Analyse vedrørende kommunernes anvendelse af VE-lovens midler fra den grønne ordning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse vedrørende kommunernes anvendelse af VE-lovens midler fra den grønne ordning"

Transkript

1 Analyse vedrørende kommunernes anvendelse af VE-lovens midler fra den grønne ordning Marts 2015

2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Formål... 2 Metode... 3 Resultater... 3 Konklusioner Oversigt over kommuner, der har deltaget i analysen

3 Baggrund Når der opstilles nye vindmøller i en kommune, har den pågældende kommune mulighed for at søge om tilskud efter grøn ordning til initiativer, som kommer de lokale borgere til gavn. Sigtet med grøn ordning under VEloven (lov om fremme af vedvarende energi) er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Efter grøn ordning gives der tilskud til: Anlægsarbejder, som styrker landskabelige og rekreative værdier i kommunen Kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. for at fremme accept af udnyttelse af vedvarende energikilder i kommunen. Det er kommunen, der kan søge Energinet.dk om tilsagn om tilskud til projekter, inden disse påbegyndes, i forhold til midlerne på tilsagnsrammen. Energinet.dk træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om et tilskudsberettiget projekt efter VE-lovens 18, stk. 3 og giver tilsagn, delvist tilsagn eller afslag til projektet. Efter projektet er gennemført, kan kommunen søge om udbetaling af tilskuddet, når møllerne er nettilsluttet, og der er penge på udbetalingsrammen. For hver opstillet MW ydes der et tilskud på kr. Tilskuddet kan først udbetales, når vindmøllerne er nettilsluttet. Opgjort pr. 31/ henstår på kommunernes konti hos Energinet.dk et uforbrugt beløb på ca. 127,6 mio. kr. af en samlet tilsagnsramme på ca. 173,4 mio. kr. Henset til, at lovens formål er at sikre større accept af vindmøller på land, springer dette relativt store beløb umiddelbart i øjnene. Der foreligger imidlertid ikke en samlet opgørelse over, hvordan og efter hvilke kriterier den grønne ordning administreres i kommunerne. Det er intentionen med nærværende analyse at tilvejebringe et overblik herover. Dels for at frembringe ny viden; dels for at bidrage med idéudvikling til de lokalpolitikere og forvaltningsenheder, som har ansvar for at implementere den grønne ordning i de kommuner, hvor der opstilles nye vindmøller. Formål At afdække årsagerne til, at kommunerne endnu ikke i større udstrækning har anvendt eller påbegyndt beslutningsprocessen for at anvende midlerne fra den grønne ordning. At undersøge, om kommunerne har formuleret bestemte kriterier eller politikker for midlernes anvendelse. At undersøge, hvorvidt midlerne fra den grønne ordning primært prioriteres til formål i vindmøllenærområder eller anvendes bredt i hele kommunen. At få viden om, hvilke lokale interessenter, der har indflydelse på, hvordan midlerne anvendes. 2

4 Metode På baggrund af offentligt tilgængelige informationer på kontoen Grøn ordning - tilsagnsramme og udbetalingsramme for kommunerne hos Energinet.dk har VidenOmVind kontaktet samtlige kommuner, der står opført på kontoen med tilsagn om midler fra grøn ordning. Herudfra er der gennemført et kvalitativt interview med kommunens vindmølleplanlægger eller anden kontaktperson med kendskab til de relevante problemstillinger, analysen omhandler. Alle interviewpersoner er sikret anonymitet. I alt har 47 kommuner deltaget i analysen. Oversigten på side 13 oplyser hvilke. Gennemførelsen af analysen har i øvrigt afdækket, at kommunernes konti hos Energinet.dk ikke er helt retvisende for den samlede opgørelse af uudnyttede midler. For flere kommuner er der opført beløb, som angiveligt stammer fra projekter, der er nedstemt i byrådet, men som stadigvæk figurerer hos Energinet.dk, fordi de ikke er afmeldt. Hvor stort et beløb det samlet set drejer sig om vides ikke, men de 127,6 mio. kr. i uforbrugte midler, som fremgår på Energinet.dk s hjemmeside, overstiger med sikkerhed det reelle tal. Som en integreret del af afrapporteringen af analysens problemstillinger er anvendt citater fra interviewpersonerne. Disse citater skal ikke ses som en fuldt ud repræsentativ konkretisering af den enkelte problemstilling, men rummer på den anden side væsentlige, udvalgte elementer af substansen. Citaterne fungerer dermed også som markører af særligt iøjnefaldende eller illustrative eksempler på kommunernes administrationspraksis og beslutningsproces vedrørende den grønne ordning. Resultater Vedrørende årsager til, at kommunerne endnu ikke har anvendt eller påbegyndt beslutningsprocessen for at anvende midler fra grøn ordning 22 af de 47 deltagende kommuner, som har penge stående på kontoen hos Energinet.dk, har endnu ikke anvendt midler fra den grønne ordning. Disse kommuner har forholdt sig til følgende spørgsmål: Hvad tror du, er forklaringen på, at jeres kommune endnu ikke har anvendt nogle af disse midler? Er det tilfældigt, eller er der en særlig forklaring bag ved? Svarfordelingen er som følger: 3 kommuner oplyser, at de ikke har været opmærksomme på ordningen, og i alle tilfælde er der tale om mindre beløb, som ikke stammer fra projekter med store vindmøller. 7 kommuner nævner, at projekterne ikke er særligt langt i den politiske godkendelsesproces, eller at de er blevet underkendt af byrådet. 5 kommuner tilkendegiver, at man har den bevidste holdning, at der først skal tages initiativ til at anvende midlerne, når vindmøllerne er nettilsluttet. 3

5 5 kommuner begrunder den manglende anvendelse med forskellige typer af organisatoriskadministrative argumenter 2 kommuner forklarer, at det er tilfældigt eller politisk betinget 2 3 Ikke opmærksomme på ordningen Projektet er ikke endeligt vedtaget 5 Venter til møllerne er nettilsluttet 7 Vi har ikke anvendt midler endnu, fordi vi ville have retningslinjer på plads først, og de skulle til politisk behandling i byrådet. Organisatoriskadministrative udfordringer 5 Tilfældigt / politisk betinget Eksempler på respondenternes forklaringer på den manglende anvendelse af midler fra grøn ordning: Pengene bliver ikke frigivet, før møllerne er tilsluttet, så det er ikke aktuelt at lave planer for dem endnu. Projektet ligger i klagesystemet, så vi kan ikke søge midlerne endnu. Der er megen modstand, og derfor er der ikke stor politisk vilje til at snakke om vindmøller og drøfte brugen af midlerne. Vi vil have pengene i kassen, inden der søges om midler. Vi vil ikke bestikke borgerne til at synes om vores vindmølleplaner med penge fra grøn ordning. Der er begrænsede muligheder for at anvende midlerne og stramme administrative krav til hvad og hvor, pengene kan bruges. Det blev politisk vedtaget, at pengene skulle bruges på legepladser. Det er driftsmæssigt tungt at drive legepladser, så derfor kræver det en større plan, inden vi søger om midler til dem. 4

6 Vedrørende bestemte kriterier/politikker for midlernes anvendelse Samtlige 47 deltagende kommuner har besvaret spørgsmålet: Har kommunen en vedtagen politik eller strategi for anvendelse af midler fra den grønne fond, der beskriver, hvilke formål der støttes og hvorfor? Svarfordelingen er som følger: 11 kommuner bekræfter, at de har en vedtagen politik, og at den er uændret siden vedtagelsen heraf 4 kommuner fortæller, at de har en politik, men at den er blevet ændret undervejs 1 kommune melder, at man ikke har en politik på grund af manglende interesse herfor 21 kommuner rapporterer, at de ikke har en vedtagen politik på grund af andre forhold 10 kommuner oplyser, at de ikke har en vedtagen politik, fordi de kun har opstillet få vindmøller Vedtaget politik, uændret siden vedtagelse Vedtaget politik, ændret siden undervejs Ingen politik pga. mangl. Interesse Ingen politik pga. andre forhold Ingen politik pga. begrænset antal møller Eksempler på respondenternes tilkendegivelser vedrørende bestemte kriterier/politikker for anvendelse af midler fra grøn ordning: 1/3 skal anvendes i vindmøllernes nærområde; 1/3 i resten af kommunen; 1/3 vil kommunen selv råde over. Vi har haft en strategi i over et år, men det har ligget stille siden, fordi administrationspraksis først skulle fastlægges. Vi har vedtaget en administrationspraksis for nylig. Vi har ansøgningsrunder, hvor lokalråd, enkeltpersoner og andre interessenter kan søge. Kommunens udvalg for lokalsamfund og nærdemokrati indstiller til byrådet, hvilke projekter det anbefaler. Udgangspunktet er, at midlerne skal anvendes i vindmøllernes nærområde, men almene formål, der kommer flere til gavn end beboerne i nærområdet, kan også støttes. Midlerne anvendes i vindmøllernes nærområde. Kommunen blander sig ikke i, hvordan de bliver disponeret lokalt. Det er foreningerne selv, der bestemmer det. 5

7 Vi har et administrationsgrundlag, der blandt andet siger ataanvendelse af midlerne skal gå til almene formål i vindmøllernes nærområde og have et budget på minimum kr.. Administrationsgrundlaget er fra Lige nu er der diskussion om formålet med projekterne. Udvalget ser gerne, at midlerne skal bruges til at fremme livet i mindre byer. Der er lavet en politik af flere omgange. Nye retningslinjer siger, at borgere og foreninger skal inddrages, og at midlerne som udgangspunkt skal anvendes, hvor møllerne opstilles. Nogenlunde samme retningslinjer som i starten. Det eneste nye er, at der skal være borgerinddragelse i projekterne og at der stilles krav om medfinansiering. Forvaltningen har lavet et oplæg for at fremme viden om ordningen, men der er ikke megen interesse, fordi det er et stort administrativt cirkus for så små beløb. Borgerne er kommet med input til, hvad de ønsker midlerne anvendt til. På dette grundlag har politikerne bestemt, at pengene skal bruges på legepladser, og at de skal bruges i området tæt på vindmøllerne. Jeg har foreslået nogle kriterier, som bare lige skal behandles, og så regner jeg med, de bliver vedtaget. Det er noget vi vil tage os af, når vi er klar til at bruge pengene. Vi har ikke en formel strategi, men vi har en klar plan om, at midlerne skal bruges i de områder, hvor møllerne kommer. Nej ikke helt officielt. Men vi har drøftet det meget nøje. Implicit er der taget en beslutning, men der er ikke noget nedskrevet. Der er helt sikkert interesse for midlerne, men afgørelserne er præget af tilfældighed, blandt andet fordi der ikke er en fast organisation for, hvordan pengene skal bruges. Det er svært at lave generelle retningslinjer. Udmeldingen er, at pengene skal ud i lokalområdet, men det kræver også projekter. Vi har større projekter i tyndt befolkede områder, men det er svært at bruge pengene udelukkende lokalt, når det for eksempel er et projekt, der giver et tilskud på 4,5 millioner kr. Vi afvejer de enkelte ansøgninger mod hinanden - der er stor forskel på karakteren af projekterne. Nej ikke rigtig. Vi henholder os til vejledningen fra Energinet.dk. Der er opsat én mølle. At udvikle en strategi vil være i overkanten til det omfang. Det bliver udskudt, indtil det bliver aktuelt. Man er lidt forsigtig med at tage den drøftelse utidigt. 6

8 Vedrørende prioritering af midler til vindmølle-nærområder eller bredere anvendelse 25 kommuner har forholdt til spørgsmålet: Anvendes midlerne: 1) primært i vindmøllernes nærområde 2) primært i andre områder i kommunen 3) både-og Svarfordelingen er som følger: 13 kommuner nævner, at midlerne anvendes primært i nærområdet. 2 kommuner svarer, at midlerne primært anvendes i andre områder end vindmøllernes nærområde. 10 kommuner oplyser, at midlerne anvendes både i vindmøllernes nærområde og i andre områder. 10 Primært i vindmøllernes nærområde 13 Primært andre områder i kommunen Både-og 2 Eksempler på respondenternes tilkendegivelser vedrørende den konkrete prioritering af anvendelsen af midler fra grøn ordning: Ingen midler gives til noget udenfor 4,5 km fra vindmøllerne. Nærområdet defineres som indenfor 10 km fra vindmøllerne, og 80 % af pengene skal bruges her. Alt andet lige prioriteres projekter tættest på vindmøllerne. Som udgangspunkt skal det være i nærområdet. Vi har tidligere haft en definition heraf, men det har vi ikke længere. Alle kan søge, men som udgangspunkt vil vi så tæt på møllerne som muligt. Udelukkende i nærområdet, der defineres som foreningsoplandet. Det er ikke skarpt geografisk afgrænset, fordi det er et tyndt befolket område. Tæt på er typisk få km fra møllerne eller lidt mere. Det er besluttet, at 90 % af pengene skal bruges indenfor 4,5 km fra møllerne. I nærområdet. Men det er et skøn, om det enkelte projekt er indenfor eller udenfor nærområdet. 7

9 Politikerne er meget bevidste om, at midlerne skal bruges i nærområdet, som dog ikke er nærmere defineret, og heller ikke holder sig indenfor de 4,5 km, som Energinet.dk foreslår. Absolut i nærområdet. Indenfor 1-1,5 km fra vindmøllerne. P.t. er det primært andre steder i kommunen, men med afsæt i, at de er placeret indenfor det regionale nærområde. Tendensen, også inden vi strammede op, er, at midlerne bruges primært andre steder i kommunen. Det er besluttet, at kommunen gerne vil ind over nogle af midlerne, da møllerne står steder, hvor politikerne gerne vil have indflydelse. Det skal jo helst passe med kommuneplanerne og øvrig godkendt udvikling i området. Det er lidt af hvert og præget af tilfældigheder. Blandt andet er der givet penge til en kunstgræsbane, der ikke ligger i nærområdet. Det er en afvejning af de enkelte projekter, hvorvidt pengene skal bruges i nærområdet eller mere generelt. Lidt af hvert. En del bruges i nærområdet, fordi vi har en bestemmelse om, at minimum 25 % af pengene skal anvendes her. Hovedparten har været brugt på projekter, der dækker bredt i kommunen. Vi har valgt at sige, at vindmøllerne påvirker store dele af kommunen, så derfor kan midlerne også bruges udenfor nærområdet. Vi har ingen fastsat grænse for, hvor meget der skal bruges i nærområdet. Vedrørende lokale interessenters indflydelse på anvendelsen af midlerne 25 kommuner har forholdt sig til spørgsmål om, hvem der kommer med forslag til projekter. Svarfordelingen er som følger: 7 kommuner oplyser, at det gør kommunalpolitikerne. I 6 af de 7 kommuner angives tillige, at der også indhentes forslag fra borgere og foreninger. 8 kommuner svarer, at det gør forvaltningen. I 3 af de 8 kommuner angives tillige, at der også indhentes forslag fra borgere og foreninger. 19 kommuner fortæller, at det gør borgere og foreninger. Heraf markerer 10 kommuner, at det udelukkende er borgere og foreninger, som kommer med projektforslag. 8

10 19 7 Kommunalpolitikerne. Heraf 6 der også henter forslag fra borgere og foreninger Forvaltningen. Heraf 3 der også henter forslag fra borgere og foreninger 8 Borgere og foreninger. Heraf 10 der udelukkende henter forslag fra borgere og foreninger Eksempler på respondenternes tilkendegivelser vedrørende forskellige interessenters indflydelse på anvendelse af midlerne: Typisk ved foreningerne ikke noget om ordningen, og så laver forvaltningen koblingen mellem midlerne fra den grønne ordning og projektet, der ønskes udført. Alle midlerne endte med at gå til kunststofbaner på grund af manglende forslag fra lokalbefolkningen. Senest har vi synliggjort, at det er nødvendigt med projektforslag, hvis der skal ske noget. Men der kommer stadig ingen forslag. Vi har ansøgningsrunde ca. en gang om året. Vi indkalder forslag, der sendes videre til udvalget. Vi annoncerer, at folk kan søge, derefter bliver der sorteret og projekterne gives videre til politikerne. Typisk kommer projektforslag via møder. Når et vindmølleområde bliver godkendt, fortæller vi nærområdet om de midler, de kan få til rådighed. Processen er at lokalområdet får besked om, at midler kan søges, og så tager en brugergruppe beslutning om, hvad de 70 % af pengene skal bruges til. De resterende 30 % råder kommunen over. Ingen møder eller annonceringer. Der blev sagt ja eller nej til de projekter, der kom fra borgerne. Ellers er midlerne brugt på ting, som kommunen selv har foreslået, blandt andet en klimakuffert til alle folkeskoler. Vi gør sådan, at vi inddeler i puljer efter vindmølleområderne. Så sættes der en ansøgningsfrist, hvor foreninger kan søge om midler til et bestemt projekt. Vi har udviklet en administrationspraksis, som vi så går ud fra. Vi har opfundet et begreb, der hedder foreningsoplandet, der definerer en ikke nærmere afgrænset gruppe af interessenter. Der kommer også projektforslag fra forvaltningen, men ingen af dem er blevet godkendt. 9

11 Vi har en fordelingsnøgle, hvor 50 % af midlerne skal gå til udviklingsprojekter, der foreslås af borgere og foreninger. Naturprojekter, der foreslås af kommunen, lægger også beslag på en væsentlig del af kagen. Det er primært idéer fra vores (forvaltningens) side. Herunder har vi fået inspiration fra ildsjæle og foreninger, men det er os selv, der har formuleret forslag. Det er os (forvaltningen), der afgør det suverænt. Når man ansøger, laver man et projektforslag, og det skal man holde sig til. Vi har ikke spurgt borgerne til råds. 10

12 Konklusioner Hvilke årsager er der til, at kommunerne ikke i større udstrækning har anvendt eller påbegyndt beslutningsprocessen for at anvende midler fra grøn ordning? Ud fra de samlede tilbagemeldinger fra kommunerne kan man konkludere, at det ikke skyldes manglende kendskab og heller ikke, i noget særligt omfang, manglende lyst eller vilje til at bruge pengene. Derimod falder det lige for at pege på den langstrakte, komplekse og adskillige steder konfliktfyldte beslutningsproces omkring opstilling af vindmøller. Varigheden er i sig selv med til at forsinke det specifikke beslutningsforløb vedrørende den grønne ordning, fordi pengene først kan udbetales, når møllerne er nettilsluttet. Dertil kommer, at nogle kommuner bevidst trækker beslutningen om anvendelsen af midlerne, så den ikke blandes sammen med selve planprocessen for vindmøllerne. Man ønsker så at sige ikke, at midlerne fra den grønne ordning kommer i bad standing på grund af stor lokal modstand mod opstillingen af møllerne. Lægges dertil de kommuner, der selvforskyldt eller ej angiver organisatorisk-administrative barrierer eller manglende implementering af en gennemtænkt administrationspraksis som årsagsforklaring, fremkommer et broget billede af forskellige årsager til, at der henstår relativt mange uforbrugte midler på kommunernes konti hos energinet.dk. Dette forstærkes oven i købet af, at der, som nævnt i metodeafsnittet, skal medtages den fejlkilde hertil, at projekter, der er nedstemt i et byråd, stadig kan figurere på kommunens konto hos energinet.dk. I hvilket omfang har kommunerne formuleret bestemte kriterier eller politikker for midlernes anvendelse? Det mest iøjnefaldende er, at 31 ud af 47 kommuner ikke har formelt nedskrevne kriterier eller politikker for midlernes anvendelse. Baggrunden herfor er i en del kommuner, at der opstilles så få vindmøller, at man ikke finder det umagen værd. I andre kommuner lader man tilfældet råde eller holder sig til retningslinjerne fra Energinet.dk. Endelig er der en del kommuner, hvor man reelt beslutter og administrerer efter bestemte kriterier men blot ikke har disse nedfældet. I 15 kommuner har man formuleret særlige kriterier eller politikker for midlernes anvendelse. I 11 af disse kommuner står kriterierne uantastet siden deres oprindelige vedtagelse, mens man i 4 kommuner har foretaget ændringer heri. Overordnet fremgår det af besvarelserne fra disse 15 kommuner, at der konkret lægges vægt på at formulere sig om blandt andet følgende elementer: Spørgsmålet om borgerinddragelse eller ej. Holdningen til, hvem der skal bestemme eller medbestemme, hvordan pengene anvendes. Særlige fordelingsnøgler eller principper for i hvilke områder pengene anvendes. 11

13 Hensigtserklæringer eller ligefrem faste krav til hvilke formål, der støttes. Formelle procedurer for ansøgninger og behandling af disse. Prioriteres midlerne til anvendelse i vindmøllernes nærområde, eller anvendes de bredere? Af de 25 kommuner, der har forholdt sig til problemstillingen, prioriterer 13 kommuner nærområdet, 2 kommuner prioriterer resten af kommunen, mens 10 kommuner gør både-og. Som det fremgår af tallene, er der ikke en entydig prioritering af vindmølle-nærområdet. Dette understreges yderligere af det forhold, at der blandt de kommuner, som angiver, at de prioriterer nærområdet, er en særdeles afvigende definition af dette. Den rækker fra området indenfor 1,5 km fra vindmøllerne til at omfatte hele kommunen! Baggrunden for den forskelligartede og diffuse prioritering i kommunerne skyldes primært to forhold: I nogle kommuner er det et holdningsspørgsmål. Både når nærområdet prioriteres eller ikkeprioriteres. I andre kommuner skyldes det en mere pragmatisk tilgang. Her viger man tilbage fra en entydig og begrænsende definition af nærområdet, fordi det kan vanskeliggøre en meningsfuld anvendelse af midlerne. Kombinationen af befolkningstynde områder og relativt store vindmølleprojekter, som gør sig gældende i visse kommuner, kan i sig selv udgøre en barriere for uddeling af relativt store millionbeløb, hvis den geografiske afgrænsning af nærområdet er snæver. Hvordan øver de lokale interessenter indflydelse på anvendelsen af midlerne? Den gennemgående trend i mange kommuner er en udvikling henimod større inddragelse af naboer, borgere, foreninger eller andre lokale interessenter, der befinder sig udenfor sfæren af kommunalpolitikere og forvaltningspersonale. I 19 af de 25 kommuner, der har besvaret spørgsmålet, spiller disse interessenter en vigtig rolle. I 9 af de 19 kommuner varetages indflydelsen i samspil med kommunalpolitikerne og/eller forvaltningen, men i 10 kommuner er det alene interessenterne uden for rådhuset, der fremsætter forslag til projekter, som indstilles til godkendelse i byrådet. Dette forhindrer ikke, at politikere og forvaltningsmedarbejdere i nogle kommuner spiller hovedrollen. Som det fremgår af besvarelserne er det i eksempelvis 5 kommuner udelukkende forvaltningen, der fremsætter forslag til anvendelse af midlerne. I andre kommuner igen er initiativretten placeret eksklusivt hos kommunalpolitikerne. Sammenfattende kan man sige, at indflydelsen formelt og reelt er delt mellem forskellige interessenter. En mere nuanceret og dybdegående analyse heraf, kan utvivlsomt bidrage til en større forståelse af både det formelle og uformelle samspil mellem disse interessenter. Det falder dog udenfor rammerne af denne analyse. 12

14 Overordnet konklusion I forlængelse af ovenstående delkonklusioner er den overordnede konklusion på analysen, at kommunerne anvender VE-lovens midler fra den grønne ordning efter vidt forskellige kriterier, principper, holdninger og administrative procedurer mv. Det afspejler nøje, at det netop er, hvad VE-loven med sin brede formålsformulering giver mulighed for. Oversigt over kommuner, der har medvirket i analysen: Allerød, Assens, Billund, Bornholm, Brønderslev, Esbjerg, Faxe, Frederikshavn, Frederikssund, Guldborgsund, Herning, Holbæk, Holstebro, Høje-Tåstrup, Ikast-Brande, Jammerbugt, Kalundborg, Kerteminde, Kolding, København, Langeland, Lemvig, Lolland, Mariagerfjord, Morsø, Norddjurs, Nyborg, Næstved, Randers, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Skive, Sorø, Struer, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg, Thisted, Varde, Vejen, Vejle, Vesthimmerland, Viborg, Vordingborg, Ærø, Aabenraa, Aalborg. 13

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Grøn Ordning. Årsrapport 2010

Grøn Ordning. Årsrapport 2010 Grøn Ordning Årsrapport 2010 Denne rapport belyser det foregående arbejde med Grøn Ordning. Grøn Ordning hører under (VE-loven), nr. 1392 af 27. december 2008, 18-20. Rapporten er skrevet til Energistyrelsen

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Vindmølleordninger 1 Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Ordningernes formål er at øge den lokale forankring og accept af nye vindmøller. Vindmølleordningerne

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Grøn ordning er hjemlet i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi, nr. 1074 af 8. november 2011 (VE-loven), 18-20. Dette administrationsgrundlag

Læs mere

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen Dagsorden Vindmølleplanen - en bunden opgave v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen v/ Udvalgsformand Peter Sigtenbjerggaard Vi kan ikke planlægge vindmøller alle

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Vindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September 2011. Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet

Vindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September 2011. Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet Vindmølle-ordninger Køge Bugt området 5. September 2011 Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet VE-lovens 4 ordninger Garantifond Værditabsordning Køberetsordning Grøn ordning Garantifond Der kan

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje 13. August 2013 Aftenens emner Vindmølleområdet Værditab Grøn pulje Vindmølleanparter - køberetsordningen Økonomi i en vindmølleanpart Vedtægter

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om vindmøller

Velkommen til informationsmøde om vindmøller Velkommen til informationsmøde om vindmøller Informationsmøde - Ingen debat - Spørgsmål besvares gerne - Spørgsmål fremsendes skriftligt til: jens@vesterbaek.com Spørgsmål og svar vil efterfølgende blive

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner

Befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner - 1 Befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Som et led i Vækstaftalen fra 2. juli 2014 er det tanken at give forhøjet befordringsfradrag til pendlere

Læs mere

DFM Portefølje formiddag 23. september 2008

DFM Portefølje formiddag 23. september 2008 DFM Portefølje formiddag 23. september 2008 1 Pejlemærker Målet med en porteføljestrategi er at sætte pejlemærker op. Hvis der navigeres inden for disse pejlemærker holdes fri af skær og lavvande og man

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 2. juni 2015 Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.50 16.55 17.20 Velkomst - Carsten Kissmeyer, borgmester

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne e. Redegørelse Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne Af Christina Faber, konsulent og Michael Hedelund, chefkonsulent DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere