Sundby Sø (Areal nr. 24)
|
|
|
- Lise Dideriksen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal skabe en sø med omkringliggende eng- og mosearealer. Projektet, der omfatter 91 ha, er anlægsarbejdet er påbegyndt i Den del af området, der ejes af staten og som administreres af Skov- og Naturstyrelsen, v. Thy Statsskovdistrikt er på nedenstående oversigtskort indrammet med rødt. Arealet er på i alt 83,2 ha. Herudover er der lavet aftaler på 7,9 ha private arealer om ændret anvendelse. 1.1 Generelt Indtil et omfattende landvindingsprojekt i 1882 var Sundby Sø en mindre ferskvandssø omgivet af fugtige engområder. I 1989 tilbød samtlige lodsejere i Sundby Sø Landvindingslag staten at erhverve jorden inden for pumpelaget med henblik på et naturgenopretningsprojekt. I 1994 besluttedes det efter kontakt til lodsejerne i det nord for liggende Tagkær Landvindingslag også at inddrage dette område for at få en større sø og med mulighed for højere vandstand og mindre behov for at holde højvandsslusen mod Limfjorden lukket. 1
2 I 2006 var de fornødne arealer opkøbt, der var truffet diverse aftaler med lodsejere og ledningsejere og de nødvendige tilladelser var på plads, og genopretning af søen kunne tage sin begyndelse. Målet med genopretningen er begrænse næringsstofudledningen til Limfjorden, særligt kvælstof og fosforforbindelser samt at give det vilde plante- og dyreliv bedre livsbetingelser. Projektet skal desuden skabe et område med mulighed for naturoplevelser og friluftsliv. Nedenfor i tabellen ses den arealmæssige fordeling. Der er tale om i alt godt 83 ha engarealer, som indtil søens etablering afgræsses af især kreaturer. Sundby Søs arealanvendelse pr. 1/ fremgår af nedenstående tabel. Søer, vandløb Enge Ager Slette Andet Hovedto tal Geologi og jordbund Området omkring Sundby Sø er stærkt præget af de voldsomme påvirkninger under istiderne. Fra Sjørring til Vildsund ligger en langstrakt bakkekam, der er en randmoræne fra sidste istid. Randmorænen består af to parallelle langstrakte bakker dannet af isfremstød. Den ene bakkekam ligger langs kysten, den anden lidt længere inde i landet. Mellem de to bakker opstod en fjordarm. Bunden af lavningen består i dag af gytje som følge af ferskvandsaflejringer. Siderne har mod vest en sandet karakter, mod øst en leret med forekomst af morænegrus 1.3 Landskab Sundby Sø er en nord/syd orienteret dal, der huser Krudals Å og Sundby Å. I stenalderen var området en fjord, men landhævningen førte til, at området blev afsnøret fra Limfjorden, og at tørlægningen var en overkommelig opgave. På billedet nedenunder kan man fornemme den langstrakte dal. Den kommende søbund set mod Vildsund 2
3 Ved at genskabe Sundby Sø og de våde engstrækninger bidrager man til et smukkere og mere varieret landskab. Med etablering af Sundby Sø vil såvel de faste beboere som turister få gode muligheder for at komme ud i naturen. 1.5 Naturen Langt flere fugle vil yngle i de genskabte engområder, og mange vadefugle vil raste i området i sensommer og efterår. Odderen vil givetvis også indtage området som et nyt fristed. Søen forventes desuden at få et alsidigt indhold af bl.a. de fisk, insekter og planter, som hører til i relativt næringsrige søer. Ved etablering af Sundby Sø tages ca. 90 ha landbrugsarealer ud af drift, og den samlede anvendelse af hjælpestoffer i form af gødning og pesticider reduceres. Dermed mindskes også risici for udvaskning til grundvand og vandløb. Det forventes samtidig, at omsætningen i søen og de våde enge vil nedsætte udvaskningen af kvælstof til Limfjorden med 30 t årligt. Det forventes at projektet vil reducere belastningen af Limfjorden med 260 kg fosfor om året. 1.6 Friluftsliv Offentligheden har fået adgang til det nye naturområde med mange muligheder for friluftsliv og oplevelser. Der er efter drøftelse i en lokalt nedsat brugergruppe etableret stiforløb på søens sydog vestside samt aftalt etablering af p-pladser og bålplads pladseret under hensyn til områdets fugle- og dyreliv. På diget ved Vilsund etableres en handicapvenlig sti og fiskebro. 1.7 Kulturmiljø De opdyrkede arealer vil som følge af genopretningen blive oversvømmet med vand. Det lange dige, der i dag holder åen langs kanten af det afvandede område, vil blive fjernet og åen skal igen strømme frit ind i området. Den del af det kulturhistoriske element i området vil dermed forsvinde, men der vil blive informeret om epoken på diverse informationsmaterialer i området. 1.8 Bygninger I forbindelse med projektet erhvervede Skov- og Naturstyrelsen et par ejendomme i Vildsund med det formål at sikre offentlighedens adgang til den genoprettede sø. En industriejendom er nedrevet og øvrige bygninger og de arealer, som ikke var nødvendige for projektets gennemførelse, er solgt fra. 2 Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Søen etableres i et område, der er udpeget som et særligt beskyttelsesområde i regionplan for Viborg Amt. Områderne i Sundby Pumpelag er beskyttet i medfør af naturbeskyttelseslovens 3. Størstedelen af arealerne er udpeget som Særlige Følsomme Landbrugsområder. Området er i øvrigt beliggende inden for kystnærhedszonen. 3
4 2.2 Internationale beskyttelsesområder Ingen 2.3 Jagt og fiskeri Der drives ikke jagt i området. Offentligheden vil få mulighed for at fiske fra en nyanlagt bro 3 Målsætning, plan og konsekvenser 3.1 Landskab Formålet med projektet er at føre landskabet tilbage til den oprindelige tilstand med en ferskvandssø omkranset af våde, næringsrige engarealer. Landskabet vil således få sin oprindelige fremtoning og karakter, dog vil søen som følge af sætninger i jorden i forbindelse med dræningen og opstemning ved stryget få en væsentlig større udstrækning end den oprindelige sø. Samtidig genskabes et naturområde med gode livsbetingelser for planter, dyr, fugle og fisk og med gode muligheder for naturoplevelser og friluftsliv. Projektet vil desuden have den virkning, at tilførslen af næringsstof til Limfjorden nedsættes. Fra indvielsen af det nye stryg. I baggrunden arbejder gravmaskinen med at åbne for vandet, der så småt begynder at løbe i bunden af stryget. 3.3 Natur Naturen i området vil få et kvalitetsmæssigt løft. Der vil blive bedre vilkår for både flora og fauna. Nogle af de værdier, der blev forskertset i forbindelsen med afvandingen, vil blive genskabt til glæde for området generelt. Naturen vil få lov til at udvikle sig frit, dog forudsættes bevarelse af den lysåbne natur omkring søen ved fortsat græsning af engene.. De naturlige processer skal have lov til at indfinde sig og tilpasse sig i forhold til hinanden. Målsætningen er på sigt, at hele området finder sin naturlige ligevægt, hvor de enkelte organismer indgår i et fælles kredsløb. 4
5 3.4 Friluftsliv Friluftslivet vil også få bedre vilkår i området som følge af den genskabte sø. Der vil blive adgang for offentligheden til søen og de tilgrænsende arealer. Efter etablering af søen og de aftalte adgangsmuligheder og faciliteter skal det løbende vurderes om der er behov for yderligere tiltag. Den genskabte sø bliver et aktiv for Vilsund By som nærrekreativt område. Mange husejere vil desuden opleve, at deres udsigt vil blive forskønnet som følge af den genskabte sø. 3.5 Kulturmiljø Der vil blive opstillet forskellige informationsmaterialer i området. Hensigten er bl.a. at fortælle om områdets historie op igennem tiden. Særlig vægt vil selvfølgelig blive lagt på arbejdet med afvandingen af hensyn til de daværende landbrugsinteresser og det efterfølgende arbejde med at tilbageføre søen og de omkringliggende arealer til den oprindelige tilstand som ferskvandssø med tilgrænsende våde enge. 3.6 Køb og salg Thy Statsskovdistrikt har umiddelbart ingen planer om køb eller salg i området. Der vil dog være interesse for at erhverve deklarationsbelagte, private arealer, som det ikke har været muligt at erhverve i forbindelse med søens etablering. 5
Sundby Sø. Afvandingen
Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets
Buksør Odde (Areal nr. 28)
Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede
Naturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Vådområdeprojekt Vilsted Sø
Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet
Bavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund
Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund IPBES symposium 14. juni 2019, Aarhus Jakob Harrekilde Jensen, Skovrider, Naturstyrelsen Skjern Å Naturprojekt gennemført 1999-2003
Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune
Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs
Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen
Bradstrup Sø Kort sammendrag af forundersøgelsen Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres vådområdeindsatsen
Genopretning af vådområder
Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg
Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)
Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage
Søborg Sø. Genopretning af. den 21. november Kendelsesmøde Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland
Genopretning af Søborg Sø den 21. november 2018. Kendelsesmøde Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland Oplæg: Baggrund og forløbet indtil nu Hvad går på projektet ud på? Projektering med beregninger
Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og
Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og Korsø Plantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Hjardemål plantage er primært erhvervet i begyndelsen af 1900-tallet.
Søborg Sø. Genopretning af
Genopretning af Søborg Sø Følgegruppemøde den 11. marts Oplæg: Velkomst og bordrunde kort om Naturstyrelsen Nordsjælland Søborg Sø. Hvad er der sket i projektet indtil nu Gennemgang af udvalgte emner fra
Harre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Harre Nor Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EUs Vandrammedirektiv, skabe mere natur og reducere kvælstoftilførslen til Limfjorden arbejder
7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder
7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De
Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017
Søborg Sø. Genopretning af. den 15. november 2018 Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland
Genopretning af Søborg Sø den 15. november 2018 Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland Oplæg: Baggrund og forløbet indtil nu Hvad går på projektet ud på? Projektering med beregninger og overvejelser
Slettestrand (Areal nr. 93)
Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig
Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)
Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.
Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune
Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De
Naturstyrelsen Thy Søholtvej 6 Vester Vandet 7700 Thisted [email protected]. Tværgående planlægning J.nr. NST-130-00304 Ref. fleka Den 12.
Naturstyrelsen Thy Søholtvej 6 Vester Vandet 7700 Thisted [email protected] Tværgående planlægning J.nr. NST-130-00304 Ref. fleka Den 12. juni 2014 Afgørelse om at Statsligt vådområdeprojekt Flade Sø i Thisted
Kajholm (skov nr. 52)
Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Elkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen
Elkjær Enge Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Skive Kommune
MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.
20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Regnvandsledning gennem Stenløse by
Regnvandsledning gennem Stenløse by Vi flytter Stenløse Å. Under jorden i det gamle åtracé lægger vi en regnvandsledning, som kan transportere regnvandet væk fra byen. Hegn Skel Hæk I dag Stenløse Å ligger
LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport
LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk
Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø
Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 Tilføjelser til Regionplan 200 side 4 Redegørelse side 5 Det
Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4
Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER
Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens
Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Udsigt over det meget store, flade og åbne område i Gørup enge Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand
Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Retablering af Brokholm Sø og skovrejsning omkring Gåsemosen
Tillæg nr 2 ti! Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd. Januar 1999 Retablering af Brokholm Sø og skovrejsning omkring Gåsemosen J.nr. 8-50-11-2-2-97 Tillæg nr. 2 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af
Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune. Møde tirsdag den 8. marts 2016
Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune Møde tirsdag den 8. marts 2016 Introduktion https://vimeo.com/153414171 http://kort.skanderborg.dk/spat ialmap?&profile=klima Klimaforandringer og oversvømmelser
Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø
Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og
FAQ. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen.
FAQ Hvad er problemet? Stenløse Å løber igennem Stenløse by, og alt regnvandet fra Stenløse by løber ud i åen. Det betyder, at når det regner kraftigt, kommer der meget hurtigt meget store vandmængder
FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST
FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for
FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:
FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende
Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland
Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland UDKAST NOTAT 3. april 2009 Fjederholt Å ejendomsmæssig forundersøgelse resultater og projektforslag 1. Undersøgelsen 1.1 Sammenstilling Bilag 1. Opgørelse af den ejendomsmæssige
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Restaurering af Surbæk (tidligere amtsvandløb nr. 4231) med henblik på etablering af 12 gydestryg Aabenraa Kommune 2013
Restaurering af Surbæk (tidligere amtsvandløb nr. 4231) med henblik på etablering af 12 gydestryg Aabenraa Kommune 2013 Kultur, Miljø og Erhverv Juni 2013 Byg, Natur & Miljø Journal nr.: 09/48279 Dokument
Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt
Karlstrup, Karlslunde og Engstrup Moser Orienteringsmøde 14. april 2015 Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Henrik Lynghus, [email protected] - NIRAS Karlstrup Mose vand- og naturprojekt
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Ren Jord- på din jord. Ansvar, tilladelser og placering
Ren Jord- på din jord Ansvar, tilladelser og placering Indledning Formålet med denne folder er at gøre opmærksom på det ansvar, du har, hvis du vælger at modtage ren jord. Desuden beskriver folderen, hvilke
Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg
Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Skovrejsning.
Dispensation til etablering af udsigtstårn. Ejendommen matr.nr. 1h Gurrevang, Tikøb, Gurrevej 502. Kære Ole Andersen
Naturstyrelsen Nordsjælland Att.: Jens Ole Andersen [email protected] Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsnr. 16/14856 Sagsbeh. Andreas Jarløv
Dagsordenpunkt. Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - afslutning af forundersøgelser
Dagsordenpunkt Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - afslutning af forundersøgelser Åben - 2009/00313 Beslutning Godkender indstillingen. Indstilling Direktøren for Teknisk Område indstiller, at sagen tages
VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September
VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,
