Analyse vedrørende kommunernes anvendelse af VE-lovens midler fra den grønne ordning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse vedrørende kommunernes anvendelse af VE-lovens midler fra den grønne ordning"

Transkript

1 Analyse vedrørende kommunernes anvendelse af VE-lovens midler fra den grønne ordning Marts 2015

2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Formål... 2 Metode... 3 Resultater... 3 Konklusioner Oversigt over kommuner, der har deltaget i analysen

3 Baggrund Når der opstilles nye vindmøller i en kommune, har den pågældende kommune mulighed for at søge om tilskud efter grøn ordning til initiativer, som kommer de lokale borgere til gavn. Sigtet med grøn ordning under VEloven (lov om fremme af vedvarende energi) er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Efter grøn ordning gives der tilskud til: Anlægsarbejder, som styrker landskabelige og rekreative værdier i kommunen Kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. for at fremme accept af udnyttelse af vedvarende energikilder i kommunen. Det er kommunen, der kan søge Energinet.dk om tilsagn om tilskud til projekter, inden disse påbegyndes, i forhold til midlerne på tilsagnsrammen. Energinet.dk træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om et tilskudsberettiget projekt efter VE-lovens 18, stk. 3 og giver tilsagn, delvist tilsagn eller afslag til projektet. Efter projektet er gennemført, kan kommunen søge om udbetaling af tilskuddet, når møllerne er nettilsluttet, og der er penge på udbetalingsrammen. For hver opstillet MW ydes der et tilskud på kr. Tilskuddet kan først udbetales, når vindmøllerne er nettilsluttet. Opgjort pr. 31/ henstår på kommunernes konti hos Energinet.dk et uforbrugt beløb på ca. 127,6 mio. kr. af en samlet tilsagnsramme på ca. 173,4 mio. kr. Henset til, at lovens formål er at sikre større accept af vindmøller på land, springer dette relativt store beløb umiddelbart i øjnene. Der foreligger imidlertid ikke en samlet opgørelse over, hvordan og efter hvilke kriterier den grønne ordning administreres i kommunerne. Det er intentionen med nærværende analyse at tilvejebringe et overblik herover. Dels for at frembringe ny viden; dels for at bidrage med idéudvikling til de lokalpolitikere og forvaltningsenheder, som har ansvar for at implementere den grønne ordning i de kommuner, hvor der opstilles nye vindmøller. Formål At afdække årsagerne til, at kommunerne endnu ikke i større udstrækning har anvendt eller påbegyndt beslutningsprocessen for at anvende midlerne fra den grønne ordning. At undersøge, om kommunerne har formuleret bestemte kriterier eller politikker for midlernes anvendelse. At undersøge, hvorvidt midlerne fra den grønne ordning primært prioriteres til formål i vindmøllenærområder eller anvendes bredt i hele kommunen. At få viden om, hvilke lokale interessenter, der har indflydelse på, hvordan midlerne anvendes. 2

