Miljøgodkendelse af Strandetvej 28, 7840 Højslev. v/ I/S Fruergaard

Transkript

1 Miljøgodkendelse af Strandetvej 28, 7840 Højslev v/ I/S Fruergaard efter 12, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Meddelt d. 12. oktober 2015 Miljøgodkendelse af udvidelse af eksisterende malkekvægsbesætning fra 260,56 DE til 330,76 DE. Udvidelsen sker i eksisterende stalde

2 Godkendelse af virksomhed i henhold til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006, jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 3. juli 2015) og Miljøbeskyttelsesloven (lov nr. 358 af 6. juni 1991, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010). Ansøger: Navn: Adresse: I/S Fruergaard Strandetvej 28, 7840 Højslev Telefon: carina-martin@fiberpost.dk CVR-nummer: P-nr.: Ejer husdyrbrug: Navn: Adresse: CHR-nr.: I/S Fruergaard Strandetvej 28, 7840 Højslev Ejer ejendom: Navn: Adresse: I/S Fruergaard Strandetvej 28, 7840 Højslev Telefon: Vigtige datoer: Ansøgningen annonceret den februar Godkendelsen annonceres 12. oktober 2015 Offentliggørelsen udløb 26. marts 2014 Klagefristen udløber 9. november 2015 Næste regelmæssige revurdering 12. oktober

3 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt: I/S Fruergaard søger om udvidelse af den eksisterende kvægbesætning fra 260,56 DE til 330,76 DE. Udvidelsen sker i eksisterende stalde.. Strandetvej 28 Besætning nudrift Besætning ansøgt Dyr Stk./år DE Dyr Stk./år DE Malkekøer, årsdyr ,19 Malkekøer, årsdyr ,49 Kvier (6-28 mdr.), årsdyr ,16 Kvier (6-24,3 mdr.), årsdyr ,79 Kalve (0-6 mdr.), årsdyr Tyrekalve (40-70 kg), producerede dyr 36 9,85 Kalve (0-6 mdr.), årsdyr 70 1,37 Tyrekalve ( kg), producerede dyr 63 17, ,96 I alt 260,56 330,76 Afstandskrav Staldafsnittet gamle stalde (ST ) ligger nærmere end 50 meter fra nabobeboelsen Strandetvej 18. Da der ikke sker en ændring i dyreholdet i staldafsnittet og da der monteres en port mellem dette staldafsnit og de resterende staldafsnit overholder det ansøgte projekt afstandskravene i 6. Alle afstandskrav efter husdyrbruglovens 6, 7 og 8 er overholdt. Godkendelsen indeholder derfor ingen dispensationer for de afstandskrav der er fastlagt i husdyrbruglovens 6, 7 og 8. Ammoniak Ansøgningen overholder det generelle ammoniakkrav. Der etableres robotskraber i et staldafsnit, og der er stillet vilkår til, hvor tit der skal skrabes. Gyllebeholderen er desuden etableret med fast overdækning. Der er stillet vilkår til driften af overdækningen. Beskyttet natur (Naturbeskyttelseslovens 3, husdyrbruglovens 7 og Natura 2000) Skive Kommune har vurderet, at der ikke sker væsentlig påvirkning af hverken 3 natur, 7 natur (Kategori 1, 2 og 3 natur) og Natura 2000 områder. Bilag IV arter Det er vurderet, at potentielle levesteder eller sporadiske opholdssteder for de bilag IV arter, der er registreret i nærområdet ved Strandetvej 28, ikke påvirkes væsentligt af projektet. Lugt Anlægget ligger tæt på nabobeboelser både mod øst og nordvest. Skive Kommune har valgt at godkende projektet, da udvidelsen sker i eksisterende bygninger, da beregninger i husdyrgodkendelse.dk viser, at lugten vil bliver mindre ved udvidelsen end - 3 -

4 ved den eksisterende tilladte produktion og da godkendelsen giver mulighed for at stille vilkår til driften. Der har på ejendommen været en overproduktion og der har derfor været op til 186 malkekøer i et planår, hvor det tilladte antal malkekøer er 140. Overproduktionen er sket uden lugtreducerende tiltag (udegående kvier). Det er derfor Skive Kommunes vurdering, at de omkringboende vil føle sig mindre generet af lugt end det har været tilfældet de foregående år. For at overholde lugtgenekravene og pga. beliggenheden tæt på naboer og samlet bebyggelse, har ansøger valgt, at sætte nogle kvier på græs. Dette er fastholdt med vilkår. Beregninger i husdyrgodkendelse.dk viser, at lugen vil blive mindre i forbindelse med udvidelsen Skive Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at de omkringboende vil opleve færre lugtgener fra ejendommen efter at godkendelsen er taget i brug. Lys, støj, støv, vibrationer og transport I en godkendelse kan der i forhold til transport primært stilles vilkår om anvendelse af bestemte adgangsveje til virksomheden. Der er i denne godkendelse stillet vilkår for at begrænse generne fra kørsel på den nordlige indkørsel, som går tæt forbi Strandetvej 34. Skive Kommune har vurderet, at der er stillet de nødvendige vilkår til at begrænse gener i form af lys, støj, støv, vibrationer og transport. Håndtering/opbevaring af olie, affald, sprøjtemidler og andre kemikalier Skive Kommune vurderer, at håndteringen af husdyrgødning og ensilage sker på en måde, så risikoen for forurening er minimeret. Skadedyrsbekæmpelse Skive Kommune vurderer, at risikoen for tilhold af skadedyr er minimeret. Bedst anvendelig teknologi (BAT) og renere teknologi BAT-niveauet for ammoniak er fastlagt ud fra Miljøstyrelsens vejledende BAT-standardvilkår. Skive Kommune har fastlagt BAT-niveauet for ammoniak til 2294,01 kg N/år. Ansøgningen viser et samlet ammoniaktab på 2141,55 kg N/år, hvorfor BAT-niveauet er overholdt. Skive Kommune har vurderet at husdyrbruget lever op til BAT både hvad angår den vejledende emissionsgrænseværdi for ammoniakemissionen og med hensyn til staldsystemer, management, vandforbrug, energiforbrug, opbevaring af husdyrgødning og udbringning af husdyrgødning. Aftalearealer Der indgår aftalearealer i ansøgningen. Aftalearealerne hørende under Sejstrupvej 10 er følsomme og kræver derfor en 16 godkendelse, inden arealerne må modtage gylle fra Strandetvej 28. Beskyttelsesniveauer for nitrat og fosfor De generelle beskyttelsesniveauer for nitrat og fosfor er overholdt. Knap 100 ha ligger i nitratklasse 2 eller 3. Ansøger er derfor valgt at etablere 11 % ekstra efterafgrøder for at overholde beskyttelsesniveauet. Konkret vurdering af udledningen af fosfor og nitrat til overfladevande - 4 -

5 Skive Kommune har vurderet, at hverken de nærmeste natura 2000 områder eller natura 2000 områder, som ligger længere væk, vil lide nogen skade som følge af det ansøgte projekt. Grundvand Skive Kommune modtog den 7. juli 2015 en ny kortlægning af et nitratfølsomt indvindingsopland ved Ørslevkloster. Der er derfor lavet en beregning for de arealer, der ligger indenfor det nye nitratfølsomme indvindingsopland. Beregningen viser, at udvaskningen fra de to arealer er 57 mg NO3/l, og at der ikke ske en merbelastning. Skive Kommune finder derfor ikke at der er anledning til at stille skærpede vilkår til nitratudvaskningen til grundvandsmagasinet. Skive Kommune vurderer derfor, at husdyrlovens beskyttelsesniveau er opfyldt. Udkast til godkendelse blev sendt i høring hos relevante parter. Der indkom et høringssvar fra Strandetvej 34. I høringssvaret stilles der spørgsmålstegn ved, om ansøgningen om miljøgodkendelse må tage udgangspunkt i den udvidelse, der er lavet i Forud for udvidelsen er der søgt om lokaliseringsgodkendelse og sagen har været behandlet politisk. Det blev besluttet at der skulle udarbejdes en lokaliseringsgodkendelse, men den blev ved en fejl aldrig meddelt. Udvidelsen er også screenet ved Viborg Amt, som i 2006 afgjorde, at der ikke var VVM-pligt. Skive Kommune har herefter sendt et brev til I/S Fruergaard, at de nu havde tilladelse til den ønskede udvidelse. Ansøgeren har siden 2006 indrettet sig i tillid til, at de havde tilladelse til det de havde søgt om i Det forvaltningsretlige princip om berettigede forventninger betyder således, at det er det dyrehold, der blev screenet/accepteret i 2006, der lægges til grund for behandlingen af ansøgningen om miljøgodkendelse. Skive Kommune vurderer derfor at der er anvendt det rigtige udgangspunkt i ansøgningen om miljøgodkendelse og fastholder derfor udkastet til miljøgodkendelse. I høringsbrevet nævnes også at naboerne er generet af lugt og støv, og at de ikke mener at lugtberegningen er foretaget korrekt. Der stilles også spørgsmålstegn ved om alle transporter fremgår af skemaet over transporter. Lugtberegningen er foretaget i husdyrgodkendelse.dk og ud fra Miljøstyrelsens anvisninger. Der er i godkendelsen stillet vilkår til begrænsning af lugtgenerne og til begrænsning af støvgener. Høringssvarret har derfor ikke givet anledning til ændringer ud over at der er indsendt et mere uddybet skema over transporter. Godkendelsen er udarbejdet af: Skive Kommune Byg og Miljø Tilsynsmyndighed: Skive Kommune Byg og Miljø Rådhuspladsen 2 Rådhuspladsen Skive 7800 Skive Sagsbehandler: Nina Sohn Hansen Kvalitetskontrol: Marianne Dyhrberg - 5 -

6 Indholdsfortegnelse 1 ANSØGNING OG GODKENDELSE ANSØGNING GODKENDELSE GENERELLE FORHOLD GENERELLE FORHOLD OG INFORMATIONER LOKALISERING OG LANDSKAB ÅRSPRODUKTION - STALDBELÆGNING STALDANLÆG ETABLERING OG DRIFT AF STALDANLÆG AMMONIAKREDUCERENDE TILTAG GYLLEBEHOLDEREN ER ENDVIDERE ETABLERET MED EN FAST OVERDÆKNING, HVILKET OGSÅ REDUCERER AMMONIAKEMISSIONEN. DER ER STILLET VILKÅR TIL DRIFTEN AF OVERDÆKNINGEN I AFSNIT 3.1 ETABLERING OG DRIFT AF STALDANLÆG LUGT STØJ, STØV, VIBRATIONER OG TRANSPORT LYSFORHOLD HUSDYRGØDNING OG HÅNDTERING OG ENSILAGE SPILDEVAND OG OVERFLADEVAND SKADEDYRSBEKÆMPELSE HÅNDTERING AF OLIE, AFFALD, SPRØJTEMIDLER OG ANDRE KEMIKALIER DRIFTSKONTROL RENERE TEKNOLOGI OG BAT AREALGODKENDELSE UDBRINGNINGSAREALER GENERELT NATURBESKYTTELSE UDVASKNING AF NITRAT OG FOSFOR Udvaskning af nitrat og fosfor til overfladevand Beskyttelsesniveau i forhold til grundvand KONKLUSION GODKENDELSENS GYLDIGHED, KLAGEVEJLEDNING OG UNDERRETNING GODKENDELSENS GYLDIGHED RETSBESKYTTELSE OG REVURDERING PARTER DER HAR FÅET ET RESUMÉ AF UDKAST TIL GODKENDELSEN I HØRING KLAGEVEJLEDNING OG SØGSMÅL UNDERRETNING OM GODKENDELSEN BILAG 1. OVERSIGTSKORT BILAG 2. TRANSPORTVEJE TIL UDBRINGNINGSAREALER BILAG 3. AFSTAND TIL NABOBEBOELSE OG SAMLET BEBYGGELSE BILAG 4. AFSTAND TIL BYZONE OG SOMMERHUSOMRÅDE BILAG 5 BESKYTTET NATUR - 3 NATUR OG KATEGORI 3 NATUR BILAG 6 BESKYTTET NATUR KATEGORI 1 OG 2 NATUR OG NATURA

7 BILAG 7 DRIKKEVANDSINTERESSER BILAG 8 VURDERING AF NITRAT OG FOSFOR TIL OVERFLADEVAND BILAG 9 BAT-REDEGØRELSE UDARBEJDET AF ANSØGER OG KONSULENT BILAG 10 ANSØGNINGSSKEMA NR , VERSION

8 1 ANSØGNING OG GODKENDELSE 1.1 Ansøgning I/S Fruergaard har søgt om miljøgodkendelse til udvidelsen af dyreholdet på Strandetvej 28, 7840 Højslev. Ansøgningen er modtaget via af Skive Kommune den 11. november 2013, og er indgivet på baggrund af, at ejer ønsker at udvide ejendommens kvægproduktion. Skive Kommune meddelte i 2002 lokaliseringsgodkendelse til en udvidelse fra 62 køer til 90 køer. I januar 2006 afgjorde Viborg Amt at en udvidelse fra 90 køer til 140 køer ikke var VVMpligtig. Skive Kommune meddelte derefter ansøger, at der nu var tilladelse til denne produktion. Der skulle dog have været udarbejdet en lokaliseringsgodkendelse til den ansøgte udvidelse, hvilket ansøger også havde søgt om i Der blev i forbindelse med udvidelsen givet tilladelse til at forlænge stalden, opføre et maskinhus samt at opføre et malkecenter. Der blev i forbindelse med tilladelsen til at opføre de nye bygninger, stillet vilkår om nedrivning af en ældre staldbygning. Der var dog ikke lovhjemmel til at stille dette vilkår, hvorfor det efterfølgende blev frafaldet. Der er i forbindelse med et tilsyn i 2010 lavet en mindre justering af dyreholdet. Der indgik ikke tyrekalve i screeningen fra 2006 og tilladelsen blev derfor justeret, så tyrekalvene blev godkendt så længe antallet af dyreenheder ikke blev overskredet. Det er dette dyrehold fra tilsynet i 2010, som ligger til grund for denne ansøgnings nudrift. Ansøgningen bygger på oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af husdyrbrug Lovbek. nr. 868 af 3. juli 2015 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Bek. nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 1.2 Godkendelse Baseret på de givne oplysninger i ansøgningen og suppleret med vilkår og vurderinger i denne godkendelse, meddeles ansøger I/S Fruergaard godkendelse til 175 malkekøer, 63 småkalve (årsdyr, 0-7 mdr.), 155,7 kvier (årsdyr, 7 mdr. 24,3 mdr.), 98 tyrekalve (40-55 kg) på Strandetvej 28, 7840 Højslev. Landbrugsejendommen er omfattet af 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der vedrører anlæg til landbrugsproduktion for mere end 250 dyreenheder, samt bekendtgørelse nr af 8. november 2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. De hovedhensyn, der har været bestemmende for afgørelsen, er: - anvendelse af bedste tilgængelige teknik - hensyntagen til overfladevand og natur, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer fredede områder områder der er særligt sårbare overfor næringsstofpåvirkninger - begrænsning af eventuelle gener for naboer fra luftforurening samt støj- og lugtgener - sikring af korrekt affaldshåndtering - beskyttelse af jord og grundvand - 8 -

9 - beskyttelse af recipienter og korrekt spildevandsafledning - hensynet til de landskabelige værdier - væsentlige mulige alternative løsninger - nødvendige foranstaltninger ved ophør af driften Endvidere er godkendelsen behandlet i henhold til de retningslinjer, der i dag er til rådighed for vurdering af Natura 2000 områder. Der er ikke med denne godkendelse taget stilling til eventuel godkendelse efter anden lovgivning som f.eks. Byggeloven eller Arbejdsmiljøloven m.v. Eventuelle ændringer i spildevandsforholdene kræver særskilt anmeldelse og godkendelse af Skive Kommune

10 2 GENERELLE FORHOLD 2.1 Generelle forhold og informationer VILKÅR 1. Ansøgningsgrundlag Husdyrbruget på Strandetvej 28 skal drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsskema version 8 og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. 2. Godkendelse Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på husdyrbruget. Eventuelt driftspersonale skal have direkte adgang til godkendelsen og være grundigt orienteret om godkendelsens indhold. 3. Tidsfrist Godkendelsen skal være taget i brug senest 2 år efter den er meddelt. Hermed forstås, at den ansøgte udvidelse er igangsat. 4. Beredskabsplan På ejendommen skal der altid forefindes en detaljeret beredskabsplan. Beredskabsplanen skal placeres således, at alle ansatte på ejendommen har fri adgang til den. Alle ansatte skal være bekendt med beredskabsplanens placering og indhold. Beredskabsplanen skal forevises tilsynsmyndigheden ved forlangende. Beredskabsplanen skal opdateres løbende. Dato for sidste opdatering skal fremgå af beredskabsplanen. 5. Salg/ophør Ved husdyrbrugets overdragelse (f.eks. nyt CVR-nr.) eller ved ophør af husdyrbrugets aktiviteter skal tilsynsmyndigheden orienteres. 6. Driftsopgaver ved ophør Ved husdyrbrugets ophør skal der udføres følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger: Gyllebeholdere, fortank med rørsystemer, gyllekanaler/kummer m.v. skal tømmes og rengøres. Alle staldafsnit skal rengøres og tømmes for husdyrgødning, der bortskaffes efter regler om udbringning af husdyrgødning. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald og andet farligt affald skal bortskaffes i henhold til Skive Kommunes affaldsregulativer. MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING Beredskabsplan De to områder, hvor der vil kunne opstå uheld med en vis miljøpåvirkning er i forbindelse med håndtering af gylle og i forbindelse med brug af kemikalier i markbruget. Der er ikke monteret pumpe på gyllebeholderen til overpumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn, så her er der ikke risiko for at pludselig pumpes gylle ud på jorden. Overpumpning af gylle fra fortanke til gyllebeholderen foregår ved manuelt start. Påfyldning af kemikalier til marksprøjten foregår på vaskeplads, hvor spild vil blive opsamlet i fortank og derefter overføres til gyllebeholder, hvor fortynding og omdannelse i beholderen vil minimere effekten. I tilfælde af større mængder, vil der selvfølgelig blive taget forholdsregler inden vandet overføres til gyllebeholderen. Skive Kommune vurderer, at den udarbejdede beredskabsplan vil betyde at uheld hurtigere opdages og skaderne begrænses mest mulig, da der er beskrevet hvad der skal ske i forbindelse med et miljøuheld. I den forbindelse vurderes det, at de ansattes kendskab til de beredskabsplaner, har afgørende betydning. Skive Kommune gør ansøger opmærksom på, at der er anmeldepligt til tilsynsmyndigheden i tilfælde af at der sker uheld, som medfører forurening. Skulle der alligevel ske udslip af enten gylle eller kemikalier, eller i forbindelse med andre uheld, vil procedurerne i virksomhedens beredskabsplan blive fulgt, og der vil blive taget de fornødne

11 forholdsregler for at begrænse skaderne og de relevante myndigheder vil blive kontaktet, dvs. beredskab og miljømyndigheder. Ophør I tilfælde af husdyrbrugets ophør vil stalde, foder- og gødningsanlæg blive tømt og rengjort, og der vil blive søgt løsninger for, hvordan anlæggene vil kunne blive holdt ved lige eller brugt til samme formål af en anden virksomhed, eller evt. inden for lovgivningens rammer anvendes til andre formål. Vilkårene i dette afsnit har desuden til formål at sikre, at eventuel afvikling af husdyrbruget sker miljømæssigt forsvarligt og med tilsynsmyndighedens vidende. I den forbindelse ønskes det ikke, at gylle, olie, kemikalier eller andre potentielt forurenende stoffer fra driften efterlades på ejendommen, da det kan medføre en unødig risiko for udslip som følge af manglende opsyn med og/eller vedligehold af opbevaringslagre. Dog tillades fortsat anvendelse af gyllebeholdere (forudsat at der fortsat udføres beholderkontrol). Biaktiviteter Der er ikke nogen biaktiviteter på virksomheden. Alternative muligheder og 0-alternativ Dette projekt drejer sig om at udnytte det bestående anlægs potentiale, for dermed at kunne rationalisere driften. Et alternativ til dette projekt kunne være at beholde den eksisterende drift, hvor der er uudnyttede ressourcer, hvilket betyder, at virksomheden ikke vil være drevet optimalt. Dette hæmmer virksomheden i konkurrencen med andre virksomheder og derfor vil det på sigt betyde forringede udviklingsmuligheder for virksomheden. Et andet alternativ ville være at udvide bedriften endnu mere, men på grund af placeringen tæt på naboer, vil der være meget lille chance for dette. Det betyder alt i alt, at det ansøgte er virksomhedens bedste bud på at optimere det konkrete husdyrbrug. Afstandskrav Ifølge husdyrlovens 6 må der ikke ske udvidelser og ændringer, der medfører forøget forurening i et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde eller mindre end 50 meter fra et sådant område i et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. eller mindre end 50 meter fra et sådant område i en afstand mindre end 50 m fra en nabobeboelse. Lund by er i Kommuneplanen udlagt som blandet bolig og erhverv, men ikke som fremtidig byzone eller sommerhusområde. Da Lund ikke er lokalplanlagt som blandet bolig og erhverv er der ikke forbud mod udvidelser og ændringer indenfor 50 meter af byen. Staldafsnittet gamle stalde (ST ) ligger nærmere end 50 meter fra nabobeboelsen Strandetvej 18. Da der ikke sker en ændring i dyreholdet i staldafsnittet og da der monteres en port mellem dette staldafsnit og de resterende staldafsnit overholder det ansøgte projekt afstandskravene i 6. Ifølge husdyrlovens 7 må der ikke etableres, udvides og ændres stalde ol. samt opbevaringsanlæg indenfor 10 m af kategori 1 og kategori 2 natur. Da der ikke ligger kategori 1 eller kategori 2 natur indenfor 10 meter af anlægget er afstandskravet overholdt. Ifølge husdyrlovens 8 må der ikke etableres stalde ol. samt opbevaringsanlæg indenfor 25 m til ikke almene vandforsyningsanlæg

12 50 m til almene vandforsyningsanlæg. 15 m til vandløb (herunder dræn) og søer, jf. dog stk m til offentlig vej og privat fællesvej. 25 m til levnedsmiddelvirksomhed. 15 m til beboelse på samme ejendom. 30 m til naboskel. Da der ikke etableres nye stalde eller opbevaringsanlæg er afstandskravene i 8 ikke vurderet i denne godkendelse. Der er via anmeldeordningen anmeldt en ny foderlade. Foderlader er dog ikke omfattet af 8. Udnyttelsesfrist Tidsfristen for at tage godkendelsen i brug er sat til 2 år. Det anses for tilstrækkeligt, at udvidelsen af dyreholdet er startet. Hvis godkendelsen ikke er fuldt udnyttet senest 3 år efter den er taget i brug, så bortfalder den del af godkendelsen, der ikke er taget i brug og dermed vil den tilladte produktion blive nedskrevet tilsvarende. Væsentlige ændringer Skive Kommune bemærker videre, at bygnings-, og driftsmæssige ændringer eller udvidelser, som ikke er beskrevet i ansøgningsskema 40743, kan være omfattet af husdyrbrugsloven. I sådanne tilfælde skal der søges godkendelse af den ønskede ændring og meddeles godkendelse inden ændringen må påbegyndes. Der henvises i den forbindelse til anmeldereglerne i den på godkendelsestidspunktet gældende husdyrgødningsbekendtgørelses 35 og

13 2.2 Lokalisering og landskab VILKÅR Ingen MILJØTEKNISK BESKRIVELSE Der sker ingen nybyggeri på ejendommen. Der foretages ingen ændringer af facader eller andet, der ændrer på bygningernes påvirkning af landskabet. Der er via anmeldeordningen anmeldt en foderlade, som ikke indgår i vurderingen i denne godkendelse. Vurderingen i forhold til foderladen vil ske gennem anmeldeordningen. Anlægget er placeret i Nordfjends. Nordfjends er en halvø mellem Skive og Hjarbæk Fjord. Ved kysterne veksler morænebakker med marint forland, som skærer sig ind i baglandet. På halvøens nordlige del ligger et randmorænestrøg med stejle bakkesider og erosionsdale. Samspillet mellem kyst. Og bakkelandskab gør oplevelsen indholdsrig. Syd for bakkemassivet flader terrænet ud. I Nordfjends er jorden sandet, læhegnene står tæt og der er mange småskove, overvejende af nåletræ. Strandetvej 28 ligger i udkanten af landsbyen Lund, med driftsbygningerne syd for og væk fra landsbyen. Driftsbygningerne er meget synlige fra landevejen mellem Skive og Hobro. Nord om landsbyen stige landskabet væsentlig, mens det syd for landsbyen flader ud mod vest. Området er præget af enkeltrækkede læhegn i nord-sydgående retning. VURDERING Da der er tale om et eksisterende anlæg, og da der ikke sker nybyggeri, vurderer Skive Kommune, at der ikke skal stilles vilkår i forhold til landskabet

14 2.3 Årsproduktion - staldbelægning VILKÅR 7. Husdyrproduktion På ejendommen er der tilladelse til en årlig husdyrproduktion svarende til nedenstående antal dyr i de enkelte staldafsnit. Staldafsnit Dyrtype Staldsystem Antal årsdyr/prod. dyr DE Bemærkninger Kvægstalde Malkekøer, tung race (årsdyr) Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) , kg mælk pr. årsko Kvægstalde Kvier, tung race (årsdyr) 20 mdr. til 24,3 mdr. Sengestald m/ spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) 20 11,90 Ungdyrstald Malkekøer, tung race (årsdyr) Sengestald med fast gulv. 2 % hældning. Skrabning hver 2. time. 5 6, kg mælk pr. årsko Ungdyrstald Småkalve, tung race (årsdyr) Dybstrøelse hele arealet 27 8,41 4 mdr. til 7 mdr. Ungdyrstald Kvier, tung race (årsdyr) 7 mdr. til 20 mdr. Sengestald med fast gulv. 2 % hældning. Skrabning hver 2. time ,58 Ungdyrstald Kvier, tung race (årsdyr) 20 mdr. til 24,3 mdr. Sengestald med fast gulv. 2 % hældning. Skrabning hver 2. time ,30 Gamle stalde Malkekøer, tung race (årsdyr) Dybstrøelse hele arealet 15 20, kg mælk pr. årsko Gamle stalde Småkalve, tung race (årsdyr) Dybstrøelse hele arealet 27 7,07 1 mdr. til 4 mdr. Kalvebokse Tyrekalve, tung race Dybstrøelse hele arealet 98 0, kg Kalvebokse Småkalve, tung race (årsdyr) Dybstrøelse hele arealet 9 2, mdr

15 I alt 330,76 beregnet iht. Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. (Bek. nr. 915 af 27. juni 2013). Godkendelsen gives til ovenstående antal dyr. Dette gælder også hvis dyreenhedsberegningen ændres. 8. Antallet af malkekøer Antallet af malkekøer må på intet tidspunkt overstige 175. MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING Der er ansøgt om et dyrehold som beskrevet i ovenstående vilkår. Der er som følge af den korte afstand til omkringboende stillet vilkår om, at der på intet tidspunkt må være mere end 175 malkekøer. Dette er gjort for at mindske lugtgener for de omkringboende. Disse vilkår vil derfor efter Skive Kommunes vurdering være med til at sikre, at miljøpåvirkningerne fra ejendommen i form af ammoniak og lugt, samt husdyrgødningens indhold af kvælstof og fosfor, vil blive fastholdt på det niveau, der fremgår af ansøgningen

16 3 STALDANLÆG 3.1 Etablering og drift af staldanlæg VILKÅR 9. Fast overdækning Gyllebeholderen skal være forsynet med fast overdækning i form af teltoverdækning med indvendigt skørt. 10. Åbning Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle. 11. Skader Skader på teltoverdækningen skal repareres inden for en uge efter skadens opståen. Såfremt en skade ikke kan repareres inden en uge, skal der indgås en aftale om reparation inden to hverdage efter skadens opståen. Tilsynsmyndigheden underrettes straks herom. MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING Formålet med dette afsnit er at sikre en miljømæssig hensigtsmæssig drift af husdyrbrugets staldanlæg. Der etableres ingen nye staldanlæg. Den eksisterende gyllebeholder er forsynet med fast overdækning. Da overdækningen indgår i beregningen i husdyrgodkendelse.dk, er der stillet vilkår til driften af overdækningen. Det vurderes, at de ansøgte ændringer for bedriften Strandetvej 28 ikke vil medføre uacceptable gener hos omgivelserne

17 3.2 Ammoniakreducerende tiltag VILKÅR 12. Robotskraber Der skal som oplyst i ansøgningen anvendes en robotskraber i staldafsnittet Kvægstalde. 13. Skrabehyppighed for robotskraber Robotskraberen skal have en kapacitet så den kan skrabe hele gangarealet hver fjerde time. Foderbordet skal ligeledes skrabes hver fjerde time. 14. Driftsstop Enhver form for driftsstop for robotskraber skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. 15. Logbog Logbog, servicefaktura eller lignende, der dokumenterer, at robotskraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING Formålet med dette afsnit er at sikre, at tilstanden i de udpegede 3-arealer, herunder ammoniakfølsomme 3-arealer, og Natura-2000 områder opretholdes, og at mulighederne for at bevare eller genoprette udpegningsgrundlaget fremmes. Formålet opfyldes gennem vilkår om ammoniakreducerende tiltag på ejendommen. For at reducere ammoniakemissionen har ansøger valgt at etablere en robotskraber i staldafsnittet Kvægstalde. Det vurderes, at anvendelse af skraber, som beskrevet i vilkår, vil give en reduktion i ammoniakfordampningen på 25 % i det pågældende staldafsnit. Vurderingen bygger på tal for ammoniakreduktion fra Miljøstyrelsens teknologiblad om skrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg. Gyllebeholderen er endvidere etableret med en fast overdækning, hvilket også reducerer ammoniakemissionen. Der er stillet vilkår til driften af overdækningen i afsnit 3.1 Etablering og drift af staldanlæg. Beregningerne i ansøgningssystemet viser, at det generelle ammoniakkrav er overholdt med en margen på 400,00 kg N/år. En meget stor del af opdrættet vil være udegående i sommerperioden, for at reducere lugtgener. Da udegående dyr ikke må benyttes til at opfylde det generelle ammoniakkrav, er der lavet en kopi af itskemaet (fiktiv ansøgning), hvor dyrene er indegående i hele perioden. Dette er lavet for at vise, at de generelle ammoniakkrav er overholdt selv om dyrene går inde. For at overholde det gennerelle ammoniakkrav og BAT, har ansøger valgt at etablere en spalteskraber i staldafsnittet Kvægstalde. Mens skraber på spaltegulvsarealet giver en effekt på 25 % her fra. Kategori 1 natur Kategori 1 natur er nogle nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder. Nærmeste kategori 1 natur er en hede beliggende ca. 1,7 km øst for husdyrbruget. Beregningen af ammoniakdeposition viser en merdeposition på 0,0 kg N pr. år og en totaldeposition på 0,0 kg N pr. år. Da beskyttelseniveauet for kategori 1 natur i dette tilfælde er en totaldeposition på maksimalt 0,7 kg N pr. år, er beskyttelsesniveauet overholdt

18 Kategori 2 natur Kategori 2 natur er højmoser, lobeliesøer samt heder større end 10 ha, og overdrev større end 2,5 ha beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Nærmeste kategori 2 natur er et overdrev beliggende ca. 9,0 km vest for ejendommen. Der er ikke beregnet ammoniakdeposition for overdrevet på grund af den store afstand. Kategori 3 natur Kategori 3-natur er heder, moser, ammoniakfølsomme skove og overdrev, som ligger udenfor natura Der ligger en mose (markeret med 1 på kortet herunder) ca. 850 m vest for ejendommen. Beregningen af ammoniakdeposition viser en merdeposition på 0,0 kg N pr. år og en totaldeposition på 0,1 kg N pr. år. Da beskyttelseniveauet for kategori 3 natur er en merdeposition på maksimalt 1 kg N pr. år, er beskyttelsesniveauet overholdt. Der er endvidere lavet en beregning til et overdrev (2) beliggende meter nordvest for ejendommen. Her viser beregningen en merdeposition på 0,0 kg N pr. år og en totaldeposition på 0,1 kg N pr. år. Beskyttelsesniveauet er dermed overholdt til dette naturpunkt. Der er lavet beregninger til to potentielle ammoniakfølsomme skove. Den ene (3) ligger ca. 600 meter nord for ejendommen og den anden (4) ligger ca. 275 meter øst for ejendommen. Ammoniakdeposition er beregnet til henholdsvis en merdeposition på 0,0 kg N pr. år samt en totaldeposition på 0,3 kg N pr. år og en merdeposition på 0,0 kg N pr. år samt en totaldeposition på 1,4 kg N pr. år. Beskyttelsesniveauet er dermed overholdt til disse naturpunkter. Beregningerne viser en merdeposition på 0,0 kg N pr. år og en totaldeposition på 0,0 kg N pr. år til et overdrev beliggende ca. 750 meter syd for ejendommen. Øvrig 3 natur 3-arealer er naturarealer, der beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Naturbeskyttelseslovens 3 beskytter overdrev, heder, moser, enge, strandenge, strandsumpe, ferske enge, søer og vandløb mod ændringer i tilstanden. Beskyttelsen gælder for alle de beskyttede naturtyper, hvis de har en minimums-størrelse på m 2 i sammenhængende areal. Beskyttelsen gælder dog for søer med et areal helt ned til 100 m 2 og for vandløb, der er udpeget af de tidligere amtsråd og godkendt af miljøministeren. Arealer, der er mindre end m 2, er også omfattet af beskyttelsen, hvis de indgår i en mosaik af naturtyper med et samlet areal på m 2, eller hvis de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb. Heder, moser og overdrev er behandlet under Kategori 3 natur. Herudover ligger der flere mindre søer omkring ejendommen. Skive Kommune har vurderet, at disse søer ikke vil blive påvirket væsentligt af ammoniakdepositionen fra ejendommen, da søerne ikke er ammoniakfølsomme. Natura-2000 Nærmeste Natura-2000 område er Ørslevkloster Sø som er en del af Habitatområde nr. 30, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal og EU s Fuglebeskyttelsesområde nr. 24, Hjarbæk Fjord og Simested Fjord. Området ligger ca. 950 m øst for ejendommen. Det vurderes på baggrund af beregningen af ammoniakdeposition til den potentielt ammoniakfølsomme skov og til kategori 1 natur, at Natura 2000 området ikke vil

19 påvirke væsentligt. På grund af stor afstand til andre Natura 2000 områder vil disse heller ikke blive påvirket væsentligt. Habitatdirektivets bilag IV arter Arter beskyttet ifølge habitatdirektivets bilag IV må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og deres levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges. Ifølge naturdata er der registreret odder ved Rødding Å i Udover odder er der ifølge Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007, Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, også registreret følgende bilag IV arter i området omkring anlægget og husdyrbrugets udbringningsarealer: Vandflagermus, sydflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, løgfrø, spidssnudet frø, strandtudse, grøn kølleguldsmed. Skive Kommune har pt. ikke kendskab til andre bilag IV arter i området. Det vurderes, at potentielle levesteder eller sporadiske opholdssteder for bilag IV arter ikke påvirkes væsentligt af det ansøgte projekt

20 3.3 Lugt VILKÅR 16. Ensilagestak Ensilagestakke, der ikke placeres i ensilagesilo, skal som minimum have en afstand på 100 meter til nærmeste nabobeboelse. 17. Markstak Opbevaring af komposteret dybstrøelse i markstak skal ske minimum 100 meter fra nabobeboelse. 18. Omrøring Gyllebeholdere må ikke omrøres på lørdage, søndage eller helligdage. 19. Gyllepumpning Pumpning af gylle fra staldenes gyllekanaler til fortanke/gyllebeholdere skal ske indenfor normal arbejdstid (man-fre, 8-16:00). 20. Rengøring Lugtbidraget fra staldene skal sikres begrænset ved en god og hensigtsmæssig staldhygiejne og rengøring. 21. Udegående dyr inden for udbringningsarealet Der skal årligt være 19,97 DE i kvier udegående inden for udbringningsarealet. 22. Udegående dyr uden for udbringningsarealet Der skal årligt være 10,65 DE i kvier udegående uden for udbringningsarealet. 23. Udegående dyr logbog Der skal foreligge en logbog, der går 5 år tilbage, hvori det fremgår hvor og hvornår hvilke dyr er udegående. Denne skal forevises tilsynsmyndigheden ved forlangende. 24. Adskillelse af staldafsnit Der skal etableres en adskillelse i form af en dør/port mellem staldafsnit ST (gamle stalde) og ST (kalvebokse). Døren/porten skal holdes lukket. 25. Rengøring af samlingsarealet i malkestalden Samlingsarealet i malkestalden skal skrabes efter hver malkning. 26. Handlingsplan Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften giver anledning til flere lugtgener for omboende end forventet, skal ejeren af bedriften få udarbejdet en handlingsplan for reduktion af generne. Handlingsplanen skal godkendes af Skive Kommune, og derefter gennemføres. Samtlige udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af husdyrbruget. MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING Anlægget ligger tæt på beboelse både mod øst og nordvest (se bilag for afstande til omkringboende). Den beregnede lugtgeneafstand:

21 I dette projekt er geneafstanden til samlet bebyggelse ikke overholdt. Genekriteriet er dog overholdt, da gennemsnitsafstanden (reel afstand) er mere end 50 % af den korrigerede geneafstand og da den ansøgte produktion medfører uændrede eller færre lugtgener end den eksisterende produktion. Skive Kommune har valgt at godkende projektet, da udvidelsen sker i eksisterende bygninger, da der vil blive færre lugtgener ved udvidelsen end ved den eksisterende produktion og da godkendelsen giver mulighed for at stille vilkår til driften. Der er bl.a. stillet vilkår om, at antallet af malkekøer på intet tidspunkt må overstige 175, og at malkestalden skal skrabes efter hver malkning. Malkestalden er indtegnet i husdyrgodkendelse.dk, men den er indtegnet uden dyr, som følge af et svar fra husdyrhelpdisken. Da Skive Kommune vurderer, at der reelt kan være et lugtproblem fra samlingsarealet, er der stillet vilkår om at samlingsarealet i malkestalden skal skrabes efter hver malkning. Dermed mindskes lugtgener væsentligt. Skive kommune har den 11. maj 2015 besigtiget ejendommen under en malkning for at vurdere lugt- og støjgener under malkning. Lugten i forbindelse med malkningen er ved besigtigelsen vurderet til at være acceptabel. I forbindelse med forannonceringen, har en nabo henvendt sig, fordi de bl.a. føler sig genere af lugt. Der har på ejendommen været en overproduktion og der har derfor været op til 186 malkekøer i et planår, hvor det tilladte antal malkekøer er 140. Overproduktionen er sket uden lugtreducerende tiltag (udegående kvier). Det er derfor Skive Kommunes vurdering, at de omkringboende vil føle sig mindre generet af lugt end det har været tilfældet de foregående år. For at overholde lugtgenekravene og pga. beliggenheden tæt på naboer og samlet bebyggelse, har ansøger valgt, at sætte nogle kvier på græs. Dette er fastholdt med vilkår. Kvier, der er udegående i 5 eller flere måneder af året medregnes ikke i lugtberegningen, der foretages af det elektroniske ansøgningssystem. Dette skyldes, at lugtproblemer næsten udelukkende er problematisk i perioden 1/5 til 1/10, hvorfor kvier, der er udegående i denne periode ikke skal medregnes ved en lugtberegning. For at begrænse lugtgener hos naboer ved placering af ensilagestakke (ikke saftgivende ensilage) og markstakke, er der stillet vilkår om en minimumsafstand til nabo. Skive Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at lugten ikke vil give anledning til væsentlige gener for naboerne

22 3.4 Støj, støv, vibrationer og transport VILKÅR 27. Støjemission Husdyrbrugets samlede støjemission må i intet punkt ved de nærmest liggende enkeltboliger overskride følgende værdier: Områdetype Dagperiode Aftenperiode Natperiode Mandag-fredag kl Lørdag kl Mandag-fredag kl Lørdag kl Søn- & helligdage kl Alle dage kl Nabobeboelse* (ikke landbrug) 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) Byzone 45 db(a) 40 db(a) 35 db(a) Områder for blandet boligog erhvervs-bebyggelse 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) *) Nabobeboelse defineres som opholdsarealer ved nærmeste nabo. Ved tvivlsspørgsmål er det tilsynsmyndigheden, der definerer, hvor støjgrænsen gælder. Den samlede støjemission er angivet som det ækvivalente, korrigerede lydtrykniveau målt i db(a). Grænseværdierne skal overholdes i de mest støjbelastende otte timer i dagperioden, den mest støjbelastende time i aftenperioden og den mest støjbelastende ½ time i natperioden. De anførte grænseværdier for støjbidraget regnes overholdt, hvis de ikke overskrides af en måling/beregning der er midlet over en periode, som afhænger af tidspunktet på døgnet således: For dagperioden, kl alle dage, er måleperioden det mest støjbelastende samlede tidsrum på 8 timer. For aftenperioden, kl alle dage, er måleperioden det mest støjbelastende samlede tidsrum på 1 time. For natperioden, kl alle dage, er måleperioden det mest støjbelastende samlede tidsrum på ½ time. Markarbejde med traktorer og landbrugsmaskiner er ikke omfattet af ovennævnte støjgrænser. 28. Natlig støj Husdyrbrugets støjbidrag til et maksimalniveau i natperioden må ikke overskride 55 db(a). 29. Sæsonarbejde I forbindelse med høst og sæsonarbejde kan grænseværdien om aftenen og om natten forhøjes med 5 db(a), dog i højst 6 uger. 30. Til- og frakørselsveje Den sydlige indkørsel skal benyttes i forbindelse med afhentning af mælk, kørsel med husdyrgødning og foder, levering/afhentning af dyr og mest mulig halmkørsel. 31. Vanding af vej Den del af indkørslen, som går forbi Strandetvej 34, skal i tørre perioder vandes, inden den benyttes til kørsel med tungere landbrugsmaskiner. MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING Støj Mulige støjkilder på bedriften vil være kørsel til og fra ejendommen, kørsel på ejendommen i forbindelse med fodring og markarbejde og lyd fra anlæg på ejendommen. Skive Kommune vurderer, at støjgener fra håndtering af foder, er forsøgt minimeret ved placering af markstakke

23 På en malkekvægsejendom vil en normal støjkilde være i forbindelse med malkeanlægget, da kompressorer og andre støjende dele ofte er placeret i skure uden for bygningerne. Her er de støjende dele placeret i et teknikrum inde i bygningen og derfor er støjen afskærmet. Skive kommune har den 11. maj 2015 besigtiget ejendommen under en malkning. Det er på den baggrund vurderet, at støjgenerne ligger indenfor, hvad der er acceptabelt. I tilfælde af berettiget klage over støj kan Skive Kommune påbyde husdyrbruget at udføre egenkontrol af husdyrbrugets støjniveau. Kontrollen skal udføres efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder, eller nyeste opdaterede version af denne. Viser kontrollen at der sker en overskridelse af de ovenfor fastlagte støjgrænser, kan tilsynsmyndigheden på baggrund af en faglig vurdering, indskærpe overfor husdyrbruget at støjen skal nedbringes. Støv Der vil kunne forekomme støvgener fra f.eks. håndtering af foder i forbindelse med oplagring og fodring. Da det foder der er placeret tæt på ejendommen i indendørs oplag eller i de udendørs plansiloer er placeret i det sydvestlige hjørne af ejendommen, vil generne for naboer være minimalt. En del af foderet vil være placeret i markstakke, rundt om på ejendommens arealer. Markstakkene placeres ikke i nærheden af naboer. Skive Kommune vurderer, at støvgener fra håndtering af foder, er forsøgt minimeret ved placering af markstakke. Vibrationer Det vurderes, at der ikke er vibrationskilder på ejendommen ud over kørsel, som kan påvirke omgivelserne. Se nedenstående afsnit om transport. Transport Der er i dag to adgangsveje til bedriften, en der går bag om og direkte til malkestalden i den sydlige ende, og en der følger den ene af de oprindelige adgangsveje ind gennem gårdspladsen. Denne adgangsvej går meget tæt forbi Strandetvej 34 og muligheden for at flytte indkørslen er vendt med ansøger, da naboen i Strandetvej 34 føler sig generet af kørslen på denne adgangsvej. Den nordlige adgangsvej via gårdspladsen bliver anvendt til kørsel til beboelsen, maskiner til og fra maskinhallen, og en sjælden gang levering af halm, der også opbevares i den hal, da dette er den eneste adgang hertil, hvor der er plads til de store maskiner. Der er en lille port i siden i den anden ende tættest på malkestalden. Igennem denne køres langt det meste af halmen, da det bliver transporteret af en mindre maskine, der kan komme igennem denne port. Al kørsel med mælk, dyr og husdyrgødning foregår fra den sydlige indkørsel. Ansøger har ikke ønsket at flytte adgangsvejen, der går forbi Strandetvej 34. Skive Kommune vurderer, at kørsel på vejen kan give anledning til gener i form af støv og vibrationer. Der er derfor stillet vilkår om at afhentning af mælk, kørsel med husdyrgødning og foder, levering/afhentning af dyr og mest mulig halmkørsel skal foregå via den sydlige indkørsel. Der er ligeledes stillet vilkår, om at vejen i tørre perioder, skal vandes, når den benyttes til maskiner. Skive Kommune vurderer, at

24 med de stillede vilkår, mindskes Støj-, støv- og vibrationsgener mest muligt fra transporten til og fra ejendommen. Det årlige antal transporter til og fra ejendommen i ansøgt drift. Transporter/ år før Transporter/år efter Ind- og udlevering af dyr Afhentning af døde dyr 8 10 Levering af foder Kørsel med ensilage Kørsel med halm (til oplagring i maskinhal) Kørsel med husdyrgødning Levering af brændstof Transporter i alt Ca. 420 Ca. 480 Færdsel på offentlig vej reguleres af færdselsloven og håndhæves af politiet. I en godkendelse kan der derfor primært stilles vilkår om anvendelse af bestemte adgangsveje til virksomheden. For virksomhedens egne køretøjer kan der herudover stilles vilkår om, hvilke veje der skal benyttes ved til- eller frakørsel. Endelig kan der stilles krav om, at til- eller frakørsel af foder, gødning mv. kun må ske på bestemte tidspunkter

25 3.5 Lysforhold VILKÅR 32. Belysning Lyskilder på ejendommen må ikke give anledning til væsentlige gener hos naboer. 33. Natdæmpning Lyset i staldbygningerne skal dæmpes i tidsrummet kl Hvis det af produktionsmæssige årsager ikke er muligt, skal der anvendes mørklægningsgardiner i tidsrummet kl MILJØTEKNISK BESKRIVELSE Fra kvægstaldene kan der komme en del lys, da det drejer sig om store bygninger med åbninger i sider og ender. Denne stald er placeret nord-syd med åbninger i den sydlige ende, hvor der ikke er nogen naboer. i staldene er der nat sænkning af lyset, så der kun er det lys, der er brug for og på de tidspunkter, hvor der foregår arbejde i staldene. VURDERING Vilkår i dette afsnit har til formål at forebygge, at husdyrbrugets belysningsforhold er til gene for omgivelserne. Skive Kommune vurderer på baggrund af husdyrbrugets placering i landskabet og i forhold til naboer, at belysning i og omkring staldanlæggene på husdyrbruget ikke vil påvirke omgivelserne i nævneværdig grad

26 3.6 Husdyrgødning og håndtering og ensilage VILKÅR 34. Opbevaringskapacitet Ejendommen skal til enhver tid have opbevaringskapacitet til 9 måneders produktion af husdyrgødning fra ejendommen. 35. Placering af ensilagestakke Ensilagestakke, der ikke placeres i ensilagesilo, må højst være placeret på samme sted i 24 mdr. Der skal derefter gå mindst 5 år, før der må placeres en markstak samme sted. Der skal foreligge en logbog over markstakplaceringen, der går 5 år tilbage. Denne skal forevises tilsynsmyndigheden ved forlangende. Markstakkene må ikke placeres på arealer, der skråner ned mod vandløb, og følgende afstandskrav skal som minimum overholdes: - Vandløb/dræn 15 m - Enkelt vandindvindingsanlæg 25 m MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING Der er på adressen opbevaringskapacitet til 9 mdr. Beregning af opbevaringskapacitet Årlig produktion: Gylle produktion inkl, vand i tank 4050 m 3 Ensilagepladser (0,7 m 3 /m 2 ) 700 m m 2 Befæstede arealer (0,7 m 3 /m 2 ) 700 m m 2 Fradrag pga. overdækning af tank Diverse m 3 Årlig produktion i alt 5170 m 3 (0,4 m3/m2) -280 m 3 Ø = 30 m = 707 m 2 Opbevaringskapacitet: Eksisterende gylletank 4000 m 3 Fortanke m.m. 90 m 3 2 stk af 45 m 3 Kanaler i eks. Stalde 170 m 3 Lejet opb. Kapacitet 0 m 3 Opbevaringskapacitet i alt 4260 m

27 opbevaringskapacitet i mdr 9,0 antal mdr. Tilstrækkeligt med antal mdr 9 antal mdr. Svarende til kapacitet 3878 m 3 Over / under kapacitet 380 m 3 Forudsætninger Beregnet ud fra normtal fundet i Landbrugets byggeblade "Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet antal dyr ton gylle pr dyr Korrektion for alder korrektion for udegående Antal ton pr år kvier Udegående 5 mdr. sengestald m fast gulv 176 6,48 0,97 0,58 642,3 malkekøer sengestald m spalter , ,2 4053,47 Der er stillet vilkår om en opbevaringskapacitet på 9 måneder, da det vurderes, at mulighederne for at udnytte husdyrgødningens næringsstofindhold forbedres, hvis der er minimum 9 måneders opbevaringskapacitet. Ansøger har fremsendt ovenstående kapacitetsberegning, som viser, at kravet om 9 måneders opbevaringskapacitet er overholdt. Vilkårene om placering af ensilagestakke er stillet for at undgå, at der sker store punktforureninger, samt for at minimere risikoen for forurening af vandmiljøet. Skive Kommune vurderer, at håndteringen af husdyrgødning og ensilage sker på en måde, så risikoen for forurening er minimeret

28 Spildevand og overfladevand VILKÅR 36. Rengøring af maskinel Rengøring og vask af maskiner og lastbiler, der anvendes til håndtering af husdyrgødning og husdyrgødningsprodukter m.v., skal enten foregå i marken eller på en vaskeplads, som opfylder kravene i Landbrugets Byggeblad nr , Vaskeplads til landbrugsmaskiner, eller nyeste version heraf. MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING Spildevand fra driften i form af vaskevand fra stalde og malkeanlæg tilføres gyllebeholder. Bygningerne er allerede bygget, og der ændres ikke på afledningen af regnvand, der i dag foregår ved at vandet afledes til dræn. Regnvand, der falder på befæstede arealer, hvor der kan være spild af foder og gødning samt vand fra vaskeplads, hvor vask og påfyldning af marksprøjte også foregår, bliver ført til gyllebeholder. Der er stillet vilkår om, at vask af maskinel, som anvendes til håndtering af husdyrgødning skal ske i marken eller på en vaskeplads. Vask af maskiner bør foregå på en vaskeplads eller på forskellige steder i marken for at sikre en tilfredsstillende forebyggelse af forurening af jord og grundvand med vaskevand fra maskiner. Der er særlige regler for vask af sprøjteudstyr. Sanitært spildevand fra driftsbygninger (baderum/wc/håndvask i mandskabsrum) skal ledes til særskilt spildevandsanlæg. Ændringer i eksisterende nedsivningsanlæg eller etablering af ny spildevandsrensning skal forhåndsgodkendes af Skive Kommune

29 3.7 Skadedyrsbekæmpelse VILKÅR 37. Management Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes fri for affald, foderrester, gødning m.v. 38. Fluer Fluebekæmpelse skal ske i overensstemmelse med retningslinjerne fra Institut for plantebeskyttelse og skadedyr. 39. Journal for fluebekæmpelse Der skal føres journal over hvornår, der er foretaget bekæmpelse, og der kan forlanges fremvisning af kvitteringer for køb af skadedyrsbekæmpelsesmidler. Journal og kvitteringer skal gemmes i 5 år. MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING For at minimere gener fra skadedyr som mus og rotter, forsøges der at holde gode rengøringsstandarder. Der udlægges gift og der foretages tilsyn under kommunal ordning med rottefænger, samtidig holdes der katte, der er med til at holde antallet af skadedyr nede. I forhold til fluer er sikres der ligeledes ved rengøring, at antallet af leve- og formeringssteder mindskes, derudover er gardinerne i stalden med til at holde på fluerne, så der er ikke er så stor spredning til gene for beboelsen på ejendommen og ejendommens naboer. I perioder, hvor der er mange fluer, bruges der kemisk bekæmpelse af fluerne. Det vurderes, at skadedyr kan forårsage unødig stor risiko for forurenende driftsuheld og driftsforstyrrelser på grund af beskadiget materiel, for eksempel kortslutning i strømforsyninger, som kan medføre utilsigtede opstarter og afbrydelser af pumper, ventilatorer, foderanlæg og andet. Skive Kommune har vurderet, at opbevaringen af døde dyr ikke giver anledning til tilhold af skadedyr, hvis opbevaringen sker efter reglerne i bek. nr. 558 af 01/ om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr. Da ejendommen ligger tæt på naboer, skal der være særlig opmærksomhed på forebyggelse af fluegener. Hvis der er fokus på forebyggelse og retningslinjerne fra Institut for plantebeskyttelse og skadedyr følges, vurderer Skive Kommune, at væsentlige gener kan undgås. Der er endvidere stillet vilkår om at der føres en journal for fluebekæmpelse, da det giver et øget fokus på at forebygge flueproblemer. Med ovennævnte vilkår vurderer Skive Kommune, at risikoen for tilhold af skadedyr er minimeret

