Hårby. Foto: Ole Nissen. Hårby

Transkript

1 Foto: Ole Nissen Hårby Af Vibe Roepstorff og Ester Huusmann Byens navn stammer muligvis fra det gamle mandsnavn Hår eller Harde, og byen nævnes allerede i nogle skøder i Senere har en kilde angivet byens navn til Hørby og antyder, at navnet skyldes et hedensk gudevi et hørg. Men trods uenighed om oprindelsen af navnet er det en gammel by, selv om der i dag ikke er noget synligt bevaret fra middelalderen. Hårby blev udskiftet i På det tidspunkt hørte byen under Sophiendal gods i Veng ejet af geheimeråd og amtmand von Woyda s enke Anne Sophie Adeler. Udskiftningen blev foretaget som en stjerneudskiftning, da jorden var tilstrækkelig ensartet og byens beliggenhed indbød til det. Delingen kan spores den dag i dag trods senere mageskifter og udstykninger. På daværende tidspunkt bestod byen af 10 gårde med 3 tdr. 2 skp. 2 fc. samt 2 gårde på hver det halve. Hver gård havde et tilhørende gadehus og enkefru Woyda ejede et stuehus. Derudover ejede byen i fællesskab tre stuehuse, et skolehus samt et smedehus. Husantallet er blevet øget lidt hen ad vejen, men først mellem og igen i år 2000 voksede byen anseeligt med bebyggelsen omkring Siimtoften. Navnet 361

2 Siim er et gammelt ord for mose, og på gamle kort kan man da også se, at stedet er markeret som et vådt område. I 2007 ændrede Hårby status fra bebyggelse til by, idet indbyggertallet overgik det magiske tal 200 med hele 21 personer. Først i 1970 erne blev der dannet et oplysningsudvalg, som fik etableret gadelys inde i byen. Næsten hver husstand bidrog til etableringen med 500 kr. Enkelte var imod og syntes, at nu havde man undværet lyset gennem mange århundreder, så kunne man også fortsat undvære det. 1. Haarby Nedergaard 2. Hårbygaard, Ryvejen Hedegaardslund, Stabelvej 5 4. Højgaarden, Ryvejen Enggaarden, Ryvejen 39c 6. Marienlund, Ryvejen Bakkegaarden, Vestermarken Christinelyst, Vestermarken Søndergaarden, Låsbyvej Vestergaarden, Hårbyvej Siimgaardene, Hårbyvej Siimgaardene 13. Smeden, anno Skolen, Hårbyvej 32 På de gamle udskiftningskort ligner vejnettet omkring Hårby ikke det, vi kender fra nyere tid, men der er også sket flere vejomlægninger gennem tiden. 362

3 Vi mener at vide, at Låsbyvej i dens næsten nuværende udseende er blevet anlagt omkring Inde i selve byen er i 1930 erne og 1950 erne lavet flere større vejreguleringer. Bygaden nuværende Hårbyvej gik mellem Christinelyst og nr. 18. Ved omlægningen blev der et hus mindre, da det lå på den nuværende vejføring. Vejen mod Mesing er blevet lagt om fra at have gået mellem husene cirka overfor vejen til vandværket til den nuværende Vestermarken. Brugsbakken har, som nogen stadig husker, været ret stejl. Ved foden af bakken slog vejen et sving med smedjen på den ene side og skolen på den anden og fortsatte med Siimgaardenes nye gård (Hårbyvej 37) på venstre hånd og Vesterbjerg (Ryvejen 41, 43 og 45) på højre hånd. Vejen fortsatte over det nuværende vandværk og mundede ud i Skråvejen. Omlægningen i slutningen af 1950 erne bestod i udjævning af Brugsbakken, videreførsel af Hårbyvej til T-krydset med Ryvejen samt gennemskæring og udjævning af Vesterbjerg til Ryvejens nuværende forløb. Samtidig med vejomlægningen skete der en ommatrikulering af den byjord, der dels blev tilovers ved reguleringen, dels hidtil havde været fælleseje. Således blev jorden ved gadekæret tilskødet brugsen, og den tidligere vej mellem skolen og fattighuset blev tilskødet skolen. Landbrug og erhverv i Hårby Oprindeligt var landbruget det største erhverv i Hårby, hvor man var selvforsynende med næsten alt. Dog ved vi, at der allerede før udskiftningen boede en smed i et hus ejet af hele byen. Ret hurtigt begyndte man at handle med jorden, skov- og udlodder blev solgt fra, eller jorden blev delt blandt flere arvinger. Der blev bygget nye gårde på de frasolgte jordlodder, og på den måde begyndte udflytningen fra byen. Derfor ligger der i dag ejendomme spredt på hele ejerlavet. I 2008 er den største del af ejendommene deltidsbrug med et lille jordtilliggende, hvor man har nogle heste, mens hovedindtægten kommer fra andre erhverv. De ejendomme, hvor man lever af landbruget, bliver drevet med søer, slagtesvin og/- eller planteavl. Der er ingen malkekøer tilbage, de sidste blev solgt for få år siden. Historien fortæller, at der har været en del forskellige håndværkere i byen. Fra nyere tid kender vi en del til, hvor de har boet, det gennemgår vi efterfølgende: 363

4 Kløvergård Vandværket Hårbygård Højgård Mejeriet gadekær Nyt udstykningsområde Brugsen Bakkegården Søndergården Christinelyst Hårby anno 2005 siden da er Brugsen nedbrudt og fem huse bygget på grunden 364

5 Slagtehus Hårby På Den Grønne Vej har vi Hårby Slagtehus i en nedlagt landbrugsejendom, der i 1986 et ombygget til et moderne slagteri. Der slagtes ugentligt i gennemsnit 35 stk. kvæg, 100 svin, 40 lam samt 2 heste. Slagteriet har egen butik i Skanderborg og leverer også mad ud af huset til fester og andre sammenkomster. Der er beskæftiget 32 personer, hvoraf de 19 er slagtere. Produkthandel Vi fortsætter til Hårbyvej 5 på hjørnet af Den Grønne Vej, hvor der fra midten af 1970 erne til sidst i 1990 erne var produkthandel. Den store hal blev flyttet hertil i 1980 fra Hårbyvej 10B. Hårby Skov Inde i skoven på den modsatte side ligger et par ældre ejendomme på skovstykker, der er solgt fra som nogle af de første udstykninger fra de gamle gårde inde i byen. Hegnsfabrik På Hårbyvej 10B er der fra 1962 til midt i 1980 erne blevet fremstillet og opsat raftehegn til både kommunale og private virksomheder. Foruden hegnsproduktion var der planteskole på stedet. Murer Hårbyvej 12, en af byens mange murere boede her i 1980 erne.. Søndergården Følger vi vejen ind mod byen ser man Søndergården på venstre hånd, (Låsbyvej 58). Gården er udflyttet fra Hårbyvej 15, hvor det gamle bindingsværkshus er den sidste bygning fra den gamle gård. Gården drives med planteavl. Vognmanden Vognmand Oluf Kristensen startede i 1920 erne som slagter med butik på Hårbyvej 40. I 1938 ophørte slagterforretningen, og han etablerede sig som vognmand med blandt andet afhentning af varer til brugserne kolonial, brændsel, foderstoffer med mere. Man kunne for et beskedent beløb få kørelejlighed med lastbilen, når den skulle hente varer i Århus eller Skanderborg. I 1950 købte han Hårbyvej nr. 18, der i 1916 var udstykket fra Søndergården. I 1963 overgik firmaet til sønnerne. Samtidig blev navnet til Brdr. Kristensen, der herefter kørte med grise, kreaturer, foderstoffer og gødning. Om vinteren desuden snerydning og grusning. Firmaet ophørte i

6 Ca Oluf Kristensen, Hårby var af og til chauffør for kromanden i Jeksen, her foran dennes Ford. Christinelyst Gården Christinelyst, Vestermarken 11, er en slægtsgård, der indtil for få år siden blev drevet med malkekvæg. De ældste bygninger er fra Gården, på daværende tidspunkt ejet af Anders Jensen, brændte den 5. december 1883, hvor der var følgende artikel i Skanderborg Amts avis: Ildebranden i Haarby i torsdags omfattede, efter hvad vi erfare, foruden Anders Jensens og Jens Jensens gaarde tillige et sammenbygget hus, der tilhørte to smaamænd, hvis navne ere Søren Ernstsen og Niels Ditlev. Ilden opstod i et udhus til A. Jensens gaard, tæt ved laden, og da man mærkede røg, slog luen ved dørens åbning straks vedkommende i møde. Fra A. Jensens gaard forplantede ilden sig hurtigt til nabogaarden og derpå til det omtalte hus. Af A. Jensens kreaturer indebrændte 14 malkekøer, 3 stk. ungkvæg, 6 kalve, 11 faar og 4 svin samt en tyr. Hestene, 5 i tal, og en tyr reddedes. Ogsaa hele avlen brændte, mens en del af indboet reddedes, væsentlig fordi ilden sidst fik fat i stuehuset, idet vinden bar noget fra dette. Omtrent samtlige avlsredskaber og alle vognene indebrændte. Gaardens bygninger var saa godt som nye, mens den nedbrændte nabogaard kun havde ældre bindingsværkshuse. A. Jensen havde sin gaards bygninger assu- 366

7 reret for kr. i Landbygningernes Brandforsikring og løsøret m.m. for kr. i DR. Winthers Brandkasse. I Jens Jensens gaard, hvis bygninger ligeledes nedbrændte til grunden, indebrændte ogsaa hele avlen og et par maskiner til avlsbrug samt alle vognene. Derimod reddedes baade kreaturer og det væsentligste af indboet Bygningerne var assureret i Landbygningernes Brandforsikring for kr., avlen m.m. i brandforsikringen Jylland. Ogsaa det nedbrændte, sammenbyggede hus var assureret i Landbygningernes Brandforsikring, efter forlydende for kr., medens indboet, hvoraf alt indebrændte med undtagelse af sengeklæderne, var forsikret i den Wintherske Brandkasse for nok 800 kr. Hvorledes ilden i det hele taget er opstået, derom vides intet. En hos Anders Jensen tjenende pige blev i forgaards eftermiddag anholdt paa brandstedet for et mindre tyveri og førtes hertil arresten, hvor hun hensidder endnu; men hvem der har paasat ilden, det skal endnu ikke kunne siges. Man har ingen bestemt mistænkt. Pigen blev siden frikendt. Bakkegårdens Biavlscenter Bakkegården, der blev opført i stedet for den tidligere omtalte nedbrændte nabogård, er beliggende midt i byen ved vejen til Mesing. Her boede sognefogeden gennem en årrække, og gården blev da drevet traditionelt med dyrehold og planteavl. I dag er der stadig dyrehold, men af en mere utraditionel art, nemlig bier. Fotos: Poul Erik Sørensen 367

8 Bakkegårdens Biavlscenter blev etableret i 1982 med salg af materialer til biavlere. Gården startede med ca. 150 bifamilier, der nu er steget til omkring 500 familier. Der produceres honning, som sælges fra gårdens butik. For 10 år siden overtog firmaet en vokstavlefabrik, så der også er nok at lave i vintermånederne. Gennem de sidste 20 år er der drevet et omfattende avlsprogram for at få fredelige og yderige dronninger. Dette avlsarbejde har medført så stort et salg af dronninger til både ind- og udland, at beskæftigelsen i sommermånederne er sikret for de 2-3 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere foruden ejeren og hans hustru. Karetmagerens hus Hårbyvej 20 har tidligere været byens karetmagerværksted, der også havde en stor produktion af smørdritler til mejeriet. En af byens daglige begivenheder var, når karetmageren med sin lille vogn kørte dagens produktion ned ad Brugsbakken til mejeriet, gerne efterfulgt af byens drenge. Senere flyttede der en Syerske ind i huset. Hun bestyrede også Posthuset herfra, fra midt i 1940érne til det blev nedlagt i midten af 1960érne Frysehuset Ved siden af nr. 22, lå det tidligere frysehus. Det var et fælleshus for byen, opført i 1958 og nedlagt i 1970, da hjemmefryserne holdt sit indtog. Derefter blev frysehuset sammenbygget med nr. 22 og er i dag dette hus garage. 368

9 Gadekæret Hårby Midt i byen har vi gadekæret. Nr Gadekæret var tidligere lavvandet og brostensbelagt, og bønderne kørte deres vogne direkte ud i vandet, når de blev stawrassig. 1 På det tilstødende areal eksercerede rytterdistriktets soldater. Ved gadeomlægningen i 1930 erne blev det gamle gadekær gravet dybere, og vandarealet blev indskrænket. Nu var det ikke længere et gadekær, men en branddam. Et relativt lille dybt hul, der selv i strenge vintre ikke frøs til. Nyt brandslukningsudstyr har overflødiggjort disse gamle branddamme. Brugsen, som ejede matriklen, overlod i 1990 erne brugsretten til beboerforeningen, der med tilskud fra den landsdækkende landsbypulje retablerede vandhullet, dybden blev reduceret og vandspejlet mere end fordoblet. Beboerforeningen vedligeholder arealet. Der er opstillet borde og bænke, som kan benyttes af byens folk, men også af cykelfolket, da cykelruten Århus-Ry går lige forbi stedet. Hårby Brugsforening. Overfor i nr. 25 lå fra Hårby Brugsforening. Den måtte som så mange andre landsbybutikker bukke under for konkurrencen fra de større byers supermarkeder. På grunden er der nu bygget fem villaer. Læs mere om Brugsen under En egn og dens brugser. Telefoncentral, lillebilvognmand og murer På Hårbyvej 27 har der været telefoncentral fra 1917 til den blev sammenlagt med centralen i Foerlev i Der blev også drevet selvstændig murerforretning og fra midten af 1920 erne tillige taxaforretning, da ejeren var så heldig at vinde den store 1 Dialekt: Løs i sammenføjningerne 369

10 gevinst i landbrugslotteriet. Gevinsten var på kr., et formidabelt beløb dengang. Hans hovederhverv var dog stadig som murermester. Sok-skrædderen Mellem Hårbyvej 27 og 29, hvor nu Siimtoften munder ud i Hårbyvej, lå tidligere et lille stråtækt hus. Her boede skrædderen, kaldet Sok-skrædderen. Ældre folk i byen husker ham stadig, men ikke for det gode. Han blev nemlig i hjemmene brugt som bussemand for børnene. Pas på, Sok-skrædderen kommer efter dig, var truslen. Man kunne gennem vinduerne se ham sidde på bordet i skrædderstilling. Øgenavne var almindelige, så han huskes kun på sit øgenavn, ingen husker hans døbenavn. Huset var af bindingsværk og meget gammelt. Det er formentlig fjernet i 1930 erne. Træskomanden Christian Andersen boede i nr. 29 fra 1918 indtil Han var desuden spillemand til både folkedans og lejlighedsfester, ydermere var han medlem af Silkeborg Byorkester. Hans musikalitet gik videre til hans datter Ingrid, der hele livet boede sammen med ham i huset. Hun var i mere end 40 år organist ved Veng og Mesing kirker. Træskoværkstedet kan i dag ses på Gl. Ry Træskomuseum, og den omfangsrige samling af spillemandsnoder blev efter hans død videregivet til Rebild Spillemandsmuseum. Hårby første skole Hårbyvej 32 er endnu et af byens meget gamle huse. Her var byens første skole fra 1785 til Læs mere under Hårbys skoler. Smedje, automekaniker og posthus På Hårbyvej 33 havde smeden både bolig og værksted. Da den sidste smed Thorvald Haudrum døde omkring 1970, blev værkstedet på Hårbyvej overtaget af en ung mand, der etablerede automekanikerværksted, mens konen drev frisørsalon. Pladsen var imidlertid for trang, så han byggede nyt værksted ved siden af mejeriet på Ryvejen. Tidligere har der også været posthus på adressen. Der blev oprettet brevsamlingssted i Haarby pr. Skanderborg i 1883, det blev nedlagt I 1943 blev der oprettet et postindleveringssted, som fra 1946 igen blev til et brevsamlingssted, for endelig at blive nedlagt i slutningen af Brevsamlingsstedet og posthuset har imidlertid i årenes løb skiftevis været på flere adresser i byen Hårbyvej 20, 27, 47 og 33 - læreren har blandt andet haft det som et bijob. 370

11 1915 postvognen ved Haarby skole 371

12 I baggrunden skolen inden der blev bygget kvist på Hårbyvej 37 Ind ad stikvejen til venstre finder vi Hårbyvej 37. Det er en ældre moderniseret ejendom, bygget i Her lå tidligere Siimgaardene 2, to gårde der var sammenbygget - tvillingegårde. I 1884 blev den ene Siimgaard delt mellem to søskende, på udlodden blev bygget en ny gård, der fik navnet Haarby Hedegaard. I 1898 blev tvillingegårdene til én gård ved giftermål mellem enkefolk. Ifølge brandforsikringen blev den gamle gård nedbrudt i 1910, jorden frasolgt og den vestligste del blev udstykket til statshusmandsbrug (ejendommene Ryvejen 60-70). En lille del af stuehuset blev genopført som maskinhus på Haarby Hedegaard, hvor det står endnu. Siimgaarden ca Sognefoged Jens Nielsen og hustru Kirsten Marie Pedersen 2 Siim er et gammelt ord for mose 372

13 Ca I midten af billedet en trelænget gård Hårbyvej 37. Her lå tidligere de gamle Siimgaarde. Bygningen med det trekantede tag nord for vejen er det gamle vandværk på Vesterbjerg. Vejen var endnu ikke omlagt, i dag går Ryvejen nord om Vesterbjerg. Marken i forgrunden er nuværende Siimtoften Haarby Hedegaard ca Bindingsværkshuset er en del af det gamle stuehus fra Siimgaarden, som blev flyttet og genopført som maskinhus. På billedet er det kontrolassistenten, der slædes videre til næste gård med sin kontrolkasse. Ydelseskontrollen skulle foretages både morgen og aften. Det var derfor almindeligt, at kontrolassistenten overnattede på gården, og at gårdmanden sørgede for transport. 373

14 Vandværket Hårby Ved enden af stikvejen fra Hårbyvej ligger vandværkets to boringer, på det tidligere Vesterbjerg læs mere herom under Andelsbevægelsen Hårbyvej 40 er stuehuset fra en af de gamle gårde, der blev solgt fra, da gården Marienlund blev flyttet ud til Ryvejen 37. Fattighuset Hårbyvej 49 var Veng kommunes fattighus, som kommunen overtog i 1902 og solgte igen Et fattighus omtales allerede i 1850 i pastoratets fattigprotokol, men her er der intet anført om ejerskabet eller placeringen. Kommunen kan derfor forud for købet have lejet huset af ejeren eller lejet et andet hus i byen, hvilket var ret almindeligt. Læs mere om fattighusene i artiklen om Omsorg og forsorg, hvor der også er et billede af huset. Hårby ny skole Ejendommen på Hårbyvej nr. 47 var skole indtil 1954, da Veng Fælleskole blev bygget. Læs mere under Hårbys skoler. Haarbygaard Lige i krydset, hvor Hårbyvej udmunder i Ryvejen, ligger Haarbygaard lidt tilbagetrukket med fodermesterhuset ved indkørslen ud mod Ryvej. Gården blev genopbygget efter branden i 1938, hvor både den og Haarby Nedergaard brændte. Over døren til det gamle stuehus stod, som det var skik fra gammel tid: O Gud! Giv Lykke og Velsignelse i dette Hus og naadelig bevare Ild og Lys. Opbygt 1837 af John Jensen og Trine Sørens Datter. De gode ønsker for gården gik således ikke i opfyldelse: den brændte. Læs om branden senere i artiklen. 374

15 Familiebillede fra Haarbygaard ca Personerne er fra venstre: Jens Thomas Jensen (Herdis Friis (Würtz) Nielsens far), John Jensen (udtales Jon), Ane John Jensen, Anton Jensen, tre ukendte, daglejer og piger og yderst til højre forkarl Enevold Thomsen. Hårby mejeri Vi drejer til højre ad Ryvejen, hvor det tidligere Haarby Mejeri ligger på højre side. Læs mere om mejeriets aktive periode fra 1906 til 1970 under Andelsbevægelsen. I det gamle mejeris bygninger finder vi AV ekspeditions Udstyr og Outdoor-butikken, en virksomhed, der både er engros-, detail- og netbutik. Der sælges udstyr til almindeligt friluftsliv, til hæren og redningskorpsene samt til ekspeditioner under ekstreme forhold. Det sidste nye er udlejning af tipi-telte til rigtig mange personer. Autoværksted Ved siden af mejeriet har vi byens autoværksted. Se også omtalen under Hårbyvej 33. Højgaarden Ryvejen 54, ligger på samme sted som ved udskiftningen, men bygningerne er af nyere dato, da gården har været hjemsøgt af flere brande. I dag er det møbler, der fylder bygningerne, da møbelimportfirmaet - Mogens Heins Møbelagentur A/S - har til huse her. Stabelvej 5 Hedegaardslund, en gammel kampestensgård, har som mange andre gårde været et traditionelt landbrug. Men i starten af 1980 erne fik firmaet Dissing Trading A/S til huse i bygningerne. Det er en virksomhed, der har formået at tænke alternativt. 375

16 Under navnet Red Horse forhandler de befæstigelsesprodukter (skruer, nitter, etc.) til både ind- og udland. I årenes løb er virksomheden vokset, så den nu har sprængt rammerne og delvist er flyttet i nybyggede lokaler i erhvervsområdet ved motorvejstilkørslen i Stilling. Men firmaet har stadig sin hovedadresse på Stabelvej. Længere ude På Hårby Mark ligger flere ejendomme, som ikke vil blive omtalt nærmere. Vi vender nu om og bevæger os fra byen til krydset Låsbyvej Ryvejen og passerer på vejen et nyt kvarter - Siimtoften I 1987 blev der bygget 12 rækkehuse på Hedegårdslund - før 1970 Siimtoften af Midtjysk Boligselskab. De fleste af husene er beboet af ældre fra området, der benytter nr. 9 populært kaldet 9 eren - som et mini-dagcenter. I 2000 blev der udstykket yderligere 21 grunde, som hurtigt blev bebygget med parcelhuse. Her har byen i 2007 fået sin egen frisør, Klip-klap. Hårby Forsamlingshus Hvor Skråvejen munder ud i Ryvejen lå Hårby Forsamlingshus fra 1907 til 1973, hvor huset brændte. Det blev besluttet at bruge forsikringspengene som indskud i egnens nye samlingssted: Borgernes Hus. Derfor henlå grunden i nogle år uden bevoksning efter oprydning fra branden. Men i midten af 1980 erne blev den beplantet med økonomisk hjælp fra foreningen Plant et træ. Den selvejende institution Borgernes Hus var i mange år ejer af grunden, men i 2005 overtog kommunen ejerskabet til Borgernes Hus og dermed også til den gamle forsamlingshusgrund. Læs mere om Hårby Forsamlingshus og Borgernes Hus under Andelsbevægelsen. Mindestenen I vejkrydset Låsbyvej/Ryvejen kan man ikke undgå at lægge mærke til den lille mindelund med en stor sten. Stenen er rejst over folketingsmanden Peder Thomsen Nielsen. Læs mere om ham under Haarby Nedergaard. 376

17 Ryvejen 55 og 60 Hårby I krydset mellem Låsbyvej og Ryvejen praktiserede en dyrlæge indtil først i 1970 erne i det røde hus, Ryvejen 55. Overfor på Ryvejen 60 er der et autoværksted. Men mellem disse to huse har der indtil 1964 ligget endnu et hus, her boede distriktsjordemoderen. Jordemoderhuset i Hårby Af Erna Bachmann - Egnsarkivets årsskrift 2005 lettere omskrevet. Indtil midten af 1960 erne var det almindeligt, at de fleste fødsler foregik i hjemmet. Jordemoderen bistod ved fødslerne sammen med en barselshjælper, der ofte var en nabokone eller et familiemedlem. Familielægen blev tilkaldt, når jordemoderen skønnede, at fødslen var nært forstående, eller ved vanskeligheder i forbindelse med fødslen. Fødsel på sygehus eller på fødeklinik skete i de tilfælde, hvor der på forhånd kunne forudses vanskeligheder, eller hvor de sociale forhold betingede indlæggelse. Amtet var opdelt i distrikter, hvortil der var tilknyttet en jordemoder. I den gamle Veng kommune havde amtet opført huset i Hårby til distriktsjordemoderen. Her boede hun med sin familie, og kundekredsen var kvinderne i det, der senere blev betegnet som Vestegnen i Hørning kommune. Huset er for længst revet ned (1964), men det lå med indgang fra Låsbyvej og indkørsel fra Ryvejen i krydset mellem Låsbyvej og Ryvejen, omtrent hvor Ryvejen 55 i dag har deres drivhus. Huset var ejet af amtet og var tjenestebolig for distriktsjordemoderen indtil 1963, hvor distriktsgrænserne ændredes, og jordemoderen forflyttedes til Stilling. Den første distriksjordemoder var Karoline Friis Nielsen. Hendes mand Jens Peter Nielsen var tømrer og ligkistesnedker, og han havde bygget sig et tømrerværksted bag huset. Karoline Friis Nielsen var jordemoder fra starten af århundredet og indtil sin død i Der fortælles om hende en lille sjov historie fra 1925, hvor en vordende far havde hentet Fru Friis til en fødsel i Jeksen. Undervejs skulle de samle hans mor op på Ryvejen, hun skulle være barselshjælper og med hjem. Jordemoderen ventede i vognen, men uheldigvis gik hesten frem, hvorved agestolen vippede tilbage, så jordemoderen gik bagover med benene i vejret. Hun kom intet til ved uheldet, men familien har moret sig meget over den lille episode siden. Distriktsjordemoder Bodil Oldenborg afløste Karoline Friis Nielsen, da hun døde. Bodil Oldenborg karakteriseres som en fingernem og hjælpsom dame, der gerne gav venner og bekendte en håndsrækning med praktiske ting som f.eks. ombetrækning af møbler. Om hende fortælles det: En nat i december 1960 blev jordemoderen kaldt til en fødsel i Søballe. Der var snestorm og vanskeligt fremkommelige veje, så hun kørte fast ved Veng Fællesskole. Her bankede hun skoleinspektør Søgaard op, men inden han var helt vågen og kommet ned, havde hun selv gravet sig fri af snedriverne. Søgaard fortalte dagen efter, at han havde drømt, at jordemoderen havde vækket ham. Men det var altså ikke en drøm. Og barnet var født, da hun nåede frem til Søballe. 377