4 Metode På baggrund af offentligt tilgængelige informationer på kontoen Grøn ordning - tilsagnsramme og udbetalingsramme for kommunerne hos Energinet.dk har VidenOmVind kontaktet samtlige kommuner, der står opført på kontoen med tilsagn om midler fra grøn ordning. Herudfra er der gennemført et kvalitativt interview med kommunens vindmølleplanlægger eller anden kontaktperson med kendskab til de relevante problemstillinger, analysen omhandler. Alle interviewpersoner er sikret anonymitet. I alt har 47 kommuner deltaget i analysen. Oversigten på side 13 oplyser hvilke. Gennemførelsen af analysen har i øvrigt afdækket, at kommunernes konti hos Energinet.dk ikke er helt retvisende for den samlede opgørelse af uudnyttede midler. For flere kommuner er der opført beløb, som angiveligt stammer fra projekter, der er nedstemt i byrådet, men som stadigvæk figurerer hos Energinet.dk, fordi de ikke er afmeldt. Hvor stort et beløb det samlet set drejer sig om vides ikke, men de 127,6 mio. kr. i uforbrugte midler, som fremgår på Energinet.dk s hjemmeside, overstiger med sikkerhed det reelle tal. Som en integreret del af afrapporteringen af analysens problemstillinger er anvendt citater fra interviewpersonerne. Disse citater skal ikke ses som en fuldt ud repræsentativ konkretisering af den enkelte problemstilling, men rummer på den anden side væsentlige, udvalgte elementer af substansen. Citaterne fungerer dermed også som markører af særligt iøjnefaldende eller illustrative eksempler på kommunernes administrationspraksis og beslutningsproces vedrørende den grønne ordning. Resultater Vedrørende årsager til, at kommunerne endnu ikke har anvendt eller påbegyndt beslutningsprocessen for at anvende midler fra grøn ordning 22 af de 47 deltagende kommuner, som har penge stående på kontoen hos Energinet.dk, har endnu ikke anvendt midler fra den grønne ordning. Disse kommuner har forholdt sig til følgende spørgsmål: Hvad tror du, er forklaringen på, at jeres kommune endnu ikke har anvendt nogle af disse midler? Er det tilfældigt, eller er der en særlig forklaring bag ved? Svarfordelingen er som følger: 3 kommuner oplyser, at de ikke har været opmærksomme på ordningen, og i alle tilfælde er der tale om mindre beløb, som ikke stammer fra projekter med store vindmøller. 7 kommuner nævner, at projekterne ikke er særligt langt i den politiske godkendelsesproces, eller at de er blevet underkendt af byrådet. 5 kommuner tilkendegiver, at man har den bevidste holdning, at der først skal tages initiativ til at anvende midlerne, når vindmøllerne er nettilsluttet. 3

5 5 kommuner begrunder den manglende anvendelse med forskellige typer af organisatoriskadministrative argumenter 2 kommuner forklarer, at det er tilfældigt eller politisk betinget 2 3 Ikke opmærksomme på ordningen Projektet er ikke endeligt vedtaget 5 Venter til møllerne er nettilsluttet 7 Vi har ikke anvendt midler endnu, fordi vi ville have retningslinjer på plads først, og de skulle til politisk behandling i byrådet. Organisatoriskadministrative udfordringer 5 Tilfældigt / politisk betinget Eksempler på respondenternes forklaringer på den manglende anvendelse af midler fra grøn ordning: Pengene bliver ikke frigivet, før møllerne er tilsluttet, så det er ikke aktuelt at lave planer for dem endnu. Projektet ligger i klagesystemet, så vi kan ikke søge midlerne endnu. Der er megen modstand, og derfor er der ikke stor politisk vilje til at snakke om vindmøller og drøfte brugen af midlerne. Vi vil have pengene i kassen, inden der søges om midler. Vi vil ikke bestikke borgerne til at synes om vores vindmølleplaner med penge fra grøn ordning. Der er begrænsede muligheder for at anvende midlerne og stramme administrative krav til hvad og hvor, pengene kan bruges. Det blev politisk vedtaget, at pengene skulle bruges på legepladser. Det er driftsmæssigt tungt at drive legepladser, så derfor kræver det en større plan, inden vi søger om midler til dem. 4

6 Vedrørende bestemte kriterier/politikker for midlernes anvendelse Samtlige 47 deltagende kommuner har besvaret spørgsmålet: Har kommunen en vedtagen politik eller strategi for anvendelse af midler fra den grønne fond, der beskriver, hvilke formål der støttes og hvorfor? Svarfordelingen er som følger: 11 kommuner bekræfter, at de har en vedtagen politik, og at den er uændret siden vedtagelsen heraf 4 kommuner fortæller, at de har en politik, men at den er blevet ændret undervejs 1 kommune melder, at man ikke har en politik på grund af manglende interesse herfor 21 kommuner rapporterer, at de ikke har en vedtagen politik på grund af andre forhold 10 kommuner oplyser, at de ikke har en vedtagen politik, fordi de kun har opstillet få vindmøller Vedtaget politik, uændret siden vedtagelse Vedtaget politik, ændret siden undervejs Ingen politik pga. mangl. Interesse Ingen politik pga. andre forhold Ingen politik pga. begrænset antal møller Eksempler på respondenternes tilkendegivelser vedrørende bestemte kriterier/politikker for anvendelse af midler fra grøn ordning: 1/3 skal anvendes i vindmøllernes nærområde; 1/3 i resten af kommunen; 1/3 vil kommunen selv råde over. Vi har haft en strategi i over et år, men det har ligget stille siden, fordi administrationspraksis først skulle fastlægges. Vi har vedtaget en administrationspraksis for nylig. Vi har ansøgningsrunder, hvor lokalråd, enkeltpersoner og andre interessenter kan søge. Kommunens udvalg for lokalsamfund og nærdemokrati indstiller til byrådet, hvilke projekter det anbefaler. Udgangspunktet er, at midlerne skal anvendes i vindmøllernes nærområde, men almene formål, der kommer flere til gavn end beboerne i nærområdet, kan også støttes. Midlerne anvendes i vindmøllernes nærområde. Kommunen blander sig ikke i, hvordan de bliver disponeret lokalt. Det er foreningerne selv, der bestemmer det. 5

7 Vi har et administrationsgrundlag, der blandt andet siger ataanvendelse af midlerne skal gå til almene formål i vindmøllernes nærområde og have et budget på minimum kr.. Administrationsgrundlaget er fra Lige nu er der diskussion om formålet med projekterne. Udvalget ser gerne, at midlerne skal bruges til at fremme livet i mindre byer. Der er lavet en politik af flere omgange. Nye retningslinjer siger, at borgere og foreninger skal inddrages, og at midlerne som udgangspunkt skal anvendes, hvor møllerne opstilles. Nogenlunde samme retningslinjer som i starten. Det eneste nye er, at der skal være borgerinddragelse i projekterne og at der stilles krav om medfinansiering. Forvaltningen har lavet et oplæg for at fremme viden om ordningen, men der er ikke megen interesse, fordi det er et stort administrativt cirkus for så små beløb. Borgerne er kommet med input til, hvad de ønsker midlerne anvendt til. På dette grundlag har politikerne bestemt, at pengene skal bruges på legepladser, og at de skal bruges i området tæt på vindmøllerne. Jeg har foreslået nogle kriterier, som bare lige skal behandles, og så regner jeg med, de bliver vedtaget. Det er noget vi vil tage os af, når vi er klar til at bruge pengene. Vi har ikke en formel strategi, men vi har en klar plan om, at midlerne skal bruges i de områder, hvor møllerne kommer. Nej ikke helt officielt. Men vi har drøftet det meget nøje. Implicit er der taget en beslutning, men der er ikke noget nedskrevet. Der er helt sikkert interesse for midlerne, men afgørelserne er præget af tilfældighed, blandt andet fordi der ikke er en fast organisation for, hvordan pengene skal bruges. Det er svært at lave generelle retningslinjer. Udmeldingen er, at pengene skal ud i lokalområdet, men det kræver også projekter. Vi har større projekter i tyndt befolkede områder, men det er svært at bruge pengene udelukkende lokalt, når det for eksempel er et projekt, der giver et tilskud på 4,5 millioner kr. Vi afvejer de enkelte ansøgninger mod hinanden - der er stor forskel på karakteren af projekterne. Nej ikke rigtig. Vi henholder os til vejledningen fra Energinet.dk. Der er opsat én mølle. At udvikle en strategi vil være i overkanten til det omfang. Det bliver udskudt, indtil det bliver aktuelt. Man er lidt forsigtig med at tage den drøftelse utidigt. 6

8 Vedrørende prioritering af midler til vindmølle-nærområder eller bredere anvendelse 25 kommuner har forholdt til spørgsmålet: Anvendes midlerne: 1) primært i vindmøllernes nærområde 2) primært i andre områder i kommunen 3) både-og Svarfordelingen er som følger: 13 kommuner nævner, at midlerne anvendes primært i nærområdet. 2 kommuner svarer, at midlerne primært anvendes i andre områder end vindmøllernes nærområde. 10 kommuner oplyser, at midlerne anvendes både i vindmøllernes nærområde og i andre områder. 10 Primært i vindmøllernes nærområde 13 Primært andre områder i kommunen Både-og 2 Eksempler på respondenternes tilkendegivelser vedrørende den konkrete prioritering af anvendelsen af midler fra grøn ordning: Ingen midler gives til noget udenfor 4,5 km fra vindmøllerne. Nærområdet defineres som indenfor 10 km fra vindmøllerne, og 80 % af pengene skal bruges her. Alt andet lige prioriteres projekter tættest på vindmøllerne. Som udgangspunkt skal det være i nærområdet. Vi har tidligere haft en definition heraf, men det har vi ikke længere. Alle kan søge, men som udgangspunkt vil vi så tæt på møllerne som muligt. Udelukkende i nærområdet, der defineres som foreningsoplandet. Det er ikke skarpt geografisk afgrænset, fordi det er et tyndt befolket område. Tæt på er typisk få km fra møllerne eller lidt mere. Det er besluttet, at 90 % af pengene skal bruges indenfor 4,5 km fra møllerne. I nærområdet. Men det er et skøn, om det enkelte projekt er indenfor eller udenfor nærområdet. 7

9 Politikerne er meget bevidste om, at midlerne skal bruges i nærområdet, som dog ikke er nærmere defineret, og heller ikke holder sig indenfor de 4,5 km, som Energinet.dk foreslår. Absolut i nærområdet. Indenfor 1-1,5 km fra vindmøllerne. P.t. er det primært andre steder i kommunen, men med afsæt i, at de er placeret indenfor det regionale nærområde. Tendensen, også inden vi strammede op, er, at midlerne bruges primært andre steder i kommunen. Det er besluttet, at kommunen gerne vil ind over nogle af midlerne, da møllerne står steder, hvor politikerne gerne vil have indflydelse. Det skal jo helst passe med kommuneplanerne og øvrig godkendt udvikling i området. Det er lidt af hvert og præget af tilfældigheder. Blandt andet er der givet penge til en kunstgræsbane, der ikke ligger i nærområdet. Det er en afvejning af de enkelte projekter, hvorvidt pengene skal bruges i nærområdet eller mere generelt. Lidt af hvert. En del bruges i nærområdet, fordi vi har en bestemmelse om, at minimum 25 % af pengene skal anvendes her. Hovedparten har været brugt på projekter, der dækker bredt i kommunen. Vi har valgt at sige, at vindmøllerne påvirker store dele af kommunen, så derfor kan midlerne også bruges udenfor nærområdet. Vi har ingen fastsat grænse for, hvor meget der skal bruges i nærområdet. Vedrørende lokale interessenters indflydelse på anvendelsen af midlerne 25 kommuner har forholdt sig til spørgsmål om, hvem der kommer med forslag til projekter. Svarfordelingen er som følger: 7 kommuner oplyser, at det gør kommunalpolitikerne. I 6 af de 7 kommuner angives tillige, at der også indhentes forslag fra borgere og foreninger. 8 kommuner svarer, at det gør forvaltningen. I 3 af de 8 kommuner angives tillige, at der også indhentes forslag fra borgere og foreninger. 19 kommuner fortæller, at det gør borgere og foreninger. Heraf markerer 10 kommuner, at det udelukkende er borgere og foreninger, som kommer med projektforslag. 8

10 19 7 Kommunalpolitikerne. Heraf 6 der også henter forslag fra borgere og foreninger Forvaltningen. Heraf 3 der også henter forslag fra borgere og foreninger 8 Borgere og foreninger. Heraf 10 der udelukkende henter forslag fra borgere og foreninger Eksempler på respondenternes tilkendegivelser vedrørende forskellige interessenters indflydelse på anvendelse af midlerne: Typisk ved foreningerne ikke noget om ordningen, og så laver forvaltningen koblingen mellem midlerne fra den grønne ordning og projektet, der ønskes udført. Alle midlerne endte med at gå til kunststofbaner på grund af manglende forslag fra lokalbefolkningen. Senest har vi synliggjort, at det er nødvendigt med projektforslag, hvis der skal ske noget. Men der kommer stadig ingen forslag. Vi har ansøgningsrunde ca. en gang om året. Vi indkalder forslag, der sendes videre til udvalget. Vi annoncerer, at folk kan søge, derefter bliver der sorteret og projekterne gives videre til politikerne. Typisk kommer projektforslag via møder. Når et vindmølleområde bliver godkendt, fortæller vi nærområdet om de midler, de kan få til rådighed. Processen er at lokalområdet får besked om, at midler kan søges, og så tager en brugergruppe beslutning om, hvad de 70 % af pengene skal bruges til. De resterende 30 % råder kommunen over. Ingen møder eller annonceringer. Der blev sagt ja eller nej til de projekter, der kom fra borgerne. Ellers er midlerne brugt på ting, som kommunen selv har foreslået, blandt andet en klimakuffert til alle folkeskoler. Vi gør sådan, at vi inddeler i puljer efter vindmølleområderne. Så sættes der en ansøgningsfrist, hvor foreninger kan søge om midler til et bestemt projekt. Vi har udviklet en administrationspraksis, som vi så går ud fra. Vi har opfundet et begreb, der hedder foreningsoplandet, der definerer en ikke nærmere afgrænset gruppe af interessenter. Der kommer også projektforslag fra forvaltningen, men ingen af dem er blevet godkendt. 9

11 Vi har en fordelingsnøgle, hvor 50 % af midlerne skal gå til udviklingsprojekter, der foreslås af borgere og foreninger. Naturprojekter, der foreslås af kommunen, lægger også beslag på en væsentlig del af kagen. Det er primært idéer fra vores (forvaltningens) side. Herunder har vi fået inspiration fra ildsjæle og foreninger, men det er os selv, der har formuleret forslag. Det er os (forvaltningen), der afgør det suverænt. Når man ansøger, laver man et projektforslag, og det skal man holde sig til. Vi har ikke spurgt borgerne til råds. 10

12 Konklusioner Hvilke årsager er der til, at kommunerne ikke i større udstrækning har anvendt eller påbegyndt beslutningsprocessen for at anvende midler fra grøn ordning? Ud fra de samlede tilbagemeldinger fra kommunerne kan man konkludere, at det ikke skyldes manglende kendskab og heller ikke, i noget særligt omfang, manglende lyst eller vilje til at bruge pengene. Derimod falder det lige for at pege på den langstrakte, komplekse og adskillige steder konfliktfyldte beslutningsproces omkring opstilling af vindmøller. Varigheden er i sig selv med til at forsinke det specifikke beslutningsforløb vedrørende den grønne ordning, fordi pengene først kan udbetales, når møllerne er nettilsluttet. Dertil kommer, at nogle kommuner bevidst trækker beslutningen om anvendelsen af midlerne, så den ikke blandes sammen med selve planprocessen for vindmøllerne. Man ønsker så at sige ikke, at midlerne fra den grønne ordning kommer i bad standing på grund af stor lokal modstand mod opstillingen af møllerne. Lægges dertil de kommuner, der selvforskyldt eller ej angiver organisatorisk-administrative barrierer eller manglende implementering af en gennemtænkt administrationspraksis som årsagsforklaring, fremkommer et broget billede af forskellige årsager til, at der henstår relativt mange uforbrugte midler på kommunernes konti hos energinet.dk. Dette forstærkes oven i købet af, at der, som nævnt i metodeafsnittet, skal medtages den fejlkilde hertil, at projekter, der er nedstemt i et byråd, stadig kan figurere på kommunens konto hos energinet.dk. I hvilket omfang har kommunerne formuleret bestemte kriterier eller politikker for midlernes anvendelse? Det mest iøjnefaldende er, at 31 ud af 47 kommuner ikke har formelt nedskrevne kriterier eller politikker for midlernes anvendelse. Baggrunden herfor er i en del kommuner, at der opstilles så få vindmøller, at man ikke finder det umagen værd. I andre kommuner lader man tilfældet råde eller holder sig til retningslinjerne fra Energinet.dk. Endelig er der en del kommuner, hvor man reelt beslutter og administrerer efter bestemte kriterier men blot ikke har disse nedfældet. I 15 kommuner har man formuleret særlige kriterier eller politikker for midlernes anvendelse. I 11 af disse kommuner står kriterierne uantastet siden deres oprindelige vedtagelse, mens man i 4 kommuner har foretaget ændringer heri. Overordnet fremgår det af besvarelserne fra disse 15 kommuner, at der konkret lægges vægt på at formulere sig om blandt andet følgende elementer: Spørgsmålet om borgerinddragelse eller ej. Holdningen til, hvem der skal bestemme eller medbestemme, hvordan pengene anvendes. Særlige fordelingsnøgler eller principper for i hvilke områder pengene anvendes. 11

13 Hensigtserklæringer eller ligefrem faste krav til hvilke formål, der støttes. Formelle procedurer for ansøgninger og behandling af disse. Prioriteres midlerne til anvendelse i vindmøllernes nærområde, eller anvendes de bredere? Af de 25 kommuner, der har forholdt sig til problemstillingen, prioriterer 13 kommuner nærområdet, 2 kommuner prioriterer resten af kommunen, mens 10 kommuner gør både-og. Som det fremgår af tallene, er der ikke en entydig prioritering af vindmølle-nærområdet. Dette understreges yderligere af det forhold, at der blandt de kommuner, som angiver, at de prioriterer nærområdet, er en særdeles afvigende definition af dette. Den rækker fra området indenfor 1,5 km fra vindmøllerne til at omfatte hele kommunen! Baggrunden for den forskelligartede og diffuse prioritering i kommunerne skyldes primært to forhold: I nogle kommuner er det et holdningsspørgsmål. Både når nærområdet prioriteres eller ikkeprioriteres. I andre kommuner skyldes det en mere pragmatisk tilgang. Her viger man tilbage fra en entydig og begrænsende definition af nærområdet, fordi det kan vanskeliggøre en meningsfuld anvendelse af midlerne. Kombinationen af befolkningstynde områder og relativt store vindmølleprojekter, som gør sig gældende i visse kommuner, kan i sig selv udgøre en barriere for uddeling af relativt store millionbeløb, hvis den geografiske afgrænsning af nærområdet er snæver. Hvordan øver de lokale interessenter indflydelse på anvendelsen af midlerne? Den gennemgående trend i mange kommuner er en udvikling henimod større inddragelse af naboer, borgere, foreninger eller andre lokale interessenter, der befinder sig udenfor sfæren af kommunalpolitikere og forvaltningspersonale. I 19 af de 25 kommuner, der har besvaret spørgsmålet, spiller disse interessenter en vigtig rolle. I 9 af de 19 kommuner varetages indflydelsen i samspil med kommunalpolitikerne og/eller forvaltningen, men i 10 kommuner er det alene interessenterne uden for rådhuset, der fremsætter forslag til projekter, som indstilles til godkendelse i byrådet. Dette forhindrer ikke, at politikere og forvaltningsmedarbejdere i nogle kommuner spiller hovedrollen. Som det fremgår af besvarelserne er det i eksempelvis 5 kommuner udelukkende forvaltningen, der fremsætter forslag til anvendelse af midlerne. I andre kommuner igen er initiativretten placeret eksklusivt hos kommunalpolitikerne. Sammenfattende kan man sige, at indflydelsen formelt og reelt er delt mellem forskellige interessenter. En mere nuanceret og dybdegående analyse heraf, kan utvivlsomt bidrage til en større forståelse af både det formelle og uformelle samspil mellem disse interessenter. Det falder dog udenfor rammerne af denne analyse. 12

14 Overordnet konklusion I forlængelse af ovenstående delkonklusioner er den overordnede konklusion på analysen, at kommunerne anvender VE-lovens midler fra den grønne ordning efter vidt forskellige kriterier, principper, holdninger og administrative procedurer mv. Det afspejler nøje, at det netop er, hvad VE-loven med sin brede formålsformulering giver mulighed for. Oversigt over kommuner, der har medvirket i analysen: Allerød, Assens, Billund, Bornholm, Brønderslev, Esbjerg, Faxe, Frederikshavn, Frederikssund, Guldborgsund, Herning, Holbæk, Holstebro, Høje-Tåstrup, Ikast-Brande, Jammerbugt, Kalundborg, Kerteminde, Kolding, København, Langeland, Lemvig, Lolland, Mariagerfjord, Morsø, Norddjurs, Nyborg, Næstved, Randers, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Skive, Sorø, Struer, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg, Thisted, Varde, Vejen, Vejle, Vesthimmerland, Viborg, Vordingborg, Ærø, Aabenraa, Aalborg. 13

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse:

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse: Til kommunalbestyrelser, jf. vedhæftede liste Dato: 28. april 2014 Kontor: Bypolitik Sagsnr.: 2014-1225 Sagsbeh.: arp Dok id: 451713 Ansøgning om andel i Pulje til Landsbyfornyelse 2015 Som led i regeringens

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Analyse om brugen af flexboligordningen i yder- og landkommuner

Analyse om brugen af flexboligordningen i yder- og landkommuner Analyse om brugen af flexboligordningen i yder- og landkommuner Anders Nedergaard Lassen & Niels Gadegaard Indledning: Denne analyse undersøger, hvor mange flexboligtilladelser der fra. maj til 3. december

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Flere i job Hurtigere i job Fastholdelse i job Forsørgelsesudgift. Andel der er i beskæftigelse 3 måneder efter afsluttet forløb

Flere i job Hurtigere i job Fastholdelse i job Forsørgelsesudgift. Andel der er i beskæftigelse 3 måneder efter afsluttet forløb Kontanthjælp Aktuel måling 2 kvartal 201 Forsørgelsesudgift Antal fuldtidspersoner på kontanthjælp måneder efter afsluttet forløb - aktuel måling 2. kvt 201 01 - samme periode sidste måling 2. kvt 201

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Administrationspraksis for grøn ordning. Teknik- og Miljøforvaltningen, januar 2013

Administrationspraksis for grøn ordning. Teknik- og Miljøforvaltningen, januar 2013 Administrationspraksis for grøn ordning Teknik- og Miljøforvaltningen, januar 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Anvendelsesmuligheder for pengene...3 3. Geografisk fordeling af VE-midlerne...3

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september

Læs mere

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Til styrkelse af efteruddannelsesindsatsen for praktikvejledere til pædagoguddannelsen er der i perioden 2010-12 afsat 36 mio. kr. (12 mio. kr. pr.

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Hvad synes du om selve ideen med videreformidling af ledige stillinger via Jobnetværk for nydanskere (Dropdownliste) Meget god % %

Hvad synes du om selve ideen med videreformidling af ledige stillinger via Jobnetværk for nydanskere (Dropdownliste) Meget god % % Hvad synes du om selve ideen med videreformidling af ledige stillinger via Jobnetværk for nydanskere (Dropdownliste) Antal: Procent: Akk. Antal: Akk. Procent: Meget god 24 77 % 24 77 % God 7 23 % 31 100

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 475 1. september 2009 Dato: 27. august 2009 BRK/KA/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige lejligheder Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Flere i job Hurtigere i job Fastholdelse i job Forsørgelsesudgift. Andel der er i beskæftigelse 3 måneder efter afsluttet forløb

Flere i job Hurtigere i job Fastholdelse i job Forsørgelsesudgift. Andel der er i beskæftigelse 3 måneder efter afsluttet forløb A-Dagpenge Aktuel måling 3 kvartal 201 Forsørgelsesudgift Antal fuldtidspersoner på A- Dagpenge Niveau * Udvikling - aktuel måling Aug 201 333 - samme periode sidste år Aug 201 3 Kommunale udgifter pr.

Læs mere

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasier - Undersøgelse af betydningen for kommuner af karakterkrav til almene gymnasier og hf-kurser En tidligere analyse foretaget

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Hvordan lever danskerne med vindmøller på land?

Hvordan lever danskerne med vindmøller på land? Hvordan lever danskerne med vindmøller på land? - En undersøgelse over antallet af klager over nettillsluttede vindmøller i 2011 og 2012. September 2013. 1 Indhold Baggrund og perspektiv S. 3 Formål S.

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt MINISTEREN Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget Dato J. nr. 30. januar 2017 2017-61 Frederiksholms

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2015-215 Senere

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder

Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder I medfør af

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere