L 224 Tidende. Den Europæiske Unions. Retsforskrifter. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter. 58. årgang. 27. august Dansk udgave.

Transkript

1 Den Europæiske Unions L 224 Tidende Dansk udgave Retsforskrifter 58. årgang 27. august 2015 Indhold II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter FORORDNINGER Kommissionens forordning (EU) 2015/1428 af 25. august 2015 om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 244/2009 for så vidt angår krav til miljøvenligt design af ikke-retningsbestemte lyskilder i boliger og Kommissionens forordning (EF) nr. 245/2009 i forbindelse med miljøvenligt design af lysstofrør uden indbygget forkobling og højtryksdamplamper samt forkoblinger og armaturer hertil, og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/55/EF og Kommissionens forordning (EU) nr. 1194/2012 for så vidt angår krav til miljøvenligt design af retningsbestemte lyskilder, LED-lyskilder og dertil hørende udstyr ( 1 ) 1 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1429 af 26. august 2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1430 af 26. august 2015 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Jambon de Lacaune (BGB)) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1431 af 26. august 2015 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager AFGØRELSER Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1432 af 25. august 2015 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater for så vidt angår oplysningerne om Estland og Litauen (meddelt under nummer C(2015) 6031) ( 1 ) ( 1 ) EØS-relevant tekst De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.

2

3 L 224/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/1428 af 25. august 2015 om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 244/2009 for så vidt angår krav til miljøvenligt design af ikke-retningsbestemte lyskilder i boliger og Kommissionens forordning (EF) nr. 245/2009 i forbindelse med miljøvenligt design af lysstofrør uden indbygget forkobling og højtryksdamplamper samt forkoblinger og armaturer hertil, og om ophævelse af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2000/55/EF og Kommissionens forordning (EU) nr. 1194/2012 for så vidt angår krav til miljøvenligt design af retningsbestemte lyskilder, LED-lyskilder og dertil hørende udstyr (EØS-relevant tekst) EUROPA-KOMMISSIONEN HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter ( 1 ), særlig artikel 15, stk. 1, efter høring af konsultationsforummet for miljøvenligt design og ud fra følgende betragtninger: (1) Kommissionen er forpligtet til at foretage en gennemgang af Kommissionens forordning (EF) nr. 244/2009 ( 2 ) i lyset af den teknologiske udvikling og tager i den forbindelse særligt hensyn til udviklingen i salget af typer af speciallyskilder for at verificere, at de ikke anvendes til almen belysning, til udviklingen af ny teknologi, f.eks. lysdioder, og til muligheden for at opstille energieffektivitetskrav på klasse»a«-niveau som defineret i Kommissionens direktiv 98/11/EF ( 3 ). (2) Ifølge den dokumentation, der er udarbejdet i forbindelse med gennemgangen af forordning (EF) nr. 244/2009, forekommer det ikke økonomisk gennemførligt, at producenterne fra og med 1. september 2016 udvikler og markedsfører halogenlyskilder til almindelig netspænding, som overholder den grænse, der er fastsat for»fase 6«i tabel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 244/2009 vedrørende den maksimale faktiske effekt for en given faktisk lysstrøm. En vurdering af den forventede udvikling af mere energieffektive belysningsteknologier peger i retning af, at et mere optimalt tidspunkt for at indføre denne grænse ville være den 1. september (3) For at maksimere miljøfordelene og minimere eventuelle negative økonomiske virkninger for brugeren må der stilles krav om, at udformningen af lysarmaturer fremover skal være kompatibel med energieffektiv belysning. ( 1 ) EUT L 285 af , s. 10. ( 2 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 244/2009 af 18. marts 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af ikke-retningsbestemte lyskilder i boliger (EUT L 76 af , s. 3). ( 3 ) Kommissionens direktiv 98/11/EF af 27. januar 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 92/75/EØF for så vidt angår energimærkning af husholdningslamper (EFT L 71 af , s. 1).

4 L 224/ Risikoen for at blive fastlåst i forældede og ikke længere anvendte teknologier bør minimeres ved at sikre, at markedsførte lysarmaturer er fuldt ud kompatible med yderst effektive lyskilder som minimum i energieffektivitetsklassen»a+«i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 874/2012 ( 1 ). (4) Gennemgangen af forordning (EF) nr. 244/2009 påviste et behov for at ajourføre og præcisere definitionen af speciallyskilder med henblik på at mindske anvendelsen af speciallyskilder i almen belysning og tilpasse kravene til den teknologiske udvikling. De forskriftsmæssige krav bør yderligere lette brugen af den mest energieffektive belysning for en given særlig anvendelse. (5) Det er nødvendigt at sikre sammenhæng mellem forordning (EF) nr. 244/2009 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1194/2012 ( 2 ) med hensyn til definitionen og krav til produktinformation for specialprodukter, som bedst kan opnås gennem en samordnet ændring af begge forordninger. Dette forventes at gøre det lettere for producenter og leverandører at overholde de forskriftsmæssige krav og underbygge de nationale myndigheders effektive markedsovervågning. (6) I gennemgangen af forordning (EF) nr. 244/2009 konkluderes det, at muligheden for at fastsætte energieffektivitetskrav på klasse»a«-niveau eller derover bør granskes i en grundig opfølgende undersøgelse, hvor man også bør evaluere muligheden for at fastsætte strengere energieffektivitetskrav til produkter, der er omfattet af Kommissionens forordning (EF) nr. 245/2009 ( 3 ) og forordning (EU) nr. 1194/2012, udvide hver forordnings anvendelsesområde for at optimere besparelser i energiforbruget og samle alle tre forordninger i en enkelt, sammenhængende gennemførelsesforanstaltning om miljøvenligt design for belysningsprodukter. (7) I forordning (EF) nr. 245/2009 udpeges energi i brugsfasen og kviksølvindholdet i lyskilder som væsentlige for samme forordning. Krav til produkters præstationer for lyskilder, som ikke er omfattet af krav til produktets effektivitet eller kviksølvindhold, medfører en unødvendig administrativ byrde, og det kunne føre til, at et produkt udfases uden væsentlig grund. Rent administrativt giver det derfor bedre mening at ændre rækkevidden af kravene til produktets præstationer, således at de bringes i overensstemmelse med forordningens væsentlige formål. (8) I betragtning af, at det er nødvendigt at gennemgå forordningerne om krav til miljøvenligt design og energimærkning i relation til belysning, vil det være hensigtsmæssigt bl.a. at genoverveje fritagelsen af lamper med sokkeltype G9 og R7s samt mindstekravene til lyskilders energieffektivitet. (9) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 19, stk. 1, i direktiv 2009/125/EF VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 Ændring af forordning (EF) nr. 244/2009 I forordning (EF) nr. 244/2009 foretages følgende ændringer: 1) I artikel 2 foretages følgende ændringer: a) Nr. 4. affattes således: ( 1 ) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 874/2012 af 12. juli 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af elektriske lyskilder og lysarmaturer (EUT L 258 af , s. 1). ( 2 ) Kommissionens forordning (EU) nr. 1194/2012 af 12. december 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af retningsbestemte lyskilder, LED-lyskilder og dertil hørende udstyr (EUT L 342 af , s. 1). ( 3 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 245/2009 af 18. marts 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF i forbindelse med miljøvenligt design af lysstofrør uden indbygget forkobling og højtryksdamplamper samt forkoblinger og armaturer hertil, og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/55/EF (EUT L 76 af , s. 17).

