Arreskov Sø. Habitatområde H105 EF-Fuglebeskyttelsesområde 78. Natura 2000 basisanalyse

Transkript

1 Arreskov Sø Habitatområde H15 EF-Fuglebeskyttelsesområde 78 Natura 2 basisanalyse Fyns Amt 26

2 Titel: Natura 2 basisanalyse. Habitatområde H15, EF-Fuglebeskyttelsesområde 78 Arreskov Sø Udgiver: Fyns Amt Natur- og Vandmiljøafdelingen Ørbækvej Odense SØ Telefon: Telefax: Mail: anv@fyns-amt.dk Udgivelsesår: 26 Forfattere: Erik Vinther, Dorit Fruergaard, Leif Bisschop-Larsen, Annita Svendsen, Birgitte Mogensen, Nanna Rask, Elsebeth Glob, Nicolaj Holmboe, Mikael Hjorth Jensen, Søren Larsen, Lotte Knudsen, Peter Wiberg-Larsen, Annette Sode, Tom Rugaard, Frank Gert Larsen, Kjeld Sandby Hansen, Jonas Hansen. Layout: -Tekst: -Kortbilag: Figurer, tabel - ler og bilag: Helle Pilgård Jonassen. Lisbeth Bro Lund, Dorrit Barrett, Ruth Gravgaard, Birte Vindt. Robert Skov, Morten Bjerrum, Rasmus Ladegaard Nielsen, Erik Vinther, Dorit Fruergaard, Leif Bisschop-Larsen, Annita Svendsen, Birgitte Mogensen, Nanna Rask, Elsebeth Glob, Nicolaj Holmboe, Mikael Hjorth Jensen, Søren Larsen, Inga Housted Holm, Susanne Roed, Peter Wiberg-Larsen, Annette Sode, Tom Rugaard, Flemming Bjerg, Kjeld Sandby Hansen, Jonas Hansen, Frank Gert Larsen, Signe Friis Nielsen. Bedes citeres: Fyns Amt (26): Natura 2 basisanalyse. Habitatområde H15, EF- Fuglebeskyttelsesområde 78 Arreskov Sø. Natur- og Vandmiljøafdelingen. Kortmateriale Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen 1992 KD Copyright Grundkort Fyn A/S Copyright COWI

3 Habitatområde H15 Arreskov Sø EF-Fuglebeskyttelsesområde F78 Arreskov Sø Den foreliggende rapport udgør en del af den samlede afrapportering af undersøgelsen af de fynske Natura 2 områder. Formålet med undersøgelsen, de benyttede metoder og definitioner mm. samt undersøgelsens konklusioner er beskrevet i en særskilt rapport Natura 2 Basisanalyse i Fyns Amt sammenfatning og konklusion. 1. Beskrivelse af området Natura 2 området har et areal på ca. 657 ha. I alt er 489,6 ha af naturområderne omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og 51a ejes af staten. I bilag 1 ses en detaljeret arealopgørelse. Arreskov Sø set fra vest med Bredholt og Skovhaverne i forgrunden. Foto: Jørn Munk Andersen, Fyns Amt. Området domineres af Arreskov Sø, der er dannet under sidste istid som et dødis-område. Arreskov Sø er med et areal på 317 ha Fyns største sø. Middeldybden er 1,9 m og max. dybden er 3,7 m. Søen er naturligt kalk- og næringsrig. Den var op igennem 198`erne i en meget dårlig tilstand som følge af spildevandsudledninger og tilførsel af næringsstoffer fra omgivende marker. Eksempelvis var en tidligere udbredt undervandsvegetation forsvundet. Efter afskæring af spildevandet i 1983 og forskellige øvrige tiltag til begrænsning af næringsstoftilførslen er søens tilstand nu i bedring, og undervandsvegetationen er genindvandret. Søen er i regionplan 25 målsat som interesseområde for naturvidenskabelige studier. Der er desuden adskillige mindre søer i området. Arreskov Sø tilføres vand fra i alt 13 vandløb, hvoraf 7 formentlig er mere eller mindre kunstige (etableret i forbindelse med afvanding af moser i søens opland). Vandløbsstrækningerne i området (incl. 51 m afløb) udgør til sammen 8,15 km, heraf 5,95 km omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er til flere af de naturlige vandløb knyttet væsentlige biologiske interesser. Dette gælder især for den fysisk varierede del af Rislebæk, hvor der udover en meget artsrig smådyrfauna bl.a. forekommer Bæklampret. De nærmeste dele af de omgivende moser og ferske enge er opstået ved en sænkning af søens vandstand i på 75 cm. Der er knyttet meget væsentlige biologiske interesser til disse enge og moser, idet den tidligere søbund indeholder en del kalk, som betyder, at der findes en meget artsrig vegetation med forekomst af flere arter af orkideer samt den rødlistede planteart Eng-Ensian. Arreskov Sø er et meget vigtigt yngleområde for især andefugle, og et vigtigt område for fouragerende ænder og gæs. Arreskov Sø og dens omgivelser blev fredet ved Naturklagenævnets afgørelse af 24. maj Fredningens formål er bl.a. at sikre opretholdelse og forbedring af de naturhistoriske, naturvidenskabelige, landskabelige og kulturhistoriske værdier. Vandstanden i Arreskov Sø reguleres via en opstemning i søens afløb. Arreskov Gods har opstemningsretten og har tidligere haft en omfattende mølledrift, som dog nu er ophørt. Den højst tilladte vandstand er 33,6 m over DNN, mens den lavest tilladte vandstand ifølge fredningskendelsen er på 32,65 m. Fyns Amt er plejemyndighed og har ifølge kendelsen ret til at foretage naturpleje af de ikke statsejede udyrkede arealer til opfyldelse af fredningens formål. 2. Udpegningsgrundlag Habitatområdet er udpeget for at bevare en række af de naturtyper samt plante- og dyrearter, som forekommer på Habitatdirektivets bilag 1 og 3

