HVAD GØR VI? Sikkerhed under kapsejlads. Faldende dødstal. Sikkerhed under kapsejlads

Transkript

1 TEKST ØYVIND BORDAL FOTO BJÖRN BERTOFT & ØYVIND BORDAL HVAD GØR VI? Endnu er der ikke sket dødsulykker. Men meget tyder på at sikkerheden under danske distancekapsejladser bør opgraderes. Det gælder ikke kun singlehand-sejlads, men kapsejlads i det hele taget. BÅD spørger førende eksperter om hvad vi kan gøre. Sæsonen 2018 bød på en del dramatiske situationer i kapsejladser, hvor der var rigtig meget vind. Flere af de største kapsejladser i Danmark er i dag shorthanded med kun en eller to personer om bord. Dermed bliver fejlmarginerne mindre, og næsten-ulykkerne flere. Sejladsformen er krævende ifølge kritikere måske for krævende. I hvert fald kræves der mere, både af sejleren og båden. Utilstrækkelige forberedelser? Der har været mange materielle skader, men indtil nu er vi sluppet for fatale personulykker. Dog har det været tæt på, især under Vegvisir Race og Silverrudder, hvor vejrforholdene var rigtig hårde. Nogle nødsituationer eller næsten-ulykker var svære at undgå. Andre skyldtes sejlernes dårlige forberedelse. Og andre igen var en konsekvens af, at arrangørerne ikke tog beslutninger, der var gode nok eller ikke var godt nok forberedt på nødsituationer. Anbefalinger på vej I kølvandet på hændelserne er debatten om sikkerhed blusset op, og officielle anbefalinger til kapsejlads-arrangører er på vej. BÅD har talt med tre markante og erfarne sejlere, og fået deres blik på situationen, samt konkrete forslag til hvad som kan gøres. Læs på de kommende sider interview med Jan Møller, Henrik V. Jørgensen og Christian Lerche. Faldende dødstal I perioden omkom der 96 mennesker i Danmark i forbindelse med fritidsaktivitet til søs. 25 af dem var sejlere. Kun tre af dem havde redningsvest på. Dødstallet har været stærkt faldende de seneste par år. Et stort antal materielle skader og næsten-ulykker under sæsonens kapsejladser gør det alligevel nødvendigt at fokusere på sikkerheden. Nye former for kapsejlads og mere kraftfulde vejrsystemer kræver skærpet opmærksomhed. DECEMBER

2 Man bliver nok også mere lydhør overfor de små hår i nakken, når man er alene om bord Jan Møller Der er brug for at hæve kompetencerne, både hos sejlere og arrangører, siger Jan Møller. Tilbage i 2003/04 sejlede han jorden rundt nonstop alene, som den første dansker nogensinde. Efterfølgende har han været aktiv i dansk sejlsport både som stifter af Lopolight, som aktiv singlehand-sejler, og som en af initiativtagerne til Skandinavisk Singlehand Forening (SSF), hvor han i dag er næstformand. Shorthanded-sejlads er grundlæggende sikkert nok, hvis det gennemføres på en ordentlig måde. Men det kan hurtig blive farligt, når der gøres fejl. Det gælder uanset om det er fejl begået af sejlerne eller af arrangørerne. At forebygge ulykker og hæve sikkerhedsniveauet er noget vi fokuserer meget på i foreningen. Jan Møller MERE KOMPETENCE BÅDE HOS SEJLERE OG ARRANGØRER Arrangørens beslutninger om sikkerhed må tages uafhængig af eksterne interessenter, siger landets mest erfarne singlehand-sejler. Dødsfald i Volvo Ocean Race Sejlsport, som alt andet, påvirkes af det omgivende samfund. Møller fortæller, at han har lagt mærke til at der er kommet langt flere interessenter i kapsejlads, end der var tidligere. Der er økonomiske interesser fra sponsorer og ejere, men også ny tilgængelighed via medieplatforme med brug af tracking, sociale medier og så videre. Jo større event, jo større kreds af interessenter, siger han. Volvo Ocean Race er et godt eksempel på de vanskeligheder der kan opstå: Under det seneste race medførte hensynet til sponsorer at en mållinje blev placeret langt inde i havnen i Hong Kong. Det var velkendt, at det ville medføre stor fare for sammenstød med lokale fiskefartøjer i farvandet udenfor havnen. Bådene havde hellere ikke radardisplay ved styrepositionen. Da det gik galt, og en kollision kostede menneskeliv, var kommunikationen mangelfuld og langsom. Samtidigt løb kritikken løbsk på sociale medier. Et andet eksempel er ulykken på en senere etape i Sydhavet, hvor en mand faldt over bord og omkom. Bådene blev sendt ud i et ekstremt farligt farvand på den forkerte årstid under forhold hvor mandskabet er udsat. Økonomiske interesser skabte igen ud- 70 BÅD 545

