»G0R DIG REDE, BLIV L YS~ Om Pelle Gudmundsen-Holmgreens julemusik. Carsten E. Hatting

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "»G0R DIG REDE, BLIV L YS~ Om Pelle Gudmundsen-Holmgreens julemusik. Carsten E. Hatting"

Transkript

1 81»G0R DG REDE, BLV L YS Om Pelle Gudmundsen-Holmgreens julemusik til Jægersborg kirke Carsten E. Hatting Midt i forrige århundrede blev det skik at holde gudstjeneste juleaften som en slags indledning til julefesten, og disse gudstjenester har siden udviklet sig til noget af det ejendommeligste inden for den danske folkekirkes liturgiske praksis. Juleaftensgudstjenesten har aldrig været forordnet, og den har ikke sine egne tekster, men den har - sikkert overalt - vundet større tilslutning fra menighedens medlemmer end nogen anden gudstjeneste året igennem. Den har næppe fra begyndelsen haft samme karakter, som den har nu til dags, hvor verdslige skikke - stærkt opmuntret af stormagasinernes og den øvrige forretningsverdens hektiske aktivitet - helt dominerer højtiden. Alligevel synes netop juleaftens gudstjeneste for mange mennesker at repræsentere en forbindelse til, om ikke ligefrem kristendommen, så dog en slags kirkelig tradition, hvor stærkt denne forbindelse end er assimileret i den verdslige festivitas og sentimentaliseret hen mod grænsen til det hysteriske. 1 Måske fordi et selvstændigt tekstgrundlag ikke fandtes - dog har juleevangeliet næppe nogensinde manglet, det blev»taget på forskud«- har det musikalske element været betydeligt. Der er blevet sunget julesalmer med tekster og melodier fra det 19. århundrede, som intet teologisk eller musikalsk nybrud har kunnet antaste, og der har været behov for endnu mere musik. P E Hartmanns juleliturgi, skrevet til Københavns domkirke i 1853,2 blev taget op i mange andre kirker og anvendes rundt omkring endnu, og talrige andre juleliturgier og kantatelignende kompositioner har fundet plads i disse gudstjenester. 3 Det er imidlertid tydeligt, at vægten af traditionerne fra det 19. århundrede er så stærk, at det er vanskeligt at applikere såvel nyere som ældre musik på en sammenhæng, hvis tyngdepunkt netop synes at ligge i den romantiske tradition, og når der i det følgende skal berettes om et forsøg på at overvinde denne vanskelighed, er det ikke til at undgå, at det samtidig bliver en dokumentation af modstandens styrke. 6 Musik & forskning

2 82 foråret 1976 enedes præster og organist ved Jægersborg kirke om at henvende sig til Pelle Gudmundsen-Holmgreen for i samarbejde med ham at forberede en juleaftensgudstjeneste, i hvilken alle led, tekstlige såvel som musikalske, var afstemt efter hinanden, så at forløbet kunne opfattes som en nøje overvejet helhed. Planen skulle i øvrigt udarbejdes under hensyn til kirkens størrelse, dens interiør og omfanget af de musikalske ressourcer. Komponisten viste sig at være interesseret, og menighedsrådet stillede sig positivt over for forehavendet, som blev drøftet i rådets møde d. 29. marts Jægersborg kirke, som er bygget i 1941 i ret traditionel stil, fik ved en ombygning af interiøret i 1966 en helt anden karakter end den oprindelige. Det mørktbejdsede møblement og træværk blev afsyret, og alterpartiet blev helt ombygget efter arkitekterne nger og Johs. Exners tegninger. Rummets belysning blev sænket, og over alteret ophængte s en lyskomposition af Mogens Jørgensen, der sammen med Gudrun Steenberg også gjorde prædikestol og udstyret på og omkring alteret til stærke farvekoncentrationer i det ellers ganske lyse rum. Den samlede virkning af ombygningen blev en understregning af lyset og dets spil i rummet. Lyset, der skinner i mørket er samtidig et symbol, der - fra Johannesevangeliets indledning og med analogi i vintersolhvervet - er gået ind i mange af juletidens tekster (»Nu tændtes lys i skyggers land«,»himlens lys kom i dig til jord«), og det forekom som en nærliggende tanke at anvende dette motiv som samlende ide til juleaftensgudstjenesten. fællesskab lagde de involverede derefter følgende plan for forløbet: ntroitus (kor og orgel) Og Gud sagde:»der blive lys!«og der blev lys. Og Gud så, at lyset var godt, og Gud satte skel mellem lyset og mørket, og Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Og det blev aften, og det blev morgen, første dag. (Gen. 1,3-5) Fællessalme Læsning fra alteret Den danske salmebog (DDS) nr. 76: Det kimer nu til julefest. Thi et barn er født os, en søn er os givet, på hans skulder skal herredømmet hvile og hans navn skal være: Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste. Stort bliver herredømmet, endeløs freden over Davids trone og over hans rige, at det må grundes og fæstnes ved ret og retfærd fra nu afogtilevigtid. (Esajas9,6-7)

3 83 Kor og orgel Læsning fra alteret Kor og orgel Fællessalme Gør dig rede, bliv lys, thi dit lys er kommet. Herrens herlighed er oprundet over dig. Thi se, mørke skjuler jorden og dunkelhed folkene, men over dig skal Herren oprinde, over dig skal hans herlighed ses. Til dit lys skal folkene vandre og konger til dit strålende skær. (Esajas 60,1-3) Juleevangeliet (Luk. 2,1-14) Ej mer skal solen være dit lys eller månen skinne for dig: Herren skal være dit lys for evigt, din Gud skal være din herlighed. Din sol skal ej mer gå ned, din måne skal ej tage af; thi Herren skal være dit lys for evigt, dine sørgedage har ende. (Esajas 60, 19-20) DDS 89: Lovet være du, Jesus Krist! Prædiken Kor og orgel Fællessalme Læsning fra alteret Fællessalme Kor og orgel begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Dette var i begyndelsen hos Gud. Alt er blevet til ved det, og uden det blev intet til af det, som er. det var liv, og livet var menneskenes lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Johannes 1, 1-5) DDS 85: Et barn er født i Bethlehem. Kollekt og velsignelse. DDS 88: Glæden hun er født i dag. Og der skal ingen nat være mere, og de trænger ikke til lys fra lampe eller lys fra sol, thi Gud Herren skal lyse over dem; og de skal være konger i evighedernes evigheder. (Johs. Åb. 22, 5) De udvalgte tekster kom således til at spænde fra det gamle testamentes første og til det ny testamentes sidste skrift. Komponisten fik nu til opgave at komponere de fem satser, der i planen er opført under»kor og orgel«med henblik på udførelse af fem solostemmer (SATTB) akkompagneret fra 6'

4 84 kirkens orgel (Marcussen, 1944) på 25 stemmer, fordelt mellem tre værker og pedal. Partituret forelå i midten af november, og komponisten deltog i såvel prøvearbejdet som de to første opførelser juleaften 1976 kl. 15 og loyalitet mod intentionen om at skabe en liturgisk helhed og ud fra et ønske om at undgå for stærke musikalske kontraster, hentede komponisten de indledende impulser fra salmemelodierne. Såvel i valget af overvejende diatoniske melodiforløb som i udvælgelsen af melodiske motiver, har de fire melodier i gudstjenesten tjent som hans modeller. Således er førstesatsens begyndelse, et orgelforspil, bygget op af pentatone melodier, som er hentet fra»glæden hun er født i dag«: g g a h c a g / a g e fis g g. Stemmerne har alle samme melodi, men i forskellige nodeværdier, bortset fra den dybeste, som danner et orgelpunkt. Overstemmen har ottendedele, og de to mellemstemmer, hvis bevægelser er langsommere, er formet sådan, at nye toner træder ind, når de kan danne oktav med overstemmens toner. Man kan kalde teknikken en studie i skjulte og åbne oktavparalleller eller tænke på dens slægtsskab med mensurationskanonteknikken hos fransk-flamske komponister fra det 15. århundrede, men virkningen, som er tilsigtet, er en harmonik med blide dissonanser samt en klar tonalitet:

5 O PP. S n A 10!j.. l\!.,17 ' l ' T -- '. />i - ve ly' '---- ri... l- 1; l, C G.:..l f G.'. i,e 1y;';- Jr p,r ; - ve YJ r <> ",.,..., -- - l ' G--' SQ' :,.. '-", nl - ø - -

6 86 Nodeeksempeli Korsatsen er rent akkordisk, stemmernes melodier har samme konturer som akkompagnementets, der gentager forspillet. denne bevægelsernes stadige venden tilbage i sig selv genkendes et for komponisten typisk princip, det statiske, som er fremhævet af Nils Schiørring, 4 og som Pelle Gudmundsen-Holmgreen også selv nævner i en præsentation af sit værk: 5 Statisk musik ligger fast - i hvert fald i visse henseender. Da musik dårligt kan tænkes helt uden bevægelse, kan det f.eks. betyde rotation på stedet i modsætning til en retningsbestemt bevægelse (opad, nedad, hen til). Variation snarere end udvikling. Dette er nye og spændende tanker for os, og vi hjælpes på vej af folkemusikken fra nære og fjerne steder... Og fra fjerne tider, nemlig middelalderen. Anden sats indledes med orgelpræludiet fra første sats, men i svagere registrering. Det melodiske materiale er i øvrigt til dels det samme, suppleret med et nyt citat, nemlig fra begyndelsen af»et barn er født i Bethlehem«, men anvendelsen af vokalstemmerne afviger klart fra det, der hørtes i begyndelsessatsen. For det første er vokalstemmerne nu rytmisk frigjort fra hinanden, så at satsen bliver polyfon (komponisten betegner selv satsen som heterofon).6 For det andet afviger stemmerne et par steder markant fra det pentatone - især bemærkes et es i førstetenoren, hvor ordet»mørke«synges. Den rytmisk komplicerede sopranstemme over de roligere ledsagestemmer og orgelakkompagnementets klangvirkning (fagot 16' i pedalet, bløde 8'- og 4'-stemmer i basleje i manual) kan fremkalde associationer til franske chansons fra det 14. århundrede:

