Indvandring til Danmark fra Sverige

Transkript

1 Indvandring til Danmark fra Sverige DIS-Sokkelund herred, tirsdag 29. januar 2019, kl. 19:00 21:30 Sydholmen 8, 1. sal, Avedøre, 2650 Hvidovre DFDS s Gylfe Malmø Kbhvn v. mag.art. Henning Bender Stadsarkivar, Aalborg Stadsarkiv Leder af Det danske Udvandrerarkiv, NU: Kirsebærhaven 3, Snogebæk, 3730 Nexø Danmark hbender@mail.dk

2 A. Mindst svenskere søgte arbejde i Danmark B havde svenskfødte fast bopæl i Danmark. C. Knapt svenske husstandsoverhoveder fik dansk statsborgerskab. Hvor kom de fra, hvem var de, hvornår kom de Kan kun besvares ved brug af både svenske og danske folketællinger og kirkebøger. Men de danske er meget sværere at benytte end de svenske GRÆNSELØST KILDEMATERIALE Svenske indvandrere på Bornholm HERUDOVER svenske udvandrere rejste via Danmark blev ikke registrerede i Sverige. Kan kun besvares ved yderligere at benytte danske, svenske, britiske, amerikanske, australske afgangs- og ankomstlister, samt kirkebøger og folketællinger Svenske udvandrere i København

3

4

5 Ud- og indvandring i litteratur og film Vilhelm Moberg Utvandrarna og Martin Andersen Nexø Pelle Erobreren FASTLÅSTE MYTER I NUTIDEN

6 Max von Sydow og Liv Ullmann Jan Troell 1971 Karl Oskar og Kristina Udvandrerstatuen i Karlshamn Axel Olsson 1959 Vilhelm Moberg Utvandrarna Utvandrarnas Hus Växjö 1965 Uropført i Malmø 1995 og ekstrem populær lige siden

7 Martin Andersen Nexø Tidligere DDR: 14 gader og 3 skoler Ferskesøstræde 36, Nexø Mindestuer åbnet opkaldt 1987 Andersen Nexø Danmark 2 gader i Søborg og Nexø Museum lukket 1990 Nexø (opr. 1933) Collenbuschstrasse 4, Dresden Dresden 1968

8 25/10-9/ En af de tilbagevendende projekter også for 2017, 2018 og 2019 Henrik Yde: Nexø Biografi udgivet 25. januar sider Portræt malet af Michael Anker 1911

9 Lasse Carlsson ( Tomelilla Nylars 1913) Fundet død, kvalt i Opkastning? Yderst drikfældig. Født 5. april 1847 i Tomelilla, Selshög # 1, Tryde sogn Forældre Carl Hansson (1808) og Inger Lassedotter (1812), nr 6 af 8 søskende På Bornholm 1875, 1876 og fast fra 1877 Gift 7. december 1877 med Anna Kirstine Lundgren, Tranås, 31. juli 1857, Til B:holm Datter af Gårdejer Per Nilsson Lundgren; Stenbaltregård, Pedersker 7 børn men skilt 1895 efter omflytninger. FT 1901 er Lasse i Rønne arrest Og dør vist nok han findes i hvert fald død i Nylars,den 25. maj 1913 Resten af familien flyttede til Storegade 18, Rønne. til faderen, siden broderen Vognmand Lundgren

10 Beskidte og dumme svenskere/ gridske og umoralske danskere Hvad mente samtidens aviser og meningsdannere i Danmark og Sverige om den svenske migration til Danmark? ANTAL AVISSIDER I MEDIESTREAM Danske aviser til Svenske aviser til 1905

11 Danske meninger om svenske indvandrere Ugeskrift for Læger 1886, læge J. Carlsen, Hasle: Levevilkaar, sygelighed og Dødelighed paa Bornholm, side 23 den store mangel på arbejdskraft på Bornholm, der skyldes den voldsomme udvandring til Amerika, har tiltrukket en stadig større strøm af svenske indvandrere, der hvad moralitet, intelligens og renlighed angår står langt lavere end bornholmerne og herved har skaffet øen et stort og voksende arbejderproletariat som man ikke tidligere har kendt til Stillingsannonce i Bornholms Tidende 20. februar 1889: En rask Pige, som er tro og af sat Alder, som vil paatage sig Op- Vaskning og Rengjøring, kan faa Plads til 1. Marts i Dannebrog i Rønne. NB. Svensker frabedes. Amtsskolekonsulent O. A. Nielsen, Blade af Ny-Sverrigs Historie (1942): Svenskernavnet har aldrig haft nogen god Klang paa Bornholm,

