Hårby. Foto: Ole Nissen. Hårby

Transkript

1 Foto: Ole Nissen Hårby Af Vibe Roepstorff og Ester Huusmann Byens navn stammer muligvis fra det gamle mandsnavn Hår eller Harde, og byen nævnes allerede i nogle skøder i Senere har en kilde angivet byens navn til Hørby og antyder, at navnet skyldes et hedensk gudevi et hørg. Men trods uenighed om oprindelsen af navnet er det en gammel by, selv om der i dag ikke er noget synligt bevaret fra middelalderen. Hårby blev udskiftet i På det tidspunkt hørte byen under Sophiendal gods i Veng ejet af geheimeråd og amtmand von Woyda s enke Anne Sophie Adeler. Udskiftningen blev foretaget som en stjerneudskiftning, da jorden var tilstrækkelig ensartet og byens beliggenhed indbød til det. Delingen kan spores den dag i dag trods senere mageskifter og udstykninger. På daværende tidspunkt bestod byen af 10 gårde med 3 tdr. 2 skp. 2 fc. samt 2 gårde på hver det halve. Hver gård havde et tilhørende gadehus og enkefru Woyda ejede et stuehus. Derudover ejede byen i fællesskab tre stuehuse, et skolehus samt et smedehus. Husantallet er blevet øget lidt hen ad vejen, men først mellem og igen i år 2000 voksede byen anseeligt med bebyggelsen omkring Siimtoften. Navnet 361

2 Siim er et gammelt ord for mose, og på gamle kort kan man da også se, at stedet er markeret som et vådt område. I 2007 ændrede Hårby status fra bebyggelse til by, idet indbyggertallet overgik det magiske tal 200 med hele 21 personer. Først i 1970 erne blev der dannet et oplysningsudvalg, som fik etableret gadelys inde i byen. Næsten hver husstand bidrog til etableringen med 500 kr. Enkelte var imod og syntes, at nu havde man undværet lyset gennem mange århundreder, så kunne man også fortsat undvære det. 1. Haarby Nedergaard 2. Hårbygaard, Ryvejen Hedegaardslund, Stabelvej 5 4. Højgaarden, Ryvejen Enggaarden, Ryvejen 39c 6. Marienlund, Ryvejen Bakkegaarden, Vestermarken Christinelyst, Vestermarken Søndergaarden, Låsbyvej Vestergaarden, Hårbyvej Siimgaardene, Hårbyvej Siimgaardene 13. Smeden, anno Skolen, Hårbyvej 32 På de gamle udskiftningskort ligner vejnettet omkring Hårby ikke det, vi kender fra nyere tid, men der er også sket flere vejomlægninger gennem tiden. 362

3 Vi mener at vide, at Låsbyvej i dens næsten nuværende udseende er blevet anlagt omkring Inde i selve byen er i 1930 erne og 1950 erne lavet flere større vejreguleringer. Bygaden nuværende Hårbyvej gik mellem Christinelyst og nr. 18. Ved omlægningen blev der et hus mindre, da det lå på den nuværende vejføring. Vejen mod Mesing er blevet lagt om fra at have gået mellem husene cirka overfor vejen til vandværket til den nuværende Vestermarken. Brugsbakken har, som nogen stadig husker, været ret stejl. Ved foden af bakken slog vejen et sving med smedjen på den ene side og skolen på den anden og fortsatte med Siimgaardenes nye gård (Hårbyvej 37) på venstre hånd og Vesterbjerg (Ryvejen 41, 43 og 45) på højre hånd. Vejen fortsatte over det nuværende vandværk og mundede ud i Skråvejen. Omlægningen i slutningen af 1950 erne bestod i udjævning af Brugsbakken, videreførsel af Hårbyvej til T-krydset med Ryvejen samt gennemskæring og udjævning af Vesterbjerg til Ryvejens nuværende forløb. Samtidig med vejomlægningen skete der en ommatrikulering af den byjord, der dels blev tilovers ved reguleringen, dels hidtil havde været fælleseje. Således blev jorden ved gadekæret tilskødet brugsen, og den tidligere vej mellem skolen og fattighuset blev tilskødet skolen. Landbrug og erhverv i Hårby Oprindeligt var landbruget det største erhverv i Hårby, hvor man var selvforsynende med næsten alt. Dog ved vi, at der allerede før udskiftningen boede en smed i et hus ejet af hele byen. Ret hurtigt begyndte man at handle med jorden, skov- og udlodder blev solgt fra, eller jorden blev delt blandt flere arvinger. Der blev bygget nye gårde på de frasolgte jordlodder, og på den måde begyndte udflytningen fra byen. Derfor ligger der i dag ejendomme spredt på hele ejerlavet. I 2008 er den største del af ejendommene deltidsbrug med et lille jordtilliggende, hvor man har nogle heste, mens hovedindtægten kommer fra andre erhverv. De ejendomme, hvor man lever af landbruget, bliver drevet med søer, slagtesvin og/- eller planteavl. Der er ingen malkekøer tilbage, de sidste blev solgt for få år siden. Historien fortæller, at der har været en del forskellige håndværkere i byen. Fra nyere tid kender vi en del til, hvor de har boet, det gennemgår vi efterfølgende: 363

4 Kløvergård Vandværket Hårbygård Højgård Mejeriet gadekær Nyt udstykningsområde Brugsen Bakkegården Søndergården Christinelyst Hårby anno 2005 siden da er Brugsen nedbrudt og fem huse bygget på grunden 364

5 Slagtehus Hårby På Den Grønne Vej har vi Hårby Slagtehus i en nedlagt landbrugsejendom, der i 1986 et ombygget til et moderne slagteri. Der slagtes ugentligt i gennemsnit 35 stk. kvæg, 100 svin, 40 lam samt 2 heste. Slagteriet har egen butik i Skanderborg og leverer også mad ud af huset til fester og andre sammenkomster. Der er beskæftiget 32 personer, hvoraf de 19 er slagtere. Produkthandel Vi fortsætter til Hårbyvej 5 på hjørnet af Den Grønne Vej, hvor der fra midten af 1970 erne til sidst i 1990 erne var produkthandel. Den store hal blev flyttet hertil i 1980 fra Hårbyvej 10B. Hårby Skov Inde i skoven på den modsatte side ligger et par ældre ejendomme på skovstykker, der er solgt fra som nogle af de første udstykninger fra de gamle gårde inde i byen. Hegnsfabrik På Hårbyvej 10B er der fra 1962 til midt i 1980 erne blevet fremstillet og opsat raftehegn til både kommunale og private virksomheder. Foruden hegnsproduktion var der planteskole på stedet. Murer Hårbyvej 12, en af byens mange murere boede her i 1980 erne.. Søndergården Følger vi vejen ind mod byen ser man Søndergården på venstre hånd, (Låsbyvej 58). Gården er udflyttet fra Hårbyvej 15, hvor det gamle bindingsværkshus er den sidste bygning fra den gamle gård. Gården drives med planteavl. Vognmanden Vognmand Oluf Kristensen startede i 1920 erne som slagter med butik på Hårbyvej 40. I 1938 ophørte slagterforretningen, og han etablerede sig som vognmand med blandt andet afhentning af varer til brugserne kolonial, brændsel, foderstoffer med mere. Man kunne for et beskedent beløb få kørelejlighed med lastbilen, når den skulle hente varer i Århus eller Skanderborg. I 1950 købte han Hårbyvej nr. 18, der i 1916 var udstykket fra Søndergården. I 1963 overgik firmaet til sønnerne. Samtidig blev navnet til Brdr. Kristensen, der herefter kørte med grise, kreaturer, foderstoffer og gødning. Om vinteren desuden snerydning og grusning. Firmaet ophørte i

6 Ca Oluf Kristensen, Hårby var af og til chauffør for kromanden i Jeksen, her foran dennes Ford. Christinelyst Gården Christinelyst, Vestermarken 11, er en slægtsgård, der indtil for få år siden blev drevet med malkekvæg. De ældste bygninger er fra Gården, på daværende tidspunkt ejet af Anders Jensen, brændte den 5. december 1883, hvor der var følgende artikel i Skanderborg Amts avis: Ildebranden i Haarby i torsdags omfattede, efter hvad vi erfare, foruden Anders Jensens og Jens Jensens gaarde tillige et sammenbygget hus, der tilhørte to smaamænd, hvis navne ere Søren Ernstsen og Niels Ditlev. Ilden opstod i et udhus til A. Jensens gaard, tæt ved laden, og da man mærkede røg, slog luen ved dørens åbning straks vedkommende i møde. Fra A. Jensens gaard forplantede ilden sig hurtigt til nabogaarden og derpå til det omtalte hus. Af A. Jensens kreaturer indebrændte 14 malkekøer, 3 stk. ungkvæg, 6 kalve, 11 faar og 4 svin samt en tyr. Hestene, 5 i tal, og en tyr reddedes. Ogsaa hele avlen brændte, mens en del af indboet reddedes, væsentlig fordi ilden sidst fik fat i stuehuset, idet vinden bar noget fra dette. Omtrent samtlige avlsredskaber og alle vognene indebrændte. Gaardens bygninger var saa godt som nye, mens den nedbrændte nabogaard kun havde ældre bindingsværkshuse. A. Jensen havde sin gaards bygninger assu- 366

7 reret for kr. i Landbygningernes Brandforsikring og løsøret m.m. for kr. i DR. Winthers Brandkasse. I Jens Jensens gaard, hvis bygninger ligeledes nedbrændte til grunden, indebrændte ogsaa hele avlen og et par maskiner til avlsbrug samt alle vognene. Derimod reddedes baade kreaturer og det væsentligste af indboet Bygningerne var assureret i Landbygningernes Brandforsikring for kr., avlen m.m. i brandforsikringen Jylland. Ogsaa det nedbrændte, sammenbyggede hus var assureret i Landbygningernes Brandforsikring, efter forlydende for kr., medens indboet, hvoraf alt indebrændte med undtagelse af sengeklæderne, var forsikret i den Wintherske Brandkasse for nok 800 kr. Hvorledes ilden i det hele taget er opstået, derom vides intet. En hos Anders Jensen tjenende pige blev i forgaards eftermiddag anholdt paa brandstedet for et mindre tyveri og førtes hertil arresten, hvor hun hensidder endnu; men hvem der har paasat ilden, det skal endnu ikke kunne siges. Man har ingen bestemt mistænkt. Pigen blev siden frikendt. Bakkegårdens Biavlscenter Bakkegården, der blev opført i stedet for den tidligere omtalte nedbrændte nabogård, er beliggende midt i byen ved vejen til Mesing. Her boede sognefogeden gennem en årrække, og gården blev da drevet traditionelt med dyrehold og planteavl. I dag er der stadig dyrehold, men af en mere utraditionel art, nemlig bier. Fotos: Poul Erik Sørensen 367

8 Bakkegårdens Biavlscenter blev etableret i 1982 med salg af materialer til biavlere. Gården startede med ca. 150 bifamilier, der nu er steget til omkring 500 familier. Der produceres honning, som sælges fra gårdens butik. For 10 år siden overtog firmaet en vokstavlefabrik, så der også er nok at lave i vintermånederne. Gennem de sidste 20 år er der drevet et omfattende avlsprogram for at få fredelige og yderige dronninger. Dette avlsarbejde har medført så stort et salg af dronninger til både ind- og udland, at beskæftigelsen i sommermånederne er sikret for de 2-3 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere foruden ejeren og hans hustru. Karetmagerens hus Hårbyvej 20 har tidligere været byens karetmagerværksted, der også havde en stor produktion af smørdritler til mejeriet. En af byens daglige begivenheder var, når karetmageren med sin lille vogn kørte dagens produktion ned ad Brugsbakken til mejeriet, gerne efterfulgt af byens drenge. Senere flyttede der en Syerske ind i huset. Hun bestyrede også Posthuset herfra, fra midt i 1940érne til det blev nedlagt i midten af 1960érne Frysehuset Ved siden af nr. 22, lå det tidligere frysehus. Det var et fælleshus for byen, opført i 1958 og nedlagt i 1970, da hjemmefryserne holdt sit indtog. Derefter blev frysehuset sammenbygget med nr. 22 og er i dag dette hus garage. 368

