Indvandringen til Danmark Hvor kom de fra og hvor slog de sig ned - og kilderne hertil.

Transkript

1 Indvandringen til Danmark Hvor kom de fra og hvor slog de sig ned - og kilderne hertil. DIS Slagelse-Sorø, Stenstuegade 3, Slagelse onsdag 24. oktober 2018, kl. 19:00 21:00 DFDS s Gylfe Malmø Kbhvn v. mag.art. Henning Bender Stadsarkivar, Aalborg Stadsarkiv Leder af Det danske Udvandrerarkiv, NU: Kirsebærhaven 3, Snogebæk, 3730 Nexø Danmark hbender@mail.dk

2 FORSKNING OVER GRÆNSER. HVORFOR SÅ VIGTIGT? svenskere udvandrede til Danmark , hustandsoverhoveder blev danske statsborgere. Er de danske kilder tilstrækkelige? Ofte blot Sverrig. De må suppleres med de svenske? Svenske indvandrere på Bornholm HERUDOVER svenske udvandrere rejste via Danmark blev ikke registrerede i Sverige. Er de svenske kilder tilstrækkelige? De skal suppleres med de danske. Svenske udvandrere i København

3 Amerikakajen Agenter og hoteller Kvæsthusbroen DFDS Skibe fra Jylland, Færøerne, Island, Sverige, Norge, Finland,

4 Man har beregnet, at der iaar er udvandret 4000 svenske af begge Kjøn til Danmark. Alene fra Christianstads Lehn er der 600 Personer, der have gjort Veien tilfods til Malmø, For derfra at indskibes til Danmark

5 Næsten enslydende annoncer i de fleste danske aviser SVENSKE TJENESTE- FOLK Løn (ca. det halve af dansk, men det dobbelte af svensk) kunne, mod Anskaffelsesomkostning 8 Rd. For hver (frit befordret til Aalborg) alle med godt skudsmål og pæn fremtræden og udseende

6

7

8 Ud- og indvandring i litteratur og film Vilhelm Moberg Utvandrarna og Martin Andersen Nexø Pelle Erobreren Samme hat

9 Max von Sydow og Liv Ullmann Jan Troell 1971 Karl Oskar og Kristina Udvandrerstatuen i Karlshamn Axel Olsson 1959 Vilhelm Moberg Utvandrarna Utvandrarnas Hus Växjö 1965 Uropført i Malmø 1995 og ekstrem populær lige siden

10 Martin Andersen Nexø Tidligere DDR: 14 gader og 3 skoler Ferskesøstræde 36, Nexø Mindestuer åbnet opkaldt 1987 Andersen Nexø Danmark 2 gader Søborg og Nexø Museum lukket 1990 Nexø (opr. 1933) Collenbuschstrasse 4, Dresden Dresden 1968

11 Lasse Carlsson ( Tomelilla Nylars 1913) Fundet død, kvalt i Opkastning? Yderst drikfældig. Født 5. april 1847 i Tomelilla, Selshög # 1, Tryde sogn Forældre Carl Hansson (1808) og Inger Lassedotter (1812), nr 6 af 8 søskende På Bornholm 1875, 1876 og fast fra 1877 Gift 7. december 1877 med Anna Kirstine Lundgren, Tranås, 31. juli 1857, Til B:holm Datter af Gårdejer Per Nilsson Lundgren; Stenbaltregård, Pedersker 7 børn men skilt 1895 efter omflytninger. FT 1901 er Lasse i Rønne arrest Og dør vist nok han findes i hvert fald død i Nylars,den 25. maj 1913 Resten af familien flyttede til Storegade 18, Rønne. til faderen, siden broderen Vognmand Lundgren

12

13 Indvandringen i tidligere historie- og historieformidling

14 Henning Bech Johansen: En undersøgelse af den svenske indvandring til Bornholm i slutningen af det 19. årh. baseret på kilder fra Østre herred, utrykt speciale, Københavns Universitet, Påvirket af Historikermødet 1971 Udvandring F.1946-

15 Udvalgt dansk litteratur om den svenske indvandring Anne Dyhr: De svenske stenhuggere på Nordbornholm (Bornholmske Samlinger 2010, s ) Uafsluttet speciale til KU

