»G0R DIG REDE, BLIV L YS~ Om Pelle Gudmundsen-Holmgreens julemusik. Carsten E. Hatting

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "»G0R DIG REDE, BLIV L YS~ Om Pelle Gudmundsen-Holmgreens julemusik. Carsten E. Hatting"

Transkript

1 81»G0R DG REDE, BLV L YS Om Pelle Gudmundsen-Holmgreens julemusik til Jægersborg kirke Carsten E. Hatting Midt i forrige århundrede blev det skik at holde gudstjeneste juleaften som en slags indledning til julefesten, og disse gudstjenester har siden udviklet sig til noget af det ejendommeligste inden for den danske folkekirkes liturgiske praksis. Juleaftensgudstjenesten har aldrig været forordnet, og den har ikke sine egne tekster, men den har - sikkert overalt - vundet større tilslutning fra menighedens medlemmer end nogen anden gudstjeneste året igennem. Den har næppe fra begyndelsen haft samme karakter, som den har nu til dags, hvor verdslige skikke - stærkt opmuntret af stormagasinernes og den øvrige forretningsverdens hektiske aktivitet - helt dominerer højtiden. Alligevel synes netop juleaftens gudstjeneste for mange mennesker at repræsentere en forbindelse til, om ikke ligefrem kristendommen, så dog en slags kirkelig tradition, hvor stærkt denne forbindelse end er assimileret i den verdslige festivitas og sentimentaliseret hen mod grænsen til det hysteriske. 1 Måske fordi et selvstændigt tekstgrundlag ikke fandtes - dog har juleevangeliet næppe nogensinde manglet, det blev»taget på forskud«- har det musikalske element været betydeligt. Der er blevet sunget julesalmer med tekster og melodier fra det 19. århundrede, som intet teologisk eller musikalsk nybrud har kunnet antaste, og der har været behov for endnu mere musik. P E Hartmanns juleliturgi, skrevet til Københavns domkirke i 1853,2 blev taget op i mange andre kirker og anvendes rundt omkring endnu, og talrige andre juleliturgier og kantatelignende kompositioner har fundet plads i disse gudstjenester. 3 Det er imidlertid tydeligt, at vægten af traditionerne fra det 19. århundrede er så stærk, at det er vanskeligt at applikere såvel nyere som ældre musik på en sammenhæng, hvis tyngdepunkt netop synes at ligge i den romantiske tradition, og når der i det følgende skal berettes om et forsøg på at overvinde denne vanskelighed, er det ikke til at undgå, at det samtidig bliver en dokumentation af modstandens styrke. 6 Musik & forskning

2 82 foråret 1976 enedes præster og organist ved Jægersborg kirke om at henvende sig til Pelle Gudmundsen-Holmgreen for i samarbejde med ham at forberede en juleaftensgudstjeneste, i hvilken alle led, tekstlige såvel som musikalske, var afstemt efter hinanden, så at forløbet kunne opfattes som en nøje overvejet helhed. Planen skulle i øvrigt udarbejdes under hensyn til kirkens størrelse, dens interiør og omfanget af de musikalske ressourcer. Komponisten viste sig at være interesseret, og menighedsrådet stillede sig positivt over for forehavendet, som blev drøftet i rådets møde d. 29. marts Jægersborg kirke, som er bygget i 1941 i ret traditionel stil, fik ved en ombygning af interiøret i 1966 en helt anden karakter end den oprindelige. Det mørktbejdsede møblement og træværk blev afsyret, og alterpartiet blev helt ombygget efter arkitekterne nger og Johs. Exners tegninger. Rummets belysning blev sænket, og over alteret ophængte s en lyskomposition af Mogens Jørgensen, der sammen med Gudrun Steenberg også gjorde prædikestol og udstyret på og omkring alteret til stærke farvekoncentrationer i det ellers ganske lyse rum. Den samlede virkning af ombygningen blev en understregning af lyset og dets spil i rummet. Lyset, der skinner i mørket er samtidig et symbol, der - fra Johannesevangeliets indledning og med analogi i vintersolhvervet - er gået ind i mange af juletidens tekster (»Nu tændtes lys i skyggers land«,»himlens lys kom i dig til jord«), og det forekom som en nærliggende tanke at anvende dette motiv som samlende ide til juleaftensgudstjenesten. fællesskab lagde de involverede derefter følgende plan for forløbet: ntroitus (kor og orgel) Og Gud sagde:»der blive lys!«og der blev lys. Og Gud så, at lyset var godt, og Gud satte skel mellem lyset og mørket, og Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Og det blev aften, og det blev morgen, første dag. (Gen. 1,3-5) Fællessalme Læsning fra alteret Den danske salmebog (DDS) nr. 76: Det kimer nu til julefest. Thi et barn er født os, en søn er os givet, på hans skulder skal herredømmet hvile og hans navn skal være: Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste. Stort bliver herredømmet, endeløs freden over Davids trone og over hans rige, at det må grundes og fæstnes ved ret og retfærd fra nu afogtilevigtid. (Esajas9,6-7)

3 83 Kor og orgel Læsning fra alteret Kor og orgel Fællessalme Gør dig rede, bliv lys, thi dit lys er kommet. Herrens herlighed er oprundet over dig. Thi se, mørke skjuler jorden og dunkelhed folkene, men over dig skal Herren oprinde, over dig skal hans herlighed ses. Til dit lys skal folkene vandre og konger til dit strålende skær. (Esajas 60,1-3) Juleevangeliet (Luk. 2,1-14) Ej mer skal solen være dit lys eller månen skinne for dig: Herren skal være dit lys for evigt, din Gud skal være din herlighed. Din sol skal ej mer gå ned, din måne skal ej tage af; thi Herren skal være dit lys for evigt, dine sørgedage har ende. (Esajas 60, 19-20) DDS 89: Lovet være du, Jesus Krist! Prædiken Kor og orgel Fællessalme Læsning fra alteret Fællessalme Kor og orgel begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Dette var i begyndelsen hos Gud. Alt er blevet til ved det, og uden det blev intet til af det, som er. det var liv, og livet var menneskenes lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Johannes 1, 1-5) DDS 85: Et barn er født i Bethlehem. Kollekt og velsignelse. DDS 88: Glæden hun er født i dag. Og der skal ingen nat være mere, og de trænger ikke til lys fra lampe eller lys fra sol, thi Gud Herren skal lyse over dem; og de skal være konger i evighedernes evigheder. (Johs. Åb. 22, 5) De udvalgte tekster kom således til at spænde fra det gamle testamentes første og til det ny testamentes sidste skrift. Komponisten fik nu til opgave at komponere de fem satser, der i planen er opført under»kor og orgel«med henblik på udførelse af fem solostemmer (SATTB) akkompagneret fra 6'

4 84 kirkens orgel (Marcussen, 1944) på 25 stemmer, fordelt mellem tre værker og pedal. Partituret forelå i midten af november, og komponisten deltog i såvel prøvearbejdet som de to første opførelser juleaften 1976 kl. 15 og loyalitet mod intentionen om at skabe en liturgisk helhed og ud fra et ønske om at undgå for stærke musikalske kontraster, hentede komponisten de indledende impulser fra salmemelodierne. Såvel i valget af overvejende diatoniske melodiforløb som i udvælgelsen af melodiske motiver, har de fire melodier i gudstjenesten tjent som hans modeller. Således er førstesatsens begyndelse, et orgelforspil, bygget op af pentatone melodier, som er hentet fra»glæden hun er født i dag«: g g a h c a g / a g e fis g g. Stemmerne har alle samme melodi, men i forskellige nodeværdier, bortset fra den dybeste, som danner et orgelpunkt. Overstemmen har ottendedele, og de to mellemstemmer, hvis bevægelser er langsommere, er formet sådan, at nye toner træder ind, når de kan danne oktav med overstemmens toner. Man kan kalde teknikken en studie i skjulte og åbne oktavparalleller eller tænke på dens slægtsskab med mensurationskanonteknikken hos fransk-flamske komponister fra det 15. århundrede, men virkningen, som er tilsigtet, er en harmonik med blide dissonanser samt en klar tonalitet:

5 O PP. S n A 10!j.. l\!.,17 ' l ' T -- '. />i - ve ly' '---- ri... l- 1; l, C G.:..l f G.'. i,e 1y;';- Jr p,r ; - ve YJ r <> ",.,..., -- - l ' G--' SQ' :,.. '-", nl - ø - -

6 86 Nodeeksempeli Korsatsen er rent akkordisk, stemmernes melodier har samme konturer som akkompagnementets, der gentager forspillet. denne bevægelsernes stadige venden tilbage i sig selv genkendes et for komponisten typisk princip, det statiske, som er fremhævet af Nils Schiørring, 4 og som Pelle Gudmundsen-Holmgreen også selv nævner i en præsentation af sit værk: 5 Statisk musik ligger fast - i hvert fald i visse henseender. Da musik dårligt kan tænkes helt uden bevægelse, kan det f.eks. betyde rotation på stedet i modsætning til en retningsbestemt bevægelse (opad, nedad, hen til). Variation snarere end udvikling. Dette er nye og spændende tanker for os, og vi hjælpes på vej af folkemusikken fra nære og fjerne steder... Og fra fjerne tider, nemlig middelalderen. Anden sats indledes med orgelpræludiet fra første sats, men i svagere registrering. Det melodiske materiale er i øvrigt til dels det samme, suppleret med et nyt citat, nemlig fra begyndelsen af»et barn er født i Bethlehem«, men anvendelsen af vokalstemmerne afviger klart fra det, der hørtes i begyndelsessatsen. For det første er vokalstemmerne nu rytmisk frigjort fra hinanden, så at satsen bliver polyfon (komponisten betegner selv satsen som heterofon).6 For det andet afviger stemmerne et par steder markant fra det pentatone - især bemærkes et es i førstetenoren, hvor ordet»mørke«synges. Den rytmisk komplicerede sopranstemme over de roligere ledsagestemmer og orgelakkompagnementets klangvirkning (fagot 16' i pedalet, bløde 8'- og 4'-stemmer i basleje i manual) kan fremkalde associationer til franske chansons fra det 14. århundrede:

7 87 s A -13- ][ m.f., r-::. r-1,--. T Go.,r øl;, red.t, >liv 1'$, /1,; C; ly5 U ko""... t!i "f' r' J.,"-, ly. l.,c 'a - b..-.j,- -- C;'r''---- å; '- e - ot b.liv " ' _ =:- '-- ' s A 11 _ , -=.! _ r---, r-": o 0(." - tt1 "ø( R- _e, h><. or D is 'Ao/ Htr,.!.", Gp "'i"'''4!) "'41',::---0 t lys - l/,"*' kr, ly.' - r 1-0:" o.. - -,--- > ---> - ",t Ht,r - '

8 88 Nodeeksempel2 Satsen forbereder oplæsningen af juleevangeliet, og umiddelbart herefter følger tredie sats, som Pelle Gudmundsen-Holmgreen har givet en lysere karakter gennem betoningen af durtertsen. Denne tone, h, optræder her for første gang og bevirker, at det indtil nu dominerende pentatone præg afløses af et klart diatonisk. Orgelsatsen består af en slags ostinato, idet en figureret G durakkord veksler med en analogt figureret C durakkord med stor septim. Tonen h holdes således stadigt fast, og på denne tone begynder også korsatsen, idet sopran og den dybe tenorstemme sætter ind med en melodi, hvis konturer er overtaget fra»det kimer nu til julefest«. Selv sekstspringet fra salmemelodiens sidste linie har kunnet indarbejdes. Som teksten er bygget op i to parallelle vers, kulminerer denne sats musikalsk i to klare kadencer.

9 89 j::: 12 - '7{. s T2 øi. l, j _6..!-, p - a: t] "'er SR.t S> - GJ "lu sw Jo = ij -r-d.a 4 '-' 1 --= S.ti 1 r 1. 2 B, -1(" Vdl, b] '>(r sk" ;6 J l -!t-.. Vdø -- ew- =\ r ly l.r...,.",,,, "J Vd. - r dli so- t' Vd. - r(' -'jf, rt dj lys ".--. F=F=i=, q J - rla..fj.:sr'"" ,,/ '- J'-"

10 90 Nodeeksempel 3 Efter prædikenen følger den sats, der har tekst fra Johannes-prologen, og det er tydeligt, at komponisten har ønsket at være meget tilbageholdende over for denne tekst. Musikaliseringen må ikke trænge sig på. Derfor er koret delt op i tre syngende overstemmer, der dog nærmest reciterer teksten, og to talende understemmer. Da de syngendes og de talendes tempo aldrig kan komme til at stemme helt overens, kommer den samlede virkning til at minde mere om et talekor med en slags musikalsk ekko end om en sunget sats. Dog er klangen i høj grad bestemt gennem overstemmernes fastlagte tonehøjder. Orgelledsagelsen består i, at et diatonisk duster langsomt bygges op (på orglets svageste stemme), indtil det til slut er nået op på at omfatte to oktaver:

11 s A,1 J = Jl? ll (f; l FP be- yno(t'u" vo.r Oo.,, G"o- l, Fe p/:- q y."ftl se.. v,r Or( 91 O,.od va,. ho o, Orøltt r..,. Ol Jg..., J.PP l k- '!y."o S... V'" Od, o 0.011:1 Var O, n { -119." P ("'1') P' bø. "'! "'F (p) J vo... --T---t DtH/: ', ----=---- -t --: s (,,"... Alt (r pltvd,1;-;1 wgt J..ti,., l v"" ote l:>lv T Gvol.. llt- tr JJ Gud... Alt-!r ;olevtt til Vl.( tat1, p/evtt lil V:1.. M, o VDlCh ott- bltv vt" Dd bltv 1/- l. J--::::=-j h -1--= ---.J :::::J. 't l -==:...- 1, L

12 92 Nodeeksempel4 Sidste sats er samtidig et postludium. gen udnyttes her den polymetriske effekt i den trestemmige orgelsats. Pedalstemmens lange toner vender tilbage efter en periode på seks takter. Mellemstemmen, der begynder samtidigt, har et ostinato på to takter - en pentaton vending, som er»brudt«af tonen h, der tydeligt har bevaret den lysende durterts' karakter - og overstemmen, der sætter ind i 4. takt, genoptager præludiets melodi, som er 13 takter lang. Da overstemmens melodi bringes tre gange uden mellemliggende pauser, kommer den til hver gang at kombinere sig med understemmerne på en ny måde. Altså igen: det statiske princip. Over denne ret kraftigt registrerede orgelsats synger koret unisont eller i oktaver, bortset fra de sidste takter, hvor stemmerne deler sig i to. Virkningen er festligt apoteotisk:

13 l" l'.- "'e - = = -- rg -= == --;-. - =======, e ( J... o - T 1'f - :..,. -, -+ T l' -r