9 Gadekæret Hårby Midt i byen har vi gadekæret. Nr Gadekæret var tidligere lavvandet og brostensbelagt, og bønderne kørte deres vogne direkte ud i vandet, når de blev stawrassig. 1 På det tilstødende areal eksercerede rytterdistriktets soldater. Ved gadeomlægningen i 1930 erne blev det gamle gadekær gravet dybere, og vandarealet blev indskrænket. Nu var det ikke længere et gadekær, men en branddam. Et relativt lille dybt hul, der selv i strenge vintre ikke frøs til. Nyt brandslukningsudstyr har overflødiggjort disse gamle branddamme. Brugsen, som ejede matriklen, overlod i 1990 erne brugsretten til beboerforeningen, der med tilskud fra den landsdækkende landsbypulje retablerede vandhullet, dybden blev reduceret og vandspejlet mere end fordoblet. Beboerforeningen vedligeholder arealet. Der er opstillet borde og bænke, som kan benyttes af byens folk, men også af cykelfolket, da cykelruten Århus-Ry går lige forbi stedet. Hårby Brugsforening. Overfor i nr. 25 lå fra Hårby Brugsforening. Den måtte som så mange andre landsbybutikker bukke under for konkurrencen fra de større byers supermarkeder. På grunden er der nu bygget fem villaer. Læs mere om Brugsen under En egn og dens brugser. Telefoncentral, lillebilvognmand og murer På Hårbyvej 27 har der været telefoncentral fra 1917 til den blev sammenlagt med centralen i Foerlev i Der blev også drevet selvstændig murerforretning og fra midten af 1920 erne tillige taxaforretning, da ejeren var så heldig at vinde den store 1 Dialekt: Løs i sammenføjningerne 369

10 gevinst i landbrugslotteriet. Gevinsten var på kr., et formidabelt beløb dengang. Hans hovederhverv var dog stadig som murermester. Sok-skrædderen Mellem Hårbyvej 27 og 29, hvor nu Siimtoften munder ud i Hårbyvej, lå tidligere et lille stråtækt hus. Her boede skrædderen, kaldet Sok-skrædderen. Ældre folk i byen husker ham stadig, men ikke for det gode. Han blev nemlig i hjemmene brugt som bussemand for børnene. Pas på, Sok-skrædderen kommer efter dig, var truslen. Man kunne gennem vinduerne se ham sidde på bordet i skrædderstilling. Øgenavne var almindelige, så han huskes kun på sit øgenavn, ingen husker hans døbenavn. Huset var af bindingsværk og meget gammelt. Det er formentlig fjernet i 1930 erne. Træskomanden Christian Andersen boede i nr. 29 fra 1918 indtil Han var desuden spillemand til både folkedans og lejlighedsfester, ydermere var han medlem af Silkeborg Byorkester. Hans musikalitet gik videre til hans datter Ingrid, der hele livet boede sammen med ham i huset. Hun var i mere end 40 år organist ved Veng og Mesing kirker. Træskoværkstedet kan i dag ses på Gl. Ry Træskomuseum, og den omfangsrige samling af spillemandsnoder blev efter hans død videregivet til Rebild Spillemandsmuseum. Hårby første skole Hårbyvej 32 er endnu et af byens meget gamle huse. Her var byens første skole fra 1785 til Læs mere under Hårbys skoler. Smedje, automekaniker og posthus På Hårbyvej 33 havde smeden både bolig og værksted. Da den sidste smed Thorvald Haudrum døde omkring 1970, blev værkstedet på Hårbyvej overtaget af en ung mand, der etablerede automekanikerværksted, mens konen drev frisørsalon. Pladsen var imidlertid for trang, så han byggede nyt værksted ved siden af mejeriet på Ryvejen. Tidligere har der også været posthus på adressen. Der blev oprettet brevsamlingssted i Haarby pr. Skanderborg i 1883, det blev nedlagt I 1943 blev der oprettet et postindleveringssted, som fra 1946 igen blev til et brevsamlingssted, for endelig at blive nedlagt i slutningen af Brevsamlingsstedet og posthuset har imidlertid i årenes løb skiftevis været på flere adresser i byen Hårbyvej 20, 27, 47 og 33 - læreren har blandt andet haft det som et bijob. 370

11 1915 postvognen ved Haarby skole 371

12 I baggrunden skolen inden der blev bygget kvist på Hårbyvej 37 Ind ad stikvejen til venstre finder vi Hårbyvej 37. Det er en ældre moderniseret ejendom, bygget i Her lå tidligere Siimgaardene 2, to gårde der var sammenbygget - tvillingegårde. I 1884 blev den ene Siimgaard delt mellem to søskende, på udlodden blev bygget en ny gård, der fik navnet Haarby Hedegaard. I 1898 blev tvillingegårdene til én gård ved giftermål mellem enkefolk. Ifølge brandforsikringen blev den gamle gård nedbrudt i 1910, jorden frasolgt og den vestligste del blev udstykket til statshusmandsbrug (ejendommene Ryvejen 60-70). En lille del af stuehuset blev genopført som maskinhus på Haarby Hedegaard, hvor det står endnu. Siimgaarden ca Sognefoged Jens Nielsen og hustru Kirsten Marie Pedersen 2 Siim er et gammelt ord for mose 372

13 Ca I midten af billedet en trelænget gård Hårbyvej 37. Her lå tidligere de gamle Siimgaarde. Bygningen med det trekantede tag nord for vejen er det gamle vandværk på Vesterbjerg. Vejen var endnu ikke omlagt, i dag går Ryvejen nord om Vesterbjerg. Marken i forgrunden er nuværende Siimtoften Haarby Hedegaard ca Bindingsværkshuset er en del af det gamle stuehus fra Siimgaarden, som blev flyttet og genopført som maskinhus. På billedet er det kontrolassistenten, der slædes videre til næste gård med sin kontrolkasse. Ydelseskontrollen skulle foretages både morgen og aften. Det var derfor almindeligt, at kontrolassistenten overnattede på gården, og at gårdmanden sørgede for transport. 373

14 Vandværket Hårby Ved enden af stikvejen fra Hårbyvej ligger vandværkets to boringer, på det tidligere Vesterbjerg læs mere herom under Andelsbevægelsen Hårbyvej 40 er stuehuset fra en af de gamle gårde, der blev solgt fra, da gården Marienlund blev flyttet ud til Ryvejen 37. Fattighuset Hårbyvej 49 var Veng kommunes fattighus, som kommunen overtog i 1902 og solgte igen Et fattighus omtales allerede i 1850 i pastoratets fattigprotokol, men her er der intet anført om ejerskabet eller placeringen. Kommunen kan derfor forud for købet have lejet huset af ejeren eller lejet et andet hus i byen, hvilket var ret almindeligt. Læs mere om fattighusene i artiklen om Omsorg og forsorg, hvor der også er et billede af huset. Hårby ny skole Ejendommen på Hårbyvej nr. 47 var skole indtil 1954, da Veng Fælleskole blev bygget. Læs mere under Hårbys skoler. Haarbygaard Lige i krydset, hvor Hårbyvej udmunder i Ryvejen, ligger Haarbygaard lidt tilbagetrukket med fodermesterhuset ved indkørslen ud mod Ryvej. Gården blev genopbygget efter branden i 1938, hvor både den og Haarby Nedergaard brændte. Over døren til det gamle stuehus stod, som det var skik fra gammel tid: O Gud! Giv Lykke og Velsignelse i dette Hus og naadelig bevare Ild og Lys. Opbygt 1837 af John Jensen og Trine Sørens Datter. De gode ønsker for gården gik således ikke i opfyldelse: den brændte. Læs om branden senere i artiklen. 374

15 Familiebillede fra Haarbygaard ca Personerne er fra venstre: Jens Thomas Jensen (Herdis Friis (Würtz) Nielsens far), John Jensen (udtales Jon), Ane John Jensen, Anton Jensen, tre ukendte, daglejer og piger og yderst til højre forkarl Enevold Thomsen. Hårby mejeri Vi drejer til højre ad Ryvejen, hvor det tidligere Haarby Mejeri ligger på højre side. Læs mere om mejeriets aktive periode fra 1906 til 1970 under Andelsbevægelsen. I det gamle mejeris bygninger finder vi AV ekspeditions Udstyr og Outdoor-butikken, en virksomhed, der både er engros-, detail- og netbutik. Der sælges udstyr til almindeligt friluftsliv, til hæren og redningskorpsene samt til ekspeditioner under ekstreme forhold. Det sidste nye er udlejning af tipi-telte til rigtig mange personer. Autoværksted Ved siden af mejeriet har vi byens autoværksted. Se også omtalen under Hårbyvej 33. Højgaarden Ryvejen 54, ligger på samme sted som ved udskiftningen, men bygningerne er af nyere dato, da gården har været hjemsøgt af flere brande. I dag er det møbler, der fylder bygningerne, da møbelimportfirmaet - Mogens Heins Møbelagentur A/S - har til huse her. Stabelvej 5 Hedegaardslund, en gammel kampestensgård, har som mange andre gårde været et traditionelt landbrug. Men i starten af 1980 erne fik firmaet Dissing Trading A/S til huse i bygningerne. Det er en virksomhed, der har formået at tænke alternativt. 375

16 Under navnet Red Horse forhandler de befæstigelsesprodukter (skruer, nitter, etc.) til både ind- og udland. I årenes løb er virksomheden vokset, så den nu har sprængt rammerne og delvist er flyttet i nybyggede lokaler i erhvervsområdet ved motorvejstilkørslen i Stilling. Men firmaet har stadig sin hovedadresse på Stabelvej. Længere ude På Hårby Mark ligger flere ejendomme, som ikke vil blive omtalt nærmere. Vi vender nu om og bevæger os fra byen til krydset Låsbyvej Ryvejen og passerer på vejen et nyt kvarter - Siimtoften I 1987 blev der bygget 12 rækkehuse på Hedegårdslund - før 1970 Siimtoften af Midtjysk Boligselskab. De fleste af husene er beboet af ældre fra området, der benytter nr. 9 populært kaldet 9 eren - som et mini-dagcenter. I 2000 blev der udstykket yderligere 21 grunde, som hurtigt blev bebygget med parcelhuse. Her har byen i 2007 fået sin egen frisør, Klip-klap. Hårby Forsamlingshus Hvor Skråvejen munder ud i Ryvejen lå Hårby Forsamlingshus fra 1907 til 1973, hvor huset brændte. Det blev besluttet at bruge forsikringspengene som indskud i egnens nye samlingssted: Borgernes Hus. Derfor henlå grunden i nogle år uden bevoksning efter oprydning fra branden. Men i midten af 1980 erne blev den beplantet med økonomisk hjælp fra foreningen Plant et træ. Den selvejende institution Borgernes Hus var i mange år ejer af grunden, men i 2005 overtog kommunen ejerskabet til Borgernes Hus og dermed også til den gamle forsamlingshusgrund. Læs mere om Hårby Forsamlingshus og Borgernes Hus under Andelsbevægelsen. Mindestenen I vejkrydset Låsbyvej/Ryvejen kan man ikke undgå at lægge mærke til den lille mindelund med en stor sten. Stenen er rejst over folketingsmanden Peder Thomsen Nielsen. Læs mere om ham under Haarby Nedergaard. 376

17 Ryvejen 55 og 60 Hårby I krydset mellem Låsbyvej og Ryvejen praktiserede en dyrlæge indtil først i 1970 erne i det røde hus, Ryvejen 55. Overfor på Ryvejen 60 er der et autoværksted. Men mellem disse to huse har der indtil 1964 ligget endnu et hus, her boede distriktsjordemoderen. Jordemoderhuset i Hårby Af Erna Bachmann - Egnsarkivets årsskrift 2005 lettere omskrevet. Indtil midten af 1960 erne var det almindeligt, at de fleste fødsler foregik i hjemmet. Jordemoderen bistod ved fødslerne sammen med en barselshjælper, der ofte var en nabokone eller et familiemedlem. Familielægen blev tilkaldt, når jordemoderen skønnede, at fødslen var nært forstående, eller ved vanskeligheder i forbindelse med fødslen. Fødsel på sygehus eller på fødeklinik skete i de tilfælde, hvor der på forhånd kunne forudses vanskeligheder, eller hvor de sociale forhold betingede indlæggelse. Amtet var opdelt i distrikter, hvortil der var tilknyttet en jordemoder. I den gamle Veng kommune havde amtet opført huset i Hårby til distriktsjordemoderen. Her boede hun med sin familie, og kundekredsen var kvinderne i det, der senere blev betegnet som Vestegnen i Hørning kommune. Huset er for længst revet ned (1964), men det lå med indgang fra Låsbyvej og indkørsel fra Ryvejen i krydset mellem Låsbyvej og Ryvejen, omtrent hvor Ryvejen 55 i dag har deres drivhus. Huset var ejet af amtet og var tjenestebolig for distriktsjordemoderen indtil 1963, hvor distriktsgrænserne ændredes, og jordemoderen forflyttedes til Stilling. Den første distriksjordemoder var Karoline Friis Nielsen. Hendes mand Jens Peter Nielsen var tømrer og ligkistesnedker, og han havde bygget sig et tømrerværksted bag huset. Karoline Friis Nielsen var jordemoder fra starten af århundredet og indtil sin død i Der fortælles om hende en lille sjov historie fra 1925, hvor en vordende far havde hentet Fru Friis til en fødsel i Jeksen. Undervejs skulle de samle hans mor op på Ryvejen, hun skulle være barselshjælper og med hjem. Jordemoderen ventede i vognen, men uheldigvis gik hesten frem, hvorved agestolen vippede tilbage, så jordemoderen gik bagover med benene i vejret. Hun kom intet til ved uheldet, men familien har moret sig meget over den lille episode siden. Distriktsjordemoder Bodil Oldenborg afløste Karoline Friis Nielsen, da hun døde. Bodil Oldenborg karakteriseres som en fingernem og hjælpsom dame, der gerne gav venner og bekendte en håndsrækning med praktiske ting som f.eks. ombetrækning af møbler. Om hende fortælles det: En nat i december 1960 blev jordemoderen kaldt til en fødsel i Søballe. Der var snestorm og vanskeligt fremkommelige veje, så hun kørte fast ved Veng Fællesskole. Her bankede hun skoleinspektør Søgaard op, men inden han var helt vågen og kommet ned, havde hun selv gravet sig fri af snedriverne. Søgaard fortalte dagen efter, at han havde drømt, at jordemoderen havde vækket ham. Men det var altså ikke en drøm. Og barnet var født, da hun nåede frem til Søballe. 377

