Seks sfinkser fra taget på Det Kongelige Teater

Transkript

1 Seks sfinkser fra taget på Det Kongelige Teater Det nuværende Kongelige Teater blev opført i årene i klassicistisk byggestil. Teaterbygningen er udsmykket med seks godt to meter høje sfinkser, der sidder og skuer ud over byen, ved tagets kant fordelt på husets fire hjørner og to centralt på husets langsider. Figur 1. Konservator Anders E. Løkkegård i færd med at klargøre en sfinks til nedløftning fra taget.. Sfinkserne er støbt i zink, de er hule og kun nogle få millimeter tykke i godset. Hver skulptur er samlet af mange dele, der er loddet sammen, hvilket er normalt for zinkskulpturer, da det ikke er teknisk muligt at støbe dem af én gang på grund af zinkens særlige metalliske egenskaber. Skulpturerne har altid været bemalet udvendigt bl.a. for at skjule de mange loddesømme, men den nuværende bemaling er ikke den originale. Sfinkserne trængte, efter over hundrede år på teatrets tag, alle til en restaurering, hvilken Nationalmuseets Skulpturværksted har fået i opdrag af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Sfinkserne blev nedtaget i efteråret 2014 i tilknytning til en større restaurering af hele teaterets tag

2 og i første omgang midlertidigt udstillet på Kongernes Lapidarium i København, men er nu bragt til Nationalmuseets konserveringsværksteder i Brede, hvor restaureringen aktuelt pågår. Sfinkserne er så tyndslidte af vejr og vind, at det er nødvendigt at forsyne dem med hver sit indre metalskelet for at stive dem af. Sfinkserne bliver derfor lukket op ved at lodde vingerne af, så det nyfremstillede skelet kan monteres gennem vingehullerne. Figur 2. To af de seks sfinkser på værkstedet med afmonterede vinger, der ses liggende på reolerne i baggrunden. Ud over at få et nyt indre skelet, bliver sfinkserne også renoveret for sprækkede lodninger, korrosionshuller og forskellige andre skader. Ved restaureringen benyttes gennemgående samme håndværksmæssige metoder og materialer, som anvendtes, da sfinkserne blev fremstillet. Sidste led i restaureringen er en ny opmaling. Som grundlag for at udføre denne, er der blevet lavet en farvearkæologisk undersøgelse af sfinkserne i et forsøg på at bestemme, hvilke bemalinger de har haft gennem deres levetid. Resultaterne fra undersøgelsen kan så anvendes til at bestemme den bedst egnede farve til den nye bemaling. Denne udføres med en acrylmaling, da grundige teknologiske studier har vist, at acrylmaling har langt bedre holdbarhed på zink end den oliemaling, der har været anvendt i før hen.

3 Figur 3. Sfinks med den nuværende sølvfarvede bemaling. Links:

4 Undersøgelse af farvelag på sfinkser fra Det Kongelige Teater Der blev kun fundet 3 farvelag ved den farvearkæologiskundersøgelse af alle 6 sfinkser. Herunder ses en afdækning på sfinks 5, hvor de 3 farvelag er vist med nummer 3 som nyeste farvelag og nummer 1, som det ældste farvelag. 0-1 zink og gråsort farvelag 2 sandfarvet farvelag 3 sølvfarvet farvelag Billedet viser afdækningen på sfinks nr. 5. Næste billede er taget i mikroskop og er fra det sted, hvor sfinks nr. 5s hale ligger op på ryggen. Det er samme farvelagsopbygning, vi ser på begge billeder, så det ældste farvelag, der er fundet, er et mørkt gråsort farvelag. 1 Det første farvelag er en mørk gråsort farve, som kan minde om skiffer eller grafit farve. (tyndt farvelag) 2 Det andet farvelag er et lys sandfarvet lag, som sandsynligvis skal imitere sandsten. (tykt farvelag) 3 Det tredje farvelag er det nuværende sølvfarvede lag. (tyndt farvelag) Det er imidlertid ikke særligt sandsynligt, at der kun skulle være tre farvelag fra perioden 1874 til i dag, så jeg tror desværre, at sfinkserne er blevet renset meget grundigt for farvelag ved den sidste restaurering (muligvis i 1960 erne). Som supplement til den farvearkæologiske undersøgelse har jeg søgt på gamle fotografier på nettet og fundet en del gamle billeder. De 2 ældste billeder er vist på næste side. Jeg ved desværre ikke helt præcist, hvornår de er fra, men det er de fotografier med den ældste gadebelysning, så de er i hvert fald fra 1890 eller før.

5 Begge fotografier viser, at sfinkserne virker lyse i kuløren. Jeg tror, at man har valgt en helt klassisk sandstens imitation, som første farvelag. Jeg kan desværre ikke bekræfte det vha. mine afdækninger, da der simpelthen ikke er farvelag tilbage fra dengang. Så i dette tilfælde tror jeg, at fotografierne er den mest sande kilde, og at det oprindelige udtryk har været sandstensimitation. Kilde: Det Kongelige Bibliotek. Undersøgelsen er udført af Nationalmuseet, Bevaring og Naturvidenskab ved konservator Anja Liss Petersen juni 2015.