14 - _.- 94 ()G-li) '"f '% -; -'T-- f,/,, J J ",'Y:Qe.y/... "'c r li - vi') - h"\-,,, 1/ ' -;;r-'. J., -f- t f f. -- ::.,,... + i' :;_-&. ikf -=;..., 1 1,.::::r=<f.. "... l' )1 ; -----= l., ) =tt=--:\:,.cct ':... - d ';- =il: ; --,,--.lt E:E '--" A J ---J. Ml. "....,-- " _0.. $ r- -& '!!: -- o = f tjov, /9 '1C

15 NodeeksempelS Menigheden var blevet forberedt på den nye juleaftensliturgi gennem en lille foromtale i kirkebladets decembernummer, og menighedsrådet var blevet indbudt til at overvære generalprøven før jul. Samtidig orienteredes menigheden skriftligt og mundtligt om en kirkedag, et fællesarrangement for fire sogne, der skulle finde sted i januar 1977 og handle om»grænseoverskridelse«. Her skulle Pelle Gudmundsen-Holmgreen holde foredrag om sit arbejde som komponist (ikke bare om julemusikken). Der var således lagt op til, at menigheden skulle assisteres i receptionen af den nye musik, i det omfang det måtte være ønsket. Alligevel var reaktionerne efter opførelserne i 1976 forsigtige, spændende fra de behersket positive til de mere neutrale (»man må høre det flere gange«). Helt negative reaktioner kom ikke øjeblikkeligt frem, men nogle må have holdt sig tilbage, for på menighedsrådsmødet d. 14. februar 1977 var»sagen«sat på dagsordenen: (Et medlem) gav udtryk for misfornøjelse med musikken til gudstjenesterne juleaften (Et andet medlem) ville ikke udtale sig om musikkens kvalitet, men syntes ikke det var rimeligt at bringe så avanceret musik en sådan aften, hvor man jo vidste, at der ville være mange mennesker i kirke, mennesker som man ellers ikke så. (To andre medlemmer) gav udtryk for samme synspunkter. Formanden foreslog, at man gav den en chance endnu, således at den blev brugt også denne jul. Sognepræsten gjorde rådets medlemmer opmærksom på, at det alene var præsterne, der kunne træffe afgørelser vedr. gudstjenesternes form. Resultatet af debatten blev, at liturgien benyttes julen Da julen 1977 nærmede sig, blev det besluttet at anvende satserne og V som motetter til de fire adventssøndages højmesser. Dels passede teksterne rimeligt til disse gudstjenester, og dels opnåede man virkningen af juleaftensgudstjenesten som et (musikalsk) højdepunkt, der var forberedt adventstiden igennem. Også i liturgisk henseende var dette en rigtig tanke. Endelig ville menigheden få lejlighed til at høre musikken flere gange. Opførelserne i adventstiden forløb efter komponistens og de udførendes egen bedømmelse udmærket. årets løb havde Helsingør stift udsendt en årbog, hvori Pelle Gudmundsen-Holmgreen dels resumerede sit foredrag fra kirkedagen i januar og dels kommenterede julemusikken mere udførligt, end det tidligere offentligt var sket, og i begyndelsen af december 1977 gentog han ved et aftenmøde i Jægersborg sognegård foredraget om sin kompositionsvirksomhed. Der havde således været en hel del muligheder for at rykke nærmere på Pelle Gudmundsen-Holmgreens musik forud for julen Men gentagelsen blev en katastrofe. En epidemi havde angrebet korets sangere, og flere af dem var ude af stand til at gøre fyldest på sædvanlig vis. Komponisten, som denne gang havde ønsket at sidde nede i forsamlingenog ikke stå på orgel pulpituret - modtog stærke indtryk af negative reaktio- 95

16 96 ner. Ved den umiddelbart følgende gudstjeneste udgik satserne og V, og de øvrige måtte lide under en højst ufuldkommen udførelse. Om det reelt skyldtes den uheldige opførelse, eller om opførelsens forløb blot havde brudt komponistens og de medvirkendes og øvrige initiativtageres modstandskraft, kan foreløbig stå hen, men det var klart, at denne juleliturgi herefter ikke længere stod særlig stærkt i menigheden. Resten er kort fortalt. På et møde i menighedsrådet d. 12. september var musikken atter til drøftelse, denne gang på formandens initiativ: (Han) ønskede en drøftelse vedrørende juleaftensmusikken, om den fortsat skulle benyttes i den nuværende udførelse. Det blev besluttet at sætte dette spørgsmål på dagsordenen ved mødet d. 23. oktober, og forinden da ville præsterne, organisten og komponisten have drøftet sagen. Det skal bemærkes, at menighedsrådet havde skiftet sammensætning og formand efter valget i november 1977, samt at organisten ikke deltog i det netop refererede møde. Det fremgår ikke af referatet, hvad der præcist lå bag opfordringen til at drøfte»sagen«med komponisten, inden rådet næste gang skulle mødes. Den kom nu først for på et møde d. 16. november 1978: Præsterne, organisten og komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgreen havde på et møde drøftet, om man fortsat skulle anvende den julemusik, som er blevet benyttet ved juleaftensgudstjenesteme i 1976 og Man besluttede at vende tilbage til den mere traditionelle juleaftensmusik, men kunne tænke sig at lade værket opføre ved en koncert i foråret 1979 og evt. udvide koret ved den lejlighed... Tanken om en koncertopførelse stammede egentlig ikke fra menighedsrådet, men har tydeligt nok fremkaldt tilfredshed blandt medlemmerne. virkeligheden imødekom den et ønske fra komponisten om at høre værket med en stærkere besætning af vokalstemmerne, dels for at undgå en situation som ved den sidste opførelse, og dels fordi en sådan besætning kunne tænkes at gavne balancen mellem kor og orgel såvel som mellem korets stemmer indbyrdes. På den anden side kan man næppe tvivle på, at menighedsrådets medlemmer hellere så musikken placeret i et koncertprogram end i juleaftensliturgien, selvom det samtidig betød nye udgifter i forbindelse med et koncertarrangement. Tritonus-koret og dets dirigent John Høybye påtog sig at indstudere værket og opføre det ved en koncert senere på året. kirkebladets oktobernummer kunne man derfor skrive: Søndag den 28. oktober får kirken besøg af kammerkoret Tritonus og dets dirigent John Høybye, der bl.a. synger Pelle Gudmundsen-Holmgreens julemusik til Jægersborg kirke. Denne ju1eliturgi blev benyttet ved juleaftensgudstjenesterne i 1976 og 1977, men bliver

17 97 ved koncerten for første gang opført med lidt større korisk besætning. kirken synger koret desuden værker af Egil Hovland og John Høybye. Anden afdeling af koncerten, som har verdsligt program, finder efter en kort pause sted i sognegården. Koncerten samlede 52 tilhørere, hvoriblandt befandt sig kirkens præster samt menighedsrådsformanden og endnu et par medlemmer af rådet. Besøgstallet må betegnes som højt - gennemsnittet for koncerterne ligger ikke meget over 20 - og opførelsen forløb, så at komponist, præster, organist, og hvem der ellers havde mulighed for at sammenligne, under samtalerne i pausen mellem koncertens to afdelinger var enige om at fremhæve den over for de tidligere. Der faldt mange rosende ord om musikken, dog vovede ingen at foreslå den genindført i den liturgiske sammenhæng. For fuldstændighedens skyld skal det tilføjes, at koncertopførelsen blev optaget af Gunner Møller Pedersen og videregivet til Danmarks Radio. Den blev bragt i udsendelsen Koncertrevy den 25. december 1979 kl , introduceret af Knud Ketting. Endnu et år senere, i efteråret 1980, er partituret blevet udgivet på Edition Wilhelm Hansen, København, i serien Folke- og Skolemusik, hefte XXV/2. Værket har ved denne lejlighed fået titlen»lys«. Man må efter det beskrevne begivenhedsforløb stille nogle spørgsmål. Var musikken uegnet til sit formål, sådan at forstå: var der uoverensstemmelse mellem det»budskab«, som musikken, således som den er, formidler, og den liturgiske sammenhæng, som den var bestemt til at indgå i? Med andre ord: var musikken»dårlig«? Eller faldt den på grund af udførelsen, som jo i hvert fald i anden omgang var særdeles uheldig? Var der andre årsager til, at denne udpræget funktionelt konciperede liturgiske musik blev fordrevet fra den plads, den var skabt til, og over i en anden sammenhæng, hvori den måtte indgå med ny funktion? Det kan hævdes, at den, der skriver disse linier, har været for involveret i begivenhederne til at kunne besvare det første spørgsmål. Mit votum skal dog ikke mangle: jeg erindrer ikke nogensinde at have overværet/medvirket i en juleaftensgudstjeneste med så stærkt sammenhørende elementer og med en sådan konsekvens i det tekstlige og musikalske forløb som her. Forbindelsen mellem salmemelodierne og de nykomponerede led er beskrevet ovenfor. Den fremstod ikke for nogen, som om salmemelodierne blev citeret i korsatserne, men der skabtes gennem anvendelsen af deres melos en klart opfattelig samhørighed mellem de musikalske led. På samme måde trådte musikken ind under teksternes meddelelser snarere gennem sin retoriske holdning, sin»stemmeføring«, så at sige, end gennem håndgribelige effekter. Det var en ubestrideligt ny musik og samtidig en musik, der ganske udfyldte sin funktion som kirkemusik i den forstand, som Thomas Laub har 7 Musik & forskning