7 87 s A -13- ][ m.f., r-::. r-1,--. T Go.,r øl;, red.t, >liv 1'$, /1,; C; ly5 U ko""... t!i "f' r' J.,"-, ly. l.,c 'a - b..-.j,- -- C;'r''---- å; '- e - ot b.liv " ' _ =:- '-- ' s A 11 _ , -=.! _ r---, r-": o 0(." - tt1 "ø( R- _e, h><. or D is 'Ao/ Htr,.!.", Gp "'i"'''4!) "'41',::---0 t lys - l/,"*' kr, ly.' - r 1-0:" o.. - -,--- > ---> - ",t Ht,r - '

8 88 Nodeeksempel2 Satsen forbereder oplæsningen af juleevangeliet, og umiddelbart herefter følger tredie sats, som Pelle Gudmundsen-Holmgreen har givet en lysere karakter gennem betoningen af durtertsen. Denne tone, h, optræder her for første gang og bevirker, at det indtil nu dominerende pentatone præg afløses af et klart diatonisk. Orgelsatsen består af en slags ostinato, idet en figureret G durakkord veksler med en analogt figureret C durakkord med stor septim. Tonen h holdes således stadigt fast, og på denne tone begynder også korsatsen, idet sopran og den dybe tenorstemme sætter ind med en melodi, hvis konturer er overtaget fra»det kimer nu til julefest«. Selv sekstspringet fra salmemelodiens sidste linie har kunnet indarbejdes. Som teksten er bygget op i to parallelle vers, kulminerer denne sats musikalsk i to klare kadencer.

9 89 j::: 12 - '7{. s T2 øi. l, j _6..!-, p - a: t] "'er SR.t S> - GJ "lu sw Jo = ij -r-d.a 4 '-' 1 --= S.ti 1 r 1. 2 B, -1(" Vdl, b] '>(r sk" ;6 J l -!t-.. Vdø -- ew- =\ r ly l.r...,.",,,, "J Vd. - r dli so- t' Vd. - r(' -'jf, rt dj lys ".--. F=F=i=, q J - rla..fj.:sr'"" ,,/ '- J'-"

10 90 Nodeeksempel 3 Efter prædikenen følger den sats, der har tekst fra Johannes-prologen, og det er tydeligt, at komponisten har ønsket at være meget tilbageholdende over for denne tekst. Musikaliseringen må ikke trænge sig på. Derfor er koret delt op i tre syngende overstemmer, der dog nærmest reciterer teksten, og to talende understemmer. Da de syngendes og de talendes tempo aldrig kan komme til at stemme helt overens, kommer den samlede virkning til at minde mere om et talekor med en slags musikalsk ekko end om en sunget sats. Dog er klangen i høj grad bestemt gennem overstemmernes fastlagte tonehøjder. Orgelledsagelsen består i, at et diatonisk duster langsomt bygges op (på orglets svageste stemme), indtil det til slut er nået op på at omfatte to oktaver:

11 s A,1 J = Jl? ll (f; l FP be- yno(t'u" vo.r Oo.,, G"o- l, Fe p/:- q y."ftl se.. v,r Or( 91 O,.od va,. ho o, Orøltt r..,. Ol Jg..., J.PP l k- '!y."o S... V'" Od, o 0.011:1 Var O, n { -119." P ("'1') P' bø. "'! "'F (p) J vo... --T---t DtH/: ', ----=---- -t --: s (,,"... Alt (r pltvd,1;-;1 wgt J..ti,., l v"" ote l:>lv T Gvol.. llt- tr JJ Gud... Alt-!r ;olevtt til Vl.( tat1, p/evtt lil V:1.. M, o VDlCh ott- bltv vt" Dd bltv 1/- l. J--::::=-j h -1--= ---.J :::::J. 't l -==:...- 1, L

12 92 Nodeeksempel4 Sidste sats er samtidig et postludium. gen udnyttes her den polymetriske effekt i den trestemmige orgelsats. Pedalstemmens lange toner vender tilbage efter en periode på seks takter. Mellemstemmen, der begynder samtidigt, har et ostinato på to takter - en pentaton vending, som er»brudt«af tonen h, der tydeligt har bevaret den lysende durterts' karakter - og overstemmen, der sætter ind i 4. takt, genoptager præludiets melodi, som er 13 takter lang. Da overstemmens melodi bringes tre gange uden mellemliggende pauser, kommer den til hver gang at kombinere sig med understemmerne på en ny måde. Altså igen: det statiske princip. Over denne ret kraftigt registrerede orgelsats synger koret unisont eller i oktaver, bortset fra de sidste takter, hvor stemmerne deler sig i to. Virkningen er festligt apoteotisk:

13 l" l'.- "'e - = = -- rg -= == --;-. - =======, e ( J... o - T 1'f - :..,. -, -+ T l' -r

