Forslag til Natura 2000-plan

Transkript

1 Forslag til Natura 2000-plan Hanstholm Reservatet, Hanstholmknuden, Nors Sø og Vandet Sø Natura 2000-område nr. 24 Habitatområde H 24 og H 220 Fuglebeskyttelsesområde F 22

2 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan Hanstholm Reservatet, Hanstholm Knuden, Nors Sø og Vandet Sø Natura 2000-område nr. 24 Habitatområde H24 og H220 Fuglebeskyttelsesområde F22 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, målsætninger, indsatsprogram, Natura 2000-planer, Hanstholm Reservatet, Hanstholm Knuden, Nors Sø, Vandet Sø Udgiver: Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Ansvarlig institution: Miljøcenter Aalborg Niels Bohrs Vej Aalborg Ø Copyright: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Sprog: Dansk År: 2009 ISBE nr ISBN nr Dato: Forsidefoto: Udsigt over Hanstholmreservatet Fotograf: Bjarke Huus Jensen Resume: Forslag til Natura 2000-plan for Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø (nr. 24). Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Må citeres med kildeangivelse

3 Natura 2000 plan Indhold Forord...4 Natura 2000-planlægning...5 Natura 2000-planen er bindende for myndighederne...6 Områdebeskrivelse...6 Trusler mod områdets naturværdier...8 Igangværende pleje og genopretning Tilstand og bevaringsstatus/prognose Vurdering af tilstand Vurdering af bevaringsstatus/prognose Målsætning Overordnet målsætning for Natura 2000-området Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Modstridende interesser Indsatsprogram Generelle retningslinjer Konkrete retningslinjer Forslag til mulige virkemidler Sammenhæng og synergi med vandplan Strategisk miljøvurdering Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 3

4 Natura 2000 plan Forord Forordet indskrives i den endelige plan. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 4

5 Natura 2000 plan Natura 2000-planlægning EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Gennem en målrettet indsats i de udpegede Natura 2000-områder bidrager Danmark til at sikre den europæiske natur og dens mangfoldighed. Med henblik på at prioritere den nødvendige indsats udarbejder staten en Natura 2000-plan, der dækker hvert af de udpegede beskyttelsesområder. Natura 2000-planen er en sammenfattende plan, som både indeholder Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede fredskovpligtige arealer og Natura 2000-plan for øvrige områder. Skovog Naturstyrelsen er ansvarlig for de dele af den sammenfattende Natura 2000-plan, som vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer. By- og Landskabsstyrelsen er ansvarlig for de øvrige dele af planen. Planen omfatter udpegningsgrundlaget, dvs. de naturtyper og arter, som området er udpeget for. Natura 2000-planens indhold er vist i figur 1. Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området Vurdering af trusler Igangværende naturpleje Vurdering af tilstand/ status Målsætning Indsatsprogram Strategisk miljøvurdring Figur 1. Opbygning af en Natura 2000-plan. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 5

6 Natura 2000 plan Natura 2000-planen er bindende for myndighederne Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund. Planen forventes vedtaget i 2010, hvorefter kommunerne og Skov- og Naturstyrelsen udarbejder bindende handleplaner, som skal sikre gennemførelsen af Natura 2000-planen. Direkte statslig opfølgning i form af bekendtgørelser o.l. sker dog på grundlag af Natura 2000-planen. Offentlige lodsejere kan vælge at gennemføre Natura 2000-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner. Planens målsætninger er bindende og skal desuden anvendes ved konsekvensvurdering i forbindelse med myndighedsudøvelse, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Indsatsprogrammets retningslinjer er ligeledes bindende og danner grundlag for områdets handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. Natura 2000-planen koordineres med vandplanen for hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak og bliver ligesom denne revideret hvert 6. år. De dele af Natura 2000-planen, der vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer, revideres dog kun hvert 12. år. Områdebeskrivelse Natura 2000-området har et areal på 6126 hektar og afgrænses som vist på bilag 1. Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H24 og H220 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F22. På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside ( samt i figur 2 og bilag 2 er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for dette område. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 6

7 Natura 2000 plan Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. H24 Naturtyper: Forklit (2110) Hvid klit (2120) * Grå/grøn klit (2130) * Klithede (2140) Havtornklit (2160) Grårisklit (2170) Klitlavning (2190) Lobeliesø (3110) Kransnålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Arter: Stor vandsalamander (1166) Damflagermus (1318) Vandløb (3260) Tør hede (4030) Kalkoverdrev (6210) * Surt overdrev (6230) Urtebræmme (6430) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Ege-blandskov (9160) * Skovbevokset tørvemose (91D0) * Elle- og askeskov (91E0) Odder (1355) Liden najade (1833) Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. H220 Naturtyper: Forklit (2110) Hvid klit (2120) * Grå/grøn klit (2130) * Klithede (2140) Klitlavning (2190) Kalkoverdrev (6210) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. F22 Fugle: Nordisk lappedykker (T) Rørdrum (Y) Sangsvane (T) Sædgås (T) Kortnæbbet gås (T) Trane (Y) Hjejle (Y) Tinksmed (Y) Mosehornugle (Y) Figur 2. Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Området består af et Europas største og fineste klitområder beliggende syd for Hanstholm, samt to større, kalkrige søer nemlig Nors Sø og Vandet Sø. Klitområdet består især af store arealer med klithede og fugtige klitlavninger, samt mange næringsfattige søer. Desuden findes mange andre klittyper, samt kalkrige overdrev, sure overdrev og rigkær i området. En del af to klitplantager indgår også i området. I området indgår også Hanstholm Knuden med sin karakteristiske langstrakte kystskrænt med blottet kalkbund og artsrig overdrevsvegetation, samt forskellige klittyper på den gamle havbund nedenfor skrænten. Områdets store sammenhængende klitområder er betydningsfulde på grund af deres betydelige udstrækning og forholdsvise uberørte karakter. Området rummer et særdeles værdifuldt fugleliv og en række Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 7

