Fem intense dage i Restaurant Els, Store Strandstræde

Transkript

1 Fem intense dage i Restaurant Els, Store Strandstræde Logistikken i uge 8 var i højsædet, idet Bevaring og Naturvidenskab havde fået til opgave at konservere 3 vægmalerier og et glasloft i Restaurant Els, som ligger i St. Strandstræde i hjertet af København. Restauranten kunne blot være lukket i fem dage, hvorfor konserveringsarbejdet skulle foregå efter en stram tidsplan og med en intens indsats på ganske få kvadratmeter. Arbejdet, som krævede 9 konservatorer, 3 malere, 5 rullestilladser og en kabale, hvor alle arbejdsprocesser og tørretider skulle gå op med rullestilladsernes rokade rundt i restaurantens to lokaler. Bygningen, hvor restaurant Els har til huse i den høje stueetage, blev opført i 1853 af Christian Frederik Bredo Grandjean, og fra begyndelsen af var der indrettet konditori i lokalerne. I året 1853 hærgede en voldsom koleraepidemi København, og mange drømte sig langt væk - måske til sydligere himmelstrøg. Måske derfor blev væggene udsmykket med smukke pompejansk inspirerede malerier af Christian Hetsch. Københavns kendte kunstnere fra eksempelvis Det Kongelige Teater og Kunstakademiet mødtes ofte i konditoriet med byens borgere samt søfolk fra Nyhavn, og blandt stamgæsterne var H. C. Andersen der i øvrigt beærede konditoriet med et digt til indvielsen. Grandjeans gård i Store Strandstræde 3. Lokalerne som de fremstod frem til ca Fotograf ukendt. Siden den oprindelige indretning blev konditoriet mindsket, glasloftet kom til, vægdekorationerne blev kortet af i højden og malet væsentligt op men de skønne kvindefigurer, som svæver i maleriernes midte, i restaurantens store lokale, er i store træk originale. I dag fremstår lokalerne med lyst malet træværk omkring dekorationerne, men man skal forestille sig, at alt træværket oprindeligt har været mørkt malet i røde, grønne og brune nuancer, hvor dekorationerne har illuderet åbninger i en pergola ud mod et solfyldt, italiensk landskab. 1

2 Lokalerne som de fremstod forud for konserveringen. I baggrunden ses glasloftet, hvor den ydre frise er overmalet. Foto: Nationalmuseet, Roberto Fortuna. I restauranten er der to lokaler, og i det store lokale er der i alt seks vægmalerier. At konservere seks vægmalerier på blot fem arbejdsdage ville være praktisk umuligt, så allerede i 2016 blev tre af vægmalerierne konserveret i en første fase. I 2017 var det de sidste tre dekorationsfelter og det smukke opale glasloft, som stod for tur. Undervejs i arbejdet kom der yderligere oplysninger frem om lokalernes historie. Dekorationsfelterne blev udført med oliefarve på papir, som senere blev opklæbet på plader i forbindelse med, at dekorationerne fik ændret format og blev overmalede. Men tidens tand havde nedbrudt dekorationerne, og farven var mange steder stærkt op- og afskallet. Papiret sad heller ikke længere fast på den underliggende plade, og overfladen var dækket af et tykt lag snavs. Eksempel på de talrige opskalninger i vægmalerierne. Eksempel på det snavsede glasloft med trælister, hvor guldet var slidt væk af tidligere tiders rengøring. Ydermere ses frisen, som er overmalet. Glasloftet var også meget snavset, og de forgyldte lister, som fastholder de kvadratiske glasstykker, var temmelig medtagne af tidligere rengøring, hvorfor næsten al guldet var slidt væk. Desuden var glasfrisen, som omgiver glasloftet mod gesimsen, malet over af flere omgange og senest med en grå farve, hvilket gav loftet en forkert fremtoning. 2

3 Konserveringen blev påbegyndt med afrensning; dels af vægmalerierne og dels af glasloftets opale glasstykker. Overfladen på malerierne kunne fint renses af med en rensevæske, og den løse farve blev fastlagt med en vandbaseret lim, der enten blev penslet på overfladen eller sprøjtet ind under papiret med en fin kanyle. Overfladen blev derefter varmebehandlet med varmespartel, hvorefter farvemangler blev udkittet. Farvemanglerne er udkittet. Efterfølgende blev udkitningerne og mangler Retoucheret. Farven blev mættet med en fernis, før malerierne kunne retoucheres med akrylfarve. Afslutningsvis blev malerierne ferniseret med en halvblank akryl fernis med UV filter, som beskytter mod lys- og slidskader. Nationalmuseets konservatorer rensede lofternes glas med vand tilsat sulfo, mens malerfirmaet Nielsen og Kromann stod for slibning og nyforgyldning af trælisterne samt afrensning af de runde befæstningsskruer. Konservatorerne rensede endvidere loftets glasfrise for mange lag maling. Afrensningen blev udført med glasskrabere, efter at malingslagene var blødgjort med brun sæbe, der havde været tildækket med husholdningsfilm natten over. Umiddelbart ville man have forventet, at frisen også ville bestå af opalglas, men under arbejdet viste det sig derimod, at frisen bestod af glasplader af klart glas, der var malet på bagsiden i to sarte beige nuancer. Dette udtryk har dannet en fornem indramning af loftet, og givet det en elegant hvælvet effekt. Denne effekt og fremtoning blev atter frembragt ved afrensningen. 3

4 Malingen blev blødgjort med brun sæbe, hvorefter malingslagene blev fjernet forsigtigt med glasskrabere. Efter afrensningen fremstår glasloftet med en frise i to sarte beige farvenuancer. Men afrensningen blotlage også en overraskelse - nemlig at tre glasstykker i tidens løb var blevet udskiftet. Et af frisens glasstykker var således udskiftet med et stykke røgfarvet glas, mens de to øvrige var erstattet af opal glas. For at opnå et ensartet helhedsindtryk blev det nødvendigt at udskifte disse glasstykker igen med nye glasstykker, som blev malet i samme sarte beige farvetone. Udskiftningen af glasstykkerne gav derved et øjeblik mulighed for at se op på det oprindelige loft, hvor der blev fundet rester af en tidligere loftsdekoration med imitation af en intarsia dekoration, som muligvis blev udført samtidig med, at væggene blev dekoreret. Trælisterne blev nyforgyldt med bladguld. Den oprindelige loftsdekoration var kortvarigt blotlagt grundet udskiftning af tre glasstykker. Frisens farvesætning pirrede nysgerrigheden, hvorfor en lille farveundersøgelse af gesimsen blev udført. Ved de små afdækninger blev der fundet farvespor efter en original bemaling, med dodenkopf og cinnoberrød samt beige farver, hvilket har korresponderet med det oprindelige loft med intarsia-bemaling og ikke som først antaget med glasloftet, som snarere må være blevet opsat i slutningen af 1800-tallet. 4

5 Ønskes det på et tidspunkt at farvesætte hele restauranten i de oprindelige farver samt fremdrage de oprindelige dekorationer fra husets opførelse, skal der dog først udføres en grundig farvearkæologisk undersøgelse, som kan afklare, hvilke farver og dekorationer, der har hørt sammen. Men allerede nu ses det, at der overalt i rummene findes tydelige spor efter oprindelig dekorationer, hvilket vidner om stor detaljerigdom. Således findes der på reolen ved baren tydelige spor af en akantusbort, og på overvæggene ses stafferinger af felterne over bueslagene. Dekorationerne i rummet til venstre for indgangen er nu konserveret, mens loftet er endnu ikke renset. I rummet ved indgangen er opal glasloftet med frise renset, og listerne er nyforgyldte. 5