14 - _.- 94 ()G-li) '"f '% -; -'T-- f,/,, J J ",'Y:Qe.y/... "'c r li - vi') - h"\-,,, 1/ ' -;;r-'. J., -f- t f f. -- ::.,,... + i' :;_-&. ikf -=;..., 1 1,.::::r=<f.. "... l' )1 ; -----= l., ) =tt=--:\:,.cct ':... - d ';- =il: ; --,,--.lt E:E '--" A J ---J. Ml. "....,-- " _0.. $ r- -& '!!: -- o = f tjov, /9 '1C

15 NodeeksempelS Menigheden var blevet forberedt på den nye juleaftensliturgi gennem en lille foromtale i kirkebladets decembernummer, og menighedsrådet var blevet indbudt til at overvære generalprøven før jul. Samtidig orienteredes menigheden skriftligt og mundtligt om en kirkedag, et fællesarrangement for fire sogne, der skulle finde sted i januar 1977 og handle om»grænseoverskridelse«. Her skulle Pelle Gudmundsen-Holmgreen holde foredrag om sit arbejde som komponist (ikke bare om julemusikken). Der var således lagt op til, at menigheden skulle assisteres i receptionen af den nye musik, i det omfang det måtte være ønsket. Alligevel var reaktionerne efter opførelserne i 1976 forsigtige, spændende fra de behersket positive til de mere neutrale (»man må høre det flere gange«). Helt negative reaktioner kom ikke øjeblikkeligt frem, men nogle må have holdt sig tilbage, for på menighedsrådsmødet d. 14. februar 1977 var»sagen«sat på dagsordenen: (Et medlem) gav udtryk for misfornøjelse med musikken til gudstjenesterne juleaften (Et andet medlem) ville ikke udtale sig om musikkens kvalitet, men syntes ikke det var rimeligt at bringe så avanceret musik en sådan aften, hvor man jo vidste, at der ville være mange mennesker i kirke, mennesker som man ellers ikke så. (To andre medlemmer) gav udtryk for samme synspunkter. Formanden foreslog, at man gav den en chance endnu, således at den blev brugt også denne jul. Sognepræsten gjorde rådets medlemmer opmærksom på, at det alene var præsterne, der kunne træffe afgørelser vedr. gudstjenesternes form. Resultatet af debatten blev, at liturgien benyttes julen Da julen 1977 nærmede sig, blev det besluttet at anvende satserne og V som motetter til de fire adventssøndages højmesser. Dels passede teksterne rimeligt til disse gudstjenester, og dels opnåede man virkningen af juleaftensgudstjenesten som et (musikalsk) højdepunkt, der var forberedt adventstiden igennem. Også i liturgisk henseende var dette en rigtig tanke. Endelig ville menigheden få lejlighed til at høre musikken flere gange. Opførelserne i adventstiden forløb efter komponistens og de udførendes egen bedømmelse udmærket. årets løb havde Helsingør stift udsendt en årbog, hvori Pelle Gudmundsen-Holmgreen dels resumerede sit foredrag fra kirkedagen i januar og dels kommenterede julemusikken mere udførligt, end det tidligere offentligt var sket, og i begyndelsen af december 1977 gentog han ved et aftenmøde i Jægersborg sognegård foredraget om sin kompositionsvirksomhed. Der havde således været en hel del muligheder for at rykke nærmere på Pelle Gudmundsen-Holmgreens musik forud for julen Men gentagelsen blev en katastrofe. En epidemi havde angrebet korets sangere, og flere af dem var ude af stand til at gøre fyldest på sædvanlig vis. Komponisten, som denne gang havde ønsket at sidde nede i forsamlingenog ikke stå på orgel pulpituret - modtog stærke indtryk af negative reaktio- 95

16 96 ner. Ved den umiddelbart følgende gudstjeneste udgik satserne og V, og de øvrige måtte lide under en højst ufuldkommen udførelse. Om det reelt skyldtes den uheldige opførelse, eller om opførelsens forløb blot havde brudt komponistens og de medvirkendes og øvrige initiativtageres modstandskraft, kan foreløbig stå hen, men det var klart, at denne juleliturgi herefter ikke længere stod særlig stærkt i menigheden. Resten er kort fortalt. På et møde i menighedsrådet d. 12. september var musikken atter til drøftelse, denne gang på formandens initiativ: (Han) ønskede en drøftelse vedrørende juleaftensmusikken, om den fortsat skulle benyttes i den nuværende udførelse. Det blev besluttet at sætte dette spørgsmål på dagsordenen ved mødet d. 23. oktober, og forinden da ville præsterne, organisten og komponisten have drøftet sagen. Det skal bemærkes, at menighedsrådet havde skiftet sammensætning og formand efter valget i november 1977, samt at organisten ikke deltog i det netop refererede møde. Det fremgår ikke af referatet, hvad der præcist lå bag opfordringen til at drøfte»sagen«med komponisten, inden rådet næste gang skulle mødes. Den kom nu først for på et møde d. 16. november 1978: Præsterne, organisten og komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgreen havde på et møde drøftet, om man fortsat skulle anvende den julemusik, som er blevet benyttet ved juleaftensgudstjenesteme i 1976 og Man besluttede at vende tilbage til den mere traditionelle juleaftensmusik, men kunne tænke sig at lade værket opføre ved en koncert i foråret 1979 og evt. udvide koret ved den lejlighed... Tanken om en koncertopførelse stammede egentlig ikke fra menighedsrådet, men har tydeligt nok fremkaldt tilfredshed blandt medlemmerne. virkeligheden imødekom den et ønske fra komponisten om at høre værket med en stærkere besætning af vokalstemmerne, dels for at undgå en situation som ved den sidste opførelse, og dels fordi en sådan besætning kunne tænkes at gavne balancen mellem kor og orgel såvel som mellem korets stemmer indbyrdes. På den anden side kan man næppe tvivle på, at menighedsrådets medlemmer hellere så musikken placeret i et koncertprogram end i juleaftensliturgien, selvom det samtidig betød nye udgifter i forbindelse med et koncertarrangement. Tritonus-koret og dets dirigent John Høybye påtog sig at indstudere værket og opføre det ved en koncert senere på året. kirkebladets oktobernummer kunne man derfor skrive: Søndag den 28. oktober får kirken besøg af kammerkoret Tritonus og dets dirigent John Høybye, der bl.a. synger Pelle Gudmundsen-Holmgreens julemusik til Jægersborg kirke. Denne ju1eliturgi blev benyttet ved juleaftensgudstjenesterne i 1976 og 1977, men bliver

17 97 ved koncerten for første gang opført med lidt større korisk besætning. kirken synger koret desuden værker af Egil Hovland og John Høybye. Anden afdeling af koncerten, som har verdsligt program, finder efter en kort pause sted i sognegården. Koncerten samlede 52 tilhørere, hvoriblandt befandt sig kirkens præster samt menighedsrådsformanden og endnu et par medlemmer af rådet. Besøgstallet må betegnes som højt - gennemsnittet for koncerterne ligger ikke meget over 20 - og opførelsen forløb, så at komponist, præster, organist, og hvem der ellers havde mulighed for at sammenligne, under samtalerne i pausen mellem koncertens to afdelinger var enige om at fremhæve den over for de tidligere. Der faldt mange rosende ord om musikken, dog vovede ingen at foreslå den genindført i den liturgiske sammenhæng. For fuldstændighedens skyld skal det tilføjes, at koncertopførelsen blev optaget af Gunner Møller Pedersen og videregivet til Danmarks Radio. Den blev bragt i udsendelsen Koncertrevy den 25. december 1979 kl , introduceret af Knud Ketting. Endnu et år senere, i efteråret 1980, er partituret blevet udgivet på Edition Wilhelm Hansen, København, i serien Folke- og Skolemusik, hefte XXV/2. Værket har ved denne lejlighed fået titlen»lys«. Man må efter det beskrevne begivenhedsforløb stille nogle spørgsmål. Var musikken uegnet til sit formål, sådan at forstå: var der uoverensstemmelse mellem det»budskab«, som musikken, således som den er, formidler, og den liturgiske sammenhæng, som den var bestemt til at indgå i? Med andre ord: var musikken»dårlig«? Eller faldt den på grund af udførelsen, som jo i hvert fald i anden omgang var særdeles uheldig? Var der andre årsager til, at denne udpræget funktionelt konciperede liturgiske musik blev fordrevet fra den plads, den var skabt til, og over i en anden sammenhæng, hvori den måtte indgå med ny funktion? Det kan hævdes, at den, der skriver disse linier, har været for involveret i begivenhederne til at kunne besvare det første spørgsmål. Mit votum skal dog ikke mangle: jeg erindrer ikke nogensinde at have overværet/medvirket i en juleaftensgudstjeneste med så stærkt sammenhørende elementer og med en sådan konsekvens i det tekstlige og musikalske forløb som her. Forbindelsen mellem salmemelodierne og de nykomponerede led er beskrevet ovenfor. Den fremstod ikke for nogen, som om salmemelodierne blev citeret i korsatserne, men der skabtes gennem anvendelsen af deres melos en klart opfattelig samhørighed mellem de musikalske led. På samme måde trådte musikken ind under teksternes meddelelser snarere gennem sin retoriske holdning, sin»stemmeføring«, så at sige, end gennem håndgribelige effekter. Det var en ubestrideligt ny musik og samtidig en musik, der ganske udfyldte sin funktion som kirkemusik i den forstand, som Thomas Laub har 7 Musik & forskning

18 98 betegnet som en Ordets tjeneste. Man kan i denne sammenhæng ikke forbigå det spørgsmål, som Poul Nielsen rejste i et foredrag på Dansk Kirkesangs sommermøde i Kan sand moderne musik - eller som han med et Adorno'sk udtryk præciserede det: autentisk musik - forenes med en kirkelig funktion. Hans svar var dengang et klart nej. Den nye musiks udsagnskraft beror alene på den dialektiske spænding mellem det etablerede og det uventede. Jo kraftigere denne spænding er, jo mere autentisk er musikken. Dette krav lod sig for Poul Nielsen ikke forlige med det Laub'ske krav om tilbageholdenhed over for noget i forhold til musikken ydre. Den nye musik måtte ville sig selv, alene i forhold til sig selv. En tjenestefunktion som den, kirkemusikken må være undergivet - og dette accepterede også Poul Nielsen - vil kvæle dens udsagnskraft. en efterskrift fra måtte han dog tage et lille forbehold. Måske kunne det alligevel i en fremtid tænkes, at kravet om kunstværkets ubetingede æstetiske autonomi ville være så meget svækket, at musikken ville vise sig i stand til at engagere sig ud over sig selv, af hvilken art engagementet så end måtte være. Den udvikling, som havde medført, at Poul Nielsen måtte tage dette forbehold, kan til en vis grad følges i Dansk Musiktidsskrift fra disse år, da Poul Nielsen var dets redaktør, men skal ikke særligt omtales her. Andre fornemmede som han, at der i slutningen af 6O'erne tegnede sig en ny æstetisk horisont, og de følgende sætninger, som er plukket ud af et interview med Pelle Gudmundsen-Holmgreen fra 1978, illustrerer det også,9 Det, at man bliver betaget af musik for dens artistiske dybde, kan man vel dårligt kalde negativt? Dog, der opstår en fare, når beundringen for»det musikalske«bliver så omfattende, at man glemmer meningen. For en sådan tolerance er livsfarlig for oplevelsen af egen identitet og evnen til at vælge og handle... Og jeg tror, mange har det sådan her i 70' erne. 6O'erne brød modernismen igennem, man valgte den, og kørte ud ad tangenten. Nu er en række gamle tabuer blevet pillet ned: R. Strauss, Mahler, Wagner, 12-tone-serialismekoryfæerne Schonberg, Berg, Webern, Stockhausen, Boulez er stadig højt værdsat, barokken og klassikken uantastet,»tidlig«musik er virkelig dukket ud af mørket og viser sig at være uhyre tiltalende, og det gør også jazz, indisk kunstmusik, japansk Gagaku, tibetansk klostermusik, balinesisk gamelan, pygmæmusik, perlefiskersang fra den persiske golf og sardinsk mandskor osv. osv. i en frygtelig mængde, hvortil med et brag slutter sig de konkretistiske og pop-art inspirerede ting fra sidste halvdel af 6O'erne... For mig at se byder disse 70'ere på opløftende perspektiver midt i mulighederne for fuldstændig forvirring. Og det skyldes bl.a., at adskillige komponister har fundet deres sprog, - gennemartikuleret og smukt. Det er forbavsende, men et faktum... For mit eget vedkommende prøver jeg at være tro over for tendenser, der findes i værker som»mester Jakob«(1964),»Udstillingsbilleder«(1968),»Tricolore V«(1969), og samtidig gøre musikken mildere, mere spillende ved at tilføre den de gamle melodier og rytmer. Næsten som en udløber af Poul Nielsens overvejelser kunne det lyde, da Pelle Gudmundsen-Holmgreen foran denne konkrete opgave stillede sig

19 spørgsmålet:»hvordan kan en komponist skrive, så han selv synes, det er fuldgyldigt og samtidig ikke kommer for meget på tværs af menighedens forventninger?«de ovenfor citerede udtalelser kan måske bidrage til at forklare, hvorfor han måtte komme til et andet svar end Poul Nielsens afvisning, men det faktum, at han leverede et partitur som svar på opfordringen, er i sig selvet bevis på, at han i hvert fald gjorde det. Og hvis»menighedens forventninger«kan fortolkes som det, menigheden i den givne situation, forstået som den aktuelle liturgiske sammenhæng, burde forventes at }>forvente«er også denne betingelse opfyldt. Men altså alligevel ikke til menighedens tilfredshed. Hvilken rolle spillede den ulykkelige opførelsessituation i 1977? Næppe den afgørende. Som det kan ses, var negative reaktioner allerede tidligere begyndt at gøre sig gældende. Dertil kommer, at menighedsrådets medlemmer, som er flittige kirkegængere, kunne have erindret sig opførelserne i adventstiden, som var langt mere dækkende. Medlemmerne ville alle have kunnet indse det uretfærdige i at dømme en komponists produkt på grund af nogle sangeres sygdom. Hvis omstændighederne ved denne opførelse havde en særlig og irrationel effekt, skal den snarere søges i de udøvendes og komponistens personlige erfaringer ved denne lejlighed. Der indfandt sig en fornemmelse af, at når opførelsen forsvarede værket så dårligt, ville det næppe nytte med flere ord. Skal andre forklaringer søges - og det er nødvendigt, hvis man ikke vil standse ved en anklage mod enten komponisten, de udførende eller menigheden - må man søge nærmere ind i, hvad der konstituerer specielt juleaftensgudstjenestens særlige karakter, hvilket i højere grad må forekomme at være en religionssociologisk og måske tillige en teologisk opgave. Det forholder sig vel sådan - jvf. indledningen og note 1-at menigheden ved netop juleaftensgudstjenesten forventer andet, end hvad de gammel- og nytestamentlige tekster, der er knyttet til juletiden, rummer af indhold. Og dette }}andet«, som altså ikke her skal søges nærmere bestemt, var tilsyneladende ikke efter menighedens opfattelse i tilstrækkelig grad til stede i Pelle Gudmundsen-Holmgreens musik. Men man kan tillige hæfte sig ved den almindelige enighed om at henvise værket til opførelse ved en kirkekoncert og derfor spørge, hvorfor musikken skulle blive mere appetitlig i koncertsammenhængen, end den viste sig at være i gudstjenesten. Og denne omstændighed må nok interessere musikfolket. Rammerne for, hvad der kan indgå i et koncertprogram er altså videre end rammerne for den liturgiske musik, selv når det ikke drejer sig om noget så ømfindtligt som spørgsmålet om }}rigtige«eller }}forkerte«melodier til menighedssangen. Der kan måske ligge noget opmuntrende i, at musikken ikke blot er blevet accepteret med ligegyldighed, men at den har givet 99 7

20 100 årsag til reaktioner, er blevet modtaget som et udsagn, som man for så vidt har ment at kunne bestemme, at man har henvist den til en anden - som man syntes - mere egnet opførelsessituation. Men den, der kender det sædvanlige tilhørerantal ved kirke koncerterne (sml. ovenfor), vil næppe så let lade sig opmuntre af dette synspunkt. Snarere vil man bemærke udtalelsen fra menighedsrådsmødet den 14. februar 1977, hvori det blev fremhævet, at der juleaften var særlig mange mennesker i kirke - og mange, som man ellers ikke så. Det blev ikke sagt, i hvert fald ikke refereret, men lå sikkert bag udtalelsen, at man ikke i almindelighed kan forvente en accept af (noget så specielt som) ny musik hos folk eller, anderledes formuleret, en evne og/eller vilje til at blive gjort delagtig i en komponists visioner. en koncertsituation vil de samme mennesker ikke føle sig på samme måde gået for nær. De forholder sig her til musikken efter interesse, og det bedømmes som legitimt, måske endog som det rigtige, at lægge afstand mellem sig og den opførte musik - ja, afstanden er allerede til stede, før musikken begynder at klinge, når man sætter sig tavs i kirkerummet, parat til at lytte, og den overvindes kun i sjældne situationer, hvor musikken i den aktuelle udførelse slår igennem og rammer. Megen ny musik har været opført ved koncerterne i Jægersborg kirke, og i reglen har reaktionerne været høfligt-distante, men aldrig har en røst hævet sig mod repertoiret. Nogen har måske også valgt blot at blive væk og overladt pladsen til den, der måtte være interesseret - netop: interesseret. Denne ejendommelige afstand mellem publikum og det hørtelbetragtede skiller netop markant koncertsituationen fra gudstjenesten. Omend menigheden ikke aktivt deltager i udførelsen af julemusikken, er dens medlemmer på en anden og mere engageret måde nærværende over for, hvad gudstjenesten rummer. Ved en koncert bliver den musik, der er intenderet som medium for et budskab, i kraft af institutionens særlige tradition i vor kultur til et æstetisk objekt, hvis intention den lyttende kan vise fra sig - ja, måske endog bør vise fra sig - for på rette vis senere at kunne deltage i en faglig diskurs. Vilkårene er skarpt udtrykt af Heinz-Klaus Metzger: 10 Bekanntich kommt fur die meiste Musik, die etwas taugt, einmal der fatale Zeitpunkt, wo sie sich, wie man so sagt,»durchsetzt«, also ihre revolution are Funktion einbiisst und zum Kulturgut neutralisiert wird. Die gesellschaftliche Einrichtung, die diesen infolge der Widerborstigkeit der besseren Werke oft iiberaus langwierigen, doch im nteresse des Fortbestehens der herrschenden Verhaltnisse offenbar unersetzlichen Prozess zuwege zu bringen hat, ist das offizielle Musikleben, das zu diesem Zweck denn auch subventioniert wird. Koncertsituationen er en sådan neutraliserende faktor. kke blot formår den at æstetisere ældre eller anden ikke-æstetisk musik,! l den egner sig også til at lægge et slør over, hvad ny klart meddelsom musik måtte rette af fordringer til dem, der hører den i rette sammenhæng.

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

PRÆDIKEN JULEDAG 2010 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk.2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,117

PRÆDIKEN JULEDAG 2010 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk.2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,117 PRÆDIKEN JULEDAG 2010 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk.2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,117 Kom, Jesus, vær vor hyttegæst, Hold selv i os din julefest! Da skal med

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121 1 Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl. 14.30. Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121 Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 2,1-20 Bøn. Lad os bede!

Læs mere

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 1 Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 2.DECEMBER SIA VESTER AABY KL Tekster: Sl. 100; Rom.13,11-14; Matth.21,1-9 Salmer: 74,87,78,84,108

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 2.DECEMBER SIA VESTER AABY KL Tekster: Sl. 100; Rom.13,11-14; Matth.21,1-9 Salmer: 74,87,78,84,108 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 2.DECEMBER 2012 1.SIA VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 100; Rom.13,11-14; Matth.21,1-9 Salmer: 74,87,78,84,108 Kom, du ærens konge, kom! Hjertet er din ejendom; Rens det, dan det,

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB HISTORIE I Kvaglund Kirke har vi arbejdet med vores vision og værdier fra efteråret 2009 til forsommeren 2010. Det har været et spændende

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

PRÆDIKEN JULEDAG 2014 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk.2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112

PRÆDIKEN JULEDAG 2014 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk.2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112 PRÆDIKEN JULEDAG 2014 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk.2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112 Kom, Jesus, vær vor hyttegæst Hold selv i os din julefest, Da skal med

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen Også denne søndag følges højmessen og

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 8. december 2013 Kirkedag: 2.s.i advent/b Tekst: Matt 25,1-13 Salmer: SK: 268 * 447 * 49 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6 LL: 268 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5.

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5. 1 af 6 Prædiken søndag d. 6. november 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, 20-31 & Åb 21,3-5. Alle Helgen Salige er I som græder, Salige er I som er fattige, Salige er

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121

Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121 Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121 Når Gud viser os sit ansigt! Hvis billedet ikke er godt nok, er det fordi du ikke tæt nok på. Sådan har en pressefotograf engang udtalt. Jo tættere des bedre.

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl Adventskransens fire lys symboliserer de fire adventssøndage inden jul. Levende lys hører adventstiden til, fordi julen ifølge kristendommen handler om, at Jesus kom til jorden som verdens lys - at han

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706)

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706) Advent I advent tager flere af teksterne fra Det Gamle Testamente udgangspunkt i det golde ørkenlandskab og forjættelsen af ny frugtbarhed. Hos Esajas hører vi til 3. søndag i advent om dette tørre land

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat!

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat! PRÆDIKEN SØNDAG SEKSAGESIMA DEN 12.FEBRUAR 2012 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.45,5-12; 1.Kor.1,18-21; Mark.4,26-32 Salmer: 403,298,156,320,7 Lad tidens hjul omdrive, Lad

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Johannesevangeliet 17

Johannesevangeliet 17 Johannesevangeliet 17 Johannesevangeliet 17 Johannesevangeliet 17 Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde:»fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom

Læs mere

En af de faktorer, der er med til at dæmpe genkomstforventningen, ikke bare hos det enkelte menneske,

En af de faktorer, der er med til at dæmpe genkomstforventningen, ikke bare hos det enkelte menneske, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. december 2015 Kirkedag: 2.s.i adv/b Tekst: Matt 25,1-13 Salmer: SK: 87 * 268 * 258 * 271 * 80,5-6 * 278 LL: 87 * 268 * 271 * 275,5 * 278 Evangeliet om

Læs mere

PRÆDIKEN JULEDAG 2016 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112

PRÆDIKEN JULEDAG 2016 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112 PRÆDIKEN JULEDAG 2016 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112 Kom, Jesus, vær vor hyttegæst hold selv i os din julefest! Da skal med

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i advent kl i Engesvang. Sådan er det ikke.

Prædiken til 3. søndag i advent kl i Engesvang. Sådan er det ikke. Prædiken til 3. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 15. dec. kl. 10.00 3. s. e. i advent 78 Blomstre som en rosengård 80 Tak og ære være Gud 89 Vi sidder i mørket 86 Hvorledes skal jeg møde 439 O, du

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig! PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Alt hvad som fuglevinger fik

Alt hvad som fuglevinger fik Alt hvad som fuglevinger fik Salmedigteren Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) er kendt som en Danmarks store landsfædre og salmedigtere. Han er den salmedigter, der har skrevet allerflest salmer

Læs mere

SALMESANG IND MED MODERMÆLKEN

SALMESANG IND MED MODERMÆLKEN SALMESANG IND MED MODERMÆLKEN Henriette Hoppe har ikke været omkring en anden uddannelse, før hun blev PO. Jobbet som organist lå i naturlig forlængelse af glæden ved at spille orgel, og medlemskabet af

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2 Er du en fersken eller et løg? Temaet for i år var Vi vokser sammen. Jeg hørte Jacob Viftrup tale om dette til åbningsmødet i hallen. Han talte om ferskenkristne der ser sig selv som kernen, hvorom alting

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Faktisk har der kun været én menighed. Er der kun én menighed. Det er derfor Grundtvig i dag på Alle Helgens dag lader os indlede med at synge, at

Faktisk har der kun været én menighed. Er der kun én menighed. Det er derfor Grundtvig i dag på Alle Helgens dag lader os indlede med at synge, at PRÆDIKEN ALLE HELGENS DAG 7.NOVEMBER 2010 VESTER AABY KL. 9 - AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-15 Salmer: 573,332,571,552,518 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere