Natura 2000-handleplanerne har været i offentlig høring i perioden fra den 8. juni 2012 til den 20. august 2012.

Transkript

1 Hvidbog over høringssvar til Natura 2000-handleplaner for: N15 - Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal N17 - Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemarkskov N18 - Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø Denne hvidbog er oplæg til politikerne til behandling af de indkomne hørinssvar med henblik på endelige vedtagelse af handleplanerne. Alle de indkomne høringssvar er givet et løbenummer, og kan i deres helhed ses i vedlagte pdf-fil. KL's notat vedr. Justeringer i Natura 2000-handleplanen er ligeledes vedlagt. Naturstyrelsen behandler høringssvar til den del af handleplanerne, der vedrører skovbevoksede, fredsskovspligtige arealer (skovhandleplaner) og plejeplaner på Naturstyrelsens egne arealer i eget notat og er ikke medtaget i denne hvidbog. Indledning Natura 2000-handleplanerne er en udmøntning af de statslige Natura 2000-planer, der blev offentliggjort den 8. december Handleplanen gør rede for, hvordan Natura 2000-planen konkret vil blive gennemført i første planperiode. Natura 2000-planlægningen vedrører alene de naturtyper og arter, som Natura 2000-området er udpeget for (udpegningsgrundlaget). Rekreative interesser indgår f.eks. ikke. Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område - bortset fra skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Hver kommune sikrer, at handleplanen bliver gennemført inden for kommunens område inden udgangen af år Naturstyrelsen er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører de skovbevoksede, fredsskovspligtige arealer (skovhandleplan). Naturstyrelsen sikrer gennemførelse af disse dele af handleplanen inden udgangen af år Naturstyrelsen er også offenlig lodsejer og gennemfører Natura 2000-planerne direkte i styrelsens drifts- og plejeplaner. Proces og behandling Forslag til handleplanerne blev godkendt af de relevante kommunalbestyrelser: Rebild Kommune den 24. maj 2012 Aalborg Kommune den 4. juni 2012 Mariagerfjord Kommune den 7. maj 2012 Natura 2000-handleplanerne har været i offentlig høring i perioden fra den 8. juni 2012 til den 20. august Naturstyrelsen forbeholder sig ret til at ændre i de afsnit som vedrører Naturstyrelsens myndighedsområde indtil den 1. december Disse afsnit er ikke til politisk behandling i kommunerne. Handleplanerne skal endelig vedtages senest den 8. december Hvidbogen Til hver høringssvar er der udarbejdet et kort resume og et forslag til svar, der kommenterer høringssvarets forskellige punkter, efterfulgt af en indstilling til den politiske proces. For høringssvar, der er relateret til Naturstyrelsens ansvarsområde i form af skovhandleplan eller plejeplan henvises i de enkelte tilfælde til Naturstyrelsens behandling af høringssvar.

2 N 15 - Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Nr. Afsender Resumé Behandling Indstilling 15.1 Naturstyrelsen Naturstyrelsen gør ikke indsigelse mod de kommunale dele af forslag til Natura 2000-handleplan nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, men har følgende bemærkninger: Det fremgår af handleplanens afsnit om Prioritering af den forventede forvaltningsindsats (s.14), at: Opfyldelsen af handleplanen afhænger af at de frivillige tilskudsordninger bliver udbredt blandt lodsejerne. Teksten indgår i afsnittet Prioritering af den forventede forvaltningsindsats som beskriver de dele af indsatsprogrammet som handleplanmyndighederne forventer at gennemføre med særlig fokus i første del af planperioden. Handleplanen tilrettes som anført under bemærkning fra Kommunernes Landsforening (se nedenfor). Naturstyrelsen er enig i, at den konkrete indsats som udgangspunkt forudsættes gennemført ved frivillige aftaler, men skal bemærke, at kommunalbestyrelsen ifølge miljømålslovens 46 a, stk. 4, skal sikre gennemførelse af en vedtaget handleplan, også hvis det skulle vise sig, at de fornødne frivillige lodsejeraftaler ikke kan indgås Kystdirektoratet Kystdirektoratet har ingen bemærkninger til Natura2000- handleplanen 15.3 Danmarks Naturfredningsfore ning, Aalborg Natura 2000 handleplanen skal lægges til grund for kommunens beføjelser i henhold til lovgivning i øvrigt. I statens Natura-2000 plan vurderes atmosfærisk kvælstofdeponering at være en trussel for mange af de naturtyper, området er udpeget for. Denne trussel skal bl.a. imødegås ved kommunens administration af Husdyrgodkendelsesloven. Hele dette kompleks er trukket ud af Natura-2000 planer og handleplaner. Har kommunen naturtypernes tålegrænse som mål for Natura-2000 områdets kvælstofnedfald? Kommunernes Landsforening har efterfølgende haft dialog Handleplanen tilrettes som anført under bemærkning fra med Naturstyrelsen om kommunernes forpligtigelser. På Kommunernes Landsforening (se nedenfor). denne baggrund har Kommunernes Landsforening opfordret til at der tilføjet præciseringer i handleplanerne. Se bemærkningerne fra Kommunernes Landsforening nedenfor. Naturtypernes tålegrænse indgår i administrationen af husdyrloven. I høringssvaret efter offentlighedsfasen af de statslige Natura 2000 planer redegjorde Naturstyrelsen for denne indsats således: Der er i 2011 indført skærpede ammoniakreduktionskrav i husdyrgodkendelsesloven, der skal sikre nedbringelse af ammoniakpåvirkningen af sårbar natur i forbindelse med tilladelse og godkendelse af husdyrbrug. Ved administrationen af loven foretages der i hver enkelt sag en vurdering, som også omfatter en vurdering af forholdet til forpligtelserne efter habitatdirektivet. Der er til dette formål fastlagt et beskyttelsesniveau i loven Tilskud under landdistriktsmidlerne. Lodsejere skal søge om tilskud fra en række særlige tilskudsordninger under Landdistriksprogrammet. Det er NaturErhvervstyrelsen, der vurderer, hvilke tilskud, der kan opnås. Det er Naturstyrelsen, der er overordnet ansvarlig for målene og overvågning. Men det er kommunen, der er ansvarlig for, at tilskudsordningerne medfører hensigstmæssig naturpleje. Hvem skal i givet fald gribe ind for en uhensigtsmæssig tilskudsordning? 840 ha af Sønderup Ådal er fredet, så der er endnu en myndighed, der har en opgave, nemlig Fredningsnævnet. Hvem skal DN henvende sig til, hvis vi synes, der sker en uhensigtsmæssig pleje som følge af en EU-aftale? Tilskudsordningerne udbydes som generelle tilskudsordninger til afgræsning, rydning og etablering af naturlige vandstandsforhold. Til projekter med naturlige vandstandsforhold skal der gennemføres en forundersøgelse. Gennemførelse at projekter der ændrer tilstanden vil som regel kræve behandling i kommunen efter naturbeskyttelsesloven. Der er i den forbindelse mulighed for at stille konkrete vilkår til et projekt. DN har mulighed for at påklage afgørelser efter naturbeskyttelsesloven

