Forslag til Natura 2000-plan Råbjerg Mile og Hulsig Hede Natura 2000-område nr. 2 Habitatområde H 2 Fuglebeskyttelsesområde F 5

Transkript

1 Forslag til Natura 2000-plan Natura 2000-område nr. 2 Habitatområde H 2 Fuglebeskyttelsesområde F 5

2 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan Natura 2000-område nr. 2 Habitatområde H2 Fuglebeskyttelsesområde F5 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, målsætninger, indsatsprogram, Natura 2000-planer, Råbjerg Mile, Hulsig Hede Udgiver: Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Ansvarlig institution: Miljøcenter Aalborg Niels Bohrs Vej Aalborg Ø Copyright: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Sprog: Dansk År: 2009 ISBE nr ISBN nr Dato: Forsidefoto: Afblæsningsfladen ved Råbjerg Mile Fotograf: Tage Burholt Resume: Forslag til Natura 2000-plan for (nr. 2). Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Må citeres med kildeangivelse

3 Natura 2000 plan Indhold Forord...4 Natura 2000-planlægning...5 Natura 2000-planen er bindende for myndighederne...6 Områdebeskrivelse...6 Trusler mod områdets naturværdier...8 Igangværende pleje og genopretning...9 Tilstand og bevaringsstatus/prognose Vurdering af tilstand Vurdering af bevaringsstatus/prognose Målsætning Overordnet målsætning for Natura 2000-området Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Modstridende interesser Indsatsprogram Generelle retningslinjer Konkrete retningslinjer Forslag til virkemidler Sammenhæng og synergi med vandplan Strategisk miljøvurdering Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 3

4 Natura 2000 plan Forord Forordet indskrives i den endelige plan. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 4

5 Natura 2000-planlægning EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Gennem en målrettet indsats i de udpegede Natura 2000-områder bidrager Danmark til at sikre den europæiske natur og dens mangfoldighed. Med henblik på at prioritere den nødvendige indsats udarbejder staten en Natura 2000-plan, der dækker hvert af de udpegede beskyttelsesområder. Natura 2000-planen er en sammenfattende plan, som både indeholder Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede fredskovpligtige arealer og Natura 2000-plan for øvrige områder. Skovog Naturstyrelsen er ansvarlig for de dele af den sammenfattende Natura 2000-plan, som vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer. By- og Landskabsstyrelsen er ansvarlig for de øvrige dele af planen. Planen omfatter udpegningsgrundlaget, dvs. de naturtyper og arter, som området er udpeget for. Natura 2000-planens indhold er vist i figur 1. Natura 2000-planen består af følgende delelementer: Figur 1. Opbygning af en Natura BASISANALYSEN 2000-plan. Beskrivelse af området Vurdering af trusler Igangværende naturpleje Vurdering af tilstand/ status Målsætning Indsatsprogram Strategisk miljøvurdring Figur 1. Opbygning af en Natura 2000-plan. 5

6 Natura 2000-planen er bindende for myndighederne Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund. Planen forventes vedtaget i 2010, hvorefter kommunerne og Skov- og Naturstyrelsen udarbejder bindende handleplaner, som skal sikre gennemførelsen af Natura 2000-planen. Direkte statslig opfølgning i form af bekendtgørelser o.l. sker dog på grundlag af Natura 2000-planen. Offentlige lodsejere kan vælge at gennemføre Natura 2000-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner. Planens målsætninger er bindende og skal desuden anvendes ved konsekvensvurdering i forbindelse med myndighedsudøvelse, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Indsatsprogrammets retningslinjer er ligeledes bindende og danner grundlag for områdets handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. Natura 2000-planen koordineres med vandplanen for hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak og bliver ligesom denne revideret hvert 6. år. De dele af Natura 2000-planen, der vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer, revideres dog kun hvert 12. år. Områdebeskrivelse Natura 2000-området har et areal på 4483 hektar og afgrænses som vist på bilag 1. Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H2 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F5. På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside ( samt i figur 2 og bilag 2 er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for dette område. 6

7 Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. H2 Naturtyper: Forklit (2110) Hvid klit (2120) * Grå/grøn klit (2130) * Klithede (2140) Havtornklit (2160) Grårisklit (2170) Skovklit (2180) Klitlavning (2190) Lobeliesø (3110) Søbred med småurter (3130) Kransnålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Vandløb (3260) Stilkege-krat (9190) * Skovbevokset tørvemose (91D0) Arter: Hedepletvinge (1065) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. F5 Fugle: Rørdrum (Y) Hedehøg (Y) Trane (Y) Plettet rørvagtel (Y) Hjejle (Y) Tinksmed (Y) Natravn (Y) Hedelærke (Y) Markpiber (Y) Rødrygget Tornskade (Y) Figur 2. Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Området består mest af vidtstrakte og sammenhængende klitområder på Skagens Odde. I den sydlige del af området ses Nordeuropas største vandremile, Råbjerg Mile. Herudover må fremhæves den særprægede afblæsningsflade, hvorover Råbjerg Mile har passeret. Desuden skal fremhæves de mange fugtige klitlavninger, de næringsfattige søer og i øvrigt de mange forskellige klittyper. Området rummer også et værdifuldt fugleliv og en del sjældne planter. I området findes der flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af international betydning. De er på internationalt plan værdifulde, da der er tale om så store sammenhængende klitområder i noget nær naturlig tilstand, dvs. med fri dynamik, naturlige vandstandsforhold og et veludviklet og varieret plante- og dyreliv. Således forekommer en stor del af regionens grå klitter, klitheder, klitlavninger og aktive vandremiler i området. Af andre vigtige naturtyper i området bør især nævnes slugter med rigkærsvegetation, den stenede afblæsningsflade Råbjerg Stene med sjældne laver, grønsværsklitterne og de næringsfattige søer, hvoraf flere er lobeliesøer, opkaldt efter den sjældne plante tvepibet lobelie. Området rummer nogle af de største danske bestande af græsserne fin bunke og klit-kambunke. Desuden findes følgende rødlistede plan- 7