12 Svenske løntrykkere En af vanskelighederne for såvel den faglige som politiske bevægelse (dvs. socialdemokratiet) var arbejdernes uvilje mod de svenske arbejdere. Der var i 1890 erne megen bitterhed mod svenskerne, også fordi de beskyldtes for at hjælpe arbejdsgiverne til at holde lønnen nede. Niels Nielsen , Borgmester Rønne og formand for Socialdemokratiet på Bornholm Men også i 1900-tallet mærkedes dette fjendskab inden for arbejdernes rækker, alligevel ser blandt de indvandrede Svenske arbejdere nogle af de ivrigste Organisationsfolk.

13 Navne Svensk til Dansk August Gerhard Olsson Aakerman Oldefar til: Andersson = Andersen Carlsson = Karlsen Esbjörnsson = Espersen Hansson = Hansen Jönsson = Jensen Månsson = Mogensen Nilsson = Nielsen Ohlsson = Olsen Persson = Petersen/Pedersen Smed Ola Ohlsson (Åkerman) Tipoldefar til: Bornholms Borgmester Winni Aakerman Grosbøll f Bornholm

14 Ystads Allehanda 14. maj 1892 Bornholm var først på våren det forjættede land hvortil mange arbejdere rejste. Tvivlsomme danske agenter var rejst på kryds og tværs og havde med fagre løfter og fantasier lokket en stor del arbejdere med sig. Flere var rejst fra pladser, hvor de havde haft fast arbejde, blot for en kort tid at tjene mere der end her. Det skønt udgiften til rejsen, særligt for piger, slugte hele merfortjensten. Mange andre misforhold er fremholdt i aviserne og har til en vis grad formindsket stømmen.

15 Emigrationsutredningen, Bilaga XX (Stockholm 1911), s. 79 Udvandringen til Danmark er et onde, der bør modarbejdes! Selvom pigerne ikke direkte er faldet i ulykke, kommer de dog hjem med vaner og krav, som for al fremtid gør dem uegnede for livet i hjemsognet. Hjemme har man ikke længere nogen tillid til dem efter de er begyndt at udvandre. De er derfor henvist til arbejdsløshed om vinteren, hvorigennem opsparingen fra sommeren snart fortæres. Besøg hjemmefra Tomelilla Karna Lassedotter, gift Larsson , besøger sine svenskfødte børn og svenskfødte svigersønner i Rønne De var født Larsson, Nilsson og Hansson = nu Larsen, Nielsen og Hansen.

16 13 Aug 1892 Mogens Frijs: Det er de svenske kvinder vi behandler dårligt. Ikke med kost eller løn, men med bristende opsyn. Der findes knapt en herregård i Danmark, hvor ikke pigekammeret opfattes som et bordel, hvortil karlene, der alle er ugifte, har uhindret adgang. Efter min erfaring står de svenske arbejdskvinder moralsk set meget højere end de danske, men når de kommer på de danske herregårdsbordeller, er deres skæbne givet. Hvad der siden sker, når de hjemsendes, ved vi alle!

17 Min mormors mor - Nilla Wendell, Listerlandet råkade i ulykke i Danmark VEM VAR DEN DANSKE FAR??? Mjällby AI:15 ( ), s.624, 109 Istaby 4 + CI:12 ( ), s för rese till Bornholm, Återkommit rest för vistelse I Danmark. Oä Drt. Ida Josefina født Höiby på Seland Senere fik hun 8 flere børn i Blekinge mrk. OÄ Indført i Mjellby Kirkebog fra Fødselsattest. 11/ Mod. 23 Aar. Moderens hjemstavn er Sognet Mjelby i Bleginde 10 Maanedersdagen før Fødslen www. sa.dk Holbæk amt, Højby Sogn, fødte , opslag 182

18 Andre grunde for at tage til Danmark 4. December 1926, Lars (Død 1986) Kgl. Fødsels- og plejestiftelse , Protokol over ugifte fødende

19 Statens Arkiver, Arkivalieronline, Psykiatrisk Hospital Risskov, Protokol over optagne patienter , Mænd Stjernblad Stamhusbesidder Store Markie 58 Gift 30. Juli fra Frederiks Hospital, Melankoli 3-4 mdr Arveligt Død

20 Statistik dengang og nu

21 Statistik mens indvandringen foregik Professor, i statistik og nationaløkonom finans minister William Scharling Statens Statistiske Bureau, Statistisk Tabelværk, femte række, Litra A Nr. 4, Folketællingen i Kongeriget Danmark den 1. februar 1901, Anden del, Den Fremmedfødte Befolkning, side 7*-10*, samt Tabel 1, Befolkningens Fødested, side 2-5. København 1904 Danmarks Statistik af V. Falbe-Hansen og William Scharling, bind 1, side Indvandringen til Danmark, København det er fornemmelig fra Sverige, at det stigende antal af Fremmede hidrører Gustav Sundbärg, Emigrationsutredningen ( ), bilag 3, 4, 16 og 20: Svenskarna i Utlandet, side 74-88, Danmark (1910). Årsagerne Bedre lønninger, boliger, realløn i Danmark end i Sverige frem til 1890 erne der nævnes op til en dobbelt så god realløn.. Andreas Michael Koefoed (1867 i Rønne 1940 i København) var chef for statistisk bureau, skattedirektør og finansminister, nationaløkonom ( ) Axel Gustav Sundbärg, född 1857 i Leksand i Dalarna, död 1914 i Stockholm

22 Udvandring fra Sverige 10-års summer Europa-akse USA-akse Svensk udvandring til Europa og USA års summer Svensk udvandring Kun til Europa 10-års summer Statistisk Centralbyrån (1999): Befolkningsutvecklingen under 250 år, s.142, tabell 6.4

23 Fremmedfødte i Danmark (Folketællingerne) Polen Sverige Norge Slesvig ** Tyskland Øvrige * Bilande I ALT Fremmede % 2,1 % 3,0 % 3,2 % 3,3 % 3,8% 3,1 % 3,4 % 2,6 % 2,1 %

24 Udenlandsfødte i Danmark Kilde: Folketællingerne søgedatabaser Trykt

25 % af Svenskfødte i Danmark Folketælling 1901 % af Flytninger fra Sverige til Danmark % Göteborg o. Bohuslän 3 % Øvrige Jylland Tysk % 1% 10 % NØ-Jylland 3% 1% 3% 5 % Fyn 54% København 14 % Øvrige Sjælland 7 % Lolland-Falster 6 % Halland 42 % Malmøhus 10 % Kronebergs len 17 % Kristianstads l. 7 % Øvrige Sverige 10 % Blekinge 7 % Bornholm 3 % Kalmar län

26 AMT 1901 I alt Sverige Slesvig Tyskland Norge USA UK København Købhvn amt Roskilde Frederiksborg Holbæk Sorø Præstø Bornholm Maribo Svendborg Odense Vejle Aarhus Randers Aalborg Hjørring Thisted Viborg Ringkøbing Ribe Yderligere: Danmark FT 1901 Nationaliteter> 100 Island 743 Sydamerika 694 Rusland 561 Østrig/Ungarn 436 Dansk Vestind. 400 Færøerne 370 Grønland 249 Finland 234 Schweiz 208 Frankrig 207 Nederlandene 112 IALT

27 Svenskfødte med fast bopæl i Danmark fordelt på amter AMT Svenskfødte pr i 1860 Svenskfødte pr i 1901 København Roskilde Frederiksborg Holbæk Sorø Præstø Bornholm Maribo Svendborg Odense Vejle Skanderborg Aarhus Randers Aalborg Hjørring Thisted Viborg Ringkøbing Ribe /1 2/2 1/3 10/5 5/3 15/ 7 8/3 8/7 3/6 3/6 1/7 1/5 12/68 11/25 1/7 17/42 2/9 2/9 1/23

28 Begyndelsen Rekrutteringen Rejsen

29 Man har beregnet, at der iaar er udvandret 4000 svenske af begge Kjøn til Danmark. Alene fra Christianstads Lehn er der 600 Personer, der have gjort Veien tilfods til Malmø, For derfra at indskibes til Danmark. Da de alle ere unge, arbeidsføre og raske Folk, er man ikke uden Frygt for, at man ikkebeholder andet end daarlige Folk tilbage.

30 Amerikakajen Agenter og hoteller Kvæsthusbroen DFDS Skibe fra Jylland, Færøerne, Island, Sverige, Norge, Finland,

31 Næsten enslydende annoncer i de fleste danske aviser 1855 SVENSKE TJENESTE- FOLK Løn (ca. det halve af dansk, men det dobbelte af svensk) kunne, mod Anskaffelsesomkostning 8 Rd. For hver (frit befordret til Aalborg) alle med godt skudsmål og pæn fremtræden og udseende

32 Fordelagtige stillinger i Danmark til 10 a 12 rdl om måneden, Henvendelse til F.C.Busch, Hotel Fick, rum 3, Malmö Medfølgende Attest fra konsul C.L.H. Sødring i Randers om at Svenske arbejdere i Danmark overalt Behandles godt og som landets egne Indbyggere, fuldt sikret ved lov mod mishandling Svensk-Norsk konsul i Randers

33 Den Svenske indvandringen i historie- og historieformidling

34 RICHARD WILLERSLEV introducerer Den glemte indvandring Richard Willerslev: Nettoudvandringen fra Sverige til Danmark (Scandia 1979, s ) Richard Willerslev: Den svenske indvandring til Bornholm (Scandia 1980, s ) Richard Willerslev: Den slesvigske, svenske og russiske indvandring til København , (Historiske Meddelelser om København 1981, s ). Richard Willerslev: Svenske gæstearbejdere i København (Fortid og Nutid 1981, s ). Richard Willerslev: Den glemte indvandring. Den svenske indvandring til Danmark ; København, Gyldendal, 1983 Richard Willerslev: Den svenske indvandring til Bornholm (Bornholmske Samlinger, 1983, s Richard Willerslev: Tilvandringen af svenske arbejdere (Fremmede i Danmark, red. Bent Blüdnikow, 1987, s ) Richard Sonnenborn Willerslev (30. maj 1915 i København 22. marts 1995 sammesteds) var en dansk erhvervshistoriker, magister i historie, 1952 dr.phil. Willerslev har været ansat ved flere højere læreanstalter, herunder på Institut for økonomisk historie ved Københavns Universitet. Sønner Eske og Rane Willerslev (5. juni 1971)

35 35

36 36

37 Henning og Birgit Bender om Svensk indvandring til og via Danmark ALE 2012:3. Indvandringen til Bornholm fra de skånske landsdele og Småland Återfunna svenska utvandrare via Danmark Bornholmske Samlinger, 2013 Svensk indvandring til Bornholm ALE 2015:4 Utomeuropeisk utvandring från de skånska landsdelarna via Köpenhamn åren Del Starten på massutvandringen via Malmö En rymningsbenägen kvinna och de som följde ALE 2016:3 Utomeuropeisk utvandring från de skånska Landsdelarna via Köpenhamn åren Del 2

38 HENNING Olsker

39 Bornholm, Nørre, Klemensker, 125, FT-1890, August Grønvall 24 Gift Husfader smed, Løderup Sverrig Kjerstin Grønvald Åkesson 23 Gift Husmoder Sverrig Albert Grønvald 2 - Barn Allinge Olivia Alberte Alma Petter Grønvall S. Melby 8tip Måns Grønvall S. Melby 7tip Lars Grønvall Sankt Olof 6tip Måns Grønvall Sankt Olof 5tip Johan Grønvall Rörum 4tip Jonas Grønvall , Löderup 3tip UDVANDRET TIL BORNHOLM 1888 August Jonas Grønvall , Olsker 2tip Albert Sigfred Grønvall , Østermarie 1xtip Hans Albert Grønvall , Pedersker olde Anne Birgitte Grønvall født1954- bedste UDVANDRET TIL SJÆLLAND 1982 Dorte Grønvall Bender født i Roskilde (Gift med Paul Bender født Aalborg 1975-) Mine Bornholmske Børnebørn i Borup: Olivia Grønvall Bender Alberte Grønvall Bender Alma Grønvall Bender 2012-

40 Grønvall-familien Melby ; 2. St Olof ; 3. Rørum ; 4. Løderup Allinge ; 6. Ny Sverrig, Østermarie Pedersker : 8. Borup

41 August Jonas Grönvall, Smed GULT svenske kirkebøger HVIDT danske kirkebøger, folketællinger, statsborgerskab og gravsten 9. juli 1865 Født Löderup (Dragon Jonas Grönvall og Anne Göransdotter) 1875 Husforhör Löderup, Hagestad forældre og 4 brødre og 3 søstre 1887 afgang fra Löderup til Sandvig 1888 hjemkomst til Löderup og gift, men samme år til Sandvig Folketælling februar 1890, Klemensker April 1890 i Sandvig Juni 1890, dåb i Allinge Kirke 1894 tilbage i Ingelstorp ved Löderup 1894 til Sandvig, Storegade 55 A Sandvig-Löderup-Allinge 1897 til Allinge, Nørregade , 1906 Nørregade 71, samt 1908 Statsborgerskab 1905 enkemand, 1907 gift 1921 Olsker 1939 begravet i Olsker 41

42 Ramhulta i Sätila sogn, Västra Götaland län, 15 km. øst for Kungsbacka i Halland I 1890 er der 427 svenskfødte i Hjørring amt, 701 i Aalborg amt Begravelsesbog, Vielsesbog, Husforhørsbog og Afgangsbog for Sätila sogn 1. Arbetsbetyg for ophold i Danmark 24/ Arbetsbetyg for ophold i Danmark 8/ Flyttbetyg till Danmark 17/ Anna Sofie Gustavsdotter (Andersson; Christensen) Født 8. august 1853 Gift med Johan August Andersson 27. oktober 1876 (død af Brystsyge 1. Barn Alma Mathilda født 25. januar 1877 (bliver i Sverige) 2. Barn Ida Elisabeth født 5. juni 1880 (flytter med til Danmark) Gift 2. gang, som enke 29. december 1885 i Furreby med ungkarl og fisker Anton Marinus Christensen af Løkken (født 23. maj 1863 (fra 1905 efternavnet Kragh ))

43 PAUSE

44 Svenskerloven Lov om Tilsynet med Fremmede af 15. maj 1875 Første danske indvandrerlov. I kraft til 1952 Krævede gyldig legitimation og på forhånd sikret arbejde (inden 8 dage). Opfyldtes det, fik man en opholdsbog der skulle kunne fremvises for politi og arbejdsgivere Man udvistes hvis man manglede opholdsbog, blev arbejdsløs, eller kom i konflikt med loven. Politiets registrering af opholdsbøger er desværre fragmentarisk bevaret, hovedsageligt Nord og vest for København, samt dele af Lolland-Falster SAMT BORNHOLM ØSTRE HERRED (Svaneke byfoged )

45 Carlsson Karlsson - Karlsen

46 Opholdsbøger Opholdsbog Udlænding

47 INDHOLD: Fulde navn Fødested- og år Legitimation Logi eller seneste opholdssted Hvornår ankommet Straffet? Forsørgelsesret i Danmark Lovligt erhverv Er arbejde sikret? Hos hvem? Opholdsbogs nr. og dato Bemærkninger Tidligere udvist m.m.

48

49 Dækker dele af Frederiksborg, København, Maribo amt , minus Hovedstaden. Før 1875 Til- og afgang i kirkebøger I alt ca Dækker hele landet men kun hustandsoverhoveder Hele landet, 31000, men kan Ikke søges på sted, Kun navn hele landet

50 Københavns Nordre Birk Fleste sogne København stad Københavns Søndre Birk Fleste sogne (-Frederiksberg) og

51

52 Svenskfødte i Sokkelunds Herred Svenskfødte i Sokkelunds Herred (Folketællinger DDD.DDA) Brønshøj * * Frederiksberg * * Gentofte * Gladsaxe Herlev Hvidovre * Lyngby Rødovre St. Magleby Søllerød Taarnby * * I ALT * Administrative ændringer i forbindelse med sammelægninger m. København

53 Svenskfødte Arbejdsophold Brønshøj Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Herlev Indfødsret Arbejdsophold og indfødsretstildelinger for Svenskfødte i Sokkelund Herred den massive hovedpart Hvidovre Lyngby Rødovre St. Magleby 0 7 Søllerød Tårnby Johan Fredrik Hjalmar Sjögren Fisker, Djurö, Sverige, født 1869 I Danmark fra 1891, Bopæl Hvidovre Indfødsret af 26. februar 1910

54 1891 December Sverige Lyngby Lyngby- Gentofte Gentofte- Brøndbyvester 1892 september Sverige-Avedøre 1893 maj Avedøre-Lyngby Fortarbejder 1895 Sverige- Avedøre Rødovre Brøndbyvester- Avedøre

55 Folketælling 1901 Målebordsblad

56 Hvad han skal i Rødovre fremgår af kirkebogen , 114, 24. november 1895 Johan Frederik Hjalmar Sjøgren, Søn af FiskerJørgen Fredrik Sjøgren og Hustru Lovise Mathilde Matsdatter er født i Djurø Församling i Stockholms Len, 11.Marts 1869 iflg. attest fra Pastorsembedet i Djurø af 24. August 1895, Døbt og confirmeret i denne Forsamling. Ungkarl, Fisker, Hvidovre Mark og Sogn, 26 Aar Sisse Petersdotter. Datter af Arbejdsmand Peter Persen og Hustru Anna, er født 15. December 1866 i Barsebæk Församling i Malmø Len, ifølge Attest fra Pastorsembedet i Dagstorp af 24. Oktober 1887 døbt og konfirmeret i Barsebæk. Pige tjener på Rødovre Mark, Rødovre Sogn, 29 Aar

57

58

59 Svenskklingende familienavn Cederqvist SVENSKE ANER???

60 Martin Johan Christian Cederqvist eller Petterson født Viborg 27. August 1860 død København 29. januar 1920 Min oldefar - Hvordan finder jeg hans/mine svenske rødder? Kofirmeret i Garnisonskirken 11.okt som Petersen f. Viborg 27/ Ugift mor Værtshusholder M.F.Petersen Grønnegade 11 Ansat i Københavns Postvæsen 1/ Som Cederqvist Født Viborg 27.Aug 1860 Se Dis-Danmark.dk/ Bibliotelk Viborg Søndre Sogn, fødte , 27. august 1860

61 Afgørende at finde Martine (Martina) Frederikke (Fredrika) Peterson (Pettersson) født i Ystad ca Vigtigste Danske register Delvist til Folketællinger, Indvandrere m.m. København stad Vigtigste digitale registre svensk materiale: (gratis) (gratis) (betaling delvist samarb. Rigsarkivet) at kirkebøger fra kan blive søgbare hos Rigsarkivet (se ) (indtil 2. april 2019), betaling https//app.arkivdigital.se Fra 1. jan (Betaling)

62 (gratis) Hun findes ikke heller ikke under person

63 fortæller at hun ikke er født i Ystad (eller som nævnt i dansk materiale i Malmø) men i Store Herrestad og forældre samt at hun ikke har været i Sverige , , , Kommer fra Viborg og rejser til København Originalerne vises

64 Fødsel 12. december 1842, Stora Herrestadl Til Viborg 1868 Til Viborg 1858 Til Köpenhamn 1876 Martina boede Martinsminde, der Rigsarkivet i Viborg byggede nyt magasin 2017

65 Arkivdigital

66

67 Forstanden berøvet fra barndommen Martin og Birgitte gift 3. maj 1849 Dorthea Louise død 12. novb 1870 Virka Birgitta f. Thorning, død 15. marts1878 Frasepareret garver Martin Cederqvist

68 Helligåndskirken, 26. januar 1879

69 Leieren Hr. Cederqvist er andetsteds for tiden

70 sog-i-arkivet/kilder-pa-nettet/ politiets-registerblade Svar på svenske aner: Tipoldemor Martina Fredrika Pettersson født i Stora Herrestad i Skåne 12. december 1842 i Danmark (Viborg) fra 1858, senere København Tiptipoldefar Svend Cederqvist, født i Lidköping ca. 1780, I København 1802, Horsens nygaard/sogeside.asp

71 Fra Småland via Skåne til Jutland 1856 MEN HVOR I JYLLAND????

72 Samuel Svensson/Svendsen. født i Virrestad ved Växjö I SVERIGE i DANMARK Forældre, bedsteforældre, søskende Virrestad Fødte og døbte C:5, side 59 med henvisning til Husforhörslängderne Virrestad Husforhörslängder: A:9, 256; 10, 11, 12, 13 ( ), Barkhult Ostergård Med fremvisninger fra protokol til protokol. Med henvisninger til livsbegivenheder således 1851 fremvisning til Tranås i Skåne. Tranås ankomst og afgang - fra Virrestad 24/ , til Fågeltofta 9/ Fågeltofta til 1852, fra til Jutland 28/ Virestad Barkhult Brösarp Fågeltofta Tranås Barkhult gamle skole, Virestad syd-østre

73 Samuel Svendsen/Svensson Fra Fågeltofta, Skåne til Jutland.

74 Men hvor i Jutland?? Første forsøg: i DDD/DDA indvandrerdatabaserne. Udvist (nej), der er faktisk 3 x Samuel Svensson. Men forkerte fødselsår og alle i Københavns amt. Opholdstilladelse (nej), 4 x Samuel Svensson, Men forkerte fødselsår og alle Københavns amt Statsborgerskab (ja) 2 x Samuel Svensson men kun én født i Sverige 1831

75 Men hvorhen senere? Folketællingerne, DDD Udtræk fra amterne:, 'Aalborg', 'Aarhus', 'Bornholm', 'Frederiksborg', 'Hjørring', 'Holbæk', 'København', 'Maribo', 'Odense', 'Præstø', 'Randers', 'Ribe', 'Ringkøbing 'Roskilde', 'Skanderborg', 'Sorø', 'Svendborg' 'Thisted', 'Vejle', 'Viborg' År: 1860, 1870,1880, 1890,,1901,1906,

76 Samuel Svendsen FT 1870 Registreringsdatoer: Fra Skåne 28. april 1856 Ankomst Gjellerup 20. maj 1856 FT 1860 Gjellerup (Ringkøbing amt) Kirkebog , s maj 1856 Arkivalieronline

77 Langaa- Viborg åbnet 21. Juli 1863 Banemand Bjerring Hedemark Skaungaard mosespor Sporskifter og Banemand Skaun Pensionist Forhåndværende sporskifter Brandstrup Ca

78 Arkivalieronline kirkebog, Viborg amt, Vindum sogn, , opslag 187, 3. april 1910, Samuel Svendsen Gift, forhenværende sporskifter, ved Jernbanen, boende i Brandstrup, Vindum Sogn, Middelsom Herred Født i Wirestad Sogn i Sverige, Søn af Skolelærer Sven Håkonsson og hustru Martha. Hans første hustru var Sofie Lindkvist, Sidste fælles Bopæl, Bjerring. Hans anden hustru var Pernille Larsson, sidste fælles Bopæl i Skaun. Hans efterlevende hustru er Karen Marie Jensen, sidste fælles bopæl i brandstrup.

79 Roskilde Dagblad , s. 2 Der er nu svenske indvandrere I Danmark et forbavsende stort tal Tidligere mindre grupper fra Frankrig, Holland Men først og fremmest tyskere, For Danmark var indtil tabet af Slesvig-Holsten i 1864 nærmest en halvtysk Stat Siden er det nye blod der er gydt ind i det stærkt amputerede danske statslegeme næsten udelukkende været svensk I begyndelsen af 1800-tallet var 75% af de udlændinge der løste borgerbrev i København Tyske, men kun 15% svenske. Nu ved begyndelsen af 1900-tallet er forholdet Lige omvendt. I modsætning til det tyske element, er det svenske fuldstændigt gået op i den danske Nation. Kun har den danske navnebestand fået et tilskud af Lindstrøm er, Bergqvist er, Lundgren er osv, det er det hele.

80 Indvandringen til Danmark Danmarks Statistik, bd. 1, s (fra Tabelværk Kjøbenhavns Statistik, nr. 7, side 17-21) De uden for Danmark fødte personer er forholdsvist stærkest repræsenterede (8% )af befolkningen i København Erhvervsmæssigt set er indvandrerne særligt beskæftigede i byerhverv. Lidt over halvdelen er svenskfødte. Af udenlandske tjenestepiger er de født i Sverige. Af svenske håndværkere er 2/3 af nedennævnte erhverv: KØBENHAVN Staden Svenskfødte Andre fremmede I alt fremmedfødte Handskemagere 19% 4 % 23 Skomagere 20% 4 % 24 Skræddere 38% 10% 48 Skorstensfejere 33% 8% 41

81 KIRKEBOGSDATABASEN for Bornholm Bornholm og kirkebogsdatabasen der omfatter 5600 svenskfødte bornholmere, der er nævnt i forbindelse med giftermål/dødsfald

82 Svenskere der slog sig fast ned på Bornholm efter ankomstår Heraf fra Skåne

83 Hjemkommuner for svenske indvandrere der slog sig permanent ned på Bornholm % % 5 % 46 14

84 svenskfødte på Bornholm i

85 Erhvervsfordeling efter dødsdata Af der døde og blev begravede på Bornholm, blev kun betegnet som hustruer, enker, enkemænd, 226 som sønner og døtre, 52 fattiglemmer samt 81 der døde uden at have bosat sig på øen størstedelen ofre for 17 skibsforlis. De resterende fordelt efter erhverv ved dødsfald ( forhenværende eller pensioneret tælles med dette giver 40 % er beskæftiget i landbruget 2 % i fiskeriet 58 % er beskæftiget i byerhverv, heraf 27 % arbejdsmænd 14 % håndværkere 15 % stenhuggere

86 Landbrugere 917 svenskfødte arbejdede ved deres død på Bornholm i landbruget: 308 tjenestepiger 260 tjenestekarle 330 var blevet selvejere (husmænd og småbrugere) 19 havde giftet sig en gård til. (som eksempelvis Henrik Jönsson ( ) fra Stiby, forældrene blev fra 1872 daglejere på Lensbjerregård i Østerlars, selv blev han gårdejer efter at have giftet sig med datteren).

87 Håndværkere De svenskfødte håndværkere var oftest overrepræsenterede i forhold til den del de udgjorde af de bornholmske befolkning ca. 7 % i svenskfødte smede (15 % af smedene på øen) 61 svenskfødte skræddere (18 % af skræddere på øen 44 svenskfødte bødkere (44 % af bødkere på øen) 33 svenskfødte murere (14 % af murerne på øen) 11 svenskfødte urmagere (16 % af urmagerne på øen) Derimod var der underrepræsentation af 20 svenskfødte skomagere (6 % af skomagerne på øen) 16 svenskfødte snedkere (3 % af snedkerne på øen) dem var der imidlertid også for mange af på Bornholm 544 der udvandrede i stort tal. Bødkermester Ejner Lindstrøm ved sit værksted i Rønne Hans far, bødkermester Ola Olsson Lindström ejede fra 1887 Smedegade 14. Ola var født 21. juli 1859 i Løderup uden for Ystad. Sønnen Ejnar Gotfred Hillebert Lindstrøm blev som vi ser også bødkermester og overtog farens forretning.

88 33 % 52 % 1901 Procent af svenskfødte Husstandsoverhoveder der er husejere 49 % 54 % 45 % 53 % 38 % 24 % 36 % 46 % 54 % % 46 % 72 % 73 % 65 % 51 % 32 % 68 % 58 % 56 % 88

89 SVENSKER- KVARTERET I RØNNE OMKRING 1900 Landemærket Almegade

90 2/3 af de svenskfødte boede 1901 i egne huse Typisk 4 fag/40 m2/ kr. udbetaling 200 kr til to familier/ årsløn ca kr. Stengade, Rønne, 1901 Der boede svenske familier i 14 af husene som de selv ejede.

91 Den store svenske indvandring til Danmark Kbvn KONKLUSION KILDERNE OG DIGITALISERINGEN Det er langt sværere at følge svenske indvandrere i Danmark, end deres rødder i Sverige. Materialet er klart bedre bevaret og og langt mere digitalt søgbart i Sverige, end i Danmark. Afgangs- og tilgangslisterne i de danske kirkebøger op til 1875 er sparsomt ført, mange steder slet ikke, mens de obligatoriske opholdsprotokoller ført af Politiet oftest helt mangler og stort set ikke er digitaliseret. I det omfang folketællingerne er transkriberede er de søgbare men det vil være et stort fremskridt når kirkebøgerne i samarbejde med Ancestry. Kun søgedatabaser kan gøre det muligt at skaffe sig oversigter over dette massemateriale. Danmark var tidligere i spidsen for arbejdet, det er landet ikke længere. Ikke efter at Sverige har åbnet hele materialet og registrene gratis KONKLUSION på den første store indvandringsbølge Hurtig og vellykket integration trods udtalt uvilje mod de fremmede. Svenske unge giftede sig med danske unge, arbejdede sig op og blev accepteret. En ung, veluddannet og efterhånden vellønnet arbejder- og håndværkerklasse styrkede den økonomiske udvikling i de østlige dele af Danmark på de vestlige deles bekostning. Særligt efter at herregårdene mistede deres førende rolle

92 92

93 93

94 94

95 Vigtigste Danske register Delvist til Folketællinger, Indvandrere m.m. København stad Vigtigste digitale registre svensk materiale: (gratis) (gratis) (betaling delvist samarb. Rigsarkivet) at kirkebøger fra kan blive søgbare hos Rigsarkivet (se ) (indtil 2. april 2019), betaling https//app.arkivdigital.se Fra 1. jan (Betaling)

96 . v. mag.art. Henning Bender, Leder af Det danske Udvandrerarkiv, ; Stadsarkivar, Aalborg Stadsarkiv, , nu Kirsebærhaven 3, Snogebæk, 3730 Nexø