18 Ishuset Hårby Rundt om på landevejene skød små beskedne ishuse op, forløberne for vor tids moderne kiosker. Udvalget var beskedent: is og sodavand og lidt chokolade. En sådan iskiosk var der på Låsbyvej 93. Kløvergården, Skråvejen Haarby Nedergaard blev udflyttet efter branden i 1938 og fik nyt navn: Kløvergården. Læs om gården under Haarby Nedergaard Hårby Savværk Mellem skolen og Kløvergården kommer vi forbi det gamle savværk, som i mange år var byens største arbejdsplads med over 30 ansatte. I 1900 købte tømrermester Jørgen Christian Jørgensen denne grund i Hårby, hvor han samtidig med tømrervirksomhed begyndte at drive savværk. Forretningen gik i arv til sønnen Erhardt Jørgensen, der havde uddannelse både som tømrer og ingeniør. Savværket voksede sig større, der blev tørret og forarbejdet tømmer fortrinsvis fra de lokale skove, men også importerede træsorter, til kunder i både ind- og udland. Erhardt Jørgensen var en driftig og initiativrig mand, hvilket kunne mærkes på firmaet så vel som i hele lokalområdet. Han var en af foregangsmændene ved opførelsen af Borgernes Hus. Her havde han som tilsynsførende - sammen med arkitekt Bent Meyer ansvaret for at koordinere de forskellige håndværkere og den frivillige arbejdskraft. Samtidig var han manden, der via sine kontakter kunne skaffe huset gode tilbud på materialer, så byggeriet kunne udføres til en rimelig pris. Ejendommen er stadig i familiens eje. En gårds historie Af Vibe Roepstorff og Ester Huusmann I 1935 kunne man i Skanderborg Amtsavis finde en artikelserie på fem artikler Af en Gaards Historie, skrevet af overretssagfører Chr. Holtet, Skanderborg. Disse artikler giver et dejligt tidsbillede af livet på egnen gennem denne periode, hvorfor vi vil gengive dem her i en lettere forkortet udgave. Matr. Nr. 5 i Haarby, der i over 250 år har været i samme slægts eje Hvad de gamle folianter og gulnede pergamenter kan fortælle om hine fjerne dage. En gammel gård har sin historie lige så fuldt som byen og sognet. De store gårdes historie kendes i hovedtræk og ofte helt tilbage til middelalderen. Om de fleste almindelige bøndergårde vides kun lidet eller intet, ikke mindst fordi der har været for lidt interesse for at bevare de gamle dokumenter, der tidligere i ikke ganske ringe tal lå i hængeskabenes skuffer. 378

19 I det følgende skal gives et par blade af en gårds historie, nemlig gården matr. nr. 5 i Hårby, Veng sogn (Haarby Nedergaard, senere Kløvergården). Den første besidder af gården, der kendes, er Christen Andersen født Han blev ifølge kirkebogen begravet 1753, den 6. Julii i sit Alders 76. Aar 14 Uger og 1 Dag. Hvornår han har fået fæstebrev på gården, vides ikke, men det har været nogle få år efter Hans hustru, Kirsten Rasmusdatter, var født 1695, og hun blev begravet 1755 i sit Alders 61 Aar, 23 Uger, - I ægteskabet var en søn: Anders Christensen født 1733, der blev næste besidder af gården. Han var altså en ung mand, da forældrene døde. Formentlig på grund af sin unge alder sad han i nogle år på gården uden nogen egentlig fæsteadkomst, men omsider fik han på ryttersessionen i Skanderborg i 1767 udstedt kongeligt fæstebrev på den halve Gaard i Haarbye, som hans Fader Chresten Andersen tilliige med Moderen er fradød. Fæstebrevet, der endnu eksisterer og er udstedt på kongens vegne af amtmand Woyda og I. E. von Falsen (formentlig regimentschefen), er ret kortfattet, men det oplyser dog bl.a., at gårdens hartkorn da var 3 tdr. 2 skpr. 2 fdr. ½ alb., at i indfæstning betaltes 9 rdl., at bygningerne består af 30 fag, at besætningen består af 6 bæster, 3 køer, 4 ungnød, og at der er Vogn, Ploug, Harve og Behøv. Nutiden vil forbavses over det store antal heste og det ringe antal køer. Dertil er imidlertid at bemærke, at det lå nær for en rytterbonde, selv om han ikke selv red for gården, at have mange heste, og dernæst, at datidens tunge, klodsede redskaber fordrede megen trækkraft. For hjulploven var 4 heste almindeligvis nødvendig. Smøreksport væsentlig kun til Norge kendtes kun i nærheden af større søkøbstæder, og salg til småkøbstæder, f.eks. Skanderborg, betød ikke meget, da borgerne næsten alle som én havde en ko eller flere. Der holdtes derfor kun de få køer, der var fornøden til at forsyne gården selv med mælk og smør. Christen Christensen født Anders Christensens datter Kathrine Andersdatter blev gift med Christen Christensen, der var født i Høver, og i en del år havde været ladefoged på Sophiendal. Enkefru Woyda giver ham fæstebrev i 1791, og dette med tilhørende taxationsforretning giver en hel del oplysninger om gården, som den da var. Den består af 3 længer. Stuehuset, der er 14 fag langt og må have ligget i nord, er af godt egebindingsværk og tildels egetræ i overtømmer, bjælker, rammer og spændtræer. De 10 fag er indrettet til beboelse og 4 fag er bryggers. Der er lergulve, fyrreloft over beboelsesrummene samt et halvt loft over bryggerset, hvis øvrige del formentlig, hvad der ofte var tilfældet, enten ganske havde været uden loft eller har haft et loft af rafter og overtørv. Den venstre længe består af 19 fag egebindingsværk. Deraf anvendes 14 fag til stald og fæhus og 3 fag til vognskur. Formentlig sammenbygget i vinkel er der en længe i gårdens søndre side, som også er 17 fag, og hvoraf 16 fag anvendes til loeog ladehus og et fag til port og indkørsel. Endelig er der til den østre ende af denne 379

20 længe tilbygget 3 fag halvtage, der anvendes til svinehus. Der er altså nu 48 fag bygninger, og Anders Christensen, der kun modtog 30 fag, må have bygget et hus mere. Af disse tre længer står stuehus og ladelænge endnu (i 1935), om end noget ombyggede og forlængede. En del af bygningerne og tømmeret stammer sikkert fra før Endelig ligger der på toften uden for gårdens bygninger et lille hus, der anvendes til aftægtshus. Medens gårdens øvrige bygninger betegnes som gode og så godt som mangelfri, betegnes dettes tilstand som mådelig, og man får heller ikke noget godt indtryk deraf, når det nærmere beskrives som bestående af kun 4 fag med kun énkarm vinduer og kun loft over 2 fag. Man skal dog ikke altid tage aftægtsboligernes ringe tilstand alt for højtidelig, idet forholdet jo dog i de fleste tilfælde var det, at aftægtsfolkene dagen igennem spiste hos og opholdt sig hos de unge og kun brugte aftægtsboligen til sovested og privat tilflugtssted, hvis der kom en mindre kurre på tråden. Der er endnu 6 heste på gården, men i anledning af, at et par af disse er ret gamle, udtales det, at 4 bæster er tilstrækkeligt til gårdens drift og til besørgelse af herskabsrejser. Af høveder er der 3 gode unge køer, 2 kvier, 2 toårs stude-nød og 2 kalve. Der er 10 gode får, hvorimod antallet af svin ikke nævnes. Af inventarium nævnes 1 beslagen Vogn med Tilbehør, 1 Træevogn med Skau, 1 do., ringere, 1 Ploug med behørig Jærn og Drættøj, ½ Jærn Harve og 1 ½ Træ do. Med Behør. Hvad fæsteren skal svare af gården, er ikke overvældende. Han skal betale præcise og i rette Tider til min (enkefru Woyda s) Foged alle kongelige og andre Skatter, reelle og personelle, samt betale hvert års Mortens Dag som landgilde 9 rdl. 5 mark 12 skill. Derudover skal han årlig forrette 2de skovninger med heste, vogne og fornøden mandskab og endelig forrette 2de lange Rejser med kiørsel. Det springer i øjnene, at der ingen indfæstning svares, og at der intet er nævnt om hovdage spanddage og gangdage og ej heller noget om afløsning derfor, hvilket sidste på denne tid mange steder var sket efter overenskomst mellem herskab og bønder. Forklaringen er formentlig denne, at medens de fornævnte ydelser var de, der svaredes almindeligt af denne og lignende gårde i Haarby, har Sophiendals tidligere ladefoged fået den favør, at han i det væsentlige er blevet befriet for hovpligt. En anden mere, eller mindre kær byrde, måtte han derimod påtage sig, og det var at svare aftægt til sine svigerforældre. Herskabet, der øjensynligt ville have indseende med, at dets gamle fæstere ikke skulle lide nød, når de opgav fæstet, betingede sig at approbere aftægtskontragten, og denne, der er affattet af forvalter Risom, Sophiendal og eksisterer endnu, sikrer også de gamle rigeligt efter datidens forhold. Af denne kontrakt, der kaster en del lys over, hvad der da var i et bondehjem, og for resten også viser, at gamle Anders Christensen har siddet ganske godt ved det, skal gengives det væsentligste. Kontrakten begynder med at beskrive, at Anders Christensen efter fælles venners råd og i forventning af vores høye Herskab nådigst Approbation overlader svigersønnen ikke alene gården med sit fulde behør og besætning, men også alt indbo, eftersom hans anden svigersøn, 380

21 gårdmand Søren Nielsen her i byen, på sin hustrus vegne har fået fuldkommen vederlag mod dette og øvrigt. Anders Christensen og hustru skal have et fuldkommen anstændigt og skikkeligt ophold, hvilket Ophold vi vel til des mere Hielp og Løcke, så for dem såvel som til indbyrdes Fornøyelse og Bistand på begge Sider, vil nyde og tage i Fællesskabet med dem, samt med deres eget Bord, og føjes der til ligesom vi ikke bør påtvivle, at de (dvs. de unge) jo ved alle Leiligheder og især i vores mulig påkommende Alderdoms- og eller Svagheds Tilfælde, som kierlige Børn lader see deres kierlige Forsorg med vores anstændige og tilbørlige Pleye og For Pleyning, som vedbør og efter deres Ævne. Selv om gamle Anders således ikke påtvivlede, at hans datter og svigersøn vilde være kierlige børn, var det dog bedst at sikre sig, og derfor fik kontrakten en paragraf, der lyder, at hvis..det måtte ske, at jeg Anders Christensen eller min Hustru blev til sinds at boe og være for os selv, samt at få vores årlige Ophold udleveret, reserverer vi os alene til Beboelse den liden Stue i Wåningshuset i Gaarden samt til Brug den i samme Stue værende Jern Kakkelovn, 2 Sengesteder med tilhørende Klæder, som er 6 Dyner, 6 Puder og 4re par Lagner, 2 Kister, 1 Dragkiste, 1 lidet rundt Bord, 2 Mæssingkiedler, 1 stor og en liden, 1 Mæssing Fyrbækken, 1 liden Jerngryde og et lident Natt Bæcken, 2de Tinfade og 4 Tallerkener, 1 brun Kruus med Tinlåg, 1 Halvtønde, 1 lidet Kar, 1 Jern Pande, 3 Træ Stole, Ildtang og Ildskovl, 1 Rok, Vinde og 1 par Karter, 1 Thee Kiedel, 1 Strygejern, 2 Kornsække, 2 Øxer, 1 Pyramide med i stående Thee Tøy og Glas, 2 Tin Lysestager, 2 Hollandske Tallerkner og Fad samt endelig beslagen Vogn; fremdeles og i lige Tilfælde reserveres os til brug og benyttelse en Koe og 6 Får. Anders Christensen må selv udtage, hvilke Kreaturer af Gaardens Beboer eller hans Folk skal tøires, græsses og oppasses ligeså forsvarlig og vel som hans egne. Nærmere leveres os til vor Føde og Underholdning 4 tdr. tør Rug, 3 tdr. Byg, 4 skp. Byggryn, 4 skpr. Hvedegryn, 4 lpd. got forsvarlig tør Flæsk og 4 fed Gies eller i dets stæd 2de rdl. til Salt og Suul, 2 rdl. i rede Penge og 2 rdl. til Tobak, og desuden svar og betaler vores Extraskat og Offer samt udleverer og til Ildebrændsel og varme 4 læs Træ og 8 læs Tørv, som hiemføres til Huuset. Item sår årlig for os ½ skp. Hørfrø i lige så god Jord som hans eget. Reserverer mig og min Hustru at nyde Befordring frit og uvægerlig for hvem af os det forlanges enten til Guds Huus eller anden Stæd. Dette var ingenlunde nogen lille byrde de kontante ydelser er næsten lige så store som hele landgilden til herskabet, og når den har måttet forudsættes at kunne svares, viser det, at gården har været god. Antagelig har de gamle nok, som det hedder i kontrakten til indbyrdes Fornøielse og Bistand på begge Sider nydt deres ophold direkte hos de kierlige Børn. Det ret betydelige inventar, som de gamle reserverer sig at bruge, og hvilket kun kan være en mindre del af det samlede bohave, vidner om velstand og gode kår; i øvrigt var 1770 erne og 1780 erne gode landbrugsår. Når aftægtsfolkene forbeholder sig 1 thee kiedel og 1 pyramide thee tøy og glas (the blev da oftest drukket af glas), vidner dette om, at thedrikning i 1790érne var mere almindelig blandt 381

22 landbefolkningen end almindeligt antaget. Det er heller ikke så helt lidt, når gamle Anders reserverer sig 2 rdl. årligt til tobak. Aftægtsbyrden blev i øvrigt langvarig, - kirkebogen oplyser at Anders Christensen døde som opholdsmand i Hårby, Venge Sogn i 1814, 81 år og nogle dage gammel. Som den dygtige og fremadstræbende mand, den nye besidder Chr. Christensen sikkert har været, ønskede han at blive selvejer, og det blev han som en af de første af de 12 Hårby bymænd allerede 2 år efter ved købekontrakt i Købssummen var billig, nemlig 894 rdl. 2 mark 4 sk., og det ikke mindst når henses til, at gården omtrent samtidig anføres som forsikret i brandkassen for 840 rdl. Alligevel var det jo mange penge, og et beløb på 399 rdl. lånte han derfor mod første pant i gården og til 4 pct. hos fæstegårdmand Mads Jensen i Holm. Efter tre års forløb ville Mads Jensen have sine penge, og Chr. Christensen lånte da i stedet for 300 rdl. hos velagtet mand Frands Pedersen Leth i Miesing. Da gården købtes, hvilede der på den forpligtelse til at udrede konge- og kierke-, korn- og quægtiende, disse tiendepligter var byrdefulde og besværlige, og da et par herregårdsslagtere, nemlig Jørgen Giesing i Randers og byfoged Bagger i Skanderborg, i et par år omkring 1806 var blevet ejere af såvel hovedgården Sophiendal som tienderne, blev der lejlighed til at befri sig for disse byrder ved at købe sin gårds anpart i tienderne. D herrer var imidlertid ganske anderledes hårde halse, end det gamle herskab havde været, og Chr. Christensen, der kun havde betalt 894 rdl. for gården, måtte for at få skøde på tienderne, betale derfor ikke mindre end 557 rdl. 8 skill. samt 1 års renter. Alle disse penge havde han ikke, og så lånte han dem mod pant i de købte tiender 400 rdl. hos velagtet gårdmand Christian Jensen af Biertrup af hvilke nævnte lån det ses, at der dengang var flere penge mellem fæstebønder, end man almindeligvis tror. Som årene gik, blev gælden betalt, og det var lunt inden døre. Men Chr. Christensen ældedes, og i 1822 blev det hans tur at gå på aftægt. Han havde kun én søn, der selvfølgelig hed som sin bedstefader, nemlig Anders Christensen, og han blev næste ejer. Anders Christensen født Gården fik han ikke for dyrt. Købssum 350 rigsdaler sølv samt aftægt til forældrene. Aftægtskontrakten er ganske interessant til sammenligning med kontrakten fra Christen og Kathrine skal have årlig: 3 Tdr. tørret Rug, 2 Tdr. Byg, 2 Lpd. Malt, 2 Skpr. Byggryn, 4 Lpd. Smør, 2 Skpr. Salt, 1 Skp. Humle, 1l Pd. rent skaget Hør, -- samt som nymodens naturalier, man ikke brugte tidligere: 2 Skpr. Boghvedegryn og udbytte af 2 Skæpper satte Kartofler. Yderligere 8 Læs Tørv, 1 Favn Bøge Træ og 4 Læs Grene og endelig i Penge 6 Rdl. Sedler og hver af dem 2 Par Træsko forsynet med Søm og Krammer. Så forbeholder de to gamle sig til udnyttelse: 1 ko og 5 får, som ejeren skal føde, samt 1 stykke af kålhaven med det derværende æbletræ. Det inventarium, aftægtsfolkene forbeholder sig, er til dels gengangerting; men også her mærkes 382

23 nyere tid. Det er: En Jærn Kakkelovn med Kobberrør, 1 Sengested med Omhæng samt med 4 Dyner, 4 Puder, 3 Par Blårgarns og 2 Par Hørlærreds Lagner, 1 Skatol, 2 Kister af Fyrretræ, 1 Egeskrin, 1 rundt Bord, 1 blåmalet Hængeskab, 2 rødmalede Stole, 1 gl. eske Spindestoel og ege Armstoel, 1 ny bred Kobberkeddel, 1 lille Messingkeddel, 1 Messing Fyrbækken, 1 brunt Krus med Tinlåg, 1 Messing Strygejern, 1 Halvtønde, 2 Kar, 1 Ballie, 1 Strippe og 1 Spand alle med Jernbånd, 6 Mælkekar, 6 Trætallerkner, 2 Ottinger, 2 Ostekopper, 2 Træskåle, 1 Manglefjæl med Stok, 1 Træskel(?), 1 Skorstenslænke og et Es, 1 Ildtang, 1 Jærnpande og do Æbleskivepande, 1 Hegl, 1 Uldsax, 2 Jærngryder, 1 Kærne, 1 par Karter, 3 Kornsække, 1 Økse, 1 Pyramide, 2 Glasflasker, 1 Potflaske og 1 Halvpotflaske, 1 Spiesglas og 1 Stusglas, 2 Tinstager, behøvede Lerkar, 1 Thepot og 2 Par Thekopper, 1 Flødebøtte, 1 Smørbøtte, 1 Rok, 1 Hasp, 1 Garnvinde og 1 Blik Lysform. Hermed var den unge mand dog ikke færdig. Han skal også udrede udstyr til sin søster Kirsten Marie (senere gift med gårdmand Søren Jensen i Lillering), når det forlanges, nemlig: 1 Forsvarlig godt Sengested med Omhæng med to nye Olmerdugsdyner, 4 nye større og to mindre Puder samt 2 par nye Hørgarns og 2 par nye Blårgarns Lagner, 1 ny Ege Dragkiste, 1 gl. Asketræs Do., 1 Fyrretræs Kasse, 1 Tinfad, 4 Do. Tallerkner, 6 Postelins Tallerkner, 1 god sund Hest på 5 til 8 Aar eller Penge derfor og ligeledes 1 Ko på 5 a 7 Aar, samt giøre hændes Bryllup, om hun nogen tid kommer i Ægtestand, efter Byens Skik og Brug. Så skulle aftægtsfolkene have deres egen bolig i stuehuset, og det ses, at dette i den anledning skal udvides med 4 fag. Blandt aftægtsfolkenes inventarium findes intet kaffeservice, men kaffedrikning slog ret sent igennem hos jævne bønder. Den fulde aftægt svaredes ikke længe. Christen døde i 1824 og Kathrine ikke så længe efter. Anders Christensen, der var født 1793, døde som aftægtsmand i Hårby i Han var gift med Maren Andersdatter, født 1798, og hun døde i Hårby i I ægteskabet var 6 børn, nemlig 5 døtre og en søn, og på skiftet efter faderen i 1855 angives de at være: Ane Andersdatter, gift med gårdmand Rasmus Thøgersen, Hårby, Maren Cathrine, gift med gårdmand Niels Pedersen, Hårby, Kirsten, gift med gårdmand Søren Jensen, Lillering, Kristen (Anton) Andersen, ungkarl, født 1831 (med kurator aftægtsmand John Jensen, Hårby), Maren, ugift, født 1835 og Kirstine, ugift, født I 1852 trængte Anders Christensen til afløsning, og da hans eneste søn var ugift og kun 21 år gammel og måske heller ikke kunde evne at overtage gården med forsørgelse af forældre og udredelse af medgift til sine søskende, så blev det til, at gården gik over til svigersønnen Niels Pedersen født Han fik skøde i 1852, og gården, fra hvilket intet har været frasolgt af tidligere ejere, har stadig matr. Nr. 5, men har nu nyt hartkorn 5 tdr. 7 skp. 0 fdk. 1¼ alb. Og står for gammelskat 22 rdl. 62 skill. Købesummen for gården med ind- og udbo angives i skødet til at være 2000 rdl., men dette må anses for at være sandhed med modifikation. I hvert fald udsteder Niels Pedersen samtidig med skødets udstedelse 4 obligationer i gården til de fire af hans hustrus søskende, som på dette tidspunkt endnu var ugifte, nemlig til Kirsten for 624 rdl., til Maren for 624 rdl., til Kirstine for 624 rdl. Og til broderen Kristen for 1000 rdl.. 383

24 Det rette forhold turde derfor være det, at Niels Pedersen har betalt kontant 2000 rdl. formentlig arveparten fra hans eget hjem til svigerfaderen, som deraf har udredt sin ældste datters medgift, og derudover har han påtaget sig at betale medgift eller arv til de andre med 2872 rdl., således at den samlede købesum har været 4872 rdl. Når man nøjes med at anføre det kontante beløb som købssum, er dette sikkert kun sket for at spare på udgifterne til stempling og tinglysning. Foruden at betale købesummen påtog Niels Pedersen sig at svare svigerforældrene en rigelig aftægt. Af indholdet af den meget vidtløftige kontrakt, der i det meste ligner senere tiders aftægtskontrakter, lægger man mærke til, at aftægtsfolkene forbeholder sig et spejl, og at der sønden for gården ligger et hus, som skal tilbygges 2 fag, og som efter forsvarlig udvendig og indvendig reparation skal indrettes således, at det kan afgive en god Bequem Bopæl. Niels Pedersen lod gården noget udstykke. I 1877 solgtes et hus, matr. nr. 5d til Laurs P. Mikkelsen, og i 1882 hede- og udlodden matr. nr. 5b og 5c Haarby Nedergaard 1930 hartkorn i alt 1 td. 7 skp. 2 fdk. 1¼ alb. til Knud Due. Haarby Nedergaard og Mejeriet, der er under opførelse Peder Thomsen Nielsen født I ægteskabet var der fire børn, af hvilke en søn, den som fremragende landmand og politiker kendte Peder Thomsen Nielsen blev næste ejer i en alder af kun 20 år; Skøde lyst 18. jan. 1882, købesum kr. plus aftægt. Han udvidede gården ved køb af parcellerne matr. nr. 3a, 4a og 4h samlet hartkorn 1 td. 3 skp. 1 fdk. 1½ alb. og byggede og forbedrede meget. P. Th. Nielsen, som han almindeligvis kaldtes, var født i Hårby i 1863 og blev i 1893 gift med Ellen Andersen. Han døde på Rigshospitalet i København i (Læs om P. Th. Nielsen på efterfølgende sider) 384

25 Niels Henning Nielsen født I 1922 tilskødede Peder Th. Nielsens hustru, Ellen, ejendommen til deres ældste søn, Niels Henning Nielsen, der er nuværende ejer (i 1935) af den gamle gård, der i hvert fald i omkring 250 år uafbrudt har været i én slægts besiddelse. Her slutter avisen sin beretning i Hvad er der siden sket med den gamle gård? I 1938 opstod der en stor brand i Hårby. Det var denne gamle slægtsgård, Haarby Nedergaard, samt nabogården Haarbygaard, som brændte. Ved genopbygningen blev Haarby Nedergaard flyttet lidt ud fra byen og fik navnet Kløvergården. Peder Thomsen Nielsen født Siden da er der sket endnu et generationsskifte indenfor familien, idet Niels Henning Nielsens søn, Peder Thomsen Nielsen i daglig tale altid kaldet Per Th. - overtog gården efter sin far i Han blev den sidste ejer i den slægt, der nu i næsten 300 år var fæstere og senere ejere af gården. Gården blev i 1997 solgt til en landmand udenfor familien og drives nu videre med slagtesvin. Haarby Nedergaard Børnene er Niels Henning, Katrine, Marie og Kristen Hasle. Forrest i billedet hestegangen, hvorfra der gik en aksel ind i laden, der trak tærskeværket. På taget af laden anes desuden storkereden. Der var storkepar i reden hvert år. 385

26 Folketingsmanden og andre fra Hårby, der har gjort sig bemærket P. Th. Nielsen - en Hårby-bonde på tinge Af Flemming Schreiber Pedersen, Hårby. Hvor Ryvejen krydser Låsbyvej står der under to stolte egetræer - en vældig granitblok. Den er rejst af egnens folk i 1929 for at ære mindet om Hårby-bonden, Peder Thomsen Nielsen, som i vigtige år i det danske demokratis historie spillede en betydelig rolle som aktiv i landbrugets organisationer, som medlem af Folketinget og som lokalpolitiker. Peder Thomsen Nielsen blev født i Haarby den 4. juli Hans forældre, gårdejer Niels Pedersen og Maren Cathrine Andersdatter, havde sluttet sig til det såkaldte Peder Thomsen Nielsen Bjørnbakske Venstre, stiftet i 1862 under navnet Jysk Folkeforening af den frisindede forstander på Viby Højskole, Lars Bjørnbak, og hans bror, Thomas Bjørnbak. Bjørnbakkerne var antimilitarister og pacifister, de var dybt optaget af at løse tidens store sociale spørgsmål, og de gjorde sig som den første politiske bevægelse til talsmænd for et samarbejde mellem bønder og arbejdere, for arbejdersagen, for kvindesagen og for indførelse af almindelig valgret. Med deres engagement formåede de at forene resterne af Bondevennerne og andre demokratisk sindede til en ny stærk politisk kraft, som med tiden blev til Venstrereformpartiet, det store progressive bondeparti, som - sammen med det nye arbejderparti, Socialdemokratiet - ved århundredskiftet gennemførte det store bladvend i dansk demokratis historie Systemskiftet i Det var i dette frisinds ånd, Niels Pedersen og Maren Cathrine Andersdatter opdrog deres søn, og det fik helt afgørende betydning for hans udvikling og for de valg, han traf i sit liv. Denne stærke prægning i barndomshjemmet gjorde, at Nielsen fra sin tidligste ungdom bestræbte sig på at tilegne sig viden og dannelse og at søge omgang med mennesker, som han kunne lære noget af. Ophold på højskolerne i Askov og Klank blev helt afgørende for udviklingen af Nielsens personlighed og evne til selvstændig stillingtagen til såvel livets praktiske problemer, som til eksistentielle spørgsmål; det første fik især stor betydning for hans politiske virke, og det sidste kom blandt andet til udtryk derved, at han valgte at slutte op om den nye grundtvigske valgmenighed i Bering I årene omkring århundredskiftet spirede og groede der et væld af folkelige initiativer frem overalt i Danmark også på Skanderborg-egnen, og i mange af dem var den driftige Hårby-bonde ankermand; det gælder blandt andet opførelsen af Hårby Mejeri i 1906 og af Hårby Forsamlingshus i

27 Nielsen overtog som kun 20-årig i 1883 sin fædrenegård, Haarby Nedergaard, og som landmand vil han først og fremmest blive husket for sit dygtige arbejde med kvægopdræt. Det vakte stor opmærksomhed blandt fagfæller og førte til flere tillidsposter i landbrugets organisationer og virksomheder, blandt andre i Skanderborg Andelsslagteris bestyrelse og i ledelsen i Foreningen af jyske Landboforeninger, i hvis Udvalg for Husdyravl og brug han naturligvis med sin store erfaring som kvægavler havde sæde. Personligt tog han flere initiativer; for eksempel blev der på hans foranledning oprettet en andelsfoderstofforening. Også i det lokalpolitiske arbejde i sognerådet var Nielsen aktiv, og da Venge og Dover sogne i 1900 blev adskilt, og Venstrereformpartiet ved det efterfølgende valg opnåede absolut flertal i det nye Venge Sogneråd, overtalte man ham til at indtage formandsstolen. I sine tre år som sognerådsformand viste Nielsen sig som en dygtig administrator og som en politiker med et stærkt socialt engagement og et vågent blik for småkårsfolks problemer. Derfor var mange kede af, at han i 1903 valgte at forlade sognerådet for at koncentrere sig om at udfylde den folketingsplads, han havde vundet ved valget i 1898, og som han nu søgte genvalg til. Sine mange øvrige fortjenester til trods, så er det som én af sin tids mest fremtrædende folketingspolitikere, at eftertiden husker Nielsen. Man havde i Venstrereformpartiet lagt mærke til den flittige og aktive unge landmand; blandt andet havde I. C. Christensen truffet ham ved et møde i Skanderborg og var blevet meget begejstret. I sit tidsskrift, Tiden, skrev den fremtrædende Venstre-leder senere i en mindeartikel om P. Th. Nielsen blandt andet: I Sommeren 1897 besøgte han mig i Stadil for at raadføre sig med mig om, hvorvidt han skulde tage imod Kandidaturen i Horsens Landkreds, som vilde blive ham tilbudt. Vi talte da ud med hinanden, og jeg erfarede, at P. Th. Nielsen var en støt og solid Venstremand af den gamle Skole. Han vilde ligesom jeg ikke, at Venstre skulde blive et ensidigt Bondeparti, men derimod et frisindet Folkeparti, der vilde føre Ret til alle Sider I. C. Christensen overværede selv opstillingsmødet, hvor Nielsen til hans store glæde overbevisende besejrede sin modkandidat; mellem de to var der nu smedet et ubrydeligt personligt venskab, som også kom til at sætte sig politiske spor. Med baggrund i flere sammenfaldende interesser, først og fremmest ønsket om at indføre parlamentarismen i dansk politik, indgik Venstrereformpartiet og Socialdemokratiet en stemmeaftale, som i Nielsens valgkreds sikrede ham en overvældende sejr ved håndsoprækning, som man endnu brugte det dengang - og skaffede ham sæde i Folketinget. Det stod hurtigt klart, at Nielsen ikke ville blive nogen storpolitikkens mand på tinge; det var landbrugets interesser, han var kommet til hovedstaden for at varetage. Med sejg grundighed satte han sig ind i de sager, han fik med at gøre, og snart fik han ry som én af tingets mest konsekvente og målbevidste bondepolitikere. Med baggrund i den solide blanding af grundtvigsk-bjørnbakske åndstanker, Nielsen havde fået ind med modermælken, og som i hans tidlige ungdomsår også havde vakt ham for fredssagen og for tidens brændende sociale spørgsmål, blev han et samlingsmærke i første række naturligvis for fremskridtsorienterede bønder, men 387

28 også for kredse af progressive byfolk, som tidligt fik øje for den samvittighedsfulde og flittige Hårby-bonde. Ellen og Peder Thomsen Nielsen med børnene Niels Henning, Katrine, Marie og forrest Kristen Hasle Ved Systemskiftevalget i april 1901 blev Nielsen genvalgt nu efter de nye afstemningsregler med skriftlig og hemmelig afstemning. Venstrereformpartiet havde stadig en aftale om gensidig valgstøtte med Socialdemokratiet, og valget resulterede i, at Venstrereformpartiet fik absolut flertal 76 ud af i alt 114 mandater; Socialdemokratiet fik 14 mandater. Det var afgørende for, at kongen, Christian IX, bad professor Deuntzer om at sammensætte den første regering nogensinde med basis i et flertal i folketinget, og hermed var parlamentarismens princip knæsat i dansk politik. Nielsen blev ikke minister i Systemskifteregeringen, men han fik vigtige ordførerskaber, og allerede i fik han lejlighed til at vise, hvilken dygtig forhandler han var, idet det under behandlingen af Husdyrloven mod alle odds lykkedes ham at hindre opdrætningens monopolisering. Modstanderne havde nok ikke i tide erkendt, at netop i denne sag var Nielsen så at sige på hjemmebane. 388

29 I de følgende år gik det stærkt for Nielsen; i 1905 blev han medlem af det vigtige finansudvalg, og snart fik han flere tunge ordførerskaber, blandt andre for budgetområderne under landbrugs- og trafikministeriet, Da den radikale fløj af Venstrereformpartiet i 1905 brød ud og dannede Det radikale Venstre, gik der svære rystelser gennem det store parti. Intellektuelle kredse, først og fremmest i København, følte, at Venstrereformpartiet havde svigtet den antimilitaristiske forsvarspolitik og i det hele taget den progressive linie, som havde bragt partiet så mange sejre, og som havde betydet så meget for det danske politiske demokratis udvikling. Nielsen selv havde været talsmand for netop denne linie; alligevel var han ikke i tvivl om, at hans politiske virke fortsat skulle være i Venstrereformpartiet, og det var for den beslutning sikkert ikke uvæsentligt, at han havde knyttet så tætte personlige kontakter til partiets ledende folk, først og fremmest til I. C. Christensen, og at han selv havde fået stor indflydelse på partiets politik Tabet af en række stærke politiske personligheder til det nye parti var ikke det eneste tilbageslag, Venstrereformpartiet måtte tåle; da justitsminister Alberti i årene blev afsløret som bedrager, kom partiets leder, I. C. Christensen, selv i søgelyset, fordi han havde undladt at gribe ind i tide overfor Albertis embedsførelse. Her viste Nielsen sig som en sand ven og trofast støtte; Min Tillid til og Hengivenhed for I. C. Christensen regner ikke af ved en Tordenbyge, udtalte han, da han blev spurgt om sin holdning til sagen. I 1908 skete der flere skelsættende forandringer i Nielsens liv; Venstrereformpartiet og Det moderate Venstre enedes om at slutte sig sammen til et nyt parti, Venstre; Nielsen blev udnævnt til direktør for den nyoprettede Danmarks Hypotekbank, og han flyttede med sin familie fra Hårby til Skanderborg. Da Klaus Berntsen efter oprydningen ovenpå Alberti-skandalen i 1910 fik i opdrag at danne regering, forsøgte han at gøre Nielsen til landbrugsminister i sit nye kabinet; postens hidtidige indehaver var imidlertid ikke til sinds at lade sig forflytte, så Nielsen blev ikke minister. Han fortsatte sit pligtopfyldende arbejde i de følgende år, hvor der var megen turbulens i det politiske liv i Danmark. Nielsen var nu en central skikkelse i sit parti og meget respekteret i alle kredse også blandt politiske modstandere. Det kom til udtryk, da der efter verdenskrigens udbrud skulle udpeges medlemmer til den såkaldte Prisreguleringskommission eller Den overordentlige Kommission af 8. August 1914, som dens officielle betegnelse var. Her skulle Nielsen sammen med en husmand repræsentere landbruget i forsøget på at få produktion og priser i balance under de vanskelige vilkår. Nielsen udfoldede i denne rolle hele sit register af viden, vedholdenhed og veltalenhed i forsvaret for landbrugets interesser. Især i debatterne med den radikale indenrigsminister, Ove Rode, demonstrerede Nielsen sin styrke, og det lykkedes ham i stor udstrækning at præge kommissionens afgørelser på for landbruget så vigtige områder, som korn og flæsk. Nielsens ihærdige arbejde i Pristalskommissionen gjorde et så stort indtryk på venner og fjender, at ingen var i tvivl om, at han nu var et oplagt ministeremne. 389

30 Det skulle imidlertid ikke blive Nielsen forundt at opleve den triumf at krone sit politiske virke med en ministerpost. I november 1916 lod han sig hospitalsindlægge for at få foretaget en simpel galdestensoperation; operationen medførte alvorlige komplikationer, og pludseligt og helt og uventet døde Nielsen, den 25. november Familie, Venner og partifæller var bestyrtede, og fra alle sider landbrugets organisationer, avisredaktioner af alle partifarver, skoler og sociale institutioner og naturligvis fra politikerkolleger i alle lejre - lød der i de efterfølgende uger overstrømmende lovord om Nielsen. Socialdemokratiet, som forlængst havde vokset sig stort og nu var i kraftig opposition til Venstre, havde op til valget i 1915, få måneder før Nielsens død, i Social-Demokraten advaret: Tænk paa, hvad der saa vilde ske, om vi fik en ny Regering f. Eks. med P. Th. Nielsen som Landbrugsminister! Nu kunne man i Vestjyllands Social-Demokrat læse: Den aandslivlige Bondepolitiker var i virkeligheden en Mand med et ret vidtskuende Blik og megen Interesse for sociale Nydannelser. Han havde dernæst bag det lidt tunge Ydre et varmt Hjerte for dem på Samfundets Skyggeside. Vi kendte ham som et bravt Menneske, en dygtig og ejendommelig Politiker, en Modstander med blanke Vaaben. Nielsen partifælle, den tidligere konsejlspræsident, Niels Neergaard, berettede i sine mindeord om et besøg ved Nielsens sygeleje Nielsen, dette Leksikon af Viden for os Yngre, som han benævnte ham: Jeg fandt ham optaget af Læsning i Grundlov, Valglov og nationaløkonomiske Bøger. Mit Tilbud om Skønlitteratur afviste han med, at han netop nu havde så udmærket Tid til nærmere at læse saa meget af det, han her laa med, og som han hidtil havde haft Lyst til, men ikke Tid til at læse. Og vennen, I. C. Christensen, sluttede sine mindeord i Tiden sådan: P. Th. Nielsen stod i Dygtighed foran mange af sine Standsfæller, og i Redelighed, Oprigtighed og Trofasthed fandt han næppe sin Lige. Han var i Sandhed en god Mand og en trofast Ven, en Pryd for sin Stand og en værdig Folkerepræsentant. Niels Henning Nielsen lægger blomster ved sin fars mindesmærke i anledning af faderens 100-års dag. 390 Marmorkirken var fyldt til bristepunktet ved Nielsens bisættelse, og Skanderborgegnens afsked med deres mand på tinge var sandelig også storslået. P. Th. Nielsens kiste kom med særtog til Skanderborg, og fra stationen fulgte et vældigt sør-

31 getog rustvognen ud til byskellet, hvorfra familien og beboere i og omkring Hårby ledsagede Nielsen på det sidste stykke af rejsen op til kirkegården i Veng. Peder Thomsen Nielsen og hans kone, Ellen, men hvem han blev gift i 1894, ligger begravet umiddelbart ved indgangen til kirken. Kongen, præsten og den giftelystne Johanne Uddrag fra P. C. Nørgård: 79 præster i Hørning kommune Christian Nic. Pingel, præst i Dover-Veng Sogn var en viljefast og bestemt person, sparsommelig ikke blot med egne, men også med offentlige midler. Fattige havde således ret svært ved at opnå hjælp, og han kunne nægte en fattig kvinde tilladelse til giftermål, hvis det betød, at hun trak en fattig mand - måske med moderløse børn - til sognet, som man så også skulle forsørge. Eller omvendt: en mand kunne nægtes tilladelse til giftermål med en kvinde, hvis ikke han kunne forsørge hende og hendes børn. Christian Nic. Pingel var en meget nationalt indstillet mand, og da han hørte, at den gamle Kong Frederik VI undervejs fra Århus mod Silkeborg den 17. juni 1837 skulle passere igennem Dover sogn, fik han sin kone til på en fane Dannebrog - at brodere et af ham selv forfattet hyldestdigt. I fuld ornat og med fanen i hånden stillede han sig op ved landevejen for at citere sit digt. Kongekareten stoppede virkelig op, og måske fik præsten begyndt på sin oplæsning; men så blev billedet stjålet af den fattige Johanne Thomasdatter fra Hårby i Veng sogn. Hun havde et par uægte børn, og flere gange var hun af pastor Pingel blevet nægtet ægteskab med fattige mænd, som hun havde bragt i forslag. Nu mødte hun op hos kongen med en klage over den umedgørlige præst. Kongen tog imod hendes klageskrivelse, og den gik videre til hans amtmand i Skanderborg, hvor der i forvejen fra Johanne lå flere lignende klager, der allerede var afvist af amtmanden, så lige lidt hjalp det! Og stakkels pastor Pingel. Han brændte inde med sit digt, og fanen, hvorpå digtet var broderet, fik han heller ikke afleveret. Fanen er nu i egnsarkivet i Veng. Tegning af Hans Martin Petersen 391

32 Bønneskrift fra Haarbys bønder til kongen om fritagelse for landgilde Af Chr. Heilskov i Historisk Samfunds årbog for 1937 Kronens bønder i Hårby fik i 1573 ligesom deres fæller i Veng på grund af deres fattigdom frihed for alt gæsteri ud over 3 skp. malt af hver ørtug korn. I 1582 slog lynet ned i Niels Michelsens gård i Hårby, hvorved alt hans gods gik op i luer. Kongen eftergav ham da det halve af årets landgilde. I 1679 klager de Hårbymænd til kongen over deres forarmede tilstand. Da brevet er meget karakteristisk for tiden, gengives det her i sin helhed: Stoermegtigste Konge, allernaadigste Herre, Eders Kongelige Maystt Hafuer wj Fatige Mænd udj Haarbye, i Wengs Soegen i Schanderborig Ampt, som udj forige Tider Hafuer verit Claaesters goedtz, meget høytskyldendis men Saare Ringe Brug der for, som førrend Matriculen blef paabuden, med stoer Besuæring kunde betalle Landgillen, Och Siden den Allernaadigste af Eders Kongelige Maytts Her Fader Høyloffl: I Hu-Kommelse blef paabuden Hafuer vj fast ingen Landgille kundet lefvere, Att dersom 0ffrigheden her paa steden, icke Hafde Anseedt voris fatige Leylighed, i disse Sidste besuærlige Aaringer, da schatterne for vj fatige folck Hafuer veret saa stoere, voris Quæg af Smitsome siugdomb er os frafalden, oeh undertiden hafft miszvext, Aff Sliige Aarsager ere wy Geraden udj saadanne Armoed, det wy icke paa Nogle Aars tid, kunde Aufle det vj til fatige Hustruer och Smaae Børens Vnderholdning schulle hafue langt mindre til schatterne, Huor offuer icke Allenne en stoer deel Kornschatter, men endoeg Landgille ere u-betaldt, Och som vj fatige Mænd der beboer femb Gaarde, for Vden en gaard til Skouff-Ridderen, er Vdlagt, oeh schylder en Huer 2 tdr 4 skpr roug 5 tdr 2 skpr Biug, 2'/2 tdr ard [dvs. Havre]: en Lamb, en gaas, 4 høns, en Brendsviin, 1 føenøed, och alle Sex gaarder en tønde smør, som bedrager sig Hartkorn, for en huer Gaard, 10 tdr 3 schpr 2 fdk och 2 alb: Saa vj fatige folck er høyt forschyldett, och møget for Armed, Beder Derforre paa det Allerunderdanigste Eders Kongl. Maystt: ville udj Naade Ansee voresz fatige Vilkaar, och Allernaadigste effterlade Huisz vj aff Landgillen, oeh Kornschatterne med Resterer, Och vj for noget aff dend Aarlige Landgille, Nembl: en ørte Roug, Halfanden ørte giesterj Biug, Och for dend tønde smør vj giffuer, Efftersom vi icke uden en liden Stribbel hafuer derfore, Allernaadigst maate, forlindres, da beteer Eders Kgl. Maystt osz fattige Nøedliddende een stoer Barmhiertighed, Huilchet dend Goede Gud, Eders Kongl. Maysst och det Gandsche Kongelige Arffvehusz, Evindelig vill belønne, Och vj udj allerdybeste Underdanighed Eders Kongl. Maysst Naadigste, och Milde Svar, Och forblifver Eders Kongl. Maytts Allerunderdanigste och ydmyge Troe Undersaatter Meenige Haarbyemænd Datum Haarbye, d. 8, December A 1679 Mickell Christenszøn (Skovrideren) A:P:S: P:K:S: K:I:S C.C.S P.N.S Amtsforvalter Just Hansen anbefalede andragendet, så forhåbentlig er de fattige Hårbymænd blevet forlindret. 392

33 skole Af Vibe Roepstorff og Ester Huusmann Hårby Den første skole Den første skole fra 1785 var i et lille hus på 5 fag, Hårbyvej 32, som blev solgt Læs oprettelsesdokumentet sidst i denne artikel. 1923, Hårbyvej 30, 32 og 34. I det midterste hus var der skole fra Tegning af Chr. Heilskov Den anden skole Skolen flyttede i 1829 til Hårbyvej 47. Det var ifølge brandforsikringen 1833 et Skolehuus i Sønder og Nord, 10 Fag, 10 Alen Dyb, bestaaende af Ege Under- og Fyrre Overtømmer, murede Vægge og Straatag, deraf 7 Fag indrettet til 1 Stue, 2 Kamre, Kiøkken og Forgang, samt Skolestue i Søndre Ende med Loft, Muursteens Gulv i 3 Fag, Vinduer og Døre, samt Bageovn og Skorsteen, og de øvrige 3 Fag i Nordre Ende til Udhuus. Forsvarlig indrettet mod Ildsfare, har Brandredskaber. 393

34 Og den tredje.. Hårby 1928 Der er kommet kvist på huset. Det var der ikke fra starten I 1875 opførtes en ny skole på den samme plads. Den nuværende ejer Johannes Nielsen en søn af skolelærer Adolf Nielsen fortæller, at han ved restaurering af huset fandt rester af syldsten og lerstampet gulv under trægulvene. Den nye skole var dog tæt på at få en kort levetid. Pinselørdag 1889 slog lynet ned og antændte en kraftig ild i gavlen. På det tidspunkt var huset tækket med strå, men det lykkedes at slukke ilden inden skaden blev uoprettelig. I 1915 blev stråtaget erstattet med et tag af cementtagsten, udhuset fik nyt tag af tagpap. Lidt senere blev der indrettet indgang for skolebørnene i en mellembygning, der lå mellem hovedhuset og udhuset. I udhuset blev der lavet spise- og legestue. Dette rum blev i 1918 omdannet til skolestue for forskolen. I 1921 fik skolen elektrisk lys. Der blev bygget en stor kvist på skolehuset i Skolens lærere I folketællingen 1787 kan man finde Michel Sørensen, ugift husmand og skoleholder. Vi kender ikke meget til ham, men vi ved, han har givet spilleundervisning, og at en af hans elever fra Boes har komponeret en melodi Hårby-vals fra Denne melodi spilles stadig, for De Dover Spillemænd har den på repertoiret. 394

35 I 1801 er Peder Laursen ugift skoleholder. Han indgiver i 1804 en klage til Landvæsens Commissionen: at skolen ingen jord var blevet tillagt ved udskiftningen og at han heller ikke havde nydt den fornødne græsning til det antal kreaturer, som er anmeldt i anordningen. Denne klage blev taget til følge og Haarby Skole Districts Hartkorn havende Beboere skal anvise ham den fornødne græsning til to køer og seks får på deres udskiftningslodder, indtil de havde indkøbt et passende stykke jordlod til skolen. I 1833 blev matrikel 8b (Stabelvej 2) indkøbt. Skiftende lærere i 1800-tallet Af Peter Friis Kristiansen, Egnsarkivets årsskrift 2002, lettere revideret Vi har et ganske godt kendskab til skoleforholdene i 1800-tallet og frem til skolens ophør december 1953 takket være to lærere, som tilsammen var i embedet mere end 87 år. Disse to, Jens Karl Kristian Jensen fra 11/ til 29/ , og Adolf Nielsen fra 1/ til 30/9 1953, har begge meget omhyggeligt ført den embedsbog, som tilhørte skolen. Jens Karl Kristian Jensen fortæller desuden om lærerne ved Hårby skole fra begyndelsen af 1800-tallet. Peder Laursen døde i En gammel dagbog, som ikke mere eksisterer, fortalte, at skolen havde stået ledig i lang tid under Peder Laursens sygdom. I oktober 1808 bliver bondekarl Jakob Jensen skoleholder i byen, i 1818 skriver han i dagbogen; Skolegangen fra 20 Maj til 17 September ophørt, fordi ingen Børn har indfundet sig ved Skolen. I 1818 opgiver Jakob Jensen sin stilling som skoleholder. Han flytter året efter til Alken, hvor han bliver gårdmand. Jakob Jensen blev den sidste skoleholder i Hårby, som ikke havde en seminarieuddannelse. En kort periode i 1818 er seminarist P. Hansen konstitueret som lærer, men allerede samme år bliver seminarist Erik Naur ansat. Han forflyttes i 1823, og Rasmus Skriver ansættes. Han var en vellidt lærer, der dog snart finder et bedre embede i Vrold. En broder Frederik Skriver overtager embedet i Han er beskrevet som en meget respekteret lærer, hvis undervisning var præget af dyb kristelig alvor. I 1846 dør han som yngre mand, og nu viser beboerne deres taknemlighed overfor en skattet og afholdt lærer; de tager sig af hans kone og børn, som ellers ville være overladt til en tilværelse i yderst fattige kår. Efter Skrivers død blev Jens Ludvig Edslev kaldt til lærer ved skolen. Han er husket for sin interesse for landbrug; han købte en jordlod tæt ved byen (matrikel 7e, Stabelvej 1). De gamle protokoller beretter, at han blev kørende, hvad ingen anden Lærer i Embedet har været hverken før eller siden. Også han dør i en yngre alder efter en embedstid på 9 år. I 1855 ansættes lærer Nygård, han flytter allerede 1857 til Virklund. Næste lærer på posten er Jensen, han flytter også efter 2 år til Stjær. Nu besætter lærer Lorentsen stillingen fortsat kun for 2 år, hvorefter han flytter til Boeslum ved Ebeltoft. Den 1. januar 1862 kommer Jakob Mortensen fra Tåsinge til Hårby som lærer; om ham skrives i protokollen: Han havde stor lyst til Landbrug og Havebrug. Skolelodden blev merglet og drænet, så vidt han kunne nå, og en mængde sten blev brudt op. Haven lod han anlægge på ny, og der blev plantet mange frugt- 395

36 træer og buske, den blev omgærdet med et fortrinligt tornehegn, der stod i en lang årrække efter hans bortrejse. Han var kun lidt afholdt af forældrene, og utilfredsheden tog således til, at han i begyndelsen af 1866 måtte søge afsked uden pension. Man mente, at han var sær. Måske var han kommen på en fejl hylde. Han rejste til Svendborg og levede der i mange år. Fra 1802 til 1866 har der altså været 10 lærere ved Hårby skole. Den væsentligste årsag til de hyppige skift har sikkert været de små og fattige kår, som lærerne måtte kæmpe med. Lønnen var så lille at folk sagde: Det Hemstok Hjorhold er bedre end det Hårby Skuelhold. (Det er bedre at være hyrde i Hemstok end at være lærer i Hårby). Derfor søgte gårdkonerne at råde bod på den usle løn ved flittigt at se til Lærerens Køkken. Om foråret strømmede det ind med æg og kalvefjerdinger, ja fra enkelte steder også med sigtekage og smør. I den bedste sommertid lavede skolekonen ost af den søde mælk, som beboerne gav hende i rigeligt mål. I slagtetiden fra november til jul forsynedes spisekammeret med fårelår, svineryg, ribben og pølser, så der blev nok til den største del af året. Også juleøl og spiddelys blev båret ind, og af sigtekager kom der ofte til julehøjtiden så mange, at der var brød nok til kyndelmisse. I mange år drev bønderne jordlodden for læreren uden anden udgift for denne end god mad til folkene. Den faste løn til embedet var meget lille. Foruden bolig med have og 6 favne brænde var der tillagt embedet 4 tdr. rug og 14 tdr. byg. Mannest afgift af spisevarer, som ydedes til præst og lærer udgjorde 1½ td. byg, desuden offer fra kirken ved jul, påske og pinse og decidenser tilfældige indtægter alt i alt ganske små beløb. Samlet værdi af lærerens indtægter 1860 udgjorde 314 rbdl. ca. 630 kr. Jens Karl Kristian Jensen 47 år i embedet Det var, hvad lærer Jens Karl Kristian Jensen kunne se frem til, da han i 1866 blev lærer i Hårby. Forældrene i byen havde dog indset, at de hyppige lærerskift skyldtes en lille løn, og den nye lærer blev spurgt, om han ville blive i embedet, hvis lønnen blev forhøjet. Det ville han dog ikke love, men lønnen blev væsentlig forhøjet alligevel, og læreren blev i mere end 47 år. Karl Jensen har trods de forbedrede lønforhold ikke haft det nemt i begyndelsen af sin tid i Hårby; han skriver selv om tiden: Det var lige efter den ulykkelige krig, der for en stund lamslog det hele folk, men det varede ikke længe førend livet rørte sig på ny, og det med forunderlig kraft. Også på skoleområdet brød nye tanker frem, og det blev ingenlunde lette kår at arbejde under for dem, der ikke gik den gamle, tilvante vej. Det store flertal så med modvilje på den ændrede undervisningsmetode. En kamp kunne ikke undgås, men lykkeligvis gik der ikke mange år hen, førend der gennem børnene vandtes mere forståelse for skolearbejdet under de nye former, dette gav sig tydeligt til kende, da de unge fik lysten vakt til at gå i aftenskole og senere på højskole. I 30 år holdt jeg aftenskole og foredragsmøder, de sidste ofte i fællesskab med den kendte lærer og forfatter Sigurd Lind i Bjedstrup. I 1872 fik jeg oprettet en bogsamling, der nu tæller

37 bind. En stor del af denne bogsamling er nu på det lokalhistoriske arkiv på Veng Fællesskole. Karl Jensen blev en meget respekteret lærer. Hans dygtige undervisning, som var præget af de grundtvigske tanker, blev efterhånden meget anerkendt af alle også udenfor skoledistriktet. Han deltog ivrigt i det lokale liv, og der var nok at tage fat på i alt det nye, som rørte sig omkring århundredskiftet. Han deltog i bestræbelserne for at få oprettet andelsforetagender i byen: brugsforening, mejeri og forsamlingshus, han var aktiv i bestyrelser der blev lyttet til ham. Også på det mere faglige område gjorde han sig gældende som formand for Skanderborg foredragsforening, som formand for Hjelmslev herreds lærerforening, han var valgmand for Dover Venge kommune og meget andet. Karl Jensen har, i modsætning til flere af sine forgængere, haft mere lyst til undervisning end til det lille landbrug, som hørte til skolen. Han bortforpagtede da også jorden til en boelsmand, som pudsigt nok også hed Karl Jensen, og modtog derfor en årlig afgift på 280 kr bundter rughalm. I lighed med mange andre lærere ved landsbyskoler havde han et job med postekspedition. Det kunne være anstrengende, men gav en god biindtægt på ca. 400 kr. årligt. Kort efter ansættelsen i Hårby blev Karl Jensen gift. Der kom 10 børn i familien, hvoraf de 8 overlevede forældrene. Det er overraskende, at han trods de små økonomiske kår kunne give børnene en god uddannelse. To piger blev lærerinder, en søn Carl blev sognepræst i Nysted, en anden søn Jens Møller Jensen blev en kendt maler og arkitekt. Den 29. oktober 1913 havde Karl Jensen sidste skoledag i Hårby. Han fortæller selv derom: Alle Skolebørnene var samlede, og efter vi havde sunget en Morgensang, talte jeg til dem om Fremtiden og ønskede, at de måtte leve med det Mål for Øje: at vokse i Visdom og yndest hos Gud og Mennesker, så at de i nogen Måde kunne ligne alle Børns Forbillede: Barnet af Nazaret. Om Aftenen var jeg indbudt til Afskedsfest i Forsamlingshuset, hvor der samledes 160 Mennesker deraf ikke færre end 70 af mine tidligere Elever. Det blev en Fest med så lyse og gode Minder, at jeg ikke kunne glemme dem. En af de ældre Elever holdt en smuk Tale for mig. Derefter talte Præsterne Rechendorff og Eskesen, Sognerådsformanden og flere. En kostbar Gave blev mig overrakt af den ældste tilstedeværende Elev, en mand på 60 Aar. Fra Folketingsmand P. Th. Nielsen modtog jeg et Telegram med Tak til hans Barndoms Lærer, hans Ungdoms Vejleder og hans Manddoms Ven. Det er med dyb Vemod, men dog også med inderlig Taknemlighed, jeg siger farvel til det Hjem, hvor jeg har levet i lyse og mørke Dage. Og ikke mindst falder det mig tungt at slutte min lange Arbejdsdag og Rejse til Alderslyst ved Silkeborg, hvor jeg skal prøve at danne mig et nyt Hjem. Her i denne Skole fandt jeg, hvad jeg i min Ungdom søgte, en Livsgerning, som jeg kunne give mig hen i med de Evner og Kræfter, der blev mig betroet. Hvorledes jeg har fyldt min Plads og røgtet mit Kald, tilkommer ikke mig at dømme. Hvad jeg har udrettet til Gavn og Glæde; derfor: Gud alene Æren. 397

38 Hårby skolestue anno 1928 Adolf Nielsen 39 år i embedet Det var nu endelig bevist, at Hårby kunne holde på sin lærer, selv om ingen nåede de godt 47 år, som blev Karl Jensens embedstid. Hans efterfølger Adolf Nielsen fik også et meget langt forløb som ene og førstelærer i Hårby næsten 40 år. Da første verdenskrig brød ud, blev Nielsen indkaldt til sikringsstyrkerne. I den anledning ville forældrene i Hårby gerne tage en lidt festlig afsked med deres lærer, selv om de nødigt ville undvære ham i skolen, så kort efter at han var kommet til byen. Han fortæller selv, at han var rundt for at tage afsked med hjemmene, det blev til 30 dages uafbrudt afskedsfest for ham, så de første dage af militærtjenesten blev næsten en slags hvile. Hårby skole blev i Nielsens tid søgt af elever udenfor skoledistriktet, ligesom det også var tilfældet i Karl Jensens tid. Det var ikke ualmindeligt, at elever langvejs fra søgte skoler med et godt ry. Der kom elever både fra Mesing og Forlev. Eleverne fra Hemstok havde søgt Hårby skole så langt tilbage, som vi kan se. Det var dog lige ved at få en ende, da Veng kommune blev selvstændig omkring Til da havde Veng sogn hørt sammen med Dover Ry i èn kommune, men efterhånden var Ry stationsby vokset så meget, at kommunen burde deles. Den ny Dover Ry kommune ville ikke betale for Hemstok elevernes skolegang i Hårby, da Hemstok kom under denne kommune. Beboerne i Hemstok ville dog 398

39 fortsætte med tilhørsforholdet med Hårby skole og betalte nu selv derfor. Tilhørsforholdet fortsatte efter 1954 i den nye Venge Hårby Søballe Fællesskole, men ophørte med kommunesammenlægningen En århundredgammel tradition ophørte. Adolf Nielsen fik en lang bevæget tid i Hårby under to verdenskrige. Forældre og børn satte stor pris på hans arbejde som lærer. Han stillede krav til børnene, hvad vi kan se af de skriftlige opgaver, som de udførte, og hvoraf mange er havnet i arkivet. Her ligger også indsamlingslisten, der viser befolkningens lyst til at hylde læreren med gaver på hans mærkedage. Første gang ved hans bryllup i 1917 med Margrethe Jokumsen og senere ved jubilæer og fødselsdage. Interiør fra lærer Adolf Nielsens dagligstue Lærer Nielsen sørgede for, at børnene fik oplevelser i en tid, hvor oplevelser var noget, man selv søgte. Han fortæller selv om, hvordan han kunne forlade undervisningslokalet og tage børnene med på en skovtur en dag, hvor solen skinnede og fuglene sang. Så vandrede alle af sted med skolens fane i spidsen, og hvis en dreng kunne spille mundharmonika, havde man også musik med. Så kunne turen gå gennem Hemstokskoven helt ned til Ravnsø. At det kunne lade sig gøre var en 399

40 charme ved den gamle landsbyskole, og det styrkede sammenholdet og gav en god ånd i klassen. Der var også de årlige spændende udflugter til historiske steder. Og med års mellemrum den helt store tur, som Københavnerturen juni Børnene har begejstret skrevet om oplevelserne i en stribe stilebøger, som opbevares på arkivet i Veng. Det er spændende læsning, som også fortæller om de vilkår, familierne levede under dengang. En københavnertur krævede mange forberedelser. Beklædningsgenstande havde de fleste kun til husbehov. Skulle der foregå noget ekstra, måtte mødrene i gang med at sy. Tøj, overtøj og fodtøj skulle klargøres fremstilles, om strengt nødvendig købes. Man kan blive imponeret, når man læser om alt det, lærer Nielsen havde planlagt, at børnene skulle se, men det var en særlig rejse, så det gjaldt om at opleve mest muligt. En dag gik med rejsen til København over Århus Kalundborg. På de tre dage i København så børnene første dag: Tuborg, Christiansborg, Nationalmuseet, Thorvaldsens Museum, Københavns Rådhus og Tivoli. Anden dag: Frue Kirke, Zoologisk Have, Søndermarken, Ugebladet Hjemmet, Rundetårn, Botanisk Have, Ørstedsparken, Glyptoteket, fregatten Jylland, brandstationen og sluttede i cirkus. Tredie dag: Kastrup Lufthavn, Generals Motor, Gefion springvandet, Amalienborg, Magasin og endnu en gang Tivoli. Sidste dag gik med hjemrejse over Storebælt. På ud- og hjemrejse fik børnene forklaret om seværdigheder undervejs. Nielsen sørgede for, at tiden blev brugt til gode oplevelser. Han deltog meget i livet udenfor skolestuen. I mange år ledede han en sangforening i byen, som underholdt ved de årlige festdage. Ældre mennesker kan fortælle om aktiviteterne i de bevægede dage efter 5. maj 1945 og den festlige sommer, som fulgte, bl.a. med et nationalt møde i forsamlingshuset den 13. maj og stort grundlovsmøde 5. juni. I det meste af sin tid i Hårby var Adolf Nielsen organist i Veng kirke. Han udtrykker ved flere lejligheder sin glæde ved det gode samarbejde med kolleger og ikke mindst præsterne i Veng. I mange år holdt han vinteraftenskole to gange om ugen med et gennemsnitligt elevtal på over 20. En af børnenes helt store årlige fester var juletræsfesten i forsamlingshuset. Den forestod lærer Nielsen ofte sammen med de skiftende lærerinder. Adolf Nielsen kunne i sine første år i Hårby supplere sin løn, da han i lighed med mange andre landsbylærere i den tid var ansat som brevsamler og havde kontrakt med det kongelige danske postvæsen. I mange år udførte lærer Nielsen et stort og anerkendt arbejde som regnskabsfører for Hårby Brugsforening. Forskolen Den 1. juni 1918 blev Hårby skole udvidet med en forskole, som tog sig af undervisningen af de yngste årgange. Der blev ansat en forskolelærerinde, som samtidig skulle undervise i forskolen i Veng. Om vinteren var der hver anden dag undervisning skiftevis i Hårby og Veng. Om sommeren blev der undervist om formiddagen i Veng og om eftermiddagen i Hårby ugens seks dage. I 1943 fik Hårby sin egen forskolelærerinde, og skolen blev gjort treklasset med fuldt timetal efter 1937 loven. Bortset fra Anna Andersen, som var ansat fra , var alle øvrige folkeskolelærerinder kun kort tid i Hårby, otte lærerinder i 35 år. 400

41 Skolebygningen i dag Hårby Da skolen lukkede købte lærer Adolf Nielsen bygningerne. Han og hans kone blev selv boende i den lejlighed, som han i alle årene havde haft rettigheder til. Skolestuerne blev indrettet til en lille lejlighed. Her flyttede en tømrer og hans familie ind. Denne fik desuden rådighed over brændeskuret, hvor der indrettedes værksted. Tømrervirksomheden ophørte omkring I dag bor Adolf Nielsens søn, Johannes og hans familie i den gamle skolebygning. Kontrakt fra 1785 for Hårby skoles oprettelse Jeg Underskrevne Friderica Anne Sophie Adler Salig Hr. Geheimraad og Amtmand von Woidas efterleverske giør Vitterlig at Jeg efter mine Bønders Begiæring i Haabye. Da Veyen finde smaae Børn om Vinteren er saa Besværlig og lang til Hoved Skolen i Wenge, hermed stifter og indrætter Ligesom Jeg og efter Overtog med stædets p.s. Sognepræst S.P. Hr. Fæster paa Vedkommende Skole Inspectcurs nærmere Approbation indsete og Funderer en Skole i bemt. Haarbye paa følgende Maade 1 Da Beboerne i Haarbye selv Contribuerer det meste til Skoleholderens Løn saa tilstaaes dem Det til selv at have finde 2 a 3 dygtige Personer /: om saa mange var der søge det:/ Hvoraf Jeg selv efter at de alle af Sognepræsten er Examinerede vælger Hvilken Præsten eragter at være den beqvemmeste 2 Ligesom Beboerne maa og selvraadig antage nogen til Skoleholder, saa hverken vil Jeg og Heller maae Sognepræsten paabyede dem nogen, som de alle, eller de fleeste modsætte sig at ville Have. 3 Skulle Dispute imellem mig og Sognepræsten existere om hvem der til Skoleholderi skulle antages. Da skal Disputen bringes for Herreds Prousten og han examinere de omtvistede og decidere i Hvem der er den beqvemmeste og da Embedet er af saa liden importance bør Høyere Øvrighed og dermed ulig liges,men ved Hans Sigelse have sit Forblivende. 4 Da Lønnen kun er liden saa ingen Familie kan leve deraf, saa maa Ingen Her antages til Skoleholder uden en ugift Person, og maa han ei i denne station gifte sig uden man og Sognepræstens og de fleste Beboeers Samtykke 5 Saa snart Skoleholderen er examineret dygtig befunden og antaget meddeles Ham af Sognepræsten Forretningsmæssig Instrux, Lige som han og da i alle Deele staaer under Lovens og de om Skolevæsenet allenaadigst udgangne Forordninger, 6 Skoleholderen nyder i Løn 16 Rd aarlig, hvilke udreedes saaledes 401

42 Jeg selv og mine Efterkommere til evig tid i 2de Termner a1 Rd.... 2Rd Hver af Beboerne 4 M 4 S aarlig. 8 Rd 3M Sognepræsten i Sveistrup godvillig lovet aarlig Rd Degnen i Wenge Ligeledes....3M Saa Stiftets Almindelige Skole kasse efter nu værende Biskops Hds. Høyærværdigheds Hr. Biskop Hees given ædelmodige Forsikring 4 Rd Didgiør den oven anførte Stipulerede Løn Rd 7 Af Inderstees og Huusfolks Børn som søge og bør søge Skolen maa Skoleholderen tage af hver barn, aarlig 8 S som uvægerlig betales i 2de Terminer. I Manglende fald staa Jeg naar det af Skoleholderen andrages give ordre til Udpantning. Dog skal altid 2de af de fattigste Børn Have frie skolegang uden Betaling, som efter Præstens og de fleestes stemmer i Byen skal vælges og Aarlig siges Skoleholderen hvem ere 8 Ligesom Nærværende Sognepræst og Degn godvilligen gjør et Aarlig Tilskud /: som oventil er meldt:/ af 1 Rd 3M Saa forventes at Deres efterkommere i Embederne ere og mindre Skolesumme paa, hvad der er til Guds ære og Deres egne Embeders lettelse og følgelig ey unddrage sig fra denne lille aarlige udgift. 9 Men skulle det imod ald formodning blive Muligt at saa uædel tænkende Mand skulle blive i Tiden Successores der ey ville give det, da er intet andet for, end at disse 9Mk riposteres paa Beboerne 12 i Tallet. der alttsaa kan blive 12S til hans meere end det de nu give 10 Denne Skoleholderens Løn betales Ham hvad, Sophiendaels Præstens Degnens og Beboernes Tilskud anbelangee i 2de Terminer Nemlig Paaske og Michelsdag Men de 4 Rd fra Hr biskoppen besørger præsten ved Nye aars Dags Tider frembragt og Skoleholderen i- mod Qvittering strax leveret. 11. Videre har Skoleholderen ikke at fordre som en del. Men om nogen vil paa skiønne hans flid imod deres Børn enten med et Maaltid varmt Mad om Søndagen eller noget til Juulen eller anden høflighed, da maa Han modtage det som en godhed Men ingen lunde fordre det som en Ræt. 12 Skoleholderen skal holde Skole heele Aaret igiennem, undtagen i Den tid Høsten gaar for sig Da han, med Hvad nytigt han kan bestille, maae fortiene sig noget. Men saa snart høsten er forbie skal han igen begynde sit Arbejde.. 13 Til Skolehus skal bestandig bruges det heele Haarbye tilhørende Gadehuus bestaaende af 5 fag med den der hos liggende Haugeplads til hvis Indhegning en Mand paa Omgang i By- 402

43 en skaffer det nødvendige Giærsel, saa at en Mand kommer ey Til at anskaffe det uden hver 12teAar og skal nu for i aar begyndes først paa Byen efter sædvanlig Omgangs Tour 14 Men Byens samtlige beboere og Gaardmænd skal forsvarlig i standholde dette nu til Skole indrettede Huus, med Tag og Fag Vinduer og Dører og Loft og Skorsteene Borde og Bænke Inventarier og Aldt i den stand som Jeg eller min Fuldmægtig paa mine vegne og Sognepræsten dermed kan retsindig være fornøyet. 15 Denne Vedligeholdelse skal skee ligesom Lønnen til Skoleholderen efter familiernes eller Beboernes Antall, af Enhver lige meget, uden at dertil tages Hartkornet i Betragtning. 16 Saa lover og tilforpligter Jeg Mig, saa længe Jeg eller Sophiendahl er samme By Eyende, at der af mine Skove skal udviises aarlig i rætte Tid 12 Læs Brændetræ til Skolen og Børnenes Varme hvilket de Mænd som haver Børn der søge. Skolen skal hiemskove og bringe til Skolehuuset, og hielpe Skole holderen at faae i rette tid i Huus til Beqvimmelighed og varme for Børnene. 17 Befinder Skoleholderen af forkomme bortgive sælge eller i Byen at bære noget af det loveende Ildebrændsel, da miste han strax naar det med Vidner Ham overbevises sin Tieniste og bøde til Sognets fattige 3 Mk Danske. 18 Skoleholderen maae med Præstens Raad og Tilladelse :/ om Han som Regne og Skrive Mæster kand giøre sig Bekiendt :/ modtage 2 á 3 uden byes Børn til Undervisning, og uden nogen afkortning i sin Løn, selv beholde hvad han ved dem kand fortiene 19 Hvi der nægter at betale den heri fastsatte Belønning for Skoleholderen i rette tiid eller bliver ude med hielp af Arbeide eller penge til Skolehuusets Reparation, eller ey naar det tilfalder ham komme Giærselet til hegn eller ude bliver fra at Skove skal efter foregaaende Anmeldelse af Sognepræsten ved Min foranstaltning blive derfore Militairist Ekseqveret. 20 Da det er baade mit og Sognepræstens saa vel som de fleeste og fornuftigste af Beboerne Deres Ønske og Gudelige Attraa at denne Indretning og Fundation til en bestandig Skole i Haarbye der sigter til Guds ord maae bliver i sin Kraft saalænge Værden staaer og andre gudelige Stiftelser Handthæves i disse Evangeliske Lande saa har Jeg den nu atter Selv underskrevet og Mit sædvanlige Vaaben Hostrykt, men endog formaaet Sogne Præsten S.T. Hr. Jes Fæster og Degnen Jens Serritslev tillige at underskrive og tilstaae, ligesom og bemt. Mine Bønder i Haarbye som et Beviis at de denne foraaning godvillig 403

44 har indgaaet i Overværelse af HerredsProvsten S. T. Hr. Brøndsted samme egenhændig underskrive. 21 til dens ydermeere Bekræftelse beder jeg ærbødigst og skyldigst at Vedkommende høye og gode Skole Inspecteurer denne Fundation villes underskrive Approbere og Ratifi-cere. 22 Naar dette er skeet skal Originalen altid blive ved Præste- Embedet, men Gienparten deraf, af nuværende Sognepræst S.T. Hr Jes Fæster udfærdiges og bevares. Én hos Mig selv at forblive, Én til Stift Kisten, Én til Amts Contoiret Én til Herreds Arkivet og Én at forblive ved Skolen i Skoleholderens forvaring og tilsvar Datum Sophiendahl den 17 Juni 1785 Frederica Adler - Enke af Woida (L.S.) Jes Fæster, J Serritzlev, Anders Christensen. Peder Christophersen Stephan Jensen, Jens Jensen, Jørgen Rasmussen, Søren Nielsen, Rasmus Rasmussen Rasmus Pedersen, Knud Lauritzen, Niels Lauritzen, Søren Christensen, Jens Rasmussen # # Denne oprettede Fundatz til en aparte Skole i Haarbye bliver hermed af os paa forlangende rattificeret, dog med de Vilkaar, at Skolen i Wenge, hvor under ellers Haarbye Sorterer, aldeles intet i sin rettighed der med Kand eller maa afgiver Schanderborg og Fruering Pgd. d. 11 July 1785 H.L Bulow Christian Brøndsted (L.S.) (L.S.) forestaaende Skole-Fundatz blivee med Igientagelse af den af Amtmanden og Herreds Præsten giorte Erindring,her ved approberet. Aarhuus d.22. Aug O.H. Guldberg J. Hee Kilder til Haarbys historie: Historisk Samfund for Århus Stift Årbog 1937 Egnsarkivets årsskrift 1994 Diverse arkivalier i Egnsarkivet i Veng Diverse arkivalier i Landsarkivet i Viborg 404