18 98 betegnet som en Ordets tjeneste. Man kan i denne sammenhæng ikke forbigå det spørgsmål, som Poul Nielsen rejste i et foredrag på Dansk Kirkesangs sommermøde i Kan sand moderne musik - eller som han med et Adorno'sk udtryk præciserede det: autentisk musik - forenes med en kirkelig funktion. Hans svar var dengang et klart nej. Den nye musiks udsagnskraft beror alene på den dialektiske spænding mellem det etablerede og det uventede. Jo kraftigere denne spænding er, jo mere autentisk er musikken. Dette krav lod sig for Poul Nielsen ikke forlige med det Laub'ske krav om tilbageholdenhed over for noget i forhold til musikken ydre. Den nye musik måtte ville sig selv, alene i forhold til sig selv. En tjenestefunktion som den, kirkemusikken må være undergivet - og dette accepterede også Poul Nielsen - vil kvæle dens udsagnskraft. en efterskrift fra måtte han dog tage et lille forbehold. Måske kunne det alligevel i en fremtid tænkes, at kravet om kunstværkets ubetingede æstetiske autonomi ville være så meget svækket, at musikken ville vise sig i stand til at engagere sig ud over sig selv, af hvilken art engagementet så end måtte være. Den udvikling, som havde medført, at Poul Nielsen måtte tage dette forbehold, kan til en vis grad følges i Dansk Musiktidsskrift fra disse år, da Poul Nielsen var dets redaktør, men skal ikke særligt omtales her. Andre fornemmede som han, at der i slutningen af 6O'erne tegnede sig en ny æstetisk horisont, og de følgende sætninger, som er plukket ud af et interview med Pelle Gudmundsen-Holmgreen fra 1978, illustrerer det også,9 Det, at man bliver betaget af musik for dens artistiske dybde, kan man vel dårligt kalde negativt? Dog, der opstår en fare, når beundringen for»det musikalske«bliver så omfattende, at man glemmer meningen. For en sådan tolerance er livsfarlig for oplevelsen af egen identitet og evnen til at vælge og handle... Og jeg tror, mange har det sådan her i 70' erne. 6O'erne brød modernismen igennem, man valgte den, og kørte ud ad tangenten. Nu er en række gamle tabuer blevet pillet ned: R. Strauss, Mahler, Wagner, 12-tone-serialismekoryfæerne Schonberg, Berg, Webern, Stockhausen, Boulez er stadig højt værdsat, barokken og klassikken uantastet,»tidlig«musik er virkelig dukket ud af mørket og viser sig at være uhyre tiltalende, og det gør også jazz, indisk kunstmusik, japansk Gagaku, tibetansk klostermusik, balinesisk gamelan, pygmæmusik, perlefiskersang fra den persiske golf og sardinsk mandskor osv. osv. i en frygtelig mængde, hvortil med et brag slutter sig de konkretistiske og pop-art inspirerede ting fra sidste halvdel af 6O'erne... For mig at se byder disse 70'ere på opløftende perspektiver midt i mulighederne for fuldstændig forvirring. Og det skyldes bl.a., at adskillige komponister har fundet deres sprog, - gennemartikuleret og smukt. Det er forbavsende, men et faktum... For mit eget vedkommende prøver jeg at være tro over for tendenser, der findes i værker som»mester Jakob«(1964),»Udstillingsbilleder«(1968),»Tricolore V«(1969), og samtidig gøre musikken mildere, mere spillende ved at tilføre den de gamle melodier og rytmer. Næsten som en udløber af Poul Nielsens overvejelser kunne det lyde, da Pelle Gudmundsen-Holmgreen foran denne konkrete opgave stillede sig

19 spørgsmålet:»hvordan kan en komponist skrive, så han selv synes, det er fuldgyldigt og samtidig ikke kommer for meget på tværs af menighedens forventninger?«de ovenfor citerede udtalelser kan måske bidrage til at forklare, hvorfor han måtte komme til et andet svar end Poul Nielsens afvisning, men det faktum, at han leverede et partitur som svar på opfordringen, er i sig selvet bevis på, at han i hvert fald gjorde det. Og hvis»menighedens forventninger«kan fortolkes som det, menigheden i den givne situation, forstået som den aktuelle liturgiske sammenhæng, burde forventes at }>forvente«er også denne betingelse opfyldt. Men altså alligevel ikke til menighedens tilfredshed. Hvilken rolle spillede den ulykkelige opførelsessituation i 1977? Næppe den afgørende. Som det kan ses, var negative reaktioner allerede tidligere begyndt at gøre sig gældende. Dertil kommer, at menighedsrådets medlemmer, som er flittige kirkegængere, kunne have erindret sig opførelserne i adventstiden, som var langt mere dækkende. Medlemmerne ville alle have kunnet indse det uretfærdige i at dømme en komponists produkt på grund af nogle sangeres sygdom. Hvis omstændighederne ved denne opførelse havde en særlig og irrationel effekt, skal den snarere søges i de udøvendes og komponistens personlige erfaringer ved denne lejlighed. Der indfandt sig en fornemmelse af, at når opførelsen forsvarede værket så dårligt, ville det næppe nytte med flere ord. Skal andre forklaringer søges - og det er nødvendigt, hvis man ikke vil standse ved en anklage mod enten komponisten, de udførende eller menigheden - må man søge nærmere ind i, hvad der konstituerer specielt juleaftensgudstjenestens særlige karakter, hvilket i højere grad må forekomme at være en religionssociologisk og måske tillige en teologisk opgave. Det forholder sig vel sådan - jvf. indledningen og note 1-at menigheden ved netop juleaftensgudstjenesten forventer andet, end hvad de gammel- og nytestamentlige tekster, der er knyttet til juletiden, rummer af indhold. Og dette }}andet«, som altså ikke her skal søges nærmere bestemt, var tilsyneladende ikke efter menighedens opfattelse i tilstrækkelig grad til stede i Pelle Gudmundsen-Holmgreens musik. Men man kan tillige hæfte sig ved den almindelige enighed om at henvise værket til opførelse ved en kirkekoncert og derfor spørge, hvorfor musikken skulle blive mere appetitlig i koncertsammenhængen, end den viste sig at være i gudstjenesten. Og denne omstændighed må nok interessere musikfolket. Rammerne for, hvad der kan indgå i et koncertprogram er altså videre end rammerne for den liturgiske musik, selv når det ikke drejer sig om noget så ømfindtligt som spørgsmålet om }}rigtige«eller }}forkerte«melodier til menighedssangen. Der kan måske ligge noget opmuntrende i, at musikken ikke blot er blevet accepteret med ligegyldighed, men at den har givet 99 7

