Lokalplan C Præstø midtby, bevaring og udvikling

Transkript

1 Forslag til Lokalplan C Præstø bymidte, bevaring og udvikling Lokalplan C Præstø midtby, bevaring og udvikling Maj 2014 November 2013 V O R D I N G B O R G K O M M U N E

2 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplaner og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling samt overordnede rammer for arealanvendelsen, dvs. hvor der kan være boliger, erhverv, butikker, skoler m.v. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Lokalplaner er opdelt i tre dele: Redegørelse, bestemmelser og bilag. Redegørelsen skal give borgere og andre myndigheder mulighed for at vurdere et lokalplanforslag og se om deres interesser er varetaget uden at de selv skal foretage omfattende undersøgelser eller indhente supplerende oplysninger. Redegørelsen skal i den endelige lokalplan medvirke til at forstå helheden, den beskriver baggrunden og den overordnede hensigt med lokalplanen og medvirker til en fortolkning af bestemmelserne i tvivlstilfælde. Redegørelsen er ikke retligt bindende. Bestemmelserne er den del af lokalplanen, der er retlig bindende og giver lovhjemmel til at træffe afgørelser. Formålsbestemmelsen, 1, kan karakteriseres som de politiske mål, der udmøntes i de enkelte mere detaljerede regler om anvendelse, udformning, osv. Formålsparagraffen er vigtig, fordi den giver lokalplanens brugere et overblik over, hvad kommunalbestyrelsen vil opnå med de bestemmelser, der fastsættes i lokalplanen. Formåls- og anvendelsesparagraffen skal fastsætte lokalplanens principper og der kan ikke dispenseres fra disse bestemmelser, med mindre der er tale om mindre væsentlige forhold. Bilag i lokalplanen præciserer detaljer med beskrivelser, kort og tegninger, henholdsvis hvor en bestemmelse gælder inden for lokalplanområdet og hvordan en særlig detalje skal udføres. Bilag benyttes også til at illustrere særlige sammenhænge og forløb eller knytter et vigtigt dokument til planen. Retsvirkninger Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen, må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. Den eksisterende, lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget til Kommunalbestyrelsen har offentliggjort den endelige lokalplan, dog maksimalt et år efter datoen for forslagets offentliggørelse. Når fristen for fremsættelse af indsigelser til lokalplanforslaget er udløbet, kan Kommunalbestyrelsen efter nærmere fastsatte regler give tilladelse til, at ejendomme, der er omfattet af planen, kan bebygges eller i øvrigt udnyttes i overensstemmelse med forslaget. Den eksisterende, lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Planloven Planloven indeholder bestemmelser om kommunens pligt og ret til at udarbejde kommune- og lokalplaner samt bestemmelser om planernes tilvejebringelse. Lokalplaner skal tilvejebringes ved udarbejdelse af først lokalplanforslag efterfulgt af mindst 8 ugers høringsfrist. På baggrund af den offentlige debat og indkomne indsigelser udarbejder Kommunalbestyrelsen den endelige lokalplan. Behandlet i Miljø og Klimaudvalg 8. maj 2014 Behandlet i Udvalg for Økonomi 14. maj 2014 Planlægning og Udvikling Kommunalbestyrelsen 22. maj vedtagelse af forslag Offentlighedsperiode 1. juli 2014 til 15. sept Behandlet i Miljø og Klimaudvalg 2. okt Behandlet i Udvalg for Økonomi 22. okt Planlægning og Udvikling Kommunalbestyrelsen 30. okt vedtagelse af forslag Offentlig bekendtgørelse 26. nov Redegørelsen Bestemmelser Bilag

3 R O VV K Sidetal Om kommune- og lokalplaner Indholsfortegnelse Læsevejledning Redegørelse for lokalplanen Indholdsfortegnelse Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Område og zonestatus K Kort over delområde A 3a Områdets anvendelse 4a Bebyggelsens omfang og placering 5a Bevaringsværdige bygninger 6a.2-6a.6 Bebyggelsens udformning, stilarter, 6a.7 Bebyggelsens udformning anden eksisterende bebyggelse 7a Nybyggeri 8a Skilte 9a Baldakiner og markiser 10a Veje, stier og parkering 11a Ubebyggede arealer 12a Tekniske anlæg Kort over delområde B 3b-12b Kort over delområde C og D 3cd-12cd Kort over delområde E og F 3ef-12ef Kort over delområde G og H 3gh-12gh 13 Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse 14 Myndighedsgodkendelser 15 Ophævelse af servitutter Bilag Bilag 1 Områdeafgrænsning og matrikelkort Bilag 2 Delområder A, B, C, D, E, F, G, H Bilag 3 Bevaringsværdige bygninger Bilag 4 Arkitektoniske stilarter Bilag 5 Bevaringsværdige træer Bilag 6 Beplantning i byrummet Bilag 7 Tage Bilag 8 Facader Bilag 9 Facadefarver Bilag 10 Kviste Bilag 11 Porte Bilag 12 Døre Bilag 13 Vinduer Bilag 14 Skorstenspiber Bilag 15 Hegn, hæk, plankeværk, og stakit Kolofon 3

4 Læsevejledning til lokalplanen 4 Denne Lokalplans opbygning Denne lokalplan omfatter et større geografi sk område, der omfatter Præstø bymidte. Lokalplanen er derfor inddelt i 8 områder, der hver især har en fællesnævner, der kendetegner og karakteriserer hvert område. Redegørelsen og bestemmelser i 1, 2, 13, 14, 15 og samtlige bilag er fælles for hele lokalplanområdet. De 8 områder A, B, C, D, E, F, G og H har nogle særlige bestemmelser i Brug af lokalplanen Område A er udpeget som kulturmiljø og omfatter det gamle torv på Præstøs højderyg og er præget af fredede og højt bevaringsværdige bygninger og smukke befæstede og grønne byrum. Område B omfatter hele Adelgade og tilstødende boligområder og er kendetegnet ved handelsliv og boliger. I dette område er der fokus på facader og skiltning. Område C og D er begge havneareal, hvor område C er den såkaldte Skudehavn med landfaste moler og større både. De gamle fredede pakhuse står som landmarks for Præstø Havn. Område D er kendetegnet ved sejlklubben, roklubben og andre rekreative aktiviteter. Område E og F hører til et område i Præstø midtby, der stadig er under forandring fra tidligere at have været erhvervsområde til at få fl ere centerfunktioner og er nu byens nye centrum. Område E er udbygget og både byrum og bygninger er markant større end resten af midtbyen. Område F er endnu ikke omdannet ud fra ønsket om at inddrage området i midtbyen og få fl ere boliger. Område G og H er begge grønne områder. Område G er området omkring Tubæk Å og område H er kyststrækningen omkring Præstø midtby. I disse områder er der fokus på klimatilpasning. Når man ejer en ejendom, er det ejers pligt at fi nde ud af, hvad der gælder for ens ejendom. Det er således ejers ansvar at anvendelsen af og ændringer på ejendommen sker i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. I behandling af en konkret ansøgning til kommunen, tager sagsbehandlingen udgangspunkt i de bestemmelser, der omfatter det omåde, hvor ejendommen ligger. Drejer sagen sig om en bygning, undersøges bevaringsværdien. Har den en høj bevaringsværdi sendes sagen til drøftelse i facadeudvalget, hvorefter der træffes beslutning i Plan og Byg efter en konkret vurdering. Dette gælder for alle delområderne. Drejer sagen sig om en bygning, der har en middel eller lav bevaringsværdi, afgøres først hvilket område bygningen ligger, derefter bygningens stilart. Hvis bygningen ligger i delområde A, følges de specifi kke bestemmelser for stilarten. Er bygningen ikke udpeget med en særlig stilart følges bestemmelserne for anden eksisterende bebyggelse. I de øvrige områder tager afgørelsen afsæt i bestemmelser for anden eksisterende bebyggelse og i en dialog ud fra stilbladene, hvis bygningen er opført i en bestemt stilart. Tilknyttede dokumenter til lokalplanen Kulturarvsscreening for Præstø midtby, er en opsamling og kortlægning af kulturarv i Præstø midtby, der munder ud i en sårbarhedsanalyse af kulturarvsværdier i Præstø midtby. Planvision, der sammenfatter kommuneplanens og borgernes ønsker for en planvision for Præstø. Stilblade for fem arkitektoniske stilarter og tre stilblade knyttet til de private udendørs rum, vinduer og energi. Potentialeanalyse for Præstø midtby. Dokumentet er vedlagt lokalplanen som et bilag og belyser fem nedslagspunkter til videre inspiration og udvikling. Vejledning til skilte og facader i Vordingborg Kommune, der er et oplæg til dialog og information om forhold, der bør overvejes og drøftes ved ændring af købstadens facader og skilte. Dispensation fra lokalplanens bestemmelser Lokalplanen er blevet til for at regulere den tætte bykerne. I de forhold, der ikke umiddelbart lader sig forene med lokalplanens bestemmelser, er det muligt at søge om dispensation. I de sager hvor en dispensationsansøgning ikke er i strid med lokalplanens principper, vil det i mange tilfælde være muligt at opnå en dispensation. Sagen sendes i høring i facadeudvalg og til andre relevante parter. I principielle sager vil det være et fagudvalg i kommunalbestyrelsen, der i sidste ende træffer afgørelse.

5 Lokalplanens redegørelse Lokalplanens beliggenhed Lokalplanområdet omfatter Præstø bymidte, der er afgrænset af fjorden mod øst og nord, Tubæk Å mod syd, og Strandvejen og matriklerne 118ab, 118ac, 118ad Præstø Bygrunde og og 189b Præstø Markjorder mod vest. Lokalplanområdet udgør et samlet areal på omkring 33 ha, se bilag 1 side 64. Lokalplanens baggrund og formål Kulturarv i planlægningen Kommunerne er den største varetager af kulturarven i Danmark. Kulturarv er en ressource, der kan være en drivende kraft i en positiv spiral til fremme af bosætning, erhvervsudvikling og turisme. Kulturarv giver identitet og medvirker til vores forankring af historien i vores bevidsthed og vores tilknytning til stedet. Kulturarven skal sikres gennem den fysiske planlægning, ved at indarbejde kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen og udarbejde lokalplaner, der sikrer bevaring og styrer udviklingen af et område. Baggrunden for lokalplanen Nærværende lokalplan, Lokalplan Præstø bymidte, bevaring og udvikling, er resultatet af kommunalbestyrelsens ønske om at samle 11 eksisterende lokalplaner i én lokalplan. Lokalplanen tager udgangs-punkt i en fælles kulturarvsscreening af midtbyens be-varingsværdier og en helhedsvurdering af udviklingspotentialet i midtbyen. Med dette fælles udgangspunkt bestræber kommunen sig på at danne Klosternakken, i den ældste del af Præstø et mere forståeligt, sammenhængende og differentieret plangrundlag, der tager udgangspunkt i de enkelte områders potentiale, bevarings- og udviklingsmuligheder. Økonomisk støtte fra Realdania Vordingborg Kommune søgte Realdania om støtte til lokalplanprocessen og fi k bevilget beløbet. I ansøgningen til Realdania lagde kommunen vægt på at indarbejde konfl iktmægling som et planredskab. Lokalplanprocessen Gennem lokalplanprocessen har der været nedsat en følgegruppe bestående af borgere i Præstø, der alle har repræsenteret en gruppe borgere og/eller særlige interesser. Følgegruppen har været meget aktiv og alle større beslutninger er drøftet i følgegruppen. Præstø Havn, med de to fredede pakhuse og Toldboden. Grønvolds Pakhus langs Havnestræde 5 5

6 Lokalplanens redegørelse Købstæder/år Vordingborg Stege Præstø Kilde: Danmarks statistik Foruden følgegruppen har kommunen inddraget alle interesserede borgere løbende i borgermøder. Lokalplanprocessen har foruden eksterne konsulenter i konfl iktmægling også været fulgt af en ekstern evalueringsgruppe, bestående af en konfl iktkonsulent, en planchef fra en nabokommune og chefkonsulent fra Bygningskultur Præstøs situation efter 2007 Efter kommunesammenlægningen oplevede fl ere mindre købstæder at skulle fi nde sig en ny plads i købstadshierakiet, hvor de før sammenlægningen har været hovedbyen i en kommune, med eget byråd og nærhed til politikerne. De mindre købstæder har tidligere konkurreret med andre nærliggende købstæder i forhold til bosætning, erhverv, turisme og detailhandel. Denne ændring hen mod tilpasning og samarbejde købstæderne imellem, er det ny mantra - inden for kommunegrænsen. Politikere og forvaltning har på en lignende måde skullet forstå de lokale styrker og forskelligheder i kommunen. Vordingborg Kommune har en nærdemokratimodel, der opdeler kommunen i 16 lokalområder med hver deres lokalråd. Denne organisationsmodel giver borgerne en mulighed for at samle deres ønsker, blandt andet i lokale udviklingsplaner (LUP) og gå i dialog med politikerne. En model, der har til hensigt at fremme dialog, udvikling og synlighed i kontakten mellem borgere og politikere. omkring Tubæk Å mod nord og sydvest og fl ade strandenge og mader med rørskov langs fjordens kyster. Præstø har en særlig ånd omkring Havnen, Torvet, Klosternakken, Frederiksminde og Præstø Kirke, hvor de smukke bygninger og bymiljøet i samspil med landskabet giver byen en særlig kvalitet, værdighed og stolthed. Borgere med tilknytning til havnen og handelslivet, har en stærk iværksætter ånd. De har en stærk vilje til at tæmme de udfordringer og udnytte de muligheder placeringen ved fjorden giver. Præstøs adgang til farvandet øst for Sjælland har skabt forbindelser til andre købstæder og oplandet i forhold til handel og turisme, både nu og igennem byens historie. Havnen giver Præstø udsyn og adgang til verden. Vordingborg Kommune vil udarbejde en helhedsplan for Præstø, der tager udgangspunkt i lokalplanarbejdet for Præstø bymidte og Præstø by som helhed. Planvision for Præstø Præstø vil være det gode alternativ til hovedstaden ved at tilbyde optimale betingelser for iværksætteri, innovation, turisme, bosætning og udvikling af regionale kompetenceog styrkepositioner. Præstø skal styrkes som bycenter, som kreativ og livstilsorienteret erhvervs- og handelsby, baseret på kvalitet, fornyelse af bymiljøer, den historiske bykerne, de bev- Parkanlæg ved Hotel Frederiksminde, i den østlige del af Præstø med udsigt over Præstø Fjord og udsyn til verden. Præstø er således blevet et lokalområde blandt 15 andre med sit eget lokalråd og ligger med et indbyggertal på i 2012 på linje med Stege. Vordingborg har indbyggere i 2012 og har status blandt købstæderne, som egns- og kommunecenter. Præstøs stedbundne kvaliteter Præstø har en særlig stemning med sin unikke placering ved fjorden, hvor midtbyen rejser sig på en kystskråning og afgrænses af Tubæk Å mod syd. Landskabet omkring Præstø præges af det kuperede tunneldalsystem 6 6

7 Lokalplanens redegørelse aringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Herunder Præstø Havn som sikres som kulturmiljø og aktiv arbejdsplads for havnerelaterede aktiviteter. Vi satser på bosætning i Præstø, derfor er mangfoldig natur, smukke landskaber og grønne områder af afgørende betydning for befolkningens sundhed, friluftsliv og rekreation og for kommunens erhvervsudvikling, infrastruktur og bosætning. Præstø skal være en by for alle. Formål med lokalplanen Som udgangspunkt og grundlag for lokalplan for Præstø bymidte, er der udarbejdet en kulturarvsscreening og en planvision. Kulturarvsscreeningen beskriver uddybende landskabet, omgivelser og historie og hele lokalplanen tager afsæt heri. Planvisionen har fokus på de muligheder Præstø har med sin beliggenhed og på borgernes og kommunens indstilling til at skabe en bæredygtig købstad. Det er lokalplanens formål at sikre bymidtens købstadsmiljø, kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger og sammenhænge, herunder sluttet randbebyggelse langs gader og torve, og velbevarede baggårde og harmonisk skiltning. Lokalplanen skal sikre havnemiljøet og de grønne arealer på en sådan måde at deres potentiale indgår på en naturlig og gavnlig måde for byen. Endvidere er det lokalplanens formål at sikre fl eksible anvendelses- og udviklingsmuligheder for detailhandel, kultur og fritid, herunder leg og sundhed og satse på Smedejernslampe på Grønvolds Pakhus byens naturlige potentialer og kvaliteter. Lokalplanen vil også sikre at fremtidige klimaanlæg og andre tekniske anlæg etableres med respekt for de kulturværdier, der er beskrevet i kulturarvsscreeningen. Det er også lokalplanens formål at sikre en harmonisk skiltning, da skilte har stor betydning for bymiljøet. Med deres farver, lys og variation er de med til at gøre gadebilledet levende, både om dagen og om aftenen. Præstø Strand og Roklub Beskrivelse af området Kulturarvsscreening Kulturarvsscreeningen er delt op i to dele. Del 1, samler oplysninger og gennemgår kommuneatlas for Præstø Kommune fra 1991, Gamle huse i Præstø fra 1979 og beskriver kulturmiljøerne i Præstø. Endvidere er der en tidslinje, med de vigtigste begivenheder for Præstø midtby og endelig en beskrivelse af topografien. Screeningens del 2 har to hovedtemaer: 1) Den dynamiske by og 2) Byens rum og bygninger. Kulturarvs-screeningen blev sendt i høring blandt borgerne og ved et borgermøde den 17. april 2013, blev borgerne inviteret til at fortælle om deres oplevelse og brug af byen. Byens topografi og historie er set i kontekst til hovedtemaerne og del 2 rundes af med en karakteristik af midtbyens kvaliteter og 7

8 Lokalplanens redegørelse Områdeinddelingen danner baggrund for den videre afgrænsning i delområder og deres specifi kke bestemmelser. Udviklingspotentiale deres sårbarhed. Områdeinddeling Med udgangspunkt i kulturarvsscreeningen deltog følgegruppen til lokalplanprocessen i inddeling af Præstø bymidte i tre områder: Område 1 er kendetegnet ved mange fredede og højt bevaringsværdige bygninger og en tilsvarende lav grad af dynamik i forhold til ydre ændringer. Området er homogent, belægninger, gadeinventar, byggestil, materialer og farver harmonerer og bygningerne er som hovedregel bygget inden for samme tidsperiode. Området vil blive forvaltet restriktivt. Se diagrammet oven for. Område 2 er kendetegnet ved transit og fl ow af trafi k og udveksling i form af handel og ydelser, møder mellem mennesker, overgangzone mellem offentlige rum og semioffentlige rum. Byens daglige liv udspiller sig her, det er et heterogent rum, - et mere uensartet byrum, præget af mange forskellige bymæssige kvaliteter, mange bevaringsværdige bygninger, nyt og gammelt blandet sammen og kræver en fl eksibilitet i forvaltningen af området. Potentialeanalyse I forbindelse med lokalplanen for Præstø bymidte er der udarbejdet en potentialeanalyse, der tydeliggør udviklingsmuligheder. Analysen inddrager infrastruktur, brugsmønstre og krydsfelter imellem disse. Potentialeanalysen tager de udfordringer op, som beskrives i planvisionen som hensigter og mål for Præstø i en strategisk byudvikling. Den strategiske byudvikling slår ned på fem områder, der bør overvejes ved nye tiltag i Præstø. De fem områder er: 1) Per Thyges Torv - koblingen mellem engen og fjorden, 2) nyt hus til Roklub og andre vandsportsaktiviteter, som et omdrejningspunkt i det rekreative og maritime rum, 3) stiforbindelser og parkeringstrategi, 4) videreudvikling af Svend Gønges Torv som et velfungerende og attraktivt opholdsrum og endelig 5) potentialet omkring Klosternakke Skole, såfremt andre aktiviteter på sigt kan kombineres med brugen af området som privatskole. Lokalplanens indhold Lokalplanen indeholder bestemmelser, der fastlægger anvendelse og muligheder for bevaring og udvikling i bymidtens forskellige delområder. Lokalplanen fastsætter rammer for bebyggelsens beliggenhed og ydre fremtræden. I lokalplanen skelnes der mellem bevaringsværdige bygninger, anden eksisterende bebyggelse som randbebyg- Svend Gønges Torv med tidligere stationsbygning i baggrunden. Område 3 er kendetegnet ved at have en høj grad af dynamik, og det bygningsmæssige har en lav grad af bevaringsværdi, der er derfor rig mulighed for udvikling. Området er præget af at være uafklaret til dets kontekst, - områdets relation til andre områder, - og har ofte haft en anden funktion og identitet end den nutidige. Der er en oplevelse af at funktion og konstruktion kommer før æstetik. Områderne har potentiale til at få større dele af byen til at hænge bedre sammen. Området kræver nytænkning. 8 8

9 Lokalplanens redegørelse gelse og infi ll i købstadsbebyggelse og solitære bygninger, baghuse og skure og ny bebyggelse. Lokalplanen fastlægger endvidere rammer for anvendelsen af arealer til veje, P-anlæg, stier, fælles friarealer og private haver. Bevaringsværdige bygninger Lokalplanen udpeger bevaringsværdige bygninger og indeholder bestemmelser, der ifølge planlovens 15 stk.2 pkt.14 for bevaringsværdige bygninger, skal reguleres af en kompetencebestemmelse. Det vil sige at alle afgørelser vedrørende højt bevaringsværdige bygninger, beror på en konkret vurdering. Kommunens vurdering af ansøgninger om ændring af bevaringsværdige bygningers ydre fremtræden vil tage afsæt i en fastlagt procedure, der er politisk vedtaget. Proceduren er samstemmende med SAVE metoden, der benyttes til udpegning af bevaringsværdige bygninger. Denne procedure går ud fra en vurdering af 3 væsentlige typer værdier: Arkitektoniske værdier, Kulturhistoriske værdier Miljømæssige værdier. Arkitektoniske værdier omfatter eksempelvis bygningens proportioner, facaderytme, samspillet mellem form, materialevirkning og funktion. Der lægges vægt på om der er en klar arkitektonisk tanke bag byggeriet, der har afgjort bygningens arkitektur. Torvet 7, fredet bygning Grønnegade en tidlig forårsdag Kulturhistoriske værdier lægger vægt på om bygningen er et udtryk for den lokale byggeskik, om den repræsenterer en særlig stilperiode og om den er udtryk for særlig håndværksmæssig formåen, herunder tages også hensyn til bygningens sjældenhed og dens funktion. Miljømæssig værdi vurderer hvorledes bygningen indgår i konteksten, i landskabet, i gadebilledet, i husrækken eller den helhed den er en del af. En bygning kan have støtteværdi for andre nærliggende bygninger eller være væsentlig for et samlet bebyggelseskompleks. Endvidere vil proceduren for behandling af ansøgninger om ændring af bevaringsværdige bygninger vurdere bygningens originalitet og tilstand. En konkret ansøgning om renovering eller ændring af bevaringsværdige bygningers ydre fremtræden, skal ifølge planlovens 15 stk. 2 pkt. 14, behandles som en dispensationsansøgning. I proceduren for behandling af ansøgninger for bevaringsværdige bygninger, vil de bestemmelser, der gælder for anden eksisterende bebyggelse i delområde A og bestemmelser for de enkelte stilarter tages i betragtning som retningslinje for den enkelte afgørelse. SAVE metoden Miljø- og Energiministeriet har siden 1990 i samarbejde med kommunerne udarbejdet kommuneatlas og kulturarvsatlas med registreringer efter SAVE metoden. Bevaringsværdige bygninger vurderes efter en gennemgang af bygningens enkeltdele og derefter ud fra bygningens værdi i forhold til tidligere funktion og anvendelse og kontekst til sine omgivelser. Denne vurdering knyttes an til 1) arkitektur, 2) kulturhistorie og 3) miljø. Endvidere vurderes bygningens 4) originalitet og 5) tilstand. De fem kategorier vurderes på en skala fra 1-9. Vurderes 9

10 Lokalplanens redegørelse der følger stilbladenes anbefalinger afstedkomme en enklere og hurtigere procedure, ved at facaderådet ikke behøver at blive hørt. Lokalplanens forhold til anden planlægning Kommuneplan Lokalplanområdet er i følge kommuneplan beliggende i byzone og omfatter følgende rammeområder: C16.01, C16.02, C16.03 C16.04, C16.05, E16.02, R16.01, R16.03 delvist, O16.07, O16.08, O16.09 og delvist B Arkitektonisk princip en bygning at have en samlet værdi mellem 1-3 er det en høj bevaringsværdi. Værdier mellem 4-6 regnes som middelværdi og 7-9 regnes som lav bevaringsværdi. Nybyggeri Hvert delområde i lokalplanen har bestemmelser for nybyggeri. Alt efter områdets karakter arbejder lokalplanen med en differentiering i forholdet kontrastfuld og tilpasset arkitektur. I højt bevaringsværdige områder tilstræber lokalplanen tilpasset arkitektur og i mindre bevaringsværdige områder, vil lokalplanen åbne mulighed for mere kontrastfuld arkitektur. Bestemmelserne for nybyggeri i delområde A, der forvaltes mest restriktivt, skal nybyggeri udføres med en høj grad af tilpasning i en af de stilarter, der allerede indgår i området. Stilblade I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for Præstø bymidte er der udarbejdet stilblade for stilarterne: Bindingsværkshuse, klassicisme, historicisme, nationalromantik og Bedre Byggeskik. Endvidere er der 3 generelle stilblade, der omhandler tilbygninger, baggårde, haver og belægninger, og vedligeholdelse og fornyelse af vinduer, og energirenovering af bevaringsværdige ejendomme. Stilbladene er udarbejdet som et inspirations- og dialogredskab, der ikke i sig selv udgør et retsgrundlag. Ved dispensationer til ændring af bevaringsværdig bebyggelse med en SAVE værdi på 1-3, vil ombygninger, 10 Der udarbejdes et kommuneplantillæg, da lokalplanen ændrer rammeområde afgrænsning for C16.01, C16.02 og C Tekst i rammeområderne ændres i C16.01, C16.02, C16.05 og E Ramme C16.04 udgår og tidligere ramme C16.05 skifter navn til C Planlægning for detailhandel Da nærværende lokalplan viderefører tidligere lokalplaners detailhandelsmuligheder og der således ikke planlægges for nye m 2 detailhandel, redegøres der ikke nærmere for detailhandelsforholdene her. Den detailhandelsramme, der er angivet i kommuneplan 2013 for Præstø vil ikke ændres i forbindelse med udarbejdelse af nærværende lokalplan. Facaderåd Præstø Vordingborg Kommune har nedsat et facaderåd bestående af repræsentanter for foreninger i bymidten med interesse for skilte og facader. Facaderådet tager sig af sager med facade til offentlige veje og pladser i bymidten. Kystnærhedszone Lokalplanområdet er beliggende i Kystnærhedszonen, der er en særlig planlægningszone i en afstand af 3 km fra kysten. I denne zone gælder særlige krav til kommunens planlægning, blandt andet skal der foretages en vurdering af, hvordan ændringer for-årsaget af lokalplanforslag visuelt påvirker kysten. Nærværende lokalplan omfatter et område, der er reguleret af 11 eksisterende lokalplaner. Præstø Havn og et mindre område langs Østerbro er ikke lokalplanlagt. En samlet lokalplan for Præstø midtby begrundes med at se midtbyen som en helhed med en fælles baggrund i en screening af kulturarvsværdier. Der planlægges således ikke for nye ubebyggede områder og konkrete projekter, der ikke allerede har været reguleret af eksisterende lokalplaner.

11 Lokalplanens redegørelse R er tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse. På hovedparten af ejendommene inden for lokalplanområdet, er der tinglyst en deklaration om tilslutning til kollektivt varmeforsyningsanlæg. E C C C O R C O O O B Spildevand Arelaet er inden for kloakopland i følge den gældende spildevandsplan. Afl edning af spildevand, tag- og overfl adevand varetages af Vordingborg Forsyning. Område D er undtaget. Kommuneplanrammer der erstattes af nedenstående rammer Hvis bebyggelse afviger væsentligt fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. I forbindelse med planlægning i kystnærhedszonen skal offentligheden sikres adgang til kysten. Varmeplan. Lokalplanområdet er udlagt til fjernvarmeforsyning. Der Kirke og kirkegård Kirker og kirkegårde reguleres af kirkelovgivningen og forvaltes af Kirkeministeriet og stiftsøvrigheden. Søterritoriet Kystdirektoratet er tilladelsesgivende myndighed for alle typer af faste anlæg, der ønskes etableret på søterritoriet samt inddæmninger, opfyldninger og uddybninger på søterritoriet. Kystdirektoratet er endvidere myndighed for kystbeskyttelsesanlæg og terrænændringer på kysten, E R C O C C O O B O R Kommuneplanrammer som de ændres gennem tillæg nr. 7 til kommuneplan

12 Lokalplanens redegørelse samt VVM-myndighed for anlæg og foranstaltninger på søterritoriet. Fredninger Det skraverede område vist på kortet til højre er ved fredningskendelse af 17. august 1959 status-quo fredet. Ansøgninger om dispensationer til fredningen afgøres af Fredningsnævnet. Fredede bygninger er Kulturstyrelsens myndighedsområde, og styrelsen træffer afgørelser om ansøgninger angående ændring af fredede bygninger. Der er 28 fredede bygninger i Præstø bymidte ved lokalplanens tilblivelse. Tagrør, dunhammer og græsareal ved Dalen er status-quo fredet. Fredningen er markeret med skravering. Servitutter og deklarationer Følgende lokalplaner og deklaration vil blive ophævet, ved vedtagelse af nærværende lokalplan: Partiel byplanvedtægt nr. 1 Lokalplan nr. 16 Lokalplan nr. 34 Lokalplan nr. 35 For Præstø bymidte og en del af Vesterbro Lokalplan nr. 40 Boligområde på Torvet/ Klosternakken Præstø Lokalplan nr. 42 Gymnastiksal til Klosternakkeskolen og boligområde Klosternakken, Jomfrustræde, Adelgade Lokalplan nr. 52 for kystområde nord Lokalplan nr. 68 for et boligområde i bymidten Lokalplan nr. 69 for et centerområde i bymidten i Præstø Lokalplan nr. 72 for et centerområde i bymidten i Præstø Lokalplan C Dagligvarebutik og boliger ved Svend Gønges Torv, Præstø Dok. lyst ang. anvendelsesforhold, adgangsforhold, vejret, m.v. gælder for matriklerne 0081k, 0081i, 0081a Præstø Bygrunde. Hotel Frederiksminde, der er bygget efter historicistisk stil med tilbygninger i nationalromantik 12 Deklarationer er bestemmelser, der er tinglyst på ejedommen. Såfremt en declaration er uforenelig med lokalplanens bestemmelser bortfalder den efter planlovens 18.

13 Lokalplanens redegørelse Miljøvurdering Planen er screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen har undersøgt om planen har væsentlig virkning på miljøet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, fl ora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv og de indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Screeningen har vist, at der ikke er væsentlig virkning på miljøet af lokalplanen. Lokalplanen skal derfor ikke gennemgå en miljøvurdering Et sjældent fi nt kig fra Klosternakken til Præstø Fjord Udsigt over Præstø fjord fra parkanlægget ved Frederiksminde 13

14 Lokalplanens bestemmelser Forklaring Se bilag 2 side 65. Bestemmelser I henhold til lov om planlægning fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Lokalplanens formål Det er lokalplanens formål at sikre bevaringsværdige bygninger, kultur - miljøer og købstadsmiljøet som helhed. at at at at at sikre fleksible anvendelses- og udviklingsmuligheder for detailhandel, kultur og fritid, herunder leg og sundhed fastlægge bebyggelsens placering og ydre fremtræden skiltning er i harmoni med den enkelte bygnings byggestil, skala og det omgivende miljø sikre der ikke opføres nye boliger på de grønne arealer i område G og H, og på havnen i område D. sikre tilpasning til klimaforandringer ved forebyggelse og ved fl eksible planløsninger, der inddrager de grønne arealer på en naturlig og gavnlig måde. 14

15 Lokalplanens bestemmelser Bestemmelser 2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter nedenstående matrikler, samt alle matrikler, der efter lokalplanens vedtagelse udstykkes fra ovennævnte ejendomme. Matrikler inden for ejerlavet Præstø Bygrunde: 1, 2, 3, 4a, 4b, 4c, 5, 6a, 6b, 6c, 7, 9a, 9b, 9c, 9d, 9e, 10, 11, 12, 13, 14, 15a, 15b, 16, 17, 18a, 18b, 21, 22, 23, 24a, 24b, 24c, 25, 27, 28, 29a, 29b, 30, 31, 32, 33, 34, 35a, 35b, 36a, 36b, 37, 38, 39, 40, 41a, 41b, 42a, 42b, 43, 44, 45, 46a, 46b, 47, 48a, 49a, 49b, 49c, 49d, 49e, 50a, 50b, 51a, 52, 53, 54a, 54b, 55, 56a, 57, 58, 59, 60, 61, 62a, 62b, 63, 64a, 64b, 65, 66a, 67, 68, 69, 70a, 71, 72, 73a, 73b, 73c, 74a, 74b, 75, 76, 77a, 77b, 77c, 78a, 78b, 78c, 78d, 79a, 79b, 80a, 80b, 80d, 81a, 81c, 81d, 81e, 81f, 81i, 81k, 81l, 81m, 82a, 82b, 82c, 83, 84, 85, 87, 88, 89, 90a, 90b, 90c, 90d, 91, 93a, 93b, 94b, 94c, 95b, 95e, 95f, 96b, 98, 99, 100a, 100b, 101a, 101b, 102, 103, 104, 105a, 105b 105c, 107, 108, 109a, 109b, 110, 111, 113a,114a, 115, 116, 117a, 117b, 118, 119a, 119b, 120, 121, 123, 125, 126a, 126b, 127b, 127c, 128, 129a, 129b, 131a, 131b, 132a, 133, 134a, 134b, 135a, 135b, 136a, 136b, 136d, 137a, 137b, 138, 139, 140, 141, 142a, 143a, 144, 145a, 145b, 146, 147, 148, 149a, 149b, 149c, 150, 151a, 151b, 152, 153, 154a, 154b, 156, 157, 158a, 158b, 159, 160a, 160b, 161a, 161b, 162a, 162b, 162c, 162d, 162e, 163a, 163b, 164, 165, 166, 167, 169, 171, 173a, 173b, 173c, 173d, 174a, 175, 176, 177, 178, 179. Bestemmelser 2.2 Lokalplanområdet er beliggende i byzone på nær en enkelt matrikel, matr. 161a, Præstø Bygrunde, der ligger i landzone. Matriklen overføres til byzone ved lokalplanens vedtagelse. 2.3 Lokalplanområdet omfatter rammeområderne C16.01, C16.02, C16.03, C16.04, C16.05, E16.02, O16.07, O16.08, O16.09, R16.01 og delvist R16.03 og B16.08 i følge kommuneplan Lokalplanen er inddelt i delområde A, B, C, D, E, F, G, H som vist på bilag 2, side 65. Matrikler inden for ejerlavet Præstø Markjorder: 118a,118ab, 118ac, 118ad, 118c, 118o, 118p, 118r, 118t, 118u, 118v, 118y, 118æ, 118ø, 118aa, 120dt, 178a, 187a, 187b, 187c, 187d, 189b. 15

16 Kort over delområde A A10 A3 A5 A7 A9 A5 A4 A5 A2 Klosternakken A8 A1 A6 Kittenstræde Jomfrustræde A3 A3 Grønnegade A4 A4 A2A A5 A5 Torvet Rådhusstræde 16 Afgrænsning af delområde A A1 Kirkegård og Præstø Kirke A2 Off. formål, skole, udstilling, møderum. A3 Bebyggelsesfelt 1½ etage A4 Bebyggelsesfelt 2½ etage A5 og A6 Bebyggelsesfelt 2½ etage solitært bebyggelse A7 og A8 Offentlig bypark A9 Plantebælte A10 Levende hegn

17 Lokalplanens bestemmelser delområde A Forklaring Kirkelovgivningen indeholder særlige bestemmelser om folkekirkens bygninger til kirkeligt brug og til kirkegårde. Udvidelse, ombygning og ændringer i kirkebygninger kræver stiftsøvrighedens godkendelse. Kirke og kirkegård er således stiftsøvrighedens myndighedsområde. Bestemmelser 3a Områdets anvendelse 3a.1 I hele område A, med undtagelse af A1, forbeholdes anvendelsen til helårsboliger, centerformål, administration, offentlig og privat service hermed forstås mindre butikker, mindre værksteder og virksomheder. 3a.2 Område A1 er udlagt til offentligt formål til kirke og kirkegård. 3a.3 Område A2 er potentielle omdannelsesområder, der kan tilføre nyt liv til byen. 3a.4 I område A3, A4, A5, kan der drives mindre virksomhed, under forudsætning af: at at virksomheden ikke medfører støjeller lugtgener for de omkringboende. området ikke skifter karakter af boligområde, herunder udskiftning af vinduer til butiksvinduer. 3a.5 I delområde A6, A7 og A8 fastlægges anvendelsen til rekreative formål. A6 er udlagt til hotel og restauration. A7 og A8 er udlagt til offentlig park. A9 er udlagt til tæt grønt plantebælte og A10 er udlagt til løvfældende hegn, der fremstår klippet. Parkanlæg ved Hotel Frederiksminde 17

18 Lokalplanens bestemmelser delområde A Forklaring Bestemmelser 4a Bebyggelsens omfang og placering 4a.1 Bygninger, der genopføres efter brand eller efter nedrivning, skal opføres samme sted, og med samme højde og bredde som den bygning, der brændte eller er nedrevet. 4a.2 Bebyggelsesprocenten er 50, med undtagelse af A1, og skal overholdes for den enkelte matrikel og bebyggelse kan kun placeres inden for byggefeltet, jf. bilag 3. Aa.3 Bebyggelsesprocent for område A1 er maks. 40 og bygningshøjden er maks. 8,5 meter. 4a.4 Forhuse til købstadsbebyggelse skal placeres i gadelinje og skal være sluttet randbebyggelse i områderne A3 og A4. 4a.5 Bygningshøjde i område A3 er maks. 8,5 meter, husdybde på maks. 10 meter og 1½ etage. Baghuse må ikke være højere eller bredere end forhuset. Småbygninger er nyttige i baggård og baghave til mange formål. Foruden bygningernes nytte i forhold til plads, der er under tag, har de en anden væsentlig indfl ydelse; de er medvirkende til at skabe et godt miljø, både i forhold til læ, varme og skygge, men også i forhold til de rumligheder have og baggård kan byde på. Småbygninger bør derfor placeres med omtanke for mikroklimaet og rumligheder i baggårdsrum og have. Lysthus på kystskrænten med udsigt til Præstø Fjord 4a.6 Bygningshøjde i område A4 er maks. 11 meter og maks. 2½ etage og en husdybde på maks. 10 meter. Baghuse må ikke være højere eller bredere end forhuset. 4a.7 Bygningshøjde i A6 må ikke overstige 9 meter målt fra eksisterende terræns højeste kote til den linje, hvor ydervæg og tagfl ade mødes. 4a.8 Solitært byggeri skal ligge inden for det indtegnede byggefelt A5 og A6. 4a.9 Bebyggelse i baggårde skal placeres som traditionel købstadsbebyggelse omkring et gårdrum. Baghuse placeres i naboskel eller langs byggefeltets bageste linje. Bebyggelse i baggårde skal ligge inden for byggefeltet A3 og A4. 4a.10 Lysthuse kan tillades opført uden for byggefeltet med et maks. grundareal på 10 m 2. Andre småbygninger skal ligge inden for byggefeltet. 18

19 Lokalplanens bestemmelser delområde A Forklaring Fredede bygninger er Kulturstyrelsens myndighedsområde. Bevaringsværdige bygninger er kommunens myndighedsområde. Fredede bygninger i delområde A: Grønnegade 1, 9, 11, 12 Klosternakken 1, 3, 5 Torvet 5, 7, 9, 10, 11, 12, 19, 20, 21, 23, 24 Kulturstyrelsen administrerer også puljer, der støtter istandsættelse af fredede bygninger. Se Kulturstyrelsen hjemmeside. Bestemmelser 5a Bevaringsværdige bygninger 5a.1 Højt bevaringsværdige bygninger efter SAVE metoden kan kun nedrives, ombygges eller ændres med kommunalbestyrelsens tilladelse. 5a.2 Udpegede højt bevaringsværdige bygninger ses på bilag 3 på side 66 og 67. I det tilfælde at en fredning på en bygning frafalder har alle fredede bygninger en SAVE værdi. Denne værdi sikrer at bygningen herefter vil være højt bevaringsværdig. Se procedure for sagsbehandling af højt bevaringsværdige bygninger. Den gældende procedure er vedlagt vejledning for skilte og facader. Se lokalplanens redegørelse angående SAVE metoden. 6a Bebyggelsens udformning, stilarter Sølyst Havnevej 15, fredet bygning 6a.1 Ny bebyggelse, tilbygninger, istandsættelse, ombygninger og ydre ændringer af bebyggelse i delområde A, der er udført i en af følgende stilarter; bindingsværkshuse, klassicisme, historicisme, nationalromantik eller Bedre Byggeskik skal følge bestemmelserne for den pågældende stilart. 19

20 Lokalplanens bestemmelser delområde A Forklaring Bindingsværkshuse i delområde A: Grønnegade 7 baghus, 9 baghus, 14 Torvet 20 Fire typer tagsten af tegl: Natur tegl tagsten - Klassisk lertegl som ikke har fået nogen efterbehandling og derfor fremtræder i sin naturlige røde farve, har ofte små farveforskelle, der giver et spil i den samlede tagfl ade. Det er dette spil, der på ældre bevaringsværdige bygninger ønskes bevaret. Engoberet tegl tagsten - En engobering er støv fra knuste teglsten som opløses i en væske og blandes med farve. En engobering giver en stærk og ensartet overfl ade, der ikke har et spil i farven. Ædel engoberet tegl tagsten - En ædel engobering tilsættes glas inden den sprøjtes på stenen. Det giver teglstenen en ekstra lang levetid og mere glans, dog uden at være så skinnende som en glaseret teglsten. Glaseret tegl tagsten - En glaseret tagsten af tegl er pålagt rigtig glasur som giver dybe farver og en stor glans. Glaserede tagsten af tegl har en levetid på op mod 100 år. Glaserede tagsten af tegl fi ndes også i forskellige varianter helt fra en matglasur til en højglans som næsten er et spejl. Grønnegade 1, baghuset, bindingsværkshus. Den murede væg mellem bindingsværket kaldes tavl. Bestemmelser 6a.2 Bindingsværkshuse 6a.2.1 Tage skal tækkes med rød vingetegl tagsten og have en taghældning på Der kan ikke benyttes engoberede eller glaserede tegl tagsten. Udhuse og lignende småbygninger kan tækkes med tagpap. 6a.2.2 Tagrender og nedløbsrør skal udføres i zink, zinklignende materiale og skal udføres med loddede samlinger. 6a.2.3 Bygninger, der er kalket over tavl og bindingsværk, skal fortsat behandles på denne måde, da dette er egnskarakteristisk for Sydsjælland og Møn, jf. bilag 8. Denne fremgangsmåde bør fremmes. 6a.2.4 Bindingsværktømmer skal repareres med samme træsort som det oprindelige bindingsværk er udført i. 6a.2.5 Oprindelige vinduer bør bevares og repareres, hvorved de oprindelige ruder med det ujævne glas og vinduernes detaljer bevares, som hjørnehængsler, hasper, stormkroge og vinduernes ofte veltilpassede dimensioner, jf. bilag 13. 6a.2.6 Nye vinduer skal tilpasses det oprindelige vindues dimensioner, med smalle sprosser, rammer og karme. Nye vinduer skal udføres i træ med kitfals og skal udføres som enkeltlags eller koblede vinduer, jf. bilag 13. 6a.2.7 Kviste skal udføres som beskrevet i bilag 10. 6a.2.8 Der kan ikke opsættes tagvinduer i tag ud til gade. 6a.2.9 Oprindelige døre og porte bør bevares og istandsættes, jf. bilag 11 og 12. 6a.2.10 Nye døre og porte skal udføres i træ og skal udføres som anvist i bilag 11 og 12. 6a.2.11 Skorstenspiber skal bevares og udføres som vist på bilag 14. 6a2.12 Facadefarven skal følge farvepalet på bilag 9, der alle er i jordfarveskalaen eller blank mur. 20

21 Lokalplanens bestemmelser delområde A Forklaring Klassicistisk stil i delområde A: Grønnegade 2, 3, 4, 5, 6 Torvet 1, 7 baghus, 12 baghus, 14, 16 Klosternakken 7, 11, 13, 15, 17, 19, 21, 23 Rådhusstræde 3, 5 Jomfrustræde 5 De rødkalkede ydervægge i Præstøs gårde, menes at have sin oprindelse i at jernvitriol, der tidligere blev brugt som pigment, indeholder kobber og jern. Kobberet var giftigt og medvirkede til at hindre bakterier i de små gårdrum, hvor der ofte blev holdt grise, høns og andre husdyr. I dag benyttes jernoxid til kalkning af vægge i baggårdene. Kviste fremstår nedtonede og må ikke dominere oplevelsen af tagfl aden og bygningens samlede facade, hvor der er fokus på stueetage og ofte fokus på indgangsparti. Grønvolds Pakhus Havnestræde, klassicisme Bestemmelser 6a.3 Klassicisme 6a.3.1 Facadens regelmæssige, taktfaste opdeling i fag skal bevares eller fremmes. 6a.3.2 Dekorationer på facaden, som gesimsbånd, facadebånd, frontispice omkring trekantet eller bueformet gavlfelt eller lignende skal bevares og holdes i hvidt eller stå i rå puds, jf. bilag 8. 6a.3.3 Facadefarver skal være hvid, forskellige varianter af lys gul, lys grå eller lys okker, pudset uden yderligere facadebehandling eller blank mur i røde tegl. Blank mur skal bevares. Pakhuse i Præstø er oprindeligt opført med facadefarve i Engelsk rød, denne farve fastholdes på pakhuse. Facader mod gårdrum var oprindeligt malet i Engelsk rød, det anbefales fremmet. 6a.3.4 Gamle teglstenstage bør bevares. Et nyt tag skal medvirke til at føre tagbeklædningen tilbage til bygningens stilart og udføres i rødt, blådæmpet eller glaseret tegltag med en maks. taghældning på Tage kan have en maks. glansværdi på 30, dog kan glaserede tegltage have en glansværdi på mellem Der må ikke benyttes engoberede tegl, se side 20. 6a.3.5 Ved udskiftning af tagmateriale skal det færdige tag fremstå således at det ikke hæves eller ændrer bygningens ydre fremtræden. Taget kan dog tilbageføres til et oprindeligt udtryk. 6a.3.6 Tagrender og nedløbsrør skal udføres i zink, zinklignende materiale eller kobber og skal udføres med loddede samlinger. 6a.3.7 Oprindelige vinduer, døre og porte bør bevares. Nye vinduer, døre og porte skal udføres i træ og udføres som beskrevet i bilag 11, 12 og 13. 6a.3.8 Vinduer skal have følgende farver, ensfarvet eller tofarvede i mørke nuancer i grøn, brun, blå, varm mellem- eller mørkegrå og hvide. Døre og porte skal have samme farver, dog ikke hvid. 6a.3.9 Der må maks. være halvt så mange kviste, som der er fag i facaden. Tag på kviste skal udføres i zink. 6a.3.10 Altaner, karnapper, udestuer og lignende må ikke tilføjes den klassicistiske bygning. Der må ikke sættes tagvinduer i tag mod vej. 6a.3.11 Skorstenspiber skal bevares og udføres som vist på bilag

22 Lokalplanens bestemmelser delområde A Forklaring Historicistisk stil i delområde A: Grønnegade 8 Torvet 1,baghus, 17 baghus Klosternakken 4, 8, 9, 25, 27 Rådhusstræde 4 Se forklaring på engoberede tagsten af tegl på side 20. Genbrug af byggematerialer. Gamle tagsten af tegl, bør bevares og sælges som genbrugsmateriale, da de kan være vigtige for renovering af både bevaringsværdige og fredede bygninger. Ved udskiftning af tagmateriale kan man som ejer, kontakte den lokale bevaringsforening eller fi rmaer, der sælger genbrugs-byggematerialer. Bestemmelser 6a.4 Historicisme 6a.4.1 En stram symmetrisk facaderytme, skal fastholdes og bevares. 6a.4.2 Blank mur skal bevares og må ikke pudses eller males. 6a.4.3 Detaljer i murværk som stik over vinduer og døre, gesimser og anden form for detaljering skal bevares. Sålbænke skal udføres i skifer eller andre mørke fl iser eller være formstøbt i cement. 6a.4.4 Profi lerede fuger skal bevares. 6a.4.5 Ved udskiftning af tagmateriale skal det nye materiale være tegl, naturskifer eller eternitskifer. Der kan ikke benyttes sorte, engoberede eller glaserede tegl. Ved udskiftning af tagkonstruktion skal det færdige tag fortsat fremstå med synlige spær, der ender i udhænget. Taget kan således ikke løftes, så det ændrer bygningens ydre fremtræden. Taget kan dog tilbageføres til et oprindeligt udtryk. 6a.4.6 Taghældning skal være mellem a.4.7 Tagrender og nedløbsrør skal udføres i zink, zinklignende materiale eller kobber og skal udføres med loddede samlinger. 6a.4.8 Ydervægge, der ikke står som blank mur, skal males i en hvid nuance, som råhvid eller helt lys grå. 6a.4.9 Oprindelige vinduer, døre og porte bør bevares. Nye vinduer, døre og porte skal udføres i træ og dimensioneres som vist på bilag, 11, 12 og 13. Der må ikke sættes tagvinduer i tag mod gaden. Prøvestenen Strandvejen 12-14, historicistisk hus 6a.4.10 Vinduer skal have en af følgende farver: hvid, sort, mørke nuancer i brun, grøn, blå og støvet blå. Døre og porte skal have en af følgende farver: sort, mørke eller støvede nuancer i brun, grøn og blå. 6a.4.11 Kviste skal udføres som beskrevet i bilag 10. 6a.4.12 Fint forarbejdet tømmerdetaljer som vindskeder, synlige spær, bjælkeender eller rigt dekoreret kviste, også kaldet Schweizerkviste, skal bevares og fremstå i samme farver som nævnt under vinduer. 6a.4.13 Skorstenspiber skal bevares og udføres som vist i bilag

23 Lokalplanens bestemmelser delområde A Forklaring Nationalromantisk stil i delområde A: Torvet 13, 18 Klosternakken 8 tilbygninger på øst- og vestfacade Se forklaring på engoberede tagsten af tegl på side 20. Genbrug af byggematerialer. Gamle tagsten af tegl, bør bevares og sælges som genbrugsmateriale, da de kan være vigtige for renovering af både bevaringsværdige og fredede bygninger. Ved udskiftning af tagmateriale kan man som ejer, kontakte den lokale bevaringsforening eller fi rmaer, der sælger genbrugs-byggematerialer. Bestemmelser 6a.5 Nationalromantik 6a.5.1 Blank mur skal bevares og må ikke pudses eller males. 6a.5.2 Detaljer i murværk som stik over vinduer og døre, gesimser og anden form for detaljering skal bevares. 6a.5.3 Profi lerede fuger skal bevares. 6a.5.4 Ved udskiftning af tagmateriale skal benyttes tegl, naturskifer eller eternitskifer. Der må ikke benyttes sorte, engoberede eller glaserede tegl. Ved ændring af tagkonstruktion, skal det færdige tag fortsat fremstå med synlige spær. Taget må således ikke løftes, så det ændrer bygningens ydre fremtræden væsentligt. Taget kan dog tilbageføres til et oprindeligt udtryk. Se bilag 7, afsnit om Tegl, Naturskifer og Eternitskifer. 6a.5.5 Taghældning skal være mellem a.5.6 Tagrender og nedløbsrør skal udføres i zink, zinklignende materiale eller kobber og skal udføres med loddede samlinger. 6a.5.7 Ydervægge skal have følgende farver: Hvid, lyserød og rød, der påføres ved kalkning, males med silikatmaling eller cementpulvermaling. Alle farver skal være i jordfarveskala. Nationalromantisk byhus i Adelgade 91 6a.5.8 Oprindelige vinduer, døre og porte bør bevares. Nye vinduer, døre og porte skal udføres i træ og dimensioneres som beskrevet i bilag 11, 12 og 13. Der kan ikke sættes tagvinduer i tag mod gaden. Tagvinduer skal følge facadens opdeling i fag. 6a.5.9 Karme og poster skal have en af følgende farver: hvid eller en mørkere kontrastfarve, som brun, rød eller mørkegrøn, jf. bilag 13. Vinduesrammer er oftest hvide. 6a.5.10 Fint forarbejdet tømmerdetaljer som vindskeder, synlige spær, bindingsværk eller kvistfronter skal bevares og fremstå i klare nuancer i kontrast til facadefarven som hvid, brun, rød, mørkegrøn og sort. 6a.5.11 Kviste skal udføres som beskrevet i bilag 10. 6a.5.12 Skorstenspiber skal bevares og udføres som vist på bilag

24 Lokalplanens bestemmelser delområde A Forklaring Bygninger udført som Bedre Byggeskik i delområde A: Torvestræde 6 Se forklaring på engoberede tagsten af tegl på side 20. Genbrug af byggematerialer. Gamle tagsten af tegl, bør bevares og sælges som genbrugsmateriale, da de kan være vigtige for renovering af både bevaringsværdige og fredede bygninger. Ved udskiftning af tagmateriale kan man som ejer, kontakte den lokale bevaringsforening eller fi rmaer, der sælger genbrugs-byggematerialer. Mindre bygninger. Ved opførelse af mindre bygninger skal der søges om en dispensation, såfremt bygningen ikke kan overholde gældende bestemmelser. Bestemmelser 6a.6 Bedre Byggeskik 6a.6.1 Blank mur skal bevares og må ikke pudses eller males. 6a.6.2 Detaljer i murværk som stik over vinduer og døre, gesimser, forbandter og anden form for detaljering skal bevares. 6a.6.3 Fint forarbejdet bygningsdele som karnapper, udestuer og frontkviste skal bevares. 6a.6.4 Ved udskiftning af tage skal benyttes rød vingetegl tagsten eller falstagsten med en maks. glansværdi på 30. Der må ikke benyttes sorte, engoberede eller glaserede tegl. Se bilag 7. 6a.6.5 Ved udskiftning af tagmateriale skal tagkonstruktionen forblive den samme. Tagets konstruktion må ikke ændres eller løftes, så det ændrer bygningens ydre fremtræden. Taget kan dog tilbageføres til et oprindeligt udtryk. Taget skal udføres med tagudhæng som muret gesims. 6a.6.6 Taghældning skal være mellem grader og kan udføres som saddel- eller mansardtag med hel- eller halvvalm. 6a.6.7 Tagrender og nedløbsrør skal udføres i zink, zinklignende materiale eller kobber og skal udføres med loddede samlinger. 6a.6.8 Ydervægge, der allerede er pudsede skal have følgende farver: Hvid, og nuancer i røde og gule farver, der påføres ved kalkning, cementpulvermaling eller med silikatmaling, jf. bilag 8 og 9. 6a.6.9 Oprindelige vinduer og døre bør bevares. Torvestræde 6, Bedre Byggeskik 6a.7.10 Nye vinduer, døre og porte skal udføres i træ og dimensioneres som beskrevet i bilag 11, 12 g 13. 6a.6.11 Vinduer skal have en af følgende farver: hvid eller lyse nuancer i grå, dueblå eller mørkere farver som svensk rød, dodenkop og mørkegrøn. Vinduerne kan være tofarvede med lyse rammer og mørkere karme og poster. 6a.6.12 Maks. 1 kvist per tagfl ade. Kviste skal udføres som taskekviste, jf. bilag 10. Kviste skal fremstå nedtonede og må ikke dominere oplevelsen af tagfl aden og bygningens samlede facade. 6a.6.13 Skorstenspiber skal bevares og udføres som vist på bilag

25 Lokalplanens bestemmelser delområde A Forklaring Småbygninger som cykelskure, redskabskure, carporte, garager, lysthuse og pavilloner kan nedrives uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Bestemmelser 6a.7 Bebyggelsens udformning anden eksisterende bebyggelse 6a.7.1 Tage skal udformes som symmetriske saddeltage med en taghældning på mellem Mindre udhusbygninger samt forbindelses- og mellembygninger kan udføres med lavere taghældning, med halvtag eller som tagterrasse. Se bilag 7. 6a.7.2 Tagrygningen skal være parallel med gadelinje på bebyggelse, der ligger ud til gader og torve. 6a.7.3 Tage skal udføres som opskalkede tage og skal afsluttes med en synlig tagrende. Tagudhæng må kun udføres som muret gesims, jf. bilag 8 under afsnittet Hovedgesims. 6a.7.4 Tage skal tækkes med rød vingetegl tagsten. Kviste og mindre bygningsdele, samt udhuse kan tækkes af andre materialer. For al tagdækning gælder en maks. glansværdi på 25. 6a.7.5 Tagrender og nedløbsrør skal udføres i zink, zinklignende materiale eller kobber og skal udføres med loddede samlinger. 6a.7.6 Skorstenspiber skal bevares og udføres i overensstemmelse med bygningens stilart som vist på bilag 14. Adelgade 117, eksempel på opskalket tag, taget knækker ved de to nederste skifter tagsten. Billedet viser også et eksempel på nedløbsrør med loddede samlinger, der giver et karakteristisk kantet udseende, fremfor bøjede nedløbsrør, der har bløde buer og et mere nutidigt formsprog. 6a.7.7 Ydervægge og hegnsmure skal fremtræde som blank mur, glatpudset, vandskuret, kalket eller malet med silikatmaling. 6a.7.8 Facader skal fremtræde i en af følgende jordfarver eller en blanding: Guldokker, hvid og lyse blandinger af rødokker, rå sienna, guldokker og rød og gul blank mur, jf. bilag 9. 6a.7.9 Ydervægge, der står i blank mur, skal bevares som blank mur. 6a.7.10 Ydervægge skal udføres med markeret sokkel og markeret etageadskillelse i form af muret gesims. Sokkel skal fremtræde i sort eller som tilhugget syldsten. Har facaden to sokkelmarkeringer skal den nederste fremstå sort. 6a.7.11 Ydervægge skal opdeles ved en bebyggelse, der dækker fl ere matrikler, således at terrænspring kan ses i de vandrette facadelinjer ved tagryg, sokkel eller gesims. På jævnt terræn ved hjælp af nedløbsrør, farveskift, eller forskydn- 25

26 Lokalplanens bestemmelser delområde A Forklaring Bestemmelser ing i vandrette facadelinjer. 6a.7.12 Porte skal udføres i træ og udføres jf. bilag 11. Den oprindelige detaljering med f.eks. vinduer over porten, dørgreb og hængsler skal udføres som de oprindeligt har set ud. 6a.7.13 Døre udføres i træ, som fyldingsdøre mod vej og torv. Vinduer i hoveddøre skal være retkantede. Døre mod baggård og have kan også udføres som fransk dør og revledøre, se bilag 12. 6a.7.14 Vinduer skal som udgangspunkt have de samme formater, sprosseopdeling og profi lering som de vinduer, der oprindeligt har indgået i facaden, se bilag 13. 6a.7.15 Vinduer skal udføres i træ med kitfals og som enkeltlagsglas eller med koblede rammer. Vinduer må ikke udføres med en større bredde end 1,5 meter og en større højde end 1,6 meter. Vinduer skal tilpasses facaden som vist på bilag 13. Smukke bygnings- og vindues detaljer. Rundbuestik i murværket, sålbænk med glaseret tegl, sirlige hængsler og detaljerede hjørnehængsler med tydelig dekorations værdi. Oprindeligt har ruderne været sat i med kit. Her ses de med glaslister, der gør at sprossen fremstår væsentligt bredere. 6a.7.16 Vinduer med murhul med en større bredde end 0,9 meter skal udføres som lodpostvinduer med vandrette sprosser eller korspostvinduer med eller uden sprosser. Vinduer skal males i jordfarver eller i ultramarin. 6a.7.17 Der kan maks. opsættes kviste i tagfl aden, der svarer til det halve antal fag i stueetage. Vinduer i kviste skal være mindre end i stueetage. Mod torv og vej, kan der ikke benyttes andre typer vinduer end kviste i tagfl aden. Flunker i kviste skal udføres i zink, puds, træ, plan facadeeternit eller lignende materiale, der harmonerer med facadefarve og materialer, jf. bilag 10. 6a.7.18 Der kan ikke sættes tagvinduer i tag mod gade og torv, en undtagelse er traditionelle støbejernsvinduer, der svarer til 4, 6 eller 9 tegl tagsten. Mod gårdrum eller have kan der isættes et tagvindue, der maks. svarer til mindste redningsåbning per værelse. Højdeforskellen mellem tagvinduets overfl ade og tagfl ade skal være så lille som muligt. 6a.7.19 Ved istandsættelse eller udskiftning skal bygningsdetaljer som sålbænke, hængsler, trapper, gelændere og lignende bevares, istandsættes eller erstattes af en tilsvarende detalje udført i samme materiale som den oprindelige detalje. 26

27 Lokalplanens bestemmelser delområde A Forklaring Bestemmelser 7a Nybyggeri 7a.1 Ny bebyggelse skal tilpasses den eksisterende bebyggelse. Dette gælder proportionering af bygningskrop, vandret og lodret facadeopdeling, materialer og facadefarver. Ny bebyggelse skal følge bestemmelser i 6a.7 i forhold til bygningens ydre fremtræden. Dette gælder for randbebyggelse, infi ll og solitærbebyggelse. Kig ned ad Klosternakken 27

28 Lokalplanens bestemmelser delområde A Forklaring Skiltning på fredede bygninger er Kulturstyrelsens myndigheds-område. Bevaringsværdige bygninger er kommunens myndighedsområde. Bestemmelser 8a Skilte 8a.1 Skiltning på bevaringsværdige bygninger med høj bevaringsværdi efter SAVE metoden kan kun opsættes med kommunalbestyrelsens tilladelse og vil tage udgangspunkt i en konkret vurdering. I område A3, A4, A5 kan der ikke opsættes skiltning eller lignende, der bevirker at ejendommen ændrer karakter af beboelsesejendom. Skiltning i disse områder kan have en maks. højde på 30 cm og maks. bredde på 30 cm og skal placeres ved hoveddør, port eller på postkasse. I område A2 og A6 følger skiltning bestemmelserne i 8b, side 39, dog kan der ikke opsættes lysskilte i område A2 og A6. 9a Baldakiner og markiser 9a.1 Der må ikke opsættes faste baldakiner i delområde A. 9a.2 Der må ikke opsættes markiser i delområde A mod gade og torv. 28

29 Lokalplanens bestemmelser delområde A Forklaring Handicapparkering reguleres af byggeloven, der fastlægger hvor mange handicappladser, der skal etableres i forhold til almindelige parkeringspladser. Ikke alle permeable belægninger egner sig til handicapparkering, dette bør derfor undersøges nærmere i konkrete anlægsprojekter. Bestemmelser 10a Veje, stier og parkering 10a.1 Eksisterende brolægning med brosten og belysningsarmaturer i støbejern i Kittenstræde, Jomfrustræde, Rådhusstræde, Pottemagerstræde, Grønnegade, på Torvet og Klosternakken skal bevares. 10a.2 Der kan etableres et gennemgående spor i brolægning til mennesker med funktionsnedsættelse, hvor der ikke er anlagt fortov. Sporet skal udføres i en bredde af 150 cm i et egnet materiale, som granitfliser eller lignende og som en fl ade, der ikke er opdelt i spor. 10a.3 Stiforbindelsen mellem kirkegården igennem område A8 og den offentlige sti til stranden fra Klosternakken til Havnestien skal bevares. 10a.4 Der må ikke opbevares containere, campingvogne, autocampere og uindregistrerede køretøjer i hele delområde A. Der kan ikke opbevares både, der er synlig fra offentlig vej og torv i hele delområde A. Brolægning i Rådhusstræde 29

30 Lokalplanens bestemmelser delområde A Forklaring Handicappolitik. På baggrund af FN s Handicapkonvention har Vordingborg Kommune udarbejdet en handicappolitik, der har som mål at sikre tilgængeligheden til det offentlige rum, så alle borgere har lige muligheder for at færdes og deltage i samfundslivet. De bevaringsværdige træer har en rumlig betydning for forståelsen og oplevelsen af delområderne. Træerne kan være fi kspunkter, - et punkt øjet fanger på lang afstand, de kan være rumdannende, eller de kan formidle skala mellem pladser og bygninger eller mellem høje bygninger og grønne arealer. Træer kan også virke som et samlende element i et byområde. Bevaringsværdige træer kan beskæres, hvis grene er til gene for bygninger eller færdsel. Offentlig sti fra Klosternakken til stranden Bestemmelser 11a Ubebyggede arealer og beplantning 11a.1 I hele område A må kun foretages terrænregulering på +/- 0,20 meter i forhold til det eksisterende terræn. 11a.2 I område A7, Frederiksmindepark, holdes træer, buske og hække således, at den særlige udsigt ud over fjorden bevares fra land og pynten fremstår grøn af træer og buske set fra vandsiden. 11a.3 Igennem område A8 skal stiforbindelsen mellem kirkegården og den offentlige sti til stranden bevares. 11a.4 Område A9 anlægges og vedligeholdes som tæt beplantningsbælte af løvfældende træer og buske, fortrinsvist af hjemmehørende planter. 11a.6 Hegn langs Havnevej og Havnestien skal udføres som levende løvfældende hegn, der vedligeholdes som klippet hæk med en højde på max. 1,5 m. 11a.7 Alle hegn skal udføres som levende hegn, plankeværk, en på to, stakit eller mur med afdækning af dansk rød vingetegl. Hegnsmure skal fremstå i håndstrøgne sten som kalket, glatpudset eller vandskuret murværk. 11a.8 Eksisterende brostensbelægning og støbejerns lysstandere på Torvet, Klosternakken, Grønnegade, Rådhusstræde, Jomfrustræde, Pottemagerstræde og Torvestræde skal bevares. 11a.9 Brosten- og pigstensbelægning i portrum og baggårde på følgende adresser skal bevares. Belægningen må ikke fjernes eller skjules af anden form for belægning: Grønnegade 1, Torvet 10, 12, 19 11a.10 Oplagring af emballage, affald, m.m. udenfor bygninger eller udenfor dertil indrettede tæt hegnede gårdarealer må ikke fi nde sted. 11a.11 De træer, der er markeret på bilag 5, er udpeget som bevaringsværdige og må ikke fældes med mindre de udgør en sikkerhedsrisiko for bygninger eller færdsel. Fældning af bevaringsværdige træer skal godkendes på en forudgående besigtigelse af kommunen. 30

31 Lokalplanens bestemmelser delområde A Forklaring Bestemmelser 12a Tekniske anlæg Kollektivt varmeforsyningsanlæg. De ejendomme der ikke er omfattet af en tinglyst deklaration om tilslutning til kollektivt varmeforsyningsanlæg kan forsynes med centralfyr i kombination med vedvarende energikilder som solvarme, jordvarme eller lignende. Området er fælleskloakeret, langt overvejende. Tag- og overfl adevand kan tilsluttes, men der kan blive krav om reduktion af mængder og rensning inden afl edning. Der kan evt. være mulighed for nedsivning på egen grund. 12a.1 Solfangere og solcellepaneler må ikke opsættes i delområde A på tagfl ader på randbebyggelse, solitærbebyggelse og baghuse. Der kan opsættes solfangere og solcellepaneler på tagfl ader på udhuse, der ikke er synlige fra vej og torv. 12a.2 Solcellepanelers overfl ade må ikke give gener med hensyn til refl eksion og må maks. have en glansværdi på a.3 Paraboler eller øvrige antenner må ikke opsættes på bygningerne. 12a.4 Parabolantenner og øvrige antenner kan opsættes i private haver opsat på bræt eller lignende i en højde af maksimalt 1,5 m fra jorden til centrum af parabolen, således at de ikke ses fra offentlig vej og pladser. 12a.5 El-ledninger, herunder til udendørs belysning må kun udføres som jordkabler. 12a.6 Vindmøller og lignende tekniske anlæg der kan ses fra offentlig vej og torv må ikke opsættes. 31

32 Kort over delområde B Rådhusstræde Havnevej B4 B4 B3 B2 B2 Hestemøllestræde Jomfrustræde B1 B1 B5 Østerbro B1 Dalen Per Thyges Torv B3 B2 B4 Jernbanevej Strandvejen B2 Havnestræde B6 B B2 Adelgade Torvestræde B2 B2 Priesesstræde B2 B3 32 Afgrænsning af delområde B B1 Bebyggelsesfelt maks. 1½ etage B2 Bebyggelsesfelt maks. 2½ etage B3 Bebyggelsesfelt for tæt-lav byggeri B4 Bebyggelsesfelt for solitær bebyggelse B6 Bebyggelsesfelt for udstilling - museum B5 Bebyggelsesfelt for offentlig administration

33 Lokalplanens bestemmelser delområde B Forklaring Bestemmelser 3b Områdets anvendelse 3b.1 I hele område B, med undtagelse af B1, forbeholdes anvendelsen til centerformål, til dagligvarebutikker, udvalgsvarerbutikker, liberalt erhverv, offentlig og privat service, pensionat, Bed and Breakfast, café, restaurantvirksomhed, administration og helårsbeboelse. Endvidere forbeholdes den vestlige del af delområde B til klimatilpasningsanlæg i forhold til regnvand m.m. 3b.2 Delområde B1 forbeholdes til centerformål, til offentlig og privat service, administration, butikker samt helårsboliger. 3b.3 I områderne B1, B2, B3 og B4 kan der drives mindre virksomhed, under forudsætning af: Butikker og butiksvinduer skaber liv i en handelsgade og der foregår meget trafi k ind og ud, det er derfor vigtigt at bevare denne funktion i gadeniveau, hvor der er størst koncentration af butikker i gaden. Butikker skal have niveaufri adgang for mennesker med funktionsnedsættelse. at at virksomheden ikke medfører støjeller lugtgener for de omkringboende. butikker og klinikker, herunder læger og fysioterapeut, m.fl. placeres i stueetagen. 3b.4 I område B2 på Adelgade mellem Torvestræde og Havnestræde og i område B6 forbeholdes anvendelsen i stueetagen mod gade til butikker, cafeer og restauranter og liberalt erhverv. Boliger kan ikke placeres i stueetagen på Adelgade mellem Torvestræde og Havnestræde. 3b.5 I område B5 forbeholdes anvendelsen til offentlige formål og administration. Adelgade, Præstøs handelsgade 33

34 Lokalplanens bestemmelser delområde B Forklaring Bestemmelser 4b Omfang og placering Bebyggelsesprocent. Kommunalbestyrelsen kan tillade en højere bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom, såfremt lokalplanens intention om sluttet randbebyggelse langs gader og torve fremmes. Dette kræver en dispensation. 4b.1 Bebyggelsesprocenten på den enkelte matrikel er i område: B1 og B3 maks. 65 B2 mellem Adelgade og Tubæk Å maks. 65 øvrige B2 maks. 90 B4 maks. 50 B5 maks. 40 4b.2 Den samlede ramme for bruttoetageareal for butikker i Præstø er på m 2. Maks. bruttoetageareal for hver enkelt dagligvarebutik er m 2. Maks. bruttoetageareal for hver enkelt udvalgsvarebutik er m 2. Ved genopførelse af nedbrændte eller nedrevede bygninger eller ved nybyggeri, der er højere end 8,5 meter skal der søges dispensation for kirkebyggelinjen, jf. kortet nedenfor. 4b.3 Forhuse til købstadsbebyggelse skal placeres i gadelinje og skal være sluttet randbebyggelse og ligge inden for det indtegnede byggefelt, B1 og B2 vist på kort over delområde B. 4b.4 Bebyggelse i baggårde skal placeres som traditionel købstadsbebyggelse omkring et gårdrum. Baghuse placeres i naboskel eller langs byggefeltets bageste linje. Bebyggelse i baggårde skal ligge inden for det indtegnede byggefelt, B1 og B2. 4b.5 Bygningshøjde i område B1 er maks. 8,5 meter og 1½ etage og en husdybde på maks. 10 meter. Bygningshøjde for bebyggelse i baggårde i B1 er 7,5 meter og 1½ etage. I delområde B1 må baghuse ikke være højere end forhuset. 4b.6 Bygningshøjde i delområde B2 er maks.11 meter og 2½ etage og en husdybde på maks. 10 meter, baghuse må ikke være højere end forhuset. Værkstedshaller, Adelgade 20 4b.7 Bygningshøjde i område B3 og B4 er maks. 8,5 meter og 2 etager og en husdybde på maks. 10 meter. 4b.8 Solitært byggeri skal ligge inden for det indtegnede byggefelt B4 vist på kort over delområde B. 4b.9 Bygningshøjde i omåde B5 er maks. 8,5 meter og maks. 2 etager. 4b.10 Småbygninger under 10 m 2 bør placeres med omtanke for baggårdsrum og have. I delområde B kan småbygninger og lysthuse kun placeres inden for byggefeltet syd for Adelgade. Nord for Adelgade skal småbygninger og lysthuse ligge inden for delområdets afgrænsning. Se kort over delområde B. 34 Fortsætter på næste side.

35 Lokalplanens bestemmelser delområde B Forklaring Fredede bygninger er Kulturstyrelsens myndighedsområde. Bevaringsværdige bygninger er kommunens myndighedsområde. Fredede bygninger i delområde B: Adelgade 77, Jomfrustræde 4, Rådhusstræde 1 Torvestræde 7A, 7D, 7 Se procedure for sagsbehandling af højt bevaringsværdige bygninger. Den, til enhver tid gældende procedure, er vedlagt vejledning for skilte og facader. Bestemmelser 4b.11 Sokkelkote ved nybyggeri i baggårde og inden for en afstand af 75 m syd for Adelgade skal være på minimum 2,25 m. Syd for Adelgade kan der ikke etableres kælder. 4b.12 Der må kun foretages terrænregulering på + 0,20 meter i forhold til det eksisterende terræn og kun inden for afgrænsningen af delområde B. Der må ikke terrænreguleres under eksisterende terræn. Udpegede stilarter i delområde B: Bindingsværkshuse: Adelgade 14-16, baghus, 51, fi re længer i baggård, 73, to længet baghus, 96, to længer baghuse, 95-97, tilbygning og et baghus, 99, tilbygning i baggård, 144, baghus, 148 Klassicisme: Strandvejen 6 Adelgade 1, 3, 5, 8, 11, 13, 14, 15, 16 og baghus, 28, 29, 36, 42, 51, 55, 57 og baghus, 69, 73 baghus, 75, 79, 93, 95, 97, 98 baghus, 100 baghus, 101, 102, 104, 109, 117, 122, 125, 128, 130, 155 Østerbro 5 Svend Gønges Torv 2, 4, 6, 8, 10, 12 Historicisme: Strandvejen 8, 10, 12, 14 Adelgade 1, 3, 6, 10, 18, 19, 20, 23, 35, 37, 39, 40, 41, 42 baghus, 44, 46, 50, 52, 53, 62, 64, 66, 71, 87, 89, 96, 98, 100, 103, 111, 112, 113, 114, 120, 121, 126, 134 baghus, 140 baghus, 146, 152, 154 Nationalromantik: Jernbanevej 7,11,11B, 13 Adelgade 17, 70, 72, 85, 91, 92 5b Bevaringsværdige bygninger 5b.1 Højt bevaringsværdige bygninger efter SAVE metoden må kun nedrives, ombygges eller ændres med kommunalbestyrelsens tilladelse. 5b.2 Udpegede højt bevaringsværdige bygninger ses på bilag 3 på side 66 og 67. I det tilfælde at en fredning på en bygning frafalder har alle fredede bygninger en SAVE værdi. Denne værdi sikrer at bygningen herefter vil være højt bevaringsværdig. 6b Bebyggelsens udformning, stilarter 6b.1 Ved ydre ændringer af bebyggelse i delområde B der er udført i en af følgende stilarter; bindingsværkshuse, klassicisme, historicisme, nationalromantik eller Bedre Byggeskik bør ændringer følge anbefalinger for den pågældende stilart, jf. stilblade for stilarterne. Bygninger der er udpeget med en særlig stilart følger bestemmelserne i 6b.2. Bedre Byggeskik: Jernbanevej 9 Adelgade 3, 81 Havnevej 8 Priesesstræde 4, 6, 8 35

36 Lokalplanens bestemmelser delområde B Forklaring Nedrivning og opførelse af småbygninger som cykelskure, redskabskure, carporte, garager og lysthuse se gældende bygningsreglement. Bestemmelser 6b.2 Bebyggelsens udformning eksisterende bebyggelse 6b.2.1 Bygninger, der fjernes efter brand og ved nedrivning, skal genopføres som sammenbygget randbebyggelse på ejendomme, der har adresse ud til Adelgade og Torvestræde og som sammenbygget eller solitær randbebyggelse ud til Strandvejen. 6b.2.2 Tage skal udformes som symmetriske sadeltage med en taghældning på mellem Mindre udhusbygninger samt forbindelses- og mellembygninger kan udføres med lavere taghældning, med halvtag eller som tagterrasse. 6b.2.3 Tagrygningen skal være parallel med gadelinje på bebyggelse, der ligger ud til gader og torve. 6b.2.4 Tagrender og nedløbsrør skal udføres i kobber, zink eller zinklignende materiale med loddede samlinger. 6b.2.5 Tagudhæng skal udføres som muret gesims, jf. bilag 7. Adelgades farvepalet 6b.2.6 Tage skal tækkes med rød vingetegl. Kviste og mindre bygningsdele, samt udhuse kan tækkes med andre materialer. For al tagdækning gælder en maks. glansværdi på 25. 6b.2.7 I område B1 kan der ikke isættes tagvinduer i tagfl ade mod vej, her kan kun benyttes kviste. Kviste skal udformes som beskrevet i bilag 10. Flunke i kviste skal udføres i zink, træ, plan facadeeternit eller lignende materiale, der harmonerer med facadefarve og materialer. 6b.2.8 Skorstenspiber skal bevares og udføres som vist på bilag 14. Rigt udsmykket muret gesims 6b.2.9 Ydervægge skal udføres med markeret sokkel ved frempring fra facaden. Sokkel skal fremtræde sortmalet eller som tilhugget sylsten, jf. bilag 8. 6b.2.10 Ydervægge, der står i blank mur, skal bevares som blank mur. 6b.2.11 Ydervægge og hegnsmure skal fremtræde som blank mur, glatpudset, vandskuret, kalket eller malet med silikatmaling. Der kan endvidere anvendes indfarvet puds, jf. bilag 8. 6b.2.12 Facader i delområde B, der ikke står som blank mur, skal fremtræde i en af følgende jordfarver 36

37 Lokalplanens bestemmelser delområde B Forklaring Bestemmelser eller en blanding af samme farver: Guldokker, hvid, rødokker, rå sienna, grønjord, ultramarin blå, engelsk rød eller dodenkopf. Se bilag 9. 6b.2.13 Vinduer må ikke udføres med en større bredde end 1,5 meter og en større højde end 1,6 meter. Butiksvinduer er undtaget. 6b.2.14 Vinduer med murhul på mere end 0,9 meter i bredden skal udføres som lodpostvinduer med vandrette sprosser eller korspostvinduer med eller uden sprosser. Vinduer skal males i jordfarverne og ultramarin. Se bilag 13. 6b.2.15 Der kan isættes tagvinduer i en størrelse, der svarer til mindste redningsåbning, således at det svarer til det halve antal fag i stueetage.tagvinduer skal sidde enkeltvis, så de ikke udgør en samlet vinduesfl ade. Tagvinduer skal følge facadens rytme. 6b.2.16 Bygninger, der oprindeligt er opført med vinduer uden sprosser eller en asymmetrisk opsprosning, kan ved udskiftning af vinduer fortsat bevare bygningens oprindelige vinduer. Adelgade 73, fl adbuestik over port og detaljeret port og brolægning i portrum og baggård. 6b.2.17 Butiksvinduer må ikke udføres med en større bredde end 1,8 meter og en større højde end 2,0 meter, begge mål refererer til murhul. Evt. murpiller mellem hvert vindues- eller dørfag skal være mindst 0,6 meter. 6b.2.18 Portåbninger må ikke udføres med en større bredde end 4,0 meter. Porte skal udføres i træ eller metal, jf. bilag

38 Lokalplanens bestemmelser delområde B Forklaring Den tidligere kyst og senere kaj, mod vest er markeret af Havnestræde, hvor Grønvolds pakhus opbevarede modtagede varer og varer til videre udskibning. Se kulturarvsscreening. Bestemmelser 7b Nybyggeri 7b.1 Ny bebyggelse, bymæssige anlæg og elementer skal understrege Præstøs oprindelige kystlinje langs havnestræde. 7b.2 Der er mulighed for nytolkning af købstadsbebyggelsen, randbebyggelse og infi ll. Ny bebyggelse skal tilpasse sig den skala den indgår i. 7b.3 På matrikler, der naturligt indgår i en randbebyggelse, skal ny bebyggelse følge skel mod vej og torv. Sokkelkote udføres jævnfør bygningsreglementets anvisninger, der tager udgangspunkt i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990) til sikring af oversvømmelse ved vandstandsstigning og øget nedbør. 7b.4 Sokkelkote på nye baghuse i område B2 mellem Adelgade og Tubæk Å skal være 0,25 meter over højden på Østerbro ved slusen. 7b.5 I område B2 mellem Adelgade og Tubæk Å må der ikke terrænreguleres. 7b.6 Bebyggelsen skal spille sammen med vandrette facadelinjer, som gesims, markeret sokkel, vinduesbånd og tagryg, således at de vandrette facadelinjer er harmoniske i forhold til nabobebyggelse. 7b.7 Bebyggelsen skal tilpasse sig lodrette facadelinjer som fag ved vinduer og døre eller porte, således at bygningen har en genkendelig rytme og facadeopdeling. 7b.8 Materialevalg skal harmonere med facadefarver i området. Facadefarven skal følge farver for delområde B, jf. bilag 9. 7b.9 Ny randbebyggelse og infi ll i område B1 skal følge bestemmelserne i 6a.7 i forhold til bygningens ydre fremtræden. Modernistisk hus, Pottemagerstræde 9 38

39 Lokalplanens bestemmelser delområde B Forklaring Se Vejledning for skilte og facader for Vordingborg Kommune Bestemmelser 8b Skiltning 8b.1 Facadeskilte og lysskilte må kun opsættes på forretningens hovedfacade og opsættes i forbindelse med dør eller vinduer. 8b.2 Facadeskilte og lysskilte skal holdes fri af gesimser og anden facadeudsmykning og må ikke placeres over stueetage. 8b.3 Facadeskilte og lysskilte kan ikke udføres som pladeskilte, hvis de overstiger 0,2 m 2. 8b.4 Skiltetekst skal udføres med løse eller påmalede bogstaver. Bogstaver på facadeskilte, henvisningsskilte og lysskilte kan have en maks. højde på 30 cm. 8b.5 Skiltetekst på facader og i gaderum, må kun indeholde navn på forretning, branche, symboler eller logo. Mærkevareskilte må ikke opsættes på ejendommens facader. 8b.6 Skilte eller malet skiltetekst på murpiller må maks. optage 2/3 af murpillens bredde. 8b.7 Maks. 15% af vinduesarealet må dækkes af streamers eller anden form for afdækning med plader eller fi lm direkte på ruden, der permanent hindrer indblik og udsyn, dette gælder hele delområdet. 8b.8 Henvisningsskilte og udhængsskilte kan maks. være 0,25 m 2. Underkant på udhængsskilte er minimum 2,20 meter fra terræn. 8b.9 Henvisningsskilte og udhængsskilte skal placeres ved dør eller port, der fører ind til forretning. 8b.10 Lysskilte skal udføres således at skiltets bogstaver oplyses bagfra, således at de løse bogstaver skjuler lyskilden eller gennem bogstavets sider på en sådan måde at lyskilden ikke kan ses. 8b.11 Der må ikke opsættes skilte, hvor en hel fl ade er oplyst indefra. 8b.12 Der må ikke opsættes bannere og lignende midlertidig reklame og annoncering på bygninger, småbygninger og fast hegn. 39

40 Lokalplanens bestemmelser delområde B Forklaring Bestemmelser 9b Baldakiner og markiser 9b.1 Der må ikke opsættes faste baldakiner i delområdet. 9b.2 Markiser skal monteres i facadens vindueseller døråbninger, hvor dette ikke er muligt eller hensigtsmæssigt skal markiser underordne sig facadens takt eller opdeling i dør- og vindueshuller. 9b.3 Markiser må ikke placeres højere end stueetagen og skal kunne rulles ind. 9b.4 Markisens kant skal være mindst 2,5 meter over fortov, ved markisens laveste punkt. Markisens forkant skal være minimum 1 meter fra kantsten, og udfaldet må ikke overstige 2 meter. Se Vejledning for skilte og facader for Vordingborg Kommune. 9b.5 Farven på markisekassen skal være lys eller svare til facadefarven. Markisedugen skal være ensfarvet og ens for markiser på samme facade og må ikke indeholde skrift. Et diskret symbol kan tillades. 40

41 Lokalplanens bestemmelser delområde B Forklaring Bestemmelser 10b Veje, stier og parkering 10b.1 For nybyggeri eller bebyggelse med ændret anvendelse kræves: Overkørsler og anlæg af parkeringspladser skal godkendes af kommunens vejmyndighed Handicapparkering reguleres af byggeloven, der fastlægger hvor mange handicappladser, der skal etableres per parkeringspladser. Parkeringsbehovet kan kræves dækket af Kommunalbestyrelsen på fælles og/eller offentlige parkeringspladser. Permeable belægninger kræver tilladelse fra miljøbeskyttelsesloven om spildevand. Ikke alle permeable belægninger egner sig til handicapparkering, dette bør derfor undersøges nærmere. Se gældende Regulativ for parkering 2 parkeringspladser per bolig i åben lav 1½ parkeringsplads per bolig i tæt-lav 1 parkeringsplads per bolig ved andre former for boligbebyggelse 1 parkeringsplads per 50 m 2 etageareal for erhverv 1 parkeringsplads per 25 m 2 for butiksareal 10b.2 Parkeringsarealer skal gives et grønt præg og omgives af levende hegn, der mindsker gener ved refl eksion fra bilruder. Der skal plantes træer ved anlæggelse af parkeringspladser med over 10 p-pladser. Træer i bymidten skal plantes som anvist på bilag 6. 10b.3 Belægning på parkeringsarealer bør udføres som permeable, for at lette nedsivning af regnvand. 10b.4 Der må ikke opbevares containere, campingvogne, autocampere og uindregistrerede køretøjer, der er synlig fra offentlig vej og torv i hele delområdet. Parkeringsareal med grønt præg ved Per Thyges Torv 41

42 Lokalplanens bestemmelser delområde B Forklaring Bestemmelser 11b Ubebyggede arealer og beplantning 11b.1 Alle hegn skal udføres som plankeværk, en på to, stakit, levende hegn eller mur med afdækning af dansk rød vingetegl. Hegnsmure skal fremstå i røde håndstrøgne sten eller i glatpudset eller vandskuret murværk, kalket eller malet med silikatmaling. Der kan endvidere anvendes indfarvet puds, jf. bilag 15. Overgang fra fortov til vejbane, jf. Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed. Funktionsnedsættelse skal tilgodeses efter gældende lovgivning. Ved lokalplanens tilblivelse er det anvisninger i DS-Håndbogen 105 Udearealer for alle - anvisninger med henblik på handicappedes færden. De bevaringsværdige træer har en rumlig betydning for forståelsen og oplevelsen af delområderne. Træerne kan være fi kspunkter, - et punkt øjet fanger på lang afstand, de kan være rumdannende, eller de kan formidle skala mellem pladser og bygninger eller mellem høje bygninger og grønne arealer. Træer kan også virke som et samlende element i et byområde. Bevaringsværdige træer kan beskæres, hvis grene er til gene for bygninger eller færdsel. Eks. på plankeværk der falder fi nt ind i gadebilledet 11b.2 Hegnsmure skal fremstå i følgende farver: Guldokker, hvid, rødokker, rå sienna, grønjord, ultramarin blå, engelsk rød, doddenkopf eller blank rød mur, se bilag 9 og b.3 Der kan etableres fælles friarealer og parkeringsarealer for fl ere ejendomme, såfremt der herved opnås en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ejendommens arealer. 11b.4 Der må kun foretages terrænregulering på + 0,30 meter i forhold til det eksisterende terræn. Der må ikke terrænreguleres under eksisterende terræn. 11b.5 Brosten- og pigstensbelægning i portrum og baggårde på følgende adresser skal bevares. Belægningen må ikke skjules af anden form for belægning: Adelgade 10-12, 14-16, 31, 39, 44, 47-51, 56, 60-62, 64-66, 73, 79, 96-98, 100, 130, Torvestræde 7 11b.6 Oplagring af emballage, affald, m.m. udenfor bygninger eller udenfor dertil indrettede tæt hegnede gårdarealer må ikke fi nde sted. 11b.7 Ubebyggede arealer, der ikke anvendes til tilkørsels- eller p-arealer skal anlægges og vedligeholdes som friarealer. 11b.8 De træer, der er markeret på bilag 5, er udpeget som bevaringsværdige og må ikke fældes med mindre de udgør en sikkerhedsrisiko for bygninger eller færdsel. Fældning af bevaringsværdige træer skal godkendes på en forudgående besigtigelse af kommunen. 11b.9 Ved nybyggeri skal de ubebyggede arealer udføres så de er egnede til personer med funktionsnedsættelse. For blinde skal der tages hensyn ved markering af adskillelser i uderummet, der kan registreres af en mobilitystok. For dårligt gående skal der tages hensyn ved at kanter kan forceres af en kørestol, jf. illustration i forklaring. 42

43 Lokalplanens bestemmelser delområde B Forklaring Bestemmelser 12b Tekniske anlæg Området er fælles- og seperatkloakeret. Tagog overfl adevand kan tilsluttes, men der kan blive krav om reduktion af mængder og rensning inden afl edning. Der kan evt. være mulighed for nedsivning på egen grund. 12b.1 De ejendomme, der ikke er omfattet af en tinglyst deklaration om tilslutning til kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan forsynes med centralfyr i kombination med vedvarende energikilder solvarme, jordvarme eller lignende. 12b.2 I delområde B1 kan solfangere og solcellepaneler ikke opsættes på tagfl ader på randbebyggelse og på baghuse. Der kan opsættes solfangere og solcellepaneler på tagfl ader på udhuse, der ikke er synlige fra vej og torv. 12b.3 I delområde B2, B3, B4, B5, B6 og E kan solfangere og solcellepaneler ikke opsættes hvor de er synlige fra offentlig vej og torv. I område F1 og F2 kan solfangere og solcellepaneler opsættes udfra bestemmelserne i 12b.5. 12b.4 Solfangere og solcellepaneler skal opsættes parallelt med eller integreret i tagfl aden. Solcellepanelers overfl ade må have en glansværdi på maks. 30. Solfangere og solcellepaneler skal opsættes i samlede felter og skal monteres i samme retning og symmetrisk på tagfl aden, således at bygningens samlede ydre fremtræden fremstår harmonisk og i balance med andre bygningsdetaljer. 12b.5 Paraboler eller øvrige antenner må ikke opsættes på bygninger. 12b.6 Parabolantenner og øvrige antenner skal opsættes i private haver opsat på bræt eller lignende i en højde af maksimalt 1,5 m fra jorden til centrum af parabolen. 12b.7 El-ledninger, herunder til udendørs belysning må kun udføres som jordkabler. 12b.8 Vindmøller og lignende tekniske anlæg, der kan ses fra offentlig vej og torv, må ikke opsættes. 43

44 Kort over delområde C og D D6 C2 C C4 C1 C2 Havnepladsen C4 C2 C4 Havnevej D5 C4 Kittenstræde D1 D D6 D4 D3 D2 D4 D1 D5 D4 Fjordstien C3 44 Afgrænsning af delområde C og D D1 og C3 solitært byggeri C1 Skudehavn og D2 Jollehavn C2 og D3 Byggefelt til mindre bygninger C4 og D5 Parkering D4 Offentligt rekreativt areal D6 Rørskov

45 Lokalplanens bestemmelser delområde C og D Forklaring Bestemmelser 3cd Områdets anvendelse 3cd.1 I hele område C og D forbeholdes anvendelsen til havneformål som havne-, værksteds-, håndværks-, handels-, og oplagsvirksomhed, samt kontorer i tilknytning hertil, dagligvarehandel, samt offentlige og kulturelle formål. 3cd.2 I hele område C forbeholdes anvendelsen til centerformål som, havnerelateret liberalt erhverv, udvalgsvarebutikker, offentlig og privat service, kultur- og fritidsaktiviteter, café, restaurant, administration og maks. 1 bolig i område C3. 3cd.3 Inden for område C kan der kun bygges nødvendige bygninger til havnerelaterede formål. 3cd.4 Autocampere må kun parkere i område C4 på parkeringspladsen langs det østligste pakhus på det befæstede areal neden for Kittenstræde, markeret med skiltning, der anviser p-plads for autocampere. 3cd.5 Inden for hele delområde D må der ikke opføres boliger. Skudehavnen med de to fredede pakhuse og den gule toldbygning, der er en tro kopi af den tidligere nedbrændte toldbygning 3cd.6 I delområde D er områderne udlagt som følger: Område D1 er udlagt til klubhus til maritime fritidsaktiviteter. Område D2 og D3 er udlagt til vinteropbevaring af både og oplag i relation til sejlklubbens aktiviteter. I område D3 må der kun bygges nødvendige bygninger til forskellige former for maritime fritidsaktiviteter, der er foreneligt med områdets rekreative karakter. Område D4 er udlagt til offentlig badestrand og bypark. Område D5 er udlagt til parkering og vinteropbevaring af både. Ved den østligste parkeringsplads D5 kan der anlægges et slæbested, der også berører D6. Område D6 er udlagt til rørskov. 45

46 Lokalplanens bestemmelser delområde C og D Forklaring Bestemmelser 4cd Omfang og placering 4cd.1 Bebyggelsesprocenten i delområde C er 40 for den enkelte matrikel. Bygningshøjde i delområde C er maks. 8,5 meter. Nye bygninger i område C kan kun placeres i område C2, se kort over delområde C og D. Fredede bygninger er Kulturstyrelsens myndighedsområde. Bevaringsværdige bygninger er kommunens myndighedsområde. Kulturstyrelsen administrerer også puljer, der støtter i standsættelse af fredede bygninger. Se Kulturstyrelsen hjemmeside. Fredede bygninger i delområde C og D: Havnepladsen 8, 12 Havnevej 15 Udpegede stilarter i delområde C: Klassicisme: Havnevej 10, 15 udhus Se procedure for sagsbehandling af højt bevaringsværdige bygninger. Den gældende procedure er vedlagt vejledning for skilte og facader. 4cd.2 Den samlede ramme for bruttoetageareal for butikker i Præstø er på m 2. Maks. bruttoetageareal for hver enkelt butik er 500 m 2. Maks. bruttoetageareal for hver enkelt udvalgsvarebutik er 500 m 2. 4cd.3 I område D1 for klubhuset til maritime fritidsaktiviteter er der en maks. bygningshøjde på 7 meter. I område D1, Dambæks Have, er der en husdybde på maks. 7 meter og en maks. bygningshøjde på 4 meter. Tagets vinkel med det vandrette plan må ikke overstige 35. 4cd.4 I område D3 er der en maks. bygningshøjde på 6 meter og en husdybde på maks. 6 meter. I D2 er der en maks. bygningshøjde på 4 meter.tagets vinkel med det vandrette plan må ikke overstige 35. 4cd.5 Bygningshøjden i område D4 må ikke overstige 3,5 meter målt fra terræn til den linje, hvor ydervæg og tagfl ade mødes, bortset fra gavltrekanten. Tagets vinkel med det vandrette plan må ikke overstige 35. 5cd Bevaringsværdige bygninger 5cd.1 Højt bevaringsværdige bygninger efter SAVE metoden må kun nedrives, ombygges eller ændres med kommunalbestyrelsens tilladelse. En af havnens lagerbygninger 5cd.2 Udpegede højt bevaringsværdige bygninger ses på bilag 3 på side 66 og 67. I det tilfælde at en fredning på en bygning frafalder har alle fredede bygninger en SAVE værdi. Denne værdi sikrer at bygningen herefter vil være højt bevaringsværdig. 46

47 Lokalplanens bestemmelser delområde C og D Forklaring Bestemmelser 6cd Bebyggelsens udformning Anden eksisterende bebyggelse 6cd.1 Ved ydre ændringer af bebyggelse i delområde C og D, der er udført i en af følgende stilarter; bindingsværkshuse, klassicisme, historicisme, nationalromantik eller Bedre Byggeskik bør ændringer følge anbefalinger for den pågældende stilart, jf. stilblade for stilarterne. Bygninger der er udpeget med en særlig stilart følger bestemmelserne i 6b.2 Ny bebyggelse i område C skal have havnekarakter, der afspejler funktioner til drift af havnen eller havnerelaterede aktiviteter. Nybyggeri skal medvirke til at bevare og styrke stemningen i skudehavnen omkring de eksisterende pakhuse, Toldboden og det øvrige havnebyggeri. Moler og bådebroer bør anlægges så udsyn fra Præstø Havn ud over fjorden bevares, da det netop er dette kig, og den nære kontakt mellem fjord og havn og udsynet til kysten rundt om fjorden, der kendetegner kulturmiljøet på Præstø Havn. Kystdirektoratet er myndighed på søterritoriet, bådbroer er således ikke omfattet af lokalplanen. Trisser og tovværk 6cd.2 Facader i delområde C og D skal fremtræde i en af følgende jordfarver eller en blanding af disse farver: Guldokker, hvid, rødokker, rå sienna, engelsk rød, grøn umbra, grønjord, oxidgrøn, sort og blank mur af røde tegl. Se bilag 9. Murværk på pakhuse skal fremstå i engelsk rød. 6cd.3 Område C og D skal følge 6b Bebyggelsens udformning, anden eksisterende bebyggelse. Undtagen i forhold til facadefarver, som anført i 6cd.1. 7cd Nybyggeri 7cd.1 Ydervægge i område C skal udformes med lodret træbeklædning 1 på 2 eller som pudsede og kalkede facader. Facadefarver skal følge farver for anden eksisterende bebyggelse for delområde C, D, E og F jf. bilag 9. 7cd.2 Tage i område C og D skal tækkes med røde tegltagsten, tagpap eller sort eternit. Tagbeklædning skal have en maks. glansværdi på 25. 7cd.3 Vinduer og døre må ikke udføres i PVC, eller lignende materiale. Størrelse på vinduer og døre afstemmes til byggeriets funktion, se bilag 12 og 13. 7cd.4 Solitære bygninger i område D1 skal have et unikt udtryk, der understreger beliggenheden ved vandet og de rekreative funktioner. Materialerne skal være natur- og havnerelaterede, som træ, beton og stål. 7cd.5 Facadefarver i område D skal følge farver for anden eksisterende bebyggelse for delområde C, D og E, F, jf. bilag 9. Træbeklædning kan også stå ubehandlet. 47

48 Lokalplanens bestemmelser delområde C og D Forklaring Bestemmelser 8cd Skiltning C1 C2 C4 C4 D5 Østlige pakhus D1 D6 Kommunalbestyrelsen kan kræve parkeringsbehovet dækket på fælles og/eller offentlige parkeringspladser. De spredte områder med rørskov langs kysten er med til at give Præstø midtby sin særlige karakter. Rørskoven bør skæres helt tilbage med nogle års mellemrum for at undgå tilsanding i havnen. Præstø Sejlklubs tehus. D4 D3 Dambæks Have D2 D6 D4 D5 D1 Roklubben 8cd.1 Område C og D skal følge bestemmelser i 8b Skiltning side 39. 9cd Baldakiner og markiser 9cd.1 Område C og D skal følge bestemmelser i 9b Baldakiner og markiser. 10cd Veje, stier og parkering 10cd.1 Ved ændret anvendelse i eksisterende bebyggelse kræves: 1 parkeringsplads per 50 m 2 etageareal for erhverv 1 parkeringsplads per 25 m 2 for butiksareal 10cd.2 Autocampere må kun overnatte på parkeringsareal i delområde C4 langs det østligste pakhus neden for Kittenstræde på det befæstede areal markeret med skiltning. 10cd.3 Der må ikke opbevares containere, autocampere, campingvogne og uindregistrerede køretøjer, der er synlig fra offentlig vej i hele område C og D. Område D2 og D3 er til vinteropbevaring af både, mindre både kan opbevares hele året. 11cd Ubebyggede arealer Tidligt forår på Præstø Havn, både på land. 11cd.1 Udstyr til fi skeri og sejlads skal opbevares i skure eller andre bygninger. Anden form for oplag skal opbevares i varegårde eller dertil indrettede udhuse og skure i område D2, D3 og D5. 11cd.2 Område D6 bevares som rørskov, og skal holdes så rørskoven ikke breder sig. 11cd3 De træer, der er markeret på bilag 5, er udpeget som bevaringsværdige og må ikke fældes med mindre de udgør en sikkerhedsrisiko for bygninger eller færdsel. Fældning af bevaringsværdige træer skal godkendes på en forudgående besigtigelse af kommunen. 11cd.4 Ved nybyggeri skal der tages hensyn til mennesker med funktionsnedsættelse, som beskrevet i 11b.9. 48

49 Lokalplanens bestemmelser delområde C og D Forklaring Bestemmelser 12cd Tekniske anlæg Området er spildevands- og seperatkloakeret. Tagog overfl adevand kan tilsluttes, men der kan blive krav om reduktion af mængder og rensning inden afl edning. Der kan evt. være mulighed for nedsivning på egen grund. I spildevandskloakeret opland skal ejere selv sørge for afl edning af tag- og overfl adevand efter tilladelse fra kommunen. 12cd.1 De ejendomme der ikke er omfattet af en tinglyst deklaration om tilslutning til kollektivt varmeforsyningsanlæg kan forsynes med centralfyr i kombination med vedvarende energikilder solvarme, jordvarme eller lignende. 12cd.2 Solfangere og solcellepaneler må kun opsættes i område C2. 12cd.3 Solfangere og solcellepaneler kan opsættes i delområde D. 12.cd.4 Solfangere og solcellepaneler skal opsættes i samlede felter og elementerne skal monteres i samme retning og symmetrisk på tagfl aden, således at bygningens samlede ydre fremtræden fremstår harmonisk. 12cd.5 Solcellepanelers overfl ade må ikke give gener med hensyn til refl eksion og må maks. have en glansværdi på 30. Præstø strand 12cd.6 El-ledninger, herunder til udendørs belysning må kun udføres som jordkabler. 12cd.7 Paraboler eller øvrige antenner må ikke opsættes på facader. Parabolantenner og øvrige antenner skal opsættes så de ikke ses fra veje og pladser. 12cd.8 Nødvendige installationer til maritime formål kan opsættes med hensyntagen til kulturmiljøet og bevaringshensyn. 12cd.9 Vindmøller og lignende tekniske anlæg, der kan ses fra offentlig vej og torv, må ikke opsættes. Skuden i Skudehavnen 49

50 Kort over delområde E og F F F2 E4 E7 Havnevej E5 F1 Jernbanevej E3 Svend Gønges Torv E1 E4 E2 Svend Gønges Torv E E6 Havnestræde 50 Afgrænsning af delområde E og F E1 Svend Gønges Torv E2 og E3 Dagligvarebutikker E5 og E6 Parkeringsareal E4 Solitær bebyggelse F1 Eksisterende erhvervsareal udlagt til bolig- og centerformål F2 Areal udlagt til bolig- og centerareal E7 Privat have

51 Lokalplanens bestemmelser delområde E og F Forklaring Bestemmelser 3ef Områdets anvendelse 3ef.1 I hele delområde E og F forbeholdes anvendelsen til centerformål, liberalt erhverv, offentlig og privat service, dog med de begrænsninger der fremgår af 3ef.3. Endvidere forbeholdes delområde E og F til klimatilpasninganlæg i forhold til regnvand, friarealer samt helårsbeboelse. I område E og F må der ikke etableres fremstillingsvirksomhed. 3ef.2 I område E forbeholdes anvendelsen endvidere til dagligvarebutikker, udvalgsvarerbutikker, mindre hoteller, Bed and Breakfast, café, restaurantvirksomhed, administration, rutebilstation, centerparkering og torvedannelse. For denne udvidede anvendelse i område E gælder dog fortsat de begrænsninger, der fremgår af 3ef.3. Kort udarbejdet af konsulentfi rmaet COWI i Den blå farve viser de lavestliggende områder. Kortet viser en 100 års hændelse i Det vil sige at for hver 100 år, vil der være én hændelse med ekstremt nedbør, hvor dette scenarie vil forekomme med de beregnede klimaændringer. De koter, der ligger lavt vil blive oversvømmet eller fyldt ved vedvarende regn, hvis der ikke tages nogen forholdsregler. 3ef.3 I områderne E2, F1 og F2 kan der, i den del af bebyggelsen, hvor der er beboelse, drives mindre virksomhed, under forudsætning af at virksomheden ikke medfører støj- eller lugtgener for de omkringboende. 3ef.4 I område F1 og F2 må der ikke etableres detailhandel. 3ef.5 Områderne E5 og E6 er udlagt til parkeringsareal og kan på tidspunkter, hvor arealet ikke benyttes til parkering anvendes til leg og sport. Tidligere stationsbygning ved Svend Gønges Torv 51

52 Lokalplanens bestemmelser delområde E og F Forklaring Bebyggelsesprocent. Kommunalbestyrelsen kan tillade en højere bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom, såfremt lokalplanens intention om sluttet randbebyggelse langs gader og torve fremmes. Dette kræver en dispensation. Bestemmelser 4ef Omfang og placering 4ef.1 Bebyggelsesprocent på den enkelte matrikel er i delområde E 50 og i delområde F 40. 4ef.2 Den samlede ramme for bruttoetageareal for butikker i Præstø er på m 2. Maks. bruttoetageareal for hver enkelt dagligvarebutik er m 2. Maks. bruttoetageareal for hver enkelt udvalgsvarebutik er m 2. 4ef.3 Bygningshøjde i delområde E er maks. 11,5 meter og 2½ etage. 4ef.4 Bygningshøjde i delområde F er maks. 8,5 meter og 2 etager, og en husdybde på maks. 10 meter. Baghuse må ikke være højere end forhuset. 4ef.5 I område E skal bebyggelsens længste facade placeres i gadelinje således at randbebyggelse langs gader og torve fremmes. Se procedure for sagsbehandling af højt bevaringsværdige bygninger. Den gældende procedure, er vedlagt Vejledning for skilte og facader. Svend Gønges Torv, mellem pakhus og ny dagligvarebutik med lejligheder på 1. sal 4ef.6 I område F skal bebyggelsen eller et grønt anlæg med træer bidrage til oplevelsen af randbebyggelse, således at enten en bygning eller trækroner fremmer oplevelsen af et tæt gaderum ud mod Jernbanevej. 4ef.7 I område F skal ny bebyggelse placeres, så der bevares to udkig til fjorden fra Jernbanevej. De to udkig skal placeres langs øst- og vestvendte skel på matrikel 173d Præstø Bygrunde. 5ef Bevaringsværdige bygninger 5ef.1 Højt bevaringsværdige bygninger efter SAVE metoden kan kun nedrives, ombygges eller ændres med kommunalbestyrelsens tilladelse. Se bilag 3. 5ef.2 Udpegede højt bevaringsværdige bygninger ses på bilag 3 på side 66 og 67. I det tilfælde at en fredning på en bygning frafalder har alle fredede bygninger en SAVE værdi. Denne værdi sikrer at bygningen herefter vil være højt bevaringsværdig. 52

53 Lokalplanens bestemmelser delområde E og F Forklaring Udpegede stilarter i delområde E: Historicisme: Havnevej 2 E2 Bestemmelser 6ef Bebyggelsens udformning, anden eksisterende bebyggelse 6ef.1 Ved ydre ændringer af bebyggelse i delområde E, der er udført i en af følgende stilarter; bindingsværk huse, klassicisme, historicisme, nationalromantik eller Bedre Byggeskik bør disse ændringer følge anbefalinger for den pågældende stilart, jf. stilblade for stilarter. Bygninger der er udpeget med en særlig stilart følger bestemmelserne i 6b.2. 6ef.2 Bygning E2 i delområde E skal fremstå med facader i kalkfarven engelsk rød eller guldokker eller en farve, der svarer til disse. Facadefarven kan også være en blanding af hvid og engelsk rød eller hvid og guldokker. Til døre og porte anvendes farver i enten mørk dyb blå eller mørk dyb grøn. Døre og porte, der isættes ud mod Svend Gønges Torv skal have farven mørk dyb blå. Indgangsparti til dagligvarebutik skal ligge i det hjørne der er markeret med en rød linje og pil. 6ef.3 I område E2 placeres indgangsparti i bygningens nordvestlige hjørne på den vestvendte facade, som vist på kortet i forklaringskolonnen. Der skal plantes klatreplanter på bygningens nordvendte facade. 6ef.4 Facader i delområde E og F skal fremtræde i en af følgende jordfarver eller en blanding af disse farver: Guldokker, hvid, rødokker, rå sienna, engelsk rød og sort. Facader kan også stå i blank mur af røde tegl, jf. bilag 9. Område F1 og F2 ved lokalplanens tilblivelse 6ef.5 Område E og F skal følge 6b Bebyggelsens udformning, anden eksisterende bebyggelse. Undtagen i forhold til facadefarver, som er anført i 6ef.2 og 6ef.3. 53

54 Lokalplanens bestemmelser delområde E og F Forklaring Bestemmelser 7ef Nybyggeri 7ef.1 Ny bebyggelse skal synliggøre jernbaneforbindelsen, ved en markering i bebyggelsen, beplantning, belysning eller belægning. 7ef.2 Bebyggelseshøjde i område F1 og F2 er maks. 8,5 meter. 7ef.3 Ny bebyggelse i F1 og F2 skal ligge parallelt eller vinkelret på Jernbanevej. I område F2 skal gavle ved solitær bebyggelse ligge vinkelret på kysten. Lave målebordsblad fra viser den tidligere jernbane, der er gået forbi stationen og ud til havnen. Ved Strandvejen deler jernbanesporene sig i et tracé til Næstved og et til Mern. Den tidlige kystlinje ses markeret af Havnestræde, hvor pakhusene stadig ses i dag. Se Kulturarvsscreening af Præstø midtby. 7ef.4 Facader i delområde E og F skal fremtræde i en af følgende jordfarver eller en blanding af disse farver: Guldokker, hvid, rødokker, rå sienna, engelsk rød, grønjord, oxidgrøn og sort. Se bilag 9. 7ef.5 I område E og F skal facaden være forsynet med et vinduesareal på mindst 7%, så der er mulighed for indblik ude fra og udsyn inde fra bygningen. 7ef.6 Facader mod gader og torve skal have en høj grad af detaljering i facaden og/eller beplantes med klatreplanter. Klatreplanter skal have en plantekasse opbygget som beskrevet i bilag 6 og min. et plantehul på 0,5 x 0,5 meter. Grønt tag udført med et tyndt plantetæppe bestående af sukkulenter, der tåler længere perioder med tørke og har evnen til at optage regnvand og derved forsinke og mindske regnvandsmængden fra tagfladen. Sokkelkote udføres jævnfør bygningsreglementets anvisninger, der tager udgangspunkt i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990) til sikring af oversvømmelse ved vandstandsstigning og øget nedbør. 7ef.7 Tage skal udformes som symmetriske sadeltage med en taghældning på mellem Mindre udhusbygninger samt forbindelses- og mellembygninger kan udføres med lavere taghældning, med halvtag eller som tagterrasse. Se bilag 7. 7ef.8 Tage skal tækkes med rød eller sort vingetegl tagsten eller tagpap eller fremstå som grønne tage bestående af en velegnet blanding af sukkulenter. Kviste og mindre bygningsdele, samt udhuse kan tækkes med andre materialer. For al tagdækning gælder en maks. glansværdi på maks ef Skiltning 8ef.1 Område E og F skal følge bestemmelser i 8b Skiltning på side 39. Markante gavlprofi ler ved kystlinjen 54

55 Lokalplanens bestemmelser delområde E og F Forklaring Bestemmelser 9ef Baldakiner og markiser 9ef.1 Område E og F skal følge bestemmelser i 9b Baldakiner og markiser. 10ef Veje, stier og parkering 10ef.1 Område E og F skal følge bestemmelser i 10b Veje, stier og parkering. Permeable belægninger kræver tilladelse fra miljøbeskyttelsesloven om spildevand. 10ef.2 Skæmmende oplag uden for bygninger eller uden for dertil indrettede tæt hegnede gårdarealer, må ikke fi nde sted i hele område E og F. Der må ikke opstilles containere, autocampere, campingvogne og uindregistrerede køretøjer. 10ef.3 Belægning på parkeringsarealer bør udføres som permeable, for at lette nedsivning af regnvand. 11ef Ubebyggede arealer 11ef.1 Parkeringsarealer udlægges med rækker af løvfældende træer, der plantes som anvist på bilag 6. 11ef.2 Nyt anlægsarbejde skal synliggøre jernbaneforbindelsen, ved en markering i beplantning, belysning eller belægning. Område E er Præstøs nye centrum, der lægger op til en større grad af intensitet i gaderummet end det fremstår ved lokalplanens tilblivelse. Parkeringsarealet ved dagligvarebutik vest for Svend Gønges Torv fremstår som et meget åbent og udefi neret rum, jf. potentialeanalysen. 11ef.3 Skæmmende oplag, fl aske- og andre retursystemer uden for bygninger eller uden for dertil indrettede tæt hegnede arealer, må ikke fi nde sted. 11ef.4 I område E7, F1 og F2 skal hegn mod fjorden udføres som stendige eller levende hegn af løvfældende buske med en maks. højde på 1,20 meter eller trådhegn med en maks. højde på 1,0 meter, der skal skjules af levende hegn. I område E1, E2, E3, E4, E5 og E6 må der ikke opsættes trådhegn. 11ef.6 Ved nybyggeri skal der tages hensyn til mennesker med funktionsnedsættelse, som beskrevet i 11b.9. 12ef Tekniske anlæg 12cd.1 Område E og F skal følge bestemmelser i 12b Tekniske anlæg. 55

56 Kort over delområde G og H H H1 H H4 H5 H6 H3 G G8 G1 G5 G2 G7 H2 H3 G8 G3 G4 G6 56 Afgrænsning af delområde A G1, G2, G3, G4, H3 og H4 Offentlig grønt areal G8 private baghaver H1 og H2 Rørskov G7 Kollektive faciliteter G6 Campingplads G5, H5 og H6 parkeringsareal

57 Lokalplanens bestemmelser delområde G og H Forklaring Åbeskyttelseslinjen, jf. Naturbeskyttelsesloven, omfatter Tubæk Å og et område langs åen, hvilket medfører at den bebyggelse, der kan tillades i område G1, G2, G3, G4, og G6 kræver dispensation fra åbeskyttelseslinjen. Engen er en tidligere fjordarm, der efterhånden er opfyldt, blandt andet som tidligere losseplads. Engen fremstår i dag som offentligt rekreativt areal, der med den skiftende vandstand i åen ofte er fugtig eller oversvømmet. Slusen ved Tubæk Å lukkes, når særlige vindretninger presser fjordvandet op i åen. Derved starter en stuvning af vandet i åen og engen fungerer således som oversvømmelsesareal. Kommunen arbejder med en langsigtet løsning med stuvning af åens vand på fl ere strækninger langs åens løb opstrøms. Engen og fredning øst for Frederiksminde Fredet område Bestemmelser 3gh Områdets anvendelse 3gh.1 Hele område G og H forbeholdes til rekreative formål, med undtagelse af G7, og kan ikke bebygges med boliger. Endvidere forbeholdes delområde G til klimatilpasningsanlæg i forhold til regnvand m.m. 3gh.2 Inden for område G og H kan der kun bygges nødvendige bygninger til forskellige former for fritidsaktiviteter, der er foreneligt med områdets rekreative karakter. Dette gælder dog ikke G8, hvor der ikke kan bebygges. 3gh.3 Område G1, engen, er udlagt til et offentligt grønt område, der ligger lavt og ofte er oversvømmet af Tubæk Å. Der er borde/bænke, legeplads og spejderhytte på området og der er mulighed for en yderligere brug af området, der harmonerer med områdets rekreative karakter og åens skiftende vandstand. Der kan maks. anlægges fi re fodgængerbroer over Tubæk Å fra G1. På den nordlige side af Tubæk Å skal der være offentlig adgang til broerne. 3gh.4 Område G2 og G3 er kommunalt ejet og holdes som grønne arealer og skal være offentligt tilgængelig. 3gh.5 Område G6 er udlagt til campingplads. 3gh.6 Område G7 er udlagt til offentligt areal og med sin smukke beliggenhed skal området forbeholdes et fælles formål. Engen 3gh.7 Område G8 er udlagt til baghaver. 3gh.8 Område H1 og H2 er udlagt til rørskov og H1 er status-quo fredet. Slusen ved Tubæk Ås udløb i Præstø Fjord 3gh.9 Område H3 er et grønt areal, delvist omfattet af samme fredning som H1, langs kysten er der udlagt et område til en mindre jollehavn. I område H3 syd for Tubæk Å er der mulighed for at etablere et slæbested for mindre joller og kano ved forcering af Østerbro over Tubæk Å, når slusen er lukket. 3gh.10 Område H4 er udlagt til et grønt areal, der giver udsigt til fjorden fra midtbyen. I området er opstillet en vandkunst. 3gh.11 Område G5, H5 og H6 er udlagt til parkeringsplads, leg og sport, når der ikke er parkeret biler. Område H6 kan benyttes til autocampere. 57

58 Lokalplanens bestemmelser delområde G og H Forklaring Bestemmelser 4gh Bebyggelsens omfang og placering Åbeskyttelseslinjen, jf. Naturbeskyttelsesloven, omfatter Tubæk Å og et område langs åen, hvilket medfører at den bebyggelse, der kan tillades i område G1, G2, G3, G4, og G6 kræver dispensation fra åbeskyttelseslinjen. 4gh.1 Bygningshøjde må være maks. 3,5 meter fra terræn til den linje, hvor ydervæg og tagfl ade mødes, undtaget gavltrekant. Tagets vinkel med det vandrette plan må ikke overstige 35. 4gh.2 I område G med undtagelse af G2, G5, G6 og G7 må grundareal på bebyggelse maks. være 50 m 2. I område G6 må det samlede bebyggede areal maks. være 200 m 2. 4gh.3 I område G2, G5 og G7 er bebyggelsesprocenten 40 og bygningshøjden er maks. 8,5 meter og 2 etager. 5gh Bevaringsværdige bygninger Der er ikke registreret bygninger med høj bevaringsværdi efter SAVE metoden i delområde G og H. 6gh Bebyggelsens udformning 6gh.1 Facader skal udføres i træ og fremstå med en overfl ade i svensk rød, sort, grøn umbra, grønjord, oxydgrøn eller ubehandlet træ. 6gh.2 Tag skal tækkes med tagpap. 7gh Nybyggeri Naturformidling, grillplads og offentligt toilet ved Præstø strand 7gh.1 6gh. 7gh.2 Nybyggeri følger bestemmelserne i 4gh og Nye anlæg skal udføres i naturmaterialer. 8gh Skiltning 8gh.1 Ingen form for skiltning og reklamering på ejendommes yderside må fi nde sted i delområde G og H. Område G6 og G7 følger bestemmelser for skiltning i 8b. 8gh.2 Markering af stier, oplysninger på kort og lignende i forbindelse med naturformidling, kunst- 58

59 Lokalplanens bestemmelser delområde G og H Forklaring Bestemmelser 9gh Baldakiner og markiser 9gh.1 Der må ikke opsættes faste baldakiner og markiser i delområde G og H. 10gh Veje, stier og parkering 10gh.1 Stiforbindelserne fra engen, område G1, over Tubæk Å ad henholdsvis Priesesstræde/ Lindevej og Per Thyges Torv og Hestemøllestræde skal bevares. Permeable belægninger kræver tilladelse fra miljøbeskyttelsesloven om spildevand. Ikke alle permeable belægninger egner sig til handicapparkering, dette bør derfor undersøges nærmere ved konkrete anlægssager. 10gh.2 Belægning på parkeringsarealer bør udføres som permeable, for at lette nedsivning af regnvand. 10gh.3 Der må ikke opbevares containere, autocampere, campingvogne og uindregistrerede køretøjer, der er synlig fra offentlig vej i hele området. Spejlinger ved Tubæk Å, broen ved Hestemøllestræde 59

60 Lokalplanens bestemmelser delområde G og H Forklaring Status quo-fredning ved fredningskendelse af 17. august Ved ansøgning om ændringer i område H1, kræver de forhold, der er omfattet af fredningen, en dispensation herfra. Åbeskyttelseslinjen. Der skal ansøges om alle ændringer inden for åbeskyttelseslinjen og disse sager behandles efter Naturbeskyttelsesloven. Bestemmelser 11gh Ubebyggede arealer 11gh.1 Tubæk Å skal forblive et åbent vandløb, der integreres i byen. 11gh.2 I område G1 skal der hegning omkring områder med en særlig aktivitet. Hegning skal ske ved brug af klippede eller uklippede hjemmehørende træer og buske, således at hegnet danner en helhed med områdets øvrige beplantning. I det øvrige område G, med undtagelse af G8, skal hegning udføres som levende hegn, klippet eller uklippet eller som fast hegn udført af rafter. 11gh.3 I mellem område G1, G8 og G3 kan der anlægges yderligere broforbindelser over Tubæk Å, såfremt disse er forbundet med offentlig sti på begge sider af åen. Broen skal have en højde, der gør det muligt at sejle under broen i kano og mindre joller. De bevaringsværdige træer har en rumlig betydning for forståelsen og oplevelsen af delområderne. Træerne kan være fi kspunkter, - et punkt øjet fanger på lang afstand, de kan være rumdannende, eller de kan formidle skala mellem pladser og bygninger eller mellem høje bygninger og grønne arealer. Træer kan også virke som et samlende element i et byområde. Bevaringsværdige træer kan beskæres, hvis grene er til gene for bygninger eller færdsel. Vandkunsten er designet af Jeppe Hein og fungerer også som lysskulptur og opfordrer til leg, der bliver en del af installationen. 11gh.5 I område G7 og G4 begrænses beplantningen, så der bliver mulighed for at færdes langs åen og derved fremme oplevelsen af Præstø midtbys oprindelige afgrænsning på en ø. 11gh.6 Område H4 bevares som midtbyens åbning mod fjorden. Busketter og levende hegn skal holdes i en højde på maks. 1 meter. Beplantning skal bestå af hjemmehørende arter. 11gh.7 I område H4 skal den eksisterende vandkunst af Jeppe Hein bevares eller erstattes af et lignende byelement, der forener leg og kunst, uden at hindre udsigten til fjorden. 11gh.8 De træer, der er markeret på bilag 5, er udpeget som bevaringsværdige og må ikke fældes med mindre de udgør en sikkerhedsrisiko for bygninger eller færdsel. Fældning af bevaringsværdige træer skal godkendes på en forudgående besigtigelse af kommunen. 11gh.9 Oplagring af emballage, affald og fl askeog andre retursystemer uden for dertil indrettede tæt hegnede arealer, må ikke fi nde sted. 60

61 Lokalplanens bestemmelser delområde G og H Forklaring Bestemmelser 12gh Tekniske anlæg 12gh.1 Solfangere og solcellepaneler kan ikke opsættes i delområde G og H 12gh.2 Der må ikke opsættes antenner og paraboler i delområde G og H. 12gh.3 El-ledninger, herunder til udendørs belysning må kun udføres som jordkabler. 12gh.4 Vindmøller og lignende tekniske anlæg, der kan ses fra offentlig vej og torv, må ikke opsættes. Bådlauget Dalen holder til ved jollehavnen. 61

62 Lokalplanens bestemmelser Forklaring Bestemmelser 13 Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse 13.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er færdigmeldt tilslutning af spildevand / godkendt spildevandsanlæg Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før ejendommens ubebyggede arealer er anlagt i overensstemmelse med bestemmelserne i lokalplanens Før byggemodning igangsættes i området skal Museerne.dk Vordingborg kontaktes for eventuelle udgravninger i arkæologiske interesseområder. Skulptur af Antonitter munk hugget ud af udgået elmetræ. Antonittermunkene grundlagde klosteret i det tidlige Præstø 13.5 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før det er tilsluttet kollektiv varmeforsyning. 14 Myndighedsgodkendelser 14.1 Nærværende lokalplan fritager ikke for godkendelse eller tilladelse efter anden lovgivning Uanset foranstående bestemmelser må der ikke foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold, før der er opnået tilladelse/dispensation hertil fra: Vordingborg Kommune angående godkendelse fra jordforureningslovens 8. Vordingborg Kommune angående miljøgodkendelse. Vordingborg Kommune angående udlejningsstilladelse. Vordingborg Kommune angående byggetilladelse 62

63 Lokalplanens bestemmelser Forklaring Bestemmelser 15 Ophævelse af servitutter og lokalplaner 15.1 Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af Lokalplan Præstø midtby, bevaring og udvikling ophæves følgende servitutter inden for lokalplanens område: Store fl okke af gæs trækker hvert forår og efterår ind over Vordingborg Kommune og høres på lang afstand, når de kommunikerer med hinanden. Brønddæksel med Vordingborg Kommunes våbenskjold af en fl yvende gås på en baggrund af blåt og grønt, der symboliserer kommunens nærhed til havet, det dyrkede landskab og den vilde natur. Dok. Partiel byplanvedtægt nr. 1 Dok. Lokalplan nr. 16 Dok. Lokalplan nr. 34 Dok. Lokalplan nr. 35 For Præstø bymidte og en del af Vesterbro Dok. Lokalplan nr. 40 Boligområde på Torvet/ Klosternakken Præstø Dok. Lokalplan nr. 42 Gymnastiksal til Klosternakkeskolen og boligområde Klosternakken, Jomfrustræde, Adelgade. Dok. Lokalplan nr. 52 for kystområde nord Dok. Lokalplan nr. 68 for et boligområde i bymidten Dok. Lokalplan nr. 69 for et centerområde i bymidten i Præstø Dok. Lokalplan nr. 72 for et centerområde i bymidten i Præstø Dok. Lokalplan C Dagligvarebutik og boliger ved Svend Gønges Torv, Præstø Dok. lyst ang. anvendelsesforhold, adgangsforhold, vejret, m.v. gælder for matr. nr. 0081k, 0081i, 0081a Præstø Bygrunde. 63

64 Kortbilag Dato: 30. april 2013 Sagsnr.: 12/21697 Initialer: alms Bilag 1 - Afgrænsning af lokalplan og matrikelkort Område-afgrænsning 64

65 Kortbilag Dato: 30. april 2013 Sagsnr.: 12/21697 Initialer: alms Bilag 2 - Delområde A, B, C, D, E, F, G, H C D A H F H E G B 65

66 Bilag Dato: 30. april 2014 Sagsnr.: 12/21697 Initialer: alms Bilag 3 - Bevaringsværdige bygninger, SAVE værdi

67 Kortbilag Dato: 30. april 2013 Sagsnr.: 12/21697 Initialer: alms Bilag 3 - Bevaringsværdige bygninger, SAVE værdi 1-9 1A 7 7 7A Fredet bygning A B 17C 19D 10 17A D 15F A 4 1B A A A C 16A 5A A B 12A 2A 7B C 3A 105B C 14 12C B F J 2B 97 99A 134 4A 7 6 2A J F 6B C 10A 73G B F 90 6A A 10B A 2G D 12L A 53E 55 2E 2A B A11C C C A 6 6A 1 3 7C 7A 1A B 43B 43A 44C 1C B 3C 4 3B 1 1 4A C A A B 3A A A C A A 1A B A 17D C A A 48 4 Bevaringsværdi 1-3 (høj værdi) Bevaringsværdi 4-6 (middel værdi) A 43 Bevaringsværdi 7-9 (lav værdi) 27 Bevaringsværdierne kan ændre sig. De opdaterede SAVE værdier fi ndes på Kulturstyrelsens offentlige database: Fredede og bevaringsværdige bygninger

68 Kortbilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: alms Bilag 4 - Arkitektoniske stilarter 68

69 Kortbilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: alms Bilag 5 - Bevaringsværdige træer Bevaringsværdige træer 69

70 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: jsta / alms Bilag 6 - Beplantning i byrummet side 1 af 2 Etablering af træer i belægning Træer der plantes i bymæssige omgivelser skal have mulighed for at udvikle sig til store, sunde og langtlevende træer. For at opnå det er det vigtigt, at bytræer får gode betingelser. Der er særlig fi re forhold, der gør sig gældende: Fuglekirsebær i efterårsfarver 1. Valg af træer 2. Træernes plantehul 3. Jordens beskaffenhed 4. Anbefalinger til pleje 1. Plantemateriale De træer, der vælges, skal være af de følgende arter: Mellemstore træer Prunus avium Plena - Fyldtblomstret fuglekirsebær Sorbus latifolia Atro - Sort af bredbladet røn Fuglekirsebær i blomst Blade og blomst på stilkeg Store træer Carpinus betulus - Avnbøg Platanus x acerifolia - Platan Quercus petreae - Vintereg Quercus robur - Stilkeg Robinia pseudoacacia Nyirsegi - Sort af robinie Salix alba Saba - Sort af hvidpil Træerne skal ved plantning have et stammeomfang på cm og skal i øvrigt leve op til Kvalitetsstandard for vejtræer - højstammede træer til by- og vejformål. Hvis de plantede træer rammes af sygdom, får skader eller dør, skal de genplantes i samme antal. 2. Plantehullets størrelse og udformning Plantehuller skal være 80 cm dybe og have et areal på mindst 15 m 2 pr. træ. Plantehullets bredde skal være min. 3 meter. Træerne skal plantes i trægrupper à min. 6 træer i plantehuller à min. 100 m 2 og der må ikke være ledninger og kabler i jorden nær plantehullet. På parkeringsarealer skal der i en radius på 0,60 meter fra stammen, beplantes med bunddække, græs eller lægges træfl is. Belægning, der delvist dækker plantehullet på et parkeringsareal skal etableres med rodvenligt befæstelse, enten i form af gartnermacadam eller ved anvendelse af et plastik-kassettesystem. Illustrationen oven for viser opbygning af plantebed med rodvenligt vækstlag eller skeletjord med dræn i bunden. Det ideelle vil dog være at gøre plantebedet bredere og hermed forøge det rodvenlige lag betydeligt. Kilde: Ole Sejr Jakobsen, Vordingborg Kommune 70 Belægningen på plantehullet skal være permeabel og hælde væk fra plantehullet, hvis det ligger i plan med parkeringsarealet. Dette er for at undgå forurening med saltholdigt smeltevand i jorden i plantehullet. Alternativt kan plantehullet være hævet over terræn, som vist på illustrationen til venstre.

71 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: jsta / alms Bilag 6 - Beplantning i byrummet side 2 af 2 3. Jord - vækstmedie Når man skal etablere nye træer, er det vigtigt at jorden er egnet. Det er vigtigt, at man skelner mellem overjord (madjord) og råjord. Overjorden er det øverste cm tykke lag, hvor der er et højt indhold af næringsstoffer evt. i form af humus. Det er dog vigtigt, at der ikke kommer organisk materiale for langt ned i jorden, da det kræver ilt til omsætningen og ilt trænger sjældent dybere ned end 40 cm. Hvis der mangler ilt, vil der ske en anaerob nedbrydning, som er giftig for træets rødder. Ilt indholdet bør være mellem 7-12 %. Dette kan dog være svært at konstatere, så det er vigtigt at sikre sig en god porestruktur i jorden. Råjorden bør være grus-lignende materiale, der er veldrænet for evt. overskydende vand. Man kan med fordel etablere et egentligt dræn i bunden af plantebedet, se skitse på bilagets side 1. Platantræets karakteristiske bark Bredbladet røn i trægruppe Overjorden kan opbygges som skeletjord, eller gartner-macadam. Ved skeletjord forstås en jord, hvor store sten bærer belægningen, og hulrummene i jordstrukturen udfyldes med grus og madjord. Ved opbygningen starter man med en egentlig grus blanding, der ikke må komprimeres, og iblander gradvis mere og mere madjord, jo tættere man kommer mod overfl aden, for til sidst kun at bruge madjord. Det er vigtigt ved opgravning af plantehul at holde de to jordtyper adskilt, i overjord og råjord. Jord med højt næringsindhold såsom spagnum, kompost mm skal ikke ned i plantebedet, men udlægges i et tyndt lag ca. 2-3 cm oven på jorden Sørg for en veldrænet jord både i og omkring plantehullet med en høj mulighed for iltudskiftning. Vær forsigtig med barkafdækning, da der er risiko for at forsegle jorden og dermed forhindre en god iltudskiftning. Endvidere vil omsætningen af fl isen stjæle kvælstoffet fra jorden og dermed fra træerne. 4. Anbefalinger til pleje Plantning, efterfølgende vanding og evt. opbinding bør følge Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde Etableringspleje kræver at træerne bliver vandet i de to første vækstsæsoner, som et minimum. Vanding bør ske med vandingsposer, som placeres oven på jorden og som giver en effektiv vanding. Sørg for rigelig vanding i etableringsfasen. Avnbøg som solitær Evt. opbinding fjernes senest efter to vækstsæsoner. Træerne skal løbende undergå opbygningsbeskæring. 71

72 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: Berings Tegnestue / alms Bilag 7 - Tage side 1 af 3 Tegl er brændt ler - i gamle dage kaldte man det bagte sten. Gamle lertagsten har opnået en patina og tæthed, som nyproducerede teglsten ikke har. Derfor kan man med fordel omlægge et tegltag, evt. med supplement af gamle tagsten af samme type i stedet for at kassere de gamle teglsten og lægge nye. Hvis det kniber med at have tilstrækkeligt, kan man vælge at lægge de gamle tagsten ud mod gaden, hvor huset skal passe ind i husrækken, og lægge de nye mod gården. Ved at kontakte den lokale bevaringsforening, er det mulgit at få råd om originale materialer, herunder tagsten og hvor de kan skaffes. Dansk vingetagsten Alle tagsten har en nakke i stenens øverste kant, som hænges over lægten. Stenene bliver tillige bundet til lægterne med metalbindere efter et bestemt mønster, fx hver tredje, eller alle sten bindes på udsatte steder, fx ved tagfod og rygning. Ved omlægningen af et tegltag, skal man gentage den gamle opskalkning, det lille sving der oftest fi ndes nederst ved tagfoden, som løfter taget udover gesimsen, som stikker lidt frem for facaden. Man skal dog ikke overdrive; men nøje gentage den gamle opskalkning. Skalken starter her to skifter fra tagskæg Importeret model Falstagsten Dansk vingetegl tagsten Munke og nonner er den ældste tagstenstype i brændt ler; den brugtes fx på kirker og klostre i middelalderen. Munke og nonner er brændte lertegl udformet som to forskellige sten: Øverst en slank, halvrund tagsten, der udgør en konveks bue (munken). Den lægges henover to lidt bredere, konkave tagsten (nonner), som hænger på lægten. Munken mures på med mørtel og dækker revnen mellem de to nonner. Det er et meget tungt tag, som gik ud af brug i løbet af 1600-tallet; men atter blev populært i nationalromantikkens tid; bl.a. i kraft af kirkerestaureringer, som fx den Præstø Kirke blev underkastet omkring Vingetagstenen erstattede munketagstenene og blev i 17- og 1800-tallet den eneste tagsten der anvendtes herhjemme. Og den er stadig meget populær. Vingetegl kan være håndstrøgne, håndbearbejdede maskinsten eller rent maskinfremstillede sten. Danske vingetegl er bølgeformede og med ret kort vinge, samt skrå afskæring øverst i det ene hjørne og nederst i det andet, diagonalt for. Vingen på den ene sten lægges ind over nabostenens kant, så der dannes en sammenhængende tagfl ade. Munke og nonner, kan ses på kirketage og på mindre bygningsdele som brandkamme og skorsten. 72 Den ret korte vinge adskiller danske vingetegl fra udenlandske og giver det traditionelle udtryk, som ønskes, når der arbejdes med fredede og bevaringsværdige huse. Gamle huse var understrøgne; selvom man lægger undertag og undgår understrygningen, skal rygning og grater lægges i mørtel.

73 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: Berings Tegnestue / alms Bilag 7 - Tage side 2 af 3 Falstagsten kom til allersidst i 1800-tallet. De kan ligne vingetegl, men er tykkere og en eller fl ere false i kanterne, som gør at de slutter meget tæt sammen med nabostenene. Falstagsten kan være enkeltbuede, dobbeltbuede eller med mere kantede, slanke bølger og ret fl ade. De fl ade var udbredt i fra 1800-tallets slutning og indtil 1920rne, hvorefter de bølgede blev de mest udbredte. Både vingetegl og falstagsten fi ndes i glaserede udgaver. Glaserede tagsten bør kun anvendes, hvis der har ligget glaserede tagsten på bygningen oprindeligt. Glaserede tagsten anvendtes på mere statelige bygninger og store patriciervillaer. Moderne glasur virker død og ensartet i modsætning til tidligere tiders blyholdige glasur, som giver et smukt spil i overfl aden. Falstagsten Støbejerns tagvindue i vingetegl og skifertag. Skifertagsten ses her som rektangulære med spids. Tagvinduer udbredtes, da støberierne begyndte at fremstille dem af støbejern i 1800-tallets anden halvdel. Støbejernsvinduer er tilpasset tagstenenes form og antal, fx 4-stens, 6-stens eller 9-stens - de sidste er dog sjældent anvendt. Inddækningen lukker sig ned om tagstenene og passer fi nt med vingetagstenenes bølger. Støbejernsvinduet fi ndes ligeledes tilpasset skifertage. Denne tilpasning i tagfl aden og den begrænsede størrelse bevarer taget som en helhed slår ikke hul som moderne ovenlysvinduer - og er at foretrække til fredede og bevaringsværdige huse. Forsynes tagvinduet med isoleret lysning og forsatsramme, er det dermed opdateret. Man skal dog være opmærksom på, at der er særlige krav til bredde og højde på redningsåbninger, som lettest opfyldes af et gavlvindue eller en kvist. Naturskifer vandt frem ved midten af 1800-tallet og blev hyppigt anvendt på husene fra omkring For eksempel har mange huse i historicisme og, ikke mindst skønvirke, tage med kraftigt udhæng, svejfede (udskårne) udhængsspær og skifer på taget. Skifer kan lægges på lavere taghældninger end vingetegl, helt ned til 22. Skifer er en lagdelt, hård og meget vejrbestandig bjergart, som kløves i tynde plader. De holder snildt over 100 år, og et ældre skiftertag kan med fordel omlægges. Som regel er det fastgørelsen, der er rustet, så stenen er skredet ned. Knækkede skifre skal udskiftes med nye/genanvendte i samme farve og form. Skifer kan have fl ere former: rektangulære, rektangulære med spids og kvadratiske - de sidste lægges diagonalt og på mindre tagfl ader eller fx tårne. Skifre lægges i forbandt med dobbeltdækning, idet hver skiferrække lægges godt halvt indover den forrige, så der ligger en sten under fugen mellem de overliggende. Udhængsspær og rektangulære skifertagsten 73

74 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: Berings Tegnestue / alms Bilag 7 - Tage side 3 af 3 Hver skifersten sømmes med rustbestandige søm fast i underlaget, som er lægter, og næste sten lægges over i forbandt. Hvis der anvendes nye skifre på fredede og bevaringsværdige huse skal de have samme format og farve, som de gamle. Nye skal også opfylde europæiske standarder for tæthed og soliditet; klimaet med frost og tø er meget hårdt ved stenene. Skifertage udføres traditionelt af blikkenslagere. Eternitskifer er lavet af fi bercement og er et fabriksfremstillet produkt fra 1940 rne. Eternitskifer ligner naturskifer, men er mere ensartet at se på. Oprindeligt var eternitskifer asbestholdig. Naturskifer i rektangulære tagsten Glatdækket tagpap Tagpap fi ndes mest på sekundære eller mere ydmyge bygninger: Udhuse, skure, værksteder, halvtagssidehuse og baghuse. Tage småbygninger som pavilloner kan også have paptag. Det egner sig godt til lave taghældninger og spinkle konstruktioner, og er hyppigt tagmateriale ved træhuse. Tagpap er et gammelt materiale og blev oprindeligt fremstillet som store papark, som efter sømning i alle fi re kanter blev tjæret. Med den industrielle udvikling voksede brugen af tagpap i 1890 erne, og blev fremstillet med asfaltimprægnering og sten strøet ud i asfaltdæklaget som i dag. Mange af funktionalismens fl ade tage i mellemkrigsårene, og senere i det moderne byggeri har fuldklæbet tagpaptag, uden synlige søm og med overpappet fuldklæbet med varm asfalt eller svejsepap. Underlag for tagpap er traditionelt ru, pløjede brædder - brædder udført med fjer og not. Tagpappet kan lægges på underlaget som glatdækning eller listedækning, og den kan lægges i et eller to lag. Glatdækning er den ældste metode og udføres med et eller to lag. De førnævnte sekundære huse er typisk med glatdækket tagpap lagt i et lag, enkeltdækning, sømmet til underlaget. Ved dobbeltdækning fuldklæbes overpappet med varm asfalt. Listedækning 74 Listedækning kom til med tagpaprullerne. Man sømmede pappet i listerne, så sømrækkerne ikke var i bræddeunderlaget, der så kunne svinde uden at sømmene skadede pappen. Bagefter dækkedes listerne og sømmene med en smal bane. Foruden grå og sort, kan tagpap også leveres i grøn, rød og gul, men det anvendes sjældent. Har man en bygning med en af disse sjældne farver, bør man overveje at fortsætte med det. Til tider kan ældre huse med paptag være uden tagrender i så fald bør man fastholde det udtryk og kan ved nydækning af taget indbygge skråtstillede lister under pappet - f.eks. over døren til afl edning af regnvand.

75 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: Berings Tegnestue / alms Bilag 8 - Facader side 1 af 6 Bindingsværket på Sydsjælland er med sparsom andel af tømmer, f.eks. undlades skråstivere og såkaldte dokker, korte lodrette stykker tømmer mellem fodrem og løsholt. Til gengæld kunne portfaget være fremhævet med udskåret overligger, der oplyser om opførelsesår, bygherre og matrikelnummer. Der er ikke mange tilbage, og de kan være fl yttet til andre placeringer i bindingsværket. Samling mellem bindingsværk og tag. Til bindingsværket er næsten udelukkende benyttet egetømmer, som stilles op på syldsten store kampesten. Det ældste bindingsværk er opbygget med gennemstukne bjælker og styrterum, mens kæmningsværk, hvor bjælkerne lægges over og ned i et hak i remmen (kæmmes), kommer til omkring Kæmningsværket gav større loftshøjde på grund af bjælkernes højere placering og det karakteristiske skrå bræt, sugfjælen det skråtstillede bræt under tagskægget. Felterne mellem tømmeret, tavlene, var oprindeligt lerklinede på fl etværk af støjler og vidjer. Men efter brandene i 1700-tallets midte overgik man til lertegl. Man ser også tavl udført i kalksten, men de er senere, fra midten af 1800-tallet. På kvisten ses sugfjælen, det skrå bræt under tagskægget, - tagrenden er en nyere tilføjelse. På grund af det sparsomme tømmer, som ikke var noget at prale med, kalkede man bindingsværkshusene over stok og sten dvs. undlod opstregning af tømmeret. I respekt for egnsbyggeskikken opfordres derfor til at fastholde dette udtryk. I provinsbyerne var mange huse bygget af bindingsværk og med stråtag op til midten af 1700-årene. Men de mange brande, som perioden var præget af - ikke kun i hovedstaden, men også i Præstø og Stege betød at f.eks. stråtage blev forbudt. Grundmur er betegnelsen for en muret facade, som er opført fra grunden, med mere eller mindre fundament, i massivt murværk til forskel fra bindingsværkshuset. I 1700-tallet og 1800-tallets nyklassicisme stod murværket pudset eller kalket. Kalket over stok og sten - over tavl og bindingsværk Worms Pakhus, Torvestræde 3, er Præstøs ældste, grundmurede bygning, bygget De første grundmurede facader var med relativt svagt relief, f.eks. var vinduerne placeret næsten i fl ugt med facaden, ligesom ved bindingsværk. Senere i 1800-tallet, og for alvor i historicismen i sidste del af 1800-tallet, bliver relieffet et væsentligt led i oplevelsen af murværket: Udkragede led som gesimser, bånd eller blændinger, bidrager til at variere helhedsoplevelsen af den murede facade og fugerne kan også spille med. Samtidig er disse stildetaljer vidner om, hvornår huset er bygget. Grundmuret hus med vinduer, der er placeret så de stort set fl ugter med facaden 75

76 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: Berings Tegnestue / alms Bilag 8 - Facader side 2 af 6 Blankt murværk kalder man murværk, som står med murstenene synlige, uden puds eller anden overfl adebehandling. Det kan være i gule sten, men hyppigst røde mursten. Murstenene var håndstrøgne. Omkring 1900 kom der maskinfremstillede mursten, som er meget præcise i formen og glattere i overfl aden. Den danske mursten blev udviklet til en standardstørrelse 5,x11x23cm, som danner baggrund for modulering og systematik i byggeriet. Sten i andre formater har også været i brug og er stadig i brug, især dog tidligere, f.eks. den slankere fl ensborgsten, som er brugt til Worms Pakhus, Torvestræde 3. Facade med kraftigt relief og mange detaljer i murværket Forbandtet er den rækkefølge murstenene lægges i og forbinder inder- og ydermur. Forbandtet fremtræder samtidig som et mønster af henholdsvis murstenens langside, også kaldet løber, og murstenens ende, - også kaldet kop eller binder. Det kan gøres på forskellig vis og samtidig give murværket karakter. Se eksempler på forbandt på illustrationen nederst på siden. I nyere tid havde blankt murværk sine kronede dage i historicismen i 1800-tallets sidste del, hvor stilinspirationen tog et tilbageblik gennem historiske stilarter og gav sig synligt udslag i facader med kraftigt relief og mange detaljer i murværket. Omkring 1915 kom modreaktionen på de historicistiske strømninger med mere forenklet murværk i en mere traditionel stil, evt. med cementstøbte bånd og detaljer. Foreningen Bedre Byggeskik spredte budskabet og oplyste om gode proportioner og den enkle stil. Efter Anden Verdenskrig og i modernismen blev murværket stærkt forenklet, men til gengæld blev blankt murværk ofte brugt synligt indendørs. Enkel stil i murværket Et lokalt byggemateriale, som er blevet brugt siden middelalderen, men blev populært fra 1840-erne, er kridtsten fra Stevns Klint, som indenfor Vordingborgs kommunegrænse oftest ses brugt i gavle eller bindingsværk. Eksempler på forbandt Blankt murværk i gule sten Blankt murværk i røde håndstrøgne sten Blankt murværk i maskinfremstillede sten 76

77 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: Berings Tegnestue / alms Bilag 8 - Facader side 3 af 6 Formatet er meget større end murstenens, og man kan tage fejl og tro det er en gas- eller letbetonblok. Man bør værne om dette egnsspecifi kke byggemateriale, som blandt andet har en god isoleringsevne. Kridtsten har ofte overfl adebehandling, enten puds eller kalk; da den porøse sten let opsuger fugt. Hamborgfuge og et smukt eks på kordongesims Fugemørtel der ikke er tilpasset farven, hvorved reperationen ses meget tydeligt Huljernsfuge Halvstaffuge Hamborgfuge Fuger kan have mange former. Nu omdage benyttes mest den let tilbagetrukne eller en fuge i plan med stenene. I 1800-tallet kunne fugerne være fremhævede bogstaveligt talt kunne de stikke frem for murværket som de såkaldte hamborgfuger, eller have brændt en runding, en halvstaf, ind i fugen. På nogle bygninger ses også udstikkende, vandrette lejefuger, og lodrette glatte fuger; der kaldes studsfuger. Den brændte fuge udføres ved at presse et varmt fugejern med den ønskede form ind i den bløde fugemørtel. Fugen bliver i processen brændt, hvilket styrker den meget. Har man et hus med disse særlige fuger, og er de blevet medtagne, så bør man kopiere udformningen, når reparationer udføres. Det er væsentligt ved reparation af fuger i blankt murværk at ramme fugens form og farve, ellers ses reparationer for tydeligt. Fugen kan have tilslag af bakkegrus og får derved en varm, gullig farve. Hovedgesimsen er det led, der danner overgang mellem tag og facade. Da tagværket ligger af på murkronen og ydermere består af lægter og tagsten, så vil taget stikke frem for facadens lodrette plan. Som med så mange andre dekorative led på et ældre hus, så er der også her gjort en dyd ud af nødvendigheden; hovedgesimsen er ofte den mest fremhævede del af facaden. Den enkleste gesims udføres ved at trække hvert skifte lidt frem for det underliggende; den metode er brugt til alle tider og benyttes også i dag. I klassicismen i 17- og 1800-tallet trækkes puds henover de udkragede led, og der profi leres med stilmæssigt afsæt i antikken og renæssancen. Den trukne gesims udføres på både grundmur og bindingsværk, selvom en sugfjæl kunne løse samme problematik på sidstnævnte, men illusionen om den murede facade fuldendes hermed - sammen med kalkning over stok og sten eller pudsning af bindingsværket. I 1800-tallets midte føjes konsoller, sparrenkop eller tandsnit til som led i eller under den profi lerede gesims. I 1800-tallets sidste del, historicismen, hvor det blanke murværk dominerer, kan gesimser være muret med formsten efter inspiration fra kirker og herregårde. Her ses til venstre en gesims med konsoller og til højre en gesims med udkragede led Savsnit Dobbelt savsnit Sparrenkop Tandsnit 77

78 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: Berings Tegnestue / alms Bilag 8 - Facader side 4 af 6 Den pudsede gesims vender tilbage omkring 1900, evt. suppleret med en frise, og i 1920-ernes Bedre-Byggeskik-huse er de ofte gerne hvidmalede i kontrast til det blanke røde murværk. Kordongesimsen er en markering midt på facaden - kordon betyder bånd, ca. i højde med etageadskillelsen. Denne gesims er som regel enklere end hovedgesimsen, og i klassicismen ofte blot glat puds. I historicismen i slutningen af 1800-tallet, hvor den blanke mur bliver dominerende, opmures kordongesimsen ligeledes, f.eks. ved udkragning af sten på hver side af et pudset og malet bånd, eller et bånd af formsten, som kan være glaserede. Kordongesimsen vokser derved - måske helt op i højde med underkant af vinduerne på 1. sal, så gesimsen samtidig fungerer som sålbænk. Kordongesimsen kan også tjene til at dølge en udvidelse af huset opadtil. Kordongesims i glat puds Sålbænk udført som skiferplade Sålbænke er oftest nedtonet i det ældre byggeri, f.eks. en metalløskant evt. med tungekant eller slanke skiferplader. Er sålbænken muret, er den blot et udkraget skifte, lagt skråt - i ældre tid aldrig som rulleskifte, som man nu ofte ser. Stenen kan da være glaseret, så den ikke suger vand. Støbte sålbænke kommer til i 1900-tallet og males ofte i en farve, som afviger fra facaden, fordi sålbænken er cementstøbt og facaden måske kalket kalk kan ikke binde på cement. Sålbænken bliver mere fremhævet i 1800-tallets sidste del i det murede byggeri, hvor historicismen inspirerer til et kraftigere relief. Som noget ganske særligt er sålbænkene udført i træ. Men bygherren var da også snedkermester. Hvidtekalk og farvet kalk Huse fra før 1930 bør kalkes både af tekniske og æstetiske grunde. Krystallerne i kalken refl ekterer lyset på en smuk og levende måde, og hvidtekalken opleves mere hvid end andre overfl adebehandlinger. Sålbænk udført som glaseret sten Facademaling Hvis facadens puds ikke er egnet til kalkning, så kan silikat- og cementbaserede malingstyper anvendes. Udseendet bliver dog mere ensartet, dødt, end kalk, og den hvide farve kan opleves hurtigere smudsig eller gulnet. Silikatmaling blev udviklet i 1870-erne og fi ndes i ren udgave, bestående af fl ydende kaliumsilikat og mineralfarvestoffer, samt udgaver med indhold af større eller mindre mængde plastbinder og harpiksprodukter. modernismen. Væg malet med silikatmaling 78

79 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: Berings Tegnestue / alms Bilag 8 - Facader side 5 af 6 Cementpulvermaling består af fi nt formalet cement, dvs. brændt kalk og ler, tilsat fyldstoffer og pigment, som røres op med vand. Cementpulvermaling er udviklet til beton, men kan også anvendes på puds og murværk. Sokkel udført af kampesten eller marksten Sokkel udført af kampesten og mursten Soklen De fl este murede bygninger, der er ældre end , har muret sokkel i hårdtbrændte mursten (ofte gemt bag malerbehandling) eller kampesten/marksten - eller kombinationen af begge. Soklen kan indeholde salte, som udfældes, når fugten fordamper, og det resulterer i skjolder og afskalninger. Nogen etablerer en fugtstandende membran i soklen, men det mindsker kun tilgangen af grundfugt og nye salte nedefra de eksisterende fjernes ikke, og soklen vil inden længe skalle af igen. Der er ingen mirakelkur - soklen skal vedligeholdes ofte, og heldigvis er den let at komme til. Sokkelbehandlingen skal være diffusionsåben, så fugten kan slippe ud ellers fl yttes problemet blot højere op. Cementpuds og sokkelasfalt er ikke diffusionsåbne materialer, i stedet kan hydraulisk mørtel og kalkfarver anvendes. På den måde opbygger man et såkaldt offerlag: Et lag sokkelpuds, som ofres hugges af og genoppudses med jævne mellemrum, eller ved simpelthen at kalke soklen hyppigere end på facaden over. Hvis huset har kælder, kan den overjordiske del af kælderen have sin egen overfl ad mellem overfacaden og soklen; den kan være udformet som kvaderpuds, som efterligner tilhuggede natursten, det var udbredt i klassicismen og historicismen. Efter støber man fundamenter til frostfri dybde og afslutter gerne med et lag asfaltpap, så grundfugten holdes nede. Sokler fra den tid er som regel udført med cementpuds, som kan tåle sokkelasfalt og andre stærke overfl adebehandlinger. Sokkel udført som kvaderpuds I Præstø ses granitbeklædning på nogle af de fornemmere bygningers sokler. Granitten giver pondus og soliditet, hvilket f.eks. en bank eller sparekasse gerne vil udtrykke. Granitsoklen er typisk i historsicismen og nationalromantikken. Sokkel udført af granitbeklædning 79

80 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: alms Bilag 9 - Facadefarver Farvepalet for delområde A Torvet Grønnegade Klosternakken Kittenstræde Pottemagerstræde Torvestræde Farvepalet for delområde B Adelgade Jomfrustræde Hestemøllestræde Rådhusstræde Østerbro Havnestræde Strandvejen Jernbanevej Priesesstræde Vesterbro Farvepalet for delområde C D og E F Svend Gønges Torv Havnevej Havnepladsen Fjordstien Farvepalet for delområde G H Stranden Engen Fjordstien Dalstien Dalen 80

81 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: Berings Tegnestue / alms Bilag 10 - Kviste side 1 af 3 Kviste kan have forskellig udformning. Den mest almindelige kvisttype har nogenlunde samme bredde som det spærfag, den er opbygget på, og er placeret oppe i tagfl aden med omkring 4-5 rækker tagstens afstand eller knap 1½meter fra tagrenden. Tagkvist Kvist med buet eller tønde-hvælvet tag brugtes i klassicismen, historicismen og til en vis grad i national-romantikken. Tagkvist med afvalmet tag brugtes i historicismen. Schweizerkviste sidder typisk på historicistiske og nationalromantiske bygninger fra 1800-tallets slutning. Tagkvisten er en nyere kopi af en kvist fra Den har zinkdækket saddeltag med en lille trekantgavl, hvor overgangen ned mod vinduet markeres af profi lerede lister. Kvistens sider, fl unkerne, er zinkdækkede, og vinduesrammerne sidder i en såkaldt tømmerkarm: Tømmeret, som danner kvistkonstruktionen, bærer samtidig hængslerne for vinduesrammerne. Der er blyinddækning af kvisten i taget. Bly er ude af nybyggeriet, men anvendes fortsat på fredede og bevaringsværdige huse; det er langt det bedste inddækningsmateriale, fordi det er så formbart og holdbart. Kvisttaget kan udføres på forskellig vis og lægger navn til de forskellige betegnelser: Taskekvist, pultkvist, buet kvist, schweizerkvist, m.fl. Der er dog mange mellemformer. Taskekviste kaldtes i 1800-tallet simple kviste. Opbygningen af denne kvisttype er da også ret enkel: Taget løftes op fra tagfl aden, en karm med vinduesramme skubbes ind under, og siderne, der kaldes fl unker, lukkes. En enkelt udformet taskekvist, der er bygget i lodret forlængelse af facaden, har ofte været brugt så hø og halm kunne langes op på loftet. Kvistens fl unker, kan være murede og pudsede, og tagstenene er ofte lagt i mørtel over fl unken. Over lugen lukkes tagfoden med et skråtstillet bræt, en sugfjæl. Hejsekvisten er en anden kvisttype, som står i lodret forlængelse af facaden. Mens den almindelige kvist har vindue, har hejsekvisten luger, hvilket afspejler kvistenes forskellige brug: Kvistene forsyner tagetagen med lys og luft, mens hejsekvisten blev benyttet til ophejsning af varer og lignende op langs facaden til tagrummet. På hejsekvisten, nederst på side 50, er hejsebommen også bevaret. Nationalromantisk kvist på historicistisk byging Taskekvisten får en renæssance i den nationalromantiske periode Taskekvist kan også udformes, så den løftede tagfl ade strækker sig helt op til tagryggen 49 81

82 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: Berings Tegnestue / alms Bilag 10 - Kviste side 2 af 3 Kvisten har kraftigt tagudhæng med svejfede - også kaldet udskårne, udhængsspær som bæres af udstikkende tagremme eller åse, udformet som knægte. På saddeltaget ligger skifer. De store udhæng hører til historicismen og nationalromantikken. Se illustration nederst på siden. Gavlkvisten er ligeledes bygget i lodret forlængelse af facaden, men er en større bygningsdel, bredere og med vinduer. Gavlkvisten kan være opmuret helt nedefra soklen med et lille fremspring, så den vitterligt ligner en gavl deraf navnet. Vinduer i kviste skal have et slægtskab med vinduer i stueetagen. Her to ruder i kvist og tre ruder i stuen Proportionering af kviste Før man etablerer en kvist på et ældre hus, skal man have byggetilladelse. At proportionere en kvist er en udfordring: Indefra ønsker man måske mest muligt lys, men udefra må kvisten ikke blive for stor, så den vælter huset den skal være i balance med helheden og mindst 4 rækker tagsten oppe i tagfl aden. Se illustration på side 82. En væsentlig del af kvisten er vinduesrammerne. Som hovedregel skal vinduerne i en kvist have et vist familieskab med vinduerne i facaden nedenunder, men med mindre proportioner eller færre ruder. Det kan gøres på fl ere måder: Kvistvinduet opbygges som de nederste rammer i tofagsvinduer, men med f.eks. to ruder i stedet for tre, adskilt af sprosser, eller ved et korspostvindue, uden overvinduer. Proportionerne - forholdet mellem bredde og højde, fastholdes, men målene gøres mindre i kvisten. Gavlkvist, der er opmuret med et fremspring fra soklen og velproportioneret kvistvinduer Ved det opsprossede palævindue fungerer det fi nt at give kvistens vinduesrammer 8 små ruder, selv om vinduerne nedenunder har 4 og 6 rudede rammer, fordi man samtidig har formindsket proportionerne. 82 Hejsekvist med hejsebom Schweizerkvist med mange detaljer og udskæringer i træværket

83 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: Berings Tegnestue / alms Bilag 10 - Kviste side 3 af 3 Har huset trefagsvinduer i facaden, er det oftest pænest kun at udføre kvisten med to fag, hvilket passer nogenlunde med et spærfags bredde. Brede kviste skal som hovedregel undgås. Kviste behøver på ingen måde være placeret lodret over vinduerne i facaden. En tagfl ade skråner og kvisten står inde i tagfl aden, så i virkelighedens tredimensionelle verden opleves de to fl ader hver for sig. Se illustration nederst på siden. Ved udformningen af kvistens vinduesrammer er der taget udgangspunkt i de nederste rammer i vinduer i stueetagen, blot i lidt formindsket udgave. Ved frontkviste og gavlkviste, som står i lodret forlængelse af facaden, fastholdes som regel samme vinduestype som i underfacaden, dog reduceres vinduets højde evt. en smule. En væsentlig detalje i opbygningen af en smuk kvist er tykkelsen på kvistens sider, fl unkerne. Man fristes af mere isolering, men ender med et kluntet udseende. Her må man gå på kompromis med varmeregnskabet og nøjes med f.eks. 50 mm isoleringsmateriale. Kvistvinduet skal ofte kunne opfylde kravet til en redningsåbning. Det opfyldes ved, at gøre den lodrette post løs fastholdt af skudrigler. Kvistens vinduesrammer tager udgangspunkt i vinduesrammer i stueetagen. Balanceret Balanceret Balanceret Eks. på kvist med en smal fl unke Ubalanceret Ubalanceret Ubalanceret 83

84 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: Berings Tegnestue / alms Bilag 11 - Porte side 1 af 3 Porte og yderdøre Hoveddøren og porten er husets ansigt udadtil, det første man møder, og er ofte ganske repræsentativt udsmykket. Både konstruktion og udsmykning kan fortælle om døren eller portens alder og brug. Der er to hovedtyper opbygget efter hvert sit konstruktionsprincip: Revleporte og -døre og fyldingsporte og døre. Eks. på revleport. Revleport set indefra, her ses revlerne tydeligt, to vandrette og et skråt stykke tømmer. Porten er også udstyret med en dør. Her en revleport med udskårne huller med glas. Udsnit af fyldingsdør: Inderst spejlet, udenom frisen, yderst rammen. Revleporte og -døre opbygges af lodrette planker eller brædder, der på bagsiden almindeligvis sammenholdes af to vandrette og et skråt, stykke tømmer: Revlerne, som har givet typen sit navn. De er evt. fældet en smule ind i forsidens planker, så de holdes sammen som en fl ade. Forsiden kan udsmykkes på forskellig vis, alt efter stilperioden. Der kan være udskåret huller med glas i portfl øjene eller dørbladet. Fyldingsporte og døre er opbygget som en rammekonstruktion. I ramtræets sider er en not, som fyldingerne monteres ind i, mens døren eller den ene del af porten, kaldet portfl øjen, samles. I nogle tilfælde er fyldingerne lagt i en fals i rammen og derefter fastholdt med løse lister også kaldet kehllister. Fyldingerne er dog oftest udformet med skrå affasning, en frise, så den kan glide ind i noten. Rammeinddelingen bestemmer størrelse på og antal af fyldinger, der kan veksle mellem høje og lave. Nogle fyldinger har på midten en plan fl ade, kaldet spejlet. Bredden på fyldingernes skrå affasning, frisen, bestemmer spejlets størrelse. På illustrationen nederst på siden ses de to portfl øje med facetfyldinger foroven og forneden, samt en fylding med spejl i midten. Porten er som regel sat i portrummets gadeside, men der kan dog også være port mod gården. En port består af to portfl øje. De kan være store og uhåndterlige, og derfor kan den ene portfl øj, evt. begge, være underdelt, så der er en dør i menneskestørrelse. Porten kan også være tredelt, så midterfaget fungerer selvstændigt som dør ved at være hængslet på et af de yderste fag. På porte er - særligt på bagsiden - en del smedejernsbeslag og -anordninger med hver deres funktion: Åbning af porten, fastholdelse af portfl øjene, hængsling, afl åsning/sikring, portrigel, m.v. Ofte er der tale om ganske store, kraftige beslag og kroge, som er svære at fremskaffe i dag, så det er vigtigt at passe på og vedligeholde de eksisterende. 84 Eks. på forskellige fyldinger

85 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: Berings Tegnestue / alms Bilag 11 - Porte side 2 af 3 Endelig kan portens øverste del være adskilt fra den nedre del, enten udført som fyldinger eller med ruder i, så portrummet får lys og hele porthullet er frit. I Præstø er der flere eksempler på, at sprosserne i overvinduerne er fi nt buede. Klassicistiske stiltræk ved revleporte er, at samlingerne mellem plankerne på revleportens forside er dækket med lister eller søjlelignende udsmykning af overvinduet eller anslagslisten. Her en port med dør i midten og ruder i den øverste del af porthullet. Porte udført med mønster i sildeben kaldes fl ammeret port. Et andet eks. på en fyldingsport med buet ramme. Historicistiske stiltræk ved revleporten kan være drejede træknopper på. Træknopperne er uden praktisk funktion, kun udsmykning, men giver associationer til middelalder- og borgbyggeri. I historicismen kommer også en lidt mere fornem udgave af revleporten til med beklædning af brædder, der er opsat i sildebensmønster uden på de lodrette planker. Dette kaldes en fl ammeret port; den type beklædning var almindelig i barokken omkring Fyldingsporten bliver almindelig i midten af 1800-tallet. Opbygningen med fyldinger giver rig mulighed for variation, profi ler og anden udsmykning, som kan afspejle stilperioden. Fyldingerne kan have skiftende størrelse, evt. kan de øverste være med glas, være med frise og spejl eller med facet, som lave pyramideformede fyldinger. Søjlelignende udsmykning af overvinduet. Revleport med lister og udsmykning af anslagslisten. Klassicistiske stiltræk er regelmæssig inddeling af portfløjen med fyldinger i ens størrelse søjlelignende anslagsliste. Se også bilag vedrørende døre. Historicismen er imidlertid nogenlunde samtidig med de første fyldingsporte i Præstø, derfor har de fl este porte i byen med stiltræk fra denne periode eller en blanding af klassicisme og historicisme. Revleport med drejede træknopper. Et eks. på revleport med lister over samling mellem plankerne. Fyldingsport med regelmæssige fyldinger 85

86 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: Berings Tegnestue / alms Bilag 11 - Porte side 3 af 3 Historicistiske stiltræk er facetformede fyldinger, evt. vekslende med fyldinger med spejl, og lave fyldinger. Klassicistisk fyldingsport med reglemæssige fyldinger. Porte fra nationalromantikken og Bedre Byggeskik er ikke rigt repræsenteret i Præstø. Den grønne port fra 1888, nederst midt for, er med nationalromantisk præg der ses ved de dekorativt opsatte lister i fyldingerne og rundbuerne øverst. Portene fra 1906 er før Bedre Byggeskik, men har et udtryk, der griber tilbage til klassicismen enkelhed, som også var inspirationskilden i Bedre Byggeskik. Port med blandede træk fra både klassicismen, regelmæssige fyldinger og historicisme med facetformede fyldinger. Søjlelignende anslagsliste. 86 Historicistisk port med en vekslen af facetfyldinger og fyldinger med spejl. Port med nationalromantisk præg fra Illustrationerne er af porte fra 1906

87 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: Berings Tegnestue / alms Bilag 12 - Døre side 1 af 2 Yderdøre Yderdøre opdeles efter to konstruktionsprincipper som portene, men med hvert deres brug: Fyldingsdøren er den repræsentative dør, mens revledøren er mere enkel og typisk anvendes til bagdøre og i udhuse. Fyldingsdør med glas i de øverste fyldinger. Her ses anslagsliste med dørgreb. Profi leret spejl og kanneleret dørindfatning - en slank konkav bue i dørindfatningen. Slutklodser med facetudsmykning øverst og nederst i dørindfatning. Klassicistisk dør med en anslagsliste der er udformet som en halvsøjle. Revledøre er hængslet på stabler og er derfor oftest udadgående. Stablerne kan være monteret i en karm; men det ses også ofte, at de er muret fast i murværket, så døren har anslag imod muren. Revledøre anvendt sekundære steder er oftest uden udsmykning. Anvendes revledøren mod gaden er den til gengæld næsten med sikkerhed udsmykket, beklædt, fx fl ammeret eller med et påsømmet rammeværk, så den ligner en fi nere dør. Ved udskiftning af revledøre bør man kopiere den gamle og gentage de brede planker, den er opbygget af, og genanvende beslag. Fyldingsdøre var oprindeligt oftest indadgående. Som over porte kan der være et overvindue eller evt. en rude i den øverste fylding, så entreen får lys, og man kan se den ankommende. Fyldings- døre er eneller tofl øjede. På de tofl øjede er den ene halvdel, der kaldes et dørblad, ofte bredere end det andet, så der opnås tilstrækkelig bred åbning. Dørens symmetri opretholdes ved at sætte en ekstra, falsk anslagsliste på det brede ramstykke på den brede, gående fl øj. Grebet sættes mellem de to anslagslister. Dette gode princip skal man fastholde og lave en kopi af den gamle dør, hvis den gamle skal udskiftes. På fyldingsdøre kan både kanten af rammetræet og af spejlet være profi leret, ligesom dørindfatningen kan være udsmykket, og på disse detaljer kan dørens stilperiode afl æses. Klassicistiske døre kan således have dørindfatningen udsmykket med slanke, indadgående buer, kanneleret, og slutklodser med facetudsmykning nederst. Eller indfatninger, der er fi nt udskåret med halvsøjler og akantuslignende kapitæl - afslutning opadtil under fordakningen, der skærmer af over døren. Eller anslagslisten - listen, der dækker hullet mellem de to portfl øje - kan være udformet som en pilaster, dvs. være udformet som en halvsøjle. Klassicistisk dør med akantuslignende kapitæl - afslutning opadtil. Over døren ses en fordakning. Klassicistisk dør med fordakning - udsmykningen over døren. Her en blanding af to stilperioder; døren er klassicistisk og den murede indfatning er historicisme. 87

88 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: Berings Tegnestue / alms Bilag 12 - Døre side 2 af 2 Som med fyldingsportene fl etter stilperioderne sig sammen, f.eks. døren fra 1869, hvor døren er klassicisme, mens den murede indfatning er historicisme. De historicistiske stiltræk er smalle, lave facetfyldinger, som kunne være i alle fyldinger, eller vekslende med fyldinger med frise og spejl, som kan være profi leret med karnis, s-formet profi l. Rundbuer og spidsbuer anvendes med inspiration fra romansk byggeri og gotik. Historicistisk dør med facetfyldninger Historicistisk dør vekslende med facet- og spejlfyldninger. Fra periodens sidste del, omkring 1900, stammer fl ere eksempler på døre opdelt i tre fag, enten som to sammenhængende og et stående fag eller som tre smalle, høje fyldinger, men stadig med den symmetriske inddeling fastholdt. Nationalromantikken er som omtalt ikke rigt repræsenteret i Præstø, men døren til Hotel Frederiksminde er et fi nt eksemplar med ansats til vikingestil med svungne udskæringer af rammetræ, anslagslister og snedkerdekorationer. Den første del af 1900-tallet er en stilmæssig brydningstid. Bygninger bygges med stilinspiration fra fl ere strømninger: Historicismen, som i sig selv er en blandingsstil, nationalromantikken og den nye stilforenkling som fulgte efter med bevægelsen, Bedre Byggeskik. Nogle døre fra perioden har fl ere glas for at slippe lys ind til det bagvedliggende rum: De udformes på forskellig vis, og rammen kan være udskåret med fi n bue. Den tidligere sparekasse i Adelgade 91 fra rummer således i bygningens udformning både historicistiske og nationalromantiske stiltræk, mens dørene detaljeres med nyklassicistisk inspiration fra den gryende Bedre Byggeskik-bevægelse. Stiltrækkene fra perioden med Bedre Byggeskik er småsprossede ruder i dørene - ligesom vinduerne og nyklassicistisk stilinspiration med anvendelse af kannelerede fyldinger og tandsnitprofi lering. Også den regelmæssige placering af fyldingerne gentages fra nyklassicismen. Historicistisk dør med opdelt i tre fag. Nationalromantisk dør med ansats til udsmykning i vikingestil. 88 Historicistisk dør med rundbue. Nationalromantisk dør med udskåret bue.

89 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: Berings Tegnestue / alms Bilag 13 - Vinduer side 1 af 2 Vinduer i beboelseshuse var oftest fremstillet af træ, mens støbejernsvinduer som hovedregel blev brugt i stalde, udhuse og pakhuse, og i større udgaver i værksteder, fabrikker og butikker. Hjørnet af et traditionelt vindue set udefra: Hjørnebåndet er hængslet på en rumpestabel. Ruderne er kittet med linoliekit. Vinduesramme set indefra: Ramme og sprosser er profi lerede. Profi lerne er kontra-kehlet, således at sprossens profi l passer ind i rammens. Stormjern, som hænger på rammen, lægges op på den lille stjerthage, når vinduet skal stå åbent. Anverfere eller hasper holder vinduet lukket til Et oplukkeligt vindue består som regel af ramme(-r)og karm, der kan være delt lodret af en lodpost, og vandret af en tværpost. Rammerne er den oplukkelige del af vinduet, som bærer ruderne. Rammen kan være opdelt af sprosser, som deler rammen i fl ere ruder. I ældre tid var det svært at fremstille store stykker plant glas, derfor blev fl ere, små ruder samlet i samme ramme ved hjælp af sprosser. Både sprosser, rammer, karm, lod- og tværpost er profi lerede ikke kun fordi det er slankt og elegant at se på, men også fordi profi leringen skærer hjørnet af træet og f.eks. spidser sprossen til, så lyset spredes bedre ind i rummet. Vinduernes ruder er kittet i falsen med en skrå kant af linoliekit - og ikke monteret med en firkantet glasliste. At den er skrå, gør sprossen elegant slank, og kit og maling føjer sig fi nt til glasset, så regn holdes ude. Vinduets opdeling: Har et vindue kun en ramme kaldes det et etfagsvindue, har det en lodret post og to rammer ved siden af hinanden, kaldes det et tofagsvindue også selv om der er tværpost og overramme/r. Hvis vinduet kun er en karm med en rude i, altså uden ramme og derfor ikke kan åbnes, kaldes det et vindue med fast karm eller fast vinduesparti. På karmen hængsles rammerne. Er hængslerne hjørnebåndshængsler, tjener de ikke kun til at hængsle vinduet på rumpestablerne, som er sømmet ind i karmen, men også til at stabilisere rammekonstruktionen. Hvert profi lled, de små buer og fl ader, på sprosser og rammer, har sin egen betegnelse: hulkehl, platte, staf, o.s.v.. Anverfere, stormjern, hængsler og stabler har også forskellig udformning. Disse detaljer kan afsløre, hvilken stilperiode vinduet stammer fra. Der kan dog være fl ere perioder repræsenteret i samme vindue, da snedkerdele kan være udskiftet, men ikke nødvendigvis beslagene To rammede vinduer Korspostvinduer 89

90 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: Berings Tegnestue / alms Bilag 13 - Vinduer side 2 af 2 Torammet vindue: En karm opdelt af en lodpost, som har en ramme på hver side. Hver ramme kan være opdelt af en eller fl ere sprosser, både vandret og lodret. Dette er et torammet, trerudet vindue. Det mest udbredte vindue op til 1900-tallets begyndelse. Torammet vindue Korspostvindue Dannebrogsvindue Korspostvindue - begyndelsen af 1800-årene, klassicisme: En karm opdelt af en lodpost og en tværpost, tilsammen kaldet korspost, og med fi re rammer, to større nede og to mindre overrammer. Det klassicistiske korspostvindue har hel rude i overrammerne og ruderne nede delt midtvejs af en sprosse. Alle ruder er lige store. Dannebrogsvindue, flagvindue - fra 1880-erne, historicisme, nationalromantik: Er en yngre udgave af korspostvinduet, uden sprossen, der inddeler underrammen i to ruder. Med to små vinduer foroven og to større forneden ligner vinduet fl ag. I huse med murede stik over åbningerne kan vinduerne være med buet overkarm, og i nogle tilfælde følger rammernes øverste rammestykke også buen. Det hører mest til senklassicismen og historicismen. Palævinduer (nationalromantik): I den nationalromantiske periode fra ca , hvor man også kigger tilbage i tiden, kommer også sprosserne tilbage. De er nu ikke nødvendige man kan sagtens fremstille større glas men de indgår som et af de udsmykningsmæssige virkemidler, som perioden er så rig på. I historicisme og nationalromantik er variationen stor, eftersom inspirationen er en blanding af historiens mange stilarter. Efter historicismens formmæssige løssluppenhed opstår et ønske om forenkling med klassicistisk inspiration, nyklassicismen, som bl.a. blev båret frem af bevægelsen Bedre Byggeskik fra her får det opsprossede vindue en renæssance. Trefagsvindue - fra omkring 1900: En stor fast midterrude med et smallere vindue i hver side, opdelt af et overvindue og et vindue nede. Siden og til dels samtidig med følger funktionalismen, der renser yderligere ud i formvariationen. Det betyder større rudeformater, som op gennem modernismen udvikles til termoruder. Palævindue, opsprosning som udsmykning Trefagsvindue Vindue med buet overkarm 90

91 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: Berings Tegnestue / alms Bilag 14 - Skorstenspiber side 1 af 2 Skorstenspiben er den del af skorstenen, man kan se udefra. Den kan have mange udformninger, som fortæller om det tidspunkt, den er udført og til hvilken brug. Det er en bygningsdel, der ofte er brugt af mureren til at vise sin kunnen. Piben er en meget udsat bygningsdel, som derfor bliver ommuret fra tid til anden. Der fi ndes ikke piber med meget mere end tohundrede år på bagen. De ældst bevarede er piber til åbne ildsteder. De kendes på, at åbningen, kaldet lysningen, er stor, og piben dermed også. Soklen er tilsvarende kraftig, og sokkel og pibens afslutning opadtil er som regel udsmykket og samtidig forstærket med udkragede led. Eksempel på to tilbageførte skorstenspiber, udført i 1990-erne, men med forlæg fra erne, der oprindeligt var til åbne ildsteder. Fra omkring 1850-erne og frem, hvor jernkomfuret kom til, bliver skorstenspiberne mindre, men med nogenlunde samme udkragninger som hidtil. Efter 1920 bliver piberne igen kraftige: Nu er det ikke lysningen, men skorstenens murværk, vangerne, der vokser, idet der bliver bygget i helsten. I tidens stil forenkles pibens murværk, og soklen forsvinder; til gengæld introduceres en ny, cementstøbt afslutning opadtil, enten en pladeafslutning eller en hætte. Skorsten afsluttet med hætte Skorstenspibe med spidsgesimser 91

92 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: Berings Tegnestue / alms Bilag 14 - Skorstenspiber side 2 af 2 Mange skorstenspiber er ombygget, da varmekilder og madlavningssteder er skiftet gennem tiderne: Ildsteder, jernkomfurer og kakkelovne, brændeovne, oliefyr. Har man en gammel skorstenspibe, skal man vide, at en sådan har ikke alle, og derfor værdsætte og vedligeholde den. Nogen gange betyder vedligeholdelse ommuring i så fald skal den oprindelig form fastholdes. Hvis skorstenspiben er blevet udskiftet til en nyere type, kan man passende føre den tilbage til oprindelig type: En traditionel skorstenspibe overholder følgende skematik: Placeres midt over tagryggen, har som regel kvadratisk tværsnit og tre led: sokkel, skaft og gesims. Soklen har 2-3 skifter over tagryggen og er bredere end skaftet. Tagstenene er muret ind i en rille i pibesoklen for at dække godt for gennemføringshullet i taget. Soklen er aftrappet op mod skaftet og modsvares af den udkragede gesims, hvor udkragningen er mindre end soklens - normalt ganske få centimeter. Skorstenspiber er traditionelt overfl adebehandlet med samme farve som facaden; men der ses også hvide piber - f.eks. på gulkalkede huse med hvid gesims. Opbygning af traditionel skorstenspiber Skorstenspibernes opmuring med fl ere led er ikke kun af nødvendighed: Skorstenspiben er en bygningsdel, hvor mureren kan udfolde sin dekorationslyst, fuldt eksponeret for alle. Det ses ikke mindst på skorstenspiber fra historicismen omkring Se illustration nederst på siden, de nederste tre eksempler. I de sidste årtier er mange skorstenspiber revet ned der er kommet fjernvarme og naturgas. Men: Skorstenen er prikken over i et og en gammel skorsten kan også få ny anvendelse: Med øgede krav til ventilation af boligen kan aftræk fra køkken og badeværelse med fordel placeres i den gamle skorstenspibe hvor der er hul i tagfl aden i forvejen. Mange bruger også skorstenen til en brændeovn. 92

93 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: Berings Tegnestue / alms Bilag 15 - Hegn, hæk, plankeværk, stakit side 1 af 3 Hegn, hæk, plankeværk og stakit Afgrænsning af ejendommen har til alle tider været vigtig for at holde dyr og børn inde/ude, for at markere privatheden og for at skabe læ. Ordet have kommer af haghi, som betød hegn, senere det indhegnede sted. Og gård kommer af garth, som betød gærde, senere en plads med gærde eller hegn omkring. Tremmestakit på gårdspladsen. Levende hegn afgrænser hovedsageligt haver på landet, hvor man anvendte planter, som man let selv kunne opformere eller som såede sig villigt, da store strækninger skulle hegnes ind. Derfor anvendtes ofte de forhåndenværende planter, og levende hegn kan således have et egnstypisk præg, som man bør være opmærksom på ved nyplantning: pil, poppel, og mirabelle, røn, tjørn eller syren. Hække hører i høj grad til i byen, hvor pladsen er trang og kontrol med væksterne er i højsædet. Hækken er den klippede udgave af det levende hegn, men plantevalget er et noget andet: Byens haver og villahaverne fra omkring 1900 og frem har ofte hække omkring haven af avnbøg, almindelig bøg, tjørn, navr eller liguster. Den klippede hæk ved den tidligere stiftelse, skaber et halvoffentligt rum foran bygningen. I de købstadsgaden ligger husene i en sammenhængende række - afgrænsningen giver sig selv. Men bagtil, mellem haver og baggårde, har hegning været nødvendig. Ikke kun mellem ejendomme, men også mellem have og gårdsplads og her har tremmestakitter typisk dannet grænse. Hvor der er huller i husrækken eller åbne arealer foran en bygning opstår et særligt halvoffentligt, privat område. F.eks. foran bygninger med en særlig funktion som stiftelser, skoler og offi cielle bygninger, fi ndes ofte et fi nt stakit eller en hæk langs gaden. I slutningen af 1800-tallet bliver villaen en populær bygningstype. Den ligger solitært, uden sammenhæng med den øvrige husrække, med en større eller mindre forhave. Det karakteristiske hvidmalede stakit. Et stakit kan afgrænse mod gaden (109). Stakittet er som regel lavet af træstave, fastholdt på en vandret løsholt oppe og en nede, som igen er fastgjort på stolper som kan være træ, cement eller metal. Opstalt af stakit med låge set forfra. Opstalt af låge, bagfra. Detailsnit af stakit 93

94 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: Berings Tegnestue / alms Bilag 15 - Hegn, hæk, plankeværk, stakit side 2 af 3 De lodrette stave og stolper kan være udformet på utallige måder, f.eks. have spidse eller afrundede toppe, og stavene kan have udsmykningsudskæringer i siderne. Afstanden mellem stavene er smukkest, hvis den ikke er større end stavens bredde, ellers kan stakittet godt se lidt pjevset ud. Højden er typisk mellem cm, se illustration på side 1. Stakit med afrundede toppe og bueform for hver sektion. Lågen kan som man ser ved hoveddøre - være særligt detaljerigt udformet, så der tages smukt imod den ankommende, se illustration nederst på siden. Ikke alle afgrænsende elementer er således til for at begrænse kig: Et raffi nement ved stakittet eller den meget lave klippede hæk, kan være at blikket fortsat kan passere over eller igennem. Afgrænsning af ejendommen kan naturligvis også tjene til netop at holde folk ude og hindre indblik til haven: F.eks. højt plankeværk eller en mur, som det ses på Klosternakken i Præstø. Detaljeret låge, med udskårne stave. Plankeværket er konstrueret som stakittet, men højere. Beklædningen er ikke stave, men planker, som sidder tæt sammen, gerne afsluttet af et smalt vandret øverst, lagt med en smule fald, så vandet kan løbe af. Plankeværket har en tydelig forside og bagside; stolperne sættes på bagsiden og den glatte forside vendes mod nabo eller gade. Lågen kan igen være mere detaljerigt udført, men også blot konstrueres som en revledør, der hængsles på stolperne, se illustration herunder. Opstalt af plankeværk med låge, forfra. Opstalt af låge, bagfra. Snit af plankeværk Eksempler på låger og omhyggeligt udformede stakitter 94

95 Bilag Dato: 5. sept Sagsnr.: 12/21697 Initialer: Berings Tegnestue / alms Bilag 15 - Hegn, hæk, plankeværk, stakit side 3 af 3 Den øverste del af plankeværket kan være udsmykket ved gennembrydninger eller udskæringer. Hvis man ønsker et mere naturligt udtryk, så kan et raftehegn af afbarkede rafter være en mulighed, og skulle et træ stå i vejen, så skæres der blot ud i plankeværket for det. Mur omkring en hjørneejendom, der var den tidligere byfogedgård. Muren er muret op med blændingsfelter og kløvede marksten i fundamentet. Har man et smukt stakit eller plankeværk, der trænger til fornyelse, så anbefales det blot at udskifte de dårlige dele eller kopiere stave/planker og stolper og samle delene igen med de gamle, afrensede og rustbehandlede beslag. Oprindeligt stod stakitter og plankeværker aldrig uden overfl adebehandling: De kunne være tjærede; men var ofte malede i farvemæssig samklang med husets øvrige træværk. Mure anvendes i købstaden til afgrænsning af større, mere præsentable ejendommes have eller gårdsplads, f.eks. havemuren ved den gamle byfogedgård. Muren kan mures med blændingsfelter, så der opstår relief i muren og spares sten. Muren opbygges ofte i 1¼, knap 30 cm, så det passer med at en vingetagsten ikke har alt for stor udladning og for let kan beskadiges. Muren kan også være med de øverste skifter udkragede. I så fald behøver selv muren kun være i en stens bredde, ca. 23 cm, ofte med indbyggede hel- eller 1½-stens piller. Udkragede skifter øverst, der passer til en vingetagsten som afsluttende afdækning af muren. Før der mures, støbes fundament. Hvis man vil være sikker på at muren bliver stående, skal det være ned til frostfri dybde. Skal det være fi nt kan fundamentet være afsluttet med kløvede marksten. På toppen lægges en vingetagsten i mørtel, og tagstenene lægges med nakken ud mod gaden, så stenen har udladning og afl edning af vand ind på egen grund. Der kan være murpiller til bæring af låge eller port. Mur og murpiller kan dog ikke bruges alle steder, da de er kraftige elementer, der nemt kan tage pusten fra et mindre hus. Her er et stakit eller en hæk en bedre løsning. Muren overfl adebehandles typisk som huset, evt. pudset og i hvert fald kalket i samme farve. Gerne i blank mur, når huset er det. Vingetagstenen vendes så regnvand ledes ind på egen grund. 95

96 Kolofon V O R D I N G B O R G K O M M U N E Adminstrativ projektleder Faglig projektleder Følgegruppe Projektansat arkitekt Konsulenter Peter Haugan Vergo, souschef i Plan- og Miljøsekretariat Anne-Line Møller Sutcliffe, arkitekt, planlægger Helle Ancker, Vordingborg Fritidsråd Anders J. Andersen, Vordingborg Handicapråd Tom Andersen, ejere af udlejningsejendomme Peter Bering, Facaderåd Præstø Niels Besser Mortensen, Præstø Ungdomsklub Anja Bille Hansen, suppleant for Facaderåd Præstø Berit Christensen, Museerne.dk Rasmus Evind, Erhvervs- og Handelstandsforeningen Jakob Helles, KunsthalGlas Præstø Jesper Holmelund-Kallesen, suppl. for ejere af udlejningsejendomme Leif Jeberg, Søsportscenteret og Præstø Sejlklub Henny Jørgensen, Præstø Lokalråd Preben Jørgensen, Borger- og Håndværkerforeningen Rene Jørgensen, Vordingborg Udviklingsråd Lisbeth Hebo Kjærshøj, suppl. for Erhvervs- og Handelstandsforeningen Kjeld Lorenzen, Præstø Menighedsråd Knud Ove Lund-Jensen, Rotary Karen Margrethe Olsen, Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn Martin Poulsen, suppleant for Præstø Roklub Jesper Ravnsbjerg Hansen, Præstø Roklub Jørgen Skytte Damø, Vordingborg Seniorråd Hans Christian Thomsen, Lokalhistorisk Arkiv Philippine Schollain Birckner udarb. af Kulturarvsscreening for Præstø midtby Lokalplanens bilag 3 er fra kulturarvsscreeningen. 2 oplæg om kulturarvsscreening ved borgermøder, 2 oplæg om nybyggeri i følgegruppe Henrik Rosager, konfl ikt- og procesmægler Jan Andersen, konfl ikt- og procesmægler ErikThorsen, webkonsulent, videooptagelser af møder og særlige interviews med baggrund i processen Brüel og Nørgaard Arkitekter Aps, udarb. af stilblade til arkitekturstilarter til Skilte og facadevejledning Berings Tegnestue Aps, udarb. af tekst og foto til bilag og og afsnit om overfl adebehandling i Skilte og facadevejledning ZARK, Arkitektur og planlægning, udarb. af Potentialeanalyse Ekstern evaluering Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Marit Jørgensen, Planchef i Næstved Kommune Tine Sønderby, Antropolog og konfl iktmægler, udarb. af afsluttende evaluering 96

97 97

98 V O R D I N G B O R G K O M M U N E