Lokalplan C Præstø midtby, bevaring og udvikling

Transkript

1 Forslag til Lokalplan C Præstø bymidte, bevaring og udvikling Lokalplan C Præstø midtby, bevaring og udvikling Maj 2014 November 2013 V O R D I N G B O R G K O M M U N E

2 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplaner og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling samt overordnede rammer for arealanvendelsen, dvs. hvor der kan være boliger, erhverv, butikker, skoler m.v. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Lokalplaner er opdelt i tre dele: Redegørelse, bestemmelser og bilag. Redegørelsen skal give borgere og andre myndigheder mulighed for at vurdere et lokalplanforslag og se om deres interesser er varetaget uden at de selv skal foretage omfattende undersøgelser eller indhente supplerende oplysninger. Redegørelsen skal i den endelige lokalplan medvirke til at forstå helheden, den beskriver baggrunden og den overordnede hensigt med lokalplanen og medvirker til en fortolkning af bestemmelserne i tvivlstilfælde. Redegørelsen er ikke retligt bindende. Bestemmelserne er den del af lokalplanen, der er retlig bindende og giver lovhjemmel til at træffe afgørelser. Formålsbestemmelsen, 1, kan karakteriseres som de politiske mål, der udmøntes i de enkelte mere detaljerede regler om anvendelse, udformning, osv. Formålsparagraffen er vigtig, fordi den giver lokalplanens brugere et overblik over, hvad kommunalbestyrelsen vil opnå med de bestemmelser, der fastsættes i lokalplanen. Formåls- og anvendelsesparagraffen skal fastsætte lokalplanens principper og der kan ikke dispenseres fra disse bestemmelser, med mindre der er tale om mindre væsentlige forhold. Bilag i lokalplanen præciserer detaljer med beskrivelser, kort og tegninger, henholdsvis hvor en bestemmelse gælder inden for lokalplanområdet og hvordan en særlig detalje skal udføres. Bilag benyttes også til at illustrere særlige sammenhænge og forløb eller knytter et vigtigt dokument til planen. Retsvirkninger Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen, må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. Den eksisterende, lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget til Kommunalbestyrelsen har offentliggjort den endelige lokalplan, dog maksimalt et år efter datoen for forslagets offentliggørelse. Når fristen for fremsættelse af indsigelser til lokalplanforslaget er udløbet, kan Kommunalbestyrelsen efter nærmere fastsatte regler give tilladelse til, at ejendomme, der er omfattet af planen, kan bebygges eller i øvrigt udnyttes i overensstemmelse med forslaget. Den eksisterende, lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Planloven Planloven indeholder bestemmelser om kommunens pligt og ret til at udarbejde kommune- og lokalplaner samt bestemmelser om planernes tilvejebringelse. Lokalplaner skal tilvejebringes ved udarbejdelse af først lokalplanforslag efterfulgt af mindst 8 ugers høringsfrist. På baggrund af den offentlige debat og indkomne indsigelser udarbejder Kommunalbestyrelsen den endelige lokalplan. Behandlet i Miljø og Klimaudvalg 8. maj 2014 Behandlet i Udvalg for Økonomi 14. maj 2014 Planlægning og Udvikling Kommunalbestyrelsen 22. maj vedtagelse af forslag Offentlighedsperiode 1. juli 2014 til 15. sept Behandlet i Miljø og Klimaudvalg 2. okt Behandlet i Udvalg for Økonomi 22. okt Planlægning og Udvikling Kommunalbestyrelsen 30. okt vedtagelse af forslag Offentlig bekendtgørelse 26. nov Redegørelsen Bestemmelser Bilag

3 R O VV K Sidetal Om kommune- og lokalplaner Indholsfortegnelse Læsevejledning Redegørelse for lokalplanen Indholdsfortegnelse Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Område og zonestatus K Kort over delområde A 3a Områdets anvendelse 4a Bebyggelsens omfang og placering 5a Bevaringsværdige bygninger 6a.2-6a.6 Bebyggelsens udformning, stilarter, 6a.7 Bebyggelsens udformning anden eksisterende bebyggelse 7a Nybyggeri 8a Skilte 9a Baldakiner og markiser 10a Veje, stier og parkering 11a Ubebyggede arealer 12a Tekniske anlæg Kort over delområde B 3b-12b Kort over delområde C og D 3cd-12cd Kort over delområde E og F 3ef-12ef Kort over delområde G og H 3gh-12gh 13 Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse 14 Myndighedsgodkendelser 15 Ophævelse af servitutter Bilag Bilag 1 Områdeafgrænsning og matrikelkort Bilag 2 Delområder A, B, C, D, E, F, G, H Bilag 3 Bevaringsværdige bygninger Bilag 4 Arkitektoniske stilarter Bilag 5 Bevaringsværdige træer Bilag 6 Beplantning i byrummet Bilag 7 Tage Bilag 8 Facader Bilag 9 Facadefarver Bilag 10 Kviste Bilag 11 Porte Bilag 12 Døre Bilag 13 Vinduer Bilag 14 Skorstenspiber Bilag 15 Hegn, hæk, plankeværk, og stakit Kolofon 3

4 Læsevejledning til lokalplanen 4 Denne Lokalplans opbygning Denne lokalplan omfatter et større geografi sk område, der omfatter Præstø bymidte. Lokalplanen er derfor inddelt i 8 områder, der hver især har en fællesnævner, der kendetegner og karakteriserer hvert område. Redegørelsen og bestemmelser i 1, 2, 13, 14, 15 og samtlige bilag er fælles for hele lokalplanområdet. De 8 områder A, B, C, D, E, F, G og H har nogle særlige bestemmelser i Brug af lokalplanen Område A er udpeget som kulturmiljø og omfatter det gamle torv på Præstøs højderyg og er præget af fredede og højt bevaringsværdige bygninger og smukke befæstede og grønne byrum. Område B omfatter hele Adelgade og tilstødende boligområder og er kendetegnet ved handelsliv og boliger. I dette område er der fokus på facader og skiltning. Område C og D er begge havneareal, hvor område C er den såkaldte Skudehavn med landfaste moler og større både. De gamle fredede pakhuse står som landmarks for Præstø Havn. Område D er kendetegnet ved sejlklubben, roklubben og andre rekreative aktiviteter. Område E og F hører til et område i Præstø midtby, der stadig er under forandring fra tidligere at have været erhvervsområde til at få fl ere centerfunktioner og er nu byens nye centrum. Område E er udbygget og både byrum og bygninger er markant større end resten af midtbyen. Område F er endnu ikke omdannet ud fra ønsket om at inddrage området i midtbyen og få fl ere boliger. Område G og H er begge grønne områder. Område G er området omkring Tubæk Å og område H er kyststrækningen omkring Præstø midtby. I disse områder er der fokus på klimatilpasning. Når man ejer en ejendom, er det ejers pligt at fi nde ud af, hvad der gælder for ens ejendom. Det er således ejers ansvar at anvendelsen af og ændringer på ejendommen sker i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. I behandling af en konkret ansøgning til kommunen, tager sagsbehandlingen udgangspunkt i de bestemmelser, der omfatter det omåde, hvor ejendommen ligger. Drejer sagen sig om en bygning, undersøges bevaringsværdien. Har den en høj bevaringsværdi sendes sagen til drøftelse i facadeudvalget, hvorefter der træffes beslutning i Plan og Byg efter en konkret vurdering. Dette gælder for alle delområderne. Drejer sagen sig om en bygning, der har en middel eller lav bevaringsværdi, afgøres først hvilket område bygningen ligger, derefter bygningens stilart. Hvis bygningen ligger i delområde A, følges de specifi kke bestemmelser for stilarten. Er bygningen ikke udpeget med en særlig stilart følges bestemmelserne for anden eksisterende bebyggelse. I de øvrige områder tager afgørelsen afsæt i bestemmelser for anden eksisterende bebyggelse og i en dialog ud fra stilbladene, hvis bygningen er opført i en bestemt stilart. Tilknyttede dokumenter til lokalplanen Kulturarvsscreening for Præstø midtby, er en opsamling og kortlægning af kulturarv i Præstø midtby, der munder ud i en sårbarhedsanalyse af kulturarvsværdier i Præstø midtby. Planvision, der sammenfatter kommuneplanens og borgernes ønsker for en planvision for Præstø. Stilblade for fem arkitektoniske stilarter og tre stilblade knyttet til de private udendørs rum, vinduer og energi. Potentialeanalyse for Præstø midtby. Dokumentet er vedlagt lokalplanen som et bilag og belyser fem nedslagspunkter til videre inspiration og udvikling. Vejledning til skilte og facader i Vordingborg Kommune, der er et oplæg til dialog og information om forhold, der bør overvejes og drøftes ved ændring af købstadens facader og skilte. Dispensation fra lokalplanens bestemmelser Lokalplanen er blevet til for at regulere den tætte bykerne. I de forhold, der ikke umiddelbart lader sig forene med lokalplanens bestemmelser, er det muligt at søge om dispensation. I de sager hvor en dispensationsansøgning ikke er i strid med lokalplanens principper, vil det i mange tilfælde være muligt at opnå en dispensation. Sagen sendes i høring i facadeudvalg og til andre relevante parter. I principielle sager vil det være et fagudvalg i kommunalbestyrelsen, der i sidste ende træffer afgørelse.

5 Lokalplanens redegørelse Lokalplanens beliggenhed Lokalplanområdet omfatter Præstø bymidte, der er afgrænset af fjorden mod øst og nord, Tubæk Å mod syd, og Strandvejen og matriklerne 118ab, 118ac, 118ad Præstø Bygrunde og og 189b Præstø Markjorder mod vest. Lokalplanområdet udgør et samlet areal på omkring 33 ha, se bilag 1 side 64. Lokalplanens baggrund og formål Kulturarv i planlægningen Kommunerne er den største varetager af kulturarven i Danmark. Kulturarv er en ressource, der kan være en drivende kraft i en positiv spiral til fremme af bosætning, erhvervsudvikling og turisme. Kulturarv giver identitet og medvirker til vores forankring af historien i vores bevidsthed og vores tilknytning til stedet. Kulturarven skal sikres gennem den fysiske planlægning, ved at indarbejde kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen og udarbejde lokalplaner, der sikrer bevaring og styrer udviklingen af et område. Baggrunden for lokalplanen Nærværende lokalplan, Lokalplan Præstø bymidte, bevaring og udvikling, er resultatet af kommunalbestyrelsens ønske om at samle 11 eksisterende lokalplaner i én lokalplan. Lokalplanen tager udgangs-punkt i en fælles kulturarvsscreening af midtbyens be-varingsværdier og en helhedsvurdering af udviklingspotentialet i midtbyen. Med dette fælles udgangspunkt bestræber kommunen sig på at danne Klosternakken, i den ældste del af Præstø et mere forståeligt, sammenhængende og differentieret plangrundlag, der tager udgangspunkt i de enkelte områders potentiale, bevarings- og udviklingsmuligheder. Økonomisk støtte fra Realdania Vordingborg Kommune søgte Realdania om støtte til lokalplanprocessen og fi k bevilget beløbet. I ansøgningen til Realdania lagde kommunen vægt på at indarbejde konfl iktmægling som et planredskab. Lokalplanprocessen Gennem lokalplanprocessen har der været nedsat en følgegruppe bestående af borgere i Præstø, der alle har repræsenteret en gruppe borgere og/eller særlige interesser. Følgegruppen har været meget aktiv og alle større beslutninger er drøftet i følgegruppen. Præstø Havn, med de to fredede pakhuse og Toldboden. Grønvolds Pakhus langs Havnestræde 5 5

6 Lokalplanens redegørelse Købstæder/år Vordingborg Stege Præstø Kilde: Danmarks statistik Foruden følgegruppen har kommunen inddraget alle interesserede borgere løbende i borgermøder. Lokalplanprocessen har foruden eksterne konsulenter i konfl iktmægling også været fulgt af en ekstern evalueringsgruppe, bestående af en konfl iktkonsulent, en planchef fra en nabokommune og chefkonsulent fra Bygningskultur Præstøs situation efter 2007 Efter kommunesammenlægningen oplevede fl ere mindre købstæder at skulle fi nde sig en ny plads i købstadshierakiet, hvor de før sammenlægningen har været hovedbyen i en kommune, med eget byråd og nærhed til politikerne. De mindre købstæder har tidligere konkurreret med andre nærliggende købstæder i forhold til bosætning, erhverv, turisme og detailhandel. Denne ændring hen mod tilpasning og samarbejde købstæderne imellem, er det ny mantra - inden for kommunegrænsen. Politikere og forvaltning har på en lignende måde skullet forstå de lokale styrker og forskelligheder i kommunen. Vordingborg Kommune har en nærdemokratimodel, der opdeler kommunen i 16 lokalområder med hver deres lokalråd. Denne organisationsmodel giver borgerne en mulighed for at samle deres ønsker, blandt andet i lokale udviklingsplaner (LUP) og gå i dialog med politikerne. En model, der har til hensigt at fremme dialog, udvikling og synlighed i kontakten mellem borgere og politikere. omkring Tubæk Å mod nord og sydvest og fl ade strandenge og mader med rørskov langs fjordens kyster. Præstø har en særlig ånd omkring Havnen, Torvet, Klosternakken, Frederiksminde og Præstø Kirke, hvor de smukke bygninger og bymiljøet i samspil med landskabet giver byen en særlig kvalitet, værdighed og stolthed. Borgere med tilknytning til havnen og handelslivet, har en stærk iværksætter ånd. De har en stærk vilje til at tæmme de udfordringer og udnytte de muligheder placeringen ved fjorden giver. Præstøs adgang til farvandet øst for Sjælland har skabt forbindelser til andre købstæder og oplandet i forhold til handel og turisme, både nu og igennem byens historie. Havnen giver Præstø udsyn og adgang til verden. Vordingborg Kommune vil udarbejde en helhedsplan for Præstø, der tager udgangspunkt i lokalplanarbejdet for Præstø bymidte og Præstø by som helhed. Planvision for Præstø Præstø vil være det gode alternativ til hovedstaden ved at tilbyde optimale betingelser for iværksætteri, innovation, turisme, bosætning og udvikling af regionale kompetenceog styrkepositioner. Præstø skal styrkes som bycenter, som kreativ og livstilsorienteret erhvervs- og handelsby, baseret på kvalitet, fornyelse af bymiljøer, den historiske bykerne, de bev- Parkanlæg ved Hotel Frederiksminde, i den østlige del af Præstø med udsigt over Præstø Fjord og udsyn til verden. Præstø er således blevet et lokalområde blandt 15 andre med sit eget lokalråd og ligger med et indbyggertal på i 2012 på linje med Stege. Vordingborg har indbyggere i 2012 og har status blandt købstæderne, som egns- og kommunecenter. Præstøs stedbundne kvaliteter Præstø har en særlig stemning med sin unikke placering ved fjorden, hvor midtbyen rejser sig på en kystskråning og afgrænses af Tubæk Å mod syd. Landskabet omkring Præstø præges af det kuperede tunneldalsystem 6 6

7 Lokalplanens redegørelse aringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Herunder Præstø Havn som sikres som kulturmiljø og aktiv arbejdsplads for havnerelaterede aktiviteter. Vi satser på bosætning i Præstø, derfor er mangfoldig natur, smukke landskaber og grønne områder af afgørende betydning for befolkningens sundhed, friluftsliv og rekreation og for kommunens erhvervsudvikling, infrastruktur og bosætning. Præstø skal være en by for alle. Formål med lokalplanen Som udgangspunkt og grundlag for lokalplan for Præstø bymidte, er der udarbejdet en kulturarvsscreening og en planvision. Kulturarvsscreeningen beskriver uddybende landskabet, omgivelser og historie og hele lokalplanen tager afsæt heri. Planvisionen har fokus på de muligheder Præstø har med sin beliggenhed og på borgernes og kommunens indstilling til at skabe en bæredygtig købstad. Det er lokalplanens formål at sikre bymidtens købstadsmiljø, kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger og sammenhænge, herunder sluttet randbebyggelse langs gader og torve, og velbevarede baggårde og harmonisk skiltning. Lokalplanen skal sikre havnemiljøet og de grønne arealer på en sådan måde at deres potentiale indgår på en naturlig og gavnlig måde for byen. Endvidere er det lokalplanens formål at sikre fl eksible anvendelses- og udviklingsmuligheder for detailhandel, kultur og fritid, herunder leg og sundhed og satse på Smedejernslampe på Grønvolds Pakhus byens naturlige potentialer og kvaliteter. Lokalplanen vil også sikre at fremtidige klimaanlæg og andre tekniske anlæg etableres med respekt for de kulturværdier, der er beskrevet i kulturarvsscreeningen. Det er også lokalplanens formål at sikre en harmonisk skiltning, da skilte har stor betydning for bymiljøet. Med deres farver, lys og variation er de med til at gøre gadebilledet levende, både om dagen og om aftenen. Præstø Strand og Roklub Beskrivelse af området Kulturarvsscreening Kulturarvsscreeningen er delt op i to dele. Del 1, samler oplysninger og gennemgår kommuneatlas for Præstø Kommune fra 1991, Gamle huse i Præstø fra 1979 og beskriver kulturmiljøerne i Præstø. Endvidere er der en tidslinje, med de vigtigste begivenheder for Præstø midtby og endelig en beskrivelse af topografien. Screeningens del 2 har to hovedtemaer: 1) Den dynamiske by og 2) Byens rum og bygninger. Kulturarvs-screeningen blev sendt i høring blandt borgerne og ved et borgermøde den 17. april 2013, blev borgerne inviteret til at fortælle om deres oplevelse og brug af byen. Byens topografi og historie er set i kontekst til hovedtemaerne og del 2 rundes af med en karakteristik af midtbyens kvaliteter og 7

8 Lokalplanens redegørelse Områdeinddelingen danner baggrund for den videre afgrænsning i delområder og deres specifi kke bestemmelser. Udviklingspotentiale deres sårbarhed. Områdeinddeling Med udgangspunkt i kulturarvsscreeningen deltog følgegruppen til lokalplanprocessen i inddeling af Præstø bymidte i tre områder: Område 1 er kendetegnet ved mange fredede og højt bevaringsværdige bygninger og en tilsvarende lav grad af dynamik i forhold til ydre ændringer. Området er homogent, belægninger, gadeinventar, byggestil, materialer og farver harmonerer og bygningerne er som hovedregel bygget inden for samme tidsperiode. Området vil blive forvaltet restriktivt. Se diagrammet oven for. Område 2 er kendetegnet ved transit og fl ow af trafi k og udveksling i form af handel og ydelser, møder mellem mennesker, overgangzone mellem offentlige rum og semioffentlige rum. Byens daglige liv udspiller sig her, det er et heterogent rum, - et mere uensartet byrum, præget af mange forskellige bymæssige kvaliteter, mange bevaringsværdige bygninger, nyt og gammelt blandet sammen og kræver en fl eksibilitet i forvaltningen af området. Potentialeanalyse I forbindelse med lokalplanen for Præstø bymidte er der udarbejdet en potentialeanalyse, der tydeliggør udviklingsmuligheder. Analysen inddrager infrastruktur, brugsmønstre og krydsfelter imellem disse. Potentialeanalysen tager de udfordringer op, som beskrives i planvisionen som hensigter og mål for Præstø i en strategisk byudvikling. Den strategiske byudvikling slår ned på fem områder, der bør overvejes ved nye tiltag i Præstø. De fem områder er: 1) Per Thyges Torv - koblingen mellem engen og fjorden, 2) nyt hus til Roklub og andre vandsportsaktiviteter, som et omdrejningspunkt i det rekreative og maritime rum, 3) stiforbindelser og parkeringstrategi, 4) videreudvikling af Svend Gønges Torv som et velfungerende og attraktivt opholdsrum og endelig 5) potentialet omkring Klosternakke Skole, såfremt andre aktiviteter på sigt kan kombineres med brugen af området som privatskole. Lokalplanens indhold Lokalplanen indeholder bestemmelser, der fastlægger anvendelse og muligheder for bevaring og udvikling i bymidtens forskellige delområder. Lokalplanen fastsætter rammer for bebyggelsens beliggenhed og ydre fremtræden. I lokalplanen skelnes der mellem bevaringsværdige bygninger, anden eksisterende bebyggelse som randbebyg- Svend Gønges Torv med tidligere stationsbygning i baggrunden. Område 3 er kendetegnet ved at have en høj grad af dynamik, og det bygningsmæssige har en lav grad af bevaringsværdi, der er derfor rig mulighed for udvikling. Området er præget af at være uafklaret til dets kontekst, - områdets relation til andre områder, - og har ofte haft en anden funktion og identitet end den nutidige. Der er en oplevelse af at funktion og konstruktion kommer før æstetik. Områderne har potentiale til at få større dele af byen til at hænge bedre sammen. Området kræver nytænkning. 8 8

9 Lokalplanens redegørelse gelse og infi ll i købstadsbebyggelse og solitære bygninger, baghuse og skure og ny bebyggelse. Lokalplanen fastlægger endvidere rammer for anvendelsen af arealer til veje, P-anlæg, stier, fælles friarealer og private haver. Bevaringsværdige bygninger Lokalplanen udpeger bevaringsværdige bygninger og indeholder bestemmelser, der ifølge planlovens 15 stk.2 pkt.14 for bevaringsværdige bygninger, skal reguleres af en kompetencebestemmelse. Det vil sige at alle afgørelser vedrørende højt bevaringsværdige bygninger, beror på en konkret vurdering. Kommunens vurdering af ansøgninger om ændring af bevaringsværdige bygningers ydre fremtræden vil tage afsæt i en fastlagt procedure, der er politisk vedtaget. Proceduren er samstemmende med SAVE metoden, der benyttes til udpegning af bevaringsværdige bygninger. Denne procedure går ud fra en vurdering af 3 væsentlige typer værdier: Arkitektoniske værdier, Kulturhistoriske værdier Miljømæssige værdier. Arkitektoniske værdier omfatter eksempelvis bygningens proportioner, facaderytme, samspillet mellem form, materialevirkning og funktion. Der lægges vægt på om der er en klar arkitektonisk tanke bag byggeriet, der har afgjort bygningens arkitektur. Torvet 7, fredet bygning Grønnegade en tidlig forårsdag Kulturhistoriske værdier lægger vægt på om bygningen er et udtryk for den lokale byggeskik, om den repræsenterer en særlig stilperiode og om den er udtryk for særlig håndværksmæssig formåen, herunder tages også hensyn til bygningens sjældenhed og dens funktion. Miljømæssig værdi vurderer hvorledes bygningen indgår i konteksten, i landskabet, i gadebilledet, i husrækken eller den helhed den er en del af. En bygning kan have støtteværdi for andre nærliggende bygninger eller være væsentlig for et samlet bebyggelseskompleks. Endvidere vil proceduren for behandling af ansøgninger om ændring af bevaringsværdige bygninger vurdere bygningens originalitet og tilstand. En konkret ansøgning om renovering eller ændring af bevaringsværdige bygningers ydre fremtræden, skal ifølge planlovens 15 stk. 2 pkt. 14, behandles som en dispensationsansøgning. I proceduren for behandling af ansøgninger for bevaringsværdige bygninger, vil de bestemmelser, der gælder for anden eksisterende bebyggelse i delområde A og bestemmelser for de enkelte stilarter tages i betragtning som retningslinje for den enkelte afgørelse. SAVE metoden Miljø- og Energiministeriet har siden 1990 i samarbejde med kommunerne udarbejdet kommuneatlas og kulturarvsatlas med registreringer efter SAVE metoden. Bevaringsværdige bygninger vurderes efter en gennemgang af bygningens enkeltdele og derefter ud fra bygningens værdi i forhold til tidligere funktion og anvendelse og kontekst til sine omgivelser. Denne vurdering knyttes an til 1) arkitektur, 2) kulturhistorie og 3) miljø. Endvidere vurderes bygningens 4) originalitet og 5) tilstand. De fem kategorier vurderes på en skala fra 1-9. Vurderes 9

10 Lokalplanens redegørelse der følger stilbladenes anbefalinger afstedkomme en enklere og hurtigere procedure, ved at facaderådet ikke behøver at blive hørt. Lokalplanens forhold til anden planlægning Kommuneplan Lokalplanområdet er i følge kommuneplan beliggende i byzone og omfatter følgende rammeområder: C16.01, C16.02, C16.03 C16.04, C16.05, E16.02, R16.01, R16.03 delvist, O16.07, O16.08, O16.09 og delvist B Arkitektonisk princip en bygning at have en samlet værdi mellem 1-3 er det en høj bevaringsværdi. Værdier mellem 4-6 regnes som middelværdi og 7-9 regnes som lav bevaringsværdi. Nybyggeri Hvert delområde i lokalplanen har bestemmelser for nybyggeri. Alt efter områdets karakter arbejder lokalplanen med en differentiering i forholdet kontrastfuld og tilpasset arkitektur. I højt bevaringsværdige områder tilstræber lokalplanen tilpasset arkitektur og i mindre bevaringsværdige områder, vil lokalplanen åbne mulighed for mere kontrastfuld arkitektur. Bestemmelserne for nybyggeri i delområde A, der forvaltes mest restriktivt, skal nybyggeri udføres med en høj grad af tilpasning i en af de stilarter, der allerede indgår i området. Stilblade I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for Præstø bymidte er der udarbejdet stilblade for stilarterne: Bindingsværkshuse, klassicisme, historicisme, nationalromantik og Bedre Byggeskik. Endvidere er der 3 generelle stilblade, der omhandler tilbygninger, baggårde, haver og belægninger, og vedligeholdelse og fornyelse af vinduer, og energirenovering af bevaringsværdige ejendomme. Stilbladene er udarbejdet som et inspirations- og dialogredskab, der ikke i sig selv udgør et retsgrundlag. Ved dispensationer til ændring af bevaringsværdig bebyggelse med en SAVE værdi på 1-3, vil ombygninger, 10 Der udarbejdes et kommuneplantillæg, da lokalplanen ændrer rammeområde afgrænsning for C16.01, C16.02 og C Tekst i rammeområderne ændres i C16.01, C16.02, C16.05 og E Ramme C16.04 udgår og tidligere ramme C16.05 skifter navn til C Planlægning for detailhandel Da nærværende lokalplan viderefører tidligere lokalplaners detailhandelsmuligheder og der således ikke planlægges for nye m 2 detailhandel, redegøres der ikke nærmere for detailhandelsforholdene her. Den detailhandelsramme, der er angivet i kommuneplan 2013 for Præstø vil ikke ændres i forbindelse med udarbejdelse af nærværende lokalplan. Facaderåd Præstø Vordingborg Kommune har nedsat et facaderåd bestående af repræsentanter for foreninger i bymidten med interesse for skilte og facader. Facaderådet tager sig af sager med facade til offentlige veje og pladser i bymidten. Kystnærhedszone Lokalplanområdet er beliggende i Kystnærhedszonen, der er en særlig planlægningszone i en afstand af 3 km fra kysten. I denne zone gælder særlige krav til kommunens planlægning, blandt andet skal der foretages en vurdering af, hvordan ændringer for-årsaget af lokalplanforslag visuelt påvirker kysten. Nærværende lokalplan omfatter et område, der er reguleret af 11 eksisterende lokalplaner. Præstø Havn og et mindre område langs Østerbro er ikke lokalplanlagt. En samlet lokalplan for Præstø midtby begrundes med at se midtbyen som en helhed med en fælles baggrund i en screening af kulturarvsværdier. Der planlægges således ikke for nye ubebyggede områder og konkrete projekter, der ikke allerede har været reguleret af eksisterende lokalplaner.

11 Lokalplanens redegørelse R er tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse. På hovedparten af ejendommene inden for lokalplanområdet, er der tinglyst en deklaration om tilslutning til kollektivt varmeforsyningsanlæg. E C C C O R C O O O B Spildevand Arelaet er inden for kloakopland i følge den gældende spildevandsplan. Afl edning af spildevand, tag- og overfl adevand varetages af Vordingborg Forsyning. Område D er undtaget. Kommuneplanrammer der erstattes af nedenstående rammer Hvis bebyggelse afviger væsentligt fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. I forbindelse med planlægning i kystnærhedszonen skal offentligheden sikres adgang til kysten. Varmeplan. Lokalplanområdet er udlagt til fjernvarmeforsyning. Der Kirke og kirkegård Kirker og kirkegårde reguleres af kirkelovgivningen og forvaltes af Kirkeministeriet og stiftsøvrigheden. Søterritoriet Kystdirektoratet er tilladelsesgivende myndighed for alle typer af faste anlæg, der ønskes etableret på søterritoriet samt inddæmninger, opfyldninger og uddybninger på søterritoriet. Kystdirektoratet er endvidere myndighed for kystbeskyttelsesanlæg og terrænændringer på kysten, E R C O C C O O B O R Kommuneplanrammer som de ændres gennem tillæg nr. 7 til kommuneplan

12 Lokalplanens redegørelse samt VVM-myndighed for anlæg og foranstaltninger på søterritoriet. Fredninger Det skraverede område vist på kortet til højre er ved fredningskendelse af 17. august 1959 status-quo fredet. Ansøgninger om dispensationer til fredningen afgøres af Fredningsnævnet. Fredede bygninger er Kulturstyrelsens myndighedsområde, og styrelsen træffer afgørelser om ansøgninger angående ændring af fredede bygninger. Der er 28 fredede bygninger i Præstø bymidte ved lokalplanens tilblivelse. Tagrør, dunhammer og græsareal ved Dalen er status-quo fredet. Fredningen er markeret med skravering. Servitutter og deklarationer Følgende lokalplaner og deklaration vil blive ophævet, ved vedtagelse af nærværende lokalplan: Partiel byplanvedtægt nr. 1 Lokalplan nr. 16 Lokalplan nr. 34 Lokalplan nr. 35 For Præstø bymidte og en del af Vesterbro Lokalplan nr. 40 Boligområde på Torvet/ Klosternakken Præstø Lokalplan nr. 42 Gymnastiksal til Klosternakkeskolen og boligområde Klosternakken, Jomfrustræde, Adelgade Lokalplan nr. 52 for kystområde nord Lokalplan nr. 68 for et boligområde i bymidten Lokalplan nr. 69 for et centerområde i bymidten i Præstø Lokalplan nr. 72 for et centerområde i bymidten i Præstø Lokalplan C Dagligvarebutik og boliger ved Svend Gønges Torv, Præstø Dok. lyst ang. anvendelsesforhold, adgangsforhold, vejret, m.v. gælder for matriklerne 0081k, 0081i, 0081a Præstø Bygrunde. Hotel Frederiksminde, der er bygget efter historicistisk stil med tilbygninger i nationalromantik 12 Deklarationer er bestemmelser, der er tinglyst på ejedommen. Såfremt en declaration er uforenelig med lokalplanens bestemmelser bortfalder den efter planlovens 18.

13 Lokalplanens redegørelse Miljøvurdering Planen er screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen har undersøgt om planen har væsentlig virkning på miljøet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, fl ora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv og de indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Screeningen har vist, at der ikke er væsentlig virkning på miljøet af lokalplanen. Lokalplanen skal derfor ikke gennemgå en miljøvurdering Et sjældent fi nt kig fra Klosternakken til Præstø Fjord Udsigt over Præstø fjord fra parkanlægget ved Frederiksminde 13

14 Lokalplanens bestemmelser Forklaring Se bilag 2 side 65. Bestemmelser I henhold til lov om planlægning fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Lokalplanens formål Det er lokalplanens formål at sikre bevaringsværdige bygninger, kultur - miljøer og købstadsmiljøet som helhed. at at at at at sikre fleksible anvendelses- og udviklingsmuligheder for detailhandel, kultur og fritid, herunder leg og sundhed fastlægge bebyggelsens placering og ydre fremtræden skiltning er i harmoni med den enkelte bygnings byggestil, skala og det omgivende miljø sikre der ikke opføres nye boliger på de grønne arealer i område G og H, og på havnen i område D. sikre tilpasning til klimaforandringer ved forebyggelse og ved fl eksible planløsninger, der inddrager de grønne arealer på en naturlig og gavnlig måde. 14

15 Lokalplanens bestemmelser Bestemmelser 2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter nedenstående matrikler, samt alle matrikler, der efter lokalplanens vedtagelse udstykkes fra ovennævnte ejendomme. Matrikler inden for ejerlavet Præstø Bygrunde: 1, 2, 3, 4a, 4b, 4c, 5, 6a, 6b, 6c, 7, 9a, 9b, 9c, 9d, 9e, 10, 11, 12, 13, 14, 15a, 15b, 16, 17, 18a, 18b, 21, 22, 23, 24a, 24b, 24c, 25, 27, 28, 29a, 29b, 30, 31, 32, 33, 34, 35a, 35b, 36a, 36b, 37, 38, 39, 40, 41a, 41b, 42a, 42b, 43, 44, 45, 46a, 46b, 47, 48a, 49a, 49b, 49c, 49d, 49e, 50a, 50b, 51a, 52, 53, 54a, 54b, 55, 56a, 57, 58, 59, 60, 61, 62a, 62b, 63, 64a, 64b, 65, 66a, 67, 68, 69, 70a, 71, 72, 73a, 73b, 73c, 74a, 74b, 75, 76, 77a, 77b, 77c, 78a, 78b, 78c, 78d, 79a, 79b, 80a, 80b, 80d, 81a, 81c, 81d, 81e, 81f, 81i, 81k, 81l, 81m, 82a, 82b, 82c, 83, 84, 85, 87, 88, 89, 90a, 90b, 90c, 90d, 91, 93a, 93b, 94b, 94c, 95b, 95e, 95f, 96b, 98, 99, 100a, 100b, 101a, 101b, 102, 103, 104, 105a, 105b 105c, 107, 108, 109a, 109b, 110, 111, 113a,114a, 115, 116, 117a, 117b, 118, 119a, 119b, 120, 121, 123, 125, 126a, 126b, 127b, 127c, 128, 129a, 129b, 131a, 131b, 132a, 133, 134a, 134b, 135a, 135b, 136a, 136b, 136d, 137a, 137b, 138, 139, 140, 141, 142a, 143a, 144, 145a, 145b, 146, 147, 148, 149a, 149b, 149c, 150, 151a, 151b, 152, 153, 154a, 154b, 156, 157, 158a, 158b, 159, 160a, 160b, 161a, 161b, 162a, 162b, 162c, 162d, 162e, 163a, 163b, 164, 165, 166, 167, 169, 171, 173a, 173b, 173c, 173d, 174a, 175, 176, 177, 178, 179. Bestemmelser 2.2 Lokalplanområdet er beliggende i byzone på nær en enkelt matrikel, matr. 161a, Præstø Bygrunde, der ligger i landzone. Matriklen overføres til byzone ved lokalplanens vedtagelse. 2.3 Lokalplanområdet omfatter rammeområderne C16.01, C16.02, C16.03, C16.04, C16.05, E16.02, O16.07, O16.08, O16.09, R16.01 og delvist R16.03 og B16.08 i følge kommuneplan Lokalplanen er inddelt i delområde A, B, C, D, E, F, G, H som vist på bilag 2, side 65. Matrikler inden for ejerlavet Præstø Markjorder: 118a,118ab, 118ac, 118ad, 118c, 118o, 118p, 118r, 118t, 118u, 118v, 118y, 118æ, 118ø, 118aa, 120dt, 178a, 187a, 187b, 187c, 187d, 189b. 15

16 Kort over delområde A A10 A3 A5 A7 A9 A5 A4 A5 A2 Klosternakken A8 A1 A6 Kittenstræde Jomfrustræde A3 A3 Grønnegade A4 A4 A2A A5 A5 Torvet Rådhusstræde 16 Afgrænsning af delområde A A1 Kirkegård og Præstø Kirke A2 Off. formål, skole, udstilling, møderum. A3 Bebyggelsesfelt 1½ etage A4 Bebyggelsesfelt 2½ etage A5 og A6 Bebyggelsesfelt 2½ etage solitært bebyggelse A7 og A8 Offentlig bypark A9 Plantebælte A10 Levende hegn

17 Lokalplanens bestemmelser delområde A Forklaring Kirkelovgivningen indeholder særlige bestemmelser om folkekirkens bygninger til kirkeligt brug og til kirkegårde. Udvidelse, ombygning og ændringer i kirkebygninger kræver stiftsøvrighedens godkendelse. Kirke og kirkegård er således stiftsøvrighedens myndighedsområde. Bestemmelser 3a Områdets anvendelse 3a.1 I hele område A, med undtagelse af A1, forbeholdes anvendelsen til helårsboliger, centerformål, administration, offentlig og privat service hermed forstås mindre butikker, mindre værksteder og virksomheder. 3a.2 Område A1 er udlagt til offentligt formål til kirke og kirkegård. 3a.3 Område A2 er potentielle omdannelsesområder, der kan tilføre nyt liv til byen. 3a.4 I område A3, A4, A5, kan der drives mindre virksomhed, under forudsætning af: at at virksomheden ikke medfører støjeller lugtgener for de omkringboende. området ikke skifter karakter af boligområde, herunder udskiftning af vinduer til butiksvinduer. 3a.5 I delområde A6, A7 og A8 fastlægges anvendelsen til rekreative formål. A6 er udlagt til hotel og restauration. A7 og A8 er udlagt til offentlig park. A9 er udlagt til tæt grønt plantebælte og A10 er udlagt til løvfældende hegn, der fremstår klippet. Parkanlæg ved Hotel Frederiksminde 17

18 Lokalplanens bestemmelser delområde A Forklaring Bestemmelser 4a Bebyggelsens omfang og placering 4a.1 Bygninger, der genopføres efter brand eller efter nedrivning, skal opføres samme sted, og med samme højde og bredde som den bygning, der brændte eller er nedrevet. 4a.2 Bebyggelsesprocenten er 50, med undtagelse af A1, og skal overholdes for den enkelte matrikel og bebyggelse kan kun placeres inden for byggefeltet, jf. bilag 3. Aa.3 Bebyggelsesprocent for område A1 er maks. 40 og bygningshøjden er maks. 8,5 meter. 4a.4 Forhuse til købstadsbebyggelse skal placeres i gadelinje og skal være sluttet randbebyggelse i områderne A3 og A4. 4a.5 Bygningshøjde i område A3 er maks. 8,5 meter, husdybde på maks. 10 meter og 1½ etage. Baghuse må ikke være højere eller bredere end forhuset. Småbygninger er nyttige i baggård og baghave til mange formål. Foruden bygningernes nytte i forhold til plads, der er under tag, har de en anden væsentlig indfl ydelse; de er medvirkende til at skabe et godt miljø, både i forhold til læ, varme og skygge, men også i forhold til de rumligheder have og baggård kan byde på. Småbygninger bør derfor placeres med omtanke for mikroklimaet og rumligheder i baggårdsrum og have. Lysthus på kystskrænten med udsigt til Præstø Fjord 4a.6 Bygningshøjde i område A4 er maks. 11 meter og maks. 2½ etage og en husdybde på maks. 10 meter. Baghuse må ikke være højere eller bredere end forhuset. 4a.7 Bygningshøjde i A6 må ikke overstige 9 meter målt fra eksisterende terræns højeste kote til den linje, hvor ydervæg og tagfl ade mødes. 4a.8 Solitært byggeri skal ligge inden for det indtegnede byggefelt A5 og A6. 4a.9 Bebyggelse i baggårde skal placeres som traditionel købstadsbebyggelse omkring et gårdrum. Baghuse placeres i naboskel eller langs byggefeltets bageste linje. Bebyggelse i baggårde skal ligge inden for byggefeltet A3 og A4. 4a.10 Lysthuse kan tillades opført uden for byggefeltet med et maks. grundareal på 10 m 2. Andre småbygninger skal ligge inden for byggefeltet. 18

19 Lokalplanens bestemmelser delområde A Forklaring Fredede bygninger er Kulturstyrelsens myndighedsområde. Bevaringsværdige bygninger er kommunens myndighedsområde. Fredede bygninger i delområde A: Grønnegade 1, 9, 11, 12 Klosternakken 1, 3, 5 Torvet 5, 7, 9, 10, 11, 12, 19, 20, 21, 23, 24 Kulturstyrelsen administrerer også puljer, der støtter istandsættelse af fredede bygninger. Se Kulturstyrelsen hjemmeside. Bestemmelser 5a Bevaringsværdige bygninger 5a.1 Højt bevaringsværdige bygninger efter SAVE metoden kan kun nedrives, ombygges eller ændres med kommunalbestyrelsens tilladelse. 5a.2 Udpegede højt bevaringsværdige bygninger ses på bilag 3 på side 66 og 67. I det tilfælde at en fredning på en bygning frafalder har alle fredede bygninger en SAVE værdi. Denne værdi sikrer at bygningen herefter vil være højt bevaringsværdig. Se procedure for sagsbehandling af højt bevaringsværdige bygninger. Den gældende procedure er vedlagt vejledning for skilte og facader. Se lokalplanens redegørelse angående SAVE metoden. 6a Bebyggelsens udformning, stilarter Sølyst Havnevej 15, fredet bygning 6a.1 Ny bebyggelse, tilbygninger, istandsættelse, ombygninger og ydre ændringer af bebyggelse i delområde A, der er udført i en af følgende stilarter; bindingsværkshuse, klassicisme, historicisme, nationalromantik eller Bedre Byggeskik skal følge bestemmelserne for den pågældende stilart. 19

20 Lokalplanens bestemmelser delområde A Forklaring Bindingsværkshuse i delområde A: Grønnegade 7 baghus, 9 baghus, 14 Torvet 20 Fire typer tagsten af tegl: Natur tegl tagsten - Klassisk lertegl som ikke har fået nogen efterbehandling og derfor fremtræder i sin naturlige røde farve, har ofte små farveforskelle, der giver et spil i den samlede tagfl ade. Det er dette spil, der på ældre bevaringsværdige bygninger ønskes bevaret. Engoberet tegl tagsten - En engobering er støv fra knuste teglsten som opløses i en væske og blandes med farve. En engobering giver en stærk og ensartet overfl ade, der ikke har et spil i farven. Ædel engoberet tegl tagsten - En ædel engobering tilsættes glas inden den sprøjtes på stenen. Det giver teglstenen en ekstra lang levetid og mere glans, dog uden at være så skinnende som en glaseret teglsten. Glaseret tegl tagsten - En glaseret tagsten af tegl er pålagt rigtig glasur som giver dybe farver og en stor glans. Glaserede tagsten af tegl har en levetid på op mod 100 år. Glaserede tagsten af tegl fi ndes også i forskellige varianter helt fra en matglasur til en højglans som næsten er et spejl. Grønnegade 1, baghuset, bindingsværkshus. Den murede væg mellem bindingsværket kaldes tavl. Bestemmelser 6a.2 Bindingsværkshuse 6a.2.1 Tage skal tækkes med rød vingetegl tagsten og have en taghældning på Der kan ikke benyttes engoberede eller glaserede tegl tagsten. Udhuse og lignende småbygninger kan tækkes med tagpap. 6a.2.2 Tagrender og nedløbsrør skal udføres i zink, zinklignende materiale og skal udføres med loddede samlinger. 6a.2.3 Bygninger, der er kalket over tavl og bindingsværk, skal fortsat behandles på denne måde, da dette er egnskarakteristisk for Sydsjælland og Møn, jf. bilag 8. Denne fremgangsmåde bør fremmes. 6a.2.4 Bindingsværktømmer skal repareres med samme træsort som det oprindelige bindingsværk er udført i. 6a.2.5 Oprindelige vinduer bør bevares og repareres, hvorved de oprindelige ruder med det ujævne glas og vinduernes detaljer bevares, som hjørnehængsler, hasper, stormkroge og vinduernes ofte veltilpassede dimensioner, jf. bilag 13. 6a.2.6 Nye vinduer skal tilpasses det oprindelige vindues dimensioner, med smalle sprosser, rammer og karme. Nye vinduer skal udføres i træ med kitfals og skal udføres som enkeltlags eller koblede vinduer, jf. bilag 13. 6a.2.7 Kviste skal udføres som beskrevet i bilag 10. 6a.2.8 Der kan ikke opsættes tagvinduer i tag ud til gade. 6a.2.9 Oprindelige døre og porte bør bevares og istandsættes, jf. bilag 11 og 12. 6a.2.10 Nye døre og porte skal udføres i træ og skal udføres som anvist i bilag 11 og 12. 6a.2.11 Skorstenspiber skal bevares og udføres som vist på bilag 14. 6a2.12 Facadefarven skal følge farvepalet på bilag 9, der alle er i jordfarveskalaen eller blank mur. 20

21 Lokalplanens bestemmelser delområde A Forklaring Klassicistisk stil i delområde A: Grønnegade 2, 3, 4, 5, 6 Torvet 1, 7 baghus, 12 baghus, 14, 16 Klosternakken 7, 11, 13, 15, 17, 19, 21, 23 Rådhusstræde 3, 5 Jomfrustræde 5 De rødkalkede ydervægge i Præstøs gårde, menes at have sin oprindelse i at jernvitriol, der tidligere blev brugt som pigment, indeholder kobber og jern. Kobberet var giftigt og medvirkede til at hindre bakterier i de små gårdrum, hvor der ofte blev holdt grise, høns og andre husdyr. I dag benyttes jernoxid til kalkning af vægge i baggårdene. Kviste fremstår nedtonede og må ikke dominere oplevelsen af tagfl aden og bygningens samlede facade, hvor der er fokus på stueetage og ofte fokus på indgangsparti. Grønvolds Pakhus Havnestræde, klassicisme Bestemmelser 6a.3 Klassicisme 6a.3.1 Facadens regelmæssige, taktfaste opdeling i fag skal bevares eller fremmes. 6a.3.2 Dekorationer på facaden, som gesimsbånd, facadebånd, frontispice omkring trekantet eller bueformet gavlfelt eller lignende skal bevares og holdes i hvidt eller stå i rå puds, jf. bilag 8. 6a.3.3 Facadefarver skal være hvid, forskellige varianter af lys gul, lys grå eller lys okker, pudset uden yderligere facadebehandling eller blank mur i røde tegl. Blank mur skal bevares. Pakhuse i Præstø er oprindeligt opført med facadefarve i Engelsk rød, denne farve fastholdes på pakhuse. Facader mod gårdrum var oprindeligt malet i Engelsk rød, det anbefales fremmet. 6a.3.4 Gamle teglstenstage bør bevares. Et nyt tag skal medvirke til at føre tagbeklædningen tilbage til bygningens stilart og udføres i rødt, blådæmpet eller glaseret tegltag med en maks. taghældning på Tage kan have en maks. glansværdi på 30, dog kan glaserede tegltage have en glansværdi på mellem Der må ikke benyttes engoberede tegl, se side 20. 6a.3.5 Ved udskiftning af tagmateriale skal det færdige tag fremstå således at det ikke hæves eller ændrer bygningens ydre fremtræden. Taget kan dog tilbageføres til et oprindeligt udtryk. 6a.3.6 Tagrender og nedløbsrør skal udføres i zink, zinklignende materiale eller kobber og skal udføres med loddede samlinger. 6a.3.7 Oprindelige vinduer, døre og porte bør bevares. Nye vinduer, døre og porte skal udføres i træ og udføres som beskrevet i bilag 11, 12 og 13. 6a.3.8 Vinduer skal have følgende farver, ensfarvet eller tofarvede i mørke nuancer i grøn, brun, blå, varm mellem- eller mørkegrå og hvide. Døre og porte skal have samme farver, dog ikke hvid. 6a.3.9 Der må maks. være halvt så mange kviste, som der er fag i facaden. Tag på kviste skal udføres i zink. 6a.3.10 Altaner, karnapper, udestuer og lignende må ikke tilføjes den klassicistiske bygning. Der må ikke sættes tagvinduer i tag mod vej. 6a.3.11 Skorstenspiber skal bevares og udføres som vist på bilag

22 Lokalplanens bestemmelser delområde A Forklaring Historicistisk stil i delområde A: Grønnegade 8 Torvet 1,baghus, 17 baghus Klosternakken 4, 8, 9, 25, 27 Rådhusstræde 4 Se forklaring på engoberede tagsten af tegl på side 20. Genbrug af byggematerialer. Gamle tagsten af tegl, bør bevares og sælges som genbrugsmateriale, da de kan være vigtige for renovering af både bevaringsværdige og fredede bygninger. Ved udskiftning af tagmateriale kan man som ejer, kontakte den lokale bevaringsforening eller fi rmaer, der sælger genbrugs-byggematerialer. Bestemmelser 6a.4 Historicisme 6a.4.1 En stram symmetrisk facaderytme, skal fastholdes og bevares. 6a.4.2 Blank mur skal bevares og må ikke pudses eller males. 6a.4.3 Detaljer i murværk som stik over vinduer og døre, gesimser og anden form for detaljering skal bevares. Sålbænke skal udføres i skifer eller andre mørke fl iser eller være formstøbt i cement. 6a.4.4 Profi lerede fuger skal bevares. 6a.4.5 Ved udskiftning af tagmateriale skal det nye materiale være tegl, naturskifer eller eternitskifer. Der kan ikke benyttes sorte, engoberede eller glaserede tegl. Ved udskiftning af tagkonstruktion skal det færdige tag fortsat fremstå med synlige spær, der ender i udhænget. Taget kan således ikke løftes, så det ændrer bygningens ydre fremtræden. Taget kan dog tilbageføres til et oprindeligt udtryk. 6a.4.6 Taghældning skal være mellem a.4.7 Tagrender og nedløbsrør skal udføres i zink, zinklignende materiale eller kobber og skal udføres med loddede samlinger. 6a.4.8 Ydervægge, der ikke står som blank mur, skal males i en hvid nuance, som råhvid eller helt lys grå. 6a.4.9 Oprindelige vinduer, døre og porte bør bevares. Nye vinduer, døre og porte skal udføres i træ og dimensioneres som vist på bilag, 11, 12 og 13. Der må ikke sættes tagvinduer i tag mod gaden. Prøvestenen Strandvejen 12-14, historicistisk hus 6a.4.10 Vinduer skal have en af følgende farver: hvid, sort, mørke nuancer i brun, grøn, blå og støvet blå. Døre og porte skal have en af følgende farver: sort, mørke eller støvede nuancer i brun, grøn og blå. 6a.4.11 Kviste skal udføres som beskrevet i bilag 10. 6a.4.12 Fint forarbejdet tømmerdetaljer som vindskeder, synlige spær, bjælkeender eller rigt dekoreret kviste, også kaldet Schweizerkviste, skal bevares og fremstå i samme farver som nævnt under vinduer. 6a.4.13 Skorstenspiber skal bevares og udføres som vist i bilag

23 Lokalplanens bestemmelser delområde A Forklaring Nationalromantisk stil i delområde A: Torvet 13, 18 Klosternakken 8 tilbygninger på øst- og vestfacade Se forklaring på engoberede tagsten af tegl på side 20. Genbrug af byggematerialer. Gamle tagsten af tegl, bør bevares og sælges som genbrugsmateriale, da de kan være vigtige for renovering af både bevaringsværdige og fredede bygninger. Ved udskiftning af tagmateriale kan man som ejer, kontakte den lokale bevaringsforening eller fi rmaer, der sælger genbrugs-byggematerialer. Bestemmelser 6a.5 Nationalromantik 6a.5.1 Blank mur skal bevares og må ikke pudses eller males. 6a.5.2 Detaljer i murværk som stik over vinduer og døre, gesimser og anden form for detaljering skal bevares. 6a.5.3 Profi lerede fuger skal bevares. 6a.5.4 Ved udskiftning af tagmateriale skal benyttes tegl, naturskifer eller eternitskifer. Der må ikke benyttes sorte, engoberede eller glaserede tegl. Ved ændring af tagkonstruktion, skal det færdige tag fortsat fremstå med synlige spær. Taget må således ikke løftes, så det ændrer bygningens ydre fremtræden væsentligt. Taget kan dog tilbageføres til et oprindeligt udtryk. Se bilag 7, afsnit om Tegl, Naturskifer og Eternitskifer. 6a.5.5 Taghældning skal være mellem a.5.6 Tagrender og nedløbsrør skal udføres i zink, zinklignende materiale eller kobber og skal udføres med loddede samlinger. 6a.5.7 Ydervægge skal have følgende farver: Hvid, lyserød og rød, der påføres ved kalkning, males med silikatmaling eller cementpulvermaling. Alle farver skal være i jordfarveskala. Nationalromantisk byhus i Adelgade 91 6a.5.8 Oprindelige vinduer, døre og porte bør bevares. Nye vinduer, døre og porte skal udføres i træ og dimensioneres som beskrevet i bilag 11, 12 og 13. Der kan ikke sættes tagvinduer i tag mod gaden. Tagvinduer skal følge facadens opdeling i fag. 6a.5.9 Karme og poster skal have en af følgende farver: hvid eller en mørkere kontrastfarve, som brun, rød eller mørkegrøn, jf. bilag 13. Vinduesrammer er oftest hvide. 6a.5.10 Fint forarbejdet tømmerdetaljer som vindskeder, synlige spær, bindingsværk eller kvistfronter skal bevares og fremstå i klare nuancer i kontrast til facadefarven som hvid, brun, rød, mørkegrøn og sort. 6a.5.11 Kviste skal udføres som beskrevet i bilag 10. 6a.5.12 Skorstenspiber skal bevares og udføres som vist på bilag

24 Lokalplanens bestemmelser delområde A Forklaring Bygninger udført som Bedre Byggeskik i delområde A: Torvestræde 6 Se forklaring på engoberede tagsten af tegl på side 20. Genbrug af byggematerialer. Gamle tagsten af tegl, bør bevares og sælges som genbrugsmateriale, da de kan være vigtige for renovering af både bevaringsværdige og fredede bygninger. Ved udskiftning af tagmateriale kan man som ejer, kontakte den lokale bevaringsforening eller fi rmaer, der sælger genbrugs-byggematerialer. Mindre bygninger. Ved opførelse af mindre bygninger skal der søges om en dispensation, såfremt bygningen ikke kan overholde gældende bestemmelser. Bestemmelser 6a.6 Bedre Byggeskik 6a.6.1 Blank mur skal bevares og må ikke pudses eller males. 6a.6.2 Detaljer i murværk som stik over vinduer og døre, gesimser, forbandter og anden form for detaljering skal bevares. 6a.6.3 Fint forarbejdet bygningsdele som karnapper, udestuer og frontkviste skal bevares. 6a.6.4 Ved udskiftning af tage skal benyttes rød vingetegl tagsten eller falstagsten med en maks. glansværdi på 30. Der må ikke benyttes sorte, engoberede eller glaserede tegl. Se bilag 7. 6a.6.5 Ved udskiftning af tagmateriale skal tagkonstruktionen forblive den samme. Tagets konstruktion må ikke ændres eller løftes, så det ændrer bygningens ydre fremtræden. Taget kan dog tilbageføres til et oprindeligt udtryk. Taget skal udføres med tagudhæng som muret gesims. 6a.6.6 Taghældning skal være mellem grader og kan udføres som saddel- eller mansardtag med hel- eller halvvalm. 6a.6.7 Tagrender og nedløbsrør skal udføres i zink, zinklignende materiale eller kobber og skal udføres med loddede samlinger. 6a.6.8 Ydervægge, der allerede er pudsede skal have følgende farver: Hvid, og nuancer i røde og gule farver, der påføres ved kalkning, cementpulvermaling eller med silikatmaling, jf. bilag 8 og 9. 6a.6.9 Oprindelige vinduer og døre bør bevares. Torvestræde 6, Bedre Byggeskik 6a.7.10 Nye vinduer, døre og porte skal udføres i træ og dimensioneres som beskrevet i bilag 11, 12 g 13. 6a.6.11 Vinduer skal have en af følgende farver: hvid eller lyse nuancer i grå, dueblå eller mørkere farver som svensk rød, dodenkop og mørkegrøn. Vinduerne kan være tofarvede med lyse rammer og mørkere karme og poster. 6a.6.12 Maks. 1 kvist per tagfl ade. Kviste skal udføres som taskekviste, jf. bilag 10. Kviste skal fremstå nedtonede og må ikke dominere oplevelsen af tagfl aden og bygningens samlede facade. 6a.6.13 Skorstenspiber skal bevares og udføres som vist på bilag