3 Det er meget positivt, at der er planer om en kraftig udvidelse af aktiviteterne i dette habitatområde. De beskrevne metoder er velkendte og har været anvendt i området i stor udstrækning og med fine resultater. Aalborg Kommune dækker 3006 ha ud af 7172 ha i habitatområdet. 702 ha er habitatnatur. Der er planlagt 7 ha ny naturhabitatnatur! Der findes 858 ha 3 strandenge/enge/moser som ikke er habitatnatur. Det bør være disse områder, der først skal ind i billedet ved naturgenopretning til ny habitatnatur. Og der kunne godt planlægges med langt flere ha. Indsatsen for genskabelse af strandenge bør øges, især set i lyset af, at der forventes havstigninger i fremtiden. Særligt skal fremhæves habitatområdet på Egholm, hvor der bør fremmes genskabelse af strandengsarealer. Det er positivt, at der skal arbejdes for at naturlig hydrologi får høj prioritet- især i Sønderup å, hvor der er mange skræntvæld/kilder. Heldigvis er ådalen ikke så bred, så opdyrkningen er ikke så udbredt. Udvidelserne følger omfanget fra indsatsprogrammet i Natura 2000 planen. Indsatsprogrammet i Natura 2000 planen omfatter ikke udvidelse af strandenge i første planperiode. I høringssvaret efter offentlighedsfasen af den statslige Natura 2000 planen begrundede Naturstyrelsen dette således: Strandengsarealerne udvides på længere sigt, idet der målsættes for udvidelse af levesteder for truede ynglefugle på længere sigt. Strandenge er ikke en naturtype der er i fokus i første planperiode, jf. retningslinier for den statslige Natura 2000-planlægning Da naturtypen Elle- og askeskov er en habitatnaturtype, der har stor naturværdi, bør en indsats for at fremme 7230 rigkær først og fremmest ske, hvor der i dag er eng/ drænede arealer eller pilekrat. Skovnaturtyperne bør så vidt muligt udvikle sig uden indgreb. Formuleringerne for pleje i skovnaturtyperne er så brede, at næsten alt kan lade sig gøre. Hvordan undgås, at det bliver som "almindelig skovdrift"? Dog findes i området egekrat, som er plejekrævende. Der er kun kortlagt 2 ha af naturtypen Elle- askeskov. Der er ikke påtænkt udvidelse af rigkær indenfor disse områder. Der er ikke registreret skovnatur der opfylder Naturstyrelsens kriterier for urørt skov. Tilskudsordningen til skovnaturtypebevarende drift og pleje forventes at få følgende indhold: Alle arealer omfattes af en basissikring med følgende indhold: - Vedvarende skovdække - Ved skovdrift skal de karakteristiske træarter for skovnaturtype fremmes - Ved foryngelse skal der anvendes en naturvenlig foryngelse - Ingen gødskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse - Uforstyrret jordbund på mindst 2/3 af arealet - Ingen øget afvanding - Bevaring af eksisterende dødt ved og træer med hulheder - Plejeret til handleplan-myndigheden til bekæmpelse af arter, der optræder invasivt Som minimum skal alle arealer i tilstandsklasse 1 omfattes af en supplerende sikring med én eller flere af følgende tiltag: Bevaring af store træer til død og henfald Bekæmpelse af invasive arter Etablering af naturlige vandstandsforhold Forberedelse til skovgræsning Denne indsats forventes at kunne sikre de pågældende skovnaturtyper. Naturstyrelsen behandler i øvrigt bemærkningen for fredskovspligtige arealer Danmarks Naturfredninngsfor ening, Vesthimmerland DN tager til efterretning, -at Handleplanen jf. afsnittet Trusler mod områdets naturværdier tager udgang i en stor indsats for alle de nævnte virkemidler (reducere forstyrrelser undtaget) -at indsatsen hovedsagelig rettes mod sikring af levesteder for fugle og sammenbinding af lysåben natur -at der gøres en særlig indsats for truede naturtyper

4 15.5 Danmarks Naturfredningsfore ning, Rebild DN værdsætter de tiltag, der allerede er taget for at nå de opstillede mål. De nævnte metoder til endelig målopfyldelse forekommer anvendelige. Der skal gøres en stor indsats for at indgå de nødvendige græsningsaftaler. Bekæmpelse af invasive arter skal være en gennemgående indsats. Skovnaturtyperne er f.s.v. angår de fredskovspligtige arealer udskudt beroende på Naturstyrelsens initiativ, men m.h.t. de øvrige skovarealer vel behandlet. Virkemidlerne er hængt op på Naturstyrelsens tilskudsordninger og derfor afhængige af lodsejernes frivillige medvirken og tilstrækkelige tilskudsmidler. De fire sigtelinjer, der er lagt i prioriteringen kunne godt være fulgt op af en tidsplan om tid og sted. Det er gennemgående at indsatsen hovedsagelig er bevarende. Kun 4.prioritet signalerer forbedringer eller en akut indgriben. Prioriteringen af tilskudsmidlerne og kommunernes indsats er tilfredsstillende. Indsatsen i Natura 2000 område nr. 15 Nibe Bredning m.m. Habitatområde nr. H15 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F1 er fordelt mellem 4 kommuner og naturstyrelsen. Vesthimmerlands og Rebild kommuner synes at have den største opgave i ådalene med den mest komplekse mosaik af naturtyper og flora /fauna. Vesthimmerland er således ansvarlig for 50 % af arealudvidelserne i det meget store Natura2000 område. Der skal gøres en stor indsats for at indgå de nødvendige græsningsaftaler. Bekæmpelse af invasive arter skal være en gennemgående indsats. Prioriteringen kunne være fulgt op af tidsplan med tid og sted. DN-Rebild er generelt tilfredse med de mål, der er opstillet i de statslige Natura 2000-planer. Det er rigtigt, at gennemførelse af planen fordrer en udbredt interesse for tilskudsordninger til græsningsaftaler. Aftaler om græsning og rydning vil i de fleste tilfælde også imødekomme behovet for bekæmpelse af invasive arter DN foreslår vi øget opmærksomhed på at etablere en synergi mellem lodsejerne og andre interessenter og investorer, der kunne spille en positiv rolle i etableringen af natur, der kunne være til fordel for grupper af befolkningen, der ellers ikke har en sådan adgang til positive naturoplevelser. Tiltag der skal iværksættes: Alle kilder bør restaureres. Alle spærringer fjernes. Alle eksisterende dambrug i systemet bør fjernes. Af hensyn til kulturarv kan enkelte opstemninger ved møller/dambrug bevares. Ådalens natur sikres gennem etablering af 10m bræmme omkring alle vandløb. Kommunerne vil gerne opfordre og medvirke til samarbejdsprojekter med lodsejere og andre interessenter. Kommunerne er opmærksomme på områdets unikke kilder. Det fremgår at indsatsprogrammet at den mest hensigtsmæssige hydrologi for kilder skal sikres. Kommunerne vil i forbindelse med konkrete hydrologiprojekter på andre arealer med kilder vurdere et evt. restaureringsbehov. 10m bræmmer er ikke den del af indsatsprogrammet i N 2000-planen Hvis der ikke kan skabes sammenhængende lysåbne naturområder på denne vis, bør det overvejes at lade nogle af de mere våde engpartier, blandt andet omkring Naturfondens ejendom Højris mølle springe i Ellekrat. Det bør overvejes om bæver kunne spille en positiv rolle inden for dette vandløbssystem, ved at sikre en mere fri dynamik, der potentielt på sigt vil omfatte hele ådalens bredde. I følge indsatsplanen skal habitatnaturtype: 91E0 elle og askeskov ikke øges i areal. Udsætning af bævere er ikke en del af indsatsprogrammet i N2000-planen

5 DN finder det ikke acceptabelt, at man så åbenlyst er afhængige af, at der afventes tildeling af midler fra staten, EU, Life-programmer, landdistriktsmidler osv. Det er for passivt og man kan frygte, at der med de nuværende økonomiske muligheder vil ske en ødelæggelse af naturtyper, som ikke har været topprioriterede i handleplanen eller er offentligt ejede. Det er derfor vigtigt, at kommunerne prioriterer en tilpas kortlægning, så der ikke tabes værdifuld natur på jorden i perioder, hvor kommunen ikke selv har nogle midler at gøre godt med. Rebild Kommune bør afse midler til specifikke tiltag, der går videre end den mængde projekter der er regnet med i denne sammenhæng. Rebild Kommune skal være opmærksom på andre finansieringsformer som fx. Naturfonden, Fugleværnsfonden og andre interessenter. Realisering af handleplanmål er af en del af Grøn Vækst aftalen besluttet finansieret ved tilbud til berørte lodsejere om støtteordninger under landdistriktsprogrammet. Desuden kan Kommunerne søge LIFE+-midler til større projekter, hvortil Kommunerne i givet fald også skal bidrage økonomisk. Handleplanmål om genskabelse af større højmosearealer i Rold Skov ventes realiseret ved udarbejdelse af et LIFE+-projekt. Det er uvist i hvilket omfang lodsejere vil finde de frivillige aftaler under landdistriktsprogrammet attraktive. Andre finansieringsmodeller som foreslået af DN kan derfor være relevante alternativer. Ved kommunernes kontakt med lodsejere kan der vejledes om finansieringsmuligheder, opfordres til samarbejde mellem lodsejere samt oplyses om eventuelle kommunale bidrag (projektideer, nødvendig sagsbehandling o.a.) Friluftsrådet Friluftsrådet tilslutter sig indsatsen for at bevare den store sammenhæng af rigtig mange naturtyper i området. Vi støtter hermed handleplanen om drift af flere hektar lysåbne - og skovnaturtyper. De lysåbne naturtyper: Her konstateres behov for udvidelse arealerne med rydning af opvækst, forbedre/anderledes afvanding og for græsning/ høslet. Vi ser gerne, at mulighederne for offentlighedens færdsel på disse arealer forbedres f.eks. med markeringer for trampesti, med stenter, klaplåger o. lign. Skovnaturtyperne: I forbindelse med indsats som skovnaturbevarende drift og pleje ønsker vi, at der bevares et sti- og vejnet i både offentlig og private skove, så offentlighedens færdsel kan fortsætte som hidtil og gerne forbedres. Støtter hermed handleplanen om drift af flere hektar lysåbne - og skovnaturtyper. De lysåbne naturtyper: Vi ser gerne, at mulighederne for offentlighedens færdsel på disse arealer forbedres f.eks. med markeringer for trampesti, med stenter, klaplåger o. lign. Skovnaturtyperne: I forbindelse med indsats som skovnaturbevarende drift og pleje ønsker vi, at der bevares et sti- og vejnet i både offentlig og private skove, så 15.7 KL (dette er ikke et høringssvar) I forlængelse af Naturstyrelsens høringssvar til kommunernes Natura 2000-handleplaner opfordrer KL til at kommunerne tilføjer nogle væsentlige præciseringer. Det drejer sig om et højt ambitionsniveau og om præmissen om frivillighed. a) For spørgsmålene om frivillighed om ambitionsniveau er det mellem Miljøministeriet og KL aftalt at de nævnte udfordringer fx kan håndteres på følgende måde: I afsnittet om "Priotering af den forventede forvaltningsindsats" indsættes følgende sætning: I første planperiode gælder indtil videre den med Grøn Vækst afledte nationalpolitiske præmis om frivillighed i Natura 2000-indsatsen, hvilket er baggrund for økonomiaftalen for 2013 ml. regeringen og KL, der lægger de økonomiske rammer for den kommuneal Natura 2000-indsats. Faciliteter for friluftsliv indgår ikke i Natura2000 Drift af privatejede arealer vil ske gennem udbud af frivillige tilskudsordninger, der ikke indeholder initiativer for friluftsliv. I forbindelse med samlede projekter hvor kommunen er aktiv vil mulighederne for offentlighedens færdsel blive vurderet I N2000-handleplanen tilføjes "I første planperiode gælder indtil videre den med Grøn Vækst afledte nationalpolitiske præmis om frivillighed i Natura 2000-indsatsen, hvilket er baggrund for økonomiaftalen for 2013 ml. regeringen og KL, der lægger de økonomiske rammer for den kommuneal Natura 2000-indsats" under afsnittet "Priotering af den forventede forvaltningsindsats".

6 b) I afsnittet "Forventede metoder og forvaltningstiltag" kan skrives: "Arealer angivet i Tabel 1 er potentielle bruttoarealer, der vil blive undersøgt nærmere i planperioden med henblik på at vurdere gennemførlighed. Indsatsens præcise omfang i planperioden vil bero på en biologisk, teknisk og økonomisk vurdering og vil sikre N2000-planens målopyldelse ved at: 1) Arealer med disse naturtyper indenfor N2000-området ikke går tilbage og 2) Tilstanden samlet set ikke forringes i denne planperiode. Hvor der i Natura 2000-planen er angivet eksakte antal hektar, er disse antal også normsættende for handleplanens ambitionsniveau og der er således ikke tale om potentielle bruttoarealer. Det gælder i tabel 1 for c) KL opfordrer til at der i tabel 1 indføres "op til" i stedet for "ca". I N2000-handleplanen tilføjes "Arealer angivet i Tabel 1 er potentielle bruttoarealer, der vil blive undersøgt nærmere i planperioden med henblik på at vurdere gennemførlighed. Indsatsens præcise omfang i planperioden vil bero på en biologisk, teknisk og økonomisk vurdering og vil sikre N2000- planens målopyldelse ved at: 1) Arealer med disse naturtyper indenfor N2000-området ikke går tilbage og 2) Tilstanden samlet set ikke forringes i denne planperiode". Tabel tilrettes så ca. ændres til op til. Hvor der i Natura planen er angivet eksakte antal hektar, er disse antal også normsættende for handleplanens ambitionsniveau og der er således ikke tale om potentielle bruttoarealer. Det gælder i tabel 1 for Tabel 1 tilrettes så ca. ændres til op til i behovet for ny indsats og samlet indsatsbehov.

7 N 17 - Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemarkskov Nr. Afsender Resumé Behandling Indstilling 17.1 Naturstyrelsen Af forslag til den kommunale handleplan fremgår det, at en stor del af indsatsen i første planperiode vil blive gennemført som en konsekvens af Life-projektet. I tabel 1 fremgår det at indsatserne i Life-projektet suppleres med yderligere indsatser, således den samlede nye indsats for rydning af uønsket opvækst er på 950 ha, der vil ske forbedring af hydrologi på nye 1220 ha og endelig vil der ske en udvidelse af ny habitatnatur på 750 ha. Som det fremgår af handleplansudkastet vil der for en stor del af de 950 ha lysåben natur, der kræver rydning, være tale om en minimal indsats, og muligvis ingen indsats overhovedet i første planperiode. Tabel 1 ændres derfor således, at rydningsindsatsen angives som op til 950 ha. Natura 2000-handleplanen tilrettes som anført Kommunerne skal være opmærksomme på, at Som det fremgår af handleplansudkastet vil der for en stor del af de 950 ha kommunalbestyrelserne efter miljømålslovens lysåben natur, der kræver rydning, være tale om en minimal indsats, og 46 a, stk. 4, skal sikre gennemførelsen af en muligvis ingen indsats overhovedet i første planperiode. Tabel 1 ændres derfor vedtaget handleplan, og at kommunerne derfor vil således, at rydningsindsatsen angives som op til 950 ha. I være forpligtet til at gennemføre en indsats af den handleplansudkastet er anført, at den samlede indsats i fht. udvidelse af i handleplanen angivne størrelsesorden i 1. naturtyper forventes at være på 1100 ha i første planperiode. Langt planperiode. Det er Naturstyrelsens opfattelse, at i hovedparten af denne indsats forventes at foregå i Mellemområdet, hvor det omfang indsatsprogrammet i den statslige sikring af naturlig hydrologi (hævning af vandstand), samt ekstensiv pleje i Natura 2000-plan for området angiver specifikke form af afgræsning med kronvildt forventes at skabe de rette betingelser for, at ha-tal, er kommunerne bundet til at opfylde disse op mod 1100 ha i dette område på sigt udvikler sig til aktiv højmose. Dette er specifikke ha-krav. Det er endvidere en proces, som vil tage flere generationer. Målet i første planperiode er som Naturstyrelsens opfattelse, at indeholder en beskrevet i Natura 2000-planen således følgende: Arealer med mulighed for vedtaget handleplan en indsats, som ikke kan gendannelse af aktiv højmose søges udvidet i størrelsesordenen betragtes som en udmøntning af de bindende ha. I Natura 2000-planens indsatsprogram er der angivet et krav om retningslinjer i indsatsprogrammet i den statslige udvidelser af naturtyper på ha. Under hektar-antallet for udvidelser Natura 2000-plan, er det kommunalbestyrelsens af naturtyper i tabel 1 ændres hektar-tallet derfor fra en samlet indsats på ca. beslutning, om denne indsats skal være 1100 ha til ha. gennemført i 1. planperiode. Naturstyrelsen skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at tilskudsordningerne under landdistriktsprogrammet er målrettet den indsats, som forudsættes gennemført i forhold til sikring af de kortlagte habitatnaturtyper og kendte levesteder for fugle. Natura 2000-handleplanen tilrettes som anført Naturstyrelsen / kvalitetssikring af egne afsnit Ændringen vil i givet fald alene vedrøre Naturstyrelsens del af Ændringerne vedrører alene Naturstyrelsens del af Planen tilrettes som ønsket Kystdirektoratet Ingen bemærkninger Natura Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg Har kommunen naturtypernes tålegrænse som mål for Natura-2000 områdets kvælstofnedfald? Naturtypernes tålegrænse indgår i administrationen af husdyrloven. I høringssvaret på offentlighedsfasen om Natura 2000-planerne redegjorde Naturstyrelsen for denne indsats således: Der er i 2011 indført skærpede ammoniakreduktionskrav i husdyrgodkendelsesloven, der skal sikre nedbringelse af ammoniakpåvirkningen af sårbar natur i forbindelse med tilladelse og godkendelse af husdyrbrug. Ved administrationen af loven foretages der i hver enkelt sag en vurdering, som også omfatter en vurdering af forholdet til forpligtelserne efter habitatdirektivet. Der er til dette formål fastlagt et beskyttelsesniveau i loven. Natura Hvem skal i givet fald gribe ind for en uhensigtsmæssig tilskudsordning? Hvis der sker en uhensigtsmæssig pleje som følge af en EU-aftale, hvem skal så gribe ind? Tilskudsordningerne udbydes som generelle tilskudsordninger til afgræsning, rydning og etablering af naturlige vandstandsforhold. Gennemførelse af projekter der ændrer tilstanden vil som regel kræve behandling i kommunen efter naturbeskyttelsesloven. Der er i den forbindelse mulighed for at stille konkrete vilkår til et projekt. DN har mulighed for at påklage afgørelser efter naturbeskyttelsesloven. Natura 2000-