20 100 årsag til reaktioner, er blevet modtaget som et udsagn, som man for så vidt har ment at kunne bestemme, at man har henvist den til en anden - som man syntes - mere egnet opførelsessituation. Men den, der kender det sædvanlige tilhørerantal ved kirke koncerterne (sml. ovenfor), vil næppe så let lade sig opmuntre af dette synspunkt. Snarere vil man bemærke udtalelsen fra menighedsrådsmødet den 14. februar 1977, hvori det blev fremhævet, at der juleaften var særlig mange mennesker i kirke - og mange, som man ellers ikke så. Det blev ikke sagt, i hvert fald ikke refereret, men lå sikkert bag udtalelsen, at man ikke i almindelighed kan forvente en accept af (noget så specielt som) ny musik hos folk eller, anderledes formuleret, en evne og/eller vilje til at blive gjort delagtig i en komponists visioner. en koncertsituation vil de samme mennesker ikke føle sig på samme måde gået for nær. De forholder sig her til musikken efter interesse, og det bedømmes som legitimt, måske endog som det rigtige, at lægge afstand mellem sig og den opførte musik - ja, afstanden er allerede til stede, før musikken begynder at klinge, når man sætter sig tavs i kirkerummet, parat til at lytte, og den overvindes kun i sjældne situationer, hvor musikken i den aktuelle udførelse slår igennem og rammer. Megen ny musik har været opført ved koncerterne i Jægersborg kirke, og i reglen har reaktionerne været høfligt-distante, men aldrig har en røst hævet sig mod repertoiret. Nogen har måske også valgt blot at blive væk og overladt pladsen til den, der måtte være interesseret - netop: interesseret. Denne ejendommelige afstand mellem publikum og det hørtelbetragtede skiller netop markant koncertsituationen fra gudstjenesten. Omend menigheden ikke aktivt deltager i udførelsen af julemusikken, er dens medlemmer på en anden og mere engageret måde nærværende over for, hvad gudstjenesten rummer. Ved en koncert bliver den musik, der er intenderet som medium for et budskab, i kraft af institutionens særlige tradition i vor kultur til et æstetisk objekt, hvis intention den lyttende kan vise fra sig - ja, måske endog bør vise fra sig - for på rette vis senere at kunne deltage i en faglig diskurs. Vilkårene er skarpt udtrykt af Heinz-Klaus Metzger: 10 Bekanntich kommt fur die meiste Musik, die etwas taugt, einmal der fatale Zeitpunkt, wo sie sich, wie man so sagt,»durchsetzt«, also ihre revolution are Funktion einbiisst und zum Kulturgut neutralisiert wird. Die gesellschaftliche Einrichtung, die diesen infolge der Widerborstigkeit der besseren Werke oft iiberaus langwierigen, doch im nteresse des Fortbestehens der herrschenden Verhaltnisse offenbar unersetzlichen Prozess zuwege zu bringen hat, ist das offizielle Musikleben, das zu diesem Zweck denn auch subventioniert wird. Koncertsituationen er en sådan neutraliserende faktor. kke blot formår den at æstetisere ældre eller anden ikke-æstetisk musik,! l den egner sig også til at lægge et slør over, hvad ny klart meddelsom musik måtte rette af fordringer til dem, der hører den i rette sammenhæng.

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist REGULATIV for organiststillinger aflønnet efter lønrammesystemet Dette regulativ er gældende for stillingen som organist ved Udfyld feltet og hop fra felt til felt med tabulatortasten. kirke(r) og indeholder

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet.

Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Arbejdsbeskrivelse for organist ved Vedbæk kirke Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Organistens ugentlige fridag er: Mandag. Fredag er løs fridag på

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

koret Side 2 Velkomstfolder

koret Side 2 Velkomstfolder Velkommen i koret Side 2 Velkomstfolder Roskilde Domkirkes Drengekor september 2008 Velkomstfolder Side 3 Lidt om koret Roskilde Domkirkes Drengekor blev oprettet i 1987. I den tid har koret bestået af

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Nyhedsbrev. august september oktober

Nyhedsbrev. august september oktober Nyhedsbrev august september oktober Gudstjenester i Jerne og Skads Kirke J - JERNE KIRKE S - SKADS KIRKE Søndag den 2. august 9. søndag efter Trinitatis Søndag den 27. september 17. søndag efter Trinitatis

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød SØNDAGSCAFÉ I SCT. OLAI SOGNEGÅRD PROGRAM 2015/2016 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE Arrangør: Sct. Olai menighedsråd Hurtigt overblik Søndag d.

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30 Dagsorden Fraværende Referat Mette Obel og Tove Bendixen med anmeldt forfald. 69. Godkendelse af dagsorden Godkendt 70. Godkendelse af referat fra mødet den 9. april 2015 71 Meddelelser 1. Provstiet 2.

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Tidssvarende gudstjeneste på et luthersk grundlag? - kirkemusikalske udfordringer i 2015 14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Hermed indbyder vi til den årlige tværfaglige

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Referat fra menighedsrådsmødet den 20. november 2014 kl. 18.15 i Ølby Sognegård.

Referat fra menighedsrådsmødet den 20. november 2014 kl. 18.15 i Ølby Sognegård. Referat fra menighedsrådsmødet den 20. november 2014 kl. 18.15 i Ølby Sognegård. Deltagere: Liselotte Nyboe, Johan Dyrløv, Arthur Holgerson, Arne Søndergard, Palle Sigaard, Birgit Bager, Marie Holst, Ruth

Læs mere

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker SOGNEBLADET Karrebæk * Fodby Kirker August * September * Oktober * November 2014 NYT FRA PASTORATET Høstgudstjenesten i Karrebæk kirke. Søndag den 21. september kl. 10.30, er der høstgudstjeneste i Karrebæk

Læs mere

Hurtigt overblik. Søndag d. 7. september: Vendelbomål Vendsysselgildet. Søndag d. 5. oktober: Med lama og hest til Amazoneflodens

Hurtigt overblik. Søndag d. 7. september: Vendelbomål Vendsysselgildet. Søndag d. 5. oktober: Med lama og hest til Amazoneflodens SØNDAGSCAFÉ I SCT. OLAI SOGNEGÅRD PROGRAM 2014/2015 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE Arrangør: Sct. Olai menighedsråd Hurtigt overblik Søndag d.

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013 PÅ BØLGELÆNGDE APRIL-MAJ-JUNI 2013 Norea Radio Haderslev FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET ANDAGT Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer Luk 24,6 Efter Jesu opstandelse og disciplenes

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Nr. 19. Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken Juni Juli August 2015 KLOSTERKIRKEN

Nr. 19. Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken Juni Juli August 2015 KLOSTERKIRKEN 3 i én Nr. 19 Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken Juni Juli August 2015 KLOSTERKIRKEN 2 VOR FRUE KIRKE INDHOLD Her inder du os....................... Side 2 Evangelister..........................

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Aftenens debatpunkt: Hvad vil vi med musikken i kirken? Oplæg ved Karsten. Fremlagt og vedtaget

Aftenens debatpunkt: Hvad vil vi med musikken i kirken? Oplæg ved Karsten. Fremlagt og vedtaget Åby Sogns Menighedsråd Åbyhøj, 15. april 2015 Protokol af offentligt menighedsrådsmøde Tirsdag d. 28. april 2015 kl. 17.15. Indledning: Karsten Oprydning: Jesper, Thorkild Afbud: Thorkild Det officielle

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

orris kirkeblad December 2012

orris kirkeblad December 2012 orris kirkeblad December 2012 2 December 2012 1.søndag i advent 2.december kl. 10.30 Simon Møller Olesen 2.søndag i advent 9.december kl. 9.00 Simon Møller Olesen 3.søndag i advent 16.december kl. 10.30

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

JEGERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD

JEGERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD JEGERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD Menighedsrådsmøde tirsdag den 10. december 2013 kl.19.00 i Præstegården Tilstede: Birte Stark, Ragnhild Starb-Nielsen, Ejner Jensen, Anni Greis Andersen, Asta Iversen, Henny

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD 56.årg. December Januar Februar Marts Nr.1 Et lidet barn så lysteligt blev af en jomfru båret, ej før, ej siden hørtes sligt, men kun i jubelåret, i tidens fylde,

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST 2011. for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL. 10.00. er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST 2011. for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL. 10.00. er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE MAJ - AUGUST 2011 ANNA SOGNS KIRKEBLAD 100 ÅRS FØDSELSDAG for K9 - FDF DEN 28. AUGUST 2011 er vi alle inviteret til FESTGUDSTJENESTE KL. 10.00 I ANNA KIRKE Efter gudstjenesten tager vi sammen ud i hytten

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Sangen har lysning II

Sangen har lysning II Sangen har lysning II Af Knud Damgaard Andersen, cand. pæd. i musik Nærværende artikel er en fortsættelse af artiklen Sangen har lysning i forrige nummer af bladet ( Nyt fra Vestervig, feb. 2005). Med

Læs mere

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16 Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK En palet af gudstjenester Alle mennesker er forskellige. Derfor tilbyder Christianskirken en bred

Læs mere

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 24. december 2014 Kirkedag: Juleaften/A Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: SK & LL: 94 * 119 * 120 * 104 * 121 Koen gumler på sit hø, æslet holder sin skingre skryden

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet. Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere