Ansøgningen er samtidig sendt til Trafik- Bolig- og Byggestyrelsen, da anlæg af tunnelen kræver en midlertidig opfyldning på havnens søområde.

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse HOFOR A/S att: Michael Jansson Frederiksberg Forsyning att: Mikael Koopmann VVM-screening, Kalvebod Skybrudstunnel VVM-ansøgning Københavns Kommune, Center for Miljøbeskyttelse, og Frederiksberg Kommune, Vej-, Park- og Miljøafdelingen, har den 29. maj 2018 modtaget en ansøgning om VVM-screening fra HOFOR og Frederiksberg Forsyning for Kalvebod Skybrudstunnel, som anlægges fra Skt. Jørgens Sø til havnen ved Kalvebod Brygge KK, sagsnr Doknr FK, journalnr G Ansøgningen sker iht. bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) nr. 448 af 10. maj 2017 (miljøvurderingsloven). Anlægget er omfattet af bilag 2, pkt. 10. b) Infrastrukturprojekter, anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg. Ansøgningen er samtidig sendt til Trafik- Bolig- og Byggestyrelsen, da anlæg af tunnelen kræver en midlertidig opfyldning på havnens søområde. Afgørelse Københavns Kommune, Center for Miljøbeskyttelse, og Frederiksberg Kommune, Miljøafdelingen, vurderer på baggrund af kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6, at projektet må forventes at påvirke miljøet væsentligt, og at der skal gennemføres en miljøvurderingsproces. Afgørelsen er truffet efter miljøvurderingslovens 21, stk. 1 og 2. Afgørelsen vil blive offentliggjort på Københavns Kommunes afgørelsesportal, og Frederiksberg Kommunes hjemmeside, med en klagefrist på 4 uger. Høring af berørte myndigheder Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har vurderet, at følgende myndigheder skal høres efter 35, stk.1. Trafik- Bolig- og Byggestyrelsen (tilladelse til anlægget på havnens søområde) Københavns Kommune o Center for Byggeri o Center for Miljøbeskyttelse o Center for Drift Frederiksberg Kommune Vand og VVM Njalsgade 13

2 o VPM (Byliv og Drift) o BBE (Byggeri, Byudvikling) Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen har ikke bemærkninger til udkastet. Styrelsen er myndighed for anlægsarbejder i relation til Københavns Havn og indgår i arbejdet for så vidt angår den del af miljøkonsekvensrapporten der behandler udløbet til havnen. Der er ikke kommet bemærkninger fra berørte myndigheder i Frederiksberg Kommune. Center for Byggeri, Københavns Kommune bemærker om søbeskyttelseslinjen: Parkeringspladsen og dele af Gammel Kongevej ved den sydlige del af Sankt Jørgens Sø er omfattet af søbeskyttelseslinjen omkring Søerne. Center for Bygninger er myndighed for dispensationer fra søbeskyttelseslinjen i Københavns Kommune. Idet anlægsarbejderne strækker sig over en relativ lang periode og således ikke kan betragtes som midlertidig, der etableres en hegnet byggeplads og der i driftsfasen vil være synlige elskabe/dæksler og udluftningsrøre er det Center for Bygningers vurdering, at der skal meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16, stk. 1, søbeskyttelseslinjen, forud for anlægsarbejderne. Berørte myndigheder i Center for Miljø, Københavns Kommune har en række spørgsmål, som vil blive afklaret ifm. udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten. Projektet Som en del af skybrudskonkretiseringen for København og Frederiksberg skal HOFOR og Frederiksberg Forsyning (forsyningsselskaberne) etablere en skybrudsledning fra den sydlige del af Sankt Jørgens Sø med udløb i Københavns Havn ved Kalvebod Brygge beliggende Kalvebod Brygge 43 og 45. Forsyningsselskaberne oplyser, at skybrudsledningen i første omgang udelukkende skal modtage skybrudsvand fra Frederiksberg og Vesterbro. Skybrudsvandet fra Frederiksberg modtages via et nyt tilslutningsbygværk koblet på hovedledningen ved Vodroffsvej. Skybrudsvandet fra Vesterbro modtages primært via nyt tilslutningsbygværk ved krydset Halmtorvet/Gasværksvej tilsluttet den eksisterende bassinledning i Sønder Boulevard/Halmtorvet. Dertil kommer tilslutning af de planlagte skybrudsveje i Gasværksvej og Halmtorvet. Skybrudsvandet skal udledes til Københavns Havn via en pumpestation. Skybrudstunnelen forventes at blive ca meter lang og følge et tracé, der går fra den sydlige del af Skt. Jørgens Sø, under Det ny Teater, Vesterbro Torv og Gasværksvej, Kødbyen og banearealet for at ende ved Kalvebod Brygge 45. Bundkoten for skybrudsledningen går fra ca. kote -11,76 ved Skt. Jørgens Sø, kote -12,86 ved Side 2 af 8

3 Halmtorvet til kote -18,26 ved Kalvebod Brygge. Det betyder, at tunnelen kommer til at ligge i kalken. På strækningen fra Skt. Jørgens Sø til Halmtorvet er tunnelen dimensioneret til en indvendig diameter på 2 meter, mens det på strækningen fra Halmtorvet til Kalvebod Brygge vil blive et tunnelrør med indvendig diameter på 3 meter. Anlægsperioden strækker sig samlet set over fire år. Driftssituationen med afledning af skybrudsvand er ikke beskrevet i ansøgningsmaterialet udover, hvad der er beskrevet i bilag 8 til ansøgningen. Byggepladser Forsyningsselskaberne har i planlægningsperioden reduceret antallet af byggepladser fra fem til tre. Byggepladstegninger ses af bilag 4 til ansøgningen. For Gasværksvej/Halmtorvet (Sønder Boulevard) og Vodroffsvej etableres tilslutningsbygværkerne til tunnelen inden skaktene til tunnelering etableres for at optimere byggeprocessen og afgrænsningen af byggepladserne er derfor forskellig i de to faser. I driftsperioden vil kun mindre elskabe/dæksler og udluftningsrør være synlige. Byggepladsen ved Skt. Jørgens Sø skal i anlægsfasen bruges til etablering af en skakt til brug for tunneleringen. I driftsfasen skal skakten ombygges til et bygværk, som fører skybrudsvandet ned i tunnelen, og der skal etableres et bygværk til tilslutning af skybrudsvandet. På den baggrund forventes byggepladsen at blive placeret ved parkeringspladsen mellem Vodroffsvej og Skt. Jørgens Sø. Anlægsperioden vil for de to byggeperioder vare henholdsvis 34 og 94 uger og der vil være en mertrafik i byggeperioden på henholdsvis 80 og 1000 lastbiler. Byggepladsen ved Gasværksvej/Halmtorvet skal i anlægsfasen bruges til etablering af skakt til brug for tunneleringen. I driftsfasen skal den ombygges til et bygværk, som fører skybrudsvandet ned i tunnelen, og der skal etableres et bygværk til tilslutning af skybrudsvandet fra bassinledningen i Sønder Boulevard-Halmtorvet. Anlægsperioden vil for de to byggeperioder vare henholdsvis 35 og 110 uger og der vil være en mertrafik i byggeperioden på henholdsvis 200 og 450 lastbiler. Forsyningsselskaberne mener, at den mest optimale placering af skakt/bygværker og dermed også af byggepladser er for enden af Gasværksvej. Denne placering betyder imidlertid lukning af Gasværksvej i anlægsperioden. For at undgå dette har forskellige alternativer været drøftet med Københavns Kommune, men forsyningsselskaberne fastholder at den eneste og bedste placering af skakten er på Gasværksvej. Side 3 af 8

4 Byggepladsen ved Kalvebod Brygge skal i anlægsfasen bruges til etablering af skakt til brug for tunneleringen. I driftsfasen ombygges skakten til pumpestation. Forskellige placeringsmuligheder har været drøftet, men bygherre har besluttet en placering på land. Det vil dog være nødvendigt, at anlægge dele af byggepladsen midlertidigt ude i Københavns Havn. Byggepladsen i havnen bliver etableret med spuns, der opfyldes med sandmaterialer. Sandlaget vil blive beskyttet af tæt membran på havbunden og igen på toppen af sandlaget inden udlægning af kørematerialer i terræn. Efter afslutning af anlægsarbejdet fjernes kørematerialer og membran, hvorefter det rene sandfyld kan opgraves og bortskaffes. Slutteligt fjernes bundmembranen og spunsen trækkes op. Anlægsperioden vil vare ca. 3,5 år og der vil være en mertrafik i byggeperioden på 6000 lastbiler. Boremetode Tunneleringen af begge tunneler bliver udført med EPB-metoden (Earth Pressure Balance). Der tunneleres samtidigt med start af tunnelering fra hhv. Skt. Jørgens Sø og Kalvebod Brygge, skakten ved Halmtorvet/Gasværksvej bliver således modtageskakt for begge boremaskiner. Støjende aktiviteter Der vil være støjgener omkring arbejdspladserne fra etableringen af byggepladserne og skaktene, og efterfølgende i de skakte som benyttes som startskakte/pressegruber dvs. Kalvebod Brygge og Vodroffsvej. Etablering af byggepladserne ved/i havnen samt etablering af tilslutningsbygværkerne ved hhv. Skt. Jørgens Sø og Halmtorvet kræver ramning/vibrering af spuns. Alle tre skakte laves med sekantpæle for at sikre en tæt skakt. Disse aktiviteter er særligt støjende ligesom nedbrydning af beton, asfalt mv. er det. Af støjende aktiviteter vil der være til- og frakørsel med lastbiler, byggepladskran bentonitanlæg og generatorer. Døgnarbejde Banedanmark kræver, at tunneleringen under banelegemet foregår uden stop, dvs. 24 timer alle ugens dage (24//7). Forsyningsselskaberne har desuden et ønske om, at tunnelering under bygninger fx Det Ny Teater ligeledes foregår 24/7. Dette er for at minimere risikoen for sætningsskader på de pågældende bygninger, og for at minimere risikoen for, at boremaskinen sætter sig fast. Forsyningsselskaberne ønsker at begge tunnelstrækninger tunneleres 24/7. Ifølge Forsyningsselskaberne er det absolut nødvendigt, at der kan tunneleres Side 4 af 8

5 24/7 under banelegemet, kritiske bygninger som fx Det Ny Teater samt forbi metrotunnelerne. Jord/sand/muck Der skal håndteres ton jord/sand/muck fra skakte/bygværker og tunnelstrækninger. Forsyningsselskaberne forventer at have leverandøraftaler til bortskaffelsen. Det fremgår ikke, hvor jorden forventes transporteret hen. Tunneltracéet går igennem og passerer flere V1- og V2-kortlagte matrikler. V2-kortlægning ved Kødbyen på baggrund af forurening fra det tidligere Vestre Gasværk (Den Hvide Kødby) er den væsentligste af disse. Det er dog primært i forbindelse med byggepladserne til skakte/tilslutningsbygværker og derfor især ved anlæg af skakt og bygværk ved Halmtorvet, at det vurderes at få en væsentlig betydning. Forureningen vurderes også at kunne få betydning for tunneleringen under Den Hvide Kødby. De øvrige kortlægninger i nærheden af byggepladser og i tracéet adskiller sig ikke væsentligt fra, hvad der ellers kan forventes i et byområde, og vil derfor ikke umiddelbart have betydning for valg af metoder, placeringer af skakte/bygværker mv. Trafikafvikling Ved Vodroffsvej og Gasværksvej/Halmtorvet etableres byggepladserne delvis på vejareal, og det kræver trafikomlægninger, som vil medføre nedsat fremkommelighed i anlægsfasen. Gasværksvej vil blive helt lukket for biltrafik i perioden. Forsyningsselskaberne har fremsendt skitser af, hvordan trafikken til og fra byggepladserne og den øvrige trafik principielt kan afvikles. Planforhold Projektet omfatter anlæg både i Københavns og Frederiksberg kommuner (tilslutningsanlæg og byggeplads ved Skt. Jørgen Sø). På nær pumpestationen på Kalvebod Brygge, vil de synlige anlæg i overfladen i driftsperioden være begrænsede og kræver ikke lokalplan. Skybrudstunnelen er i medtaget i Frederiksberg Kommunes Kommuneplan 2017 som en retningslinje for byudvikling. Projektet planlægges at indgå i Frederiksberg Kommunes kommende revision af Spildevandsplan 2011, som forventes at ske ultimo Skybrudstunnelen er medtaget i Københavns Kommunes Kommuneplan 15 som en retningslinje under Energi og Miljø. Tillæg nr.8 til Københavns Kommunes Spildevandsplan 2008 reserverer et areal på Kalvebod Brygge til arbejdsplads og pumpestation. Tillægget sikrer, at HOFOR kan lave de nødvendige arealreservationer i forbindelse med etablering af skybrudstunnelen. Side 5 af 8

6 Matrikler i eller omkring projektområdet kan blive berørt ved arealerhvervelse og rådighedsindskrænkninger m.m. Drift af tunnelen vil blive indarbejdet i Københavns Kommune Spildevandsplan, når de konkrete udpegninger af kloakoplande separeringsgrader m.m. er fastlagt. Der vil blive udarbejdet en lokalplan af Københavns Kommune for pumpestationen på Kalvebod Brygge. Etablering af anlægget og byggeplads ved Skt. Jørgens Sø kræver dispensation fra søbeskyttelseslinjen omkring Skt. Jørgens Sø af Københavns Kommune. Byggepladsen ved Vodroffsvej ligger indenfor et område, som er udpeget som et område med drikkevandsinteresser (OD). Omgivelserne Skybrudsledningen etableres i et tæt bebygget område og der vil være mange boliger meget tæt ved byggepladserne på Vodroffsvej og Gasværksvej/Halmtorvet, som vil blive påvirket af anlægsaktiviteter og trafikomlægninger. Ved Kalvebod Brygge ligger der boliger på den modsatte side af havnen og der er hoteller og andre erhverv på Kalvebod Brygge, som kan blive påvirket. Redegørelse og vurdering Miljøvurderingslovens bilag 3 angiver en række kriterier, der skal anvendes ved vurdering af, om et anlæg kan få væsentlig indvirkning på miljøet, og dermed skal miljøvurderes. I vurderingen af hvorvidt dette er tilfældet har Københavns Kommune, Center for Miljøbeskyttelse og Frederiksberg Kommune, Miljøafdelingen, på baggrund af oplysningerne i ansøgningsskemaet m.v., lagt særlig vægt på følgende: I driftsfasen vil hele Indre Vesterbro og dele af Frederiksberg Øst blive påvirket positivt, idet kommende vand fra skybrud kan afledes til tunnellen og dermed kan oversvømmelser af ejendomme o.a. undgås. Der savnes en redegørelse for anvendelsen af tunnelen i driftsperioden - herunder hvor hyppigt tunnelen er i brug og mængderne og kvaliteten af det vand, der skal ledes gennem tunnelen. Der ønskes mulighed for døgnarbejde på udførelse af tunneleringen ud over hvad Banedanmark kræver. Døgnarbejdet er angivet til at være henholdsvis seks og syv måneder. Der er ikke redegjort for de forventede støjniveauer Side 6 af 8

7 ved de nærmeste følsomme omgivelser. Selvom anlægsperioden ifølge Forsyningssselskaberne afkortes ved mulighed for døgnarbejde, vurderer Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, at døgnarbejde er en væsentlig påvirkning af omgivelserne ved byggepladsen på Vodroffsvej og Kalvebod Brygge. Der skal redegøres for hvordan Forsyningsselskaberne regner med, at kunne undgå en væsentlig grundvandssænkning i forbindelse med både etablering af skaktene og tunnelering. Der savnes en redegørelse for muligheder for indretning af byggepladserne - herunder at det sandsynliggøres at der kan skabes plads til muck-opbevaring på byggepladsen ved Sankt Jørgens Sø. Der savnes en redegørelse for, hvordan der sikres offentlig adgang forbi byggepladsen på Kalvebod Brygge. Stedet er del af Havneringen en højt prioriteret gå/løbe/cykelrute langs havnen. Område ved byggepladsen på Vodroffsvej er udlagt til Område med drikkevandsinteresser (OD). Der savnes en redegørelse for, hvordan det undgås at at påvirke drikkevandskvaliteten samt jorden og kalken ved anvendelse af kemikalier i forbindelse med tunneleringen. Der skal som konsekvens af anlægsarbejderne udarbejdes en nærmere trafikkonsekvensanalyse, som beskriver konsekvenserne af de trafikomlægninger, der skal foretages. Der skal redegøres for eventuelle kumulative miljøeffekter i forhold til et eventuelt skybrudsprojekt ved/i Skt. Jørgens Sø. Københavns Kommune, Center for Miljøbeskyttelse, og Frederiksberg Kommune, Miljøafdelingen vurderer ift. ovennævnte samlet set, at etablering og drift af Kalvebod skybrudstunnel har en art og dimension, der må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet og kræver derfor gennemførelse af en miljøvurderingsproces med udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport. Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet jf. planlovens 58c og 59a. Klagen skal indgives inden 4 uger fra tidspunktet for afgørelsens offentliggørelse. Klageberettiget er miljøog fødevareministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Derudover landsdækkende foreninger og Side 7 af 8

8 organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen (på betingelse af at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer). Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på forsiden af Herfra logges der på henholdsvis via for borgere og for virksomheder, foreninger, myndigheder og tilsvarende. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet supportfunktion. Se mere herom på Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til den myndighed der har truffet afgørelsen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljøog Fødevareklagenævnet. Information om klagegebyr kan findes på under Vejledninger. Søgsmålsfristen for domstolsprøvelse af afgørelsen er 6 måneder fra meddelelse af afgørelsen. Vi skal gøre Dem bekendt med Deres ret til aktindsigt i henhold til Lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Med venlig hilsen Niels Kaalund Jensen Civilingeniør/Miljøkonsulent Frederiksberg Kommune Lone Madsen Planlægger Københavns Kommune Side 8 af 8