30 3.8 Håndtering af olie, affald, sprøjtemidler og andre kemikalier VILKÅR 40. Opsamling af oliespild Et olieabsorberende materiale skal til enhver tid være let tilgængeligt i umiddelbar nærhed af alle ejendommens oliebeholdere, således at spild omgående og effektivt kan opsamles. 41. Opbevaring af farligt affald Farlige produkter (smøreolie, insektgifte, m.v.) og farligt affald (råvare-, olie- og kemikalieaffald) skal opbevares i beholdere beregnet til formålet og være tydeligt mærkede med angivelse af indhold. Oplagspladsen skal være under tag og uden afløb. Den skal være indrettet således, at lækage eller spild kan opsamles og således, at der ikke er risiko for, at spild kan forurene jord og grundvand. Opsamlingskapaciteten skal svare til volumen på den største beholder. Til opsamling af spild kan f.eks. bruges en spildbakke. Der må ikke være risiko for opsamling af slagregn eller sne. 42. Opbevaring og spild af kemikalier Oplagsplads til kemikalier skal være indrettet således, at lækage eller spild kan opsamles. Opsamlingskapaciteten skal svare til volumen på den største beholder. Til opsamling af spild kan f.eks. bruges en spildbakke, eller ved mindre spild et absorberende materiale, såsom kattegrus, savsmuld eller lignende. Det opsamlede spild betragtes som farligt affald og skal håndteres derefter. 43. Kvitteringer for aflevering af farligt affald Ved aflevering af farligt affald, skal der udfyldes en kvittering med angivelse af art og mængde og denne skal stemples af modtageanlægget. En kopi af kvitteringen kan ses i bilagene til denne godkendelse. MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING Affald der kan sorteres i bliver sorteret og afleveret på genbrugspladsen, det drejer sig om landbrugsplast, plasticdunke og glasaffald, mens jern samles og sælges til skrothandler. Almindeligt affald indgår i den almindelig ordning for affald og afhentes i den almindelige indsamlingsordning. Affaldsmængderne varierer meget fra år til år. Placering af olie og kemikalier fremgår af situationsplanen (se bilag). Kemikalier opbevares i aflåst rum i den gamle bygning tættest på beboelsen. Motorolie og dieseltank er placeret i maskinhuset, hvor det er opbevaret efter reglerne så risiko for påkørsel og spild til jorden mindskes. Døde dyr placeres under kadaverkappe. Placeringen fremgår af situationsplanen (se bilag). Det er vurderet, at håndteringen og opbevaringen af råvarer og affald foregår på en forsvarlig måde på husdyrbruget. Ovennævnte vilkår fastholder dette og medvirker til at mindske risikoen for forurening af jord og grundvand

31 3.9 Driftskontrol VILKÅR 44. Egenkontrol Husdyrbruget skal årligt registrere følgende: Opgørelse over husdyrproduktionen f.eks. i form af ydelseskontrol. Opgørelse over opbevaringskapaciteten for husdyrgødning. Vandforbrug (m 3 ). Elforbrug (kwh). Datoer for kontrol og vedligehold af mælkekølingsanlæg. Kvitteringer for aflevering af affald med modtageanlæggets stempel. Afhentning af døde dyr til destruktionsanstalt. Foderplanerne samt løbende justeringer skal gemmes. Enhver form for driftstop af skraberne skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at robotskraberen er i drift og vedligeholdes. 45. Dokumentation Registreringerne skal opbevares på husdyrbruget i minimum fem år og skal fremvises til tilsynsmyndigheden, såfremt der anmodes herom. MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING Formålet med vilkårene er at kontrollere, at de angivne oplysninger i ansøgningen om godkendelse overholdes. Desuden skal det give bedriftens ejer/ansvarlige et overblik over væsentlige miljøforhold på husdyrbruget. Der er stillet vilkår om egenkontrol og dokumentation under de enkelte delafsnit suppleret med vilkårene i dette afsnit

32 3.10 Renere teknologi og BAT VILKÅR Ingen. MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING Ansøger har lavet følgende beskrivelse af BAT på ejendommen. Forurenende stoffer: Foder Da udvidelsen foregår i eksisterende anlæg er det begrænset hvor mange muligheder, der er for at anvende andre teknologier, end dem, der allerede er anvendt her. Det der allerede fungerer på stedet er: staldsystem m skraber på hhv. spaltegulv og fast. Derudover er gyllebeholderen allerede monteret med fast overdækning i form af teltoverdækning. Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring Der tages analyser af alt grovfoder og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet Vand og energi Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Der er etableret dagslysstyring på belysning i staldene. Udendørs belysning er dagslysstyret eller med bevægelsessensorer Der er etableret varmegenvinding i forbindelse med mælkenedkølingen. Varmen anvendes til at opvarme køernes drikkevand med og til at opvarme stuehuset. Eller til opvarmning af brugsvand i stuehus/driftsbygning Vakuumpumpen til malkeanlægget er frekvensstyret og derved energibesparende. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Opbevaring og behandling af husdyrgødning Den flydende husdyrgødning opbevares i gyllebeholder med fast overdækning, hvorved fordampning halveres i forhold til tanke uden overdækning. Udbringningsteknik Udbringning af husdyrgødning følger de gældende regler, dvs. metoder der er med til at holde tabet af næringsstoffer på et minimalt niveau. Ejendommens årlige forbrug af vand og energi efter udvidelse Ressource Før Efter Vand m m 3 El kwh kwh Fyringsolie - l/år - l/år Dieselolie Ca l/år l/år

33 Det indsatte forbrug er i førsituationen taget fra virksomhedens regnskab og i efter-situationen er det beregnet ud fra referencetal. Beskrivelse og uddybende BAT beskrivelse Ansøgers redegørelse for anvendelsen af bedste tilgængelige teknik indenfor områderne management, foder, staldindretning, forbrug af vand og energi, opbevaring og behandling af husdyrgødning samt udbringning af husdyrgødning fremgår af bilag til godkendelsen. Kvægbrug er ikke beskrevet i BREF (EU-kommissionens referencedokument om BAT), hvorfor BREF for intensiv svin og fjerkræhold ikke kan anvendes direkte i kvægsager. En række af de forhold der nævnes kan dog overføres til kvægbesætninger, herunder forhold vedrørende opbevaring, behandling og udbringning af husdyrgødning, foder, management m.v. Miljøstyrelsen har udarbejdet teknologiblade og en teknologiliste, som beskriver teknologier, der kan reducere emissionen af primært ammoniak. Management Det er BREF indenfor management, at uddanne bedriftens personale, at registrere energi- og ressourceforbrug samt forbrug og anvendelse af handels- og kunstgødning. Endvidere at have procedurer for at sikre ren- og vedligeholdelse af bygninger og inventar, at planlægge gødning af markerne korrekt samt at have nødfremgangsmåde ved evt. uheld. Skive Kommune har vurderet, at ejendommen lever op til BAT med hensyn til management. Fastlagt BAT-niveau i forhold til ammoniakemission fra staldsystemer Ansøgningen indkom ved Skive Kommune første gang d. 11. november Fastlæggelsen af BAT-niveauet er derfor foretaget ud fra Miljøstyrelsens vejledende retningslinjer for BAT, der gælder efter 10. april Skive Kommune har fastlagt BAT-niveauet for ammoniak til 2294,01 kg N/år se skemaet nedenfor. Ansøgningen viser et samlet ammoniaktab på 2141,55 kg N/år, hvorfor BAT-niveauet er overholdt. Malkekøer Malkekøer Staldsystem Alder/vægt Antal dyr/årsdyr Sengestald med spalter (Ringkanal, bagskyl) Sengestald med fast gulv og skrabning Grænseværdi Kg NH3-N Beregnet BAT emission 155 9, ,00 5 7,31 36,55 Malkekøer Dybstrøelse 15 10,04 150,60 Kvier* Sengestald med spalter (Ringkanal, bagskyl) 20-24,3 mdr. Kvier* Sengestald med fast gulv og skrabning Bemærkning 20 6,37 127,40 Grænseværdien er korrigeret i forhold til alder 7-20 mdr ,09 244,53 Grænseværdien er korrigeret i forhold til alder. Der er endvidere korrigeret for at dyrene er

34 Kvier* Sengestald med fast gulv og skrabning 20-24,3 mdr. udegående 5 mdr. om året. 19 2,77 52,54 Grænseværdien er korrigeret i forhold til alder. Der er endvidere korrigeret for at dyrene er udegående 5 mdr. om året. Småkalve Dybstrøelse 0-1 mdr. 9 aflæst 18,44 Der er ikke en vejledende emissionsværdi for kalve på dybstrøelse, så den beregnede værdi er BAT Småkalve Dybstrøelse 1-4 mdr. 27 aflæst 63,38 Der er ikke en vejledende emissionsværdi for kalve på dybstrøelse, så den beregnede værdi er BAT Småkalve Dybstrøelse 4-7 mdr. 27 aflæst 75,47 Der er ikke en vejledende emissionsværdi for kalve på dybstrøelse, så den beregnede værdi er BAT Tyrekalve Dybstrøelse kg 98 aflæst 6,10 Der er ikke en vejledende emissionsværdi for kalve på dybstrøelse, så den beregnede værdi er BAT BAT-niveau 2294,01 Det samlede ammoniaktab fra bedriften er reduceret ved anvendelse af virkemidler som skraber i staldafsnittet Kvægstalde, fast gulv i staldafsnittet Ungdyrstald og overdækning af gyllebeholderen. I BREF nævnes følgende i forhold til staldsystemer: at reducere overfladearealet hvorfra der kan ske ammoniakfordampning, at fjerne gyllen hyppigt fra gyllekanaler, at afkøle gødningsoverfladen samt at bruge overflader der er nemme at rengøre. Skive Kommune har vurderet, at ansøgningen lever op til kravene for anvendelse af bedste tilgængelige staldteknologi. Foder Det er BAT i henhold til BREF, at styre næringsstofindholdet i foderet (Miljøstyrelsen har ikke fastlagt vejledende BAT-standardvilkår med hensyn til fosfor for kvæg). Det skyldes, at foderets indhold af fosfor overstiger koens fysiologiske behov selv om der ikke tilføres mineralsk fosfor til foderet. Det vurderes på baggrund heraf, at BAT med hensyn til fosfor i kvægbesætninger er den gængse sammensætning af foderet repræsenteret ved de normtal Husdyrgodkendelse.dk anvender til beregning af fosforindholdet i foderet. Forbrug af vand og energi

35 Det er BREF, at rengøre med højtryksrensere, at kalibrere drikkevandsinstallationerne, at registrere vandforbrug, at identificere og reparere evt. lækager, at isolere bygninger, at installere energibesparende belysning og at anvende naturlig ventilation i videst mulig omfang. Opbevaring og udbringning af husdyrgødning BREF-dokumentet for intensiv svine- og fjerkræbrug i forhold til opbevaring og udbringning af husdyrgødning er for hovedparten implementeret via husdyrgødningsbekendtgørelsen. Hovedformålet med reguleringen er at reducere udledningen af ammoniak og udvaskning af kvælstof til vandmiljøet. Ifølge BREF er det udover reguleringen i husdyrgødningsbekendtgørelsen, BAT indenfor opbevaring og udbringning, at måle indholdet af næringsstoffer i gødningen, at undgå lugtgener hos naboer ved at sprede gødning i dagtimerne og undgå udspredning i weekenderne, at tage hensyn til vindretningen i forhold til naboerne og i det hele taget at nedbringe ammoniakemissionen fra markerne ved valg af bedst tilgængelige og anvendelige udbringningsteknologi. Gyllebeholderen er etableret med fast overdækning. Det betyder en reduceret ammoniakemission. Konklusion Skive Kommune vurderer, at anvendelsen af BAT på ejendommen er tilfredsstillende, da der jf. ovenstående miljøteknisk beskrivelse gennemføres initiativer omkring de enkelte BATelementer

36 4 AREALGODKENDELSE 4.1 Udbringningsarealer generelt VILKÅR 46. Nabohensyn Mærkedage (konfirmationer, sølvbryllupper o.a.), som bliver meddelt ejer senest 2 uger forinden, skal respekteres. 47. Afsætning af gylle Der skal ved fuld produktion årligt afsættes husdyrgødning svarende til 5600,00 kg N og 833,00 kg P. 48. Dyretryk Der må maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til 2,3 DE/ha i gennemsnit på ejede og forpagtede arealer. MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING Ejede og forpagtede arealer De fleste af arealerne ligger i umiddelbar nærhed af ejendommen, men der er dog en række arealer, der ligger længere væk, dog ligger ingen arealer længere væk end 8 km. Oversigt over bedriftens afsatte og modtagne gødningsmængder til udspredning. Produceret mængde husdyrgødning på ejendommen 321,98 DE Afsat ved afgræsning Afgivet til gylleaftaler (Sejstrupvej 10) 13,14 DE 58,25 DE I alt til udspredning på arealerne (inkl. Afsat ved afgræsning) 263,73 DE Arealerne drives efter reglerne for 2,3 DE/ha. De fleste af arealerne ligger inden for nitratklasse 2 (90,59 ha) og enkelte arealer i nitratklasse 3 (9,62 ha). For at sikre, at der kan anvendes 2,3 DE/ha (DEreel), har ansøger valgt at etablere 11 % ekstra efterafgrøder. Der er udtaget i alt 2,7 ha areal i forbindelse med reglerne om randzoner. Som det fremgår af kompensationskortet er der randzoner på følgende marker: 5-0, 5-1, 6-0, 9-1, 10-0, 15-0, 15-1, 22-0, 22-1, 42-0, 42-1, 50-0, 51-0, 53-0, 54-0, 55-0, 56-0, Såfremt reglerne om randzoner bliver ændret kan disse indgå som udbringningsareal

37 Enkelte dele af marker ligger inden for 200 m til sommerhusområde (markerne: 10-0, 11-1, 12-0, 15-0, 15-1, 22-0 og 22-1) eller område i landzone, der er i lokalplan er udlagt til boligformål (Markerne: 1-0, 1-1, 2-0, 3-0 og 4-0). Det vurderes, at husdyrgødningsbekendtgørelsens regler her i tilstrækkelig grad sikrer, at der tages de nødvendige hensyn til berørte omkringboende og natur og miljø. Der er dog sat vilkår om at tage særligt hensyn til anmeldte mærkedage med det formål her i gennem at anspore til godt naboskab. Generelt skal det bemærkes, at nye udbringningsarealer til Strandetvej 28 (ejet areal, forpagtet areal og/eller overførselsaftale) skal forhåndsanmeldes til Skive Kommune inden ibrugtagning jf. de til enhver tid gældende regler herfor. Aftalearealer Den overskydende husdyrgødning afgives til en gylleaftaler i nærområdet, Jens Kr. Højriis på Sejstrupvej 10, 7840 Højslev.. Disse arealer ligger også i områder, hvor der skal tages hensyn til nitratklasser og/eller afvanding til Skive Fjord og Lovns Bredning. Der skal derfor udarbejdes særskilt arealgodkendelse efter 16 til disse arealer. Disse vil blive indsendt sideløbende med denne ansøgning. Der afsættes 5600,00 kg N og 833,00 kg P i kvæggylle svarende til 58,25 DE/år til Sejstrupvej 10, 7840 Højslev Aftalearealerne kræver en 16 godkendelse, da arealerne afvander til Skive Fjord, Lovns Bredning, Risgårde Bredning, hvor dyretrykket er stigende. Skive Kommune har i forbindelse med godkendelsen på Strandetvej 28 modtaget en ansøgning om 16 godkendelse til Sejstrupvej 10. Godkendelsen må ikke tages i brug, inden 16 godkendelsen er meddelt

38 4.2 Naturbeskyttelse VILKÅR Ingen vilkår MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING 3-arealer og Natura-2000 Mark 5-0 er registreret som 3 beskyttet eng omfattet af Natura Arealet er ikke en del af udpegningsgrundlagt for Natura 2000 udpegningen. Hele marken synes at være omlagt årligt tilbage til 2006 (Luftfoto). Markplanen (09-13) begrunder dette. Tidligere er den sydligste del af marken ikke omlagt med samme interval. Mark 5-1 er omfattet af Natura På baggrund af luftfoto er arealet vurderet anvendt til slet i tørre år. Den anvendte dyrkningspraksis kan også anvendes fremadrettet, men driften af arealet må ikke intensiveres. Mark 6-0 er registreret som 3 beskyttet eng omfattet af Natura På baggrund af luftfoto, er det vurderet at arealet er anvendt til slet. Dette dokumenteres af markplanen (09-13) Det er vurderet at arealet ikke ha været omlagt oftere end hvert 7-10 år. Den anvendte dyrkningspraksis kan også anvendes fremadrettet, men driften af arealet må ikke intensiveres. Mark 9-1 er delvis omfattet af 3 beskyttet eng samt omfattet af Natura På baggrund at luftfoto er arealet vurderet anvendt til slet. Det er vurderet, at arealet ikke har været omlagt oftere end hvert 7-10 år. Den anvendte dyrkningspraksis kan også anvendes fremadrettet, men driften af arealet må ikke intensiveres og det må ikke omlægges oftere end hvert 7-10 år. Mark 8-0 grænser op til 3 beskyttet eng. I den vestlige ende af udbringningsarealet, er der en mindre slugt mod nord. Ud fra højdekurver er det beregnet at der er et fald på 10 % ~ 5,74 grader fra udbringningsarealet ned mod engen. Engarealet vurderes pga. af gamle luftfotos ikke at have været omlagt hver 7-10 år tilbage i tiden. Der er en forholdsvis svag hældning fra udbringningsarealet mod engen og arealet som vil afvande den vej, er forholdsvist lille. På baggrund af ovenstående vurderes det, at udbringning af husdyrgødning på mark 8-0 ikke vil forringe naturværdien af det nærtliggende engstykke. Mark 11-0 og 11-1 Udbringningsarealet har overlap med 3 beskyttet hede. Det vurderes at være en tegnefejl i polygonen

39 Mark 22-0 og 22-1 er delvist registreret som beskyttet eng, den resterende del er besigtiget af NST (overset natur), men det er fundet at den ikke er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Den del der er registreret som eng, har (vurderet udfra luftfoto) ikke været omlagt i så ofte. Det vurderes derfor, at arealet ikke har været dyrket intensivt. Arealet skal derfor tages ud af ansøgningen. Det areal der skal tages ud, er markeret med gult på ovenstående foto. Arealet kan fortsat anvendes til afgræsning. Mark 41-0 Arealet grænser op til et overdrev beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Det konstateres udfra luftfoto og højdekurver, at udbringningsarealet er forholdsvist fladt, og der vurderes ikke at være særlig risiko for overfladeafstrømning til overdrevet. Selve overdrevet vurderes udfra luftfoto til ikke at have været omlagt i perioder på 7-10 år, men anvendt til afgræsning og evt. høslet. På baggrund af ovenstående vurderes det, at udbringning af husdyrgødning på mark 41-0 ikke vil forringe naturværdien af det nærtliggende engstykke. Mark 53-0 hele marken er registreret som 3 beskyttet eng. Ud fra luftfoto vurderes det, at arealet ikke har været omlagt oftere end 7-10 år. Det vurderes at arealet har været brugt til slet og afgræsning. Arealet kan fortsat anvendes til slet og afgræsning, men driften må ikke intensiveres. Mark 55-0 er delvist registreret som 3 beskyttet mose. Ud fra luftfoto vurderes det, at arealet ikke har været omlagt oftere end 7-10 år. Det vurderes at arealet har været brugt til

40 slet og afgræsning. Arealet kan fortsat anvendes til slet og afgræsning, men driften må ikke intensiveres. Mark 56-0 er registreret som 3 beskyttet mose og eng. Ud fra luftfoto vurderes det, at arealet ikke har været omlagt oftere end 7-10 år. Det vurderes at arealet har været brugt til slet og afgræsning. Arealet kan fortsat anvendes til slet og afgræsning, men driften må ikke intensiveres. Mark 57-0 hele marken er registreret som 3 beskyttet eng. Ud fra luftfoto vurderes det, at arealet ikke har været omlagt oftere end 7-10 år. Det vurderes at arealet har været brugt til slet og afgræsning. Arealet kan fortsat anvendes til slet og afgræsning, men driften må ikke intensiveres. Mark 70-0 er besigtiget den 13/9/13 af naturstyrelsen, der har vurderet at arealet ikke er omfattet af 3. Arealerne vurderes ikke som særlige risikoarealer mht. overfladeafstrømning til 3 arealer. Der vurderes ikke ved det ansøgte at ske en øget påvirkning af omkringliggende naturarealer med ammoniak fra udbringning af husdyrgødning. Det vurderes, at reglerne i den gældende lovgivning er tilstrækkelige til at sikre naturarealerne mod tilstandsændringer. Kategori 1 og 2 natur Der er ingen udbringningsarealer, der er omfattet af kategori 1 eller 2 natur. Nærmeste kategori 1 natur ligger ca. 400 meter fra et udbringningsareal. Ammoniakpåvirkningen fra udbringningen af husdyrgødning vurderes ikke at påvirke naturområderne væsentligt. Habitatdirektivets bilag IV arter Arter beskyttet ifølge habitatdirektivets bilag IV må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og deres levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges. Ifølge naturdata er der registreret odder ved Rødding Å i Udover odder er der ifølge Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007, Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, også registreret følgende bilag IV arter i området omkring anlægget og husdyrbrugets udbringningsarealer: Vandflagermus, sydflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, løgfrø, spidssnudet frø, strandtudse, grøn kølleguldsmed. Skive Kommune har pt. ikke kendskab til andre bilag IV arter i området. Det vurderes, at potentielle levesteder eller sporadiske opholdssteder for bilag IV arter ikke påvirkes væsentligt af det ansøgte projekt

41 4.3 Udvaskning af nitrat og fosfor Udvaskning af nitrat og fosfor til overfladevand VILKÅR 49. Efterafgrøder Der skal på bedriftens udbringningsarealer være mindst 11 % ekstra efterafgrøder ud over de til enhver tid gældende generelle krav om efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. Hverken de ekstra efterafgrøder eller efterafgrøder som følge af de generelle krav må erstattes af grønne marker ifølge reglerne om nedsættelse af kravet til efterafgrøder som følge af grønne marker. 50. Kvælstofudledning Der må på ejede og forpagtede udbringningsarealer maksimalt udspredes 20513,10 kg N årligt i form af kvæggylle og 3999,28 kg N årligt i form af dybstrøelse fra kvæg. Endvidere må der afsættes 1234,27 kg N årligt ved græsning. 51. Fosforudledning Der må på ejede og forpagtede udbringningsarealer maksimalt udspredes 3028,85 kg P årligt i form af kvæggylle og 552,34 kg P årligt i form af dybstrøelse fra kvæg. Endvidere må der afsættes 172,61 kg P årligt ved græsning. MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING Hovedparten af de ejede og forpagtede arealer ligger i kystvandsoplandet Hjarbæk Fjord, og afvander via dels Ørslevkloster Sø, Jordbro Å og Ejsbæk til Hjarbæk Fjord. Den resterende del af arealerne ligger i kystvandsoplandet til Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning, og afvander via Højslev-Stårup Enge til Skive Fjord samt direkte til Lovns Bredning. Som beskrevet ovenfor overholder projektet udvaskningskravene af nitrat til overfladevandet med en anvendelse af 11 % ekstra efterafgrøder. Der er ingen af bedriftens arealer, der ligger i områder, der er vurderet som værende fosforfølsomme, og indholdet af fosfor i den udspredte gødning ligger inden for det beregnede tilladte niveau. Derudover er bedriften underlagt kontrol af arealerne i form af jordprøvetagning med jævne mellemrum. En regel som er en forudsætning for at muligheden for at anvende reglerne for 2,3 DE/ha. Herved følges arealernes fosforniveau nøje. Nitrat Beskyttelsen af vandområder mod nitratbelastning i forhold til overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000 områder. For landbrugsarealer, der afvander til sådanne vandområder, stilles krav om et lavere husdyrtryk pr. hektar end de generelle harmoniregler giver mulighed for. Af ansøgningen fremgår det, at der udbringes i alt ca N på ejede og forpagtede arealer. Det fremgår af ansøgningen, at den maksimalt tilladte årlige udvaskning af N til overfladevand er 54,5 kg N/ha, mens den reelle udvaskning i ansøgt drift er på 54,4 kg N/ha. Da den reelle udvaskning er mindre end den maksimalt tilladte årlige udvaskning, overholder ansøgningen det beskyttelsesniveau for nitrat, der er lagt op til i husdyrloven. Som virkemiddel er anvendt 11,00 % ekstra efterafgrøder ud over de pligtige

42 Fosfor Beskyttelsesniveauet i forhold til fosfor omfatter kun arealer i oplande til Natura områder, der er overbelastet med fosfor. Kravet til fosforoverskuddet vil afhænge af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Hvis der efter gennemførelsen af den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring kan dokumenteres fosforbalance for husdyrbruget, stilles der ikke krav med hensyn til fosfor uanset bedriftens fosfortal. Beskyttelsesniveauet i forhold til fosfor er overholdt. Konkret vurdering af udledningen af fosfor og nitrat til overfladevande Inden et projekt kan godkendes skal der ifølge habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1, foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Ved vurderingen af om et projekt kan påvirke et Natura 2000 væsentligt skal der ses på den eventuelle skade projektet kan have på området og dens bevaringsmålsætning, jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2. Hvis skaden vurderes at kunne skade området, kan der ikke meddeles tilladelse til det ansøgte. Hvis vurderingen derimod viser, at projektet ikke kan skade området, kan der meddeles godkendelse til det ansøgte. Husdyrbrugets påvirkninger på overfladevand vurderes indenfor de kystvandsoplande, som Limfjorden er opdelt i, jf. udkast til vandplanerne. Vurderingen foretages i henhold til Miljøstyrelsens vejledning1 1 om vurdering af nitrat og fosfor til overfladevande. Miljøstyrelsens vejledning fastlægger afskæringskriterier for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et husdyrbrug vurderes ikke at medføre skadesvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Principperne for vurdering af nitratens skadevirkning, overføres i Miljøstyrelsens vejledning, til også at gælde ved vurdering af påvirkningen af fosfor til overfladevande. Husdyrbruget og hovedparten af dets arealer ligger i kystvandsoplandet Hjarbæk Fjord, og afvander via dels Ørslevkloster Sø, Jordbro Å og Ejsbæk til Hjarbæk Fjord. Kystvandsoplandet indeholder dele af habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal samt udgør dele af hhv. Fuglebeskyttelsesområderne nr. 14 og 24. Den resterende del af arealerne ligger i kystvandsoplandet til Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning, og afvander via Højslev-Stårup Enge til Skive Fjord samt direkte til Lovns Bredning. Kystvandsoplandet Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning indeholder habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal og hele fuglebeskyttelsesområde nr. 14 ligger inden for kystvandsoplandet Skive Fjord mm. Ved en samlet vurdering af udviklingen i antallet af dyreenheder og andre kilder til nitrat- og fosforbelastning i oplandet samt beregning af kvælstof- og fosforbelastningen fra husdyrbrugets udbringningsarealer kan det jf. Miljøstyrelsens vejledning afvises, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil påvirke eller 1 og

