Jesu lære og den store strid

Transkript

1 7 TIL SABBATTEN 13. FEBRUAR 2016 Jesu lære og den store strid Ugens vers Introduktion Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Når vi tænker over den store strid som et tema, har vi ofte en tendens til at tænke i store, altomfavnende begreber. Vi ser den store sammenhæng. Det kan kaldes en metaberetning, en fortælling, der omfatter og forklarer en stor del af virkeligheden i modsætning til en lokal beretning eller historie, som forklarer noget, der er mere begrænset i sit omfang. Fx er fortællingen om Paul Reveres ridt en lokal fortælling i modsætning til den større og mere omfattende beretning om hele den amerikanske revolution. Men selv om den store strid er omfattende, og universelt afgørende ting står på spil, foregår den dagligt her på jorden, i vores egne liv. Den viser sig i den måde, hvorpå vi forholder os til Gud, til fristelser og til andre mennesker. Ligesom menneskers dagligdag til tider i stor grad påvirkes af de større og vigtigere politiske og økonomiske forhold, påvirkes vi alle sammen også af den store strid. I denne uges bibelstudium vil vi se på nogle af Jesu lærdomme på nogle meget elementære og praktiske områder, mens vi alle midt i den store strid kæmper for at blive klar over og følge Guds vilje. Ugens tekster Matt 11,29 Rom 4,1-6 Matt 13, Matt 7,21-27 Jak 2,17 Matt 7,1-5 68

2 SØNDAG 7. FEBRUAR 2016 Mange former for hvile Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle (Matt 11,29). Hvordan kan det bringe hvile for vores sjæle at tage hans åg på os? Dette tilbud peger på en personlig dimension midt i det meget større tilbud fra Jesus om at befri folk fra fjendens magt. Hans ord er faktisk tilpasset fra Jeremias, som lovede folket hvile for deres sjæle, hvis de vendte tilbage til deres fædres religion i stedet for at følge de omkringliggende landes hedenskab (Jer 6,16). Begrebet hvile er meget omfattende i Bibelen. Det begynder med Gud selv. Han hvilede efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte (1 Mos 2,2). Hans hvile indvarslede en sabbatshvile, som blev fejret ugentlig. Hvile blev også fejret i løbet af året ved de årlige fester (fx 3 Mos 16,31), hvert syvende år, sabbatsåret med en sabbatshvile for landet (2 Mos 23,11) og hvert 50. år i jubelåret, hvor slaver blev frigivet og al gæld eftergivet (3 Mos 25,10). Guds folk kunne hvile, når Gud selv var til stede iblandt dem (2 Mos 33,14); de havde fred til alle sider (1 Kong 5,4), og ingen fjender truede dem (5 Mos 25,19). De kunne nyde fred og hvile i det land, Gud gav dem (Jos 1,13), især da de vendte tilbage fra deres landflygtighed og fangenskab (Jer 30,10). Man nød også hvile ved at vise gæstfrihed over for fremmede (1 Mos 18,4) og i et stabilt familieliv (Ruth 1,9; Ordsp 28,17). Men under fangenskab har Guds folk ingen hvile (2 Mos 5,4-5: Klag 1,3). De ugudelige har ligesom det oprørte hav ingen ro (Es 57,20). Den eneste hvile, disse mennesker kan se frem til, er døden og graven (Job 3, ). Åb 14,11 indeholder også en kraftig advarsel om manglende hvile for dem, der i de sidste tider står på den forkerte side i den store strid. Den hvile, Jesus tilbyder, er en meget omfattende gave. Den indbefatter sabbatten, hvor vi kan sætte tid til side for at være sammen med Skaberen. Kristi tilbud om hvile accepterer vores fortabte situation og genopretter os på alle måder. Og når vi snubler, som vi alle gør, har vi stadigvæk forsikringen om et hvilested ved Frelserens side. Til at tænke over Ud over sabbatten, hvordan kan vi lære at nyde den hvile, Gud tilbyder os? Hvordan finder vi hvile for vores sjæle i Jesus? Se også Rom 4,

3 MANDAG 8. FEBRUAR 2016 At så og høste Teamaet med den store strid er underforstået i Jesu lignelse om sædemanden. Listen over fire slags reaktioner på evangeliets budskab antyder, at der er mere en kun gode og onde mennesker i verden. Tilværelsen er meget mere kompliceret end det; så vi må være forsigtige med, hvordan vi behandler dem, der tilsyneladende ikke reagerer på evangeliet på den måde, vi synes, de skulle. Matt 13,3-8 Matt 13,18-23 Hvordan kan vi tydeligt se den store strids virkelighed i denne beretning? Kampen om menneskenes sjæle er virkelig, og fjenden benytter ethvert middel til at vende mennesker bort fra frelsen. Ellen White skriver fx i forbindelse med den sæd, der faldt ved vejen: Satan og hans engle er til stede der, hvor evangeliet forkyndes. Medens engle fra Himlen forsøger at få Guds ord til at gøre indtryk på hjerterne, står fjenden på sin post for at tilintetgøre dets virkning. Med en iver, der kun finder sit sidestykke i hans ondskab, prøver han at modarbejde Guds Ånds gerning. Mens Kristus drager sjælen med sin kærlighed, forsøger Satan at bortlede det menneskes opmærksomhed, som er blevet påvirket til at søge Frelseren. (Ellen White, Lys over hverdagen, 1. bind, s ). Vi kunne spørge: Hvorfor kunne bonden ikke være mere påpasselig og ikke spilde såsæd ved at kaste den på vejen? Hvorfor kunne han ikke have været mere omhyggelig med at fjerne stenene? Hvorfor fjernede han ikke mere ukrudt? Når vi sår evangeliets sæd, er den menneskelige indsats altid begrænset. Vi er nødt til at så allevegne. Det er ikke op til os at dømme, hvad der er god eller dårlig jord. Tilstedeværelsen af ukrudt viser os kun, at vi ikke er i stand til at forhindre det onde i at dukke op selv på de mest uventede steder. Høstens herre arbejder i baggrunden og sørger for, at alle, der kan blive frelst, bliver det. Vi skal gøre vores arbejde og lære at have tillid til, at han gør sit. Til at tænke over Hvordan kommer denne lignelses virkelighed til syne i vores hverdag? Hvorfor ser vi, at nogen nydøbte medlemmer forsvinder igen? Eller at andre slet ikke har nogen interesse i evangeliet? Eller at nogle bliver solidt grundfæstet i troen? 70

4 TIRSDAG 9. FEBRUAR 2016 Byg på klippen Spørgsmålet om, hvor vi står i den kosmiske strid, der foregår omkring os, bliver gjort meget personlig i lignelsen om manden, der byggede sit hus på klippen. Matt 7,21-27 Hvorfor er denne lignelse skræmmende? Hvad kommer du til at tænke på, når du forestiller dig denne historie? Hvor er klippen, og hvor er sandet? For nogle mennesker findes sand kun på stranden; men denne historie har sandsynligvis intet at gøre med et hus ved vandet. Det er mere sandsynligt, at det handler om de blide bakker, på hvis skråninger de fleste af datidens landsbyer var bygget. Jesus beskriver to huse; det ene er bygget på overfladen, mens det andet har en sokkel, der hviler på klippen (Luk 6,48). Det er ikke muligt at se forskel på de to huse, når de er færdigbygget, indtil regnet begynder at falde højere oppe i bakkerne, og en oversvømmelse kommer brølende ned igennem dalen. For den ene af husbyggerne er dette ikke noget problem, for hans hus er solidt grundfæstet; men for den anden er det et stort problem. Uden en sikker grundvold er huset, der kun er bygget oppe på overfladen, et let offer for de hvirvlende vandmasser. Jesus fortalte denne lignelse, fordi han vidste, hvor meget vi mennesker bedrager os selv. Der foregår en alvorlig kamp, og uden hjælp har vi ingen mulighed for at overleve. Jesus kaldes Klippen, fordi han sejrede over det onde. Denne personlige kamp mod det onde kan vindes, men kun hvis vi bygger vores liv solidt på ham. Og vi kan kun bygge på ham ved at være lydige mod ham. Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen (Matt 7,24). Så enkelt er det. Uanset hvor stor rolle tro spiller, siger Bibelen, at tro uden gerninger er død (se Jak 2, ), og i denne lignelse ser vi, hvor død den virkelig er. Til at tænke over Læs Matt 7, At uddrive dæmoner i Jesu navn eller profetere i hans navn er tegn på en eller anden form for tro. Men hvilken skæbne fik disse mennesker? Tænk over hvilken grundvold dit eget hus er bygget på. Hvordan kan du vide, hvad svaret er? 71

5 ONSDAG 10. FEBRUAR 2016 Døm ikke Jesus holdt sin Bjergprædiken forholdsvis tidligt i sit offentlige arbejde. Denne tale var revolutionerende. For det første fortalte han almindelige mennesker, at de havde værdi og var salige i Guds øjne (Matt 5,3-12), at de var salt (Matt 5,13) og lys (Matt 5,14-16) to højt skattede fornødenheder. Han talte om Guds lovs betydning (Matt 5,17-19), men advarede samtidigt mod at forsøge at gøre indtryk på andre ved vores egne gode gerninger (Matt 5,20). Dernæst gjorde Jesus det klart, at moral afgøres af, hvad vi tænker, ikke kun ved vores handlinger (Matt 5,21-28), selv om vi også må vogte vores gerninger (Matt 5,29-30). Når vi læser hele denne prædiken igennem, ser vi, at Jesus indbefattede alt, der har med den menneskelige tilværelse og personforhold at gøre (se Matt 5-7,27). Matt 7,1-5 Hvordan kommer den store strids virkelighed til syne i disse vers? Hvordan ser vi vekselspillet mellem godt og ondt? Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. Tro ikke, at I selv er bedre end andre mennesker, og gør ikke jer selv til deres dommere. Da I jo ikke kan skelne, hvad der ligger til grund for en sag, er I ikke i stand til at dømme et andet menneske. I dømmer jer selv ved at kritisere ham; for det viser, at I er i ledtog med Satan, brødrenes anklager. Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv! Dette er vor opgave. (Ellen White, Jesu liv, s. 221). Da Jesus sagde til sine tilhørere, at de ikke skulle dømme, lagde han vægt på to vigtige pointer. Det første er, at grunden til vi dømmer andre er, at vi selv gør nøjagtigt det samme, som vi fordømmer (Matt 7,1-2). Vi fjerner opmærksomheden fra os selv og sikrer os, at alle andre omkring os ser på den person, vi fordømmer, fremfor på os. Den anden pointe, Jesus pegede på, var, at det problem, vi ser hos vores bror eller søster, tit kun er en brøkdel i sammenligning med vores eget problem et problem, vi måske ikke engang selv er klar over. Det er så let at se en lille splint i deres øjne; men vi er ikke i stand til at se den store bjælke i vores egne. Til at tænke over Hvad er forskellen på at dømme en person og at dømme det rigtige eller forkerte i vedkommendes handlinger? Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem disse to ting? 72

6 TORSDAG 11. FEBRUAR 2016 Jeg er med jer alle dage Matthæus afslutter sit evangelium med nogle af de mest opmuntrende ord, Jesus sagde: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende (Matt 28,20). Hvilken betydning bør dette have rent praktisk i vores liv, i vores kampe, nederlag og skuffelser, også når vi føler, at Gud har svigtet os? Det er interessant, at Matthæus begynder sit evangelium med tilsvarende ord. Efter at have opremset hele slægtstavlen, og efter gengivelsen af englens besøg hos Maria og Josef, forklarer Matthæus, at det barn, der skulle fødes, var Immanuel, Gud med os (Matt 1,23). Gud gav løftet: Jeg vil være med dig/jer mange gange i Bibelen. Han lovede at være med Isak (1 Mos 26,24), Jakob (1 Mos 28,15), Jeremias (Jer 1,8-9) og Israels børn (Es 41,10; 43,5). Mange af disse løfter blev givet i situationer med vanskeligheder og modgang, hvor Guds ord ville have allerstørst betydning. Et lignende vers bruger et tilsvarende udtryk: Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke (Hebr 13,5). Kun et par vers senere tilføjes dette løfte: Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid (Hebr 13,8). Dette løfte findes også adskillige gange. Det kommer faktisk fra den situation, hvor Moses overgiver lederskabet til Josva (5 Mos 31,6.8), og Gud gentager dette løfte til Josva efter Moses død: Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke (Jos 1,5). Da David overgav sit kongedømme til Salomo, fortæller han med de samme ord, at Gud ikke vil lade Salomo i stikken og ikke svigte ham (1 Krøn 28,20). Jesus, som ikke forandrer sig, og som altid er med os, gav en stærk forsikring til vores forfædre i troen. De var udsat for vanskeligheder og prøvelser, og stod over for at skulle møde deres livs største udfordringer; alligevel var de forsikrede om Guds vedblivende tilstedeværelse. Disse løfter er af stor betydning for Kristi kirke i de sidste dage. Læg mærke til den sammenhæng, hvor Jesu løfte om at være med os indtil verdens ende blev givet. Det er knyttet til missionsbefalingen om at gøre folk til hans disciple ved at døbe dem og undervise dem. Så dette er løftets fokus glæden over at frelse mennesker fra at havne på den tabende side i den store strid. 73

7 FREDAG 12. FEBRUAR 2016 Til videre studium Forfatteren Leon Wieseltier skrev om det, han omtalte som en af de mest bedrøvelige historier i verden. Han fortalte om en englænder, han kalder S.B., som havde været blind fra fødslen. Men den gode nyhed var, at da S.B. var 52 år gammel, gennemgik han en hornhindetransplantation, som gav ham synet. For første gang i sit liv kunne S.B. se! Det må have været en fantastisk oplevelse for ham endelig at kunne se den verden, der havde udfoldet sig omkring ham hele hans liv, men som bogstaveligt talt var usynlig for ham. Wieseltier citerer efterfølgende fra den bog, hvor han første gang læste denne fortælling: S.B. syntes, at verden var kedelig, og han var oprørt over afskallende maling og skønhedsfejl... Han lagde mere og mere mærke til tingenes ufuldkommenhed og ville undersøge små uregelmæssigheder og pletter i maling og træværk. Han fandt det meget rystende, for han havde åbenbart forventet en mere fuldkommen verden. Han holdt af klare farver men blev deprimeret, når lyset svandt. Hans depression blev mere og mere udtalt og gennemgribende. Han opgav gradvist en aktiv tilværelse og døde tre år senere. ( Hvor sørgeligt! Selv om det på en måde er svært at forstå, er det egentlig ikke. Vores verden er ødelagt. Den store strid har raset her i omkring seks tusinde år. En sekstusind år lang krig vil medføre en masse ødelæggelse. Og på trods af de mange forsøg på at forbedre denne verdens tilstand, ser det ikke ud til at gå i den rigtige retning. Det kommer faktisk kun til at blive værre. Dette er grunden til, at vi har brug for løftet om frelse, som kun kan gives, fordi Kristus er sejrherre i den store strid, en sejr der blev sikret på korset, og som tilbydes gratis til os alle. Spørgsmål til drøftelse 1. Hvad kan du personligt lære af fortællingen om S.B.? 2. I tirsdagsafsnittet så vi, at de, som sagde: Herre, Herre, har vi ikke gjort dette eller hint i dit navn, troede på Jesus. Men læg samtidigt mærke til det, de fremhævede i deres svar. Hvem fokuserede de på? Hvordan viser svaret på disse spørgsmål, hvorfor de i den grad havde bedraget sig selv? 3. Hvordan kan du takle problemet med en ven eller et familiemedlem, der gør noget indlysende forkert, på en måde, der ikke er fordømmende og heller ikke virker fordømmende? 74

8 DIALOG TIL SABBATTEN 13. FEBRUAR 2016 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Lad klassen lave en oversigt over de større tidsperioder i den store strids historie. Hvordan vil du/i opdele frelseshistorien i epoker? Find valgsituationer i nogle af Jesu lignelser og giv eksempler fra hver lignelse, hvor den enkelte opfordres til at træffe et valg for Gud. Uddybende spørgsmål Vi står alle over for praktiske situationer, hvor vi er mere eller mindre tvungne til at foretage en vis vurdering af andre mennesker, evt af deres arbejde. Hvordan kan en sådan vurdering foretages i lyset af en kristen tankegang? Hvordan kan den undgå at være en dom over andre mennesker eller en fordømmelse, som vi netop er bedt om ikke at fælde? - Har vi lov til at vurdere? Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Tænk over de faktorer, som har bestemt din livssituation. Hvilke større begivenheder, som er sket uden din indflydelse, har haft betydning for den måde, dit liv har udformet sig på? - Sammenlign evt. med tidligere generationer eller historiske perioder, dine forældre eller bedsteforældre. - Er disse faktorer af evighedsbetydning? Gør de nogen forskel ved din rolle i den store strid, for dine personlige valg? - Drøft evt. disse perspektiver med din klasse Jesus inviterer til hvile, til at hvile i tro. Drøft med din klasse, hvilke faktorer i dagligdagen, som besværliggør en sådan hvile. - I hvilke situationer er du/i i stand til at koble af? - Hvilke forhold i dit liv eller følelser og tanker i dit sind skaber forhindringer for, at du kan hvile i tillid til Gud? Tænk over Jesu lignelser. Skriv punkt for punkt nogle af de lærdomme, som de giver dig med hensyn til dit praktiske dagligliv. Baggrund Jesus var ikke den eneste, der underviste ved hjælp af lignelser. Som en litterær form var den udbredt blandt datidens rabbinere. Det var en god pædagogisk metode til at hjælpe elever med at huske og 75

9 DIALOG TIL SABBATTEN 13. FEBRUAR 2016 dermed også til at forstå lærdomme, som eleverne ikke i første omgang forstod betydningen af. Tænk over det Hvordan kan man se en splint hos andre, hvis man selv har en bjælke i øjet? NOTER 76

10 NOTER TIL SABBATTEN 13. FEBRUAR