Der er brug for mere idealisme i dansk politik

Transkript

1 Idealister efterlyses Notat fra Cevea, 25. september 2009 Cevea Teglværksgade 27, 2100 København Ø Tlf ud af 4 danskere mener, der er brug for mere idealisme i dansk politik. Det viser en ny undersøgelse, Interresearch har gennemført for tænketanken, Cevea i. Dansk politik er blevet kedelig, konservativ og visionsløs, og 82 % efterspørger idealistiske politikere til at forny den politiske debat. 74,2 % af danskerne erklærer sig meget enige eller enige i, at der er brug for mere idealisme i dansk politik og flere idealistiske politikere. Det viser en nye undersøgelse, som tænketanken Cevea har fået foretaget blandt danskere. Kun 11,2 % er uenige i dette udsagn. Der er brug for mere idealisme i dansk politik Andelen af vælgere, der er enige i ovenstående udsagn? Andelen af vælgere, der er enige og meget enige i ovenstående udsagn i august 2008 og 2009? Meget uenig; 1,4% Uenig; 9,8% Ved ikke; 14,6% Meget enig; 25,6% 75% 70% 74,2% 65% 70,0% Enig; 48,5% 60% Sammenlignes dette års undersøgelse med en lignende undersøgelse, som Interresearch foretog for Cevea sidste år, viser det sig, at efterspørgslen efter idealisme i dansk politik er steget med 4,2 procentpoint fra august 2008 til august Særligt andelen af danskere, der er meget enige i, at der er brug for mere idealisme i dansk politik er steget. I august 2008 erklærede 17,9 % sig meget enige i udsagnet, mens tallet i dag er 25,6 %. Der er således sket en stigning på 7,8 procentpoint.

2 Side 2 af 5 Behov for idealistiske meningsdannere Den politiske debat er blevet kedelig, konservativ og visionsløs, og det reagerer danskerne på. Alt for mange politikere og øvrige meningsdannere løber ukritisk efter den almindelige mening og enten kan de ikke eller tør ikke sætte en anderledes dagsorden med udgangspunkt i egne idealer. Målingen viser, at 8 ud af 10 danskerne mener, at der er brug for idealistiske politikere til at forny den politiske debat. Kun hver tiende erklærer sig uenige i dette udsagn, mens de sidste 9 % svarer ved ikke. Tænketanken Cevea uddelte sidste år i samarbejde med dagbladet Politiken og den liberale netavis 180grader prisen årets idealist Her kunne alle danskere stemme på den person, de mente, fortjente prisen efter indstilling fra et kompetent dommerpanel. Den tidligere PET-chef og meningsdanner Hans Jørgen Bonnichsen løb med prisen foran tegneren Kurt Westergaard, fotografen Jacob Holdt, advokaten Knud Foldschack og læge Inge Genefke. Ikke en eneste politiker var at finde blandt de 5 topscorere. Der er brug for idealistiske politikere til at forny den politiske debat Andelen af vælgere, der er enige i ovenstående udsagn? Meget uenig 1% Uenig 8% Ved ikke 9% Meget enig 22% Enig 60% Gennem de sidste ti år har man i dansk politik kunne se en tendens til, at en del af de politikere, der dominerer den politiske debat i dag, tænker mere på genvalg end på at forandre samfundet efter bestemte idealer. Det bekræftes i undersøgelsen, hvor 64 % af respondenterne er meget enige eller enige i, at de fleste politikere fører i dag politik efter, hvad de tror, vælgerne gerne vil høre frem for, hvad de selv mener, der er brug for. Målingen bekræfter det paradigmeskifte, som er forekommet i moderne politik indenfor de sidste år, hvor fokus er flyttet fra udbud til efterspørgsel. Det betyder ifølge bl.a. professor i politisk markedsføring Margaret Scammell, at politikerne i stigende sætter fokus på den kortsigtede behovstilfredsstillelse hos vælgerne. Siden efterlønsindgrebet i 1998 har danske politikere i høj grad tøvet med at forslå politik, de selv mener der er behov for medmindre vigtige vælgergrupper mener det samme.