4 2 og kaldes tilsammen for udpegningsgrundlaget. Tabel 2.1 og 2.2 viser de naturtyper og arter, der aktuelt udgør udpegningsgrundlaget for habitatområde H15. Desuden er der i tabel 2.3 vist de fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde F78. I området er der desuden fundet Bæklampret, Isfugl og naturtypen 314 kalkrige søer med kransnålealger. Udbredelsen af naturtyperne og arternes levesteder fremgår af bilag 2.a og 2.b og i bilag 2.c er der vist forekomsten af de arter, der er opført på habitatdirektivets bilag 4. Endelig er der i bilag 2.d vist fund af de karakteristiske arter i de enkelte naturtyper. 3. Datagrundlag Datagrundlaget for de terrestriske habitatnaturtyper består primært af en kortlægning, der er foretaget i 24 og 25. Fyns Amt har siden 1989 overvåget udviklingen af ynglefuglene omkring Arreskov Sø, og fra 24 har rigkærene i søens vestende været udlagt som en intensiv station i det nationale overvågningsprogram NO- VANA. Desuden er der gennem årene indsamlet en del data om beskyttede naturtyper i forbindelse med administrationen af naturbeskyttelsesloven. Arreskov Sø har siden 1972 indgået i Fyns Amts overvågning, og siden 1989 er den blevet overvåget hvert år som en del af nationale overvågningsprogrammer, senest NOVANA. Vegetationen i søen er overvåget siden En enkelt mindre sø indgår som NO- VANA fra 26 (sø nr.2). Der er for naturtyperne 326 og 643 anvendt data fra 8 faste stationer beliggende i 6 af tilløbene (heraf 2 stationer lige uden for habitatområdet). Nr. Naturtyper Areal (ha) Antal Længde(km) 315 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Vandløb med vandplanter 3, Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 643 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn?? 3, Rigkær D *Skovbevoksede tørvemoser (1) (1) 91E *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld (1) (1) Tabel 2.1. Oversigt over de naturtyper, der aktuelt udgør grundlaget for udpegningen af habitatområde nr. 15 og de typer, der indgår i basisanalysen. Vandløbslængden er angivet i km. For bræmmer indebærer dette, at den samlede bræmmelængde er dobbelt så stor som den her angivne vandløbslængde, idet begge bredder formodes omfattet af naturtype Skov naturtyperne kortlægges af SNS og er ikke inkluderet i denne basisanalyse. * prioriteret naturtype. Nr. Artsnavn Levesteder Kendte Potentielle Bestand Antal Areal Antal Areal Areal ialt 116 Sump Vindelsnegl 1?? Tabel 2.2. Oversigt over de arter, der aktuelt udgør grundlaget for udpegningen af habitatområde nr. 15. Fugleart Yngle- / Levesteder Bestand trækfugl Antal Antal Areal ialt kendte potentielle Rørdrum Y 1 _ 1 par Havørn Y 1 _ 1 par Hvepsevåge Y 1 _? Fjordterne Y 1 _ (12-14) par Grågås T 1 _ 1-12 Troldand T 1 _ Skeand T 1 _ 2-58 Tabel 2.3. Oversigt over de fuglearter, der aktuelt udgør grundlaget for udpegningen af EF-fuglebeskyttelsesområde F78. 4

5 Data stammer dels fra NOVANA, dels fra den regionale biologiske vandløbsovervågning. Den sidstnævnte overvågning er udført årligt i perioden Datagrundlaget er bedst for naturtype 326, idet karakterarter for naturtype 643 kun er tilfældigt registreret for alle stationer på nær én (i Rislebæk), hvis de har forekommet i selve vandløbene (ved vandkanten). Dog er forekomst af visse arter på bræmmen noteret særskilt ved den regionale overvågning (Strand-Kvan og Rød Hestehov, samt den invasive art Kæmpe-Bjørneklo). På NOVANA stationen i Rislebæk, der ligger lige uden for området, er bræmmevegetationen undersøgt grundigt i Fiskebestanden i Rislebæk er endvidere undersøgt grundigt ved elektrofiskeri i 21 og 25. Bilag 3.a og 3.b består af skematiske oplysninger om hhv. søer og vandløb inden for habitatområdet. 4. Foreløbig trusselsvurdering Terrestriske naturtyper I forbindelse med kortlægningen af de terrestriske habitatnaturtyper er der registreret forekomsten af positive og negative strukturer i de enkelte naturarealer. De positive strukturer vil være til stede i veludviklede forekomster af naturtyper, som typisk indeholder karakteristiske og sjældnere plantearter. Tilsvarende vidner indhold af negative strukturer om, at naturtypen påvirkes af 1-flere trusler, og at der er behov for naturpleje eller -genopretning. Et rigkær kan således både have positive strukturer som trykvand i terrænniveau, en rig mosflora eller en rig blomsterflora, og samtidig have negative strukturer som tilgroning med høje urter eller vedplanter, påvirkning fra tilførte næringsstoffer eller udtørring. Kalkoverdrev (621),5 ha Strukturer Negative Figur 4.1 giver en oversigt over de enkelte naturtypers fordeling i forhold til deres indhold af positive og negative strukturer. Mørkegrøn farve viser veludviklede naturtyper, som tilsyneladende ikke er udsat for nævneværdige trusler, mens mørkerød farve viser dårligt udviklede naturtyper, der antagelig påvirkes kraftigt af en eller flere trusler. Ud fra et naturforvaltningsmæssigt synspunkt bør der ske en prioritering af forekomster med udbredt positive strukturer, fordi disse forekomster vil være vigtige spredningskilder til andre naturområder. Rigkær (723) Strukturer 24, ha Negative Positive I S U Positive I S U U 1 U S S 11 I I 7 Figur 4.1. Fordelingen af negative og positive strukturer i de polygoner, hvor de enkelte naturtyper er registreret. For både negative og positive strukturer er angivet om strukturerne samlet set er udbredte (U), spredte (S) eller ikke tilstede (I). Tallene angiver % af det samlede areal af naturtypen. Strukturerne er beskrevet i Fredshavn (24). Mørkegrøn farve viser veludviklede naturtyper, og mørkerød farve viser dårligt udviklede typer. Det ses, at kalkoverdrevet (621) og hovedparten af rigkærene (723) har udbredt indhold af positive strukturelementer, men har også i udbredt grad indhold af negative strukturer. I bilag 4.a ses det, at kalkoverdrevet har et indeks på 4, hvilket placerer det blandt de dårligt udviklede overdrev. I de følgende afsnit er der foretaget en foreløbig vurdering af de største trusler, der påvirker arterne og naturtyperne i Natura 2 området. Overgang mellem kalkoverdrev og rigkær. Græsningstrykket er passende i overdrevet, mens der er tilgroningsproblemer i rigkæret. Foto: Erik Vinther, Fyns Amt. 5

6 De konstaterede trusler kan bidrage til at forklare naturtypernes indhold af negative strukturelementer i figur 4.1 og det lave indeks for overdrevet i bilag 4.a. Søer og vandløb Undersøgelser af de fynske søer og vandhuller viser, at langt hovedparten ikke opfylder regionplanens målsætninger om et alsidigt plante- og dyreliv (Fyns Amt 26). Årsagen til dette er først og fremmest eutrofiering som følge af tilførsel af næringsstoffer med spildevand fra byer eller spredt bebyggelse eller fra landbruget. Selvom tilførslen af spildevand i mange tilfælde er ophørt eller stærkt reduceret, er søerne stadig påvirket. Således er det typisk kun søer, der ligger i meget naturprægede omgivelser, som har en tilfredsstillende natur- og miljøkvalitet. Sump-Hullæbe fi ndes i en pæn bestand i rigkærene langs vestsiden af Arreskov Sø. Planten er afhængig af en afgræsning af dens voksested, og samtidig er den følsom overfor tilførsel af næringsstoffer. Foto: Erik Vinther, Fyns Amt. Data fra især amtets regionale overvågning viser, at miljøtilstanden i det overvejende flertal af vandløbene i amtet er i risiko for ikke at opfylde regionplanens målsætninger i 215. Miljøtilstanden er her vurderet på baggrund af Dansk Vandløbsfauna Indeks (faunaklasse 1-7), Dansk Fysisk Indeks (beskriver variationen i de fysiske forhold i vandløbene) og forekomsten af spærringer for vandrefisk. Dertil kommer, at vegetationen af vandplanter, som karakteriserer naturtype 326 ( Vandløb med vandplanter ), generelt er præget af arter, som tåler eutrofiering og frem for alt tåler og begunstiges af grødeskæring og bundoprensning. Det betyder, at vandløb tilhørende denne naturtype generelt ikke har en god tilstand. Naturtype 643 ( Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn ), for hvilken datagrundlaget p.t. er ret spinkelt, fremtræder i dag generelt ret forarmet med dominans af nogle få næringsstofelskende og meget konkurrencedygtige arter. Bræmmevegetationen er især udsat for eutrofiering, men er ofte også væsentligt påvirket af sprøjtning med herbicider. Dertil kommer, at bræmmerne ofte er meget smalle, ligesom kontakten mellem vandløb og de vandløbsnære omgivelser er begrænset som følge af udførte vandløbsreguleringer/dræninger. Arter Bæklampret forekommer som nævnt i afsnit 7 i Rislebæk. Bestandens størrelse lader sig vanskeligt angive, men det vurderes, at den er relativt stor. På en station lige uden for habitatområdet er bestanden tæt. Der vurderes ikke umiddelbart at være væsentlige trusler imod bestanden i vandløbet Eutrofiering Terrestriske naturtyper Eutrofiering i form af tilførsel af gødning og pesticider har en negativ effekt på de terrestriske naturtyper. Højtvoksende og konkurrencedygtige plantearter bliver begunstiget af gødningen og udkonkurrerer lavtvoksende arter, der er tilpasset græsning og høslet, og pesticider slår visse plante- og dyrearter ihjel. Mange karakteristiske arter vil der- 6

