DAG 31. Skovnissernes julekalender 2000 og det andet er som følger: Aldrig jage, blot for sjov.

Transkript

1 og det andet er som følger: Aldrig jage, blot for sjov. Tredie lov er osse vigtig: Dyr og nisser sammen skal være vagt i mark og moser og i skovens grønne hal. Sammen skal vi være dem der hjælper blomst og busk og træer. Passe på naturens orden, lover vi hinanden her. DAG 31 Så festede alle dyrene og alle nisserne ved det smukke grantræ, hvis grene blev oplyst af de mange lys, som de havde medbragt. Særenissen havde sat sig ved et lille bord, hvor han havde lagt SKOVKONTRAKTEN og en fjerpen, og én efter én kom de hen og skrev deres navn under. Det vil sige, der var jo ikke rigtigt nogen der kunne skrive og stave af dyrene, og blandt nisserne var det kun de ældste, men de der ikke kunne, satte bare et kryds eller et aftryk af deres pote eller hånd, så det var jo godt nok. Da alle havde skrevet under, fik Kragen lov til at komme ned fra toppen af træet og sætte sit aftryk på SKOVKONTRAKTEN. Så var der ingen der var vred på den mere, og Kragen var trods alt lykkelig for, at få lov til at blive i den elskede skov. Copyright 2000 E. Nielsen Film alle rettigheder forbeholdes Side 13 af 13

2 PYT og POT fortalte så, hvad de havde oplevet, og at det ikke var dem, der var blevet taget til fange, men det var Mr Mox og Særenissen. Nu var de befriet og SKOVKONTRAKTEN fundet igen. Da de havde fortalt færdigt gik de ind i hulen, hvor de spiste et STORT fad GrannåleFest-Grød, inden de pyntede deres huer med gran, og i samlet trop gik ud i skoven, ud til det sted hvor festen skulle fejres. DAG 28 Så begav de sig alle sammen afsted til det sted i skoven, som kun nisserne kender, og hvor Den- Store-Grannåle-Fest altid holdes. Alle nisserne havde sat gran på deres huer, og i hænderne bar de et tændte lys, og mens de gik, sang de alle de gamle skovnissesange, og især POT sang højt, for han elskede at synge. Nu skulle de mødes med Særenissen og alle skovens dyr, og så skulle der festes helt til første januar. Til slut skulle alle, både dyr og nisser, underskrive SKOVKONTRAKTEN for det næste år, og meget højtideligt love hinanden at holde den. DAG 29 Da de kom hen til festpladsen, så de, at Kragen var sat på toppen af FestTræet, og havde fået at vide, den skulle sidde der under HELE festen, og hvis den fløj sin vej, skulle den ALDRIG mere vise sig i skoven. Så det var en MEGET flov Krage, der nu var toppynt på deres fælles FestTræ, men den rørte sig ikke ud af stedet, for den ville gerne have lov til at blive boende i deres dejlige skov. DAG 30 Da alle nisser og dyr fra skoven var samlet, gjorde Særenissen tegn til, at de skulle være stille, og så læste han op af SKOVKONTRAKTEN: Alle dyr i skov og mose alle dyr på mark og eng ved at SKOVKONTRAKTEN gælder uanset hvor de ta r hen Nisser må man ikke spise er den allerførste lov, Side 12 af 13

3 PYTs Feber-Trylle-Kur. "Hmmm" mumlede Særenissen, "det er nok bedst at Mr Mox bliver her, og passer på ham til vi kommer tilbage for at fejre Den-Store- GrannåleFest. Imens går I hjem og henter familien herud, og så vil jeg samle alle dyrene, så vi alle kan fejre Den-Store-GrannåleFest, og underskrive Skovkontrakten igen for i år". PYT og POT sskulle lige til at gå, da POT kom i tanke om noget: "Hvorfor blev du taget til fange Mr Mox?" spurgte han. Mr Mox tørrede sin forkølede næse, og sagde mellem to AHTJUer: "Jo, jeg havde fundet ud af AAHHHHTJUUU at det var Kragen der havde hugget Skovkontrakten, og det opdagede den AAHHHTJUUUUU". Så var det opklaret, og PYT og POT begav sig på hjemvejen, mens Særenissen gik ud i skoven til alle dyrene, og Mr Mox blev ved Kragen, som han hurtigt fik bundet, så den ikke kunne stikke af. DAG 26 PYT og POT travede nu tilbage til skovnissehulen, for at hente deres far og mor og hele den øvrige familie til Den-Store- GrannåleFest, der skulle holdes ude i skoven, som de plejede. Da de havde gået lidt, hørte de nogen gnaske bag et grantræ, og da de kiggede ind bag grangrenene, så de egernet Hr Rasmussen, der nød en sen eftermiddagsnød. "Goddag Hr Rasmussen!" sagde PYT og POT, og Hr Rasmussen bukkede med munden fuld af nøddeguf: "Modda', Modda' MYT og MOT!" sagde han, og tog en ny bid af hasselnøden. "Hvordan har De det, efter Deres hovedspring, Hr Rasmussen?" ville PYT vide. Egernet tyggede af munden, og svarede: "Fint, fint. Den gode frø gav mig pleje og god medicin, så nu er jeg frisk igen!" Egernet ville til at tage en bid af hasselnøden, men stoppede så og så undskyldende på PYT og POT: "Jeg er ked af al det sneboldkasteri. Jeg må have stødt hovedet. Undskyld!" Da Hr Rasmussen nu havde sagt undskyld for sin dumme opførsel, gnaskede han videre på nøden, og PYT og POT vinkede farvel og på gensyn til ham. DAG 27 Da PYT og POT kom hjem til skovnissehulen, stod NisseFar og NisseMor i døren og ventede på dem. De havde været nervøse for dem, for deres to elskede skovnissedrenge havde været væk så længe. De havde også hørt rygter fra flere af skovens fugle om tyveriet af SKOVKONTRAKTEN, og at PYT og POT var blevet taget til fange. Side 11 af 13

4 I en fart hev PYT den op ad lommen, pegede på Kragen med den, og lukkede øjnene i bare skræk. POT havde allerede lukket øjnene tæt til, han turde slet ikke tænke på, hvad der ville ske lige om lidt, men hvis de to skovnissedrenge havde holdt deres øjne åbne, ville de have set et gullig-hvidt lyn skyde ud fra feber-trylle-pinden, og idet den ramte Kragen, blev han stiv som en istap, og faldt til jorden. Undervejs ramte han grene og kviste, så der lød en knasen og bragen, der fik PYT og POT til at linde på øjenlågene, for at se hvad det var der skete. Så lød der et højt BUMP, og alt blev igen stille i skoven. DAG 24 Da PYT og POT havde uskadeliggjort Kragen med feber-trylle-pinden, skyndte de sig over til kragereden i det andet træ, hvor Særenissen og Mr Mox sad. "Det var sandelig godt I kom, PYT og POT ", sagde Særenissen, " for Kragen havde fanget os, og vi kunne ikke undslippe, da den havde bundet os". Særenissen og Mr Mox fortalte i munden på hinanden, hvordan Kragen var kommet snigende fra luften og fanget dem, hvorefter han havde bragt dem til reden. "Jamen du er da ikke bundet mere, Særenisse!" sagde POT, der havde set at Særenissen havde vinket til dem med den ene hånd. "Nej" sagde Særenissen, "for jeg havde lige viklet mig fri, da Kragen kom tilbage, og derfor ville han hente noget stærkere reb. Så kom I!". Nu ville PYT vide, hvorfor Særenissen og Mr Mox var blevet taget til fange af Kragen, men Særenissen sagde, at det var bedst at komme afsted, så ville han fortælle dem det undervejs. Og så begyndte de at kravle ned fra træet. DAG 25 Undervejs ned fra træet, fortalte Særenissen, at Kragen havde stjålet SKOVKONTRAKTEN, så ingen dyr længere skulle overholde den efter Den Store GrannåleFest, hvor alle skulle skrive under på, at de ville overholde den i det nye år. "Jamen hvorfor blev du så hugget Særenisse?" spurgte PYT. "Jo, ser du" svarede Særenissen, "Kragen var bange for at jeg bare ville skrive en ny kontrakt". De var nu nået ned til Kragen, der stadig så helt Pytte-Potte-ude-af-sig-selv ud, efter Side 10 af 13

5 DAG 21 Da PYT og POT nærmede sig stedet, hvor Kragen havde sin rede, hørte de pludselig vingeslag i luften tæt ved, og i en fart gemte de sig bag en rod. Da de forsigtigt kiggede frem, fik de øje på Kragen, der var på vej hen mod sin rede. Kragen landede på redekanten, sagde et eller andet, og fløj så igen. "Hørte du hvad den sagde, POT?" spurgte PYT, og POT rystede på hovedet "Nej" sagde han "men det er nu da pytte-potte mærkeligt, at kragen begynder at snakke med sig selv!" PYTs ansigt lyste pludselig op, og han knipsede med fingrene, mens han hemmelighedsfuldt sagde til POT: "Ja, eller til nogen, POT, til nogen!!!" POT forstod ikke rigtigt hvad PYT mente, men da PYT gjorde tegn til ham om at følge med, gjorde han det uden vrøvl. De var nu ikke nået mange skridt, før de stoppede forskrækket. HJÆLP lød det tæt ved, og det lød rigtigt uhyggeligt. Men hvor kom det dog fra, det HJÆLP! DAG 22 PYT og POT kunne ikke forstå, hvor alle de HJÆLP kom fra, indtil de kiggede op i luften, op mod kragereden, hvor POT fik øje på noget. "Se der, PYT!" sagde POT "Er det ikke en nissehue, der stikker ud over kragens rede?" PYT fik også øje på det, og nikkede "Det er pytte-potte lige det det er. Kom, lad os kravle op i træet her, så kan vi bedre se, hvad kragereden mere gemmer!" Lidt efter sad PYT og POT i træet der stod tæt ved kragerede-træet, og nu kunne de se hvad det var der gemte sig i reden. Det var nemlig SÆRENISSEN, og Mr MOX, men der stod en tredje ting, som hverken var dyr eller nisse. Det lignede nærmest en rulle papir. PYT skulle lige til at råbe over til SÆRENISSEN og Mr MOX, da der lød en uhyggelig susen, næsten lige bag dem. PYT og POT vendte sig, og blev blege af skræk, over det der kom lige imod dem. DAG 23 Da PYT og POT vendte sig om, for at se hvor den sære susen kom fra, så de til deres store skræk KRAGEN komme lige imod dem, og dens uhyggeligt spidse næb pegede lige imod dem. Og Kragen så MEGET vred ud, så hvis de ikke fandt på noget i en fart, var det vist ude med dem! Så kom PYT i tanke om FEBER-TRYLLE-PINDEN, de havde fået af frøen KVÆK. Side 9 af 13

6 DAG 19 Frøen KVÆK, som hed van der ROSENTUNGE til efternavn, skyndte sig hen i sine medicinmands-gemmer, for at finde noget han kunne gøre egernet rask med. Egernet Hr Rasmussen lå i KVÆKs seng, og var stadig helt væk efter hovedspringet fra træet, men frøens seng var både blød og varm, og det var som om Hr Rasmussen trods alt nød det. Lidt efter kom KVÆK hen til sengen og stak en gul pind i munden på egernet. "Hvad er den til, KVÆK?" spurgte PYT, og frøen svarede: "Jo ser du PYT, det er en feberpind, der gror ude i mosen, og med den kan jeg se præcis, hvad jeg skal gøre for at få egernet rask!" Han tog feberpinden ud ad munden på egernet og kiggede på det. Så gik han hen i sit lille køkken, og fandt en masse urter og andre spændende ting, som han kom i en stor gryde med kogende vand. Han satte nu gryden over ilden, og lidt efter kogte det hele, og udsendte en kvælende damp, så PYT og POT måtte gå udenfor for at få vejret. Da de kom tilbage, var KVÆK ved at hælde noget af det nye bryg op i et krus. "Nu må vi se om det virker!" sagde han, og gik over til egernet med det dampende krus. DAG 20 Da frøen KVÆK havde givet egernet Hr Rasmussen den dampende medicin, gjorde han tegn til PYT og POT om at komme med udenfor. PYT og POT fulgte efter KVÆK, og da de var kommet lidt væk fra hulen, sagde KVÆK: Nu skal Hr Rasmussen bare hvile sig, så har han det fint i morgen, men nu må I fortælle mig hvad der er sket!" Det gjorde PYT og POT så, både om den forsvundne SKOVKONTRAKT, og den forsvundne Mr MOX og den forsvundne SÆRENISSE. Da de var færdige tænkte KVÆK sig længe om, og til sidst sagde han: "Sneglen fortalte mig, at der var et eller andet galt i skoven, og at kragen har noget med det at gøre". KVÆK tog en gul pind frem og gav den til PYT og POT. "Se her" sagde han, "Det er en feber-pind jeg har gjort trylle-stærk med nogle helt specielle urter. Tag nu afsted hen til dér hvor kragen holder til, og skulle I komme i fare, så brug feber-trylle-pinden. Jeg ved ikke hvordan den virker, men den skal nok virke på en eller anden måde". Side 8 af 13

7 DAG 17 Da PYT og POT efter en masse pyttegravearbejde, fik egernet Hr Rasmussen fri af snedriven han var havnet i, kunne de se, han havde fået en kæmpestor bule lige ovenpå hovedet. Det var nok ikke så underligt, hvis han var faldet på hovedet ned fra den gren, han havde stået på, højt oppe i træet. PYT kløede sig i nakken, mens han kiggede på Hr Rasmussen: "Hvordan får vi ham pytte-bakset ham hen til frøen KVÆK i mosen, POT?". POT kiggede sig omkring, og fik så øje på en gren, han mente ville være god til formålet. "Jo PYT " sagde han " hvis vi kan få Rasse op på grenen dér, kan vi trække ham hen til mosen, for med den bule han har i hovedet, vågner han ikke lige med det samme, så han kan ikke gå derhen selv!" Det syntes PYT var en god ide, og ikke længe efter trak de to skovnisser afsted med Hr Rasmussen, med kurs mod mosen og frøen KVÆK DAG 18 PÅ lang afstand kunne PYT og POT høre frøen KVÆK synge i vilden sky. KVÆK elskede at synge, og helst meget højt, og da han var den eneste der boede i mosen, generede han ingen med det. Da PYT og POT kom nærmere, kunne de se, at han var ved at udsmykke indgangen til hulen med røde bær. PYT og POT standsede, og ventede til KVÆK var færdig med at synge, så han kunne bære dem over de pytte-pladder-våde mosehuller, over til hulen. "Tror du ikke han er ved at pynte op til Den-Store-GranNåle-Fest, PYT?" spurgte POT, og PYT nikkede, det mente han også, for det var lige sådan noget KVÆK elskede. KVÆK måtte have hørt dem, for han standsede sin syngen, og kiggede derover. Da han så, det var PYT og POT, slog han hænderne sammen i glæde og råbte: "PYT og POT, hvor dejligt at se Jer. Nu skal jeg hente jer! Da KVÆK kom over til dem, fik han øje på egernet, og PYT og POT fortalte ham hvad der var sket. "Lad os straks få ham over i seng" sagde KVÆK, og bar dem over en for en. Lidt efter lå egernet i den varme seng, mens PYT og POT sad på hver sin stol, og drak sød mose-mudder. Side 7 af 13

8 højt han kunne: Æv-Bytte-Bæv dumme Skovnissedrenge, nu kan vi bare gøre som vi vil, for SKOVKONTRAKTEN er bare PIST væk..æv-botte-bøvs!!! DAG 15 Hr Rasmussen fortsatte med at kaste hårde snebolde efter PYT og POT, der havde gemt sig bag en sten. De kunne ikke rigtigt komme nogen vegne lige nu, for Hr Rasmussen havde et godt overblik oppe fra sin plads i træet, og prøvede de at komme væk, kunne han lynhurtigt kaste en knaldhård snebold efter dem. Pyt kiggede op på egernet i træet og rystede på hovedet: "Du POT" sagde han "det ligner slet ikke Hr Rasmussen at være så ondskabsfuld. Han kan da godt være lidt vrissen en gang imellem, men sådan som han er i dag, har jeg aldrig set ham!" POT rynkede panden, som om han pludselig kom i tanke om noget: "Du PYT, har du set SÆRENISSEN, som vi fulgtes med?" PYT vendte sig mod POT, og hans øjne blev store og bange: "Nej" hviskede han "Ved alle stikkende grankogler, hvor blev han af?" POT rystede på hovedet, han vidste heller ikke noget. "Det må have noget med den pytte-forsvundne SKOVKONTRAKT at gøre. Det er helt sikkert!" sagde PYT, og vendte sig i retning af træet med egernet Hr Rasmussen, og råbte: "ER DET DIG DER HAR HUGGET SKOVKONTRAKTEN RASSE?" Men fra træet hørtes ikke en lyd, og det var jo mærkeligt, men endnu mere mærkeligt var det, at der heller ikke kom flere snebolde fra den kant! DAG 16 PYT og POT kom frem fra deres gemmested bag stenen, og nærmede sig træet hvor Hr Rasmussen havde siddet for blot et lille øjeblik siden. Nu var der ikke noget egern oppe i træet mere, men det var der til gengæld i sneen under træet. Her fik de øje på noget af Hr Rasmussen. Ikke hele Hr Rasmussen, for hans hoved og overkrop var boret dybt ned i den bløde sne, som om han havde taget et hovedspring oppe fra grenen, han før stod på. Det havde han nok ikke gjort frivilligt, mente både PYT og POT, for nok havde han opført sig tosset, med al den sneboldkastning, men SÅ tosset mente de nu alligevel ikke han kunne være. "Hvad gør vi nu, PYT?" spurgte POT "Tjah, sagde PYT, og så sig omkring "Derovre er mosen " sagde han og pegede, " og der bor Frøen KVÆK. Lad os bære Rasse derover!" POT nikkede og sagde: "God ide PYT, for KVÆK kan kurere alle mulige sygdomme". Og så begyndte de to skovnisser at grave egernet fri, og det var altså et pytte grangiveligt stort arbejde! Side 6 af 13

9 HASSELNØDDER, MINE HASSELNØDDER!" PYT kiggede på nødderne og sagde: "Hvordan kan du se det er dine Hasselnødder?" Hasselmusens snude blev helt rød af arrigskab over, at nogen kunne tro, det ikke var hans nødder: "Altså Hr PYT, selvfølgelig er det mine. Sækken er min, og jeg har bidt mit personlige mærke i hver eneste nød. Se bare!" Hasselmusen tog en nød op fra sækken, og pegede stolt på et lille bidemærke i spidsen af den. POT nikkede, og sagde stille: "Så er det egernet Hr Rasmussen der har hugget dem fra dig". Hasselmusen skulle lige til at sige noget meget vredt, da der lød en underlig lyd lige over dem. De kiggede op alle tre, men hvad de fik øje på, må vi vente med til i morgen. DAG 13 PYT og Hasselmusen fik først øje på det, og POT opdagede det først da det var for sent, og han allerede lå begravet under den kæmpestore klump sne. Hasselmusen, der hadede at få sne ned ad ryggen, var hurtigt stukket af fra det snefalds-farlige sted, men dog ikke hurtigere end han huskede at tage sækken med hasselnødderne med. PYT gik hen til POT, og spurgte lige så forsigtigt: "Slog du dig POT?" POT rystede på hovedet, men det skulle han ikke have gjort, for en ekstra stor klump sne, fandt vej forbi hans krave og ned ad ryggen. NØØØJJJ hvor var det bare PYTTE-POTTE- ISTAPPE-KOLDT OG VÅDT!!! POT fór op som om han havde sat sig på noget gloende, og SKREG: "NAAAJ-IIIHHH-ÅÅÅHHH-UUUHHH-HJÆÆÆLP!!!!" Men det skulle han aldrig have gjort, for al den larm kunne sneen oppe i træet, lige over dem, ikke lide, så en kæmpeklump drattede lige ned i hovedet på PYT og POT, der begge blev helt dækket af den pytte-pladder-våde sne. DAG 14 Da PYT og POT var kommet fri af snebunken, de havde fået over sig, hjalp de hinanden med at børste sneen væk fra huer og tøj, og også den sne der havde fundet vej ind under bluserne, fik de væk. De var netop færdige, da PYT blev ramt i nakken af noget sne, men denne gang var det mere end bare en klump sne, DET VAR EN SNEBOLD! Hvem kunne det dog være, der havde kastet den? De kiggede rundt, men der var ingen at se, og først da POT også fik en snebold i nakken, fandt de ud af, at sneboldene kom ovenfra. De kiggede op, og deroppe i træet, på en stor gren, stod egernet Hr Rasmussen, og gjorde klar til at kaste en ny snebold. PYT og POT skyndte sig at finde læ bag en stor sten, og da Hr Rasmussen ikke længere kunne ramme dem med snebolde, stak han tommelfingrene i øret, rakte tunge efter dem, og råbte så, så Side 5 af 13

10 til ham. Hr Rasmussen så både forskrækket og flov ud, da han fik øje på dem, og forsøgte at skjule den store sæk på ryggen. PYT kiggede undersøgende på ham, og spurgte så: Hvad har du i sækken?. Egernet rystede energisk på hovedet og sagde: Det siger jeg IKKE!! Hr Rasmussen havde meget dårlig samvittighed, det var tydeligt, men hvorfor, det må vi høre mere om i morgen. DAG 10 PYT og POT var meget interesserede i egernets sæk, og egernet havde til gengæld meget travlt med at lade som om sækken ikke eksisterede. PYT hviskede til POT, at han skulle gå bagom, så han uset kom om til sækken ved Hr Rasmussen's ryg, og imens ville PYT så snakke med egernet, så han ikke lagde mærke til noget. Det var en vældig god plan syntes de, men længere kom de ikke med den, for pludselig hørte de en der græd MEGET højt og hjerteskærende tæt ved. De skyndte sig derhen, og bag et par sten, midt i sneen, sad Hasselmusen og græd så ulykkeligt, at PYT og POT fik MEGET ondt af den. Men hvorfor Hasselmusen græder, det må vi vente med til i morgen. DAG 11 Da PYT og POT havde beroliget den ulykkelige Hasselmus, fortalte den, hvad der var sket: "Jo, ser I" sagde den, og fortsatte " Jeg havde samlet mig et stort vinterforråd af hasselnødder, og gik mig en lille tur inden jeg skulle lægge mig, for at sove vintersøvn. Da jeg kom tilbage, var ALLE MINE NØDDER VÆK!!!!" Hasselmusen skulle lige til at stikke i at stortude igen, men så sagde POT: "Kom Hr Hasselmus, lad os lede efter dem. Jeg tror nok jeg ved hvor de er". Med POT forrest, og med Hasselmusen og PYT bagefter, gik de hen mod det sted, hvor PYT og POT havde snakket med Egernet Hr Rasmussen. Men Hr Rasmussen havde det ligesom hasselnødderne: Han var PIST væk! DAG 12 Hr Rasmussen var bestemt ikke dér, hvor han skulle være, men i stedet for, stod der en sæk fuld af hasselnødder. PYT og POT kiggede rundt for at få øje på egernet, men Hasselmusen slog poterne sammen i ovenud glæde, og råbte mens han dansede rundt: MINE Side 4 af 13

11 DAG 7 Særenissen og POT kom hen til åbningen, hvor PYT stod og kiggede på noget på jorden. Hva er der PYT? spurgte POT, og PYT pegede ned på sneen og sagde: Se, er det ikke fodspor, der fører væk fra gangen her? Særenissen satte brillerne til rette på næsen og kiggede nærmere på sporene. Joh sagde han, men det er dog nogle mærkelige fodspor. De er alt for store til, at det kan være Mr MOX der har lavet dem. PYT nikkede: Ja, det kan godt være, men de fodspor har bestemt noget at gøre SKOVKONTRAKTtyveriet! Kom, lad os følge sporene, og se hvor de fører os hen! Og så gik PYT, POT og Særenissen ud i skoven, lige i hælene på fodsporene. DAG 8 Da PYT, POT og Særenissen havde fulgt sporene et stykke tid, standsede de, for lige pludselig var der ikke flere spor at følge. De forsvandt lige ud i den blå luft. De kiggede tilbage, for at se om de nu også havde fulgt sporene godt nok, og det havde de. PYT pegede på sporene lige bag dem og sagde: Se bare, dér er de, og..dér holder de op!!! Det kunne de god nok ikke forstå.. De kiggede sig omkring, men der var ikke nogen at se, og Særenissen skulle lige til at sige noget, da der lød en puslen tæt ved. En mærkelig puslen syntes de. En puslen der godt kunne gøre dem bange, så i en fart gemte de sig bag nogle blade, og stirrede stift i retning af den sære puslen, der kom nærmere og nærmere. DAG 9 PYT, POT og Særenissen sad på lur bag nogle blade, for at finde ud af, hvem der lavede den mærkelige puslen, de kunne høre ganske tæt ved. Først fik de øje på en stor rød dusk der kom frem bag et træ, og efter dusken kom sandelig egernet Hr Rasmussen. Men hvad var det dog han trak efter sig? Det lignede en sæk med et eller andet i, og det så faktisk ud som om, han ikke havde en særlig god samvittighed, for hele tiden kiggede han sig omkring, som om han ville være sikker på, at ingen så ham. PYT og POT kendte jo egernet godt, så de kom frem fra deres skjulested, og gik hen Side 3 af 13

12 DAG 4 PYT og POT var ved at tabe både næse og mund, for lige foran dem, på en lille sten, sad SÆRENISSEN og så meget, meget ked ud af det. PYT og POT blev ikke forbavsede over at se SÆRENISSEN, for ham kendte de godt, men at han var ked af det, sådan rigtig Pytte-Potte- Gebommerlig ked af det, det havde de aldrig set før. Han plejede altid at være så glad, så hvad kunne der dog være i vejen med ham? PYT og POT listede nærmere, og PYT prikkede forsigtigt SÆRENISSEN på skulderen, og hviskede stille: Hva er der i vejen SÆRENISSE?. SÆRENISSEN kiggede bedrøvet på dem og sukkede: SKOVKONTRAKTEN er blevet STJÅLET!!!. DAG 5 Kom, så skal I se! sagde SÆRENISSEN og rejste sig. Sammen gik de hen mod indgangen til SÆRENISSENs underjordiske hule mellem nogle trærødder. De gik ned gennem de underjordiske gange, indtil SÆRENISSEN pludselig stoppede, og med hånden viste mod et sort hul mellem væggens rødder. Se bare! sagde han her skulle SKOVKONTRAKTEN ligge, men nu er den altså væk! PYT og POT kiggede på de tomme hul, og kløede sig under huerne: Hvem kunne dog finde på at hugge SKOVKONTRAKTEN? Det kunne de ikke forstå. DAG 6 Særenissen kiggede rundt i den underjordiske gang, som om han ledte efter nogen. Har I set Mr MOX? spurgte han PYT og POT, og da de begge rystede på hovedet, begyndte han at råbe alt hvad han kunne: MR MOX!!! MR MOX!!!, men der var ingen Mr Mox der svarede, og det var jo temmelig mystisk, for Mr Mox, der jo var Særenissens hjælper, plejede aldrig at gå nogen steder uden han først havde fortalt det til Særenissen. Pyt var gået hen til indgangen, mens han kiggede sig undersøgende omkring, og så fik han lige med et øje på noget, på jorden. Særenisse og POT kom her hen, der er noget jeg vil vise jer! Men hvad PYT vil vise Særenissen og POT, det må vi vente med til i morgen. Side 2 af 13

13 DAG 1 Hjemme i nissehulen kedede PYT og POT sig. De syntes ikke rigtigt der var noget at tage sig til, for alle deres dyrevenner ude i skoven, havde travlt med at forberede sig til Den- Store-GrannåleFest, så da de ikke rigtigt kunne finde på noget, gik de hen og lyttede til Olde- Nissen, der fortalte hårrejsende historier fra dengang han var barn. Lille-Nissen pyttede i potten af skræk flere gange over det han fortalte, men PYT og POT havde hørt det så mange gange før, så det rørte dem ikke mere. Pludselig puffede POT, PYT i siden og hviskede: Se bare PYT, det SNER!. PYT kiggede mod vinduet, og ganske rigtigt, det sneede og sneede derude i skoven, så PYT og POT styrtede ud ad døren, og ud i den kolde sne. Nu skulle der leges med sne. DAG 2 Sneen var dejlig våd og kold, lige til at lave en masse rigtigt flotte snebolde af, så det gjorde PYT og POT. Da de havde nok, begyndte de en sneboldkamp mod hinanden, og POT blev ramt af den første snebold som PYT kastede. Sneen smeltede og løb ned ad nakken på ham, så han hoppede, dansede og stod på hovedet alt hvad han kunne, for at komme af med den våde kolde sne, der nu gled ned ad ryggen, men lige meget hjalp det. PYT ville hjælpe ham med at få sneen ud fra blusen, men inden han han fik gjort noget, lød der et uhyggeligt råb fra skoven. Det lød som nogen råbte om hjælp. DAG 3 PYT og POT spænede alt hvad de kunne gennem skoven, hen mod det sted hvor råbene om hjælp kom fra. Normalt gik det stærkt når de løb i skoven, men nu hvor der var sne, gik det meget langsommere, og flere gange faldt de så korte de var, og blev ganske Pytte-indviklede-i-sne. Endelig kom de frem til det sted, hvorfra HJÆLP-råbene var kommet, og forsigtigt tittede de frem mellem nogle grangrene, og det kan nok være de blev overraskede! Men hvad PYT og POT fik øje på, må vi vente med til i morgen. Side 1 af 13