8 ter i området: fåtallige kamillebladet månerude, samt otteradet ulvefod, pilledrager, vendsyssel-gøgeurt, fin bunke og nordisk øjentrøst, hvoraf de 4 sidstnævnte også er ansvarsarter. Habitatområdet er betydningsfuldt for markpiber, og er en af de få tilbageværende danske lokaliteter med ynglende tinksmed. Desuden yngler her trane og rødrygget tornskade. Hedepletvinge er genfundet med en lille bestand. Bilag II-arten bred vandkalv, er tidligere kendt fra området. Bilag-IV-arterne strandtudse, løgfrø og markfirben er også vigtige. I basisanalyserne for Natura 2000-området Råbjerg Mile og Hulsig Hede findes der en mere detaljeret gennemgang af området. Se Byog Landskabsstyrelsens hjemmeside Natura 2000-området ligger i Frederikshavn Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.. Trusler mod områdets naturværdier I det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkninger af naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus. Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i det omfang, at der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommet i området, men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirkninger, der f.eks. reguleres internationalt eller i anden sammenhæng, og derfor ikke er et anliggende for Natura 2000-planen, kan også fremgå, men vil ikke være en del af denne Natura 2000-plans indsatsprogram. Næringsstofbelastning fra luften udgør især en trussel mod de kvælstoffølsomme naturtyper. Det gælder særligt for grå klitter, klitheder og klitlavninger. Særligt kvælstoffølsomme er de næringsfattige søer, hvor øvre tålegrænse er klart overskredet. Tålegrænsen vurderes ligeledes at være overskredet for mange af de grå klitter, klithederne og i nogen grad også for områdets klitlavninger. For skovnaturtyperne er laveste tålegrænse overskredet for alle skovnaturtyper i Natura 2000-området. Udover ammoniak emission fra landbrugsejendomme er der også en vis randpåvirkning fra det omgivende landbrugsland. Tilstedeværelsen af bølget bunke, og af andre græsser og høje urter, skyldes hovedsagligt luftens indhold af kvælstofforbindelser. Problemet med luftbåren kvælstof er fortsat uløst. Pesticider og gifte. Brug af disse medfører en randpåvirkning fra det omgivende landbrugsland, især på klitter i sydkanten af området og enkelte steder inde i habitatområdet. 8

9 Tilgroning med træer, mest i form af bjerg-fyr er overalt en trussel mod områdets tørre naturtyper som grå klitter og klitheder, medens løvtræer, buske og høje urter er en trussel mod områdets klitlavninger og øvrige klitnaturtyper. Det drejer sig især om bjerg-fyr og bølget bunke. En fortsat opretholdelse af disse klitnaturtyper vil være afhængig af en periodevis rydning af opvækst i form af buske og især træer, samt eventuelt afgræsning eller slåning af især klitlavningerne. Uhensigtsmæssig hydrologi som følge af grøftning er konstateret i en mindre del af klitlavningerne. Vandindvinding kan være en akut trussel mod de let fugtige klitlavninger og mod de fugtige klitheder og lobeliesøerne, samt øvrige søtyper. Vandindvinding kan således have alvorlige konsekvenser for området og for levesteder for fugle, herunder trane, tinksmed, rørdrum og plettet rørvagtel. Uhensigtsmæssig drift som intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyper forringes eller ødelægges. Der er i øvrigt en utilstrækkelig beskyttelse af skovnaturtyper. Invasive arter som fx rynket rose optræder endnu kun sparsomt, men kan på længere sigt blive en alvorlig trussel mod især områdets klitnaturtyper som hvide og grå klitter og klitheder. Glansbladet hæg ses ved Råbjerg Kirke og er ligeledes en trussel mod klitnaturtyperne. Desuden er der problemarten bjerg-rørhvene. Forstyrrelser. Markpiberens tilbagegang i området er blevet beskrevet som forårsaget af forstyrrelser fra færdsel. Tranens svingende ynglesucces skyldes formentlig også forstyrrelser i yngletiden, bl.a. ved Nordsøstien vest for Råbjerg Mile. Færdsel i ynglefuglenes etableringstid i april/maj, særligt med løse hunde kan have betydning. Ulovlig ridning i klitterne kan også forstyrre, særligt i centrale dele, hvor der ellers er uforstyrret. Færdsel på nordsøstien, der hvor den forløber lige nord for afblæsningsfladen, er formentlig årsag til manglende ynglesucces hos tranerne i området. Færdsel og slitage. De sparsomme forekomster af forklitter i området kan formentlig relateres til nedslidning på de velbesøgte strande. Færdsel i de hvide klitter medfører pletvis, at de ændres til vandremiler. Færdsel i grå klitter medfører hist og her knusning af lavvegetationen og mindre vindbrud. Igangværende pleje og genopretning Hovedparten af området er fredet og er derfor omfattet af plejeplaner på en del af arealerne. Via LIFE-projekter er der foretaget markante 9