8 Natura 2000 plan meget sjældne planter. Den sjældne plante liden najade forekommer som det eneste sted i landet i Nors Sø. Området rummer desuden en lang række ansvarsarter og rødlistede arter som grenet star, hvidgrå draba, sort skæne, sortgrøn og gulgrøn brasenføde og kortskaftet skeblad. I området findes sjældne arter som skotsk lostilk, strandsnerle, svømmende sumpskærm og pilledrager. Som fuglelokalitet er området værdifuldt for bl.a. tinksmed, hjejle, trane, mosehornugle, den truede skovsædgås og nordisk lappedykker. Af andre dyr findes stor vandsalamander, damflagermus og odder. I basisanalyserne for Natura 2000-området Hanstholm Reservatet, Hanstholm Knuden, Nors Sø og Vandet Sø findes der en mere detaljeret gennemgang af området. Se By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside Natura 2000-området ligger i Thisted Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak. Trusler mod områdets naturværdier I det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkninger af naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus. Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i det omfang, at der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommet i området, men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirkninger, der f.eks. reguleres internationalt eller i anden sammenhæng, og derfor ikke er et anliggende for Natura 2000-planen, kan også fremgå, men vil ikke være en del af denne Natura 2000-plans indsatsprogram. Arealreduktion/fragmentering øger risikoen for uddøen, da mindre arealer ikke kan opretholde så mange og så store bestande. Arealreduktion/fragmentering er bl.a. en trussel for naturtyperne surt overdrev, rigkær, tør hede og for rørdrum. Næringsstofbelastning fra luften udgør især en trussel mod stor vandsalamander, liden najade og de kvælstoffølsomme naturtyper grå/grøn klit, klithede, klitlavning, sure overdrev. På baggrund af den kommunale baggrundsdeposition vurderes den laveste tålegrænse også at være overskredet på arealer med hvid klit, havtornklit og grårisklit. Ligeledes ud fra baggrundsbelastningen vurderes højeste tålegrænse at være overskredet i sø-naturtyperne lobeliesø, kransnålalgesø og brunvandet sø. Kvælstof fra luften overskrider laveste tålegrænse for alle skovnaturtyper i Natura 2000-området. Ydermere udgør næringsstofbelastning fra gæs en trussel mod alle søtyper i området. Søerne og klitlavningerne tjener i perioder som et Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 8

9 Natura 2000 plan opholdssted for flere tusinde gæs. Ekskrementer fra det nuværende store antal gæs medfører en betydelig næringsberigelse af naturtyperne, hvilket medfører eutrofiering, tilgroning og mudderaflejring. Næringsstofbelastning af levesteder udgør en trussel for flere fugle på udpegningsgrundlaget, bl.a. hjejle, tinksmed og mosehornugle. Næringstilførsel fra dyrkede arealer er ligeledes en trussel mod lobeliesø, kransnålalgesø, næringsrig sø, herunder Nors Sø og Vandet Sø (lobelie x kransnålalge-sø x næringsrig sø) og derved også liden najade, samt arealer med grå/grøn klit, surt overdrev og kalkoverdrev, som ligger opgrænsende til områder med intensiv drift. Pesticider og gifte fra dyrkede arealer vil på grund af randpåvirkning udgøre en trussel mod tilstødende habitatnatur. Tilgroning med træer er overalt en trussel mod områdets tørre naturtyper som grå/grønne klitter og klitheder, medens buske og høje urter er en trussel mod områdets klitlavninger. Tilgroning af levesteder udgør en trussel for bl.a. tinksmed, mosehornugle og hjejle. Ydermere er søerne inklusive ynglevandhuller for stor vandsalamander truet af tilgroning med arter, der er fremmede for naturtypen. Uhensigtsmæssig hydrologi som følge af grøftning er konstateret i en mindre del af klitlavningerne. Desuden er der gravet en grøft fra Nors Sø med det formål at kunne regulere vandstanden i søen. Afvanding er konstateret i et rigkær, med sommerudtørring og begyndende tilgroning. Uhensigtsmæssig hydrologi udgør en trussel mod søer og andre våde naturtyper samt visse fuglearter som rørdrum, trane og tinksmed. Uhensigtsmæssig drift. Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyper forringes eller ødelægges. Der er i øvrigt en utilstrækkelig beskyttelse af skovnaturtyper. Fældning af gamle hule træer er en trussel mod damflagermus, der bruger disse træer som dagkvarterer og ynglepladser. Grødeskæring og vandløbsoprensning udgør en trussel mod vandløb med vandplanter. Invasive arter i form af rynket rose og bjerg-fyr optræder talrigt bl.a. i den vestlige del af området, samt i klithederne nedenfor skrænterne på Hanstholm Knuden. Her kan de blive en alvorlig trussel mod især områdets grå klitter og klitheder. Rynket rose breder sig hovedsagelig i de ydre klitpartier i Natura 2000-området, hvor den ødelægger den naturlige tilstand i naturtyperne hvid klit, grå/grøn klit og grårisklit samt fortrænger forekomster af sjældne arter som strand-snerle, der er en rødlistet kategori II art. Bjergfyr bliver ryddet med jævne mellemrum, men plantager og spredte bjergfyrholme i området udgør en evig trussel i form af frøkilde til nye nåletræer. De ældste bjergfyrholme rummer dog en værdi som skjul for kronvildt, der græsser i klitterne og således holder opvæksten af bl.a. bjergfyr nede. Mosset stjernebredribbe og pro- Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 9