18 Ishuset Hårby Rundt om på landevejene skød små beskedne ishuse op, forløberne for vor tids moderne kiosker. Udvalget var beskedent: is og sodavand og lidt chokolade. En sådan iskiosk var der på Låsbyvej 93. Kløvergården, Skråvejen Haarby Nedergaard blev udflyttet efter branden i 1938 og fik nyt navn: Kløvergården. Læs om gården under Haarby Nedergaard Hårby Savværk Mellem skolen og Kløvergården kommer vi forbi det gamle savværk, som i mange år var byens største arbejdsplads med over 30 ansatte. I 1900 købte tømrermester Jørgen Christian Jørgensen denne grund i Hårby, hvor han samtidig med tømrervirksomhed begyndte at drive savværk. Forretningen gik i arv til sønnen Erhardt Jørgensen, der havde uddannelse både som tømrer og ingeniør. Savværket voksede sig større, der blev tørret og forarbejdet tømmer fortrinsvis fra de lokale skove, men også importerede træsorter, til kunder i både ind- og udland. Erhardt Jørgensen var en driftig og initiativrig mand, hvilket kunne mærkes på firmaet så vel som i hele lokalområdet. Han var en af foregangsmændene ved opførelsen af Borgernes Hus. Her havde han som tilsynsførende - sammen med arkitekt Bent Meyer ansvaret for at koordinere de forskellige håndværkere og den frivillige arbejdskraft. Samtidig var han manden, der via sine kontakter kunne skaffe huset gode tilbud på materialer, så byggeriet kunne udføres til en rimelig pris. Ejendommen er stadig i familiens eje. En gårds historie Af Vibe Roepstorff og Ester Huusmann I 1935 kunne man i Skanderborg Amtsavis finde en artikelserie på fem artikler Af en Gaards Historie, skrevet af overretssagfører Chr. Holtet, Skanderborg. Disse artikler giver et dejligt tidsbillede af livet på egnen gennem denne periode, hvorfor vi vil gengive dem her i en lettere forkortet udgave. Matr. Nr. 5 i Haarby, der i over 250 år har været i samme slægts eje Hvad de gamle folianter og gulnede pergamenter kan fortælle om hine fjerne dage. En gammel gård har sin historie lige så fuldt som byen og sognet. De store gårdes historie kendes i hovedtræk og ofte helt tilbage til middelalderen. Om de fleste almindelige bøndergårde vides kun lidet eller intet, ikke mindst fordi der har været for lidt interesse for at bevare de gamle dokumenter, der tidligere i ikke ganske ringe tal lå i hængeskabenes skuffer. 378

19 I det følgende skal gives et par blade af en gårds historie, nemlig gården matr. nr. 5 i Hårby, Veng sogn (Haarby Nedergaard, senere Kløvergården). Den første besidder af gården, der kendes, er Christen Andersen født Han blev ifølge kirkebogen begravet 1753, den 6. Julii i sit Alders 76. Aar 14 Uger og 1 Dag. Hvornår han har fået fæstebrev på gården, vides ikke, men det har været nogle få år efter Hans hustru, Kirsten Rasmusdatter, var født 1695, og hun blev begravet 1755 i sit Alders 61 Aar, 23 Uger, - I ægteskabet var en søn: Anders Christensen født 1733, der blev næste besidder af gården. Han var altså en ung mand, da forældrene døde. Formentlig på grund af sin unge alder sad han i nogle år på gården uden nogen egentlig fæsteadkomst, men omsider fik han på ryttersessionen i Skanderborg i 1767 udstedt kongeligt fæstebrev på den halve Gaard i Haarbye, som hans Fader Chresten Andersen tilliige med Moderen er fradød. Fæstebrevet, der endnu eksisterer og er udstedt på kongens vegne af amtmand Woyda og I. E. von Falsen (formentlig regimentschefen), er ret kortfattet, men det oplyser dog bl.a., at gårdens hartkorn da var 3 tdr. 2 skpr. 2 fdr. ½ alb., at i indfæstning betaltes 9 rdl., at bygningerne består af 30 fag, at besætningen består af 6 bæster, 3 køer, 4 ungnød, og at der er Vogn, Ploug, Harve og Behøv. Nutiden vil forbavses over det store antal heste og det ringe antal køer. Dertil er imidlertid at bemærke, at det lå nær for en rytterbonde, selv om han ikke selv red for gården, at have mange heste, og dernæst, at datidens tunge, klodsede redskaber fordrede megen trækkraft. For hjulploven var 4 heste almindeligvis nødvendig. Smøreksport væsentlig kun til Norge kendtes kun i nærheden af større søkøbstæder, og salg til småkøbstæder, f.eks. Skanderborg, betød ikke meget, da borgerne næsten alle som én havde en ko eller flere. Der holdtes derfor kun de få køer, der var fornøden til at forsyne gården selv med mælk og smør. Christen Christensen født Anders Christensens datter Kathrine Andersdatter blev gift med Christen Christensen, der var født i Høver, og i en del år havde været ladefoged på Sophiendal. Enkefru Woyda giver ham fæstebrev i 1791, og dette med tilhørende taxationsforretning giver en hel del oplysninger om gården, som den da var. Den består af 3 længer. Stuehuset, der er 14 fag langt og må have ligget i nord, er af godt egebindingsværk og tildels egetræ i overtømmer, bjælker, rammer og spændtræer. De 10 fag er indrettet til beboelse og 4 fag er bryggers. Der er lergulve, fyrreloft over beboelsesrummene samt et halvt loft over bryggerset, hvis øvrige del formentlig, hvad der ofte var tilfældet, enten ganske havde været uden loft eller har haft et loft af rafter og overtørv. Den venstre længe består af 19 fag egebindingsværk. Deraf anvendes 14 fag til stald og fæhus og 3 fag til vognskur. Formentlig sammenbygget i vinkel er der en længe i gårdens søndre side, som også er 17 fag, og hvoraf 16 fag anvendes til loeog ladehus og et fag til port og indkørsel. Endelig er der til den østre ende af denne 379

20 længe tilbygget 3 fag halvtage, der anvendes til svinehus. Der er altså nu 48 fag bygninger, og Anders Christensen, der kun modtog 30 fag, må have bygget et hus mere. Af disse tre længer står stuehus og ladelænge endnu (i 1935), om end noget ombyggede og forlængede. En del af bygningerne og tømmeret stammer sikkert fra før Endelig ligger der på toften uden for gårdens bygninger et lille hus, der anvendes til aftægtshus. Medens gårdens øvrige bygninger betegnes som gode og så godt som mangelfri, betegnes dettes tilstand som mådelig, og man får heller ikke noget godt indtryk deraf, når det nærmere beskrives som bestående af kun 4 fag med kun énkarm vinduer og kun loft over 2 fag. Man skal dog ikke altid tage aftægtsboligernes ringe tilstand alt for højtidelig, idet forholdet jo dog i de fleste tilfælde var det, at aftægtsfolkene dagen igennem spiste hos og opholdt sig hos de unge og kun brugte aftægtsboligen til sovested og privat tilflugtssted, hvis der kom en mindre kurre på tråden. Der er endnu 6 heste på gården, men i anledning af, at et par af disse er ret gamle, udtales det, at 4 bæster er tilstrækkeligt til gårdens drift og til besørgelse af herskabsrejser. Af høveder er der 3 gode unge køer, 2 kvier, 2 toårs stude-nød og 2 kalve. Der er 10 gode får, hvorimod antallet af svin ikke nævnes. Af inventarium nævnes 1 beslagen Vogn med Tilbehør, 1 Træevogn med Skau, 1 do., ringere, 1 Ploug med behørig Jærn og Drættøj, ½ Jærn Harve og 1 ½ Træ do. Med Behør. Hvad fæsteren skal svare af gården, er ikke overvældende. Han skal betale præcise og i rette Tider til min (enkefru Woyda s) Foged alle kongelige og andre Skatter, reelle og personelle, samt betale hvert års Mortens Dag som landgilde 9 rdl. 5 mark 12 skill. Derudover skal han årlig forrette 2de skovninger med heste, vogne og fornøden mandskab og endelig forrette 2de lange Rejser med kiørsel. Det springer i øjnene, at der ingen indfæstning svares, og at der intet er nævnt om hovdage spanddage og gangdage og ej heller noget om afløsning derfor, hvilket sidste på denne tid mange steder var sket efter overenskomst mellem herskab og bønder. Forklaringen er formentlig denne, at medens de fornævnte ydelser var de, der svaredes almindeligt af denne og lignende gårde i Haarby, har Sophiendals tidligere ladefoged fået den favør, at han i det væsentlige er blevet befriet for hovpligt. En anden mere, eller mindre kær byrde, måtte han derimod påtage sig, og det var at svare aftægt til sine svigerforældre. Herskabet, der øjensynligt ville have indseende med, at dets gamle fæstere ikke skulle lide nød, når de opgav fæstet, betingede sig at approbere aftægtskontragten, og denne, der er affattet af forvalter Risom, Sophiendal og eksisterer endnu, sikrer også de gamle rigeligt efter datidens forhold. Af denne kontrakt, der kaster en del lys over, hvad der da var i et bondehjem, og for resten også viser, at gamle Anders Christensen har siddet ganske godt ved det, skal gengives det væsentligste. Kontrakten begynder med at beskrive, at Anders Christensen efter fælles venners råd og i forventning af vores høye Herskab nådigst Approbation overlader svigersønnen ikke alene gården med sit fulde behør og besætning, men også alt indbo, eftersom hans anden svigersøn, 380