Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Transkript

1 Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede kandidater, der fik plads i Folketinget havde 15,5 pct. en ikke-akademisk uddannelse, mens 31,5 pct. havde en akademisk uddannelse. Af de 804 opstillede folketingskandidater, havde 45 pct. en akademisk uddannelse. Så samtidig med, at denne gruppe, udklækket fra universiteterne, havde klart bedre kort på hånden, når det handler om at få en plads i Folketinget, støtter de politiske partier altså også op om tendensen til elitestyring. FIGUR 1: OPSTILLEDE FOLKETINGSKANDIDATERS UDDDANNELSESNIVEAU VALGET % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Man kan ikke just påstå, at partierne med deres udvalgte kandidater, bakker op om bred politisk repræsentativitet i det danske Folketing. Det skal understreges, at der intet er galt med lange akademiske uddannelser. Problemet med, at de politiske partier opstiller 45 pct. akademikere til folketingsvalget er, at den erfaring og de perspektiver, som Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T E. jjs@cevea.dk Forfatter Ane Theodora Sørensen og Pil Berner Strandgaard, praktikanter E. ats@cevea.dk Notat Tema: Demokratisk deltagelse Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 folketingskandidaterne besidder, bliver enormt ensidet. De har aldrig ledet en produktionsvirksomhed, plejet en patient eller muret en væg op og kan af gode grunde ikke helt sætte sig ind i, hvilke udfordringer man står over for i disse erhverv. Derfor kan vores repræsentative demokrati heller ikke være tjent med, at 45 pct. af de opstillede kandidater ved folketingsvalget i september, besidder stort set samme snævre viden og erfaringer fra de samfundsvidenskabelige uddannelser. Måske bliver det glemt, at klogskab ikke alene kan siddestilles med akademisk uddannelse. Som figur 1 ovenfor viser, er der ingen tvivl om, hvor kandidaterne med en længerevarende uddannelse står placeret. Den næstmest repræsenterede gruppe, er kandidaterne med en mellemlang videregående uddannelse, som fylder 25 pct. Partiernes kandidater er langt fra repræsentative Radikale Venstre er værst Hvis vi ser på kandidaterne (jf. figur 2), som de enkelte partier har valgt at stille op i hele Danmark, ligger Radikale Venstre i toppen med 63 pct. akademikerkandidater. Herefter kommer Socialistisk Folkeparti med 56 pct. og Socialdemokratiet med 55 pct. akademiske kandidater. S og SF, som historisk set repræsenterede arbejderne, må med de mange akademiske kandidater siges at have mistet fordums position, som rent arbejdsparti. FIGUR 2: ANDELEN AF OPSTILLEDE AKADEMISKE FOLKETINGSKANDIDATER I PARTIERNE VALGET ,00 63,19 60,00 50,00 54,85 46,95 55,79 42,65 48,67 49,08 45,00 40,00 30,00 20,00 21,34 22,52 10,00 0,00 A B C F I K O V Ø I alt % Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti er de partier, som har færrest opstillede akademikerkandidater. Der er henholdsvis 21 og 23 pct. akademikere blandt de to partiers opstillede kandidater. Her skal det selvfølgelig tilføjes, at Kristendemokraterne ikke i forrige valgperiode fik valgt nogen kandidater ind i Folketinget. Derudover har de hverken medlemstal eller partiorganisation, der ligner de andre partier. Kristendemokraterne er derfor på sin vis, en undtagelse sammenlignet med de øvrige partier. 2

3 Og selvom Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti med deres 21 og 23 pct. akademikerkandidater har langt færre end de andre partier, så er de stadig langt mere akademiserede end den generelle befolkning, hvor der kun er 7 pct. akademikere. Hvis man sammenligner uddannelsesniveauet mellem den generelle danske befolkning og de folkevalgte på Christiansborg, så er der flest danskere, 38 pct. som har en erhvervsfaglig uddannelse, mens kun 11 pct. af folketingskandidaterne har en erhvervsfaglig uddannelse. Næststørst er gruppen, der blot har en grundskoleuddannelse. 24 pct. af den danske befolkning drejer det sig om, mens det samtidig kun er 2 pct. af folketingskandidaterne, der udelukkende har en grundskoleuddannelse. Sjælland er fyldt med akademikersnuder Hvis vi samlet set ser på de fire kredse i København, opstiller de i gennemsnit 56 pct. akademikere overfor Jyllands fire kredse, som i gennemsnit opstiller 36 pct. akademikere. Det billede afspejles også i de enkelte kredse, som vises i figur 3. FIGUR 3: ANDELEN AF OPSTILLEDE AKADEMIKERE I KREDSENE VALGET ,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Københavns Storkreds fører med 68 pct. akademikerkandidater, mens Vestjyllands Storkreds uddeler valgkort, med knap 32 pct. akademikere. Vestjyllands Storkreds er den kreds, der ved valget opstillede færrest akademikere. Og kloakmesteren, der tidligere er omtalt, som den eneste med dette erhverv overfor de 365 akademikere, var én af Vestjyllands Storkreds kandidater. 3

4 I København er arbejdernes repræsentanter akademikere Et overraskende mønster viser sig, når vi ser på Socialdemokratiets kandidater i Københavns Storkreds. Kun én enkelt er ikke akademiker 92 pct. af kandidaterne har universitetsuddannelse. I det parti, som oprindeligt skulle forestille at være Danmarks arbejderparti. Socialistisk Folkeparti er i Københavns Storkreds også godt med, når mønsteret skal optegnes. Her er det nemlig 11 ud af 13 kandidater, som har en akademisk uddannelse. I København Omegns Storkreds fører Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Konservative Folkeparti sig godt frem. 75 pct. af deres kandidater er akademikere. Og Socialistisk Folkeparti følger godt efter, når fem ud af deres otte kandidater er akademikere. Der er ikke længere, så mange arbejdere i København, som der var engang. I dag er 21,5 pct. af københavnerne akademikere. Men der er stadig langt fra 21,5 pct. hos den generelle befolkning til de 68 pct. blandt folketingskandidaterne. I andre dele af landet er antallet af akademikere lidt lavere, men forskellen er stadig markant. F.eks. er 5,9 pct. af nordjyderne akademikere, mens 46,5 pct. af deres opstillede kandidater er det. Dobbelt så stor chance for akademikere Samlet set tegner der sig et billede af, at partierne i landets ti kredse ved valget 2011 favoriserede kandidater med akademisk baggrund. Akademikerkandidaterne er klart overrepræsenterede. Andelen af akademikere (45 pct.) blandt de 804 opstillede kandidater, er dog mindre sammenlignet med andelen af akademikere, der blev valgt ind i Folketinget (64 pct.). Så ikke nok med, at akademikerne har større chance for at blive opstillet som kandidat, er sandsynligheden for, at vælgerne sætter kryds ved deres navn, endnu større. Mens 31,5 pct. af de opstillede akademiske kandidater blev valgt ind i Folketinget, var det kun 15,5 pct. af de opstillede ikkeakademiske kandidater. Akademisk uddannede kandidater har dobbelt så stor chance for at blive valgt til Folketinget Herved, er der som akademiker dobbelt så stor chance for, at blive valgt ind i Folketinget, end hvis du har en anden type uddannelse. Og resultatet kan undre, når det kun er 7 pct. af danskerne, der faktisk har en akademisk uddannelse. Men samtidig må det tilføjes, at partierne hjælper godt på vej, ved at bekræfte denne tendens. Selvom det er danskerne der bestemmer, hvilke kandidater der gør sig fortjent til en plads i Folketinget, er det dog partierne der bestemmer, hvem vælgerne kan vælge i mellem. Og bemærkelsesværdigt er det alligevel, hvis vi f.eks. ser på de kandidater, der er blevet valgt ind for Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre i Københavns Storkreds. For hvert af partierne, er der valgt tre kandidater ind. Heraf har to ud af de tre ikke har en akademisk uddannelse. 4

5 Fair løsning og helst inden næste valg Partierne har et ansvar for at give vælgerne noget godt at vælge i mellem. Når de skal rekruttere nye politikere, må de sørge for at dyrke de uprøvede politikerspirer med anden erhvervsfaglig baggrund, i stedet for at ekskludere bestemte grupper. Som det er nu, hvor et valg kan komme når som helst, og valgkampene ofte varer år og måneder, er det langt nemmere for studerende at føre valgkamp. Og denne mængde fritid og fleksibilitet har rengøringsdamen eller lederen for en lille virksomhed bare ikke. Derfor kunne det være et skridt på vejen med faste valgperioder, som skulle sikre, at folk med almindelige 8-16 jobs får lige muligheder for på forhånd, at planlægge en valgkampagne. Til sidst må der sikres en større politisk assistance, med flere politiske rådgivere på Christiansborg, så det herved bliver nemmere at tilgå det politiske system uden en kandidatgrad. Disse tre forslag kunne være en del af den Fair Løsning, som vi må arbejde for, hvis vi vil have vores repræsentative demokrati på rette kurs igen. 5