Teknik og Miljøudvalget

Transkript

1 Dagsorden Teknik og Miljøudvalget 2. februar 2015 kl. 08:30 Administrationsbygningen i Pandrup, Mødelokale 1 Jammerbugt Kommune

2 2

3 Åbne dagsordenspunkter 15 Forslag til Masterplan/udviklingsplan for Fjerritslev 4 16 Udstykning og bebyggelse af grund i Blokhus 9 17 Genopførelse af sommerhus på Valmuemarken 24, 9492 Blokhus Prioritering af nye lokalplaner frem til august Orientering 17 Lukkede dagsordenspunkter 3

4 15. Forslag til Masterplan/udviklingsplan for Fjerritslev P / Karsten T. Jørgensen Beslutningstema GENBEHANDLING Forslag til Masterplan/udviklingsplan for Fjerritslev Sagsbeskrivelse Kommunalbestyrelsen afsatte i forbindelse med Budget 2011 midler til udarbejdelse af masterplaner for de 4 hovedbyer. Som opfølgning herpå besluttede Økonomiudvalget, at planerne for Aabybro og Pandrup skulle igangsættes først, og efterfølgende skulle planerne for Fjerritslev og Brovst igangsættes. Formålet med udviklingsplanerne er at få skabt overblik over byerne og samtidigt sikre, at de nye udviklingsprojekter indpasses i helheden. Hvad er en udviklingsplan? Den formelle planlægning - som er fastlagt i Lov om Planlægning - arbejder indenfor et spænd mellem helhedsplanens rammedel og de konkrete lokalplaner. Helhedsplanen inddeler byerne i forskellige zoner for anvendelsen og fastlægger simple retningslinjer omkring højde, etageantal og bebyggelsesprocent. Lokalplaner fastlægger meget detaljerede retningslinjer inden for små delområder i de enkelte byer. Spændet mellem disse to plantyper er stort, og derfor opstår der ofte et ønske eller behov for en mellemformplanlægning. Disse er ofte kaldt masterplaner, visionskatalog, byplan, udviklingsplaner mv. Disse ikke juridiske bindende mellemplaner giver mulighed for en bred debat om byens udviklingsmuligheder og sikrer et helhedssyn, der kan indeholde mange flere aspekter, end det planloven normalt giver mulighed for. Udviklingsplanerne er egnede til at skabe overblik og se muligheder i de større byer eller i byer, hvor der er et højt aktivitetsniveau. Ligeledes vil en sådan plan kunne sikre, at bl.a. infrastrukturen indtænkes i en byudvikling, der ofte foregår ad hoc. Samtidigt vil større byfornyelser/renoveringsarbejder kunne sammentænkes med byen som helhed. Efter at kommunen har overtaget administrationen af det åbne land, og første generation af helhedsplaner er gennemført, skal der nu arbejdes mere med 4

5 byernes sammenhæng med det omkringliggende landskab og de funktioner, der er i det åbne land tæt på byerne. Derfor vil dette samspil også skulle have en central placering i en sådan planlægning. Hvad er det for en plan, der nu er klar som forslag? Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 25. juni 2010, at der ved udarbejdelse af masterplaner/udviklingsplaner blev taget udgangspunkt i Odense modellen "Byens Billede". Metoden giver borgerne, erhvervslivet, politikerne og administrationen en forståelse for de mest betydningsfulde træk i byen og skabe et systematisk overblik over de fysiske forhold. Et overblik der styrker det daglige sag-til-sag arbejde, og den fremtidige lokalplanlægning. "Byens Billede" er en overvejende analysemodel, der ud fra en kontekstanalyse og en værdikortlægning beskriver en række enkeltbilleder, som f.eks. topografi, historiske træk og udvikling - struktur og netværk - byens infrastruktur og byens skala. Modellen viser samtidigt, hvilke potentialer og udfordringer byen står overfor. På baggrund af "Byens Billede" udarbejdes og fastlægges nogle planlægningsprincipper for såvel byens fremtidige udvikling, og byggeri/omdannelse mv. i den eksisterende by. Her er det målet at lave nogle klare og simple planprincipper, som skal respekteres i den fremtidige byudvikling/planlægning. Masterplanen/udviklingsplanen skal endelig være grundlaget for udarbejdelsen af nye rammer for byen i Helhedsplan Den samlede proces vil sikre, at Jammerbugt Kommune får et langt bedre detailkendskab til de faktorer, der sikrer en hensigtsmæssig og harmonisk byudvikling. Ved at sammentænke masterplanen/udviklingsplanen med helhedsplanen sikres det ligeledes, at der politisk og administrativt kan reguleres i forhold til planen. Det forslag til masterplan/udviklingsplan, der nu er udarbejdet for Fjerritslev indeholder en analyse af Fjerritslevs karakteristiske by- og landskabstræk med fokus på de styrker og svagheder, planprincipper for fremtidig udvikling af Fjerritslev samt gennemgang af særlige fokusområder i byen. Retsgrundlag Lov om Planlægning Økonomi og finansiering Planen er udarbejdet inden for det budget, som er afsat på Budget Høring/borger- og brugerinvolvering 5

6 Der er afholdt workshop med elever fra Fjerritslev Gymnasium i november 2012 i forbindelse med projektet "12 byer på 12 måneder". Der er afholdt møde med erhvervsrepræsentanter den 19. marts Der er gennemført byvandring med repræsentanter fra borgerforening og handelsstandsforening den 21. marts Forslaget til masterplan/udviklingsplan offentliggøres den 7. oktober Herefter er der mulighed for at komme med bemærkninger i 4 uger frem til den 4. november Der gennemføres et borgermøde i høringsfasen. Det forventes, at den endelige plan kan godkendes af Kommunalbestyrelsen i december Masterplanen/udviklingsplanen anvendes som grundlag for revision af Helhedsplan 2017 for den del, som omhandler Fjerritslev by - og i den forbindelse vil ændringer af Helhedsplan 2017 være i offentlig høring i 8 uger. Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender at at masterplanen fremlægges til diskussion, og der fastsættes en dato for afholdelse af borgermøde mellem 7. oktober og 4. november Teknik og Miljøudvalget, 22. september 2014, pkt. 101: Indstillingen anbefales godkendt. Udvalget ser gerne indarbejdet overvejelse om fremtidig anvendelse af slagterigrunden samt en forenklet vejstruktur for Droobs plads. Ligeledes må planen gerne indeholde en mere klar sammenbinding mellem Kollerup og Fjerritslev by. Økonomiudvalget, 1. oktober 2014, pkt. 154: Indstillingen anbefales godkendt, idet der afholdes borgermøde den 30. oktober kl. 19. Høringsfasen udvides til 25. november. Økonomiudvalget peger på, at området for det gamle stadion ("Østbakken") i Fjerritslev inddrages i drøftelser omkring fremtidig anvendelse. Kommunalbestyrelsen, 9. oktober 2014, pkt. 136: 6

7 Indstillingerne fra Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget godkendt. Masterplanen sendes høring. Teknik- og Miljøudvalget, den 2. februar 2015 Beslutningstema Endelig vedtagelse af Masterplan for Fjerritslev Sagsfremstilling Masterplanen har været fremlagt i offentlig høring i 6 uger i oktober og november Der er har været afholdt borgermøde om planen den 30. oktober Der er 11 bemærkninger til planen samt en del input fra borgermødet. Bemærkninger og input samt forvaltningens kommentarer hertil er samlet i et skema i bilag. De enkelte bemærkninger samt noterne fra borgermødet er ligeledes vedlagt i bilag. Overordnet set er der foretaget følgende ændringer af planforslaget: - Præcisering af beplantning omkring dyrskuepladsen - Præcisering af problematik ved krydset Parkvej/Søndergade/Aggersundvej - Synliggørelse af vejstruktur ved Droobs Plads/Søgade - Beskrivelse af nødvendige overvejelser ved evt. fremtidig anvendelse/planlægning af slagterigrund - Præcisering af, at tidligere stadion på Østergade fastholdes til grønt område Lovgrundlag Se tidligere behandling. Økonomi Se tidligere behandling. Kommunikation Der er afholdt workshop med elever fra Fjerritslev Gymnasium i november 2012 i forbindelse med projektet "12 byer på 12 måneder". Der er afholdt møde med erhvervsrepræsentanter den 19. marts Der er gennemført byvandring med repræsentanter fra borgerforening og handelsstandsforening den 21. marts Der er afholdt 6 ugers offentlighedsfase i oktober/november Der er afholdt borgermøde om planforslaget den 30. oktober

8 Masterplanen/udviklingsplanen anvendes som grundlag for revision af Helhedsplan 2017 for den del, som omhandler Fjerritslev by - og i den forbindelse vil ændringer af Helhedsplan 2017 være i offentlig høring i 8 uger. Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at kommunalbestyrelsen godkender Masterplan for Fjerritslev. Bilag Masterplan Fjerritslev - endelig Samlede bemærkninger til Masterplan Fjerritslev Sammenfatning af bemærkninger til Masterplan for Fjerritslev 8

9 16. Udstykning og bebyggelse af grund i Blokhus P / Karsten T. Jørgensen Beslutningstema Dispensation til udstykning og bebyggelse af grund i Blokhus Sagsbeskrivelse Teknik- og Miljøudvalget har på deres møde den 14. januar 2013 meddelt dispensation til udstykning af en sommerhusgrund på mindre end 1250 m², som er mindstegrundstørrelse i Byplanvedtægt nr. 1, zone 2. Ejendommen er beliggende på Sønder I By 31, 9492 Blokhus. Denne sag bliver nu brugt som argumentation for, at ansøge om nye udstykninger af grunde inden for zone 2, og nedenstående sag er seneste eksempel på dette. Plan- og Miljøafdelingen har modtaget en ansøgning om udstykning og bebyggelse af ejendommen matr.nr. 61ø Hune By, Hune beliggende Paa Bakken 6, 9492 Blokhus. Ejendommen har et matrikulært areal på 1380 m², og er i dag bebygget med et sommerhus. Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 1 og er beliggende i zone 2, der udlægger området til sommerhusområde. Ejendommene mod nord er beliggende i zone 1, byzone. Byplanvedtægt nr. 1, 4.1 fastlægger, at mindstegrundstørrelsen i zone 2 er 1250 m². Der er ansøgt om udstykning af en grund på ca. 700 m² fra ejendommen. På den nye grund ønskes opført et nyt sommerhus med et areal på ca. 90 m² i grundplan og med udnyttet tagetage. Husets højde vil være ca. 8 m. Plan- og Miljøafdelingen har i juni 2014 meddelt administrativt afslag på det ansøgte med henvisning til, at mindste grundstørrelse i zone 2 er 1250 m², og at det er vurderet at være en væsentlig overskridelse af mindstegrundstørrelsen, at meddele dispensation til udstykning af en grund på ca. 700 m². Afgørelsen blev påklaget af ansøger, og der blev i klagen henvist til den ovenfor nævnte sag på Sønder I By 31, hvor der er meddelt dispensation til udstykning af grunde mindre end 1250 m². Natur- og Miljøklagenævnet har i november 2014 ophævet kommunens afgørelse, og hjemvist sagen til kommunens fornyede behandling og afgørelse. Natur- og Miljøklagenævnet henviser bl.a. til lighedsgrundsætning om, at sager grundlæggende skal behandles ens, og at kommunen ikke må udføre usaglig forskelsbehandling. Klagenævnet har ikke fundet tilstrækkelig argumentation for, at en udstykning ved Paa Bakken 6 ikke kan sammenlignes med en udstykning ved Sønder I By 31. 9