43 skade de habitat- og fuglebeskyttelses-områder, som ligger indenfor kystvandsoplandet væsentligt. Da det på baggrund af vurderinger og beregninger kan afvises, at projektet i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter, vil medføre nogen skadevirkning på nærmeste natura 2000 områder, kan det, grundet fortynding af de udledte næringsstoffer ligeledes afvises, at natura 2000 områder, som ligger længere væk, vil lide nogen skade som følge af det ansøgte projekt. Risikoarealer Udspredningsarealer, der skråner kraftigt ned mod søer og vandløb, udgør særlig risiko for fosforudledning til vandmiljøet via erosion og overfladeafstrømning. Der vurderes ikke at være risikoarealer mht. overfladeafstrømning til vandløb eller 3 arealer Beskyttelsesniveau i forhold til grundvand VILKÅR Ingen. MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING Nitratudvaskningen til grundvand skal vurderes, hvis der ligger udbringningsarealer i Nitratfølsomme områder. Vurderingen af nitratudvaskning til grundvand skal bl.a. baseres på beregning af nitratudvaskningen fra rodzonen i udvaskningsmodellen FarmN. Nitratudvaskningen fra rodzonen beregnes automatisk i IT-ansøgningssystemet på grundlag af de indtastede oplysninger om dyrehold og arealer. Udvaskningen beregnes kun for de udbringningsarealer, hvor hele eller dele af arealet er udpeget som nitratfølsomt område, og ikke for andre arealer. Hvis nitratkoncentrationen i ansøgt drift er større end 50 mg NO3/l, må der ikke være nogen merbelastning i forhold til nudrift på de arealer, der ligger i et nitratfølsomt område. Skive Kommune modtog den 7. juli 2015 en ny kortlægning af et nitratfølsomt indvindingsopland ved Ørslevkloster. Der er derfor lavet en beregning for de arealer, der ligger indenfor det nye nitratfølsomme indvindingsopland. Beregningen viser, at udvaskningen fra de to arealer er 57 mg NO3/l, og at der ikke ske en merbelastning. Skive Kommune finder derfor ikke at der er anledning til at stille skærpede vilkår til nitratudvaskningen til grundvandsmagasinet. Skive Kommune vurderer derfor, at husdyrlovens beskyttelsesniveau er opfyldt

44 5 KONKLUSION Skive Kommune vurderer, o at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbruget og til at modvirke eventuelle skadelige virkninger på miljøet. o at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. o at de kort- og langsigtede miljøpåvirkninger og den samlede miljøpåvirkninger fra husdyrbrugets produktion bliver begrænset til et acceptabelt niveau, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og vilkårene i miljøgodkendelsen overholdes. o at udvidelse af husdyrbrugets produktion overordnet betragtet ikke medfører en øget husdyrproduktion og en øget miljøpåvirkning i kommunen, i det strukturudviklingen går mod færre men større bedrifter. o at produktionen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af: - nabobeboelser - Natura2000-områder og natur i øvrigt - overfladevand - nitratfølsomme indvindingsområder - landskabelige værdier og værdifulde kulturmiljøer Produktionen på Strandetvej 28 vurderes samlet set ikke at give anledning til væsentlige påvirkninger/gener for lokale naturområder og omkringboende, hvis vilkårene i denne godkendelse efterkommes. Udkast til miljøgodkendelsen er gennemgået af I/S Fruergaard og miljøkonsulent Anders Lehnhardt og evt. bemærkninger er afklaret og godkendelsen tilpasset iht. aftale

45 6 GODKENDELSENS GYLDIGHED, KLAGEVEJLEDNING OG UNDERRETNING 6.1 Godkendelsens gyldighed Husdyrbruget må i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 12 ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, der indebærer forøget forurening i forhold til det hermed tilladte, før udvidelsen eller ændringerne er godkendt af Skive Kommune. Hvis husdyrbruget ønskes ændret eller udvidet, skal Skive Kommune have meddelelse, inden ændringen eller udvidelsen foretages. Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. og Miljøbeskyttelsesloven ikke fritager husdyrbruget for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden lovgivning. Skive Kommune skal som tilsynsmyndighed påse, at denne godkendelse og den øvrige miljølovgivning overholdes. Der skal altid være adgang for de personer, der af Skive Kommune er bemyndiget til at føre tilsyn. 6.2 Retsbeskyttelse og revurdering Retsbeskyttelse Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Kommunen kan dog i særlige tilfælde meddele forbud eller påbud før der er forløbet 8 år, jf. 40 stk. 2 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og i medfør af 41 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Tilsynsmyndigheden skal tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud hvis: - der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, - forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, - forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, - væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger for virksomheden, - det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker, der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af regler fastsat i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 7 om risikobetonede processer m.v. - BAT-konklusioner fra EU giver anledning til at ændre vilkårene. Vilkårene for driftskontrol/egenkontrol kan dog til enhver tid ændres for at forbedre husdyrbrugets kontrol med egen forurening eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Revurdering Generelt gør sig gældende, at husdyrbrugets miljøgodkendelse regelmæssigt og mindst hver 10. år skal tages op til revurdering jf. 40 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år

46 6.3 Parter der har fået et resumé af udkast til godkendelsen i høring Alle naboer indenfor konsekvensradius Strandetvej 1, 7840 Højslev Strandetvej 3, 7840 Højslev Strandetvej 4, 7840 Højslev Strandetvej 7, 7840 Højslev Strandetvej 8, 7840 Højslev Strandetvej 9, 7840 Højslev Strandetvej 13, 7840 Højslev Strandetvej 15, 7840 Højslev Strandetvej 16, 7840 Højslev Strandetvej 18, 7840 Højslev Strandetvej 22, 7840 Højslev Strandetvej 26, 7840 Højslev Strandetvej 34, 7840 Højslev Ørslevklostervej 215, 7840 Højslev Ørslevklostervej 227, 7840 Højslev Ørslevklostervej 229, 7840 Højslev Ørslevklostervej 231, 7840 Højslev Ørslevklostervej 233, 7840 Højslev Ørslevklostervej 270, 7840 Højslev Ørslevklostervej 272, 7840 Højslev Ørslevklostervej 274, 7840 Højslev Ørslevklostervej 278, 7840 Højslev I/S Fruergaard, Strandetvej 28, 7840 Højslev Landbo Limfjord, att. Anders Lehnhardt 6.4 Klagevejledning og søgsmål Datoen for annoncering af denne godkendelse fremgår af skemaet på side 2. Godkendelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. Digital klage En eventuel klage skal indgives via Natur- og miljøklagenævnets klageportal, der findes link til klageportalen på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være indsendt via klageportalen senest på den på side 2 under klagefristen udløber anførte dato. Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, hvis vi modtager en klage. Udnyttelse af godkendelsen på trods af klage Husdyrbruget vil kunne udnytte miljøgodkendelsen i den tid Natur- og Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer andet, eller medmindre der er stillet vilkår efter 27 stk. 1 nr. 2, og stk. 2 i husdyrloven om landskabelige forhold. Udnyttelse af godkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i

47 denne godkendelse. Civilt søgsmål Søgsmål kan anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen. 6.5 Underretning om godkendelsen Underretning om godkendelsen er sendt til: Kopi af godkendelsen er sendt til: - Museum Salling - Sundhedsstyrelsen - Danmarks Fiskeriforening - Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - Forbrugerrådet - Danmarks Naturfredningsforening - Lokalafd. Danmarks Naturfredningsforening Skive - Danmarks Sportsfiskerforbund - Friluftsrådet - Dansk Ornitologisk forening - Det Økologiske Råd - Kulturarvsstyrelsen - I/S Fruergaard, Strandetvej 28, 7840 Højslev - Strandetvej 34, 7840 Højslev - Landbo Limfjord, att. Anders Lehnhardt Godkendelsen er udarbejdet af: Skive Kommune Med venlig hilsen Nina Sohn Hansen Biolog

48 Bilag 1. Oversigtskort

49 Bilag 2. Transportveje til udbringningsarealer

50 Bilag 3. Afstand til nabobeboelse og samlet bebyggelse

51 Bilag 4. Afstand til byzone og sommerhusområde

52 Bilag 5 Beskyttet natur - 3 natur og kategori 3 natur

53 Bilag 6 Beskyttet natur Kategori 1 og 2 natur og Natura

54 Bilag 7 Drikkevandsinteresser Figuren stammer fra Redegørelse for Ørslevkloster og Sparkær

55 Bilag 8 Vurdering af nitrat og fosfor til overfladevand Inden et projekt kan godkendes skal der ifølge habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1, foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Ved vurderingen af om et projekt kan påvirke et Natura 2000 væsentligt, skal der ses på den eventuelle negative påvirkning projektet kan have på området og dens bevaringsmålsætning, habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2. Hvis projektet vurderes at kunne skade området, kan der ikke meddeles tilladelse til det ansøgte. Hvis vurderingen derimod viser, at projektet ikke kan skade området, kan der meddeles godkendelse til det ansøgte. Husdyrbrugets påvirkninger på overfladevand vurderes indenfor de kystvandsoplande, som Limfjorden er opdelt i, jf. udkast til vandplanerne. Vurderingen foretages i henhold til Miljøstyrelsens vejledning 2 om vurdering af nitrat og fosfor til overfladevande. Miljøstyrelsens vejledning fastlægger afskæringskriterier for graden af påvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et husdyrbrug vurderes ikke at medføre negativ påvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Principperne for vurdering af nitratens skadevirkning, overføres i Miljøstyrelsens vejledning, til også at gælde ved vurdering af påvirkningen af fosfor til overfladevande. Husdyrbruget og hovedparten af dets arealer ligger i kystvandsoplandet Hjarbæk Fjord, og afvander via dels Ørslevkloster Sø, Jordbro Å og Ejsbæk til Hjarbæk Fjord. Kystvandsoplandet indeholder dele af habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal samt udgør dele af hhv. Fuglebeskyttelsesområderne nr. 14 og 24. Den resterende del af arealerne ligger i kystvandsoplandet til Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning, og afvander via Højslev-Stårup Enge til Skive Fjord samt direkte til Lovns Bredning. Kystvandsoplandet Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning indeholder habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal og hele fuglebeskyttelsesområde nr. 14 ligger inden for kystvandsoplandet Skive Fjord mm.. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal Naturtyper: Vadeflade (1140), Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Strandvold med enårige planter (1210), Strandvold med flerårige planter (1220), Kystklit/klippe (1230), Enårig strandvegetation (1310), Strandeng (1330), Klithede (2140), Søbred med småurter (3130), Knansnålalge-sø (3140), Næringsrig sø (3150), Brunvandet sø (3160), Vandløb (3260), Våd hede (4010), Tør hede (4030), Enekrat (5130), Tørt kalkoverdrev (6120), Kalkoverdrev (6210), Surt overdrev (6230), Tidvis våd eng (6410), Urtebræmme (6430), Nedbrudt højmose 2 og

56 (7120), Hængesæk (7140), Tørvelavning (7150), Kildevæld (7220), Rigkær (7230), Bøg på mor (9110), Bøg på muld (9130), Ege-blandskov (9160), Stilkege-krat (9190), Skovbevokset tørvemose (91D0) og Elle- og askeskov (91E0).)ugt (1160) Arter: Kildevælds-vindelsnegl (1013), Grøn kølleguldsmed (1037), Stor kærguldsmed (1042), Bæklampret (1099), Stavsild (1103), Stor vandsalamander (1166), Damflagermus (1318), Odder (1355), Spættet sæl (1365), Blank seglmos (1393) og Gul stenbræk (1528). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 24 Hjarbæk Fjord Rørdrum (A021), Engsnarre (A122), Sangsvane (A038), Taffeland (A059), Troldand (A061), Hvinand (A067), Blishøne (A125), Klyde (A132) og Hjejle (A140). enårige planter (1210) Beskrivelse af habitatområdet og fuglebeskyttelsesområderne I Vandrammedirektivets basisanalyse del II for Limfjorden er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig af tilførslen af overskud af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den nationale og regionale overvågning viser, at hele Limfjorden er påvirket af for store tilledninger af næringsstoffer fra land. For de centrale dele af Limfjorden drejer det sig især om kvælstof, der er den styrende faktor for algeproduktionen. I inderfjorde og kystnære områder kan fosfor være den styrende faktor for produktionen af planteplankton i en væsentlig del af forårs- og forsommerperioden. Specielt for Hjarbæk Fjord gælder det, at slusen ved Virksund udgør en tærskel, der skaber en stabil lagdeling af vandmasserne (saltspringlag). Det tungere saltvand fra Lovns Bredning strømmer ind i Hjarbæk Fjord og udgør et tungt bundlag, mens lettere ferskvand fra de 4 store vandløbssystemer strømmer ud over det tungere bundvand. I sommerperioder medfører denne lagdeling, at op til 40 % af Hjarbæk Fjord har iltmangel ved bunden, hvilket medfører, at der ikke findes bundfauna eller fisk på dybder over 2,5 m. Hjarbæk Fjord er udpeget som fosforfølsomt vandområde. I de sidste par år har der været tegn på forbedringer af tilstanden i Hjarbæk Fjord, bl.a. findes der nu bundvegetation på store arealer ud til en vanddybde på 1,5 meter. Det kan ikke afvises, at forbedringerne er en følge af den reducerede næringsstofbelastning som har fundet sted gennem de sidste par årtier, men der er en risiko for, at der kan ske tilbagefald, såfremt der er tale om klimarelaterede forhold. De relevante dele af udpegningsgrundlaget for habitatområdet og fuglebeskyttelsesområderne i forhold til projektet vurderes at være følgende arter og naturtyper: Større lavvandede bugter og vige Største delen af de marine områder i habitatområde 30 er udpeget som denne naturtype. Næringsstofbelastning af disse områder udgør en alvorlig trussel. Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord er som resten af Limfjorden påvirket af for store tilførsler af næringsstoffer fra land. Dette resulterer i nedsat sigtedybde, forringede forhold for dybdeudbredelse for Ålegræs, Havgræs, Børstebladet Vandaks og andre arter af bundvegetation, samt hyppige tilfælde af iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes i høj grad af disse forhold (jf. basisanalysen for Limfjorden). Ifølge DMU s faglige rapport nr. 549 er kriterierne for gunstig bevaringsstatus for naturtypen bl.a. at næringssaltniveauet i vandsøjlen skal være stabilt eller faldende, og bør falde mod mere naturlige niveauer, så bentisk vegetation og fauna kan genoprettes. Det er pt. ikke fastlagt, hvilke niveauer eller variationsbredder det er nødvendigt at overholde for, at tilstanden er gunstig. Mudder- og sandflader blottet ved ebbe

57 Naturtypen er af stor betydning som fødeområde for ande- og vadefugle, da fladerne ofte rummer rige samfund af invertebrater. Ifølge DMU s faglige rapport nr. 549 er kriterierne for gunstig bevaringsstatus for naturtypen bl.a. at næringssaltniveauet i vandsøjlen skal være stabilt eller faldende, og bør falde mod mere naturlige niveauer, så bentisk vegetation og fauna kan genoprettes. Det er pt. ikke fastlagt, hvilke niveauer eller variationsbredder det er nødvendigt at overholde for, at tilstanden er gunstig. Spættet sæl Der er ikke lavet en kortlægning af arten. Den største trussel er forstyrrelse af arten på rastepladserne i yngletiden juni/juli. Forstyrrelsernes omfang er ukendt (jf. basisanalysen). Odder Der findes en forholdsvis god bestand af odder i Hjarbæk Fjord og dennes tilløb. Fugle Truslerne for udpegningsgrundlaget i fuglebeskyttelsesområderne er bl.a. eutrofiering af vandarealer, da det forringer bunddækket af bundplanter i områdets vandarealer til ugunst for eksempelvis fouragerende blishøns og sangsvaner, og en forarmet fiske- og bundfauna i Hjarbæk Fjord og dårlig vandudskiftning i fjorden, som forringer forholdene for bl.a. Skalleslugere, Hvinand, Troldand og Taffeland. De forbedringer, der er omtalt ovenfor synes at have medført gunstigere leveforhold og større forekomst af især hvinand. Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 14 Lovns Bredning Sangsvane (A038), Hvinand (A067), Toppet skallesluger (A069) og Stor skallesluger (A070). Vurdering af projektet i kumulation med andre planer og projekter Ifølge Miljøstyrelsens fastlagte afskæringskriterium for påvirkning i kumulation med andre planer og projekter må antal dyreenheder i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, ikke have været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til udvaskning af næringsstoffer, der har givet anledning til en øget udvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette også inddrages i vurderingen. Ved vurderingen af om forudsætningerne for husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer er opfyldt samt hvorvidt et projekt har en væsentlig påvirkning på et Natura-2000 område, skal der ses på udviklingen i antal dyreenheder indenfor et opland. Dette følger også af Miljøstyrelsens vejledning. Der kan være andre opgørelsesmetoder, som kan bruges, når denne vurdering skal foretages, men her mangler de værktøjer og den videnskabelige viden, som skal til, for at kunne konkludere noget ud fra data. Skive Kommune henholder sig derfor til Miljøstyrelsens vejledning, som giver et argumenteret fundament for at vurdere og konkludere ud fra data vedr. det samlede antal dyreenheder. Ifølge de rene CHR data er antallet af dyreenheder i perioden i kystvandsoplandet Hjarbæk Fjord faldet med 2,7 %. Ifølge de rene CHR data er antallet af dyreenheder i perioden i kystvandsoplandet Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning steget med 5,8 %

58 Da dyretrykket er stigende i oplandet til Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning, skal udvaskningen fra husdyrbruget svare til udvaskningen fra et plantebrug. Husdyrbruget har via beregninger i husdyrgodkendelse.dk vist at udvaskningen fra husdyrbruget ikke overstiger udvaskningen fra et plantebrug. Meddelte miljøgodkendelser og tilladelser som endnu ikke er taget i brug, men som stadig kan udnyttes, kan af gode grunde ikke være med i opgørelserne af udviklingen i antallet af dyreenheder. Det samme gælder nedlagte dyrehold, siden status i udviklingen sidst er opgjort. Skive Kommune har endnu ikke det fulde overblik over, hvor mange godkendte dyreenheder i godkendelser og tilladelser, som endnu ikke er udnyttet indenfor de enkelte kystvandsoplande. Det vurderes, at de endnu uudnyttede godkendelser og tilladelser ikke at være af et sådant omfang, at det vil føre til en stigning i antallet af dyreenheder. Eventuelt nedlagte brug siden årsskiftet vil yderligere trække udviklingen i antallet af dyreenheder i nedadgående retning. Skive Kommune har ikke kendskab til, at der siden 2007 skulle være sket en øget belastning med næringsstoffer fra andre kilder i de tre kystvandsoplande. Afskæringskriteriet for projektets påvirkning i kumulation med andre planer og projekter vurderes således at være overholdt. Vurdering af projektets påvirkning i sig selv Limfjorden er opdelt i mere eller mindre adskilte bassiner. I sådanne fjorde vil det jf. DMU s rapport nr. 787 have en negativ effekt på miljøet, hvis næringsstoftilførslerne flyttes indad i fjorden. Det nævnes direkte i rapporten, at man ikke i Limfjorden bør flytte tilførsler fra de ydre dele af fjorden til de sydlige dele af fjorden, herunder Skive Fjord og Lovns Bredning. Vandområderne Hjarbæk Fjord, Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning er alle en del af den indre del af Limfjorden, og Skive Kommune vurderer, bl.a. på baggrund af ovenstående, at de skal betragtes som et forholdsvist lukket bassin. Ifølge Miljøstyrelsens fastlagte afskæringskriterium for påvirkning fra projektet i sig selv, må nitrat- og fosforudvaskningen fra det samlede husdyrbrug ikke overstige 5 % af den samlede udvaskning af hhv. nitrat og fosfor fra det aktuelle opland. Hvis udvaskningen sker til et vandområdet, der er karakteriseret som et lukket bassin må nitrat- og fosforudvaskningen fra det samlede husdyrbrug ikke overstige 1 % af den samlede udvaskning. Nedenstående beregninger er foretaget i henhold til Miljøstyrelsens vejledning. Nitrat til Hjarbæk Fjord Oplandsberegning: Samlet opland Dyrket areal i oplandet (støtteareal 2009) ha ha Reduktionspotentiale for det samlede opland (gennemsnit) % (middel: 88 %)

59 Standartudvaskning, sandjord:85 og lerjord: 46 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrket opland (85 x 0,12*x ) Udvaskning fra udyrket opland, naturbidraget (10 x 0,12* x ) Udvaskning i alt fra oplandet Beregning på det ansøgtes totalbelastning: 85 kg N/ha/år kg N/år kg N/år kg N/år Redutionspotentiale for udbringningsarealerne % (middel: 63 %) Areal til udspredning (ejede-, forpagtede- og aftalearealer) Udvaskning fra rodzonen (fra husdyrgødning) Det ansøgtes samlede bidrag til kystvandet (89,5 x 0,0) x 37 % 89,5 ha 0,0 kg N/ha/år 0,0 kg N/år Ansøgt N-bidrag af samlede N-bidrag til Hjarbæk Fjord 0,0 % * 1 (63/100) = 0,37 Nitrat til Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning Oplandsberegning: Samlet opland Dyrket areal i oplandet (støtteareal 2009) ha ha Reduktionspotentiale for det samlede opland (gennemsnit) % (middel: 88%) Standartudvaskning, sandjord:85 og lerjord: 46 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrket opland (85 x 0,12 *x ) Udvaskning fra udyrket opland, naturbidraget (10 x 0,12* x ) Udvaskning i alt fra oplandet 85 kg N/ha/år kg N/år kg N/år kg N/år Beregning på det ansøgtes totalbelastning: Redutionspotentiale for udbringningsarealerne % (middel: 88 %) Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Udvaskning fra rodzonen (fra husdyrgødning) Det ansøgtes samlede bidrag til kystvandet (25,2 x 0,0) x 12 % 25,2 ha 0,0 kg N/ha/år 0,0 kg N/år Ansøgt N-bidrag af samlede N-bidrag til Skive Fjord 0,0 % * 1 (88/100) = 0,12 Ørslevkloster Sø er en brakvandssø, der kategoriseres som naturtype 1150 (kystlaguner og strandsøer) og en del af Natura 2000 område Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord m.v.. Søen oplevede en voldsom saltholdighedsstigning i 2005 i forbindelse med en privat uddybning af afløbet. Den er således gået fra at være tilnærmelsesvist fersk til at have en saltholdighed på ca

60 Tilførslen af saltvandet fra Hjarbæk Fjord har katastrofal effekt på søens plante- og dyreliv, idet der dannes tungt iltfrit bundvand, der forhindrer, at vandplanter, bunddyr og fisk kan lev her. Den periodiske lagdeling medfører omfattende af fosfor fra bunden. Tilførslen af næringsstoffer fra oplandet er således af underordnet betydning for naturtypens og de tilknyttede arter i udpegningsgrundlagets bevaringsstatus. Ifølge basisanalysen forventes søen da heller ikke at opfylde målsætningen i Nitrat til Ørslevkloster Sø Oplandsberegning: Samlet opland 545 ha Dyrket areal i oplandet (skønnet) 395 ha Reduktionspotentiale for det samlede opland (gennemsnit) % (middel: 63 %) Standartudvaskning, sandjord:85 og lerjord: 46 kg N/ha/år 85 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrket opland (85 x 0,37*x 395) kg N/år Udvaskning fra udyrket opland, naturbidraget (10 x 0,37* x 150) 555 kg N/år Udvaskning i alt fra oplandet kg N/år Beregning på det ansøgtes totalbelastning: Redutionspotentiale for udbringningsarealerne % (middel: 63 %) Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) 30,2 ha Udvaskning fra rodzonen (fra husdyrgødning) 0,0 kg N/ha/år Det ansøgtes samlede bidrag til kystvandet (30,2 x 0,0) x 37 % 0,0 kg N/år Ansøgt N-bidrag af samlede N-bidrag til Ørslevkloster Sø 0,0 % * 1 (63/100) = 0,37 Løkkedyb er en kystlagune- prioriteret habitatnaturtype nr Miljøtilstanden i lagunen styres overvejende af vandskiftet med Lovns Bredning. Vandskiftet er formentlig øget væsentligt i løbet af det sidste årti, hvilket fremgår af luftfotos, der viser udvikling af fire markante op til 28 m brede strømrender i den 200 m brede åbning ind mod Løkkedyb øst for lagunens krumodde. Krumodden er dannet og vokser ved transport af sand og grus langs kysten med retning mod øst p.g.a. den fremherskende vest-nordvestenvind

61 Løkkedyb 1999 Løkkedyb 2014 Luftfotos copyright COWI Vandskiftet i Løkkedyb kan beregnes ud fra vandstandsdata fra DMI s kontinuerte målinger i nærliggende havne og Viborg Kommunes målestation ved Virksunddæmningen. Skive Kommune foretog den 10. august 2015 nøjagtige målinger af tværprofilerne af de 4 strømrender. Den bestemmende dybde for udveksling af vand mellem Løkkedyb og Lovns Bredning er kote -22 cm DVR90. Tidevandets amplitude er ca cm, hvilket betyder, at der er et hurtigt vandskifte i lagunen forårsaget af tidevandet. Kun i ekstremsituationer med varmt vejr og særlige vindforhold kan der opstå bundvendinger, som er sammenfaldende med forekomsten i Lovns Bredning. Betydningen af ferskvandstilførslen med indhold af næringsstoffer vurderes at være af minimal betydning for miljøtilstanden og de udpegede arter og naturtyper. Spættet sæl Der er ikke lavet en kortlægning af arten. Den største trussel er forstyrrelse af arten på rastepladserne i yngletiden juni/juli. Forstyrrelsernes omfang er ukendt (jf. basisanalysen). Odder Der findes en forholdsvis god bestand af odder i Hjarbæk Fjord og dennes tilløb. Fugle Truslerne for udpegningsgrundlaget i fuglebeskyttelsesområderne er bl.a. eutrofiering af vandarealer, da det forringer bunddækket af bundplanter i områdets vandarealer til ugunst for eksempelvis fouragerende blishøns og sangsvaner, og en forarmet fiske- og bundfauna i Hjarbæk Fjord og dårlig vandudskiftning i fjorden, som forringer forholdene for bl.a. Skalleslugere, Hvinand, Troldand og Taffeland. De forbedringer, der er omtalt ovenfor synes at have medført gunstigere leveforhold og større forekomst af især hvinand. Nitrat til Løkkedyb Oplandsberegning: Samlet opland 350 ha Dyrket areal i oplandet (skønnet) 280 ha Reduktionspotentiale for det samlede opland (gennemsnit) 0-50 % (middel: 25 %) Standartudvaskning, sandjord: 85 og lerjord: 46 kg N/ha/år 85 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrket opland (85 x 0,75*x 280) kg N/år