VSM Rugballegård, Hjorthede Sogn, Middelsom Herred, Viborg Amt Areal

Transkript

1 VSM Rugballegård, Hjorthede Sogn, Middelsom Herred, Viborg Amt Areal Kulturstyrelsens j.nr.: /VSM-0011 Rapport for forundersøgelse forud for anlæggelse af stald og gylletank Udført af Lotte Bach Christensen for Viborg Museum, juli 2014 Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Oversigtsplan... 2 Undersøgelsens forhistorie... 3 Øvrige data (faktuelle oplysninger)... 3 Tidl. arkæologiske fund i og nær ved området... 3 Topografi, terræn og undergrund... 6 Målesystem og nivellering... 7 Undersøgelsens forløb og udgravningsmetode... 7 Undersøgelsens resultater gennemgang... 8 Perspektiver Indstilling Anlægsliste Fundliste Fotoliste Foto Abstract Forud for anlæggelsen af en svinestald og en gylletank foretog Viborg Museum en forundersøgelse af et godt 1 ha stort areal lige øst for Rugballegård. Søgegrøfterne afdækkede to større gruber, hvoraf den ene indeholdte lerakarskår, der dateres til førromersk jernalder/ældre førromersk jernalder Derudover blev der registreret endnu to mulige gruber. Anlæggene blev færdigundersøgt under forundersøgelsen, og arealet er herefter frigivet til videre anlægsarbejde.

2 Oversigtsplan 2 Figur 1. Oversigtsplan over søgegrøfterne. Søgegrøfterne er nummeret i den rækkefølge de er gravet.

3 Undersøgelsens forhistorie I marts måned 2014 bliver Viborg Museum i forbindelse med en miljøansøgning opmærksom på planerne om byggeri af stalde og gylletanke ved Rugballegård, og fremsender den 12. marts 2014 en foreløbig udtalelse til bygherre hvori der gøres opmærksom på risikoen for forekomst af ukendte fortidsminder på det berørte areal er storm, og det anbefales at der i god tid forud for anlægsarbejdet gennemføres en arkæologisk forundersøgelse. Det blev efterfølgende aftalt med bygherre at han ville vende tilbage når byggeplanerne lå fast. Efter kontakt fra bygherre i juli kunne der lægges et budget der blev godkendt af Kulturstyrelsen den 14. juli 2014 og efterfølgende af bygherre, og forundersøgelsen kunne herefter gå i gang. Øvrige data (faktuelle oplysninger) Sted: Røngevej 29, 8850 Bjerringbro Tidspunkt: juli Deltagere: Bygherre/lodsejer: Bygherres entreprenør: Arkæolog Lotte Bach Christensen (daglig leder og beretningsansvarlig) Jens Bøgild Sven H. Jensen Grøfterens længde og areal: Grøfternes samlede længde var 394 m med et areal på 736 m 2 Dækningsgrad: 7% Tidl. arkæologiske fund i og nær ved området Viborg Museum foretog i 2008 en udgravning forud anlæggelsen af en stald lige vest for det berørte areal. Her blev der registreret brandgrave, råstofgruber og andre aktivitetsspor fra ældre jernalder. Derudover er der ikke registreret mange arkæologiske fund i området. De nærmeste registreringer er to overpløjede gravhøje (sb. 8 og 27, Figur 2), samt sb. 45 der markerer fundstedet for metaldetektorfundne dele af en bronzedolk, måske fra en ikke tidligere registreret gravhøj. Sb.-numrene (Figur 2) markerer detektorfund (dels fra vikingetid/middelalder, dels fra nyere tid), der er indleveret til danefæbedømmelse, mens numrene 3, 7, markerer registrerede gravhøje.

4 4 Figur 2. Rugballegård ligger centralt på kortet. Sb.-numrene 36, 37 og 50 markerer den udgravning som Viborg Museum foretog i Her blev der fundet brandgrave og spor efter bosættelse fra ældre jernalder. Efterfølgende kan det være relevant at henvise til nogle andre fund, der formodentlig er fra den tidligste jernalder og som er registreret i den sydlige del af Hjorthede sogn (klippet fra beretningen for udgravningen i 2008):

5 Sb. 5: Iflg. Medd. er ved Rejsning af et vinkelformet Havegærde over en Strækning af Al. fundet talrige Lerkar. Gennemgaaende stod de med ca 1/2 Al. Muldjord over, maaske af lidt mørkere Farve end almindeligt; over et enkelt Kar laa en flad Sten. Karrene indeholdt brændte Ben; ingen havde Ornamenter, faa Ører. (Flink Husmand, Niels Jacob Nielsen). Sb. 9: Ved Gravning i Husets Have er f. mindst 5-6 lerkar, staaende ca 1 1/2' dybt; alle vare de omsatte med smaa Sten, Cm. store; enkelte erindredes at have indeholdt "Aske". Sb. 16: En overpløjet Høj, nu ca 1,2 M. h., opr. adskilligt større. Iflg. Medd. er ca 1880 borttaget en Kres af svære Randsten; tæt op til disse stod i østre side et af flade Sten omsat Lerkar, der indeholdt brændte Ben. Sb. 30: Spor af oldtidsagre på BASIC COVER (1954) registreret af P. Harder Sørensen. Sb. 141 (Skjern sg.), dog størstedelen beliggende i Hjorthede sogn: Spor af oldtidsagre på BASIC COVER (1954) registreret af P. Harder Sørensen 5

6 Topografi, terræn og undergrund Området er beliggende på højdedraget lige nord for Gudenådalen, se Figur 3. Terrænet falder svagt mod NØ. Undergrunden består af ler og sandet ler, og muldlaget har en tykkelse på cm, mindst i den sydlige del af arealet. 6 Figur 3. Det berørte areal, her markeret med rødt på et højt målebordsblad, ligger på højdedraget lige nord for Gudenådalen.

7 Målesystem og nivellering Grøfter, koter og anlæg blev indmålt med GPS og digitaliseret i ArkDigi i projektionen EUREF89. 7 Undersøgelsens forløb og udgravningsmetode Det blev udlagt to parallelle søgegrøfter tilnærmelsesvis N-S langs med den eksisterende staldbygning. Bygherre havde udsat landmålerstokke, der markerede det berørte areal inden udgravningens start. I forbindelse med byggeriet af den eksisterende stald lige vest for området i 2008 blev den overskydende muldjord skubbet ud på det lavere liggende område mod NØ. Det vidste maskinføreren, og vi lagde første grøft lidt inde på arealet for at undgå det værste af det påkørte jord. Herved blev der plads til to søgegrøfter med en indbyrdes afstand på ca. 12 m. For at undgår en rørledning sprang vi et lille stykke over med en lille kort søgegrøft (S2, se Figur 1) til følge. Ud for den nordlige del af staldbygningen skal der placeres en gylletank. Herigennem trak vi en N-S-liggende søgegrøft (S4, Figur 1). Over en længere strækning i grøft 1(omkring halvdelen af grøften, den nordligste halvdel) var der op mod 2 m muldjord på, hvor af op mod omkring 1,2 m var påkørt. Dette langsommeliggjorde naturligvis afrømningen i betydelig grad sådan at vi sidst på dagen kun nåede at lægge en enkelt grøft gennem gylletanksområdet, hvor man måske kunne have ønsket sig en søgegrøft mellem S3 og S4. Omkring gruberne mod syd i S1 og S3 blev der lavet udvidelser for at afgrænse anlæggene, og undersøge om der skulle være mere. Det så ikke ud til at være tilfældet hvorefter de blev maskinsnittet. I den sydlige del af det berørte område var muldlaget omkring 30 cm tykt. Her var undergrunden hård og sammenkørt, særligt ind mod staldbygningen, derudover var den lerede undergrund meget tør efter en meget varm sommer, og dermed nærmest umulig at rense af og snitte i, hvorfor gruberne blev maskinsnittet. Anlægs, foto og fund nummeringen er fortsat fra den forudgående udgravning fra 2008.

8 Undersøgelsens resultater gennemgang I alt blev der registreret fem anlæg (se Figur 4). 8 Søgegrøft S1: A51: Sydligst i S1 blev der registreret en større grube (Figur. 4 og 5). Gruben viste sig i grøften som et lille stenfyldt anlæg/ild-/kogegrube, men ved udvidelsen viste det sig at være et omtrent 4 m langt og 1,80 m bredt N-S liggende anlæg. Den blev Maskinsnittet nord for stenområdet og håndsnittet efterfølgende gennem grube med sten. 28 cm dyb. Fyld af mellem grålig brun let sandet ler med en del knytnævestore sten. Gruben tolkes som en råstofgrube. Ingen fund A52: I den nordlige halvdel af grøft S1 blev der afdækket en mulig grube (Figur 4 og 6). Viste sig i fladen som et omtrent 1,5 x 1, 5 m let bananformet anlæg. Snittet SØ-NØ. 40 cm dyb. Fyld af mørk gråbrunt let leret sand. Noget irregulær bund. Gruben tolkes som en mulig grube eller rodvælter. Ingen fund. A53: I den nordlige halvdel af grøft S1 blev der registreret et lille cirkulært stenfyldt anlæg (Figur 4 og 6). Anlægget var 20 cm dyb, med et fyld af lyst brungult sand. Anlægget tolkes som en mulig grube. Er var ingen fund eller andet der tydliggjorde at anlægget er menneskeskabt. S2: Der blev ikke registreret anlæg i grøften. Figur 4. Oversigt over søgegrøfter (S1-S4) og anlæg (A51-A55).

9 Figur 5. Den sydligste del af grøfterne S1 og S3. 9

10 Figur 6. Den nordlige halvdel af S1 og S3. Med anlæggene A52-A54. 10

11 S3: 11 A54: I den nordlige halvdel af grøft S3 blev der registreret et anlæg, der viste sig at være en recent nedgravning. Meget skarp afgrænsning. Fyld af mellem gråligbrunt gruset sand. A55: Allersydligst i søgegrøft S3 blev der afdækket et større grubekompleks (Figur 4, 5 og 7). Anlægget viste sig i fladen som et grubekompleks på omtrent 5 x 4,5 m med lerkarskår i fladen. Maskinsnittet Ø-V. I profilen en dobbeltgrube. 4,2 m bred og 70/90 cm dyb. Fyld af 1) Mørk gråbrunt let sandet ler/leret sand med en del lerkarskår + trækulsnister + lidt håndstore sten, 2)Pletter af lyst gult undergrundsler, 3) Mørk brungråt let sandet ler med trækulsnister - mere gråligt jo længere mod bunden. Grubekomplekset tolkes som råstofgruber. I snittet blev der fundet en del lerkarskår (x018-x021), der daterer gruberne til førromersk jernalder/ældre førromersk jernalder. Figur 7. Grubekomplekset A55. Maskinsnittet med de to nedgravninger, set fra N. Foto: 09466E22.

12 S4: 12 Der blev ikke registreret anlæg i søgegrøften. Med gravene fra den tidligere udgravning i mente blev A51 og A53 med de mange sten undersøgt nærmere, for om der også her skulle være tale om grave. Men hverken sten samlingen i A51 eller A53 indeholdte noget såsom brændte ben, trækul, lerkarskår eller andet, der tyder på, at der her er tale om grave, og kan derfor ikke med tolkes som andet end mulige gruber. Gruberne mod syd svarer meget vel til resultaterne fra Også der blev der mod syd fundet flere råstofgruber, og anlæggene fra den nuværende etape ses derfor som en østvendt fortsættelse af disse registrerede bopladsspor. Måske udkanten af en boplads beliggende lidt højere oppe mod øst eller vest. Perspektiver De her lokaliserede og undersøgte fortidsminder er, sammen med dem fra den tidligere udgravning, fundet i et område, hvor der på trods af den topografisk oplagte placering på højdedragene lige nord for Gudenådalen indtil nu har været relativt få oplysninger om fund af fortidsminder. I et lidt videre perspektiv giver de fundne brandgrave (fra udgravningen i 2008) og de fundne råstofgruber med bopladsaffald anledning til at se på nærliggende samtidige fund. Her skal især bemærkes to fladmarksgravpladser (sb. 5 og 9) beliggende vest for Rugballegård, da de meget vel kan være samtidige med den tilsyneladende, lille gravplads ved Rugballegård. Endvidere må bemærkes de to agersystemer fra ældre jernalder, der må antages at være lidt yngre end gravpladserne, men som antyder lidt senere mulige landsbybebyggelser. Samlet set er det museets vurdering at der nu er flere indikationer på ret så omfattende bosættelse ved Hjorthede i den tidligste del af jernalderen. Hvis det er rigtigt, at vi nu kender til tre fladmarksgravpladser fra sen yngre bronzealder og/eller tidlig førromersk jernalder i området syd for Hjorthede, så er der tale om usædvanligt tæt beliggende gravpladser. Det kunne tyde på en tæt bebyggelse på denne tid i området, men her kommer vi indtil videre til kort. Bortset fra at råstofgruberne med bopladsaffald antyder, at der har ligget en egentlig boplads tæt ved Rugballegård, så er der indtil videre ingen kendte bopladsfund fra samme tid ved Hjorthede. Der er dog endnu en oplysning, der er relevant i denne sammenhæng. Lidt østsydøst for Hjorthede har man på luftfotos fra 1950 erne kunnet se spor efter et marksystem, der formodes at være fra ældre jernalder. Sådanne marksystemer er tæt knyttede til landsbyer, og det antyder, at der nær marksystemet har ligget en landsby. Vi kender ikke dens placering, og den kan i øvrigt også godt være lidt yngre end vores fund fra Rugballegård. Der gemmer sig helt sikkert mange flere fund i områderne omkring Hjorthede. Fundene fra Rugballegård er med til at vise, at højdedragene ved Hjorthede lige nord for Gudenådalen stadig rummer vigtige informationer om vores fortid.