10 Det er Plan- og Miljøafdelingens vurdering, at en udstykning af grunden skal godkendes efter lighedsprincippet. Omfanget af den bebyggelse, der er ansøgt om udgør ca. 135 m² i grundplanen. Omfanget er dermed i strid med bestemmelsen i byplanvedtægtens 6.4, om at bebyggelse på en grund ikke må udgøre mere end 1/10 af arealet. Med en grundstørrelse på 700 m² kan bebyggelsen udgøre maksimalt 70 m² af grundarealet. Ved behandling af sagen ved Sønder I By 31 blev der givet dispensation til en bebyggelsesprocent på ca. 25. Såfremt det ansøgte projekt på Paa Bakken 6 realiseres, vil det give en bebyggelsesprocent på ca. 20, hvilket kræver en dispensation fra byplanvedtægten. Det er Plan- og Miljøafdelingens vurdering, at en dispensation fra bebyggelsesprocenten kan meddeles, dels ud fra en vurdering af de eksisterende forhold, og dels ud fra lighedsprincippet. Derudover skal ønsket om at opføre et sommerhus med en højde på ca. 8 meter vurderes ud fra en helhedsvurdering af bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne. Der kan bygges i 1½ plan i området. Bygningsreglementet BR10 fastsætter, at byggeri på over 5 meter i højden i et sommerhusområde, kræver en helhedsvurdering. Der er ikke praksis for at meddele tilladelser til sommerhuse med en højde på 8 meter med udnyttet tagetage. Terrænet på grunden, hvorpå det ansøgte sommehus placeres, fremstår overvejende fladt. Mod vest (Møllevej) findes en beplantet skrænt med en højde på ca. 2 m, hvilket betyder, at området vest for grunden er beliggende 2 meter lavere end Paa Bakken 6. Plan- og Miljøafdelingen vurderer, at et sommerhus på 8 meter i højden vil virke dominerende på den ansøgte placering. Huset placeres nærmere Møllevej end den eksisterende bebyggelse, og med den højere placering end arealet mod vest, vil bygningen rejse sig ca. 10 meter over terrænniveau på Møllevej. Plan- og Miljøafdelingen vurderer, at byggeri på den ansøgte placering ikke bør være højere end 6,5 m, for at tilpasse sig omgivelserne. Retsgrundlag Planloven, Byggeloven Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Der er gennemført naboorientering i 14 dage. Der er indkommet bemærkninger fra 2 naboer. Bemærkningerne går bl.a. på, at det ansøgte sommerhus er i væsentlig strid med bestemmelser i byplanvedtægten, at sommerhuset vil virke dominerende i området, påvirkning af udsigt samt at det kan forventes, at der vil komme lignende ansøgninger på nabogrunde. 10

11 Indstilling Plan- og Milljøafdelingen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender at der meddeles dispensation til en udstykning af ejendommen med en grundstørrelse på ca. 700 m², at der meddeles dispensation til opførelse af et byggeri med en bebyggelsesprocent på ca. 25, at der meddeles afslag til opførelse af byggeri af et sommerhus med en højde på 8,0 m. Bilag Ansøgning om udstykning og opførelse af sommerhus - Paa Bakken 6 Dagsordenskort Paa Bakken 6 Indkomne bemærkninger Paa Bakken 6 11

12 17. Genopførelse af sommerhus på Valmuemarken 24, 9492 Blokhus P / Ingerlise Eriksen Beslutningstema Landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinjen til genopførelse af et sommerhus på Valmuemarken 24, Hune, 9492 Blokhus, set i forhold til rammebestemmelserne for område 19.R7 i Helhedsplan 13. Sagsbeskrivelse Der er indkommet en ansøgning om landzonetilladelse til at genopføre et sommerhus på 110 m2 med et tilhørende udhus på 12,5 m2 på matr.nr. 21ak Hune By, Hune, beligende Valmuemarken 24, Hune, 9492 Blokhus. Sommerhuset opføres med facadebeklædning i træ. Tagkonstruktionen er med en ensidig hældning på 5 grader. Totalhøjden er på maks. 3,55 m. Taget dækkes med tagpap. Sommerhuset opføres, hvor det eksisterende sommerhus ligger. Udhuset opføres inden for 20 m fra hovedhuset. Alternativt søges der om landzonetilladelse til at opføre bebyggelsen som en helårsbolig. Ansøger ønsker en afklaring på den fremtidige anvendelse af ejendommen. Matr.nr. 21 ak omfatter 2514 m2. Iflg. BBR er det eksisterende sommerhus opført i 1970 og udgør 35 m2. Iflg luftfoto er opført et udhus på ejendommen. Ansøger har mundtligt oplyst, at på grund af sommerhusets alder og karakter er det ikke hensigtsmæssigt at renovere og tilbygge huset. Historik for ejendommen. Ansøger har ejet sommerhuset i en årrække. Sommerhuset var oprindeligt ulovligt opført af den tidligere ejer sammen med 6 øvrige sommerhuse på lejet grund af matr.nr. 21b. Sommerhuset på matr.nr. 21ak blev i 1991 lovliggjort ved en landzonetilladelse. De øvrige 6 sommerhuse på matr.nr. 21b blev fjernet, og arealet er nu en del af landbrugsejendommen matr.nr. 24c Hune By, Hune. Matr.nr. 21ak blev frastykket matr.nr. 21b i 1992 med det herpå værende sommerhus, efter en landzonetilladelse, der indeholdt vilkår om, at ejendommen blev tilsluttet offentlig kloak og fik vejadgang ad Valmuemarken. Planlægningsmæssige forhold: Ifølge Helhedsplan 13 ligger matr.nr. 21ak i den nordlige del af Område 19.R7 Idræts- og fritidsområde øst for Hune. Nuværende status er landzone. Fremtidig status er Rekreativt område i byzone. Området skal anvendes som bufferareal mellem det åbne land og byen. Området ligger uden for kystnærhedszonen. Området ligger inden for naturbeskyttelseslovens 17, skovbyggelinjen. 12

13 Det nord for liggende område 19.S5 Valmuemarken er et område i landzone, der er udbygget med sommerhuse. Området kan overføres til sommerhusområde ved en lokalplan. Det vest for liggende område 19.B9 Tranebærvej m.v. er et boligområde i byzone. Det syd for liggende område er landbrugsjord, som delvist er naturbeskyttet areal. Ejendommen er ikke omfattet af særlige naturbeskyttelsesinteresser eller landskabelige hensyn. Jf. Helhedsplanens landzoneadministrationspraksis, retningslinje meddeles der normalt ikke landzonetilladelse til at opføre et sommerhus i landzone, idet dette er i strid med landzonebestemmelserne. Ved udskiftning af sommerhuse i landzone har Natur- og Miljøklagenævnet i praksis anvendt særlige størrelsesbegrænsninger. I områder uden særlige naturbeskyttelsesinteresser eller landskabelige hensyn og i områder præget af sommerhusbebyggelse kan tillades udvidelser op til i alt 100 m2. Plan- og Miljøafdelingen vurderer at genopførelse af sommerhuset i landzonen, inden for skovbyggelinjen og inden for kommuneplanens område 19.R7 kan finde sted, idet der er tale om genopførelse af et tidligere lovliggjort sommerhus. Der vurderes, at byggeriet ikke medfører ændringer af karakteren af de omkringliggende områder eller af skovens værdi som landskabselement. Plan- og Miljøafdelingen vurderer, at byggeriets størrelse, højde og placering samt ydre fremtræden er i overensstemmelse med helhedsplanens retningslinje for boligbebyggelse. Retsgrundlag Planlovens 12, stk. 3.Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse afbeføjelser i medfør af lovgivningen, jf. dog 19 og 40. Stk. 3. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. Planlovens 35. I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog Naturbeskyttelseslovens 17. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Økonomi og finansiering Ikke relevant. Høring/borger- og brugerinvolvering 13

