocenten vil dog kun stige fra ca. 35% til ca. 37%. Hovedindholdet i Fyrkildevejs omdannelse er således ombygning af den eksisterende bebyggelse, og det er primært i det sydlige område, mellem Astrupstien og Sundheds- og Kvartershuset, at lokalplanen giver mulighed for fortætning med nybyggeri, herunder mulighed for påbygning af en 3. etage med tagboliger. Det er også i dette område, der gives mulighed for indpasning af erhvervsboliger, som nabo og hængsel til det fremtidige Tornhøj Bydelscentrum ( kickstart-området ) omkring Astrupstien og tunnelen ved Humlebakken. Boligområdet har en markant grøn karakter, og i arbejdet med lokalplanen er det derfor vægtet højt at sætte rammer for en omdannelse, der også understøtter bebyggelsens landskabelige kvaliteter. Området vejbetjenes internt fra Fyrkildevej, der er tilsluttet Humlebakken mod syd. Lokalplanen giver mulighed for en fremtidig forlængelse af Fyrkildevej mod nord/vest med tilslutning til Ravnkildevej. Derved vil vejen få ny betydning som forbindelse for kørende trafik, på tværs af Kildeparken. Intentionen bag er at give muligheder for at understøtte bydelens interne mobilitet, og i den sammenhæng at understøtte mere liv og dermed mere tryghed i det offentlige rum. Ophævelse af lokalplan og byplanvedtægt Lokalplanområdet er delvist omfattet af Lokalplan Sundhedshus, Fyrkildevej, Smedegård, godkendt den 14. juni Lokalplanen udlægger området til erhvervsformål. Ved den endelige godkendelse og offentliggørelse af Lokalplan ophæves Lokalplan i sin helhed. Lokalplanområdet er endvidere delvist omfattet af byplanvedtægt nr. 32 vedrørende et område syd for Smedegårdsvej, vedtaget den 26. februar Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af tæt-lavog etageboliger. Ved den endelige godkendelse og offentliggørelse af Lokalplan ophæves Byplanvedtægt nr. 32 inden for det område, der er omfattet af Lokalplan Miljøvurdering Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til miljøscreeningen og sin afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Erhvervsstyrelsen 2. COWI, Visionsvej 53, 9000 Aalborg, p.v.a. bygherre, Himmerland Boligforening A/S 3. Ditte Marie Fosmann & Joakim Fernström, Rebildparken 31, 9220 Aalborg Øst Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkning fra Erhvervsstyrelsen vedrørende kommunen skal huske at opdatere kommuneplanens bilag M, med hensyn til øget boligrummelighed. kl Side 320 af af 536

24 Svar: Taget til efterretning 2. Indsigelse fra COWI p.v.a. bygherre vedrørende behov for diverse justeringer af byggefelter til garager. Svar: Imødekommet. Jævnfør den seneste projektudvikling er der opstået behov for mindre justeringer af byggefelternes dybde mv. De ønskede justeringer vurderes ikke at medføre negative konsekvenser med hensyn til udformning og kvaliteten af omkringliggende veje og pladser. 3 a. Indsigelse fra Ditte Marie Fosmann & Joakim Fernström vedrørende indretning af erhverv, der kan give støjgener. Svar: Delvist imødekommet. Den nye type erhvervsbolig er en bolig, som i forbindelse med renoveringen gives mulighed for at få påbygget et mindre erhvervsareal, tiltænkt eksempelvis kontor, cykelværksted eller lignende formål, som jf. kursivteksten i bestemmelse 3.1 skal være foreneligt med delområdets hovedformål: boliger og rekreative formål. Lokalplanens mulighed for at indrette erhvervsboliger vurderes derfor ikke at påføre området miljømæssige gener, herunder øget støjbelastning, ud over de positive: Flere levende og inviterende facader ud mod strøget mellem Astrupstien og den kommende Sundhedsplads, og lidt flere servicetilbud til gavn for lokalområdet og besøgende. 3 b. Indsigelse fra Ditte Marie Fosmann & Joakim Fernström vedrørende mulighed for forlængelse af Fyrkildevej og eventuel senere tilslutning til Ravnkildevej. Svar: Ikke imødekommet. Bebyggelserne i Kildeparken og naboområder er oprindeligt indrettet ud fra et princip om at adskille de bløde trafikanter fra biltrafikken. Bevæggrunden var at øge trafiksikkerheden for de bløde.i dag er man blevet opmærksom på, at der desværre også følger nogle mindre heldige og utilsigtede konsekvenser med, når der konsekvent arbejdes med et system af overordnede veje, i kombination med blinde, interne forsyningsveje til boligerne. Herunder at lokalområdets sammenhængskraft svækkes, f.eks. fravælger mange den lokale dagligvarebutik, da (om-)vejen ofte leder forbi indkøbs- og servicetilbud, som ligger på vejen længere væk fra lokalområdet. Forskning viser samtidig, at mindre færdsel og liv i det offentlige rum giver en øget oplevelse af utryghed, når man færdes i det offentlige rum. Det er derfor en generel ambition i forbindelse med fremtidig byudvikling og omdannelse i Aalborg Øst at arbejde på at styrke en mere sammenbindende intern infrastruktur, der samtidig kan understøtte og sammenbinde områdets lokale bydelscentre og mødesteder. I den forbindelse er det vigtigt, at veje og forbindelser baserer sig på et shared space-princip, dvs. veje og forbindelser indrettes, så forskellige former for trafikanter trygt kan færdes sammen, dette med et særligt fokus på trafiksikkerheden for de bløde trafikanter. Konkret i forhold til muligheden for forlængelse af Fyrkildevej og evt. tilkobling til Ravnkildevej er muligheden endvidere i tråd med den godkendte helhedsplan bag renoveringen af hele Kildeparken 2020, hvor ambitionen bl.a. er, at moderniseringen skal medvirke til at bebyggelserne åbner sig mere op mod og hægter sig på den omgivende by. Jf. lokalplanens bestemmelser 8.2 og 8.3 om Fyrkildevej sikrer lokalplanen, at der skal etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger, og at der ved en eventuel forlængelse af Fyrkildevej skal etableres afskærmende beplantning mod nabo-grønningen. Dermed burde en eventuel forlængelse af vejen ikke ødelægge eksisterende udfoldelsesmuligheder for områdets beboere eller skabe mindre trafiksikre forbindelser. Kommunen er enig i indsigers pointe vedrørende behovet for fortsat at have fokus på at flere tilskyndes til at vælge cyklen frem for bilen - såvel i lokalområdet, som i hele Aalborg kommune. kl Side 421 af af 536

25 Bilag: Byrådet Forslag til Lokalplan Boliger, Fyrkildevej, Smedegård Indsigelser i samlet PDF kl Side 522 af af 536

26 Punkt 7. Godkendelse af ændring af tegningsbemyndigelsen for pligtlån til boligindskud Familie- og Socialudvalget indstiller, at byrådet godkender, at pligtlån til boligindskud i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen kan bevilges af de ydelses- og socialmedarbejdere, som arbejder med fagområdet, at at hidtil gældende tegningsbemyndigelser på området samtidigt ophæves, og der skal føres ledelsestilsyn med pligtlån til boligindskud. Magistraten anbefaler indstillingen. Hans Henrik Henriksen var fraværende. Beslutning: Godkendt. Kirsten Algren, Mads Duedahl og Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 123 af af 236

27 Sagsbeskrivelse Familie- og Socialudvalget indstiller, at man fremover ændrer kompetencen sådan, at rådgivere kan bevilge pligtlån. Jf. boligstøtteloven skal kommunen yde lån til beboerindskud (såkaldt pligtlån) til borgere, som flytter i en almen bolig. Det er et krav, at boligen er opført og taget i brug efter den 1. april Der kan ydes lån til både lejligheder og enkeltværelser. Der kan ikke ydes lån til en almen ungdomsbolig uden selvstændigt køkken. Kommunen skal som hovedregel yde pligtlån, hvis en borger og dennes husstands indkomst er lavere end den fastsatte grænse på kr. (2016). Hvis der er børn i husstanden, forhøjes dette beløb med kr. (2016) for hvert barn til og med fire børn. Hvis borgeren søger til et enkeltværelse er indkomstgrænsen: kr. (2016) om året. Hvis der er børn i husstanden, forhøjes dette beløb med kr. (2016) for hvert barn til og med fire børn. Pligtlånene udgør ca. 80% af alle indskudslån. Lånene er mindre end kr. De fleste lån vedrører bolig til unge studerende og omhandler et beløb på gennemsnitlig kr. Et fåtal af sagerne omhandler ældreboliger som er dyrere. Der arbejdes på, at sagsgangen skal gøres mere elektronisk. Det vil betyde, at rådgiver modtager ansøgning og behandler denne, udarbejder et udkast til gældsdokument og bevillingsskrivelse, sender et advis til teamleder, som skal tjekke samt medunderskrive bevillingsdokumentet. Slutteligt skal teamleder sende et advis til den pågældende rådgiver om, at pligtlånet kan bevilges, og herefter kan rådgiver færdiggøre sagen. Det vurderes at være tidsbesparende for både borgere, boligorganisationer og rådgivere, hvis kravet om ledelsespåtegning ophæves. Dette skal også ses i lyset af den markante stigning i antallet af bevillingssager, siden fagområdet blev overdraget ved etableringen af Ydelses- og socialcentret i Det vil også være et skridt på vej til opfyldelse af Aalborg Kommunes digitale strategi, og den interne proces, som allerede er i gang, hvis formål er at gøre hele sagsgangen elektronisk. Fagsystemet til beboerindskudslån kan i dets nuværende version ikke håndtere elektroniske ledelsespåtegninger, hvorfor der arbejdes delvist med papirsager. Såfremt den enkelte rådgiver kan færdiggøre sagen i én sagsgang, vil det betyde en mere elektronisk og smidigere sagsbehandling, som i sidste ende kommer borgerne til gode ved hurtigere behandling af de ofte hastende ansøgninger om beboerindskudslån. Af opgørelsen fra Ydelses- og socialcentret fremgår det, at der blev bevilget disse lån i årene År Kautionslån Pligtlån Pligtlån ældreboliger Pligtlån flygtninge I alt indskudslån Aalborg Kommunes eksterne revisionsselskab PwC ser ingen problemer i, at kommunen ændrer kompetencen, således rådgiver fremover har kompetencen. Området vil blive fulgt tæt via ledelsestilsyn for at sikre lovgivning efterleves samt ensartet praksis. Der er udarbejdet et ledelsestilsynsskema, som er godkendt af Revisionsselskabet PwC. kl Side 24 af af 236

28 Punkt 8. Godkendelse af ændring af tegningsbemyndigelsen for garantiforpligtelser vedr. kautionslån til boligindskud Familie- og Socialudvalget indstiller, at byrådet godkender, at garantiforpligtelser vedr. kautionslån til boligindskud i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen kan påtegnes af de ydelses- og socialmedarbejdere, som arbejder med fagområdet, at at hidtil gældende tegningsbemyndigelser på området samtidigt ophæves, og der skal føres ledelsestilsyn med garantiforpligtelserne vedr. kautionslån til boligindskud. Magistraten anbefaler indstillingen. Hans Henrik Henriksen var fraværende. Beslutning: Godkendt. Kirsten Algren, Mads Duedahl og Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 125 af af 236

29 Sagsbeskrivelse Familie- og Socialudvalget indstiller, at man fremover ændrer tegningsreglerne sådan, at rådgivere kan påtegne garantiforpligtelser vedr. kautionslån til boligindskudslån. Jf. boligstøtteloven kan kommunen garantere for indskudslån (kautionslån) til borgere, som ikke er berettiget til beboerindskudslån. Det kan for eksempel være, hvis boligen er taget i brug før den 1. april det kan også være hvis borgerens indkomst ligger over grænsen for pligtlån. Kautionslån udgør ca. 1/5 af beboerindskudslånene. Lånene er mindre end kr. De fleste lån vedrører bolig til unge studerende og borgere med lav husstandsindkomst (for eksempel kontanthjælpsmodtagere) med behov for en billig bolig. Lånene omhandler et beløb på gennemsnitlig kr. Et fåtal af sagerne omhandler ældreboliger, som er dyrere, men hvor borgers husstandsindkomst overstiger grænsen for at få pligtlån. Der arbejdes på, at sagsgangen skal gøres mere elektronisk. Det vil betyde, at rådgiver modtager ansøgning og behandler denne, udarbejder et udkast til kautionsdokumentet, sender et advis til teamleder, som skal tjekke, udskrive kautionsdokument, få rådgivers underskrift og selv underskrive dokumentet, som herefter skal scannes og lægges på sagen. Slutteligt skal teamleder sende et advis til den pågældende rådgiver om, at lånet kan bevilges, og herefter kan rådgiver færdiggøre sagen. Det vurderes at være tidsbesparende for både borgere, boligorganisationer og rådgivere, hvis kravet om ledelsespåtegning ophæves. Det vil også være et skridt på vej til opfyldelse af Aalborg Kommunes digitale strategi, og den interne proces, som allerede er i gang, hvis formål er at gøre hele sagsgangen elektronisk. Fagsystemet til beboerindskudslån kan i dets nuværende version ikke håndtere elektroniske ledelsespåtegninger, hvorfor der arbejdes delvist med papirsager. Såfremt den enkelte rådgiver kan færdiggøre sagen i én sagsgang, vil det betyde en mere elektronisk og smidigere sagsbehandling, som i sidste ende kommer borgerne til gode ved hurtigere behandling af de ofte hastende ansøgninger om beboerindskudslån. Af opgørelsen fra Ydelses- og socialcentret fremgår det, at der blev bevilget disse lån i årene : År Kautionslån Samlet antal beboerindskudslån Aalborg Kommunes eksterne revisionsselskab PwC ser ingen problemer i, at kommunen ændrer kompetencen, således rådgiver fremover har kompetencen. kl Side 26 af af 236

30 Punkt status/afrapportering på strategien "Tryg Aalborg - en mere tryg kommune" Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Byrådet godkender, At følgende udgør 3. Status/afrapportering på strategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune gældende for perioden fra den 13. februar 2016 til den 20. januar 2017, herunder at Aalborg Kommune tilslutter sig Nordic Safe Cities Charter, at supplere Tryg Aalborg en mere tryg kommune med endnu 3 tryghedsfremmende indsatser. Indsatserne er følgende: Tryghedsambassadører, Demensindsatser og Projekt En Vej Ind, og at der i 2017, arbejdes hen mod en Version 2 Tryg Aalborg en mere tryg kommune som beskrevet. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Kirsten Algren, Mads Duedahl og Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 127 af af 1036

31 Sagsbeskrivelse I 2013 indgik magistrat og politiledelse et samarbejde om en mere tryg kommune i Aalborg. Strategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune blev resultatet heraf. Strategien løber i byrådsperioden Status/afrapportering foregår én gang årligt på fællesmøde mellem politiledelse og magistrat. Idet der i 2017 ikke afholdes fællesmøde mellem magistrat og politiledelse, forelægges denne afrapportering Magistraten og politiledelsen selvstændigt. Afrapporteringen forelægges ligeledes byrådet. Samarbejdet er organiseret i en styregruppe, tovholdergruppe, planlægningsgruppe og de enkelte indsatsgrupper. Tovholdergruppen består af styregruppe og tovholdere for den samlede strategi, Planlægningsgruppen består af alle parter i organiseringen. Indsatsgrupperne er de enkelte indsatsers samarbejdsfora. Planlægningsgruppen mødes to gange årligt og gennemgår Politiets Tryghedsindeks, status på indsatserne, formidling, måling og andre aktuelle emner. Tovholdergruppen og indsatsgrupperne mødes efter behov. Strategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune skal ses i sammenhæng med Nordjyllands Politi og Aalborg Kommunes øvrige strategier og tryghedsfremmende indsatser. Tryg Aalborg en mere tryg kommune er nu øget fra 8 til 12 tryghedsfremmende indsatser, der favner en bred tilgang til tryghed. De otte oprindelige indsatser i strategien, foretager årligt en afrapportering af status og aktiviteter, der er foretaget det forgangne år. Indeværende status/afrapportering indeholder en kort sammenskrivning af afrapporteringerne fra indsatsområderne. De detaljerede afrapporteringsskemaer er vedlagt i bilag. Politiets Tryghedsindeks Politiets Tryghedsindeks udkommer årligt og anvendes som en overordnet indikator på udviklingen af trygheden i strategiperioden. Tryghedsindekset udkom i december 2016 og viste, at trygheden i Nordjylland er høj. Trygheden i Aalborg Kommune, for 2016, er fortsat højt. 89,5 procent svarer, at de føler sig trygge i deres nabolag mod 89 procent i 2015 og 87 procent i Aalborg er dermed kun overgået af Århus når det gælder tryghed i de 5 største byer i Danmark. I de to særligt udsatte boligområder i Aalborg Kommune, er der et lille fald i trygheden. Selvom dette fald ikke er signifikant, så vil den tryghedsskabende indsats Tryg Bydel samskabe for at få fastholdt den høje grad af tryghed. Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning, at de to kl Side 28 af af 1036

32 områder, fra 1. januar 2017, ikke længere er på listen over særligt udsatte boligområder (liste over ghettoområder). Politiets Tryghedsindeks kan ses her: Kendskab til Tryg Aalborg en mere tryg kommune Der arbejdes løbende, i fællesskab på tværs af organiseringen, med at tilføre viden/koordinere/samarbejde og udbrede kendskabet til strategien gennem foredrag, arrangementer, møder mv. I 2016 kan nævnes følgende eksempler: - Beredskabet for antiradikalisering i Aalborg og hermed også "Tryg Aalborg - en mere tryg kommune" er blevet medlem af Kommunenetværket Nordic Safe Cities. Det er Nordisk Ministerråd, der arbejder for fælles nordiske løsninger, der står bag Programmet Nordic Safe Cities. Nordic Safe Cities har til formål at skabe større tryghed i Norden ved at forhindre radikalisering og voldelig ekstremisme. Kommunerne skal bruge netværket til at udvikle indsatsområder, der kan bidrage til at forstærke den enkelte kommunes strategi, løse fælles udfordringer og indhente viden og ideer fra forskere, eksperter, civilsamfund og kolleger på tværs af de nordiske grænser. Kommunenetværket Nordic Safe Cities vil udarbejde og underskrive en håndbog, som omfatter en vision om at bekæmpe radikalisering og ekstremisme, konkrete tiltag, som skal implementeres i kommunerne, og en klar strategi for vejen frem i Borgmester Thomas Kastrup-Larsen skal holde tale på møde i Nordic Safe Cities den 7. marts Talen skal omhandle, hvorledes der i Aalborg arbejdes for en mere tryg kommune, og hvorledes Aalborg forebygger radikalisering og voldelig ekstremisme. Styregruppen foreslår Magistraten og byrådet, at Aalborg Kommune tilslutter sig Nordic Safe Cities Charter. Nordic Safe Cities Charter er igangsat af Nordisk Ministerråd. Ved at tilslutte sig Nordic Safe Cities Charter bliver kommunen medlem af Sikre byers nordiske netværk. Man tilkendegiver hermed, at arbejde for at skabe trygge og sikre kommuner for alle borgere. Der er fokus på samarbejde og samskabelse om sikkerhed, tillid, tolerance, modstandskraft og tryghed i et bredt og helhedsorienteret perspektiv. Netværket er for politiske beslutningstagere og praktikere og der er mulighed for, at deltage i diverse aktiviteter og vidensdeling. Det vil ligeledes være muligt at invitere civilsamfundet til at deltage i aktiviteterne. Det koster ikke noget at være medlem af Nordic Safe Cities Charter. - Landsbyggefonden anbefaler samarbejde med Tryg Aalborg i forbindelse med tryghedsskabende indsatser Tryghed og trivsel i De Boligsociale Helhedsplaner i Aalborg. - Strategien og hjemmesiden for Tryg Aalborgs en mere tryg kommune er på Det Boligsociale Danmarkskort, et interaktivt kort der indeholder boligsociale initiativer og kommunale indsatser som inspiration til andre kommuner - Tryg Aalborg har, via vicepolitiinspektør Henrik Skals, anbefalet ansøgning til TrygFonden omkring brug af termiske kameraer langs havnefronten, for at styrke sikkerheden og hermed trygheden. - Nordjyllands Beredskab indgår fremadrettet i samarbejdet i indsatserne Tryg Bydel og Tryghedsvandringer, samarbejdet forventes udvidet. - Vi har haft besøg fra Grønland og Sverige, af repræsentanter fra henholdsvis det grønlandske politi og fra Det svenske Kriminalpræventive Råd de ønskede inspiration om Trygt Natteliv. Der har efterfølgende været omtale af indsatsen Et trygt Natteliv i Brå Kriminalitetsforebyggende Råds blad i Sverige. kl Side 329 af af 1036