10 Natura 2000 plan blemarten gyvel er en ligeledes en trussel i området. Forstyrrelser. Færdsel i området er en trussel mod damflagermus, en række følsomme fuglearter (hjejle, trane, tinksmed, rørdrum, sangsvane, kortnæbbet gås, sædgås, mosehornugle), grå/grøn klit samt det skrøbelige plantedække på kalkskrænterne. Trafikdrab er en trussel mod odder i området. Igangværende pleje og genopretning Thy Statsskovdistrikt har udført en vedvarende pleje på statens egne arealer med bl.a. fjernelse af bjerg-fyr. Skovdistriktet har desuden udformet en langsigtet plejeplan for Hanstholm Vildreservat i Der er desuden indgået 27 MVJ-aftaler på i alt 300 ha indenfor Natura 2000-området. Et areal med bøg på mor syd for Nors Sø indgår i et træartsforsøg nr. 548 under Forskningscenteret for Skov og Landskab. Tilstand og bevaringsstatus/prognose For nogle naturtyper er der udviklet et system til vurdering af den enkelte naturtypes tilstand, som er et udtryk for typens aktuelle naturindhold og en række andre målbare faktorer. Bevaringsstatus for naturtyper og arter er derimod en vurdering af, hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke sker ændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der er således tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning. I de følgende afsnit er der nærmere beskrevet tilstand og bevaringsstatus/prognose for områdets naturtyper og arter. Vurdering af tilstand Der er foretaget en vurdering af tilstanden i 23 lysåbne naturtyper og 10 skovtyper. Naturtyperne er kortlagt i dels basisanalyserne, dels i en efterfølgende kortlægning. Desuden er tilstanden vurderet for udvalgte forekomster af 5 søtyper. Vurderingen bygger på et system, der inddeler forekomster af Habitatdirektivets naturtyper i 5 tilstandsklasser (figur 3), hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst. Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks, baseret på indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m og et strukturindeks, baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter, forekomst af drængrøfter m.m. For skovnaturtyperne baseres strukturindeks bl.a. på omfang af jordbearbejdning, afvandingsforhold, forekomst af invasive arter og trækronernes lagdeling i forskellige etager. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 10

11 Natura 2000 plan For ege-blandskov og elle- og askeskov gælder, at de kun er fundet på mindre arealer i mosaik med andre skovnaturtyper. Der er ikke registreret specifikke data (herunder struktur og arter) for de to skovnaturtyper, hvorfor det ikke er muligt at vurdere skovtilstanden. Vurdering af naturtypers tilstand V IV III II I Dårlig Ringe Moderat God Høj Naturtyper i tilstandsklasse I og II opfylder kravet om gunstig bevaringsstatus, forudsat at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats. Figur 3. Tilstandsklasser for naturtyper. Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for natur/skovtilstanden på arealet. Et højt strukturindeks kombineret med et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for et højt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Et højt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes som et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort behov for pleje eller anden indsats. I figur 4 er vist natur/skovtilstanden for Natura 2000-områdets naturtyper. Kun en mindre del af vandhullerne er tilstandsvurderet og er derfor ikke medtaget i figuren. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 11

12 Natura 2000 plan Grå/grøn klit Klithede Klitlavning Tør hede Areal (hektar) Kalkoverdrev Surt overdrev Rigkær Bøg på mor Skovbevokset tørvemose Natur-/skovtilstand: Ej vurderet Figur 4. Natur-/skovtilstand for de af Natura 2000-områdets naturtyper, som er tilstandsvurderet i H Areal (hektar) Grå/grøn klit Klithede Klitlavning Kalkoverdrev Natur-/skovtilstand: Ej vurderet Figur 4. Natur-/skovtilstand for de af Natura 2000-områdets naturtyper, som er tilstandsvurderet i H220. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 12

13 Natura 2000 plan Det fremgår af figur 4, at naturtyperne i området generelt er i god naturtilstand, og området er da også et af de fineste og bedst beskyttede i landet. Størstedelen af de tilstandsvurderede arealer med grå/grøn klit (89%), klithede (ca. 2/3) og klitlavning (ca. 2/3) har bedre strukturtilstand end artstilstand. Det betyder at strukturen generelt er god, mens indholdet af typiske/sjældne arter for de pågældende naturtyper kunne forbedres. Dette kan skyldes for høj næringsbelastning på arealerne, da kvælstofdepositionen er overskredet på alle arealerne for ovennævnte naturtyper. Der er kortlagt et areal med skovnatur på 18,5 ha. Den overvejende del af arealet med skovnatur (83 %) er i gunstig skovtilstand. Der findes i alt ca. 111 småsøer og vandhuller i området med et areal på omkring 1049 ha. Heraf er blot 8 søer med et samlet areal på 7,27 ha blevet tilstandsvurderet. De fordeles på følgende typer: to lobeliesøer, en kransnålalgesø og fire brunvandede søer. Heraf er de to lobeliesøer vurderet til tilstandsklasse I, kransnålalgesøen til klasse II, mens tre brunvandede søer er vurderet til tilstandsklasse II og en brunvandet sø er vurderet til tilstandsklasse III. Se kort med tilstandsvurdering af de enkelte forekomster i Natura 2000-området på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside under Se på kort. Der er endnu ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for en række lysåbne naturtyper, marine naturtyper, større søer, vandløb samt fugle og andre arter. Vurdering af bevaringsstatus/prognose Miljømålsloven og EU s Habitatdirektiv fastsætter som et overordnet mål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for, skal have en gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus er defineret i Habitatdirektivet (figur 5) på det biogeografiske niveau. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 13

14 Natura 2000 plan Gunstig bevaringsstatus En naturtype har en gunstig bevaringsstatus, når: det naturlige udbredelsesområde og samlede areal med naturtypen er stabilt eller stigende de særlige strukturer og funktioner, der er nødvendige for typens opretholdelse på langt sigt, er til stede nu og i overskuelig fremtid typens karakteristiske arter har en gunstig bevaringsstatus En art har en gunstig bevaringsstatus, når: den på langt sigt kan opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder dens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller at der er sandsynlighed herfor inden for en overskuelig fremtid der både nu og i fremtiden vil være tilstrækkeligt store levesteder til at bevare dens bestande Figur 5. Definition af gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau for naturtyper og arter. Gunstig bevaringsstatus skal dog ifølge EU s vejledning til direktivets artikel 6 også anvendes på de enkelte Natura 2000-områder, men der findes ingen retningslinjer for, hvorledes denne vurdering skal foretages. Den første Natura 2000-plan laves på grundlag af tilgængelig viden og derfor alene ud fra en prognose for de enkelte naturtypers og arters udvikling. Prognosen for de kortlagte naturtyper er bestemt ud fra deres natur/skovtilstand og de aktuelle trusler og inddeles i gunstig eller ugunstig prognose. Naturtyper i tilstandsklasse I (høj tilstand) eller II (god tilstand) har en gunstig prognose, hvis det vurderes, at tilstanden også kan opretholdes på langt sigt. I mange tilfælde forudsætter det, at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats i form af naturpleje, begrænsning af næringsstoftilførsel, forbedring af hydrologiske forhold m.m. Prognosen for de øvrige naturtyper og alle arterne er baseret på den bedste tilgængelige viden. Her benyttes begreberne vurderet gunstig, vurderet ugunstig og ukendt prognose. I Natura 2000-området er der foretaget følgende vurdering af prognosen for naturtyper og arter: Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: Odder pga. sandsynligvis stabil bestand og store velegnede levesteder. Sangsvane pga. stabil bestand. Tinksmed pga. stabil bestand de sidste 15 år (på trods af til- Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 14

15 Natura 2000 plan groning af levestedet). Trane pga. fremgang i antallet af ynglende fugle (på trods af udtørring af ynglestederne). Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: Liden najade pga. tilførsel af næringsstoffer fra dyrkede arealer, N-deposition og store forekomster af kransnålalger. Hvid klit pga. invasive arter og da N-depositionen vurderes at overskride laveste tålegrænse på hele arealet. Grå/grøn klit pga. tilgroning med vedplanter, græs og høje urter, invasive arter, da N-depositionen overskrider laveste tålegrænse på hele arealet samt næringsstofbelastning fra dyrkede arealer og færdsel. Klithede pga. tilgroning med vedplanter, græs og høje urter, invasive arter og da N-depositionen overskrider laveste tålegrænse på hele arealet. Klitlavninger pga. afvanding, tilgroning med vedplanter, græs og høje urter, invasive arter og da N-depositionen overskrider laveste tålegrænse på hele arealet. Havtornklit pga. tilgroning med vedplanter og invasive arter og da N-depostion vurderes at overskride laveste tålegrænse. Grårisklit pga. tilgroning med vedplanter, græs og høje urter, invasive arter og da N-depositionen vurderes at overskride laveste tålegrænse på hele arealet. Tør hede pga. invasive arter, tilgroning med vedplanter, græs og høje urter og da N-depositionen vurderes at overskride laveste tålegrænse på hele arealet. Kalkoverdrev pga. tilgroning med vedplanter, græs og høje urter, invasive arter samt næringsstofbelastning fra dyrkede arealer. Surt overdrev pga. tilgroning med græs, høje urter og vedplanter, næringsbelastning fra dyrkede arealer, og da N- depositionen overskrider laveste tålegrænse på hele arealet. Rigkær pga. ugunstig strukturtilstand på over 25 % af arealet, tilgroning med græs og høje urter samt pga. afvanding. Lobeliesø, kransnålalge-sø og brunvandet sø pga tilgroning, næringsstofbelastning og da N-depositionen vurderes at overskride tålegrænsen på hele arealet. Næringsrig sø, herunder tilførsel af næringsstoffer fra dyrkede arealer. Hjejle pga. meget lille/forsvundet ynglebestand, forstyrrelser samt tilgroning og eutrofiering af levesteder. Mosehornugle pga. meget lille/forsvundet ynglebestand, forstyrrelser, tilgroning med vedplanter, græs og høje urter samt grøftning og dræning. Rørdrum pga. mangel på optimale ynglesteder, herunder udtørring af rørskoven, forstyrrelser og prædation af æg/unger. Skovnaturtyperne, pga. luftbåren N-belastning, idet laveste tålegrænse er overskredet på hele arealet. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 15

16 Natura 2000 plan Prognosen er ukendt for: Urtebræmme, da naturtypen ikke er registreret under kortlægningen. Forklit pga. manglende data. Vandløb på grund af mangelfuld viden. Stor vandsalamander, damflagermus pga. manglende viden. Kortnæbbet gås, sædgås og nordisk lappedykker pga. manglende viden. Målsætning Det overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder (jf. dog nedenfor om eventuelle modstridende interesser). Der opstilles en overordnet målsætning for området. Den overordnede målsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes området skal udvikle sig både for at sikre områdets integritet og en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Målsætningen skal endvidere fremhæve de naturtyper og arter, der udgør den største arealandel af området, og endelig fremhæves forekomster af naturtyper og arter, der har stor vigtighed på nationalt og/eller biogeografisk niveau. En vurdering af denne betydning foretages efter følgende kriterier: - Stort areal, levested eller bestand - Få forekomster - Truede naturtyper og arter - Særlige danske ansvarsområder Der opstilles desuden mere konkrete målsætninger, der fastlægger de langsigtede mål for udviklingen i areal og tilstand for de enkelte naturtyper og arters levesteder. Målfastsættelsen tager udgangspunkt i den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levested efter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet et sådant system, skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettes på baggrund af bedste faglige viden. Målsætningerne rækker ud over 1. planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold. Målsætningerne afspejler desuden en afvejning af eventuelle modstridende interesser efter retningslinjer angivet i By- og Landskabsstyrelsen 2007: Natura 2000-retningslinjer for målfastsættelse og indsatsprogram. Overordnet målsætning for Natura 2000-området Baggrund for målsætning I målsætningen vil der være særlig fokus på store forekomster af naturtyper og arter, herunder især hvor beskyttelsesområdet rummer Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 16

17 Natura 2000 plan en særlig stor del af det samlede areal eller den samlede bestand i den biogeografiske region. Desuden vil der være fokus på truede naturtyper og arter, få forekomster, nationale ansvarsarter samt arter der er særligt væsentlige for området. Området rummer over 5 % af det samlede areal i den atlantiske region af følgende naturtyper: klithede (ca. 12 %), klitlavninger (ca. 17 %) og kalkoverdrev (ca. 13 %) og bøg på mor (ca. 30 %). Desuden rummer området store forekomster af grå/grøn klit og næringsfattige søer. I området er der vigtige forekomster af følgende truede naturtyper og arter: kalkoverdrev, rigkær samt ynglende hjejle og mosehornugle. Desuden forekommer liden najade og nordisk lappedykker alene på udpegningsgrundlaget i dette Natura 2000-område. Af nationale ansvarsarter i området kan nævnes damflagermus, sangsvane, kortnæbbet gås og sædgås. Tinksmed har desuden landets største bestand i dette område. I målsætningen vil der være særlig fokus på ovennævnte naturtyper og arter. Området rummer et stort potentiale for at udvide arealet med lysåbne klitnaturtyper, idet der i området endnu findes en del bevoksninger med bjergfyr. Til gengæld findes kun få marker i omdrift. En sammenkædning af arealerne, samt rydning og genskabelse af lavtvoksende vegetation vil forbedre muligheden for at bevare naturtyperne i gunstig bevaringsstatus og sikre de mest sårbare dyr og planters overlevelsesmuligheder. Det overordnede mål for området er: Det overordnede mål for Natura 2000-området er, at naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget opnår gunstig bevaringsstatus. Målet for området er at bevare et af Europas største og fineste klitlandskaber samt sikre en god og forbedret vandkvalitet for de næringsfattige søer. Særligt de store forekomster af klithede, klitlavninger, kalkoverdrev og bøg på mor sikres. Målet for området er desuden at sikre gode fourageringsmuligheder og levesteder for områdets fugle, herunder sjældne ynglefugle som hjejle, mosehornugle og tinksmed samt trækfuglene nordisk lappedykker og sædgås. Desuden skabes gode vilkår for liden najade og damflagermus. Arternes levesteder sikres og antallet af levesteder øges. Alle terrestriske naturtyper sikres god-høj naturtilstand og arealet af de truede naturtyper kalkoverdrev, surt overdrev og rigkær øges. Lobeliesøer prioriteres højt i området. Områdets naturlige integritet sikres i form af en hensigtsmæssig drift og hydrologi, en lav næringsstofbelastning, og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Forstyrrelser af arterne minimeres. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 17

18 Natura 2000 plan Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Der opstilles følgende konkrete målsætninger for naturtyper og arter i Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø: Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse I eller II og gunstig prognose skal udviklingen i deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang. For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse III-V og/eller ugunstig prognose skal udviklingen i deres natur/skovtilstand være i fremgang, således at der opnås natur/skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed dertil. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. Navnlig for skovnaturtyperne kan der være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til arealmålet. For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus. For arterne betyder det, at deres levesteder skal kunne danne grundlag for en ynglebestand/antal rastende fugle som minimum svarende til tilstanden ved direktivernes ikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejlet levestedernes bæreevne. Tilstanden og det samlede areal af levesteder for følgende ynglefugle sikres stabilitet eller fremgang. Der skabes tilstrækkeligt med egnede yngle- og fourageringssteder, så der er grundlag for følgende gunstige bestande af: : Art Antal ynglepar Rørdrum * Trane * Hjejle * Tinksmed 12 Mosehornugle * * For rørdrum, trane, hjejle og mosehornugle skal tilstanden og det samlede areal af levesteder for arterne som ynglefugle stabiliseres eller øges, således at der er tilstrækkeligt med egnede yngle- og fourageringssteder for arten i område. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for følgende trækfugle sikres stabilitet eller fremgang. Der skabes tilstrækkeligt med egnede raste- og fourageringssteder, så der er grundlag for følgende gunstige bestande af: Art Antal trækfugle Nordisk lappedykker * Sangsvane 430 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 18

19 Natura 2000 plan Sædgås 800 Kortnæbbet gås 1500 * For nordisk lappedykker skal tilstanden og det samlede areal af levesteder for arten som trækfugl stabiliseres eller øges, således at der er tilstrækkeligt med egnede raste- og fourageringssteder for arten i området. Tilstanden og det samlede areal af levesteder for bilag II-arten liden najade sikres eller øges, således at der er grundlag for genskabelse/opretholdelse af levedygtige bestande på nuværende og tidligere lokaliteter. Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasse I og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis de naturgivne forhold gør det muligt. De lysåbne klitnaturtyper sikres og søges udvidet, hvor de naturgivne forhold gør det muligt. Den arealmæssige fordeling af de genoprettede naturtyper vil afhænge af de naturgivne forhold. Naturtyperne kalkoverdrev og sure overdrev ønskes forbedret og arealet udvidet med tilsammen 7-10 ha, hvor de naturgivne muligheder er til stede. Naturtypen rigkær ønskes forbedret og arealet udvidet, hvor de naturgivne forhold gør det muligt. Forstyrrelser af arter begrænses. Modstridende interesser En målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, og det er nødvendigt at foretage et valg. Områdets lobeliesøer tjener i perioder som et betydningsfuldt opholdssted og rastested for gæs. Ekskrementer fra det nuværende store antal gæs medfører en betydelig næringsberigelse med tilgroning og mudderaflejringer i de meget kvælstoffølsomme lobeliesøer, og hindrer derved opnåelse af gunstig bevaringsstatus for lobeliesøerne. Lobeliesøer prioriteres højere end de mange gæs (særligt grågås), der anvender områdets lobeliesøer som rasteområder. En række af områdets søtyper er kortlagt som en mosaik af lobeliesø, kransnålalgesø og næringsrig sø. Søtyperne kransnålalgesø og næringsrig nedprioriteres til fordel for lobeliesø, hvor der er tale om tidligere lobeliesøer. I den naturlige succession vil tiltagende forekomster med grårisklit og havtornklit udvikle sig på bekostning af naturtyperne grå/grøn klit, klithede og klitlavning. Ved naturpleje i området skal der tages hensyn til dette forhold, så balancen mellem naturtyperne på udpegningsgrundlaget opretholdes og målsætningen om gunstig bevaringsprognose for alle typerne opfyldes. Udviklingen skønnes dog at være meget beskeden. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 19

20 Natura 2000 plan Indsatsprogram Indsatsprogrammet beskriver indsatsen i den første planperiode (for skovbevoksede fredskovspligtige arealer dog frem til 2021). Indsatsprogrammet er baseret på sigtelinjerne for indsatsen i 1. planperiode, som er beskrevet i bilag 3 og i nedenstående retningslinjer. Indsatsprogrammet består af en række generelle retningslinjer, som skal sikre den eksisterende naturtilstand. De generelle retningslinjer gælder for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, og den nødvendige indsats vil efterfølgende blive konkretiseret i de kommunale/statslige handleplaner. Indsatsprogrammet består desuden af en række konkrete retningslinjer, som skal sikre små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper. De konkrete retningslinjer giver en nærmere beskrivelse af den indsats, som i disse særlige tilfælde skal indarbejdes i de kommende handleplaner. Indsatsprogrammet indeholder ikke bindende krav til kommunernes, Skov- og Naturstyrelsens eller statslige lodsejeres brug af de virkemidler og tiltag, som skal sikre den nødvendige indsats. Virkemidler og tiltag prioriteres og konkretiseres i handleplanerne eller i andre opfølgende tiltag. Indsatsprogrammet for Natura 2000-området omfatter nedenstående generelle og konkrete retningslinjer, som tillige er vist oversigtligt i bilag 2. Generelle retningslinjer 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. 1.1 kvælstof-deposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. For marine naturtyper, større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen. 1.2 Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i områdets søer, rigkær, klitlavninger samt på levesteder for rørdrum, trane, tinksmed og mosehornugle. Etablering af højere vandstand vil i nogen grad kunne re- Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 20

21 Natura 2000 plan ducere den igangværende tilgroning i flere søer og klitlavninger. Det undersøges nærmere, hvor der er behov for at skabe mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyperne. 1.3 Lobeliesøerne sikres god-høj naturtilstand ved at minimere tilførslen af næringsstoffer. 1.4 De terrestriske naturtyper skal sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje, og vandløb med vandplanter sikres gode fysiske og kemiske forhold samt kontinuitet. Klitnaturtyperne grå/grøn klit, klithede, havtornklit, grårisklit og klitlavning findes overvejende i et stort sammenhængende område med naturtyperne i små- eller stormosaik, hvorfor områderne oftest bør plejes i sammenhæng. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift i skovnaturtyper (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtigelsen primært på arealer, som i forvejen i en længere periode har haft minimal eller ingen hugst. 1.5 Der sikres velegnede levesteder for Stor vandsalamander sikre eller genskabe egnede ren vandede vandhuller og lysåbne forhold i og omkring søerne. Damflagermus sikre velegnede uforstyrrede ynglesteder samt dagrastepladser i form af hule træer. Damflagermus overvintrer formodentlig i nogle af områdets bunkers, som sikres så der er fri adgang for flagermusene og fri for forstyrrelser Odder sikre egnede levesteder, herunder uforstyrrede opholdsteder omkring vandløb og gode fysiske forhold i vandløb samt minimere trafikdrab Liden najade sikre eller genskabe velegnede levesteder med lavt indhold af næringsstoffer og gode etableringsmuligheder Rørdrum sikre forekomst af vanddækket rørsump med egnede redemuligheder Trane sikre forekomster af fugtige klitlavninger og egnede redeplaceringsmuligheder Hjejle sikre nuværende forekomst af arealet af lysåbne, lavtvoksende klitnaturtyper, især klitheder, med egnede rede- og fourageringsmuligheder, samt sikre passende drift af vedvarende græsarealer Tinksmed sikre nuværende forekomster af fugtige klitlavninger, herunder lavtvandede søer, med lysåben, lavtvoksende vegetation Mosehornugle sikre egnede levesteder med lav vegetation samt redeplaceringsmuligheder Nordisk lappedykker sikre velegnede rastepladser Sangsvane sikre velegnede uforstyrrede rasteområder med lav vegetation Sædgås sikre velegnede overnatnings- og rastemuligheder med lav vegetation Kortnæbbet gås - sikre eller genskabe velegnede raste- Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 21

22 Natura 2000 plan og fourageringsmuligheder med lav vegetation og uforstyrrede overnatningspladser. 1.6 Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for damflagermus samt områdets yngleforekomster af rørdrum, trane, hjejle, tinksmed, sædgås og mosehornugle. 1.7 Invasive arter som rynket rose og bjerg-fyr skal bekæmpes og deres spredning skal forebygges. 1.8 Der sikres mod, at der sker utilsigtet slitage forårsaget af færdsel i de mest sårbare klitnaturtyper samt på kalkskrænterne. Konkrete retningslinjer 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende areal alene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer. 2.1 Forekomsterne med rigkær og sure overdrev søges udvidet og sammenkædet, hvor de naturgivne forhold gør det muligt. 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af naturog miljølovgivningen skal sikres. 3.1 Skovnaturtyper sikres. Der kan dog være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til sikring af en skovnaturtype. 3.2 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, skal sikres mod ødelæggelse. 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. 4.1 Det samlede areal med kalkrige overdrev og sure overdrev sikres og udvides med tilsammen 5-10 ha, hvor de naturgivne forhold gør det muligt. 4.2 For mosehornugle skal der på nationalt plan iværksættes en nærmere undersøgelse af artens bestandsmæssige flaskehalse og dens krav til levesteder i beskyttelsesområderne med henblik på indsatser til sikring af gunstig bevaringsstatus. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 22

23 Natura 2000 plan 4.3 Egnede levesteder for ynglende hjejle og mosehornugle sikres en størrelse og kvalitet, som muliggør genetablering af en stabil ynglebestand af arterne. 4.4 Det samlede areal med rigkær sikres og udvides, hvor de naturgivne forhold gør det muligt. 4.5 Områdets og landets eneste levested for liden najade sikres en vand- og naturkvalitet som muliggør en stærk og tæt bestand af arten i søerne. Forslag til mulige virkemidler Kommunerne, Skov- og Naturstyrelsen og statslige lodsejere/myndigheder udarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretager den konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet. Mulige virkemidler nævnt i bilag 2 skal derfor betragtes som eksempler på, hvorledes indsatsprogrammet kan gennemføres. Sammenhæng og synergi med vandplan De kommende vandplaner bidrager til at løfte indsatsen med hensyn til forbedret vandkvalitet, herunder reduktioner i tilførslen af næringsstoffer og håndteringen af miljøfremmede stoffer i større søer, vandløb, fjorde og kystvande. Vandplanerne vil derudover bidrage til at sikre kontinuitet i vandløb. En nærmere beskrivelse af konkrete sammenhænge og synergier med den vandplan, der omfatter dette Natura 2000-område, afventer færdiggørelsen af vandplanforslaget. Strategisk miljøvurdering I medfør af lov nr. 316 af 5. maj 2004 skal der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, der omhandler fysisk planlægning og arealanvendelse, eller som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt. I bilag 4 er der udarbejdet en miljørapport, der belyser konsekvenserne ved at gennemføre Natura 2000-planen for område nr. 24 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 23

24 Natura 2000 plan Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Natura 2000-område Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø og Hanstholm Knuden, N24 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 24

25 Natura 2000 plan Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 25

26 Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: Habitatområde: 24 Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1166 Stor vandsalamander Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Ingen kendte trusler Ingen Indsats i 1. planperiode Ingen indsats i 1. planperiode 24. september 2009 Side 1 af 45

27 Habitatområde: 24 Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1318 Damflagermus Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Intensiv skovdrift Ekstensiv skovdrift Ekstensiv skovdrift Færdsel og slitage Afhjælpning af negative fysiske påvirkninger Begrænsning af adgang Habitatområde: 24 Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1355 Odder Ha Vurderet Gunstig Trussel: Indsats: Bevaring af gunstig status Trafikdrab Afhjælpning af negative fysiske påvirkninger Anlæg af faunapassager 24. september 2009 Side 2 af 45

28 Habitatområde: 24 Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1833 Liden najade Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Næringsstofbelastning Naturpleje Næringsstofbelastning skyldes gæs. Reduktion af næringsbelastning. Naturpleje Bemærkning: se under sø-naturtyperne Atmosfærisk N-deposition Bemærkning: Administrative retningslinjer Habitatområde: 24 Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Ingen kendte trusler Ingen Indsats i 1. planperiode Ingen indsats i 1. planperiode 24. september 2009 Side 3 af 45

29 Habitatområde: 24 Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 2120 Hvide klitter og vandremiler Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Invasive arter Naturpleje Bekæmpelse af invasive arter Hindring af landskabsdynamik Atmosfærisk N-deposition Genskabelse af naturlig dynamik Fri dynamik Administrative retningslinjer 24. september 2009 Side 4 af 45

30 Habitatområde: 24 Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig 239 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status vegetation (grå klit og grønsværklit) Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Administrative retningslinjer Tilgroning med vedplanter Naturpleje Rydning af vedplanter Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Afgræsning Invasive arter Naturpleje Bekæmpelse af invasive arter Færdsel og slitage Afhjælpning af negative fysiske påvirkninger Begrænsning af adgang 24. september 2009 Side 5 af 45

31 Habitatområde: 24 Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig 239 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status vegetation (grå klit og grønsværklit) Trussel: Indsats: Næringsbelastning fra dyrkede arealer Administrative retningslinjer 24. september 2009 Side 6 af 45

32 Habitatområde: 24 Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation 1567 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status (klithede) Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Administrative retningslinjer Tilgroning med vedplanter Naturpleje Rydning af vedplanter Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Afgræsning Høslet Hedepleje Invasive arter Naturpleje Bekæmpelse af invasive arter 24. september 2009 Side 7 af 45

33 Habitatområde: 24 Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 2160 Kystklitter med havtorn Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Tilgroning med vedplanter Naturpleje Rydning af vedplanter Invasive arter Naturpleje Bekæmpelse af invasive arter Atmosfærisk N-deposition Administrative retningslinjer 24. september 2009 Side 8 af 45

34 Habitatområde: 24 Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 2170 Kystklitter med gråris Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Tilgroning med vedplanter Naturpleje Rydning af vedplanter Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Afgræsning Atmosfærisk N-deposition Administrative retningslinjer Invasive arter Naturpleje Bekæmpelse af invasive arter 24. september 2009 Side 9 af 45

35 Habitatområde: 24 Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 2190 Fugtige klitlavninger 620 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Tilgroning med vedplanter Naturpleje Rydning af vedplanter Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Afgræsning Høslet Atmosfærisk N-deposition Grøftning og dræning Forbedring af hydrologi Administrative retningslinjer Afskæring af dræn og grøfter Invasive arter Naturpleje Bekæmpelse af invasive arter Næringsstofbelastning Naturpleje 24. september 2009 Side 10 af 45

36 Habitatområde: 24 Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 2190 Fugtige klitlavninger 620 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Habitatområde: 24 Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 3110 Kalk- og næringsfattige søer og Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status vandhuller (lobeliesøer) Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Næringsstofbelastning Næringsbelastning fra dyrkede arealer Administrative retningslinjer Naturforvaltning Faglig udredning Randzoner 24. september 2009 Side 11 af 45

37 Habitatområde: 24 Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 3140 Kalkrige søer og vandhuller med Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status kransnålalger Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Næringsstofbelastning Næringsbelastning fra dyrkede arealer Administrative retningslinjer Naturforvaltning Randzoner 24. september 2009 Side 12 af 45

38 Habitatområde: 24 Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 3150 Næringsrige søer og vandhuller med Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status flydeplanter eller store vandaks Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Administrative retningslinjer Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Afgræsning Næringsbelastning fra dyrkede arealer Randzoner 24. september 2009 Side 13 af 45

39 Habitatområde: 24 Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 3160 Brunvandede søer og vandhuller Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Næringsstofbelastning Administrative retningslinjer Naturforvaltning 24. september 2009 Side 14 af 45

40 Habitatområde: 24 Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 3260 Vandløb med vandplanter Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Grødeskæring i vandløb Vandløbsoprensning Miljøvenlig vandløbspleje Miljøvenlig vandløbspleje Ophør med grødeskæring Reduceret grødeskæring Selektiv grødeskæring Ændret vedligeholdelse af vandløb 24. september 2009 Side 15 af 45

41 Habitatområde: 24 Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 12 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Atmosfærisk N-deposition Bemærkning: Administrative retningslinjer Tilgroning med vedplanter Naturpleje Bemærkning: Rydning af vedplanter Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Bemærkning: Afgræsning I alt 12 ha, der vælges mellem plejemetoder Høslet Hedepleje Invasive arter Naturpleje Bemærkning: Bekæmpelse af invasive arter 24. september 2009 Side 16 af 45