16 RICHARD WILLERSLEV introducerer Den glemte indvandring Richard Willerslev: Nettoudvandringen fra Sverige til Danmark (Scandia 1979, s ) Richard Willerslev: Den svenske indvandring til Bornholm (Scandia 1980, s ) Richard Willerslev: Den slesvigske, svenske og russiske indvandring til København , (Historiske Meddelelser om København 1981, s ). Richard Willerslev: Svenske gæstearbejdere i København (Fortid og Nutid 1981, s ). Richard Willerslev: Den glemte indvandring. Den svenske indvandring til Danmark ; København, Gyldendal, 1983 Richard Willerslev: Den svenske indvandring til Bornholm (Bornholmske Samlinger, 1983, s Richard Willerslev: Tilvandringen af svenske arbejdere (Fremmede i Danmark, red. Bent Blüdnikow, 1987, s ) Richard Sonnenborn Willerslev (30. maj 1915 i København 22. marts 1995 sammesteds) var en dansk erhvervshistoriker, magister i historie, 1952 dr.phil. Willerslev har været ansat ved flere højere læreanstalter, herunder på Institut for økonomisk historie ved Københavns Universitet. Sønner Eske og Rane Willerslev (5. juni 1971)

17 Egne bidrag til svensk ind- og udvandring 17

18 18

19 19

20 Henning og Birgit Bender om Svensk indvandring til og via Danmark ALE 2012:3. Indvandringen til Bornholm fra de skånske landsdele og Småland Återfunna svenska utvandrare via Danmark Bornholmske Samlinger, 2013 Svensk indvandring til Bornholm ALE 2015:4 Utomeuropeisk utvandring från de skånska landsdelarna via Köpenhamn åren Del Starten på massutvandringen via Malmö En rymningsbenägen kvinna och de som följde ALE 2016:3 Utomeuropeisk utvandring från de skånska Landsdelarna via Köpenhamn åren Del 2

21 Birgit Bender fra Mortorp sogn ved Kalmar der kom til Svaneke 2000 og Snogebæk 2008 Fotograf Henning Bender fra København Men som har 3 børnebørn hvis tip-tip oldefar kom til Allinge på Bornholm i 1888 fra Löderup mellem Ystad og Simrishamn Folk af svensk afstamning i Snogebæk Kenn Erik Bech Hvis oldemormor Johanna Thor kom til Poulsker 1892 fra Tomelilla i Tryde sogn, Melvin Pedersen Hvis farfar Nils Pehrsson i 1871 kom til Snogebæk fra Ullstorp sogn ved Tomelilla

22 Bornholmske Samlinger 2013

23 Bornholmske Samlinger 2013 Svensk indvandring til Bornholm Redaktør Ann Vibeke Knudsen HISTORIEN: Henning Bender: Den svenske indvandring til Bornholm Birgit Bender: Indflyttede svenskere på Bornholm 1901 Jesper Vang Hansen: Indvandringen til Bornholm efter den skånske krig Lilliane Højgaard Holm: Andersson, Malmgren, Fält, Nikolajsen og alle de andre! Finn Hansen: Naturen i Højlyngen som svenskerne opdyrkede. ERINDRINGERNE: Kenn Erik Bech: Oldemor fra Tomelilla Finn Henriksen: Magnus Henriksson, min skånske bedstefar. Holger Dam: Fire driftige skåninge i Aakirkeby Ann Vibeke Knudsen: Stenhugger og prædikant Sandell fra Blekinge. Svend Aage Møller: To svenske indvandrerfamilier Niels-Holger og Jeppe Larsen: Nils Larsson fra Vallby, murermester i Allinge. Melvin Erik Pedersen: Løkkeejer Nils Pehrsson, Snogebæk Jørgen Wichmann: Tyve familiemedlemmer udvandrede fra Skåne til Bornholm

24 Melvins Tipolde- Forældre Ulsstorp ved Tommelilla Gravstensinventeringen

25 Ystads Allehanda Godthaab overtages 1885, sælges 1972 Nils Pehrsson ; Aage Pedersen

26 Eneste del af min familie der har bornholmsk-skånske rødder Resten er håndværkere der i årene kommer fra Hamburg, Leipzig, Schweiz, Østpreussen, England, Frankrig Slesvig-Holsten, Nederlandene og Norge m.fl. og gifter sig med danskere 26