13 Indstilling De påtrufne fortidsminder blev undersøgt indenfor rammerne af forundersøgelsens budget, og da de øvrige søgegrøfter var stort set tomme for fortidsminder er det derfor museets vurdering, at der er ringe risiko for forekomst af yderligere væsentlige fortidsminder på det berørte område. 13 På den baggrund frigiver museet det berørte areal markeret på Figur 8. Figur 8. Det frigivne område er markeret med grønt og med et omrids af en blå streg. Lotte Bach Christensen

14 14 Anlægsliste A- nr.: Pla cer ing Konst ruktio n Anlægst ype Beskrivelse T-nr.: X-nr.: Foto-nr.: Datering SB-nr.: Etape Viste sig i grøften som et lille stenfyldt anlæg/ild- /kogegrube, men ved udvidelsen viste det sig at være et omtrent 4 m langt og 1,80 m bredt N-S liggende anlæg. Maskinsnittes nord for sten og håndsnittes efterfølgende gennem grube med sten. 28 cm dyb. Fyld af mellem 51 S1 Grube grålig brun let sandet ler med en del knytnævestore sten. 17 CÆFX Etape 2, S1 Mulig grube Mulig grube/rodvælter. Viste sig i fladen som et omtrent 1,5 x 1, 5 m let bananformet anlæg. Snittet SØ-NØ. 40 cm dyb. Fyld af mørk gråbrunt let leret sand. Noget irregulær bund. CÆFX Etape 2, S1 Mulig grube 54 S3 Recent 55 S3 Grubek omplek s Viste sig som stenfyldt cirkulær grube. 20 cm dyb. Fyld af lyst brungult sand. Ingen fund eller andet der tyder på kultur - naturilgt? CÆFX Etape 2, 2014 Recent nedgravning. Meget skarp afgrænsning. Fyld af mellem grålligbrunt gruset sand. Etape 2, 2014 Viste sig i fladen som et grubeklompleks på omtrent 5 x 4,5 m med lerkarskår i fladen. Maskinsnittet Ø- V. I profilen en dobbeltgrube. 4,2 m bred og 70/90 cm dyb. Fyld af 1) Mørk gråbrunt let sandet ler/leret sand med en del lerkarskår + trækulsnister + lidt håndstore sten, 2)Pletter af lyst gult undergrundsler, 18, 3) Mørk brungråt let sandet ler med trækulsnister - 19, mere grålligt jo længere mod bunden. 20, 21 22, 23, 24 CÆFX Etape 2, 2014

15 Fundliste X-nr. MaterialeBetegnelse Beskrivelse af genstand Datering A-nr. Fundoplysninger Sted nr. SB-nr.: Lokalitet Indkomstdato 15 18Ler 19Ler 20Ler 21Ler Lerkarskår Lerkarskår Lerkarskår Lerkarskår Fire lerkarskår fra samme kar. To randskår, to sideskår. Lyst rødbrændt/gråligt gods. CÆFX 55Fra snit Rugballegård Fire lerkarskår fra samme kar. To randskår, to sideskår. Gråtligt gods. CÆFX 55Fra snit Rugballegård Lille lerkar, halvt. Med ikke bevaret øre. Skåret over af maskinen. Hel rand bevaret. Lyst rødligt/gråligt gods. CÆFX 55Fra snit Rugballegård Flere lerkarskår, randskår, sideskår, sideskår med ansats til øre. Rødligt og gråligt gods. CÆFX 55Fra snit Rugballegård

16 Fotoliste E- nr.: Negativ nr. Dato Motiv X- nr.: A- nr.: K- nr.: Set fra Initia ler 09466E A1, profilsnit 1 N LBC 09466E Forsøg på at illustrere muldlagstykkelse/påkørt muld, grøft profil. Her er det oprindelige muldlag omkring 50 cm og påkørt omkring 120 cm. V LBC 09466E Forsøg på at illustrere muldlagstykkelse/påkørt muld, grøft profil. Her er det oprindelige muldlag omkring 60 cm og påkørt omkring 108 cm. Ø LBC 09466E Grøft 3 N LBC 09466E Grøft 2 N LBC 09466E A5, profilsnit i helhed 5 N LBC 09466E A5, profilsnit østlig del 5 N LBC 09466E A5, profilsnit vestlig del 5 N LBC 09466E Grøft 3, sydlig ende S LBC 09466E Oversigtsbillede taget fra områdets SØ hjørne mod N-NØ. Terrænet falde, men svært at se pga korn. LBC 09466E Oversigtsbillede taget fra områdets SØ hjørne mod N-NØ. Terrænet falde, men svært at se pga korn. LBC 16

17 Foto 17