5 L 224/3»4.»speciallyskilde«: en lyskilde, som anvender teknologier, der er omfattet af denne forordning, men som er beregnet til særlige anvendelser på grund af dens tekniske parametre som beskrevet i den tekniske dokumentation. Særlige anvendelser er anvendelser, som kræver tekniske parametre, der ikke er nødvendige, når det gælder belysning af normale steder eller genstande under normale forhold. Der er tale om følgende typer anvendelser: a) anvendelser, hvor det primære sigte med lyset ikke er belysning, f.eks. i) udsendelse af lys som agens i kemiske eller biologiske processer (f.eks. polymerisering, ultraviolet lys, der anvendes til saltning/tørring/hærdning, fotodynamisk terapi, havebrug, pasning af husdyr, insektbekæmpelsesmidler) ii) optagelse og projektion af billeder (f.eks. blitzlamper, fotokopimaskiner og videoprojektorer) iii) opvarmning (infrarøde lyskilder) iv) signalgivning (f.eks. trafiklys eller landingsbanelys) b) belysningsanvendelser i) hvor lysets spektralfordeling har til formål at ændre det belyste steds eller den belyste genstands udseende ud over at gøre det eller den synlig (f.eks. belysning til udstilling af fødevarer eller farvede lyskilder som defineret i punkt 1 i bilag I), med undtagelse af variationer i korreleret farvetemperatur, eller ii) hvor lysets spektralfordeling er tilpasset til særligt teknisk udstyrs behov, ud over at gøre et sted eller en genstand synlig for mennesker (f.eks. studiobelysning, lysspots, teaterbelysning), eller iii) hvor stedet eller den belyste genstand kræver særlig beskyttelse mod lyskildens negative virkninger (belysning med særlige filtre til lysfølsomme patienter eller lysfølsomme museumsgenstande), eller iv) hvor der kun kræves belysning i nødsituationer (f.eks. nødbelysningsarmaturer eller styreanordninger til nødbelysning), eller v) hvor belysningsprodukter skal kunne modstå ekstreme fysiske påvirkninger (f.eks. vibrationer eller temperaturer under 20 C eller over 50 C) Glødelamper, hvis længde overstiger 60 mm, er ikke speciallyskilder, hvis de alene er modstandsdygtige over for mekaniske stød eller rystelser, og det ikke drejer sig om trafiksignalglødelamper; eller hvis de har en faktisk effekt på mere end 25 W og angiver at have særlige kendetegn, der også findes i lyskilder af højere energieffektivitetsklasser ifølge forordning (EU) nr. 874/2012 (såsom ingen EMC-emissioner, en CRI-værdi på 95 eller derover og UV-emissioner på 2 mw pr lm eller derunder)«b) Nr. 9. affattes således:»9.»halogenglødelampe«: en glødetrådslyskilde, hvor glødetråden består af wolfram og er omsluttet af gas indeholdende halogener eller halogenforbindelser i en kvarts- eller hårdtglaskolbe, som kan være indlejret i en sekundær kolbe. Den kan have en indbygget strømforsyning«c) Der indsættes følgende nr. 19.:»19.»trafiksignalglødelampe«: en glødelampe med en nominel spænding på over 60 V og et funktionssvigt på mindre end 2 % i de første driftstimer.«