3 Side 3 af 5 Efterlønsgaranti-sagen har ifølge de fleste iagttagere været grundlæggende for kontraktpolitikkens indførsel, der senere blev cementeret af statsminister Anders Fogh Rasmussen. I dag er kontraktpolitikken i en eller anden udstrækning grundlaget for de politiske dispositioner, og det viste sig også tydeligt, da S og SF i august 2009 fremlagde skatteudspillet Fair Forandring med løfter om ikke at røre ved indkomstskatten, boligskatten og rentefradraget i den næste valgperiode. Partilederne er ikke de store idealister Partilederne for de seks største partier i Folketinget er ifølge danskerne heller ikke de store idealister. De fleste danskere mener, at de ledende politikere kun i nogen grad eller i mindre grad er idealister. Eksempelvis mener kun 6,7 % af danskerne, at statsminister Lars Løkke Rasmussen i høj grad er idealist. 13 % svarer det samme om oppositionens statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt. Ingen af de to ledende skikkelser i dansk politik kan tilnærmelsesvis få prædikatet idealist snarere det modsatte. Hele 46,8 % af respondenterne giver således udtryk for, at Lars Løkke Rasmussen i mindre grad eller slet ikke er idealist. Det er syv gange så mange som dem, der mener, at han i høj grad er idealist. De største idealister blandt partilederne i dag er, ifølge undersøgelsen, Pia Kjærsgaard og Villy Søvndal. 31,4 % af danskerne mener således, at DF-lederen i høj grad er idealist og 30,4 % svarer det samme om SF-lederen. Værst står det til for den nuværende statsminister og partilederen hos Det Radikale Venstre. I hvilken grad mener du, at følgende partiledere er idealister? Andelen af vælgere, der mener, at følgende partiledere i høj grad er idealister Pia Kjærsgaard 31,4% Villy Søvndal 30,4% Helle Thorning- Schmidt 13,0% Lene Espersen 12,2% Margrethe Vestager 10,7% Lars Løkke Rasmussen 6,7% 0,0% 20,0% 40,0% 60,0% 80,0% 100,0% Historisk er den mest idealistiske statsminister, ifølge danskerne anno 2009, socialdemokraten Anker Jørgensen. Han var kendt som en mand af folket, der talte et

4 Side 4 af 5 sprog man kunne forstå, havde klare idealer og en politisk vision. 25,6 % af danskerne mener, at Anker Jørgensen var den mest idealistiske statsminister, mens Thorvald Stauning kommer ind på andenpladsen med 12,6 % af stemmerne ii. Idealistiske politikere kan give fremgang for deres parti De partier med de største idealister i spidsen altså DF og SF står også til at få den største fremgang ved næste valg ifølge den seneste måling Greens analyseinstitut iii. SF står til en fremgang på 7,2 procentpoint og DF står til at forsætte deres fremgang ved de sidste valg med yderligere 1,9 procentpoint. Der er ikke nødvendigvis nogen kausal sammenhæng, men idealisme-undersøgelsen indikerer, at partierne gør klogt i at sætte fokus på idealisme. 3 ud af 4 danskere mener nemlig, at der er brug for mere idealisme i dansk politik og noget tyder på, at det også kan føre til vælgermæssig fremgang. Det betyder naturligvis ikke, at vælgerne nødvendigvis skifter parti fra Det Radikale Venstre til Dansk Folkeparti, fordi Pia Kjærsgaard er en større idealist, da vælgerne tager stilling til, hvilke idealer det pågældende parti tror på. Idealisme er selvfølgelig kun godt, hvis idealerne på ismen også er det. De fleste vil formentlig mene, at Hitler og Stalin var idealister, men de færreste, at disse totalitære former for idealisme var at foretrække. Men i dag truslen fra totalitære idéer som nazisme og stalinisme er stort set fraværende, er det naturligt, at danskerne efterlyser mere idealisme i politik. Når tidens politikere forlader idealerne til fordel for magt og enkeltsagspolitik, er der brug for nye idealister. Konklusion Der er brug for flere idealistiske meningsdannere, der kan forny den politiske debat og sætte grundlæggende visioner til diskussion. Cevea mener, at idealismens iltmangel i den politiske debat er et demokratisk problematisk, fordi den blokerer for, at vi kan tage de helt afgørende og langsigtede samfundsmæssige diskussioner omkring den stigende ulighed, markedsgørelsen af den offentlige sektor og den fremtidige finansiering af velfærdssamfundet. Alt dette bliver stående i skyggen af Burka-forbud, Muskelhunde og andre enkeltsager så længe vi ikke har idealister, der kan formulere visioner og ideer om fremtidens Danmark. Derfor bidrager tænketanken selv til udviklingen af idealistiske meningsdannere gennem intensive uddannelsesforløb i demokrati, ideologi og meningsdannelse. Sidste år udvalgte og uddannede Cevea for første gang 25 unge idealister, og det langsigtede mål er at uddanne en hel generation af idealistiske meningsdannere. Hvert år udbyder Cevea en meningsdanneruddannelse, der skal ruste unge idealister til at deltage i den politiske debat. Gennem intensiv undervisning bliver de udfordret på deres idéer og får redskaberne til at sætte en dagsorden i medierne. Over 6 weekender får de undervisning af landets dygtigste professorer, journalister, politikere og kunstnere. Helt konkret lærer de studerende at kommunikere deres idealistiske budskaber gennem debatindlæg, analyser, taler, kunst, aktiviteter og kampagner. Lige nu Cevea studerende til dette års meningsdanneruddannelse, og der forventes igen at blive rift om pladserne. Sidste år sendte 87 unge idealister motiverede ansøgninger til tænketanken i håb om at blive blandt de 25 optagne, og Cevea måtte pga. af det høje ansøgertal afvise mere end 2 ud af 3 ansøgere.

5 Side 5 af 5 Kontaktoplysninger Notatet er udarbejdet af Louise Johansen, assisterende analyseleder for Cevea. Yderligere spørgsmål vedrørende notatet kan rettes til: Jens Jonatan Steen, direktør, [email protected], tlf Anders Dybdal, uddannelsesleder, [email protected], tlf i Metode Analyseinstituttet interresearch a s har stået for afvikling af undersøgelsen og bearbejdning af data. Dataindsamlingen er foregået via Interresearch Panelet. Panelet er repræsentativt for befolkningen i Danmark. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 25. august 2. september Det elektroniske spørgeskemaværktøj defgo.net er blevet anvendt til indsamlingen af data. Efter endt dataindsamling er der renset ud for de besvarelser, som ej er fuldendte. I alt har deltagere afgivet en fuld besvarelse Hvor der har været små skævheder i data i forhold til den danske befolkning, er data blevet vejet på variablene køn, alder og uddannelse i forhold til tal fra Danmarks Statistik. Samtidig er der blevet vejet på valgresultatet fra Svarmulighederne Andet parti, Stemte ikke, Stemte blankt, Havde ikke stemmeret og Vil ikke svare har dog vægten 1. Data er repræsentativ på disse variable. Efter at data er blevet vejet er antallet af besvarelser ii Disse data blev indsamlet i februar 2009 af Interresearch for Cevea efter samme metode som ovenstående. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden februar Efter endt dataindsamling er der renset ud for de besvarelser, som ej er fuldendte. I alt har deltagere afgivet en fuld besvarelse. Hvor der har været små skævheder i data i forhold til den danske befolkning, er data blevet vejet på variablene køn og alder i forhold til tal fra Danmarks Statistik ( Samtidig er der blevet vejet på valgresultatet fra 2007 ( Svarmulighederne Andet parti, Stemte ikke, Stemte blankt, Havde ikke stemmeret og Vil ikke svare har dog vægten 1. Data er repræsentativ på disse variable. Efter at data er blevet vejet er antallet af besvarelser iii Meningsmåling gennemført af Greens Analyseinstitut for Dagbladet Børsen, d. 4. september 2009