7 for forsvinde. Gødning og pesticider kan tilføres direkte til naturtyperne, men også indirekte ved vinddrift fra tilstødende markarealer. Endelig tilføres luftbåret kvælstof til alle naturområder som følge af afdampning af ammoniak fra landbrug, industri og transport. I bilag 4.1 er vist forskellige mål for eutrofieringen. Landbrugsdriften har en påvirkning på en del af overdrevet, mens kun en mindre del af rigkærene påvirkes (bilag 4.1.a). De beregnede Ellenberg indeks for næringsstoffer (bilag 4.1.b) viser dog, at det bedst udviklede overdrevsparti har et indeks på mindre end 5, som ifølge Ellenberg m.fl. (1992) indikerer et middel indhold af næringsstoffer i jordbunden. Kun et enkelt rigkær har et indeks større end 5. Bilag 4.1.c viser de beregnede Ellenberg indeks for reaktionstal (ph), som ligger omkring 6 for både rigkær og kalkoverdrev, hvilket er lidt under gennemsnittet for de fynske forekomster. Vurderet ud fra det beregnede nedfald af kvælstof fra atmosfæren (bilag 4.1.d), er laveste tålegrænse overskredet for 1 % af arealet med naturtyperne 621 og 723. oplandet. Det vurderes dog, at der skal iværksættes yderligere tiltag til begrænsning af næringsstoftilførslen for at søens målsætning som naturvidenskabeligt interesseområde kan opfyldes (Fyns Amt 26). Tilstanden og eutrofieringen af de fleste af de øvrige søer i habitatområdet er ikke kendt. En del af disse må forventes at modtage næringsrigt drænvand fra marker, men generelt forventes eutrofieringen i disse søer at være mindre end i Arreskov Sø. Flere af vandløbene modtager dårligt renset spildevand med letomsætteligt organisk stof fra spredtliggende ejendomme. Desuden tilføres de næringsstoffer i form af kvælstof og fosfor via spildevandet og fra omkringliggende dyrkede arealer. Disse påvirkninger kan have indflydelse på artssammensætningen af vandplanter i naturtype 326, og næringsberigelsen fremmer bl.a. en uønsket stor opvækst af trådalger. Desuden kan udvaskning af kvælstof og fosfor til de brednære arealer, samt oplægning af afskåret grøde eller opgravet bundmateriale påvirke artssammensætningen i naturtype 643 meget negativt (i form af begunstigelse af nogle få arter, som Stor Nælde, Skvalderkål, Almindelig Kvik m.fl.) Tilgroning Terrestriske naturtyper Hovedparten af de undersøgte habitatnaturtyper er afhængig af en ekstensiv græsning eller høslet. Hvis udnyttelsen ophører eller græsningstrykket nedsættes sker der en tilgroning af naturtyperne. Højtvoksende urter og græsagtige planter samt buske og træer får øget dominans og kvæler mere lavtvoksende plantearter, der er tilpasset græsning og høslet. Resultatet bliver, at mange karakteristiske plante- og dyrearter forsvinder. Tilgroning vurderes ud fra vegetationens højde og dækningsgraden af vedplanter (bilag 4.2.a c) samt Søer og vandløb De vigtigste kilder til den nuværende næringsstofbelastning af Arreskov Sø er fosfor fra spredt bebyggelse og kvælstof fra landbrugsområder. Kvælstofnedfald fra atmosfæren direkte på søoverfladen har dog også betydning. Belastningen af søen er dog aftagende, dels fordi der gennemføres forbedret rensning med fosforfjernelse fra ejendommene i oplandet, dels fordi der er gennemført vådområdeprojekter til tilbageholdelse og omsætning af kvælstof. Endvidere er der gennemført miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i Fyns Amt har foretaget en del fældning af træopvækst i rigkær. Kreaturerne har imidlertid svært ved at holde stødskudene fra de fældede birk nede. De ryddede partier er derfor i fare for at gro til igen. Foto: Erik Vinther, Fyns Amt. 7

8 ud fra de beregnede Ellenberg indeks for lys (bilag 4.2.d). Det fremgår, at der er tilgroningsproblemer i rigkærene, hvor ca. 1-25% af 15 ha rigkær er dækket af træer og buske. Desuden har hovedparten af hele rigkærsarealet en relativ høj vegetation. Kun omkring 5 ha er præget af en vegetation lavere end 15 cm. Søer og vandløb Tilgroning er ikke noget problem for Arreskov Sø. De øvrige vandhuller og småsøer er dog typisk lavvandede tørvegrave, der er mere eller mindre tilgroede med pil og høje urter, og med tiden vil gro yderligere til. Tilgroningen kan begrænses ved pleje og ved at undgå eutrofiering. Naturtype 643 kan stedvis være påvirket af tilgroning med træer og buske. En sådan tilgroning kan ligeledes begrænse forekomsten af naturtype 326 i mindre vandløb, fordi vandplanterne i vidt omfang bortskygges. Arter Tilgroning med høj vegetation tilgodeser bestanden af Sump Vindelsnegl Hydrologi Terrestriske naturtyper Flere af de terrestriske naturtyper er afhængige af en høj vandstand og en naturlig hydrologi. Vandindvinding, dræning og inddigning med bortpumpning af vand betyder, at planter tilknyttet våd og fugtig jordbund fortrænges til fordel for arter fra mere tør jordbund. Derved forsvinder mange af naturtypernes karakteristiske arter. Tilførsel af drænvand eller store vandstandshævninger kan dog også have meget væsentlige negative konsekvenser for naturtyperne. Hydrologien i de rigkær, der støder direkte op til Arreskov Sø, bestemmes i vidt omfang af søens vandstand. Vandstanden i Arreskov Sø reguleres via en opstemning i søens afløb. Arreskov Gods har opstemningsretten og har tidligere haft en omfattende mølledrift, som dog nu er ophørt. Den højst tilladte vandstand er 33,6 m over DNN, mens den lavest tilladte vandstand ifølge fredningskendelsen er på 32,65 m. Den tidligere praksis for mølledriften har været, at der i vinterperioden har været en forholdsvis høj vandstand, som derefter er blevet sænket typisk i april / maj, således at vandstanden har været lav fra starten af sommeren. Denne praksis har givet optimale afgræsningsmuligheder i de tilstødende rigkær. Ud fra et ønske om at fjerne fosfor fra søen, har Fyns Amt indgået en aftale med Arreskov Gods, således at den høje vintervandstand bliver opretholdt i længere tid end normalt. Dette sikrer en afstrømning af vand fra søen gennem hele sommerperioden, og da søvandets fosforindhold er højere i sommerperioden end i den øvrige del af året, vil der ved en sådan opstemningspraksis blive fjernet mere fosfor fra søen. I 25 har praksis været, at søens vandstand er holdt i kote 32,9 m gennem vinteren og herefter sænket til 32,8 den 15/5. Vandstanden er holdt i kote 32,8 frem til 1. august, og herefter sænket indtil minimumskoten på 32,65 blev nået omkring 15. september. Rigkærene nærmest søen var imidlertid meget våde i sidste halvdel af juni, og det vurderes, at vegetationen ikke kan udvikles optimalt mod artsrige rigkær på disse arealer. Den høje vandstand på rigkærene kan dog muligvis skyldes manglende effekt fra en tilstødende grøft. I bilag 4.3.a 4.3.c ses en sammenstilling af naturtypernes hydrologi. Det fremgår, at ca. 9 % af samtlige rigkær er påvirket af afvanding. Påvirkningen sker typisk i form af grøfter. Ellenberg indeks for fugtighed (bilag 4.3.b) viser værdier på omkring 7 (fugtig jordbund) for rigkærene, hvilket er omkring middelværdien for rigkærene på Fyn. Søer og vandløb Den ovenfor nævnte praksis med at holde vandstanden i Arreskov Søforholdsvis høj (og forholdsvis konstant) frem til starten af sommeren har medført, at der gennem det meste af sommeren er afløb fra søen. Tidligere kunne afløbet være tørlagt gennem 2-3 sommermåneder. Det giver således en mere naturlig hydrologi i søen, hvor der ikke er perioder med hurtige vandstandssænkninger. Samtidig sikres, at der sker en vis udstrømning af noget af sommerperiodens alge- og næringsrige vand, hvilket øger fosforafstrømningen fra søen. Dermed forbedres muligheden for at opnå en god økologisk tilstand i søen. Regulering (udretning og uddybning af vandløb, dræning i de vandløbsnære arealer) og opdyrkning af tidligere naturarealer i ådalene - og de deraf følgende ændringer i det oprindelige afstrømningsmønster - kan have negativ indflydelse på såvel naturtype 326 som 643. Således falder artsrigdommen i vand og på land, når artsudvekslingen mellem vandløb og omliggende arealer begrænses, de naturlige fugtighedsgradienter mellem vand og land forstyrres, og arealet af bræmmen begrænses. Desuden medfører store svingninger i afstrømningen og en deraf følgende ustabil vandløbsbund, at mange plantearter forsvinder fra vandløbene Invasive arter Invasive arter er ikke naturligt hjemmehørende i den danske natur. Arterne breder sig imidlertid til flere naturtyper, hvor de hurtigt kan fortrænge den oprindelige flora og fauna. 8

9 Areal i ha / længde i km Areal / længde af beskyttet natur og habitatnatur Der er ikke fundet Kæmpe-Bjørneklo på de undersøgte stationer, men der er mulighed for at den forekommer andre steder. Planten er effektivt i stand til at udkonkurrere arter i naturtype 643 og er i generel fremgang på Fyn, herunder i Odense Å- systemet. 3 natur Habitatnatur Overdrev Fersk eng Mose Sø Vandløb Naturtype Figur 4.2. Natura 2 områdets indhold af beskyttede naturtyper ( 3 natur) sammenholdt med dets indhold af habitatnatur. Vandløb er angivet i km (længde), og de øvrige naturtyper er angivet i ha (areal). Det fremgår af figuren, at blandt de beskyttede ferske enge er der ikke fundet habitatnaturtypen Blåtop-eng (641), selv om typen udgør en del af områdets udpegningsgrundlag. Kun en mindre del af de beskyttede moser består af lysåbne habitatnaturtyper. Inden for de beskyttede moser og ferske enge er der gode muligheder for at øge arealet med rigkær samt udvikle arealer med Blåtop-eng, hvis der gennemføres den rette naturpleje / genopretning. Fyns Amt har tidligere foretaget store rydningsarbejder i området med henblik på at genskabe rigkær, men arealerne er dog ved at gro til igen på grund af utilstrækkelig afgræsning. Søer og vandløb Hele Arreskov Sø og sø nr. 2 i NO- VANA-programmet er omfattet af naturtype 315. Med de forbedringer i Arreskov Sø s vandkvalitet, der forventes de kommende år, vil muligheden for en stabil, udbredt undervandsvegetation af store vandaksarter forbedres. Dette vil dog forudsætte, at der sker en spredning af f.eks. hjertebladet vandaks til søen. Den findes i Odense Å systemet. Derudover forekommer 29 mindre søer med et samlet areal på ca. 4,8 ha, som ikke er undersøgt, men alle forventes at være potentielle områder 4.5 Udvikling af naturtypers arealer og arters bestande Terrestriske naturtyper Vurderet ud fra kort fra er der forsvundet en del moser og enge i forhold til i dag. Samtidig har vandstandssænkningen af Arreskov Sø dog betydet, at nye moser er etableret på den gamle søbund. I bilag 4.5.a er der vist fordelingen af de enkelte habitatnaturtyper i arealklasser. Det fremgår af bilaget, at 2 rigkær har en størrelse på 5-1 ha, hvilket er stort efter fynske forhold. Kalkoverdrevet har et beskedent areal på mindre end 1 ha. Figur 4.2 viser arealet af habitatnatur fordelt på hovednaturtyper samt arealet af de beskyttede naturtyper. Arreskov Sø er et vigtigt ynglested for Grågås. Foto: Leif Bisschop-Larsen, Fyns Amt. 9

10 for naturtype 315 eller 314 kalkrige søer med kransnålalger. De fleste af småsøerne i området vest for Arreskov Sø er opstået ved tørvegravning i løbet af 19-tallet. Udover forekomsten af naturtype 326 og 643 angivet i tabel 2.1 findes yderligere,635 km vandløb, som kan være potentielle områder for naturtype 326, ligesom der findes 5,256 km vandløb, som potentielt rummer naturtype 643. Den aktuelt kendte og den potentielle udbredelse af naturtyperne 326 og 643 fremgår af kortet i bilag 2.a. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere udviklingen af udbredelsen af naturtype 326 og 643. Men der er ingen tvivl om, at begge naturtyper i dag har en stærkt forarmet sammensætning i forhold til tidligere. Arter Sump-Vindelsnegl er konstateret ved Sollerup Voldsted vest for Arreskov Sø i 2 (K. Fog). Den er ikke tidligere kendt fra området (Pihl & Laursen 22). Der vurderes at være flere potentielle levesteder for arten rundt om søen. Bilag 4.5.b viser udviklingen i områdets ynglende fuglearter. Udviklingen kan i nogen grad relateres til søens tilstand med hensyn til udbredelsen af bundvegetation og tilgroning af øer og moser og enge omkring søen. Der er især konstateret meget svingende ynglesucces blandt de planteædende fugle Knopsvane og Blishøne. Rørdrum er begyndt at yngle i søen omkring 21 efter mange års fravær. Der vurderes at være 1-2 par. Havørn yngler umiddelbart uden for EF-fuglebeskyttelsesområdets grænser, men en stor del af fourageringen sker i søen på fisk og fugle. 1 par (med nogen udskiftning) har ynglet i samme rede siden Hvepsevåge yngler fåtalligt i skovene ved søen, men det er usikkert, hvor mange par. Fjordterne ynglede frem til 199 med op til par sammen med op til 5 Hættemåge. Siden da har øerne været for tilgroede til at give redemulighed for hverken Fjordterne eller Hættemåge. Grågås yngler med omkring 3 par, og de lokale ynglefugle tæller sammen med udefra kommende gæs om efteråret (DOF-Fyn web). I 1993 blev der talt gæs. Troldand benytter søen som dagrasteplads. Antallet ser ud til at være faldende de seneste år fra maksima på fugle i 198-9`erne til nu Arten er dog vanskelig at tælle fra land på grund af søens store vandflade (bilag 4.5.c). Skeand forekommer nu i større fouragerende flokke end tidligere, hvilket er en parallel udvikling til Brændegård Sø. Grundlaget for denne udvikling er sandsynligvis større opblomstringer af zoo-plankton. Isfugl har ynglet i brinker ved afløbet fra søen og sands. ved småsøerne vest for søen. Amtet har ikke registreret disse forekomster, og arten yngler næppe årligt. Udenfor yngletiden ses Isfugl regelmæssigt (DOF-Fyn web). Bæklampret forekommer i en tæt bestand i Rislebæk, såvel inden for som uden for (opstrøms) habitatområdet. Især bestanden opstrøms for habitatområdet er stor. Arten kræver varierede fysiske forhold, rent vand og vand nok, og findes formentlig ikke i andre vandløb i habitatområdet. Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at sige noget om den tidslige udvikling i artens udbredelse i området. Havørnen yngler tæt på Arreskov Sø og fi nder sin føde i de omkringliggende store søer og i Øhavet. Foto: Leif Bisschop-Larsen, Fyns Amt. 4.6 Forstyrrelse af arter Søens nordlige del er vildtreservat med adgangsforbud og fredningen begrænser også offentlighedens færdsel. Disse begrænsninger vurderes at være til gavn for Havørn, som i denne del af søområdet har sine vigtigste fouragerings- og opholdssteder. Gæs og ænder nyder også godt af uforstyrrede raste- og fourageringsarealer i den samme del af søen. Uden for EF-fuglebeskyttelsesområdet er der indført reservatbestemmelser ved Havørnens redested. 4.7 Miljøfarlige stoffer Miljøfarlige stoffer i søer og vandløb stammer typisk fra spildevand og/ eller sprøjtemidler. Generelt er niveauet af disse stoffer lavt i søerne. I Arreskov Sø er der i 21 og 23 foretaget undersøgelser for en række miljøfarlige stoffer som en del af NOVANA-programmet. Der blev fundet i alt 1 stoffer især pesticider, men alle i meget lave koncentrationer (Fyns Amt 24). Der er ikke kendskab til den aktuelle udbredelse af miljøfarlige stoffer i de øvrige søer i området. Herbicider udgør en reel trussel mod 1

11 naturtype 643, fx i forbindelse med sprøjtning af tilstødende dyrkede arealer. Desuden kendes til sprøjtning med herbicider under elektriske hegn langs vandløb for at forhindre kortslutning. 4.8 Fysisk påvirkning Der udføres vandløbsvedligeholdelse i flere af vandløbene med henblik på at fremme de afvandingsmæssige interesser på de tilstødende dyrkede arealer (eller skovarealer). For de af vandløbene, som har status af kommunale vandløb, foregår vedligeholdelsen årligt. For de øvrige vandløb, der er private, foregår vedligeholdelsen mindre regelmæssigt. Vedligeholdelsen omfatter primært grødeskæring, men en egentlig bundopgravning kan ikke udelukkes med relativt lange tidsintervaller. Både grødeskæring og bundoprensning er fysiske indgreb, der modvirker udviklingen af artsrige samfund af naturtype 326. Skæring af vegetationen i naturtype 643 vil tilsvarende favorisere visse arter, der er i stand til hurtig genvækst. Hyppig skæring vil derfor føre til artsfattige plantesamfund både i vandløbene og på bræmmerne. Der vurderes ikke at være andre markante trusler mod de naturtyper og arter, som udgør habitatområdets udpegningsgrundlag. Ud fra et ønske om at fjerne fosfor fra søen, har Fyns Amt indgået en aftale med Arreskov Gods, således at den høje vintervandstand er blevet opretholdt i længere tid end normalt. Dette sikrer en afstrømning af vand fra søen gennem hele sommerperioden, og da søvandets fosforindhold er højere i sommerperioden end i den øvrige del af året, vil der ved en sådan opstemningspraksis blive fjernet mere fosfor fra søen. Den højere vandstand i foråret har i nogle år bevirket, at afgræsning af rigkær og enge er besværliggjort. En udvidelse af arealet med rigkær ud fra eksisterende moser kan kun ske ved fældning af en ca. 2,3 ha stor skovsump, som bl.a. indeholder elleog askeskov (*91E). En optimal udvikling af rigkærenes vegetation kræver bl.a. en rimelig intensiv afgræsning, hvilket ikke er optimalt for bestanden af Sump Vindelsnegl. Denne art foretrækker forholdsvis højtvoksende arter af Star. I små vandløb vil der grundlæggende være indbygget en konflikt mellem naturtype 326 og 643. Således vil veludviklede bræmmer ofte overskygge vandløbet og dermed hæmme væksten af vandplanter. Dette er i øvrigt naturligt, idet vandplanter i det af mennesket upåvirkede landskab overvejende er vidt udbredte i vandløb af en vis bredde, idet der normalt vil vokse træer, buske eller høje urter langs bredden. Det betyder, at hvis man fx ønsker at sikre naturtype 326 i små vandløb, kan det være nødvendigt at slå vegetationen i naturtype Naturforvaltning og pleje Terrestriske naturtyper Arreskov Sø og dens omgivelser i alt 57 ha - er fredet (Naturklagenævnet 1995). Fredningens formål er bl.a. at sikre opretholdelse og forbedring af de naturhistoriske, naturvidenskabelige, landskabelige og kulturhistoriske værdier. Fyns Amt har ifølge kendelsen ret til at foretage naturpleje af de udyrkede arealer til opfyldelse af fredningens formål. Størstedelen af Natura 2 området er omfattet af fredningen af Arreskov Sø med omgivelser. Staten ejer ca. 18 ha 3-arealer på den vestlige bred af søen. Fyns Amt har siden 1985 foretaget naturpleje på udvalgte mosearealer ligeledes på vestsiden af søen og fulgte i 1997 fredningen op 5. Modsatrettede interesser Græsset kalkoverdrev ved Teglgårdsnæs på vestsiden af Arreskov Sø. Foto: Erik Vinther, Fyns Amt. 11

12 med henvendelser til samtlige lodsejere med naturarealer inden for fredningen med tilbud om enten en naturforvaltningsaftale eller en MVJ-aftale om naturpleje. Der er indgået aftaler om rydning på 6 ha og tidsbegrænsede aftaler om afgræsning/slæt på 49 ha samt hævning af vandstanden på 1 ha. I forbindelse med et tilløb (Geddebækken) til den nordlige del af Arreskov Sø, er der gennemført et tidsubegrænset vådområdeprojekt på i alt 4 ha. Heraf ligger de 5 ha (ager) indenfor Natura 2 området. Der er endvidere indgået tidsbegrænsede aftaler om omlægning af ager til natur på i alt 49 ha. Bilag 6.a 6.g viser detaljerede oplysninger om plejeindgreb, aftaletype, fredninger og offentligt ejede arealer. Natura 2 området indeholder i alt 163 ha, der som eng, mose eller overdrev er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper. Heraf plejes i alt ca. 79 ha svarende til ca. 48 % af det terrestriske 3-areal. Det ses af bilag 6.a og 6.f, at hele arealet med habitatnaturtypen kalkoverdrev plejes, mens knap ¾ af arealet med rigkær er omfattet af aftaler om naturpleje. Trods aftalerne om naturpleje har hovedparten af rigkærsarealet en relativ høj vegetation og 1 25 % af rigkærene er dækket af træer og buske. Størstedelen af rigkærene har et stort behov for yderligere naturpleje i form af græsning og rydning af opvækst (bilag 6.h). De enkelte arealers skønnede plejebehov i 24/25 er vist i bilag 6.i. Søer og vandløb I Arreskov Sø er der i perioden gennemført biomanipulation til forbedring af søens tilstand, dels ved opfiskning af skaller og brasen, dels ved udsætning af gedder. Søens tilstand bedredes umiddelbart som følge af dette (klarere vand, udbredelse af undervandsplanter), men har siden fået et tilbagefald med bl.a. store algeopblomstringer. I 25 og 26 var tilstanden dog igen bedre end i de foregående år. 7. Nykonstaterede eller nyindvandrede arter og naturtyper Arreskov Sø indgår i udpegningsgrundlaget som naturtype 315 Eutrofe søer med flydeplanter eller store vandaks. Der er da også tale om en vandakssø, selvom de for naturtypen karakteristiske vandaksarter aldrig er konstateret i søen. Søen kan dog have en til tider stor udbredelse af kransnålalger, der især i visse dele af søen kan danne tætte bestande. Der er endvidere fundet oosporer af kransnålalger i sedimentet ned til 1,2 m under sedimentoverfladen, hvilket viser at kransnålalger længe har været til stede i søen (Peter Rasmussen, GEUS, pers. medd.). Søen rummer derfor også naturtype 314: Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger. Bæklampret er ikke angivet som en del af udpegningsgrundlaget, men den forekommer i Rislebæk såvel inden som uden for habitatområdet (se kortet i bilag 2.b og bilag 3.c). Isfugl bør være en del af udpegningsgrundlaget, idet der har været flere yngleforekomster (1 par) siden 198, og fordi søen også er levested for arten udenfor yngletiden (DOF- Fyn web). Der vurderes at være gode chancer for at finde Stor Vandsalamander i de mange mindre søer i området. 8. Manglende data til tilstandsvurderingen I bilag 8 er der vist de naturtyper og arter, hvor der bør indsamles flere data til brug ved tilstandsvurderingen. Det er vigtigt at få afgjort, om den høje vandstand i rigkærene har en direkte sammenhæng med vandstanden i Arreskov Sø, eller om vandet efter perioder med oversvømmelser har vanskeligt ved at løbe væk fra kærene. Datagrundlaget er som nævnt ret spinkelt for naturtype 643, idet der ikke (bortset fra Rislebæk) er foretaget en systematisk kortlægning af vegetationen på bræmmerne. Endvidere er fiskebestanden ikke undersøgt i alle vandløb i området. 9. Anvendt materiale I bilag 9 er der angivet en liste med anvendt materiale. 12

13 til afsnit 1 Bilag 1. Oversigt over arealer i ha af hav, landjord og beskyttede naturtyper i Natura 2-området. For vandløb opgøres længden i km. H15 Arreskov Sø Arealtyper Antal Areal i ha Habitatområdet 657 Hav Landjord 657 Sø ,1 Vandløb 8,2 Mose 1 94,1 Fersk eng 19 68, Strandeng Overdrev 1,4 Hede 13

14 til afsnit 2 Bilag 2.a terrestriske naturtyper. Forekomst af terrestriske habitatnaturtyper inden for habitatområdet. l Stenderup Vestervang Dukkehøj Præstegård Øster Hæsinge Hellebjerg Sebbelung Hellebjergdam Gammellung Hellebjerggård Trøstemose Egebo Sømark Skov Dyrehave Vobbehus Tillebro Charlottenlund Bollelung Stokslangeland Knabegård Arreskov Arreskov Vandmølle Perdeholm Gammel Arreskov K Skov Tyveholme Arreskov Sø Teglgård Næs Blidenborg Skovhaver Søhuse Agerspris ovhuse Elleshøj Madeb Bredholt Søkilde Øster Gla Sollerup Plantage Damsbo Vester Gladbo Fleninge Sollerup Søtoft Rislebæk Planteheld Helvedeshule Hjørnebo Bondero Søbo Fredenshjem Lykkevalg Vragegård Stenhegn Danebo Gerup Immerkær Ko 621 Kalkoverdrev 723 Rigkær 3 natur Skov Natura2 afgrænsning Knagelbjerg,5 1 Lindegård Prisholm Nøjsomglæde Tværsager Lynghus Solhjem Lundshøj Hestehave Skovly Skovlyst Plov H kilometer Skovgård Kræmmerhaven 14

15 til afsnit 2 Bilag 2.a søer og vandløb. Forekomst af habitatnaturtyper af søer og vandløb inden for habitatområdet. Også potentielle områder er vist. Der er her vist samtlige søer > 1 m 2 på basis af søer fra Top1DK. Hellebjerggård Trøstemose Egebo Sømark Skov Vobbehus Tillebro Charlottenlund Bollelung Arreskov Arre Knabegård Gamm Tyveholme Arreskov Sø Teglgård Næs Blidenborg Skovhaver S Bredholt Søkild D ge Ves Sollerup Rislebæk Planteheld Helvedeshule Hjørnebo Bondero Søbo Fre,4 kilometer,8 Vragegård Lindegård Prisholm Nøjsomglæde Stenhegn Lundshøj Hestehave Danebo 315 Næringsrige søer - Udpegningsgrundlag Potentielle søer 326 Vandløb med vandplanter 643 Bræmmer med urter Skov Natura2 afgrænsning Gerup Im 326 Vandløb med vandplanter - Potentielle forekomster 643 Bræmmer med urter - Potentielle forekomster 3 natur Skovly Skovlys Knagelbjerg 15

16 til afsnit 2 Bilag 2.b - habitatarter. Forekomst af levesteder for arter, der udgør udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Sump-Vindelsnegl,5 kilometer 1 16

17 til afsnit 2 Bilag 2.b - fugle. Forekomst af levesteder for fugle, der udgør udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet. Hvepsevåge Rørhøg,5 1,5 1 kilometer kilometer Fjordterne Rødrygget Tornskade,5 1,5 1 kilometer kilometer 17

18 til afsnit 2 Bilag 2.b - fugle. Forekomst af levesteder for fugle, der udgør udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet. Isfugl Rørdrum,5 1,5 1 kilometer kilometer Bilag 2.c. Forekomst af arter, der er opført på habitatdirektivets bilag 4. Der er angivet det typiske leve-sted for arten samt et eksempel på, hvor arterne forekommer inden for habitatområdet. Art Levested - generelt Kendte levesteder Springfrø Vand- og mosehuller nær løvskov, ofte lysåbne?? men bør findes i de mindre vandhuller i habitatområdets vestlige del Hasselmus Skov og krat Flere registreringer umiddelbart uden for habitatområdet ved Sollerup. Sands. levested indenfor habitatområdet. Bilag 2.d terrestriske naturtyper. Fund af karakteristiske plantearter inden for 5 m cirklerne i de kortlagte habitatnaturtyper. Naturtype Antal 5 m cirkler 1 6 star, blågrøn 3 star, hirse- 3 star, håret 3 star, almindelig 2 18

19 til afsnit 3 Bilag 3.a. Oplysningsskemaer for søer, der tilhører en af habitatdirektivets søtyper. Lokalistetsnavn Dato/periode for undersøgelse Arreskov Sø EF-habitatområdenavn og -nummer Arreskov Sø, H15 Søens habitatnaturtype Inventør Fyns Amt (KSH, JOS, JC, LHI) Søens geografiske koordinater (UTM/GIS) 315 og 314 UTM, Euref89 x = y = Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Procentvis dækningsgrad af kransnålalger i søen Årstal Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Procentvis dækningsgrad af submers vegetation (langskudsplanter og andre submerse karplanter) og flydeplanter i søen Årstal Submers vegetation,8, ,2 8,1 7, Flydeplanter <1 <1 <1 <1 <1 <1 <1 <1 <1 <1 <1 <1 <1 316 Brunvandede søer og vandhuller Procentvis dækningsgrad af mosser, herunder dækningsgrad i forhold til øvrig submers vegetation i søen Årstal Bestand af karakteristiske plantearter for naturtypen. Opgjort artsvis, f.eks DAFOR-skala 1. Anvendt metode til vegetationsundersøgelse Art Hyppighed eller "+" hvis forekommende Moeslund et al. (1996) & Lauridsen et al. (25) 2 Liden Andemad + Kors-Andemad + Dækningsgrad, målt eller skønnet Chara globularis var. globularis + skønnet Chara vulgaris var. vulgaris + Chara vulgaris var. hispidula + Chara vulgaris var. longibractea + Chara aspera + Øvrige arter Vandnavle Hyppighed eller "+" hvis forekommende + Stilket Vandkrans + Børstebladet Vandaks + Spinkel Vandaks + Kruset Vandaks + Tråd-Vandaks + Aks-Tusindblad + Tornfrøet Hornblad + Vandstjerne sp. + Prøvestationens koordinater (UTM/GIS) UTM, Euref89 x = 5835 y = Sommergennemsnit 3 af totalfosforkoncentration (mg P I -1 ) Måling foretaget i overfladevand,13,138,98,14,67,61,13,233,15,15,189,25,273,97 n Gennemsnit af sommersigtdybde (m) Måling foretaget i overfladevand 1,46 1,85 1,96 1,1 1,81 2,44 2, 1,2 1,54 1,5 1,24 1,25 1,24 1,25 n Alkalinitet opgjort i mmol l -1 i sommerperioden Måling foretaget i overfladevand 2,98 2,75 2,69 2,44 2,53 2,2 1,84 2,62 2,63 2,29 2,71 2,22 1,85 2,7 n Laveste og højeste målte ph-værdier i sommerperioden Måling foretaget i overfladevand, min. 7,8 7,8 7,9 8,2 8, 8, 8,1 8,4 8,1 8,2 8, 8,1 8,2 8,3 Måling foretaget i overfladevand, max 8,8 8,8 8,7 9,2 8,7 9,3 9,3 9,4 9,5 9,5 9,5 9,8 9,7 9,7 n DAFOR-skalaen (Dominant, Abundant, Frequent, Occasional, Rare) betegner frekvensen/abundancen af arter i et område. Skalaen er en intervalskala med fem lige store klasser. 2 Moeslund, B., P. H. Møller, P. Schriver, T. Lauridsen & J. Windolf (1996): Vegetationsundersøgelser i søer. Metoder til anvendelse i søer i Vandmiljøplanens Overvågningsprogram. Teknisk anvisning fra DMU nr sider Lauridsen, T., M. Søndergaard, J. P. Jensen & E. Jeppesen (25): Undersøgelser i søer - NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. 234 s. - Teknisk anvisning fra DMU nr Sommeren dækker perioden 1. maj til 3. september, jf. NOVANAs program for intensive stationer. 19

20 til afsnit 3 Bilag 3.b. Oplysningsskemaer for vandløb, der tilhører en af habitatdirektivets vandløbstyper. Vandsystem: Odense Å Dato/periode for undersøgelse Vandløbsnavn: Tilløbene til Arreskov Sø, samt kort del af afløb Planter: Lokalitetsnavn/strækning: 6 ud af 13 tilløb rummer formodentlig naturtypen EF-habitatområdenavn og -nummer Arreskov Sø, H15 Inventør Fyns Amt Nogle tilløb dog uden oplysninger Vandløbets habitatnaturtype Stationsgrundlag: Prøvestationens/prøvestrækningens geografiske koordinater (UTM/GIS) 326 Der henvises til de særskilte GIS-temaer for naturtype og arter Data fra 8 stationer (heraf 2 lige uden for området) Længde af vandløbene, som rummer naturtypen (km) Aktuel forekomst: 3,273 Potentiel forekomst:,635 Oplandsareal (km 2 ) - Bestand af karakteristiske plantearter for naturtypen. Art (dansk/latin) Vandstjerne Callitriche sp. Smalbladet Mærke Berula erecta Tykbladet Ærenpris Veronica beccabunga Eng-forgemmigej Myosotis palustris Brøndkarse Nasturtium sp. Bugtet Krybemos Amblystegium varium Stiv Vandkrybmos Hygroamblystegium tenax Levermos indet. Hyppighed eller "+" hvis forekommende (maks. værdi) Skala 1-5 Vandløb i naturligt leje uden vedligeholdelse Vandløb i naturligt leje med årlig grødeskæring Vandløb overvejende i naturligt leje, evt. med sparsom grødeskæring Vandløb delvist regulerede. Evt. grødeskæring og oprensning ikke årlig Vandløb regulerede, med årlig grødeskæring og oprensning Alle vandløb kunstige x x x Medregnes ikke til naturtypen (7 tilløb) Dansk vandløbsfaunaindeks Faunaklasse x x x x x Art Bæklampret Forekomst af fisk/lampret Hyppighed eller "+" hvis forekommende 4 (kun i Rislebæk) Bemærkninger: 1 Planter: Der er anvendt en gradskala for hyppighed af enkeltarter: =ingen, 1=enkeltfund, 2=mindre antal, 3=alm. forekomst, 4=væs. del af flora/stort antal, 5=masseudvikling. Kun karakteristiske arter er medtaget. Maksimumhyppigheder i tilløbene er angivet. 2

21 til afsnit 3 Bilag 3.b. Oplysningsskemaer for vandløb, der tilhører en af habitatdirektivets vandløbstyper. Vandsystem: Odense Å Dato/periode for undersøgelse Vandløbsnavn: Tilløbene til Arreskov Sø, samt kort del af afløb Planter: Lokalitetsnavn/strækning: Alle 13 tilløb rummer formodentlig naturtypen EF-habitatområdenavn og -nummer Arreskov Sø, H15 Inventør Fyns Amt Nogle tilløb dog uden oplysninger Vandløbets habitatnaturtype Stationsgrundlag: Prøvestationens/prøvestrækningens geografiske koordinater (UTM/GIS) 643 Der henvises til de særskilte GIS-temaer for naturtype og arter Data fra 8 stationer (heraf 2 lige uden for området) Længde af vandløbene, som rummer naturtypen (km) Aktuel forekomst: Potentiel forekomst: 3,62 5,256 Oplandsareal (km 2 ) - Bestand af karakteristiske plantearter for naturtypen. Art (dansk/latin) Korsknap Glecoma hederacea Skvalderkål Aegopodium podagraria Lådden Dueurt Epilobium hirsutum Høje urter på bræmme, uspec. Urter på bræmme, artsrigdom uspec. Hyppighed eller "+" hvis forekommende (maks. værdi) Skala Vandløb i naturligt leje uden vedligeholdelse Vandløb i naturligt leje med årlig grødeskæring Vandløb overvejende i naturligt leje, evt. med sparsom grødeskæring Vandløb delvist regulerede. Evt. grødeskæring og oprensning ikke årlig Vandløb regulerede, med årlig grødeskæring og oprensning Alle vandløb kunstige x x x x Dansk vandløbsfaunaindeks Faunaklasse x x x x x Art Bæklampret Forekomst af fisk/lampret Hyppighed eller "+" hvis forekommende 4 (kun i Rislebæk) Bemærkninger: 1 Planter: Der er anvendt en gradskala for hyppighed af enkeltarter: =ingen, 1=enkeltfund, 2=mindre antal, 3=alm. forekomst, 4=væs. del af flora/stort antal, 5=masseudvikling. For uspecificeret flora på bræmmen er der anvendt en skala for hyppighed af høje urter (1=svag forekomst, 2=alm., 3=dominerende) og artsrigdom (=<5, 1=5-15, 2=15-3, 3=>3 arter). Hvor floraen kun er uspecificeret, er der p.t. tale om et formodet potentiale for naturtype

22 til afsnit 4 Bilag 4.a Indeks for overdrev (metode følger Bruun & Ejrnæs 1998) Indeks for overdrev Bilag 4.1.a. Arealer af naturtyper med tydelige påvirkninger fra landbrugsdriften. Indeks Kalkoverdrev Areal i ha Arealer med påvirkning fra landbrugsdrift 5-1% 25-5% 1-25% 1-1% % Ej vurderet Habitatnaturtyper Bilag 4.1.b. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof for hver habitatnaturtype. Røde streger viser middelværdierne. Værdierne er beregnet ud fra de forekommende plantearter inden for de udlagte 5 m cirkler (Ellenberg m.fl. 1992). Ellenbergværdier Ellenberg Næring Habitatnaturtyper Bilag 4.1.c. Ellenbergs indikatorværdi for reaktionstallet for hver habitatnaturtype. Røde streger viser middelværdierne. Værdierne er beregnet ud fra de forekommende plantearter inden for de udlagte 5 m cirkler (Ellenberg m.fl. 1992). Ellenbergværdier Ellenberg Reaktion Habitatnaturtyper Bilag 4.1.d. N-deposition for habitatområdet beregnet ud fra kommunetallet og korrigeret med antallet af dyreenheder inden for habitatområdet og inden for en radius af 2,5 km. Angivelse af forekommende naturtyper og deres tålegrænser. Naturtype Areal Tålegrænse Belastning Tålegrænse Laveste tålegrænse Højeste tålegrænse ikke overskredet overskredet overskredet ha kg N/ha/år kgn/ha/år % af areal % af areal % af areal 621, ,7 % 1% % , ,4-23,1 % 1% % I alt 24,4 22

23 til afsnit 4 Bilag 4.2.a. Arealandelen med bar jord og vegetationshøjden <15 cm, 15-5 cm og >5 cm inden for hver naturtype. Areal i ha Arealandel med bar jord 75-1% 3-75% 1-3% 5-1% -5% Areal i ha Arealandel med lav vegetation (< 15 cm) 75-1% 3-75% 1-3% 5-1% -5% Habitatnaturtyper Habitatnaturtyper Areal i ha Arealandel med middelhøj vegetation (15-5 cm) 75-1% 3-75% 1-3% 5-1% -5% Areal i ha Arealandel med høj vegetation (> 5 cm) 75-1% 3-75% 1-3% 5-1% -5% Habitatnaturtyper Habitatnaturtyper Bilag 4.2.b. Arealandel med vedplantedækning inden for hver habitatnaturtype. Areal i ha Dækning med vedplanter 5-1% 25-5% 1-25% 1-1% % Habitatnaturtyper Areal i ha Bilag 4.2.c. Arealandel med dækning af dværgbuske inden for hver naturtype Dækning med dværgbuske Ej vurderet 75-1% 3-75% 1-3% 5-1% -5% Habitatnaturtyper 23

24 til afsnit 4 Bilag 4.2.d. Ellenbergs indikatorværdi for lysforholdene inden for hver habitatnaturtype. Røde streger viser middelværdierne. Værdierne er beregnet ud fra de forekommende plantearter inden for de udlagte 5 m cirkler (Ellenberg m.fl. 1992). Bilag 4.3.a. Arealer inden for de våde naturtyper præget af afvanding og vandindvinding. Ellenbergværdier Ellenberg Lys Areal i ha Arealandel præget af afvandning og vandindvinding Fuldstændig tørlægning Udbredt udtørring Sommerudtørring Svag afvanding Ingen afvanding Ej vurderet Habitatnaturtyper Habitatnaturtyper Bilag 4.3.b. Ellenbergs indikatorværdi for fugtighedsforhold inden for hver habitatnaturtype. Røde streger viser middelværdierne. Værdierne er beregnet ud fra de forekommende plantearter inden for de udlagte 5 m cirkler (Ellenberg m.fl. 1992) Ellenberg Fugtighed Bilag 4.3.c. Arealer påvirket af kystsikring. Arealandel påvirket af kystsikring 3 25 Ej vurderet Ellenbergværdier Habitatnaturtyper Bilag 4.4.b. Arealer med forekomst af invasive arter i hver naturtype. Areal i ha % 25-5% 1-25% 1-1% % Antal Areal i ha Habitatområde H Habitatnaturtyper Bilag 4.5.a. Fordeling af de enkelte naturtyper i arealklasser. 621 Kalkoverdrev 723 Rigkær Habitatnaturtyper -1 ha 1-5 ha 5-1 ha 1-25 ha 25-5 ha 5-1 ha Arealklasser i ha 24