6 L 224/ ) Artikel 3 affattes således:»artikel 3 Krav til miljøvenligt design 1. Ikke-retningsbestemte lyskilder til boliger skal opfylde kravene til miljøvenligt design i bilag II. De forskellige krav til miljøvenligt design træder i kraft som følger: Fase 1: 1. september Fase 2: 1. september Fase 3: 1. september Fase 4: 1. september Fase 5: 1. september Fase 6: 1. september Alle krav gælder i forening med andre senere indførte krav, medmindre de bliver afløst eller på anden måde ophævet. 2. Speciallyskilder skal opfylde følgende krav: a) Hvis en lyskildes kromaticitetskoordinater altid er inden for intervallet: x < 0,270 eller x > 0,530 y < 2,3172 x 2 + 2,3653 x 0,2199 eller y > 2,3172 x 2 + 2,3653 x 0,1595 skal kromaticitetskoordinaterne anføres i den tekniske dokumentation, der udarbejdes med henblik på overensstemmelsesvurdering i henhold til artikel 8 i direktiv 2009/125/EF, og det skal fremgå, at disse koordinater betyder, at der er tale om en speciallyskilde. b) For alle speciallyskilder skal deres påtænkte anvendelse angives i alle former for produktinformation sammen med en advarsel om, at de ikke er beregnet til andre anvendelser. Den tekniske dokumentation, der udarbejdes med henblik på overensstemmelsesvurdering i henhold til artikel 8 i direktiv 2009/125/EF, skal anføre de tekniske parametre, der gør lyskilden egnet til det formål, der er angivet på emballagen. Om nødvendigt kan parametrene anføres på en sådan måde, at det undgås at afsløre kommercielt følsomme oplysninger, som vedrører producentens intellektuelle ejendomsrettigheder. Vises lyskilden for slutbrugeren inden købet, skal følgende oplysninger også klart og tydeligt være angivet på emballagen: i) den påtænkte anvendelse ii) at produktet ikke er egnet til rumbelysning i boliger samt iii) de tekniske parametre, som gør lyskildens udformning egnet til det opgivne tilsigtede formål. Oplysningerne i nr. iii) kan alternativt angives inde i emballagen.«

7 L 224/5 Artikel 2 Ændring af forordning (EF) nr. 245/2009 Bilag III til forordning (EF) nr. 245/2009 ændres som angivet i bilag I til denne forordning. Artikel 3 Ændring af forordning (EU) nr. 1194/2012 I forordning (EU) nr. 1194/2012 foretages følgende ændringer: 1) I artikel 2 foretages følgende ændringer: a) Nr. 4) affattes således:»4)»specialprodukt«: et produkt, som anvender teknologier, der er omfattet af denne forordning, men som er beregnet til særlige anvendelser på grund af dets tekniske parametre som beskrevet i den tekniske dokumentation. Særlige anvendelser er anvendelser, som kræver tekniske parametre, der ikke er nødvendige, når det gælder belysning af normale steder eller genstande under normale forhold. Der er tale om følgende typer anvendelser: a) anvendelser, hvor det primære sigte med lyset ikke er belysning, f.eks. i) udsendelse af lys som agens i kemiske eller biologiske processer (f.eks. polymerisering, ultraviolet lys, der anvendes til saltning/tørring/hærdning, fotodynamisk terapi, havebrug, pasning af husdyr, insektbekæmpelsesmidler) ii) optagelse og projektion af billeder (f.eks. blitzlamper, fotokopimaskiner og videoprojektorer) iii) opvarmning (infrarøde lyskilder) iv) signalgivning (f.eks. trafiklys eller landingsbanelys) b) belysningsanvendelser i) hvor lysets spektralfordeling har til formål at ændre det belyste steds eller den belyste genstands udseende ud over at gøre det eller den synlig (f.eks. belysning til udstilling af fødevarer eller farvede lyskilder som defineret i punkt 1 i bilag I), med undtagelse af variationer i korreleret farvetemperatur, eller ii) hvor lysets spektralfordeling er tilpasset til særligt teknisk udstyrs behov, ud over at gøre et sted eller en genstand synlig for mennesker (f.eks. studiobelysning, lysspots, teaterbelysning), eller iii) hvor stedet eller den belyste genstand kræver særlig beskyttelse mod lyskildens negative virkninger (belysning med særlige filtre til lysfølsomme patienter eller lysfølsomme museumsgenstande), eller iv) hvor der kun kræves belysning i nødsituationer (f.eks. nødbelysningsarmaturer eller styreanordninger til nødbelysning), eller v) hvor belysningsprodukter skal kunne modstå ekstreme fysiske påvirkninger (f.eks. vibrationer eller temperaturer under 20 C eller over 50 C) Glødelamper, hvis længde overstiger 60 mm, er ikke specialprodukter, hvis de alene er modstandsdygtige over for mekaniske stød eller rystelser, og det ikke drejer sig om trafiksignalglødelamper; eller hvis de har en faktisk effekt på mere end 25 W og angiver at have særlige kendetegn, der også findes i lyskilder af højere energieffektivitetsklasser ifølge forordning (EU) nr. 874/2012 (såsom ingen EMC-emissioner, en CRI-værdi på 95 eller derover og UV-emissioner på 2 mw pr lm eller derunder)«

8 L 224/ b) Nr. 28) affattes således:»28)»lysarmatur«: et produkt, som fordeler, filtrerer eller omdanner lys fra en eller flere lyskilder og omfatter alle de nødvendige elementer til at støtte, fastgøre og beskytte lyskilderne samt eventuelt hjælpeapparatur og anordninger til at forbinde dem til strømforsyningen. Hvis det primære formål med et produkt ikke er belysning, og produktet er afhængig af en energitilførsel for at kunne opfylde sit primære formål under brug (f.eks. køleskabe, symaskiner, endoskoper og blodanalysatorer), anses det ikke for et lysarmatur i denne forordnings forstand.«c) Der indsættes følgende nr. 31):»31.»trafiksignalglødelampe«: en glødelampe med en nominel spænding på over 60 V og et funktionssvigt på mindre end 2 % i de første driftstimer.«2) Bilag I, III og IV ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning. Artikel 4 Ikrafttræden Denne forordning træder i kraft seks måneder efter offentliggørelsen i. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 25. august På Kommissionens vegne Jean-Claude JUNCKER Formand

9 L 224/7 BILAG I Ændring af bilag III til forordning (EF) nr. 245/ Bilag III, punkt 1.2, nr. B., sidste afsnit, affattes således:»højtryksnatriumlamper, for hvilke der stilles krav til lyskildens lysudbytte, skal mindst have vedligeholdelsesfaktor for lyskildelysstrøm og vedligeholdelsesfaktor for lyskildeudfald som anført i tabel 13. Tabel 13 Vedligeholdelsesfaktor for lyskildelysstrøm og vedligeholdelsesfaktor for lyskildeudfald for højtryksnatriumlamper anden fase Kategori af højtryksnatriumlampe og antal brændetimer ved måling Vedligeholdelsesfaktor for lyskildelysstrøm Vedligeholdelsesfaktor for lyskildeudfald P 75 W LLMF og LSF målt ved brændetimer Ra 60 > 0,80 > 0,90 Ra > 60 > 0,75 > 0,75 alle højtryksnatriumlamper, der er konstrueret til drift med forkoblinger til kviksølvlamper > 0,75 > 0,80 P > 75 W 605 W LLMF og LSF målt ved brændetimer Ra 60 > 0,85 > 0,90 Ra > 60 > 0,70 > 0,65 alle højtryksnatriumlamper, der er konstrueret til drift med forkoblinger til kviksølvlamper > 0,75 > 0,55 For højtryksnatriumlamper, der er konstrueret til drift med forkoblinger til kviksølvlamper, gælder kravene i tabel 13 indtil seks år efter forordningens ikrafttræden.«2. Bilag III, punkt 1.2, nr. C., affattes således:»c. Krav i tredje fase Otte år efter denne forordnings ikrafttræden gælder følgende: Metalhalogenlamper, for hvilke der stilles krav til lyskildens lysudbytte, skal mindst have vedligeholdelsesfaktor for lyskildelysstrøm og vedligeholdelsesfaktor for lyskildeudfald som anført i tabel 14. Tabel 14 Vedligeholdelsesfaktor for lyskildelysstrøm og vedligeholdelsesfaktor for lyskildeudfald for metalhalogenlamper tredje fase Brændetimer Vedligeholdelsesfaktor for lyskildelysstrøm Vedligeholdelsesfaktor for lyskildeudfald > 0,80 > 0,80«

10 L 224/ BILAG II Ændring af bilag I, III og IV til forordning (EU) nr. 1194/ Bilag I, punkt 2, affattes således:»2. For alle specialprodukter skal deres påtænkte anvendelse angives i alle former for produktinformation sammen med en advarsel om, at de ikke er beregnet til andre anvendelser. Den tekniske dokumentation, der udarbejdes med henblik på overensstemmelsesvurdering i henhold til artikel 8 i direktiv 2009/125/EF, skal anføre de tekniske parametre, der gør produktet egnet til det formål, der er angivet på emballagen. Om nødvendigt kan parametrene anføres på en sådan måde, at det undgås at afsløre kommercielt følsomme oplysninger, som vedrører producentens intellektuelle ejendomsrettigheder. Vises produktet for slutbrugeren inden købet, skal følgende oplysninger også klart og tydeligt være angivet på emballagen: a) den påtænkte anvendelse b) at produktet ikke er egnet til rumbelysning i boliger og c) de tekniske parametre, som gør lyskildens udformning egnet til det opgivne tilsigtede formål. Oplysningerne i litra c) kan alternativt angives inde i emballagen.«2. Bilag III, punkt 2.3, affattes således:»2.3 Krav til brugsegenskaber for udstyr udformet til installation mellem elnettilslutningen og lyskilderne a) Fra og med fase 2 skal udstyr udformet til installation mellem elnettilslutningen og lyskilderne opfylde de seneste alment anerkendte tekniske standardkrav til kompatibilitet med lyskilder, hvis energieffektivitetsindeks (beregnet for både retningsbestemte og ikke-retningsbestemte lyskilder i overensstemmelse med metoden i dette bilags punkt 1.1) højst er: 0,24 for ikke-retningsbestemte lyskilder (det antages, at Φ nytte = samlet faktisk lysstrøm) 0,40 for retningsbestemte lyskilder. Anvendes en lysdæmper på den laveste indstilling, hvor lyskilderne forbruger energi, skal lyskilderne afgive mindst 1 % af deres lysstrøm ved fuld belastning. Hvis et lysarmatur markedsføres, og hvis lyskilder, som slutbrugeren kan udskifte, følger med lysarmaturet, skal disse lyskilder opfylde kravene til en af de to bedste energiklasser, jf. den delegerede forordning (EU) nr. 874/2012, der er kompatibel med det pågældende lysarmatur ifølge dets mærkning. b) Fra og med fase 3 skal et lysarmatur, der er udformet således, at slutbrugeren kan udskifte lyskilder, og som markedsføres, være fuldt ud kompatibel med lyskilder som minimum i energieffektivitetsklassen»a+«i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 874/2012. Den tekniske dokumentation for sådanne lysarmaturer, der udarbejdes med henblik på overensstemmelsesvurdering i henhold til artikel 8 i direktiv 2009/125/EF, skal specificere mindst én realistisk kombination af produktindstillinger og vilkår, hvorunder produktet skal testes.«3. Bilag IV, punkt 3, affattes således:»3. Verifikationsprocedure for udstyr udformet til installation mellem elnettilslutningen og lyskilderne Medlemsstaternes myndigheder tester en enkelt enhed.

11 L 224/9 Udstyret anses for at opfylde kravene i denne forordning, hvis det konstateres, at det overholder bestemmelserne om kompatibilitet i punkt 2.3 i bilag III, under anvendelse af de seneste alment anerkendte metoder og kriterier for vurdering af kompatibiliteten, herunder dem der er beskrevet i dokumenter, hvis referencenumre er offentliggjort med dette formål i. Konstateres det, at modellen ikke opfylder kompatibilitetskravene, jf. kompatibilitetsbestemmelserne i punkt 2.3, litra a), i bilag III, anses modellen dog stadig for at overholde bestemmelserne, hvis den opfylder kravene til produktinformation i punkt 3.3 i bilag III eller kravene i artikel 3, stk. 2, i den delegerede forordning (EU) nr. 874/2012. Ud over at opfylde kompatibilitetskravene skal styreanordninger også testes for at se, om de overholder effektivitetskravene i punkt 1.2 i bilag III. Testen udføres for en enkelt styreanordning og ikke for en kombination af flere styreanordninger, også selv om modellen er beregnet til at skulle fungere sammen med andre styreanordninger for at kunne drive lyskilden(-erne) i en given installation. Modellen anses for at opfylde kravene, hvis resultaterne ikke afviger mere end 2,5 % fra grænseværdierne. Hvis resultaterne afviger mere end 2,5 % fra grænseværdierne, testes yderligere tre enheder. Modellen anses for at opfylde kravene, hvis gennemsnittet af resultaterne af de sidste tre test ikke afviger mere end 2,5 % fra grænseværdierne. Ud over at opfylde kravene til kompatibilitet skal lysarmaturer, der påtænkes markedsført til slutbrugere, også kontrolleres for at se, om der medfølger lyskilder i emballagen. Modellen anses for at opfylde kravene, hvis der ikke medfølger lyskilder, eller hvis de medfølgende lyskilder opfylder kravene til energiklasse i punkt 2.3 i bilag III. Ud over kompatibilitetskravene skal lysdæmpere testes sammen med glødetrådslyskilder, når lysdæmperen er i sin minimumsindstilling. Modellen anses for at opfylde kravene, hvis lyskilderne når de er installeret efter producentens anvisninger leverer mindst 1 % af deres lysstrøm ved fuld belastning. Hvis modellen ikke opfylder ovenstående gældende krav til overensstemmelse, anses den for ikke at være overensstemmende. Medlemsstatens myndigheder skal fremsende testresultaterne og andre relevante oplysninger til myndighederne i de andre medlemsstater og Kommissionen senest en måned efter beslutningen om modellens manglende overensstemmelse.«

12 L 224/ KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1429 af 26. august 2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan EUROPA-KOMMISSIONEN HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab ( 1 ), særlig artikel 9, stk. 4, og ud fra følgende betragtninger: 1. SAGSFORLØB 1.1. Midlertidige foranstaltninger (1) Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) indførte ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/501 ( 2 ) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Taiwan (»de pågældende lande«). (2) Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 13. maj 2014 af Eurofer (»klageren«) på vegne af de klagende EU-producenter af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Klageren tegner sig for ca. 50 % af den samlede EU-produktion af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen Registrering (3) Som følge af en anmodning fra klageren, som blev understøttet af de påkrævede beviser, vedtog Kommissionen den 15. december 2014 gennemførelsesforordning (EU) nr. 1331/2014 ( 3 ) om at gøre importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Kina og Taiwan til genstand for registrering fra den 17. december 2014 (»registreringsforordningen«). (4) Interesserede parter påstod, at afgørelsen om registrering af import var uberettiget, da betingelserne i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, ikke var opfyldt. Disse påstande var dog ikke dokumenteret eller underbygget med faktuelle beviser. På det tidspunkt, hvor der blev truffet afgørelse om at registrere importen, havde Kommissionen tilstrækkelige umiddelbare beviser til at berettige behovet for at registrere importen: import og markedsandele fra disse lande steg kraftigt. Parternes påstande i den henseende måtte derfor afvises Efterfølgende procedure (5) Efter fremlæggelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger (»foreløbig fremlæggelse af oplysninger«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. En kinesisk eksportør, en taiwansk eksportør og klageren anmodede om og blev indrømmet en høring under overværelse af høringskonsulenten i handelsprocedurer henholdsvis den 24. april 2015, 27. april 2015 og 7. juli Høringskonsulenten i handelsprocedurer var også rede til, på anmodning af en interesseret part, at verificere, hvordan fortrolige oplysninger var blevet anvendt af Kommissionens tjenestegrene med ansvar for undersøgelsen. ( 1 ) EUT L 343 af , s. 51. ( 2 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/501 af 24. marts 2015 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan (EUT L 79 af , s. 23). ( 3 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1331/2014 af 15. december 2014 om at gøre importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan til genstand for registrering (EUT L 359 af , s. 90).

13 L 224/11 (6) Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. Der blev taget stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og de foreløbige konklusioner blev, hvor det var relevant, ændret i overensstemmelse hermed. (7) Der blev desuden aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder: Producenter i referencelandet: AK Steel Corporation, Ohio, USA NAS North American Stainless, Kentucky, USA Ikke forretningsmæssigt forbundne importører: Acciai Vender S.p.A., Parma, Italien Inox Market Service S.R.L, Padova, Italien Nova Trading S.A., Torun, Polen Brugere: Franke S.p.A., Peschiera del Garda, Italien Indesit Company S.p.A., Fabriano, Italien (8) Alle interesserede parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at indføre en endelig antidumpingtold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i de pågældende lande, og at der foretages en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told (»endelig fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. (9) De indkomne bemærkninger fra de interesserede parter blev gennemgået og taget i betragtning, hvor dette var relevant Stikprøveudtagning (10) Én virksomhed anfægtede konklusionen om, at den ikke var en eksporterende producent, jf. betragtning 14 i forordningen om midlertidig told. Virksomheden fremlagde dog ikke yderligere oplysninger, som kunne ændre Kommissionens holdning i forordningen om midlertidig told som beskrevet i betragtning 14 i forordningen om midlertidig told. (11) Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til den metode, der anvendtes til udtagelse af stikprøver af EU-producenter, eksporterende producenter i de pågældende lande og ikke forretningsmæssigt forbundne importører, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 7-22 i forordningen om midlertidig told Undersøgelsesperioden og den betragtede periode (12) Som angivet i betragtning 25 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra 1. januar 2013 til 31. december 2013 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2010 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«) Indledning 2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE (13) Som anført i betragtning 26 i forordningen om midlertidig told er den pågældende vare fladvalsede produkter af rustfrit stål, kun koldvalsede, med oprindelse i Kina og Taiwan, i øjeblikket henhørende under KN-kode , , , , , , , , , , , , , og , (»den pågældende vare«).

14 L 224/ (14) Koldvalsede flade produkter af rustfrit stål bruges til mange anvendelsesformål, f.eks. i produktionen af husholdningsapparater (f.eks. indvendige dele til vaskemaskiner og opvaskemaskiner), svejsede rør og medicinsk udstyr samt til fødevareforarbejdning og i bilindustrien. (15) Undersøgelsen har vist, at de forskellige typer af den pågældende vare alle har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og basalt set anvendes til samme formål Påstande vedrørende varedækningen (16) Interesserede parter gentog de påstande, der blev fremført på det foreløbige stadium, om, at smalt båndjern og præcisionsbånd burde udelukkes fra undersøgelsens varedækning. De gentog deres påstand om, at Europa- Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence havde besluttet at udelukke denne varetype fra det relevante produktmarked i sin analyse i fusionssagen Outokumpu/INOXUM ( 1 ). Desuden fremførte interesserede parter, at substituerbarheden på både efterspørgsels- og udbudssiden mellem»almindelige«koldvalsede flade produkter af rustfrit stål og præcisionsbånd er begrænset. Men som allerede nævnt i betragtning 31 i forordningen om midlertidig told bestemmes markedsdefinitionen i en antidumpingsag af den pågældende vares fysiske egenskaber og ikke af substituerbarheden på efterspørgsels- og udbudssiden. (17) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog en interesseret part sin påstand om, at markedsdefinitionen i en fusionssag er relevant for definitionen af den pågældende vare i en antidumpingsag. Til støtte for argumentet anførte parten, at ud over fysiske, tekniske og kemiske egenskaber kan EU-institutionerne tage hensyn til en række andre faktorer såsom anvendelse, ombyttelighed, forbrugeropfattelse, distributionskanaler, fremstillingsproces, produktionsomkostninger og kvalitet. Angiveligt er de fire parametre»anvendelse, ombyttelighed, forbrugeropfattelse og fremstillingsproces«lig med substituerbarheden på efterspørgsels- og udbudssiden. (18) Uden at tage stilling til påstanden om, at»anvendelse, ombyttelighed, forbrugeropfattelse og fremstillingsproces«nu også er lig med substituerbarheden på efterspørgsels- og udbudssiden, går ovenstående liste langt ud over disse fire kriterier. Argumentet om, at markedsdefinitionen i en fusionssag er relevant for definitionen af den pågældende vare i en antidumpingsag, kan derfor ikke godkendes. (19) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede en anden interesseret part, at i vurderingen af hvorvidt præcisionsbånd burde omfattes af definitionen af den pågældende vare, burde dét, at EU-erhvervsgrenen angiveligt ikke havde været i stand til at sælge denne varetype»førhen«tages med i betragtning. I den forbindelse fastslås det klart i betragtning 30 i forordningen om midlertidig told, at EU-erhvervsgrenen fuldt ud er i stand til at levere til dette markedssegment. Uden en mere præcis definition af»førhen«, er det umuligt at efterprøve, om denne påstand er korrekt, og om den overhovedet er relevant. Under alle omstændigheder deler præcisionsbånd de samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber med den pågældende vare. (20) En interesseret part hævdede, at selv om importen af specialprodukter udgør mindre end 1 % af den samlede import som Kommissionen anførte i betragtning 101 i forordningen om midlertidig told diskriminerede Kommissionen angiveligt en del af markedet ved ikke at udelukke dem. Denne part fremførte, at de virksomheder, som beskæftiger sig med specialprodukter, angiveligt ikke ville finde andre leverandører af disse specialprodukter. Der blev ikke givet yderligere dokumentation. (21) I denne forbindelse bemærkes det, at udsagnet i betragtning 101 i forordningen om midlertidig told er taget ud af sammenhæng. Udsagnet blev fremsat i forbindelse med en kumulativ vurdering af importen fra Kina og Taiwan og ikke i forbindelse med undersøgelsens varedækning. Det er således ikke bestridt, at disse specialprodukter har de samme grundlæggende fysiske egenskaber som»almindelige«koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. (22) Kommissionen afviste derfor påstandene og bevarede undersøgelsens varedækning uændret Konklusion (23) De foreløbige konklusioner i betragtning i forordningen om midlertidig told bekræftes. ( 1 ) Kommissionens afgørelse af 7. november 2012, som er henvendt til: Outokumpu OYJ om en fusions forenelighed med det indre marked og EØS-aftalen (sag COMP/M.6471 Outokumpu/INOXUM).

15 L 224/13 3. DUMPING 3.1. Kina Markedsøkonomisk behandling (24) Som anført i betragtning 34 i forordningen om midlertidig told anmodede ingen af de eksporterende producenter, der er berørt af denne undersøgelse, om markedsøkonomisk behandling Referenceland (25) I forordningen om midlertidig told blev Amerikas Forenede Stater (»USA«) valgt som et passende referenceland i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). To eksporterende producenter hævdede, at USA ikke er et egnet referenceland med henblik på fastsættelse af den normale værdi, idet produktionsprocessen og de anvendte råvarer er forskellige i Kina og USA. Herudover fremførte en eksporterende producent, at Taiwan er et bedre valg af referenceland, fordi produktionsomkostningerne i kinesiske stålværker er meget mere lig dem for taiwanske end for amerikanske værker. Ifølge den eksporterende producent, skyldes det, at de store taiwanske producenter af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål anvender betydelige mængder af mellemmateriale, især sorte bredbånd fra Kina. Disse sorte bredbånd er fremstillet af nikkelråjern en råvare der næsten udelukkende anvendes i Kina. En anden eksporterende producent hævdede, at producenterne i USA på den ene eller anden måde er forbundet med visse EU-producenter, og at de faktiske oplysninger vedrørende størrelsen af markedet i USA ikke er korrekte. (26) Forskelle i tilvejebringelsen af nikkel en af de vigtigste råvarer ved produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål eksisterer ganske rigtigt mellem USA og Kina. Mens producenter af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i begge lande anvender visse mængder af nikkel fra miner, er skrot af rustfrit stål den vigtigste kilde til nikkel i USA, mens det i Kina er nikkelråjern, der er den vigtigste kilde. En sådan forskel betyder dog ikke, at USA ikke er egnet som referenceland i denne sag, da de færdige varer, der er produceret i henholdsvis USA og Kina, stadig er sammenlignelige som anført i betragtning 29 i forordningen om midlertidig told og i betragtning 15. Som forklaret i betragtning 39 og 40 i forordningen om midlertidig told betragtes USA som et passende referenceland på grundlag af bestemte kriterier. I lyset af størrelsen af og konkurrenceniveauet på markedet for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i USA samt under hensyntagen til, at kun to landes samarbejde er tilgængeligt, betyder forskellene inden for tilvejebringelse af nikkel samt produktionsprocessen ikke, at valget af USA bliver ugyldigt. På den anden side kan et argument, som baseres på anvendelsen af nikkelråjern og de tilhørende produktionsprocesser i Kina, påvirke valget af Taiwan som et alternativt referenceland, på samme måde som det ville påvirke valget af alle andre lande i verden. Nikkelråjern produceres og på grund af eksportbarrierer handles og bruges næsten udelukkende i Kina. Heraf følger, hvilket blev fastslået, at nikkelråjern ikke anvendes i det alternative referenceland Taiwan. De vigtigste råvarer, der anvendes til produktion af den pågældende vare i Taiwan, er nikkel fra miner og som det bemærkedes af en af de eksporterende producenter sorte bredbånd, der hovedsagelig indkøbes i Kina. Som det også er anført i betragtning 39 i forordningen om midlertidig told, er det primært de samme råvarer, der anvendes i USA og Taiwan. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, kan der kræves justeringer for at tage hensyn til visse forskelle, forudsat at der er påvist en påvirkning af prisen og at en justering har vist sig at være berettiget under hensyntagen til anvendelsen af et referenceland i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). (27) Hvad angår de taiwanske producenters produktionsomkostninger ved anvendelsen af sorte bredbånd indkøbt i Kina, som beskrevet i betragtning 76 i forordningen om midlertidig told, blev de sorte bredbånd købt af en forretningsmæssigt forbundet leverandør i Kina. Dette var det eneste tilfælde i undersøgelsen, hvor sorte bredbånd fra Kina blev anvendt i stor målestok. I sine beregninger erstattede Kommissionen omkostningerne til de indkøbte bredbånd med omkostningerne til virksomhedens egen produktion. Med andre ord blev købsprisen på de sorte bredbånd, som angiveligt afspejlede produktionsomkostningerne i Kina, erstattet med produktionsomkostningerne i Taiwan, hvor nikkelråjern ikke blev anvendt. Som følge heraf er påstanden om, at brugen af sorte bredbånd, som blev produceret af nikkelråjern i Kina, skulle resultere i ensartede produktionsomkostninger for Taiwan og Kina, ikke gyldig. (28) En af producenterne i USA er forretningsmæssigt forbundet med producenter i Unionen. Dette forhold er dog irrelevant for denne undersøgelse. Kommissionen bemærker, at selv om producenterne i referencelande er forbundet med EU-producenter, ugylddiggør eller påvirker en sådan sammenhæng ikke fastsættelsen af den normale værdi på grundlag af efterprøvede data. Desuden er der ingen særlig grund til at sætte spørgsmålstegn ved anvendelse af data fra denne producent i referencelandet. Denne påstand afvises.

16 L 224/ (29) Endvidere blev påstanden om, at de faktuelle oplysninger om størrelsen af markedet i USA ikke var korrekte, ikke underbygget yderligere. Påstanden afvises derfor. (30) Ud fra ovenstående afvises påstanden om, at USA ikke er et passende referenceland. De foreløbige konklusioner i betragtning 39 og 40 i forordningen om midlertidig told bekræftes. (31) Kommissionen bekræfter valget af USA som referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7. (32) To interesserede parter gentog deres indsigelse mod brugen af USA som referenceland og insisterede på, at producenternes fremstillingsproces i USA ikke er sammenlignelig med nogle af de kinesiske producenter, og de foreslog igen Taiwan. (33) Kommissionen analyserede nøje de yderligere bemærkninger vedrørende det mulige valg af Taiwan i stedet for USA som referenceland. Det er Kommissionens opfattelse, at de indsendte bemærkninger ikke bringer nogen nye, konkrete argumenter frem i lyset, og Kommissionen bekræfter derfor den argumentation, der er anført i betragtning Normal værdi (34) Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende fastsættelsen af den normale værdi, bekræftes konklusionerne i betragtning i forordningen om midlertidig told. Eksportpris (35) Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende fastsættelse af eksportpriser, bekræftes betragtning 65 i forordningen om midlertidig told Sammenligning (36) To eksporterende producenter fremførte, at hvis USA skulle forblive referencelandet, burde der ske en justering på baggrund af forskellen i, hvilke råvarer der anvendes. Én eksporterende producent bemærkede, at en af producenterne i USA har yderligere omkostninger forbundet med indenlandsk transport. Den eksporterende producent fremførte, at dette burde resultere i en justering af den normale værdi. En af de eksporterende producenter bemærkede, at med henblik på fastsættelsen af den normale værdi udelod Kommissionen parametre for tykkelse, bredde og kanter fra de prædefinerede varekontrolnumre. Den eksporterende producent fremførte, at tykkelse og i mindre grad bredde er vigtige faktorer, fordi de har en direkte indvirkning på produktionsomkostningerne og priserne pr. ton. (37) For det første følger det af grundforordningens artikel 2, stk. 10, at dumpingberegninger er baseret på priser og ikke omkostninger, hvad angår justeringen på baggrund af forskellen i de anvendte råvarer. Forskelle i brugen af råvarer og fremstillingsprocesser er derfor uden betydning, medmindre de påviseligt påvirker prisen og en justering har vist sig at være berettiget under hensyntagen til anvendelsen af et referenceland i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Eventuelle anmodninger om justeringer skal være underbyggede. Kommissionen er ikke bekendt med nogen indikationer på, at forskelle i råvarer og fremstillingsproces ville påvirke prissammenligneligheden. De eksporterende producenter påviste ikke den prismæssige påvirkning af brugen af forskellige råvarer, og justeringerne betragtes derfor ikke for at være berettigede. (38) For det andet skal der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra e), justeres for forskelle i de omkostninger, der er direkte forbundet med den pågældende varens forsendelse fra eksportørens forretningssted til en uafhængig køber, når sådanne omkostninger er indregnet i salgspriserne. Denne bestemmelse omfatter ikke omkostninger til indenlandsk transport, og der bør derfor ikke justeres af den grund.

17 L 224/15 (39) For det tredje bemærker Kommissionen, at de pågældende parametre for varekontrolnumrene var udeladt på det foreløbige stadium for at lette sammenligning med den samme vare i referencelandet. Efterfølgende har Kommissionen forbedret sammenligningen og formået at sammenligne størstedelen af transaktionerne på grundlag af komplette varekontrolnumre, hvilket inkluderede parametre for tykkelse og bredde og kanter. Ved de transaktioner, hvor dette ikke var muligt, var sammenligningen baseret på så komplette varekontrolnumre som muligt. Dette førte til en ændring af dumpingmargenerne, som forklaret i betragtning 49. (40) To interesserede parter fremførte, at ved anvendelse af data fra USA burde Kommissionen have foretaget en justering af den normale værdi på grund af forskellen i de råvarer, der anvendes i Kina og USA. En interesseret part fremførte, at nikkelråjern er billigere, fordi det ikke indeholder så meget nikkel, og det jern, det indeholder, leveres gratis. For at vise, at prisforskellen på råvarerne påvirker priserne, fremførte den samme part, at priserne på det kinesiske hjemmemarked er lavere end i EU og USA. Ifølge den interesserede part kan denne prisforskel ikke tilskrives de påståede subsidier, da Kommissionen har afsluttet den sideløbende antisubsidieundersøgelse vedrørende Kina. En anden interesseret part bemærkede, at omkostninger og priser i stålsektoren er indbyrdes forbundet. (41) Med hensyn til justering af den normale værdi bemærker Kommissionen, at hvis en part anmoder om justeringer i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), eller artikel 2, stk. 10, skal den pågældende part bevise, at kravet er berettiget. Bevisbyrden for, at en sådan justering skal foretages, ligger derfor hos dem, der ønsker ændringen. Kommissionen må afvise en justering på grundlag af forskelle i faktorer, som det ikke er bevist påvirker priserne og dermed prisernes sammenlignelighed. (42) Når Kommissionen sammenligninger den normale værdi med eksportprisen, skal den tage hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed, ikke til hvilke omkostninger deres fremstilling har medført. For så vidt angår priserne på nikkelråjern bemærker Kommissionen, at ligesom det er tilfældet for de anvendte råvarer i EU og USA, følger disse priser den globale pris på nikkel. Selv om nikkelråjern er billigere på grund af det lave nikkelindhold, ville de producenter, der anvender nikkelråjern, være nødt til at anvende mere af det for at nå op på det nikkelindhold, der er foreskrevet af de internationale standarder for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Vedrørende argumentet om, at jern i nikkelråjern leveres gratis, bemærker Kommissionen, at producenter af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i Unionen og USA heller ikke betaler den fulde pris for jern i ferronikkel. For så vidt angår sammenligningen mellem hjemmemarkedspriser på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i Kina, EU og USA som et bevis for den prismæssige påvirkning ved anvendelsen af nikkelråjern i Kina, bemærker Kommissionen, at priserne på det kinesiske hjemmemarked afspejler situationen i et land uden markedsøkonomi. USA er et land med markedsøkonomi. (43) Kommissionen minder om, at det længe har været fastslået, at bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 10, ikke kan anvendes til at gøre samme forordnings artikel 2, stk. 7, litra a), ugyldig. I den forbindelse blev det konstateret, at den normale værdi, der var fastsat i referencelandet, er fuldt ud i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2, stk. 7, som forklaret i betragtning 31. I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a) er der derfor ikke grundlag for yderligere justering af den allerede passende normale værdi. (44) Hvad angår påstanden om, at lavere hjemmemarkedspriser på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i Kina ikke kan være et udslag af subsidier, bemærker Kommissionen, at den sideløbende antisubsidieundersøgelse blev afsluttet, fordi klageren trak klagen tilbage, og af den grund blev der ikke draget nogen konklusioner om subsidiering. Af disse grunde er det Kommissionens opfattelse, at de eksporterende producenter i Kina ikke har godtgjort, at en justering, på baggrund af at der anvendes forskellige råvarer i Kina og USA, skulle være berettiget. (45) En interesseret part hævdede, at når Kommissionen sammenlignede eksportprisen med den normale værdi på grundlag af ikke-fyldestgørende varekontrolnumre, burde den have foretaget en justering af prissammenligneligheden. Den samme interesserede part hævdede, at vedkommendes evne til at påvise eller foreslå det faktiske niveau for justering var hæmmet på grund af fortroligheden af de modtagne oplysninger fra producenterne i referencelandet. (46) Kommissionen gentager, at hovedparten af de eksporterede produkter (69 %) blev sammenlignet på grundlag af de komplette varekontrolnumre. Desuden kunne den interesserede part selv inden for rammerne af de begrænsninger, der er forbundet med beskyttelse af fortrolige oplysninger fra producenterne i referencelandet have foreslået et niveau for justeringen i forhold til de fysiske egenskaber, da vedkommende var bekendt med de kriterier, der blev set bort fra, samt de parametre, der var fastsat i strukturen for varekontrolnumrenes kriterier. Da en sådan kvantitativ anmodning ikke blev fremsat, afvistes denne påstand.