Borum og Lyngby. Sogneblad Nr. 1 Januar Kreativitet fortsætter i Hellig tre konger. Lokalhistorisk arkiv: sidste onsdag i måneden side 12

Transkript

1 Borum og Lyngby Sogneblad Nr. 1 Januar 2019 Kirkenyt Gudstjenester 2 Nytårshilsen 3 Hellig tre konger 4 Unna-Pernille 6 Kreativ aften i Lyngby 8 Kyndelmisse 13 Fællesjagt i november 16 Kreativitet fortsætter i 2019 side 8 Hellig tre konger Nyt fra foreningerne mm Musik cafeen 9 Når vi sørger 10 Strikkecafeer 11 Lokalhistorisk Arkiv 12 Forårsfest 14 side 4 Lokalhistorisk arkiv: sidste onsdag i måneden side 12

2 DATO Gudstjenester i Borum og Lyngby BORUM KIRKE LYNGBY KIRKE PRÆST Tirsdag 1. januar Nytårsdag Søndag 6. januar Hellig 3 konger Mette Ch. Andersen 11.00* Vini Madsen Søndag 13. januar 9.30 Vini Madsen Søndag 20.januar 9.30 Unna G. Jensen Søndag 27. januar Unna G. Jensen Søndag 3. februar 19.00* Vini Madsen Søndag 10. februar Vini Madsen Søndag 17. februar Unna G. Jensen Søndag 24. februar 9.30 Unna G. Jensen Når gudstjenester er markeret med *, er der yderligere omtale i Sognebladet. Gudstjeneste på Sabro Lokalcenter Søndag d. 8. januar kl i Solskinsstuen, Sognepræst Vini Madsen. I forbindelse med gudstjenesten er der hyggeligt kaffebord. Alle er velkomne og deltagelse er gratis. 2

3 Alle i Borum og Lyngby ønskes et lykkebringende Nytår Det er vores håb at alle er kommet godt over julen Vi vil samtidig benytte lejligheden til at sig tak for det gamle år, og med ønsket om at man vil komme godt ind i det nye år De bedste Nytårshilser fra Borum Menighedsråd Knud N. Mathiesen 3

4 HELLIG TRE KONGERS GUDSTJENESTE MED LYS OG KAGE Søndag d. 6. januar Hellig tre kongers gudstjeneste Borum Kirke kl Hellig tre kongers gudstjenesten er en gudstjeneste med nadver, som vi kender den fra søndag formiddag. Det specielle er, at vi har et hellig tre kongers lys på alteret. Og som eneste salme synger vi Dejlig er den himmel blå. Til gengæld synger vi alle 19 vers i løbet af gudstjenesten Efter gudstjenesten er der våbenhus kaffe kage. I kagen er der er lagt en mandel. Og den, som får mandlen, får en gave. 4

5 Teksten til helligtrekongers søndag, beretningen om de tre visse mænd/de hellige tre konger Mattæus evangeliet kapitel 2, vers 1 flg.: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte:»hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.«da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham:»i Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten: Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel.«Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde:»gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.«da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej. 5

6 Præsentation Fårup- Sabro Kære menigheder i Fårup- Sabro pastorat, samt Lyngby- Borum pastorat. Fra 10. januar er jeg ansat som den konstituerede sognepræst i Mette Charlotte Andersens barselsorlov. Det glæder jeg mig meget til! Jeg kommer lige fra et vikariat i Kristrup, Randers. Hele sommeren var jeg i Skjoldhøj, så jeg er bekendt med flere personer og funktioner i provstiet. Mit navn er Unna-Pernille Gjørup Jensen; jeg er 53 år og fra 15. januar bosat i Aarhus Nord sammen med min mand Peter. Min opvækst var på Fyn, og jeg er vokset ud af de frie grundtvigske sammenhænge, hvilket blandt meget andet har betydet, at jeg en årrække var formand for Silkeborg Højskoleforening. Gennem fjorten år har jeg været præst ikke mindst i Aarhus stift, men også i Haderslev og Aalborg stifter har jeg været præst. Jeg har været i både by- og forstadssogne i Aarhus, Silkeborg, Odder og Vejle, - jeg har været landpræst ved Odder og Silkeborg og i et firesognspastorat i Thy. Endelig har jeg i en årrække været sygehuspræst ved Hammel Neurocenter. 6

7 Ethvert sted har givet mig rige og stærke erfaringer med menneskelivet, som det udfolder sig under Vorherres himmel, i glæde og i sorg, med jubel og med besvær. Det er en stor gave at blive lukket ind i menneskers liv, og hvert møde gør mig både rigere. Og lidt klogere på, hvordan menneskelivet er både et under-ligt og en gåde, sammensat som det er. Desuden er jeg meget optaget af at fortælle, og er nyligt gået i gang med at dygtiggøre mig ved Fortælleakademiet ved Vestjyllands Højskole. Denne individuelle efteruddannelse har Aarhus Stift til min store glæde støttet, og jeg vil således være afsted på to eller tre moduler i den tid, jeg skal være præst hos jer. Jeg håber, I vil have lyst til at drage nytte af min kunnen. At bage brød, læse bøger, løbe og strikke bruger jeg også tid på. Mine tre børn er næsten voksne og alle flyttet hjemmefra, de to piger på 19 og 23 år bor og studerer i Aarhus, min søn på 21 laver musik i København. Unna-Pernille blev jeg døbt i 1965: Unna er et gammelt nordisk navne, der betyder kærlighed. Pernille kommer af Peter, der betyder klippe eller styrke. Det er altså navne med vægt. Kald mig meget gerne Unna eller Unna-Pernille (ikke Pernille ) Jeg glæder mig til at møde jer i det nye år! Unna-Pernille Gjørup Jensen 7

8 Rigtig godt nytår! Vi er klar til at tage fat på en ny sæson: Slip kreativiteten løs i hyggeligt fælleskab Vi syr, strikker, hækler og spiller spil i Lyngby tirsdag d. 8. januar 2019 mens vi får en god snak med vores nærmeste naboer i Lyngby Sognegård kl Alle er velkomne der er altid the og kaffe på kanden. Anne Clemmensen, Lyngby Maria Kragelund, Borum og Kirsten Bønløkke, Lyngby Sæt kryds i kalenderen de følgende tirsdage: 5. februar, 5. marts, 2. april, 7. maj og 4. juni 8

9 Dans julesulet væk sammen med en masse glade borum-folk, samt det lokale the One and Only: EfterIsen EfterIsen spiller fredag den fra kl til i dit Forsamlingshus. Dørene til Forsamlingshuset åbner kl , med byens mest velassorteret bar. Alle i byen er velkomne der skal være rift om pladserne! Der er gratis entré. Musik Cafeen deler et eventuelt overskud ved disse arrangementer ud til kulturelle, sociale eller lignende aktiviteter her i Borum-by. Musik Cafeen er et udvalg under Borgerforeningen. Venlig hilsen Musik Cafeen 9

10 Når vi sørger Sabro Bibliotek tirsdag 6. februar kl. 19 Sorg, tab og trøst - alle har haft det inde på livet, og års erfaring fra arbejdet med udviklingshæmmede, viser, at det naturligvis også gælder for dem. Derfor har socialpædagog Susanne Hollund, Sabro (tidligere Lyngby) og sognepræst Line Rudbeck, Skanderborg skrevet bogen: " Når udviklingshæmmede sørger", ud fra de oplevelser, de har mødt i deres professionelle virke, Sabro Biblioteks Venner har inviteret de to forfattere, og Line Rudbeck fortæller om emnet ud fra bogen. Foredraget vil, ligesom bogen er det, være en blanding af generelle betragtninger om sorg og konkrete historier om tab og trøst. Der er denne aften mulighed for at købe et eksemplar af bogen. Sabros Biblioteks venner arrangerer og der er kaffe, te og kage i pausen. Pris incl. Kaffe/te: 50,- 10

11 Strikkecafeer: Når dette læses er julen forhåbentlig vel overstået og der ligger et helt ubrugt 2019 klar til mange gode ting. En af dem er strikkecafeerne på Sabro Bibliotek. Torsdag den 31. januar kl. 19 er årets første, og de næste følger troligt efter den sidste torsdag i februar og marts, det er den 28. begge gange. Alle er meget velkomne, også nybegyndere, vi er gode til at hjælpe hinanden med strik og hækling, både med ideer og når noget driller. Medbring selv kaffe/te og 20,-, der serveres lidt til kaffen/teen. Nytårshilsner fra Sabro Biblioteks Venner 11

12 12

13 Kyndelmisse i Borum kirke søndag d. 3. februar kl Vi vil denne aften, hvor vinteren vender mod forår, holde gudstjeneste, hvor centrum er Guds kærlighed, der lyser op i ethvert mørke og tænder lys i hjerter i den kolde mørke vintertid. Gudstjenesten vil være en blanding af prædikenfortælling, musik og fællessalmer og sange i et smukt pyntet kirkerum. Herudover vil der man kunne opleve en smuk orgelmotet. Kom og nyd det smukke gamle kirkerum smuk musik de gamle slidstærke og livsnære tekster blomsternes skønhed i det varme lysskær. 13

14 Gå ikke glip af forårsfesten i Borum forsamlingshus! Sæt x d.16. marts 2019 En festlig aften med Middag, underholdning, pynt og bar. Kom og dans Livebandet Ladies night spiller hele natten. Mere info på facebook. Mange festlige hilsner Teaterudvalget. -et udvalg under Borum Borgerforening. 14

15 Mest for børn 15

16 Fællesjagt og velsignede gule ærter søndag den 25. november 2018 Trutteruuuut- trut gjaldede det henover kirkepladsen søndag morges kl hvor Dannebrog samtidig udgjorde en smuk kontrast imod den tunge grå himmel. Gudruns ferme evner på jagthornet fik os for en stund til at glemme den slud som dalede fra oven. Trods kulden formåede Gudrun at blæse jagttraditionen flot i gang. I våbenhusets lune atmosfære stemte vi i med Nu falmer skoven hvorpå Vini læste for os en meningsfuld beretning om vores smukke blå planet som byder på ufattelige gode rammer til trivsel, for de der vil det, og hvor vi jægere er dygtige til at værne om vildtbestanden, som i virkeligheden udgør grundlaget for vores fortsatte eksistens på Jorden. Et Knæk og bræk fra Vini sendte os videre til et flot morgenkaffe-traktement i Kirke huset. Snakken gik livligt henover over dampene fra kaffekopperne, ledsaget af godt brød og en lækker hjemmebagt kringle, så selv Knud havde sine udfordringer med at få forsamlingen til at fokusere på dagens officielle højdepunkt, nemlig årets fællesjagt på kirkens jorder. Iført proper beklædning blev vi igen beriget med tonerne fra Gudruns jagthorn, hvor hun ude på plænen blæste Jagt begynd. Vi delte os i 2 grupper. Peter, Ejgil og Leif placerede sig ned langs det østlige markskel, imens Mark, Rene, Jørgen, Tommy og Erik (begge med dygtige hunde) samt undertegnede gik ned langs vest skellet hvor vi drev Kringlen af. Kringlen er en dejlig oase som i løbet af 2018 er blevet yderligere forskønnet. Så gjaldt det engen som sædvanligvis er et yndet opholdssted for bl.a. fasaner og rådyr, fordi der er en god biodiversitet. Når jægere driver en såt af hænder det ofte at vildtet smutter bagud, og således slipper med skrækken, til god underholdning for alle. En bag post er jægeren der står bagude, ved vildtets nødudgang. I dag var det Jørgen der indtog den plads imens Tommy og Erik drev engen af med deres hunde, og Mark flankerede dem som glidende 16

17 sidepost langs åen. Rene og undertegnede stod helt ude foran, langs engens østlige skel. Dagens vejr var som sagt vådt og koldt så engen var øjensynlig forladt af vildtet som, forståeligt nok, havde søgt ly under granerne. Dog, en hare sneg sig bagud, men blev opdaget af Tommys hund som i fuldt firspring forfulgte haren, der sekunder senere slog en kolbøtte i haglsværmen fra Jørgens gevær. Den velvoksne hare forendte øjeblikkeligt. Vi trampede nordover på marken for at se om der mon sad endnu en hare i sit sæde, men turen opad gav os kun tunge støvler og friske åndedræt. Undervejs stødte vi til Leif, Peter og Eigil som også havde haft en oplevelse med vildt. Der var flere versioner af den oplevelse, så den så vi frem til at få fuldt belyst. Vel retur i præstegårdshaven kunne undertegnede, i rollen som dagens jagtleder, takke for god jagtetik og høj sikkerhed, samt flot skydning og dygtigt hundearbejde. Knud inviterede herpå på hjemmelavede gule ærter med alt hvad man kunne ønske sig af tilbehør. Igen gik snakken livligt og godmodigt, det var fællesskab af bedste skuffe. Men. hvad var det så de 3 gæve jægere havde oplevet langs øst skellet? Få svaret på næste års fællesjagt Fra undertegnede skal der lyde en varm tak til Menighedsrådet, herunder Vini og Knud, Gudrun samt det flittige og nærværende køkkenteam. Vi glæder os til gensynet i november Carsten Kjær Hansen, den 25. november PS: Det blev af forsamlingen besluttet, i enighed, at fællesjagten fremover afholdes den 2. sidste weekend i november. 17

18 Pastorens klumme Vini Madsen I Europa knytter der sig mange traditioner til fejringen af helligtrekonger. Som i Frankrig hvor man spiser la galette des rois. Når nytåret er overstået, kan franskmændene foretage en blid nedtrapning fra julens smoveserier med en anden, næsten lige så gammel tradition. Op til helligtrekonger d. 6. januar mødes familierne om en galette des rois for at trække konger. La galette des rois, kongernes kage, er en flad, rund butterdejskage med fyld af mandelcreme. I Sydfrankrig foretrækker man en version af briochedej med kandiserede frugter og sukat og af form som en kongekrone. Men fælles for kongernes kage er, at den indeholder en lille porcelænsfigur. Og den, der får figuren, bliver dagens konge og smykkes med en krone til minde om de hellige tre konger fra Østerland, som fulgte stjerne til Betlehem for at se det nyfødte Jesusbarn. Men historisk set har skikken med at trække konger alt andet end kristne rødder og rækker tilbage til romernes saturnalier, som også fandt sted omkring vintersolhverv. Under saturnalierne blev den sociale orden midlertidigt sat ud af kraft. Slaverne blev herrer og spiste ved herskabets bord, men under republikken med risiko for at få en hestebønne skjult i en kage. Den, der fik bønnen, blev konge for en dag med ret til at få alle sine ønsker opfyldt. Hvorefter kongen blev taget af dage. 18

19 Efter omvendelsen til kristendommen knyttede kirken traditionen sammen med helligtrekonger. Skikken bredte sig til det bedre selskab, og under Ludvig XIII fik adelsdamerne, der fandt en mønt i kongekagen, det privilegium at blev behandlet som dronning for en dag og desuden bede kongen om nåde i særlige sager. Andre adelsmænd, der ville vise deres gode sindelag, lod til helligtrekonger en fattig dreng sidde med til bords, hvorefter han blev sendt hjem med en betydelig pengegave. Og mere almindelige familier delte kongekagen i så mange stykker, at der blev ét til overs til den første fattige, der bankede på. Da Katarina Medici i 1533 kom til Frankrig for at ægte den franske kong Henrik II, medbragte hun en opskrift på mandelcremen, og med dette delikate fyld blev kongekagen en klassiker i fransk gastronomi. Den dag i dag serveres der kongelig galette for den franske præsident men uden porcelænsfigur, da præsidenten ikke skal tro, han kan blive konge, om end kun for en dag. I Borum og Lyngby kirker er det blevet en tradition, at vi helligtrekongers søndag byder på kage efter gudstjenesten. I kagen er skjult en mandel, og den, der får mandlen, får en gave. Her skal gaven minde os om de gaver, som de hellige tre konger bragte Jesusbarnet. 19

20 Galette des rois Ingredienser 500 g butterdej 100 g smuttede, malede mandler 2 æg +æg til at pensle tærten med 100 g flormelis 75 g blødt smør 1 spsk. rom (kan udelades) 1 mandel/figur/bønne Fremgangsmåde 1. Pisk smørret blødt med et piskeris eller en håndmixer. Bland lidt efter lidt flormelis, de malede mandler, æg og rom i smørret. Det hele blandes godt, indtil man har en ensartet creme. 2. Rul butterdejen ud til to runde plader med hver en diameter på 22 cm. Anbring den ene butterdejsplade på en bageplade dækket af bagepapir. Smør mandelcremen ud på dejpladen og stop 2 cm fra kanten. Anbring den smuttede mandel/figuren/bønnenpå cremen. 3. Pensl de 2 cm kant med lidt vand. Anbring den anden plade butterdej ovenpå. Tryk kanterne omhyggeligt sammen med fingrene, så fyldet ikke løber ud, og lav derefter mønster i kanten med en gaffel. Pensl overfladen med pisket æg og rids et rudemønster heri med en skarp kniv. 4. Bag tærten i ovnen ca. 35 min. ved 200, til den er hævet og gyldenbrun. 20

21 Hvad gør man? Fødsel En fødsel anmeldes digitalt af jordemoderen. Hvis forældrene ikke er gift kan man afgive omsorgs- og ansvarserklæring på senest 14 dage efter fødslen. Se i øvrigt Dåb Kontakt sognepræsten i god tid for ønsket dåbsdato. Dåb med navngivelse skal finde sted senest 6 måneder efter barnets fødsel. Ved dåb skal barnet have 2-5 faddere. Faddernes navne og adresser afleveres til sognepræsten. Før dåben mødes familien med præsten til en samtale om dåben. Navngivelse Navngivelse skal anmeldes digitalt på og skal finde sted senest 6 måneder efter barnets fødsel. Vielse Tid og sted aftales ved henvendelse til sognepræsten. Via borger.dk skal man udfylde en ægteskabserklæring. Herefter modtages en prøvelsesattest fra kommunen, og denne afleveres til sognepræsten ved samtalen før vielsen. Prøvelsesattesten er gyldig i 4 måneder. Evt. kirkepyntning kan aftales med kirketjeneren. Dødsfald Registrering af dødsfald sker på baggrund af lægens dødsattest. Tid og sted for begravelse eller bisættelse aftales med sognepræsten i det sogn, hvor afdøde havde bopæl på dødstidspunktet. Ved dødsfald henvender man sig almindeligvis til en bedemand, som hjælper med de praktiske ting, og som også kan hjælpe med udfyldelse af anmodning om begravelse eller bisættelse. Inden begravelse/bisættelse mødes familien med sognepræsten til en samtale om den kirkelige handling. Normalt tager man medlemskab af folkekirken som udtryk for, at afdøde har ønsket en kirkelig begravelse/bisættelse, ligesom en udmeldelse betragtes som et udtryk for, at der ikke ønskes dette. Navneændring Navneændring skal ansøges på Der opkræves et gebyr, som skal betales før behandling af ansøgningen påbegyndes. Indmeldelse Sker ved skriftlig eller personlig henvendelse til sognepræsten. Er man tidligere døbt med kristen dåb, ser indmeldelsen administrativt ved henvendelse til sognepræsten. Er man ikke tidligere døbt med kristen dåb, sker indmeldelsen i Folkekirken ved dåb. Tid og sted for dåben aftales med sognepræsten Udmeldelse Udmeldelse af Folkekirken skal ske skriftligt til sognepræsten. Når man melder sig ud af Folkekirken fraskriver man sig retten til kirkelig betjening. Derfor bør man ved udmeldelse orientere sine nærmeste pårørende. Samtale Hvis samtale/besøg ønskes er man altid velkommen til at kontakte sognepræsten. Der henvises til personregistrant Anne Aaen Hall, Skjoldhøj kirke, hvis borgere har spørgsmål ang. ovenstående. Anne træffes på konteret i Skjoldhøj kirke mandag fredag 10 13, torsdag tillige Tlf: /

22 Kirken er åben i dagtimerne Lyngby Kirke er åben hver dag fra kl Borum kirke er åben hver dag fra kl fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober. Man kan gå ind i det smukke kirkerum, sætte sig i stilhed, i refleksion eller bøn. Man er også velkommen til at tænde et af fyrfadslysene i lysfadet. Mandag er kirkernes lukkedag Borum og Lyngby kirker er lukket for handlinger mandag Kirkekaffe Efter hver højmesse i Borum Kirke er der kaffe og småkager i våbenhuset. Kirkebil Hvis du bor i Borum eller Lyngby (Harlev-Framlev eller Fårup- Sabro med tilknytning til Borum-Lyngby), er gangbesværet og ikke selv kan komme til gudstjeneste i Borum eller Lyngby, kan du bestille en gratis kirkebil. Hvis du vil bestille kirkebilen, gør du følgende: Ring til tjenestehavende sognepræst senest fredag formiddag (eller to dage før). Vini Madsen, Mette Charlotte Andersen, Fortæl dit navn og hvor du bor. - Kirkebilen kører hjem efter gudstjenesten Du er velkommen til at kontakte sognepræst Vini Madsen ang. kirkebilsordningen. Velkommen Hvis du lige er flyttet til Borum, Lyngby eller Yderup, er du meget velkommen til at kontakte sognepræst Vini Madsen og høre om, hvad kirken kan tilbyde dig. 22

23 Redaktion Lone Hansen, Ulla Hune, Birgit Sørensen, Leif Degn og Vini Madsen. Ansvarshavende: Leif Degn. Deadline for næste Sogneblad d. 20. i hver måned Sognebladet udkommer hver måned dog ikke i juli. Manuskripter Afleveres i A4, skriftstørrelse 18, Word filer eller mindst skriftstørrelse 20, PDF-fil, til Ulla Hune, sognebladet@gefiber.dk og til Lone Hansen, lone.hansen@feldheden.dk Venligst undgå anvendelse af mere end 2-3 billeder pr reportage. Billederne skal være tilpasset Word (max 100 dpi). Relevante links Borum-Lyngby sogne Lokalhistorisk arkiv Borum Borgerforening Borum Forsamlingshus Folkekirken Samlet arrangementsoversigt for Aarhus Vestre provsti: Menighedsrådsmøder Borum: den 10. januar kl Lyngby: den 9. januar kl den 29. januar kl Menighedsrådsmøderne er offentlige 23

24 Kirkernes adresselister Sognepræst Vini Madsen Borum Byvej 4, Borum 8471 Sabro Tlf Træffes efter aftale. Mandag fri. Sognepræst Barselsvikar for Mette Ch. Andersen Unna-Pernille Gjørup Jensen Reginehøjvej 39, 2. tv Århus V Tlf Mail: upg@km.dk Træffetid: tirsdag og onsdag i sognegården, Sabro eller efter aftale. Mandag fri. Graver ved Borum kirke Jørn Hansen Tlf borumgraver@godmail.dk Kirketjener Borum kirke Lise Lajer Tlf Graver ved Lyngby kirke Preben Thomsen Tlf skjoni65@gmail.com Kirketjener Lyngby kirke Majbrit Nørgaard Tlf kirketjener@lyngby-by.dk Kirkeværge Borum kirke Betty Jensen Højagerparken 1, 8471 Sabro Tlf Kirkeværge Lyngby kirke Samuel Møller kirkevarge@lyngby-by.dk Tlf Kirkesanger Borum og Lyngby kirker Christian Lorentzen Tlf geggalo@gmail.com Organist Borum og Lyngby kirker Poul Rosendal Tlf poul_rosendal@hotmail.com Menighedsrådsformand Borum kirke Knud N. Mathiesen Sigridsvej 32, 8220 Brabrand Tlf / kmih@mydsl.dk Menighedsrådsformand Lyngby kirke Dorte Krogh formand@lyngby-by.dk Tlf Sognegården i Lyngby Reservation af sognegården skal ske via mail: udlejning@lyngby-by.dk 24