14 14 dages forudgående naboorientering efter Planloven og partshøring efter Forvaltningsloven. 4 ugers klagefrist for landzonetilladelse. 14 dages forudgående orientering hos skovejeren. 4 ugers klagefrist for dispensation fra skovbyggelinjen. Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at der meddeles landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinjen til at genopføre et sommerhus på 110 m2 med et tilhørende udhus på 12,5 m2. Bilag Tegninger og beliggenhedsplan Rammekort Bilag til ansøgning - planforhold Ny Situationsplan A4 ansøgning Luftfoto 14

15 18. Prioritering af nye lokalplaner frem til august G / Kell Agerbo Beslutningstema Prioritering af hvilke lokalplaner der skal påbegyndes / udarbejdes frem til august 2015 Sagsbeskrivelse I virksomhedsplanen for Teknik- og Miljøforvaltningen er det fastsat, at Teknikog Miljøudvalget prioriterer, hvilke lokalplaner der skal udarbejdes. Prioriteringen sker på grundlag af et forslag udarbejdet af Plan- og Miljøafdelingen. Der er i forbindelse med aftalestyring aftalt, at der i 2014 skullel udarbejdes 6-8 lokalplaner. Det vurderes, at der i 2015 er timer til at udarbejde 6-8 nye lokalplaner. Godkendt i 2014 Lokalplan for Aabybro Fjernvarme Lokalplan for et erhvervsområde ved Ny Aabyvej i Aabybro. Lokalplan Mountainbikecenter, Slettestrand Lokalplan for nye boliger Gustav Zimmersvej, Nørhalne. Lokalplan for ny butik på Aggersundvej 2 i Fjerritslev. Lokalplan for Hotel Bellevue i Blokhus Lokalplan for nyt centerområde i Hune. Lokalplan for udvidelse af renseanlæg i Pandrup. Lokalplan for et solvarmeanlæg ved Pandrup Lokalplan / VVM for 6 vindmøller ved Østrup mellem Pandrup og Saltum Under politisk behandling / i høring Lokalplan for ca. 140 nye sommerhuse, Rødhus Klit Feriecenter. Lokalplan for erhvervsområdet ved Teknologiparken, Aabybro Tillæg til Lokalplan for et hotel i Blokhus Under udarbejdelse i Team PLAN Lokalplan for eksisterende sommerhusområde i Ørnbjerg. Som bilag er der udarbejdet en liste over de ønsker / behov, der er til nye lokalplaner, og som Plan- og Miljøafdelingen har kendskab til. Det er ikke undersøgt, om det er muligt at gennemføre de nævnte planer i forhold til øvrige myndigheders interesser, andre planer, deklarationer mv. Plan- og Miljøafdelingen har forsøgt at prioritere listen efter, hvor aktuelle planerne er. Det er dog umuligt at fastlægge en rigtig rækkefølge, da mange projekter indeholder en stor usikkerhed, og forudsætningerne for projekterne kan ændre sig på kort tid. 15

16 Retsgrundlag Lov om Planlægning Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at der udarbejdes 4-6 lokalplaner mere frem til august 2015, og det bliver de planer, hvor ansøgeren viser mest fremdrift. I august 2015 foretages der en ny vurdering af status og behov for lokalplaner. Bilag Bilag med ønsker til nye lokalplaner

17 19. Orientering G / Anni Bang Jensen Beslutningstema Orientering Sagsbeskrivelse Orientering fra Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer og fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Retsgrundlag Ikke relevant. Økonomi og finansiering Ikke relevant. Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant. Indstilling Teknisk Direktør indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning. 17

18 Underskrifter Jens Chr. Golding Morten Marinus Torben T. Sørensen Jens Præstegaard Asger Møller Madsen Ejler Winkel Erik Ingerslev 18