27 HENNING Olsker

28 Bornholm, Nørre, Klemensker, 125, FT-1890, August Grønvall 24 Gift Husfader smed, Løderup Sverrig Kjerstin Grønvald Åkesson 23 Gift Husmoder Sverrig Albert Grønvald 2 - Barn Allinge Olivia Alberte Alma Petter Grønvall S. Melby 8tip Måns Grønvall S. Melby 7tip Lars Grønvall Sankt Olof 6tip Måns Grønvall Sankt Olof 5tip Johan Grønvall Rörum 4tip Jonas Grønvall , Löderup 3tip UDVANDRET TIL BORNHOLM 1888 August Jonas Grønvall , Olsker 2tip Albert Sigfred Grønvall , Østermarie 1xtip Hans Albert Grønvall , Pedersker olde Anne Birgitte Grønvall født1954- bedste UDVANDRET TIL SJÆLLAND 1982 Dorte Grønvall Bender født i Roskilde (Gift med Paul Bender født Aalborg 1975-) Mine Bornholmske Børnebørn i Borup: Olivia Grønvall Bender Alberte Grønvall Bender Alma Grønvall Bender 2012-

29 Grønvall-familien Melby ; 2. St Olof ; 3. Rørum ; 4. Løderup Allinge ; 6. Ny Sverrig, Østermarie Pedersker : 8. Borup

30 30

31 August Jonas Grönvall, Smed Gult svenske kirkebøger hvidt danske kirkebøger, folketællinger, statsborgerskab og gravsten 9. juli 1865 Født Löderup (Dragon Jonas Grönvall og Anne Göransdotter) 1875 Husforhör Löderup, Hagestad forældre og 4 brødre og 3 søstre 1887 afgang fra Löderup til Sandvig 1888 hjemkomst til Löderup og gift, men samme år til Sandvig Folketælling februar 1890, Klemensker April 1890 i Sandvig Juni 1890, dåb i Allinge Kirke 1894 tilbage i Ingelstorp ved Löderup 1894 til Sandvig, Storegade 55 A Sandvig-Löderup-Allinge 1897 til Allinge, Nørregade , 1906 Nørregade 71, samt 1908 Statsborgerskab 1905 enkemand, 1907 gift 1921 Olsker 1939 begravet i Olsker 31

32 Statistik dengang og nu

33 Udvandring fra Sverige 10-års summer Europa-akse USA-akse Svensk udvandring til Europa og USA års summer Svensk udvandring Kun til Europa 10-års summer Statistisk Centralbyrån (1999): Befolkningsutvecklingen under 250 år, s.142, tabell 6.4

34 Statistik mens indvandringen foregik Professor, i statistik og nationaløkonom finans minister William Scharling Statens Statistiske Bureau, Statistisk Tabelværk, femte række, Litra A Nr. 4, Folketællingen i Kongeriget Danmark den 1. februar 1901, Anden del, Den Fremmedfødte Befolkning, side 7*-10*, samt Tabel 1, Befolkningens Fødested, side 2-5. København 1904 Danmarks Statistik af V. Falbe-Hansen og William Scharling, bind 1, side Indvandringen til Danmark, København det er fornemmelig fra Sverige, at det stigende antal af Fremmede hidrører Gustav Sundbärg, Emigrationsutredningen ( ), bilag 3, 4, 16 og 20: Svenskarna i Utlandet, side 74-88, Danmark (1910). Årsagerne Bedre lønninger, boliger, realløn i Danmark end i Sverige frem til 1890 erne der nævnes op til en dobbelt så god realløn.. Andreas Michael Koefoed (1867 i Rønne 1940 i København) var chef for statistisk bureau, skattedirektør og finansminister, nationaløkonom ( ) Axel Gustav Sundbärg, född 1857 i Leksand i Dalarna, död 1914 i Stockholm

35 % af Svenskfødte i Danmark Folketælling 1901 % af Flytninger fra Sverige til Danmark % Göteborg o. Bohuslän 3 % Øvrige Jylland Tysk % NØ-Jylland 5 % Fyn 54% København 14 % Øvrige Sjælland 7 % Lolland-Falster 6 % Halland 42 % Malmøhus 10 % Kronebergs len 17 % Kristianstads l. 7 % Øvrige Sverige 10 % Blekinge 7 % Bornholm 3 % Kalmar län

36 Fremmedfødte i Danmark (Folketællingerne) Polen Sverige Norge Slesvig ** Tyskland Øvrige * Bilande I ALT Fremmede % 2,1 % 3,0 % 3,2 % 3,3 % 3,8% 3,1 % 3,4 % 2,6 % 2,1 %

37 AMT 1901 I alt Sverige Slesvig Tyskland Norge USA UK København Købhvn amt Roskilde Frederiksborg Holbæk Sorø Præstø Bornholm Maribo Svendborg Odense Vejle Aarhus Randers Aalborg Hjørring Thisted Viborg Ringkøbing Ribe Yderligere: Danmark FT 1901 Nationaliteter> 100 Island 743 Sydamerika 694 Rusland 561 Østrig/Ungarn 436 Dansk Vestind. 400 Færøerne 370 Grønland 249 Finland 234 Schweiz 208 Frankrig 207 Nederlandene 112 IALT

38 1860: : : : : : : (11.198) Fastboende Slesvigskfødte i Danmark (minus midlertidige ophold) 1860: : : : : : : Fastboende Svenskfødte i Danmark (minus Sæsonarbejdere) 2 Fra Slesvig 3 Fra Sverige ? 3?? Fødte i Slesvig pr Tælling 1901 Fødte i Sverige pr Tælling 1901

39 Udenlandsfødte i Danmark Kilde: Folketællingerne søgedatabaser Trykt

40 Roskilde Dagblad , s. 2 Der er nu svenske indvandrere I Danmark et forbavsende stort tal Tidligere mindre grupper fra Frankrig, Holland Men først og fremmest tyskere, For Danmark var indtil tabet af Slesvig-Holsten i 1864 nærmest en halvtysk Stat Siden er det nye blod der er gydt ind i det stærkt amputerede danske statslegeme næsten udelukkende været svensk I begyndelsen af 1800-tallet var 75% af de udlændinge der løste borgerbrev i København Tyske, men kun 15% svenske. Nu ved begyndelsen af 1900-tallet er forholdet Lige omvendt. I modsætning til det tyske element, er det svenske fuldstændigt gået op i den danske Nation. Kun har den danske navnebestand fået et tilskud af Lindstrøm er, Bergqvist er, Lundgren er osv, det er det hele.

41 Første gang jeg selv bemærkede spørgsmålet. Henriette Kristine Bender, født Petersen

42 Gerhard Jacob Jansen Henning Bender, København Far Carsten Bender, Odense 1912 København 1992 Farmor Henriette Kristine Bender, født Petersen Viborg 1884, Kbhvn 1945 Olde Frederikke Ch. Petersen, født Jansen Give Viborg 1933 Tipolde Carl Frederik Ulrik Jansen, Waabs Viborg 1879 Tiptip Gerhard Jacob Jansen, Waabs Rieseby 1846 TipTipTip Thomas Laborius Jansen Waabs 1746 Waabs 1805 Folketællinger ddd.dda.dk Slesvig-Holsten April 1849 Vi de druknede

43 Yderst mangelfuldt bevarede indvandrerarkivalier i Danmark I skarp modsætning til den oversøiske udvandring

44 Svenskerloven Lov om Tilsynet med Fremmede af 15. maj 1875 Første danske indvandrerlov. I kraft til 1952 Krævede gyldig legitimation og på forhånd sikret arbejde (inden 8 dage). Opfyldtes det, fik man en opholdsbog der skulle kunne fremvises for politi og arbejdsgivere Man udvistes hvis man manglede opholdsbog, blev arbejdsløs, eller kom i konflikt med loven. Politiets registrering af opholdsbøger er desværre fragmentarisk bevaret, hovedsageligt Nord og vest for København, samt dele af Lolland-Falster SAMT BORNHOLM ØSTRE HERRED (Svaneke byfoged )

45 Carlsson Karlsson - Karlsen

46 Opholdsbøger

47 INDHOLD: Fulde navn Fødested- og år Legitimation Logi eller seneste opholdssted Hvornår ankommet Straffet? Forsørgelsesret i Danmark Lovligt erhverv Er arbejde sikret? Hos hvem? Opholdsbogs nr. og dato Bemærkninger Tidligere udvist m.m.

48

49 Dækker Frederiksborg, København, Maribo amt , minus Hovedstaden. Før 1875 Til- og afgang i kirkebøger Ca Dækker hele landet men kun hustands- Overhoveder Hele landet, 31000, men kan Ikke søges på sted hele landet

50 KØBENHAVNS STADSARKIV Politiefterretninger Efterlyste og udviste Hele Landet Københavns Politis Registerblade (=Folkeregister) Københavns kommune

51 En av 1,7 miljon personregistreringar i Köpenhamn eller en av de svenskfödda som bodde i Köpenhamn 1901 Født i Skaggelösa, Skatelöv, Kronobergs län. Noteret afrejst til Danmark

52

53

54

55 Amt: Sorø Sogn: Vælg Vælges ikke fås hele amtet, ellers det sogn der vælges Navn: Der kræves mindst tre tegn Land: Sver% Der giver Sverige, Sverrig Sverrige Sverig Årstal: 1880 Eller aktuelt Folketællingsår Forudsat indtastning

56 Fremmedfødte i Sorø amt, heraf Slagelse købstad SORØ AMT SLAGELSE KØBSTAD ÅR Sverige Slesvig Tyskland Sverige Slesvig Tyskland DDD.dda. Folketælling 1901: Tabelværk, femte række, Litra A Nr. 4, Folketællingen i Kongeriget Danmark den 1. februar 1901, Anden del, Den Fremmedfødte Befolkning, side 7*-10*,

57 PAUSE

58 Hvad mente samtidens aviser og meningsdannere i Danmark og Sverige om den svenske migration til Danmark? Danske aviser til Svenske aviser til 1905

59 Advarsel til svenskere mod at tage arbejde i Danmark (Horsens Avis 30. november 1855, side 2): Det er kun upopulære og dårlige arbejdsgiverer der tage udenlandsk arbejdskraft Sæder og skikke i Danmark er helt anderledes end i Sverige: Arbejdet er strengere, Fra 3:30 morgen til 20:30 aften også om søndagen! Det tager de ikke så nøje i Danmark. Maden er tilstrækkelig, men kedelig: Gryngrød, Kærnemælksvælling, men sjældent kød. Boligerne er uopvarmede udhuse Lønnen er langt bedre end i Sverige Med 10 RD om måneden, men det opvejer ikke ulemper og rejseomkostninger

60 Danske meninger om svenske indvandrere Ugeskrift for Læger 1886, læge J. Carlsen, Hasle: Levevilkaar, sygelighed og Dødelighed paa Bornholm, side 23 den store mangel på arbejdskraft på Bornholm, der skyldes den voldsomme udvandring til Amerika, har tiltrukket en stadig større strøm af svenske indvandrere, der hvad moralitet, intelligens og renlighed angår står langt lavere end bornholmerne og herved har skaffet øen et stort og voksende arbejderproletariat som man ikke tidligere har kendt til Stillingsannonce i Bornholms Tidende 20. februar 1889: En rask Pige, som er tro og af sat Alder, som vil paatage sig Op- Vaskning og Rengjøring, kan faa Plads til 1. Marts i Dannebrog i Rønne. NB. Svensker frabedes. Amtsskolekonsulent O. A. Nielsen, Blade af Ny-Sverrigs Historie (1942): Svenskernavnet har aldrig haft nogen god Klang paa Bornholm,

61 Ystads Allehanda 14. maj 1892 Bornholm var først på våren det forjættede land hvortil mange arbejdere rejste. Tvivlsomme danske agenter var rejst på kryds og tværs og havde med fagre løfter og fantasier lokket en stor del arbejdere med sig. Flere var rejst fra pladser, hvor de havde haft fast arbejde, blot for en kort tid at tjene mere der end her. Det skønt udgiften til rejsen, særligt for piger, slugte hele merfortjensten. Mange andre misforhold er fremholdt i aviserne og har til en vis grad formindsket stømmen.

62 Emigrationsutredningen, Bilaga XX (Stockholm 1911), s. 79 Udvandringen til Danmark er et onde, der bør modarbejdes! Selvom pigerne ikke direkte er faldet i ulykke, kommer de dog hjem med vaner og krav, som for al fremtid gør dem uegnede for livet i hjemsognet. Hjemme har man ikke længere nogen tillid til dem efter de er begyndt at udvandre. De er derfor henvist til arbejdsløshed om vinteren, hvorigennem opsparingen fra sommeren snart fortæres. Besøg hjemmefra Tomelilla Karna Lassedotter, gift Larsson , besøger sine svenskfødte børn og svenskfødte svigersønner i Rønne De var født Larsson, Nilsson og Hansson = nu Larsen, Nielsen og Hansen.

63 Forespørgsler fra Anneli Gunnarsson i radioprogrammet Släktsband I Sveriges Radio Program 1 besvaret af mig! Min oldemor, mormors mor, kom i ulykke i Danmark! Nilla Wendel, født 1853 i Mjällby Forældreløs 1867, I Danmark i 1870 erne, I 1876 hjem med Uægte barn fra Sjælland. Død 1936 Hvem var den danske far? Mjällby kirke Lister herred Blekinge Anneberg Gods opført 1856 Hovedbygning Højby Sogn Pr. Nykøbing Sj. Højby kirke Ods herred Sjælland

64 Nilla Wendell, Listerlandet råkade i ulykke i Danmark VEM VAR DEN DANSKE FAR??? Mjällby AI:15 ( ), s.624, 109 Istaby 4 + CI:12 ( ), s för rese till Bornholm, Återkommit rest för vistelse I Danmark. Oä Drt. Ida Josefina født Höiby på Seland Indskrevet i Mjellby Kirkebog fra Fødselsattest. 11/ Mod. 23 Aar. Moderens hjemstavn er Sognet Mjelby i Bleginde 10 Maanedersdagen før Fødslen www. sa.dk Holbæk amt, Højby Sogn, fødte , opslag 182

65 Andre grunde for at tage til Danmark 4. December 1926, Lars (Død 1986) Kgl. Fødsels- og plejestiftelse , Protokol over ugifte fødende

66 Friherre, baron og politiker Carl Frederik August Stiernblad Død i Danmark 8. august 1868, hjembragt og begravet i Anderslöv ved Trelleborg? Efterlader sig hustru og 3 børn. Stora Markie Herregård, Anderslöv, Skåne Kirkebøgerne og patientjournalerne for Helbredelsesanstaltene for sindsyge i Risskov 1852 ff., Oringe 1858 ff samt Middelfart 1888 ff fortæller Riiskov Oringe

67 Statens Arkiver, Arkivalieronline, Psykiatrisk Hospital Risskov, Protokol over optagne patienter , Mænd Stjernblad Stamhusbesidder Store Markie 58 Gift 30. Juli fra Frederiks Hospital, Melankoli 3-4 mdr Arveligt Død

68 Ramhulta i Sätila sogn, Västra Götaland län, 15 km. øst for Kungsbacka i Halland I 1890 er der 427 svenskfødte i Hjørring amt, 701 i Aalborg amt Begravelsesbog, Vielsesbog, Husforhørsbog og Afgangsbog for Sätila sogn 1. Arbetsbetyg for ophold i Danmark 24/ Arbetsbetyg for ophold i Danmark 8/ Flyttbetyg till Danmark 17/ Anna Sofie Gustavsdotter (Andersson; Christensen) Født 8. august 1853 Gift med Johan August Andersson 27. oktober 1876 (død af Brystsyge 1. Barn Alma Mathilda født 25. januar 1877 (bliver i Sverige) 2. Barn Ida Elisabeth født 5. juni 1880 (flytter med til Danmark) Gift 2. gang, som enke 29. december 1885 i Furreby med ungkarl og fisker Anton Marinus Christensen af Løkken (født 23. maj 1863 (fra 1905 efternavnet Kragh ))

69 Anders Nilsson ( ) 61 af dette navn bliver danske statsborgere. 16 på Bornholm 1 i Pedersker sogn Dansk Indfødsret Kjøllers kirkebogsdatabase Folketælling 1880, Pedersker Svenske kirkebøger Store Herrestad; Hedeskoga og Stora Köpinge: Udlagt barnefader Nils Andersson Rytter Moderen hed Hannah, men døde 1854 af vattersot på fattighuset. Anders Nilsson fik udflytningsbevis 1866 til Tyskland, men kom 1874 fra Tyskland til Bornholm

70 Anders Nielsen ( ) slog sig i 1876 ned ved Hullebækken lige øst for Raghammer på sit såkaldte»lyngpikkerlod«. Billede i privateje.

71 Er Samuel Svensson født på Barkhult, Virestad sogn, i Kronebergs len i Småland ved Växjö den 24. august 1831 = 29-årige Staldkarl Samuel Svendsen fra Wersta i Kronborg amt det ved FT 1860 er i Gjellerup ved Herning?

72 Samuel Svendsen/Svensson Fra Fågeltofta, Skåne til Jutland.

73 Samuel Svensson/Svendsen. pensioneret sporskifter født i Virrestad ved Växjö ; død Brandstrup, Vindum sogn, ved Viborg I SVERIGE DANMARK Forældre, bedsteforældre, søskende Virrestad Fødte og døbte C:5, side 59 med henvisning til Husforhörslängderne Virrestad Husforhörslängder: A:9, 256; 10, 11, 12, 13 ( ), Barkhult Ostergård Med fremvisninger fra protokol til protokol. Med henvisninger til livsbegivenheder således 1851 fremvisning til Tranås i Skåne. Tranås ankomst og afgang - fra Virrestad 24/ , til Fågeltofta 9/ Fågeltofta til 1852, fra til Jutland 28/ Virestad Barkhult Brösarp Fågeltofta Tranås Barkhult gamle skole, Virestad syd-østre

74 Samuel Svendsen FT 1870 Registreringsdatoer: Fra Skåne 28. april 1856 Ankomst Gjellerup 20. maj 1856 FT 1860 Gjellerup (Ringkøbing amt) Kirkebog , s maj 1856 Arkivalieronline

75 Ikast Kirkebog 15/ Ungk. Samuel Svendsen, født I Virestad Sogn, Vexiö Stift i Sverrig, født 24. august 1831, Døbt 28. s.m. conf. 2. Mai 1847 Pigen Sophie Lindqvist født 28. Marts 1828 i Malmö og der Døbt og er vaccineret ifølge Attest Fra præsten i Løvestad af 27. mai 1857 Gjellerup Kirkebog Ugift Fruentimmer Sophie Lindqvist i Skovby Udlagt fader Samuel Svendsen fra Sverrig Bjøstrup

76 Men hvor i Jutland?? Første forsøg: i DDD/DDA indvandrerdatabaserne. Udvist (nej), der er faktisk 3 x Samuel Svensson. Men forkerte fødselsår og alle i Københavns amt. Opholdstilladelse (nej), 4 x Samuel Svensson, Men forkerte fødselsår og alle Københavns amt Statsborgerskab (ja) 2 x Samuel Svensson men kun én født i Sverige 1831

77 Men hvorhen senere? Folketællingerne, DDD Udtræk fra amterne:, 'Aalborg', 'Aarhus', 'Bornholm', 'Frederiksborg', 'Hjørring', 'Holbæk', 'København', 'Maribo', 'Odense', 'Præstø', 'Randers', 'Ribe', 'Ringkøbing 'Roskilde', 'Skanderborg', 'Sorø', 'Svendborg' 'Thisted', 'Vejle', 'Viborg' År: 1860, 1870,1880, 1890,,1901,1906,

78 Banemand Bjerring Hedemark Skaungaard mosespor Sporskifter og Banemand Skaun Pensionist Forhåndværende sporskifter Brandstrup Ca

79 Arkivalieronline kirkebog, Viborg amt, Vindum sogn, , opslag 187, 3. april 1910, Samuel Svendsen Gift, forhenværende sporskifter, ved Jernbanen, boende i Brandstrup, Vindum Sogn, Middelsom Herred Født i Wirestad Sogn i Sverige, Søn af Skolelærer Sven Håkonsson og hustrru Martha. Hans første hustru var Sofie Lindkvist, Sidste fælles Bopæl, Bjerring. Hans anden hustru var Pernille Larsson, sidste fælles Bopæl i Skaun. Hans efterlevende hustru er Karen Marie Jensen, sidste fælles bopæl i brandstrup.

80 Hjemkommuner for svenske indvandrere der slog sig permanent ned på Bornholm % % 5 % 46 14

81 svenskfødte på Bornholm i

82 Svenskere der slog sig fast ned på Bornholm efter ankomstår Heraf fra Skåne

83 Erhvervsfordeling efter dødsdata Af der døde og blev begravede på Bornholm, blev kun betegnet som hustruer, enker, enkemænd, 226 som sønner og døtre, 52 fattiglemmer samt 81 der døde uden at have bosat sig på øen størstedelen ofre for 17 skibsforlis. De resterende fordelt efter erhverv ved dødsfald ( forhenværende eller pensioneret tælles med dette giver 40 % er beskæftiget i landbruget 2 % i fiskeriet 58 % er beskæftiget i byerhverv, heraf 27 % arbejdsmænd 14 % håndværkere 15 % stenhuggere

84 Landbrugere 917 svenskfødte arbejdede ved deres død på Bornholm i landbruget: 308 tjenestepiger 260 tjenestekarle 330 var blevet selvejere (husmænd og småbrugere) 19 havde giftet sig en gård til. (som eksempelvis Henrik Jönsson ( ) fra Stiby, forældrene blev fra 1872 daglejere på Lensbjerregård i Østerlars, selv blev han gårdejer efter at have giftet sig med datteren).

85 Håndværkere De svenskfødte håndværkere var oftest overrepræsenterede i forhold til den del de udgjorde af de bornholmske befolkning ca. 7 % i svenskfødte smede (15 % af smedene på øen) 61 svenskfødte skræddere (18 % af skræddere på øen 44 svenskfødte bødkere (44 % af bødkere på øen) 33 svenskfødte murere (14 % af murerne på øen) 11 svenskfødte urmagere (16 % af urmagerne på øen) Derimod var der underrepræsentation af 20 svenskfødte skomagere (6 % af skomagerne på øen) 16 svenskfødte snedkere (3 % af snedkerne på øen) dem var der imidlertid også for mange af på Bornholm 544 der udvandrede i stort tal. Bødkermester Ejner Lindstrøm ved sit værksted i Rønne Hans far, bødkermester Ola Olsson Lindström ejede fra 1887 Smedegade 14. Ola var født 21. juli 1859 i Løderup uden for Ystad. Sønnen Ejnar Gotfred Hillebert Lindstrøm blev som vi ser også bødkermester og overtog farens forretning.

86 Navne Svensk til Dansk August Gerhard Olsson Aakerman Oldefar til: Andersson = Andersen Carlsson = Karlsen Esbjörnsson = Espersen Hansson = Hansen Jönsson = Jensen Månsson = Mogensen Nilsson = Nielsen Ohlsson = Olsen Persson = Petersen/Pedersen Smed Ola Ohlsson (Åkerman) Tipoldefar til: Bornholms Borgmester Winni Aakerman Grosbøll f Bornholm

87 SVENSKER- KVARTERET I RØNNE OMKRING 1900 Landemærket Almegade

88 2/3 af de svenskfødte boede 1901 i egne huse Typisk 4 fag/40 m2/ kr. udbetaling 200 kr til to familier/ årsløn ca kr. Stengade, Rønne, 1901 Der boede svenske familier i 14 af husene som de selv ejede.

89 Svensk indvandring til og via Danmark Kbvn KONKLUSION 1. Der er ikke mange danskere der ikke har både ud- og indvandrere i deres familie. 2. Kilderne til deres historie i det land de kom fra eller drog til er vanskelige at benytte med mindre der findes en kildemæssig forbindelse 3. For både europæiske og oversøiske udvandrere oftest afgangs- og ankomstlister 4. Desværre er disse for Danmarks vedkommende dårligere bevaret end i Sverige når det gælder europæiske vandringer, bedre i Danmark når det gælder oversøiske 5. Kun søgedatabaser har overhovedet gjort det muligt at skaffe sig oversigter over dette massemateriale. Danmark var tidligere i spidsen for dette arbejde, det er landet ikke længere hbender@mail.dk

90 90

91 91

92 92

93 . v. mag.art. Henning Bender, Leder af Det danske Udvandrerarkiv, ; Stadsarkivar, Aalborg Stadsarkiv, , nu Kirsebærhaven 3, Snogebæk, 3730 Nexø