8 17.4 Danmarks Naturfredningsforening, Rebild Haslevgård Å grænser op til Tofte Mose. Når der er gennemført en grundig måling af åens påvirkning af mosen, bør der ske en regulering til gavn for både å og mose. Der er planlagt 1100 ha ny habitatnatur! Dette er enestående, og DN peger på, at 3-arealerne får første prioritet til genopretning som habitatnatur. Det er meget positivt, at der skal arbejdes for at naturlig hydrologi får så høj prioritet. Da naturtypen Elle- og askeskov er en habitatnaturtype, der har stor naturværdi, bør en indsats for at fremme 7230 rigkær først og fremmest ske, hvor der i dag er eng/ drænede arealer eller pilekrat. Genopretning af nye højmosearealer bør kunne finde sted, hvor denne tilgroning er af nyere dato, eller hvor der er tale om tilgroning med pil, mosearealer drænet til græsning, dyrkning mv., og nedbrudt højmose. Det er DN s indtryk at det også er planens intention. Birkesø er ikke vist som et potentielt naturområde. Skyldes det, at planerne for genopretning først skal realiseres i næste planperiode? Afvanding af højmosen til Haslevgård Å er i Natura 2000-planen angivet som en trussel. Der er i de senere år lukket flere grøfter fra mosen med tilløb til Haslevgård Å. I første planperiode vil effekten af dette blive fulgt samtidig med at selve Haslevgård Å s virkning på højmosen undersøges med henblik på at klarlægge, hvilken indsats der er behov for. Det præciseres i Natura handleplanen, at indsatsen i første planperiode vil inkludere sådanne undersøgelser. Det skal bemærkes, at langt hovedparten af den nye habitatnatur forventes at fremkomme ved at forbedre hydrologien i Mellemområdet, hvilket på lang sigt forventes at bevirke, at arealerne vil udvikle sig til habitatnaturtypen aktiv højmose. Det præciseres i Natura 2000-handleplanens tabel 1, at udvidelsen vil blive i størrelsesordenen , som krævet i Natura 2000-planens indsatsprogram. Handleplanmyndigheden er enig i disse betragtninger, og det vil i forvaltningen af områderne blive tilstræbt at bevare områdets elle- askesumpe. Handleplanmyndigheden er enig i denne betragtning. Birkesø er statsejet og er derfor ikke omfattet af denne handleplan. Grunden til at Birkesø heller ikke i Statens plan er vurderet som et potentielt naturområde skyldes, at disse områder udelukkende omfatter arealer, der vurderes at have potentiale til at kunne udvikle sig til nogle af de habitatnaturtyper, der i Natura 2000-planerne er krav om, at der skal ske en udvidelse af. Der er således ikke krav i Natura 2000-planerne om, at der skal ske udvidelse af arealet med søhabitatnaturtyper. Natura 2000-handleplanen omfatter kun en lille Afvanding af højmosen til Haslevgård Å er i Natura 2000-planen angivet som bid af Rebild kommune. Der er udpeget en del af en trussel. Der er i de senere år lukket flere grøfter fra mosen med tilløb til et Natura 2000-område i Rebild kommune, som Haslevgård Å. I første planperiode vil effekten af dette blive fulgt samtidig med ligger op til Haslegård Å. Såvidt det fremgår af at selve Haslevgård Å s virkning på højmosen undersøges med henblik på at den kommunale handleplan, gør Rebild kommune klarlægge, hvilken indsats der er behov for. Det præciseres i Natura intet for at etablere en hydrologisk status der kan handleplanen, at indsatsen i første planperiode vil inkludere sådanne være med til at sikre en tilpas høj vandstand i den undersøgelser. vestlige del af Natura 2000-området og dermed forbedre den hydrologiske status for området. Principielt mener vi i DN Rebild, at der bør ske en omlægning af Haslevgård å til sit oprindelige forløb. Som det er nu, har den forlagte å en stor dræn-påvirkning af Tofte mose med tilgroning af birk til følge. Når der er gennemført en grundig måling af åens påvirkning af mosen, bør der ske en regulering til gavn for både å og mose. Natura Natura Natura Natura Natura Natura 2000-handleplanen præciseres som anført 17.5 Dansk Ornitologisk Forening Vi kan bifalde de overordnede mål, men ser gerne de mange hensigtserklæringer formuleret mere præcist. Vi har gennem en årrække fulgt processen med udarbejdelse af projektet for genoprettelse af mosen og skovenes hydrologi og forventer også fremover løbende at blive inddraget i processen Vi bemærker, at handleplanen omtaler den uønskede tilgroning af birke-skov i Tofte Moses vestlige del, og det er derfor med stor skuffelse at læse, at planerne ikke inddrager Haslevgaard Ås drænende og nedbrydende effekt på Tofte Mose. Afvanding af højmosen til Haslevgård Å er i Natura 2000-planen angivet som en trussel. Der er i de senere år lukket flere grøfter fra mosen med tilløb til Haslevgård Å. I første planperiode vil effekten af dette blive fulgt samtidig med at selve Haslevgård Å s virkning på højmosen undersøges med henblik på at klarlægge, hvilken indsats der er behov for. Det præciseres i Natura handleplanen, at indsatsen i første planperiode vil inkludere sådanne undersøgelser. Natura 2000-handleplanen præciseres som anført

9 Vi ser endvidere gerne, at det i handleplanen fremgår, at invasive arter som mink og mårhund skal bekæmpes og forsøges udryddet. Der er i Natura 2000-planens indsatsprogram ikke stillet krav om indsats i forhold til de nævnte arter. Der er derfor ikke medtaget en indsats i Natura I forbindelse med det EU-støttede LIFEnaturgenopretningsprojekt, som gennemføres fra og som omfatter hele Natura 2000-området, vil der dog ske en målrettet bekæmpelse af bl.a. mink og mårhund. Der vil således i praksis blive taget hånd om denne trussel. Natura Friluftsrådet Friluftsrådet finder naturgenopretningsaktiviteterne i den fredede Lille Vildmose interessante. Vi er enige i, at i denne og evt. flere planperioder må indsatsen koncentreres om at genskabe mest mulig højmose, hvilket vi også læser i planens tabel 1: Forventede metoder og forvaltningstiltag for naturtyperne. Friluftsrådet deltager gerne i diskussion af mulighederne for offentlig adgang indenfor rammerne i Lille Vildmose-fredningen. Handleplanerne vedrører alene naturindsatsen og faciliteter for friluftsliv indgår ikke i Natura Friluftsrådet deltager i følgegruppe om Life projektet, hvor mulighederne for friluftsliv også kan drøftes. Natura Aage V. Jensen Naturfond KL (dette er ikke et høringssvar) Glæder os over at forslaget understøtter LIFEprojektet i Mellemområdet og de grønne driftsplaner for skovene. Bilag 4 Resumé af offentlige lodsejeres driftsog plejeplaner Dette kan være svært at kommentere på, da det ikke er med i dette udkast/forslag. Under Mål for planperioden/naturtyper nævnes rødgran som en invasiv art. Vi kan blot notere, at rødgran har svært ved at forynge sig grundet græsningstrykket fra vildtet. Vi anser ikke rødgranen for invasiv i skovene, men ønsker selvfølgelig ikke at den skal sprede sig på højmosefladerne, hvilket ikke tidligere har været et problem. I forlængelse af Naturstyrelsens høringssvar til kommunernes Natura 2000-handleplaner opfordrer KL til at kommunerne tilføjer nogle væsentlige præciseringer. Det drejer sig om et højt ambitionsniveau og om præmissen om frivillighed. a) For spørgsmålene om frivillighed om ambitionsniveau er det mellem Miljøministeriet og KL aftalt at de nævnte udfordringer fx kan håndteres på følgende måde: I afsnittet om "Priotering af den forventede forvaltningsindsats" indsættes følgende sætning: I første planperiode gælder indtil videre den med Grøn Vækst afledte nationalpolitiske præmis om frivillighed i Natura 2000-indsatsen, hvilket er baggrund for økonomiaftalen for 2013 ml. regeringen og KL, der lægger de økonomiske rammer for den kommuneal Natura 2000-indsats. Rødgran anses i visse naturtyper for at være en såkaldt problemart, som i sådanne tilfælde bør bekæmpes. Det præciseres i handleplanen, at rødgran er en problemart og ikke en af de officielt udpegede Natura I N2000-handleplanen tilføjes "I første planperiode gælder ind til videre den med Grøn Vækst afledte nationalpolitiske præmis om frivillighed i Natura 2000-indsatsen, hvilket er baggrund for økonomiaftalen for 2013 ml. regeringen og KL, der lægger de økonomiske rammer for den kommunale Natura 2000-indsats" under afsnittet "Priotering af den forventede forvaltningsindsats".

10 b) I afsnittet "Forventede metoder og forvaltningstiltag" kan skrives: "Arealer angivet i Tabel 1 er potentielle bruttoarealer, der vil blive undersøgt nærmere i planperioden med henblik på at vurdere gennemførlighed. Indsatsens præcise omfang i planperioden vil bero på en biologisk, teknisk og økonomisk vurdering og vil sikre N2000-planens målopyldelse ved at: 1) Arealer med disse naturtyper indenfor N2000-området ikke går tilbage og 2) Tilstanden samlet set ikke forringes i denne planperiode. Hvor der i Natura 2000-planen er angivet eksakte antal hektar, er disse antal også normsættende for handleplanens ambitionsniveau og der er således ikke tale om potentielle bruttoarealer. Det gælder i tabel 1 for c) KL opfordrer til at der i tabel 1 indføres "op til" i stedet for "ca". I N2000-handleplanen tilføjes "Arealer angivet i Tabel 1 er potentielle bruttoarealer, der vil blive undersøgt nærmere i planperioden med henblik på at vurdere gennemførlighed. Indsatsens præcise omfang i planperioden vil bero på en biologisk, teknisk og økonomisk vurdering og vil sikre N2000- planens målopyldelse ved at: 1) Arealer med disse naturtyper indenfor N2000-området ikke går tilbage og 2) Tilstanden samlet set ikke forringes i denne planperiode". Tabel tilrettes så ca. ændres til op til. Hvor der i Natura 2000-planen er angivet eksakte antal hektar, er disse antal også norm-sættende for handleplanens ambitionsniveau og der er således ikke tale om potentielle bruttoarealer. Det gælder i tabel 1 for Tabel 1 tilrettes så ca. ændres til op til i behovet for ny indsats og samlet indsatsbehov.

11 N 18 - Rold Skov, Lindenborg Å og Madum Sø Nr. Afsender Resumé Behandling Indstilling 18.1 Naturstyrelsen Naturstyrelsen gør ikke indsigelse mod de kommunale dele af forslag til handleplanen, men har følgende bemærkninger: a) Afsnittet "Sammendrag af den statslige N Kommunerne gengiver tabellen på s. 7 så den er i Tabellen på s. 7 tilrettes så den er i overensstemmelse med tabellen i N 2000-planen. plan" er tabellen på s. 7 ikke gengivet korrekt i forhold overensstemmelse med tabellen i resuméet fra N til den tabel der fremgår af resumé af N 2000-planen. planen Naturstyrelsen mener at den skal gengives korrekt. b) Afsnittet "Mål for planperioden" En fejlcitering af indsataprogrammet. Det drejer sig om forskellen i formuleringen i N 2000-planen om at ynglevandhuller for stor vandsalamander sikres, og handleplanens formulering om, at der etableres nye ynglevandhuller for stor vandsalamander. Det bør af handleplanen fremgå at kommunerne har valgt en mere ambitiøs indsats end forudsat i den statslige N 2000-plan. Kommunerne vælger at udtage formuleringer vedr. etableringer af to nye ynglevandhuller til stor vandsalamander. Formuleringen vedr. etablering af to nye ynglevandhuller for stor vandsalamander slettes fra N Lindenborg Gods A/S c) Afsnittet "Mål for planperioden" Mindst to steder er medtaget formuleringer, der relaterer sig til den langsigtede målsætning og ikke indsatsprogrammet fra den statslige N 2000-plan. Naturstyrelsen/kvalitetssikring af egne afsnit Lindenborg Gods er tidligere kommet med bemærkninger og indsigelser til N 2000-processen. Disse høringssvar er vedlagt som en del af dette høringssvar. a) Afsnittet "Mål for planperioden" De meget konkrete mål vedr. udvidelser undrer lodsejeren, da Lindenborg Gods flere gange i processen, har påklaget udpegningsgrundlaget for N 2000-området. For nogle arter skal der sikres velegnede levesteder så de på sigt kan rumme følgende ynglepar: 10 par rødrygget tornskade, 5 par hvepsevåge, 15 par sortspætte og 4 par stor hornugle. b) Afsnittet "Forventede metoder og forvaltningstiltag". Det fremgår at den konkrete indsats på et areal forventes i stor omfang udmøntet ved at lodsejer søger om tilskud under Landdistriktsprogrammet, hvilket på ingen måde vil være et realistisk værktøj til at nå de ønskede mål. Lindenborg Gods mener ikke, der gives et konkret grundlag for vurderingen af behov for ny indsats - der henvises til tildigere fremsendelser, hvor det er påpeget, at udpegningerne er mangelfulde eller direkte forkerte. c) Afsnittet "Prioritering af forventet forvaltningsindsats": Lindenborg Gods efterlyser en rækkefølge i prioriteringerne. Kommunerne udtager formulering vedrørende etablering af nye vandhuller til stor vandsalamander da dette er en mere ambitiøs indsats end det N planen lægger op til. Formulering vedr. antallet af ynglepar (fugle) udtages da denne er en del af de langstigtede mål for N 2000-området og dermed ikke en del af indsatsprogrammet i denne planperiode. Den korrekte retningslinjer fra indsatsprogrammet indsættes istedet. Ændringen vil i givet fald alene vedrøre Naturstyrelsens del af Bemærkninger tidligere indsendt fra Lindenborg Gods vedrører de statslige N 2000-planer, hvor der er givet svar på LG's bemærkninger og indsigelser. De konkrete mål vedr. udvidelser af naturtyper er en del af indsatsprogrammet for N 2000-området. Formuleringen vedr, antallet af ynglepar er en del af N 2000-planens langsigtede målsætning for området. Den udtages af N 2000-handleplanen, da disse ikke er en del af N 2000-planens indsatsprogram. Kompentation via støtteordninger under Landdistriktsprogrammet er en beslutning som del af Grøn Vækst aftalen. Det er Naturstyrelsen, der under NOVANAprogrammet står for kortlægningen af naturtyperne. Kortlægningen foregår løbende, hvorved faktuelle fejl og ændringer i naturtypers udbredelse konstateres. Prioriteringen konkret kan afhænge af lodsejerinteresse for deltagelse i samarbejde. Kommunerne udtager formuleringen vedrørende etablering af nye vandhuller til stor vandsalamander og formulering vedrørende langsigtede mål for N 2000-område og erstatter med de korrekte retningslinjer fra indsatsprogrammet. Ændringerne vedrører alene Naturstyrelsens del af Planen tilrettes som ønsket. Kommunerne udtager formuleringer vedrørende antal ynglepar, og erstatter med den korrekte retningslinje fra indsatsprogrammet.

12 18.3 Patriotisk Selskab på vegne af Vincents Georg Iuul, Willestrup Gods, Willestrupvej 1, 9510 Arden d) Afsnittet "Forventet effekt": Lindenborg gods finder afgræsning med husdyr til pleje af lysåbne arealer i skoven uforeneligt med de naturlige vildtarter, men mener at det kunne i nogle situatuationer kunne være relevant med at anvende vildsvin til pleje af arealer. Der er ikke anført mål for odder tilsvarende nogle fugle, under "mål for planperioden". e) Øvrige forhold/afsluttende bemærkninger: Handleplanen indeholder tiltag, der omtales som værende i strid med begrænsninger der bl.a. følger af fredninger. Lindenborg Gods fordusætter at gennemførelse af handleplan aktiviteter, som er i strid med restriktioner på et areal fritager lodsejer for enhver form for erstatningskrav. Patriotisk Selskab kommenterer på manglende inddragelse af udarbejdelse af N 2000-planens indsatsprogram og målsætninger. Det er Patriotisk Selskabs opfattelse at handleplanmyndigheden bør påpege fejl og mangler i datagrundlaget over for staten (Naturstyrelsen red.) De lysåbne naturtyper er et produkt af afgræsning af vildt, kvæg, heste, får eller geder. Vildsvin søger deres føde på en sådan måde at der sansynligvis ikke kan opretholdes et tæt og lavt plantedække karakteristisk for de lysåbne naturtyper. Herved kan pleje med vildsvin endvidere være problematisk i forhold til betingelserne i støtteordningerne under Landdistriktsprogrammet. I N 2000-planen er prognosen for odder gunstig eller vurderet gunstig. Prognosen fx hvepsevåge, sortspætte og rødrygget tornskade er ugunstig eller vurderet ugunstig på grund af tilbagegang i bestanden. Prognosen er ukendt for stor hornugle og isfugl. Der fastsættes ikke mål for arter hvor prognosen er vurderet gunstig. kommunerne tilslutter sig Lindenborg Gods synspunkt. Igangsættes aktiviteter på et areal iagtages fx fredningsbetingelser inden projektet påbegyndes. Fredningsnævnet indrages i fornødent omfang. Den statslige N 2000-plan er vedtaget efter en høringsprocedure, hvor lodsejer/patriotisk Selskab havde mulighed for at afgive høringssvar. Hvis kommunerne opdager fejl og mangler i datagrundlaget gøres Naturstyrelsen opmærksom på dette. Patriotisk Selskab opfordrer handleplanmyndig-heden til at arbejde for, at der skabes klarhed over kompensationsmulighederne for lodsejere, og at disse bliver så attraktive, at lodsejere reelt ikke sætter penge til ved at indgå frivillige aftaler. PS finder det bekymrende at støtteordningerne er tilkoblet krydsoverensstemmelseskontrol. Afsnittet "Forventet effekt": Det bør fremgå af handleplanen hvorledes myndighedernes målopfyldelse opgøres. Kompentation via støtteordninger under Landdistriktsprogrammet er en folketingsbeslutning. Det er Natur- Erhvervstyrelsen der fastsætter vilkår for kontrol med EU-støtteordninger (Landdistriktsprogrammet), det har handleplanmyndigheden ingen indflydelse på. Målopfyldelse for handleplanen opgøres af statens NOVANA-overvågningsprogram. I dette opgøres arealer med naturtyper samt deres tilstand Dansk Kano og Kajak Forbund Afsnittet "Øvrige bemærkninger":det fremgår ikke entydigt, hvilken rolle handlepplanmyndighederne forventes at få, ud over at der lægges op til en opsøgende og faciliterende indsats. Dansk Kano og Kajak Forbund beskriver sine medlemmer som aktive naturbrugere med fokus på naturoplevelser og med respekt og hensyn til naturen. DKF vurderer, at foreningens medlemmer ikke udgør nogen form for belastning for dyr og fugle, ud over den belastning som menneskelig færdsel altid vil være. DKF ønsker, at der ikke indføres yderligere restrktioner for sejlads. Og såfremt ændringer bliver nødvendige, ønsker DKF, at kommunerne søger at inddrage de lokale interessenter for at det bedste kompromis kan nås. Når handleplanerne er vedtaget vil handleplanmyndigheden fortsætte arbejdet med at få gennemført de beskrevne indsatser. Med hensyn til de frivillige tilskudsordninger vil kommunerne nedvirke i udbredelsen af kendskabet til mulighederne. Det vil ske gennem en fællesoffentlig informationskampange. Der kan derudover være behov for supplerende information i perioden Der er ikke krav om afholdelse af lodsejermøder eller individuel kontakt til lodsejere. Prioriteringen og metoderne vil bero på den enkelte myndighedspraksis. Af statens Natura 2000-plan fremgår, at forstyrrelser udgør en trussel mod flere af områdets fugle. Omfanget af effekten af forskellige aktiviteter i området er ikke fuldt klarlagt. Yderligere restriktioner kan således komme på tale. Kommunerne vil i givet fald inddrage interessenterne på området.

13 18.5 Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg a) Der savnes mere konkrete beskrivelser af hvordan og hvor der skal ske forvaltningstiltag. Handleplanen er udarbejdet i overensstemmelse med 3 i Bekendtgrøelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (BEK nr af 25/11/2011). Det fremgår heraf, at den kommunale Natura 2000-handleplan skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handle-planen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgrøelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelsen af b) Der kunne skabes en faunapassage med etablering af ny skov mellem Lindenborg Å og Aalborg, med kronvildtpassage over åen. Området mellem Lindenborg Ådal og Aalborg indgår ikke Natura 2000 område. I kommuneplanen for Aalborg Kommune er der udpeget en økologisk forbindelse for skovnatur fra Flamsted til Lundby Krat og Poulstrup sø området. Denne forbindelse er ligeledes i kommuneplanen udpeget som skovrejsningsområde. Kronvildt indgår ikke i udpegningsgrundlaget for Natura Aalborg Kommune har ikke planer om etablering af en kronvildtpassage over Lindenborg Å, der ikke anses som bestandstruende barrierer for spredning af kronvildt. c) DN opfordrer til at svampe medtages på udpegningsgrundlaget. En sådan opfordring bør rettes til Naturstyrelsen, da det ligger uden for kommunernes resortområde d1) Afsnittet "Forventede metoder": Hvem skal gribe ind overfor en uhensigtsmæssig tilskudsordning? Hvem skal DN henvende sig til hvis DN synes der sker en uhensigtmæssig pleje som følge af en EUaftale? Hven skal lodsejer kontakte hvis Naturerhvervstyrelsen tilsyn underkender fx en græsningsaftale? d2) Afsnittet "Forventede metoder": Det bør være sidste udvej at der sker en reduktion af naturtypen 91D0 skovbevokset tørvemose til fordel for prioriterede naturtyper. Arealer til genopretning af prioriterede naturtyper bør ske på tilplantede og drænede skovarealer, drænede dyrkede aresler og på arealer tilgroet med pil og lign. Som udgangspunkt forsøger kommunerne at undgå at der indgås aftaler med uhensigtsmæssige plejevilkår. DN og lodsejere kan inddrage kommunerne som 3- myndighed. I det omfang der er mulighed for at genoprette prioriterede naturtyper på andet end skovbevokset tørvemose udnyttes denne mulighed naturligvis. e) Bilag 2 og Bilag 3: Aalborg kommune dækker 359ha ud af 8888ha i habitatområdet. 45ha er habitatnatur. Der er planlagt 10-20ha ny habitatnatur. Der findes 194ha 3 enge/moser/heder, hvoraf 154ha ikke er habitatnatur. Det bør være disse områder, der først skal ind i billedet ved naturgenopretning til ny habitatnatur. Der kunne godt planlægges med flere ha udvidelser af habitatnaturtyper. Kommunerne enige i at potentialet for udvidelser især findes indenfor de beskyttede naturtyper der ikke er habitatnatur. Omfanget af udvidelser fra indsatsprogrammet i Natura 2000 planen er fordelt mellem handleplanmyndighederne Danmarks Naturfredningsforening, Rebild DN, Rebild accepterer de forslag til forbedringer af naturens tilstand som N 2000-handleplanen lægger op til, men har følgende bemærkninger: a) Tiltag der skal iværksættes: Alle kilder bør restaureres. Alle spærringer fjernes. Alle eksisterende dambrug i systemet bør fjernes. Af hensyn til kulturarv kan enkelte opstemninger ved møller/dambrug bevares. kommunerne er opmærksomme på områdets unikke kilder. Det fremgår at indsatsprogrammet, at den mest hensigtsmæssige hydrologi for kilder skal sikres. Det er kommunernes vurdering, at der ikke eksisterer en restaureringsbehov for en række af områdets mest kendte kilder fx. Blåhøl, Ravnkilde, Lille Blåkilde m.v. Kommunerne vil i forbindelse med konkrete hydrologiprojekter på andre arealer med kilder vurdere et evt. restaureringsbehov. Fjernelse af spæringer i vandløb er ikke en del af indsats-programmet i N planen. Fjernelse af spærringer i vandløb er en del af vandplanerne.

14 b) Ådalens natur sikres gennem etablering af 10m bræmme omkring alle vandløb fra kildeudspring til udløb. c) Landskabets hydrologi beskyttes gennem etablering af en tilpas mængde vandhuller (restaureret eller nyskabte) af hensyn til padder og fugle. d) Alle områder med naturtypen overdrev eller kalkoverdrev skal have førsteprioritet e) Det findes ikke acceptabelt at man er så åbenlyst afhængig af, at der afventes tildeling af midler fra staten, Life-programmer, landdistriktsprogrammet osv. Det er for passivt og man kan frygte at med de nuværende økonomiske muligheder vil ske en ødelæggelse af naturtyper, som ikke har været topprioriterede i handleplanen eller i offentlig eje. Det er derfor vigtigt at kommunernee prioritere en tilpas kortlægning, så der ikke "tabes værdifuld natur på jorden", i perioder, hvor kommunerne ikke har nogle midler at gøre godt med. Rebild Kommune bør afse midler til specifikke tiltag, der går videre end den mængde projekter der er regnet med i denne sammenhæng. Rebild Kommune skal være opmærksom på andre financieringsformer som fx. Naturfonden, Fugleværnsfonden og andre interessenter. 10m bræmmer er ikke den del af indsatsprogrammet i N 2000-planen. Det fremgår af N 2000-planens insatsprogram at der sikres velegnede ynglevandhuller for stor vandsalamander. Søerne indrettes/plejes i overensstemmelse med bedst kendte viden om artens krav til levestedet. Etablering af nye søer er ikke en del af N 2000-planens indsatsprogram. Ifølge indsatsprogrammet skal indsatsen målrettes alle områdets sårbare naturtyper, der omfatter både kalkoverdrev og sure overdrev. Realisering af handleplanmål er af folketinget besluttet finansieret ved tilbud til berørte lodsejere om støtteordninger under landdistriktsprogrammet. Desuden kan Kommunerne søge LIFE+-midler til større projekter, hvortil Kommunerne i givet fald også skal bidrage økonomisk. Handleplanmål om genskabelse af større højmosearealer i Rold Skov ventes realiseret ved udarbejdelse af et LIFE+-projekt. Det er uvist i hvilket omfang lodsejere vil finde de frivillige aftaler under landdistriktsprogrammet attraktive. Andre finansieringsmodeller som foreslået af DN kan derfor være relevante alternativer. Ved kommunernes kontakt med lodsejere kan der vejledes om finansieringsmuligheder, opfordres til samarbejde mellem lodsejere samt oplyses om eventuelle kommunale bidrag (projektideer, nødvendig sagsbehandling o.a.) Friluftsrådet Himmerland-Aalborg a) Friluftsrådet støtter at overdrev og skovarealer drives med afgræsning som før i tiden. For at sikre offentlig adgang er kvægriste, klaplåger og stenter velegnede. Store hegn samt fredelige/sky dyr til afgræsning foretrækkes. Offentlighedens adgang er ikke den del af indsatsprogrammet i N 2000-planen. b) Mange eksempler på at afgræsning i ådalen er nødvendig for at bevare engene. Friluftsrådet glæder sig over at kommunerne og Naturerhvervstyrelsen vil gøre mere for at støtte lodsejerne, der vil indgå græsningslaug eller på anden vis sikre afgræsning. I det omfang kommunerne har kontakt til lodsejere kan der opfordres til samling af arealer og samarbejde omkring plejen KL (dette er ikke et høringssvar) I forlængelse af Naturstyrelsens høringssvar til kommunernes Natura 2000-handleplaner opfordrer KL til at kommunerne tilføjer nogle væsentlige præciseringer. Det drejer sig om et højt ambitionsniveau og om præmissen om frivillighed. a) For spørgsmålene om frivillighed om ambitionsniveau er det mellem Miljøministeriet og KL aftalt at de nævnte udfordringer fx kan håndteres på følgende måde: I afsnittet om "Priotering af den forventede forvaltningsindsats" indsættes følgende sætning: I første planperiode gælder indtil videre den med Grøn Vækst afledte nationalpolitiske præmis om frivillighed i Natura 2000-indsatsen, hvilket er baggrund for økonomiaftalen for 2013 ml. regeringen og KL, der lægger de økonomiske rammer for den kommuneal Natura 2000-indsats. I N2000-handleplanen tilføjes "I første planperiode gælder indtil videre den med Grøn Vækst afledte nationalpolitiske præmis om frivillighed i Natura 2000-indsatsen, hvilket er baggrund for økonomiaftalen for 2013 ml. regeringen og KL, der lægger de økonomiske rammer for den kommuneal Natura 2000-indsats" under afsnittet "Priotering af den forventede forvaltningsindsats".