10 rydninger af især bjerg-fyr. Der er desuden foretaget supplerende rydninger indenfor arealer ejet af Aage V. Jensen s Fonde, samt indenfor de statsskovejede arealer. Hele Sandmilen er nyligt ryddet for trævækst. Der er desuden indgået 19 MVJ-aftaler på 117 ha indenfor Natura 2000-området. Tilstand og bevaringsstatus/prognose For nogle naturtyper er der udviklet et system til vurdering af den enkelte naturtypes tilstand, som er et udtryk for typens aktuelle naturindhold og en række andre målbare faktorer. Bevaringsstatus for naturtyper og arter er derimod en vurdering af, hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke sker ændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der er således tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning. I de følgende afsnit er der nærmere beskrevet tilstand og bevaringsstatus/prognose for områdets naturtyper og arter. Vurdering af tilstand Der er foretaget en vurdering af tilstanden i 23 lysåbne naturtyper og 10 skovtyper. Naturtyperne er kortlagt i dels basisanalyserne, dels i en efterfølgende kortlægning. Desuden er tilstanden vurderet for udvalgte forekomster af 5 søtyper. Vurderingen bygger på et system, der inddeler forekomster af Habitatdirektivets naturtyper i 5 tilstandsklasser (figur 3), hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst. Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks, baseret på indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m og et strukturindeks, baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter, forekomst af drængrøfter m.m. For skovnaturtyperne baseres strukturindeks bl.a. på omfang af jordbearbejdning, afvandingsforhold, forekomst af invasive arter og trækronernes lagdeling i forskellige etager. For skovnaturtyperne i området gælder, at det kun er fredskovpligtige arealer, som på nuværende tidspunkt er kortlagt. Således er tilstanden nedenfor kun vurderet for fredskovpligtige arealer. 10

11 Vurdering af naturtypers tilstand V IV III II I Dårlig Ringe Moderat God Høj Naturtyper i tilstandsklasse I og II opfylder kravet om gunstig bevaringsstatus, forudsat at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats. Figur 3. Tilstandsklasser for naturtyper. Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for natur/skovtilstanden på arealet. Et højt strukturindeks kombineret med et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for et højt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Et højt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes som et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort behov for pleje eller anden indsats. I figur 4 er vist natur/skovtilstanden for Natura 2000-områdets naturtyper. Kun en mindre del af vandhullerne er tilstandsvurderet og er derfor ikke medtaget i figuren. 11

12 Areal (hektar) Grå/grøn klit Klithede Klitlavning Naturtilstand: Ej vurderet 1,4 1,2 1,0 Areal (hektar) 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Skovklit Stilkege-krat Skovbevokset tørvemose Skovtilstand: Ej vurderet Figur 4. Natur-/skovtilstand for de af Natura 2000-områdets naturtyper, som er tilstandsvurderet. 12

13 I det følgende omtales tilstandsvurderingerne i området (se figur 3). Det bemærkes at data for artstilstand oftest er indsamlet i de bedste dele af områderne. For de grå klitter og klithederne er hovedparten af arealerne i god-høj strukturtilstand (henholdsvis ca. 97,6 % og 99,5 %), men de karakteristiske arter er ikke så udbredte, som de kunne være, og på henholdvis ca. 21,6 % og 20,8 % af arealerne er artstilstanden moderatringe. Dette kan skyldes tilgroning med bølget bunke, som følge af næringstofbelastning, hvilket mindsker antallet af arter både i de grå klitter og i klithederne. Klitlavningerne har for ca. halvdelen af arealerne bevaret en stor pulje af karakteristiske arter (de enkelte klitlavninger har oftest forskellige artssammensætninger), og ca. 71,7 % af arealerne er i god-høj artstilstand. Strukturtilstanden ligger i et lidt lavere leje, og ca. 51,2 % af arealerne er i moderat-ringe strukturtilstand, hvilket primært skyldes tilgroning med høje urter, græsser og vedplanter. Den relativt dårlige struktur- og artstilstand afslører således et ret stort plejebehov. Der er kortlagt i alt 2,9 ha med skovnaturtyper. Arealet med skovnaturtyper er i gunstig tilstand. Der findes i alt 69 (34 ha) søer og vandhuller i området, hvoraf blot 9 søer med et samlet areal på knap 2,7 ha, er blevet tilstandsvurderet. De fordeles på følgende typer: 3140 kransnålalge- sø (0,23 ha), 3150 næringsrig sø(0,36 ha) og 3160 brunvandet sø (1,65 ha) klitlavning (0,45 ha) er ikke tilstandvurderet. Se kort med tilstandsvurdering af de enkelte forekomster i Natura 2000-området på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside under Se på kort. Der er endnu ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for en række lysåbne naturtyper, marine naturtyper, større søer, vandløb samt fugle og andre arter. Vurdering af bevaringsstatus/prognose Miljømålsloven og EU s Habitatdirektiv fastsætter som et overordnet mål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for, skal have en gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus er defineret i Habitatdirektivet (figur 5) på det biogeografiske niveau. 13

14 Gunstig bevaringsstatus En naturtype har en gunstig bevaringsstatus, når: det naturlige udbredelsesområde og samlede areal med naturtypen er stabilt eller stigende de særlige strukturer og funktioner, der er nødvendige for typens opretholdelse på langt sigt, er til stede nu og i overskuelig fremtid typens karakteristiske arter har en gunstig bevaringsstatus En art har en gunstig bevaringsstatus, når: den på langt sigt kan opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder dens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller at der er sandsynlighed herfor inden for en overskuelig fremtid der både nu og i fremtiden vil være tilstrækkeligt store levesteder til at bevare dens bestande Figur 5. Definition af gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau for naturtyper og arter. Gunstig bevaringsstatus skal dog ifølge EU s vejledning til direktivets artikel 6 også anvendes på de enkelte Natura 2000-områder, men der findes ingen retningslinjer for, hvorledes denne vurdering skal foretages. Den første Natura 2000-plan laves på grundlag af tilgængelig viden og derfor alene ud fra en prognose for de enkelte naturtypers og arters udvikling. Prognosen for de kortlagte naturtyper er bestemt ud fra deres natur/skovtilstand og de aktuelle trusler og inddeles i gunstig eller ugunstig prognose. Naturtyper i tilstandsklasse I (høj tilstand) eller II (god tilstand) har en gunstig prognose, hvis det vurderes, at tilstanden også kan opretholdes på langt sigt. I mange tilfælde forudsætter det, at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats i form af naturpleje, begrænsning af næringsstoftilførsel, forbedring af hydrologiske forhold m.m. Prognosen for de øvrige naturtyper og alle arterne er baseret på den bedste tilgængelige viden. Her benyttes begreberne vurderet gunstig, vurderet ugunstig og ukendt prognose. I Natura 2000-området er der foretaget følgende vurdering af prognosen for naturtyper og arter: Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: Ingen af naturtyperne eller arterne på udpegningsgrundlaget. 14

15 Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: Forklit, på grund af naturlig kystnedbrydning. Grå/grøn klit og klithede, på grund af tilgroning og fordi den laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet. Klitlavninger, på grund af uhensigtsmæssig hydrologi, vandindvinding, tilgroning og fordi den laveste tålegrænse for N- deposition er overskredet, samt at over 25 % af arealerne er i strukturklasse III-V. Lobeliesø, søbred med småurter, kransnålalge-sø, brunvandet sø fordi tålegrænsen for N-deposition er overskredet. Hedepletvinge, på grund af lille og usikker forekomst. Trane, på grund af lille bestand og forstyrrelser Bestandsudviklingen er stigende, men der er potentiale til yderligere ynglepar. Hjejle, på grund af tilgroning af levesteder. Markpiber, især på grund af tilgroning, forstyrrelse og at den laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet på levestedet. Hvid klit, havtornklit, grårisklit, skovklit, stilkege-krat og skovbevokset tørvemose, da N-depositionen overskrider laveste tålegrænse på hele arealet og tilgroning med naturtypefremmede arter. Prognosen er ukendt for: Næringsrige søer og vandløb. Naturtyperne er ikke kortlagte med hensyn til naturindhold. Rørdrum, hedehøg, plettet rørvagtel, tinksmed, natravn, hedelærke og rødrygget tornskade. Der er mangelfulde data for bestande og bestandsudviklinger. Målsætning Det overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder (jf. dog nedenfor om eventuelle modstridende interesser). Der opstilles en overordnet målsætning for området. Den overordnede målsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes området skal udvikle sig både for at sikre områdets integritet og en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Målsætningen skal endvidere fremhæve de naturtyper og arter, der udgør den største arealandel af området, og endelig fremhæves forekomster af naturtyper og arter, der har stor vigtighed på nationalt og/eller biogeografisk niveau. En vurdering af denne betydning foretages efter følgende kriterier: - Stort areal, levested eller bestand - Få forekomster - Truede naturtyper og arter - Særlige danske ansvarsområder 15

16 Der opstilles desuden mere konkrete målsætninger, der fastlægger de langsigtede mål for udviklingen i areal og tilstand for de enkelte naturtyper og arters levesteder. Målfastsættelsen tager udgangspunkt i den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levested efter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet et sådant system, skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettes på baggrund af bedste faglige viden. Målsætningerne rækker ud over 1. planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold. Målsætningerne afspejler desuden en afvejning af eventuelle modstridende interesser efter retningslinjer angivet i By- og Landskabsstyrelsen 2007: Natura 2000-retningslinjer for målfastsættelse og indsatsprogram. Overordnet målsætning for Natura 2000-området I habitatområde 2 er der specielt fokus på klitnaturtyperne, både de prioriterede (særligt truet på EU-niveau) naturtyper grå klitter og klitheder, men også de forskelligartede klitlavninger, herunder afblæsningsfladerne og klitlavninger, der stedvist er med rigkærsvegetation, samt de hvide klitter og milerne. De klitnaturtyper hvis areal udgør mere end 5 % af det samlede areal i Danmark, er der et særligt ansvar for at sikre gunstig bevaringsstatus. Dette gælder grå klitter, klitheder og klitlavninger, med henholdsvis 26,1 %, 20,6 % og 32,7 % af det samlede areal af naturtyperne i Danmark. Desuden må nævnes de sårbare næringsfattige søer, hedepletvinge, der er genfundet, samt bilag I-fuglene, hvoraf især må fremhæves markpiber, trane, tinksmed og rødrygget tornskade. Området rummer store udfordringer i at genskabe en lysåben, lavtvoksende vegetation. Potentialet for at udvide arealet med lysåbne klitnaturtyper er arealmæssigt ikke så stort, idet der i området kun findes relativt få arealer med bevoksninger med bjerg-fyr og marker i omdrift. En sammenkædning af arealerne, samt rydning og genskabelse af lavtvoksende vegetation og naturlig hydrologi vil forbedre muligheden for at bevare naturtyperne i gunstig bevaringsprognose og sikre de mest sårbare dyrs og planters overlevelsesmuligheder. Det overordnede mål for området er: Det overordnede mål for Natura 2000-området er at naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget opnår gunstig bevaringsstatus. Dette indebærer en genskabelse af et lysåbent, lavtvoksende og sammenhængende klitlandskab. Områdets truede naturtyper og arter prioriteres højt. Det gælder hvide klitter og miler, grå klitter, klitheder, klitlavninger, klitlavninger delvis med rigkærsvegetation og næringsfattige søer, samt levesteder for hedepletvinge, trane, plettet rørvagtel, hjejle, markpiber og rødrygget tornskade. 16

17 Der sikres en lavtvoksende og karakteristisk vegetation uden træer for klitnaturtyperne, en artsrig vegetation for klitlavningerne og en god vandkvalitet for de næringsfattige søer med en artsrig undervandsvegetation, dvs. en genskabelse af lobeliesøerne. Fuglenes levesteder sikres og areal af velegnede levesteder øges. Områdets naturlige sammenhæng sikres i form af en hensigtsmæssig drift og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Forstyrrelser af arterne bør desuden begrænses. Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Der opstilles følgende konkrete målsætninger for naturtyper og arter i området: Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse I eller II og gunstig prognose skal udviklingen i deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang. For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse III-V og/eller ugunstig prognose skal udviklingen i deres natur/skovtilstand være i fremgang, således at der opnås natur/skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed dertil. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. Navnlig for skovnaturtyperne kan der være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til arealmålet. For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus. For arterne betyder det, at deres levesteder skal kunne danne grundlag for en ynglebestand/antal rastende fugle som minimum svarende til tilstanden ved direktivernes ikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejlet levestedernes bæreevne. Arternes levesteder bør kunne danne grundlag for opretholdelse af levedygtige bestande med mulighed for genudveksling mellem delpopulationer, samt nyetablering af delpopulationer. Tilstanden og det samlede areal af levesteder for følgende ynglefugle sikres stabilitet eller fremgang. Der skabes tilstrækkeligt med egnede yngle- og fourageringssteder, så der er grundlag for følgende gunstige bestande af: Art Min. antal ynglepar Rørdrum 1 Hedehøg 2 Trane 3 Hjejle 2 17

18 Tinksmed 2 Natravn 10 Hedelærke 5 Markpiber 7 Rødrygget tornskade 50 Tilstanden og det samlede areal af levesteder for Plettet Rørvagtel som ynglefugl stabiliseres eller øges, således at der er tilstrækkeligt med egnede yngle- og fourageringssteder for arten i området. Modstridende interesser En målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, og det er nødvendigt at foretage et valg. Lysåbne klitnaturtyper prioriteres generelt over yngre skovklitter, dog søges ældre veludviklede skovklitter bevaret. I området prioriteres lysåbne klitlavninger, med lavtvoksende vegetation generelt over klitlavninger tilgroet med højtvoksende vegetation. Dette medfører samtidig, at tinksmed og trane generelt prioriteres over rørskovens fugle, herunder rørdrum og plettet rørvagtel. Enkelte mindre områder med rørskov søges bevaret for at sikre nogle få par af ovennævnte fuglearter. Pleje der sigter på at holde klitheden helt fri for trævækst, især bjergfyr, prioriteres højt, men er i modstrid med at opretholde bestande af hedelærke og natravn indenfor området. Mindre bestande af nævnte fuglearter vil fortsat kunne opretholdes i randen af området op til plantagerne og i de spredte smålunde inde i området. Ved naturgenopretning prioriteres lobeliesøer over søbred med småurter, idet sidstnævnte søtype betragtes som en miljømæssigt forringet udgave af lobeliesøer. Indsatsprogram Indsatsprogrammet beskriver indsatsen i den første planperiode (for skovbevoksede fredskovspligtige arealer dog frem til 2021). Indsatsprogrammet er baseret på sigtelinjerne for indsatsen i 1. planperiode, som er beskrevet i bilag 3 og i nedenstående retningslinjer. Indsatsprogrammet består af en række generelle retningslinjer, som skal sikre den eksisterende naturtilstand. De generelle retningslinjer gælder for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, og den nødvendige indsats vil efterfølgende blive konkretiseret i de 18

19 kommunale/statslige handleplaner. Indsatsprogrammet består desuden af en række konkrete retningslinjer, som skal sikre små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper. De konkrete retningslinjer giver en nærmere beskrivelse af den indsats, som i disse særlige tilfælde skal indarbejdes i de kommende handleplaner. Indsatsprogrammet indeholder ikke bindende krav til kommunernes, Skov- og Naturstyrelsens eller statslige lodsejeres brug af de virkemidler og tiltag, som skal sikre den nødvendige indsats. Virkemidler og tiltag prioriteres og konkretiseres i handleplanerne eller i andre opfølgende tiltag. Indsatsprogrammet for Natura 2000-området omfatter nedenstående generelle og konkrete retningslinjer, som tillige er vist oversigtligt i bilag 2. Generelle retningslinjer 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. 1.1 Reduktion af kvælstof-deposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. For marine naturtyper, større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen. Der bør anvendes ikke gødnings- og sprøjtemidler på arealerne. 1.2 Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i arealer med våd klithede, klitlavninger, søtyperne og skovbevokset tørvemose, samt på levesteder for rørdrum, trane, plettet rørvagtel og tinksmed. Det undersøges nærmere, hvor der er behov for at skabe mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyperne. 1.3 De terrestriske naturtyper skal sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje. Klitnaturtyperne findes overvejende i sammenhængende områder med naturtyperne i småeller stormosaik, hvorfor områderne oftest bør plejes i sammenhæng. Vandløb med vandplanter sikres gode fysiske og kemiske forhold samt kontinuitet og miljøvenlig vandløbspleje. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift i skovnaturtyper (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtigelsen primært på arealer, som i forvejen i en længere periode har haft minimal eller ingen hugst. 1.4 Der sikres velegnede levesteder for samt tilfredsstillende fourageringsmuligheder for: 19

20 Hedepletvinge - sikre eller genskabe lysåbne arealer med djævelsbid og lav vegetation. Rørdrum - sikre nuværende forekomst af vanddækket rørsump med egnede redemuligheder og undlade rørhøst på disse arealer. Hedehøg sikre uforstyrrede mulige yngle- og fourageringsområder. Trane sikre nuværende forekomster af fugtige klitlavninger. Plettet rørvagtel - sikre nuværende forekomster af vanddækket rørsump og fugtige klitlavninger med egnede redemuligheder og undlade rørhøst her. Hjejle - sikre nuværende forekomst og udvide arealet af lysåbne, lavtvoksende klitnaturtyper, især klitheder, med egnede rede- og fourageringsmuligheder, samt sikre passende drift af vedvarende græsarealer. Tinksmed sikre nuværende forekomster af fugtige klitlavninger, herunder lavtvandede søer, med lysåben, lavtvoksende vegetation. Natravn sikre nuværende forekomster af arealer med tør, lysåben fyrreskov. Hedelærke sikre nuværende forekomster af arealer med klithede og områder med tør, lysåben fyrreskov. Markpiber sikre og genskabe lysåbne grå klitter med lav vegetation og pletter med blottet sand. Rødrygget tornskade sikre egnede levesteder med lysåbne klitnaturtyper med lav vegetation og små pletter med blottet sand. 1.5 Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for rørdrum, hedehøg, trane, plettet rørvagtel, hjejle, tinksmed og markpiber. 1.6 Invasive arter som rynket rose og glansbladet hæg skal bekæmpes og deres spredning skal forebygges. 1.7 Der bør sikres mod, at der sker utilsigtet slitage forårsaget af færdsel i de mest sårbare klitnaturtyper. Konkrete retningslinjer 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende areal alene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer. 2.1 Ingen konkrete retningslinier. 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af naturog miljølovgivningen skal sikres. 3.1 Skovnaturtyper sikres. Der kan dog være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme 20

21 forekomster, der over tid bidrager til sikring af en skovnaturtype. 3.2 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, skal sikres mod ødelæggelse. 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. 4.1 Levestederne for de truede arter hedepletvinge (bilag II), plettet rørvagtel, hjejle og markpiber sikres og om muligt udvides. Natura 2000-området har en særlig betydning for markpiber, idet mere end 5 % af den samlede nationale bestand findes her. 4.2 Der bør sikres velegnede levesteder, der kan indeholde 7 ynglende par af Markpiber, samt velegnede levesteder, der kan indeholde 2 ynglende par af hjejle. Forslag til mulige virkemidler Kommunerne, Skov- og Naturstyrelsen og statslige lodsejere/myndigheder udarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretager den konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet. Mulige virkemidler nævnt i bilag 2 skal derfor betragtes som eksempler på, hvorledes indsatsprogrammet kan gennemføres. Sammenhæng og synergi med vandplan De kommende vandplaner bidrager til at løfte indsatsen med hensyn til forbedret vandkvalitet, herunder reduktioner i tilførslen af næringsstoffer og håndteringen af miljøfremmede stoffer i større søer, vandløb, fjorde og kystvande. Vandplanerne vil derudover bidrage til at sikre kontinuitet i vandløb. En nærmere beskrivelse af konkrete sammenhænge og synergier med den vandplan, der omfatter dette Natura 2000-område, afventer færdiggørelsen af vandplanforslaget. Strategisk miljøvurdering I medfør af lov nr. 316 af 5. maj 2004 skal der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, der omhandler fysisk planlægning og arealanvendelse, eller som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt. I bilag 4 er der udarbejdet en miljørapport, der belyser konsekvenserne ved at gennemføre Natura 2000-planen for område nr. 2 21

22 Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Natura 2000-område, N2 22

23 Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler 23

24 Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 2 Habitatområde: 2 Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1065 Hedepletvinge Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Tilgroning med vedplanter Naturpleje Bemærkning: Rydning af vedplanter Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Bemærkning: Høslet Høslæt er oftest at foretrække, fremfor græsning Afgræsning Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Bemærkning: Administrative retningslinjer 24. september 2009 Side 1 af 28

25 Natura 2000-område: Habitatområde: 2 2 Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser Ha Vurderet Ugunstig Trussel: Indsats: Genopretning af gunstig status Hindring af landskabsdynamik Færdsel og slitage Genskabelse af naturlig dynamik Beskyttelse mod forstyrrelser Fri dynamik Begrænsning af adgang 24. september 2009 Side 2 af 28

26 Natura 2000-område: Habitatområde: 2 2 Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 2120 Hvide klitter og vandremiler Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Hindring af landskabsdynamik Genskabelse af naturlig dynamik Fri dynamik Invasive arter Naturpleje Bekæmpelse af invasive arter Færdsel og slitage Atmosfærisk N-deposition Beskyttelse mod forstyrrelser Reduktion af næringstilførsel Begrænsning af adgang Administrative retningslinjer 24. september 2009 Side 3 af 28

27 Natura 2000-område: Habitatområde: 2 2 Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig 1593 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status vegetation (grå klit og grønsværklit) Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Administrative retningslinjer Tilgroning med vedplanter Naturpleje Rydning af vedplanter Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Afgræsning Færdsel og slitage Beskyttelse mod forstyrrelser Begrænsning af adgang Invasive arter Naturpleje Bekæmpelse af invasive arter Næringsbelastning fra dyrkede arealer Reduktion af næringstilførsel Administrative retningslinjer 24. september 2009 Side 4 af 28

28 Natura 2000-område: Habitatområde: 2 2 Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig 1593 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status vegetation (grå klit og grønsværklit) Trussel: Indsats: Pesticidpåvirkning Reduktion af miljøfarlige stoffer Administrative retningslinjer 24. september 2009 Side 5 af 28

29 Natura 2000-område: Habitatområde: 2 2 Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation 1029 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status (klithede) Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Administrative retningslinjer Tilgroning med vedplanter Naturpleje Rydning af vedplanter Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Afgræsning Høslet Hedepleje Grundvandsindvinding Forbedring af hydrologi Ophør af grundvandsindvinding Invasive arter Naturpleje Bekæmpelse af invasive arter 24. september 2009 Side 6 af 28

30 Natura 2000-område: Habitatområde: 2 2 Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 2160 Kystklitter med havtorn Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Tilgroning med vedplanter Naturpleje Rydning af vedplanter Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Administrative retningslinjer 24. september 2009 Side 7 af 28

31 Natura 2000-område: Habitatområde: 2 2 Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 2170 Kystklitter med gråris Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Tilgroning med vedplanter Naturpleje Rydning af vedplanter Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Afgræsning Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Administrative retningslinjer 24. september 2009 Side 8 af 28

32 Natura 2000-område: Habitatområde: 2 2 Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af 0,5 Ha Ugunstig Bevaring eller genopretning af hjemmehørende træarter gunstig status Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Administrative retningslinjer Utilstrækkelig beskyttelse Beskyttelse af utilstrækkeligt beskyttede arealer Bemærkning: Ekstensiv skovdrift 24. september 2009 Side 9 af 28

33 Natura 2000-område: Habitatområde: 2 2 Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 2190 Fugtige klitlavninger 720 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Grøftning og dræning Grundvandsindvinding Forbedring af hydrologi Forbedring af hydrologi Afskæring af dræn og grøfter Ophør af grundvandsindvinding Tilgroning med vedplanter Naturpleje Rydning af vedplanter Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Afgræsning Høslet Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Administrative retningslinjer 24. september 2009 Side 10 af 28

34 Natura 2000-område: Habitatområde: 2 2 Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 2190 Fugtige klitlavninger 720 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Grundvandsindvinding Forbedring af hydrologi Administrative retningslinjer 24. september 2009 Side 11 af 28

35 Natura 2000-område: Habitatområde: 2 2 Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 3110 Kalk- og næringsfattige søer og Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status vandhuller (lobeliesøer) Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Grundvandsindvinding Forsuring Næringsstofbelastning Reduktion af næringstilførsel Forbedring af hydrologi Reduktion af næringstilførsel Reduktion af næringstilførsel Administrative retningslinjer Administrative retningslinjer Tiltag via vandplanen Tiltag via vandplanen 24. september 2009 Side 12 af 28

36 Natura 2000-område: Habitatområde: 2 2 Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af med små amfibiske planter ved bredden gunstig status Trussel: Indsats: Næringsstofbelastning Atmosfærisk N-deposition Grundvandsindvinding Reduktion af næringstilførsel Reduktion af næringstilførsel Forbedring af hydrologi Tiltag via vandplanen Administrative retningslinjer Ophør af grundvandsindvinding 24. september 2009 Side 13 af 28

37 Natura 2000-område: Habitatområde: 2 2 Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 3140 Kalkrige søer og vandhuller med Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af kransnålalger gunstig status Trussel: Indsats: Næringsstofbelastning Atmosfærisk N-deposition Grundvandsindvinding Reduktion af næringstilførsel Reduktion af næringstilførsel Forbedring af hydrologi Tiltag via vandplanen Administrative retningslinjer Ophør af grundvandsindvinding 24. september 2009 Side 14 af 28

38 Natura 2000-område: Habitatområde: 2 2 Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 3150 Næringsrige søer og vandhuller med Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af flydeplanter eller store vandaks gunstig status Trussel: Indsats: Næringsstofbelastning Grundvandsindvinding Reduktion af næringstilførsel Forbedring af hydrologi Tiltag via vandplanen Ophør af grundvandsindvinding 24. september 2009 Side 15 af 28

39 Natura 2000-område: Habitatområde: 2 2 Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 3160 Brunvandede søer og vandhuller Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Næringsstofbelastning Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Reduktion af næringstilførsel Tiltag via vandplanen Administrative retningslinjer 24. september 2009 Side 16 af 28

40 Natura 2000-område: Habitatområde: 2 2 Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 3260 Vandløb med vandplanter Ha Vurderet Ugunstig Trussel: Indsats: Genopretning af gunstig status Grødeskæring i vandløb Vandløbsoprensning Miljøvenlig vandløbspleje Miljøvenlig vandløbspleje Ophør med grødeskæring Reduceret grødeskæring Selektiv grødeskæring Ændret vedligeholdelse af vandløb 24. september 2009 Side 17 af 28

41 Natura 2000-område: Habitatområde: 2 2 Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur 1,3 Ha Ugunstig Bevaring eller genopretning af bund gunstig status Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Administrative retningslinjer 24. september 2009 Side 18 af 28

42 Natura 2000-område: Habitatområde: 2 2 Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 1,1 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Administrative retningslinjer Utilstrækkelig beskyttelse Beskyttelse af utilstrækkeligt beskyttede arealer Bemærkning: Ekstensiv skovdrift Grundvandsindvinding Forbedring af hydrologi Administrative retningslinjer 24. september 2009 Side 19 af 28

43 Natura 2000-område: Fugleområde: 5 2 Udpegningsgrundlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Rørdrum Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Grøftning og dræning Grundvandsindvinding Forstyrrelser Forbedring af hydrologi Forbedring af hydrologi Beskyttelse mod forstyrrelser Afskæring af dræn og grøfter Administrative retningslinjer Begrænsning af adgang 24. september 2009 Side 20 af 28

44 Natura 2000-område: Fugleområde: 5 2 Udpegningsgrundlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Hedehøg Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Forstyrrelser Beskyttelse mod forstyrrelser Begrænsning af adgang 24. september 2009 Side 21 af 28

45 Natura 2000-område: Fugleområde: 5 2 Udpegningsgrundlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Trane Ha Vurderet Gunstig Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Bevaring af gunstig status Grøftning og dræning Grundvandsindvinding Forstyrrelser Forbedring af hydrologi Forbedring af hydrologi Beskyttelse mod forstyrrelser Afskæring af dræn og grøfter Administrative retningslinjer Begrænsning af adgang 24. september 2009 Side 22 af 28

46 Natura 2000-område: Fugleområde: 5 2 Udpegningsgrundlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Plettet rørvagtel Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Grøftning og dræning Forbedring af hydrologi Bemærkning: Afskæring af dræn og grøfter Grundvandsindvinding Forbedring af hydrologi Bemærkning: Administrative retningslinjer Forstyrrelser Beskyttelse mod forstyrrelser Bemærkning: Begrænsning af adgang 24. september 2009 Side 23 af 28

47 Natura 2000-område: Fugleområde: 5 2 Udpegningsgrundlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Hjejle Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Bemærkning: Hedepleje Afgræsning Tilgroning med vedplanter Naturpleje Bemærkning: Rydning af vedplanter Forstyrrelser Beskyttelse mod forstyrrelser Bemærkning: Begrænsning af adgang 24. september 2009 Side 24 af 28

48 Natura 2000-område: Fugleområde: 5 2 Udpegningsgrundlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Tinksmed Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Tilgroning med vedplanter Naturpleje Rydning af vedplanter Tilgroning med græs og høje urter Forstyrrelser Grøftning og dræning Grundvandsindvinding Naturpleje Beskyttelse mod forstyrrelser Forbedring af hydrologi Forbedring af hydrologi Afgræsning Høslet Begrænsning af adgang Afskæring af dræn og grøfter Administrative retningslinjer 24. september 2009 Side 25 af 28

49 Natura 2000-område: Fugleområde: 5 2 Udpegningsgrundlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Natravn Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Ikke afpasset naturpleje Naturpleje Rydning af vedplanter Fugleområde: 5 Udpegningsgrundlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Hedelærke Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Tilgroning med vedplanter Naturpleje Rydning af vedplanter Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Afgræsning Hedepleje 24. september 2009 Side 26 af 28

50 Natura 2000-område: Fugleområde: 5 2 Udpegningsgrundlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Markpiber Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Tilgroning med vedplanter Naturpleje Bemærkning: Rydning af vedplanter Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Bemærkning: Afgræsning Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Bemærkning: Administrative retningslinjer Forstyrrelser Beskyttelse mod forstyrrelser Bemærkning: Begrænsning af adgang 24. september 2009 Side 27 af 28

51 Natura 2000-område: Fugleområde: 5 2 Udpegningsgrundlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Rødrygget Tornskade Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Tilgroning med vedplanter Naturpleje Rydning af vedplanter Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Afgræsning 24. september 2009 Side 28 af 28

52 Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver Væsentlige naturopgaver Miljøministeriet har udarbejdet en oversigt over væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver i Natura 2000-planlægningen. Det er de opgaver, som tillægges den højeste prioritet i 1. planperiode fra 2010 til 2015: Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver i Natura planlægningen: Danmark er ifølge Habitatdirektivet forpligtiget til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, der sikrer eller genopretter en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør habitatområdernes udpegningsgrundlag. Samtidig er Danmark forpligtet til, via gennemførelsen af Fuglebeskyttelsesdirektivet, at træffe egnede foranstaltninger med henblik på at beskytte yngle- og rasteområder for en række fuglearter. Væsentlige trusler mod naturen En række faktorer udgør de væsentligste trusler mod de direktivudpegede naturtyper og arter: Næringsstofbelastning medfører markante forringelser af terrestriske naturtyper, søer, vandløb og kystnære farvande først og fremmest som følge af gødskning, afstrømning fra markarealer og kvælstofnedfald. Store mængder næringsstoffer i naturen fremmer ensartede næringskrævende artssamfund på bekostning af et alsidigt plante- og dyreliv og medfører forringede forhold for den biologiske mangfoldighed og naturtyper og arter; Tilgroning ændrer på afgørende vis levevilkårene for en række plante- og dyrearter, herunder fuglene. Det truer også især lysåbne naturtyper som moser, enge, klitter, heder, overdrev men også egeskove ofte som følge af manglende eller utilstrækkelig drift; Fragmentering skaber isolation af arternes bestande, hvorved de risikerer at uddø. Foruden et direkte tab af naturareal, forringes de eksisterende naturtypers tilstand og deres økologiske funktioner; Udtørring er en vedvarende trussel mod mange våde naturtyper og de tilhørende arter som følge af en ændring i de naturlige vandforhold; Invasive arter er ikke hjemmehørende arter, der spreder sig. De optager plads og fortrænger det oprindelige plante- og dyreliv og findes i dag på mange naturarealer; 24