3 Jan Møller i sin Aphrodite 101, som han bruger meget til singlehand-sejlads. Billedet er taget under Quantum Danmark Rundt Singlehand 2017, hvor Møller kom i mål efter etapen til Gedser mange timer før nummer to. Sommeren 2018 har budt på fantastisk vejr men flere kapsejladser har været udsat for meget hård vind. fordringer for sejladsledelsen, og gjorde det svært at gennemføre en sikker sejlads. Og det blev lynhurtigt udstillet som svagheder i medierne, især steder som Facebook. Her i Danmark foregår tingene selvfølgelig i en anden skala, men tendensen peger samme vej. Vi skal lære at skille tingene ad, og sørge for at sikkerheden kommer først, uafhængig af ydre pres. Hurtig kommunikation Møller fortæller at han arbejder på en række konkrete anbefalinger til sikker gennemførsel af kapsejladser i samarbejde med SSF. Anbefalingerne er endnu ikke færdigudviklet, men tanken er at de skal kunne bruges, uanset om det er shorthanded eller sejlads med fuldt mandskab. Det helt væsentlige, siger Møller, er at alle beslutninger, som vedrører sikkerhed, tages uafhængig af eksterne interessenter, og kun handler om sikker, præcis og retfærdig afvikling. Informationen skal være kontinuerlig, hurtig og saglig. Også når det handler om sikkerhed. Og så skal alle medarbejdere holdes opdateret, og vide præcis hvilke opgaver de har. Selvstændig sikkerhedsorganisation Han fortsætter: For at opnå det, vil det være en god idé at starte med at orientere alle interessenter grundigt i god tid inden sejladsen også om scenarier som farligt vejr, kollisioner og så videre. Sponsorer må ikke have indflydelse på beslutninger, som handler om sikkerhed, og det skal de vide på forhånd. En selvstændig sikkerhedsorganisation skal etableres tidligt, og specificere sikkerhedskrav til bådenes udrustning og kvalitet, besætningens erfaring og så videre. Der findes retningslinjer fra World Sailing, som man kan tage udgangspunkt i. Sikkerhedorganisationen skal også gennemføre sikkerhedsbriefing og tjek af bådene, samt informere relevante myndigheder forud for sejladsen. Hvis der er oprettet tracking, er det vigtigt at sejladsledelsen informerer og kommenterer direkte i tracking-vinduet, både om sejladsen og om de enkelte bådes status, når der er behov for det. Det demonstrerer handlekraft og årvågenhed, og forebygger angst og spekulationer. SSF har startet en dialog med Vegvisir Race og Sølvroret omkring de her ting, og emnet bliver også drøftet på en kommende konference i Dansk Sejlunion. Sejlere tog gode beslutninger I SSF har vi haft god nytte af en ordentlig sikkerhedsgennemgang, også i Notice Of Race, som sejlerne får i god tid før start. Vi forsøger at bistå med viden, og sørge for en ordentlig kommunikation. Gode vejrdata er også væsentligt. Som arrangører skal vi desuden være dygtigere til at give sejlerne det rigtige mindset. Vi kan ikke snakke os ud af det alene med krav om noget bestemt udstyr tror man det, har man misforstået opgaven. Det handler om at hjælpe deltagerne til at tage de rigtige beslutninger. Ikke mindst om de skal deltage eller ej, hvis vejrmeldingen tyder på hårde forhold, som vi så det i år, både under Vegvisir Race og Sølvroret. I den forbindelse må jeg tage hatten af for sejlerne, specielt under Sølvroret, hvor næsten 300 valgte ikke at starte. Det er et godt eksempel på at sejlere som regel kender sin begrænsning, og er i stand til at tage en beslutning om at blive på land, når forholdene er ekstreme. Man bliver nok også mere lydhør overfor de små hår i nakken, når man er alene om bord. Står der seks mand på kajen og skal sammen ud og sejle race, så kan der lettere gå testosteron i det, og risikoen for dårlige beslutninger kan faktisk være større, end når man er alene og står med ansvaret selv. Vi skal lære at skille tingene ad, og sørge for at sikkerheden kommer først, uafhængig af ydre pres Jan Møller DECEMBER

4 Vigtigt er det også, at der er en bemandet telefon til arrangørerne 24 timer i døgnet. Det skal altid være muligt at få fat i nogen, der kan handle og tage fat. Henrik V. Jørgensen Henrik V. Jørgensen SÅDAN KAN SIKKERHEDEN FORBEDRES Der hviler et moralsk, etisk og faktisk ansvar på arrangørernes skuldre, siger en af landets mest erfarne kapsejlere. Her er hans konkrete ideer til bedre sikkerhed. Henrik V. Jørgensen har været aktiv kapsejler i 46 år. Sammen med Jan Hansen har han vundet Dansk2Star-serie fire gange de seneste seks år. Og nu vil han gerne dele sine tanker om sikkerhed under kapsejlads. Jeg tror det er nødvendigt at starte med det helt banale, siger Jørgensen på en telefon fra sin bil. Folk har hørt det før, men det skal åbenbart gentages: Sikkerheden om bord skal være i orden. Det betyder at man har redningsvest på, og bruger sele udenfor cockpittet. Under Silverrudder er det op til hver enkelt, om de skal bruge redningsvest eller ej, og det holder ikke. Den skal være på hele tiden. Det er også vigtigt at alle både sikkerheds-tjekkes inden start som man gør ved Vegvisir Race og ikke blot laver stikprøvekontrol. Sikkerheden skal være i orden, og det gælder i endnu højere grad, når der kun er en eller to personer om bord. Kapsejladsarrangører kan ikke fraskrive sig ansvaret, hvis nogen kommer svært til skade eller omkommer. Det vil være en deltager i den navngivne kapsejlads, der omtales i pressen, og det vil falde tilbage på arrangøren. Det er ikke kun skippers eget ansvar. Der hviler også et moralsk, etisk og faktisk ansvar på arrangørernes skuldre. Varsle SOK i god tid Et godt eksempel er Helsingør Sejlklub, der har afholdt Sjælland Rundt gennem mange år. De orienterer rutinemæssigt og i god tid Søværnets Operative Kommando og andre parter, der potentielt kan blive involveret i en redningsoperation. Så ved alle hvad foregår, hvor bådene er hen, og hvem de kan kontakte når og ikke hvis der opstår nødstilfælde. Det er en rigtig god ting at gøre. Det blev mig bekendt ikke gjort under flere andre længere kapsejladser i år, hvilket medførte at SOK ikke anede at der 72 BÅD 545

5 Henrik V. Jørgensen i sin X4 3. Han har været aktiv kapsejler i forskellige kølbåde, alle sammen kaldet X-box, gennem en lang årrække. Og med mange topresultater. var en kapsejlads i gang. Under Vegvisir Race kunne SOK derfor ikke kontakte Race Office, da de igangsatte redningsaktioner, både til en båd der sank ved Agersø, og til en mand overbordsituation i Østersøen. Under Silverrudder var der heldigvis en øvelse for Marinehjemmeværnet i området samtidig. De fik rigtig trænet ægte redningsoperationer og kommunikation, både med deltagerne, Søredningstjenesten og Race Office. I fremtiden vil det da være smart at bede dem afholde sine øvelser på samme tid i området. Det er jo en win-win for alle parter. Vigtigt er det også, at der er en bemandet telefon til arrangørerne 24 timer i døgnet. Det skal altid være muligt at få fat i nogen, der kan handle og tage fat. Start i Silverrudder må ændres Under Silverrudder har der været problemer i starten to år i træk. I 2017 drev de første mange startende rundt, eller havde smidt anker i Svendborgsund på et meget begrænset område, hvilket naturligvis resulterede i en del kollisioner og hertil kom færgerne brasende i det smalle løb, og alle skulle under broen samtidig. I 2018 var der meget vind. og der var valgt krydsstart i samme smalle farvand. Der må have været skader for millioner af kroner som for det meste vil blive dækket af forsikringen, men som så medfører dyrere bådforsikringer. Det må evalueres og ændres! Et forslag kunne være at flytte starten til Rantzausminde, når der startes mod vest. Efterfølgende starter bør udskydes, hvis startområdet ikke er frit. Der bør være et reelt samarbejde med færgerne i området, så starter og færgeafgange koordineres tilpasset racet denne ene gang om året. Hvis teamet bag Silverrudder ikke kan råbe færgekaptajnerne op, så må man have kommunen på banen, da færgefarten jo delvist lever af tilskud fra det offentlige. En 15 minutters forsinkelse af en start eller en færgeafgang betyder ikke det store, hvis det giver bedre sikkerhed for alle parter. Under Vegvisir Race kræves det at bådmotoren er i tomgang under passage af Guldborgsundbroen. Det synes jeg er noget man bør overveje i Silverrudder. AIS bør være påbudt Track-Track er fint for deltagere og publikum, men giver ikke den store sikkerhed. SOK kender ikke til det, og bådenes positioner er ikke tilgængelige for den øvrige skibstrafik, Der er mange ting man skal lære som single/- doublehand-sejler, og en tætpakket startlinje med andre sejlere er ikke et godt sted at starte Henrik V. Jørgensen DECEMBER

6 Svendborgsund ved start af Silverrudder Her er der pæne forhold i år var det meget blæsende, strømfyldt og farligt. eller redningshelikopteren. Det er kun AIS, som giver information som kan bruges af alle. Min holdning er at AIS transponder bør overvejes i den her type sejladser. Det kan nemt installeres for under kroner Det synes jeg er et beløb man bør kunne overkomme, når ens liv dybest set er på spil. Sikkerhed har en pris. Start et andet sted Hvad kan sejlerne gøre? Det handler om forberedelse, forberedelse og forberedelse. Der er meget at lære, og det betyder virkelig meget at være godt forberedt, helt ned i detaljer. Det er derfor en dårlig idé at starte sin single/ doublehand-karriere med et langt race, med masser af både omkring, og hvor det måske endda er svært at navigere. Start hellere med en lang hyggetur i pænt vejr, og byg kompetence op derfra. Der er mange ting man skal lære som single/doublehand-sejler, og en tætpakket startlinje med andre sejlere er ikke et godt sted at starte. Shore crew! Det er også vigtigt at have et godt shore crew en person på land, der er tilgængelig på telefon hele tiden. En slags livline, med andre ord. Det skal være én der kan noget, og som kan bidrage med vejrinformation, sparring, hjælp og støtte og som ikke mindst tager kontakt, hvis der er væsentlige ændringer i vejret. Når man sejler shorthanded, har man ikke altid overskud til at se 12 timer frem. Klistermærke med vital information Sammen med Jan Hansen har Jørgensen udviklet et oversigtskort til en lang række kapsejladser, som uddeles som klistermærke. Det kan sættes op i cockpit og være let tilgængeligt. Tanken er at give et overblik over ruten med kurs og distance til de forskellige waypoints, men klistermærket indeholder også telefonnummeret til arrangøren. Der er også indsat mulige nødhavne, så man altid ved hvilken havn, som er tættest på. Og i nødstilfælde kan det faktisk bruges til navigation. Oversigtskortet laves til Classic Fyn Rundt, Fyn Cup, Silverrudder, AFI 2Star, Sjælland Rundt, Vegvisir Race, One Star, Stelton, Mors Cup, Danmark Rundt og Øresund 123star. Kapsejladsarrangører kan ikke fraskrive sig ansvaret, hvis nogen kommer svært til skade eller omkommer. Det vil være en deltager i den navngivne kapsejlads, der omtales i pressen, og det vil falde tilbage på arrangøren Henrik V. Jørgensen 74 BÅD 545

7 For hvis eller når noget går galt, som kunne have været undgået med en mere ansvarlig handling fra arrangørens side, så vil arrangøren stå tilbage med et etisk, moralsk og måske faktuelt ansvar Christian Lerche Christian Lerche HVORNÅR ER DET DUMDRISTIGT ELLER UFORSVARLIGT? Hvad siger arrangøren til offentligheden og pårørende, hvis en alvorlig ulykke indtræffer, som kunne være undgået med ansvarlig omtanke og handling? Ny direktør i Dansk Sejlunion er på vej med anbefalinger til arrangører af kapsejlads. Christian Lerche er ikke kun livslang sejler og direktør i Dansk Sejlunion han er også international dommer og en af landets mest erfarne baneledere. Jeg er glad for, at der er kommet større opmærksomhed om sikkerhedsforholdene ved kapsejlads, siger han, selv om det til dels sker på en trist baggrund af adskillige ulykker. Jeg ser i hvert fald to elementer, der har øget risikoen ved kapsejladser: Flere sejler langt alene i både, der ikke er beregnet til det, og nogle kapsejladsbåde bliver farligere at sejle. Både og sejlere ikke altid parate Med det første sigter jeg på, at der ved de store singlehand-events i Danmark er en glædelig, stor stigning i deltagerantallet. Men jeg er bange for, at mange deltagere hverken er erfarne nok eller i tilstrækkelig god fysisk og mental form til, at de burde sejle langt og længe alene. Og jeg vurderer, at mange i virkeligheden deltager i de både, som de normalt sejler med vennerne til aftenmatcher eller med familien på tur. De både er ikke udstyret og trimmet til at blive håndteret sikkert af en person. Her tænker jeg for eksempel på skødning, rebning og anden sejlhåndtering, men også udsyn og navigation. DECEMBER

8 Jeg ser i hvert fald to elementer, der har øget risikoen ved kapsejladser: Flere sejler langt alene i både, der ikke er beregnet til det, og nogle kapsejladsbåde bliver farligere at sejle Christian Lerche Foiling farlig Og nogle af vores både er blevet farligere såvel for deltagere som hjælpere. De foilende både særligt katamaranerne er for mig at se sjove, spektakulære og geniale, men de er også livsfarlige, hvis noget går galt. Vi har i Nacra 17 klassen haft to meget alvorlige ulykker, hvor en sejler er faldet i vandet og er blevet ramt af bådens foils. Jeg kender også til en situation, hvor en besætning på dommerskibet måtte springe for sit liv i en situation, hvor en 32 fods katamarans luv skrog kom flyvende lavt henover agterdækket på dommerskibet. Sikkerhed på dagsordenen Men også af mange andre årsager, er vi nødt til at tale sikkerhed. Det egentlige spørgsmål er nemlig ikke om, men hvornår der sker en alvorlig ulykke. Derfor har vi i Dansk Sejlunion taget initiativ til at sætte sikkerhed og kapsejlads på dagsordenen. Vi vil hjælpe arrangørerne til at blive bedre til at håndtere sikkerhed og kapsejlads. Det drejer sig ikke kun om singlehand-sejlads, men om alle kapsejladser. Jeg forestiller mig, at vi kommer med et værktøj i form af anbefalinger og standarder for, hvordan man afvikler sikker kapsejlads. VM i Aarhus som udgangspunkt Vi har heldigvis i år også været vidner til en kapsejlads, hvor der mere end nogensinde før har været fokus på sikkerhed. Her tænker jeg selvfølgelig på VM i Aarhus, hvor der var ydet en meget stor indsats for at beskrive sikkerhedsorganisationen og sikkerhedsprocedurerne for hele stævnet. Det er klart, at VM var et unikt, stort stævne, og at sikkerhedsorganisationen derfor måtte være enestående. Vi kan ikke kopiere deres sikkerhedsmanual til brug for alle andre stævner, det vil skyde langt over målet. Men jeg forestiller mig, at vi blandt andet med udgangspunkt i VM kan tydeliggøre alle de risici og handlemuligheder, man som arrangør skal tage stilling til. På den måde kan vores sikkerhedsværktøjskasse skaleres i forhold til stævnets art, størrelse og de risici, der kan identificeres: børn/voksne, bane/distance, dag/nat, inshore/offshore, med og uden trænere osv. Vil samle gode kræfter Vi starter med at samle gode kræfter til en debat, og hvis vi får opbakning til det, skal vi have de skarpeste og mest erfarne hoveder til at deltage i det videre arbejde. Jeg forventer ikke, at vi ender med regler og forskrifter. I stedet skal vi identificere de centrale spørgsmål og mulige risici og selvfølgelig, hvordan de kan håndteres, og hvem der har opgaverne. Gode råd og anbefalinger! Over tid kan vi justere materialet, CP Lübeck og Lin Cea Enholt satser på OL i Nacra 17. De blev nr. fire til VM i Aarhus. CP faldt af båden tidligt på sæsonen, og ramt af T-foilen på roret. Resultatet var en alvorlig skade i benet. 76 BÅD 545

9 Den voksende interesse for singlehand- og doublehand-sejlads betyder at mange sejlere befinder sig alene til søs i forhold som disse. Ikke alle har forudsætningerne i orden. når der er gjort erfaringer med at bruge det. Men alene opmærksomheden bør have en virkning. Skippers ansvar men Et af de store diskussionsemner er, hvem der har ansvaret. Når der sejles efter kapsejladsreglerne, er det en hovedregel, at ansvaret for beslutningen om at kapsejle alene er bådens. Det kan ikke gradbøjes. Bestemmelsen suppleres i de fleste indbydelser og sejladsbestemmelser med en formulering om, at man som deltager ikke kan gøre ansvar for tab eller skade gældende over for arrangørerne. Den regulering er både rigtig og god. Båden har selv ansvaret! Basta! Men i virkelighedens verden må dette ikke blive en undskyldning for kapsejladsarrangørerne og baneledelsen. For hvis eller når noget går galt, som kunne have været undgået med en mere ansvarlig handling fra arrangørens side, så vil arrangøren stå tilbage med et etisk, moralsk og måske faktuelt ansvar. Hvad siger arrangøren til offentligheden og pårørende, hvis en alvorlig ulykke indtræffer, som kunne være undgået med ansvarlig omtanke og handling? Det var hans egen skyld! Han kunne bare lade være! Han burde selv have besluttet at tage redningsvest på! Den holder i hvert fald ikke på forsiden af medierne. Hvor er sikkerhedsorganisationen? Jeg har undret mig over, at man i forbindelse med de store kapsejladser ikke har kunne finde særligt meget information om arrangørens sikkerhedsorganisation og -procedurer. Hvis man som arrangør vil trække kortet med bådens eget ansvar, så forudsætter det, at arrangøren har været åben om, hvilken sikkerhedsorganisation, man selv tilbyder. Er der overvågning? Er MHV eller andre følgebåde på vandet? Hvor ringer man hen, hvis nogen savnes? Hvor er der aftalt opsamling med ambulance? Skal der være tvungent opkald til pårørende i land? Jeg er ret sikker på, at vi kommer til at anbefale, at ved de kritiske kapsejladser, skal sådanne forhold være kendt af deltagerne. Kun derved kan de jo træffe deres beslutning om at deltage på et kvalificeret grundlag. Det gør for eksempel en væsentlig forskel om der er døgnovervågning og døgnbemandet telefon eller ej, hvis man begiver sig ud i risikofyldt sejlads. Hvor langt? Og i hvilke forhold? Som det sidste vil jeg pege på en vigtig ting, vi er nødt til at tale om: Hvor lange sejladser er det forsvarligt at afholde for enkeltpersoner? Det kan godt være, at det er meget sejt, sjovt, spektakulært og maskulint for halvgamle mænd at sejle rundt i et døgn i kuling i de indre danske farvande. Men hvornår er det dumdristigt eller uforsvarligt; ved 18 timer, 24 timer eller 36 timer? Og ved 10, 14 eller 18 m/sek.? Jeg forestiller mig, at vi kommer med et værktøj i form af anbefalinger og standarder for, hvordan man afvikler sikker kapsejlads Christian Lerche DECEMBER

10 Nu går vi et skridt videre, og opretter en selvstændig sikkerhedsenhed i Vegvisir Race-organisationen Morten Brandt hurtiggående RIB og paramedicinere om bord. Yderligere sendte vi selv, i samarbejde med Pantaenius og Motorbådsklubben i Nykøbing, to følgebåde med paramedicinere rundt på banen, for at følge singlehand-sejlerne. Bedre info i deltagerlisten Der er naturligvis plads til forbedringer. I år viste det sig eksempelvis at deltagerlisten var mangelfuld i forhold til en nødsituation. Den skal tænkes ind som en del af sikkerhedsprotokollen, så det bliver så let som muligt at bruge trackingen sammen med deltagerlisten til at identificere hvilke personer, der er om bord på hvilke både. Morten Brandt, Vegvisir Race ØGET SIKKERHED I 2019 Morten Brandt opfandt først Sølvroret, og senere Vegvisir Race. Han er også optaget af at øge sikkerheden. Men hvordan? De fem medarrangerende klubber og jeg selv besluttede tidligt at skærpe sikkerheden for deltagerne, fordi vores sejlads er hårdere og vanskeligere end mange andre sejladser. Nu går vi et skridt videre, og opretter en selvstændig sikkerhedsenhed i Vegvisir Race-organisationen. Allerede i 2017 vedtog vi obligatorisk sikkerhedstjek for alle deltagere. Vi indførte også Pantaenius Gate, en strækning på ca. en sømil før og efter flaskehalsen ved Guldborgbroen, hvor deltagerne er påbudt at have motoren kørende i tomgang. Skulle der opstå en kritisk situation, kan de sætte i gear og sejle sig ud af situationen. Paramedicinere rundt på banen I år havde frivillige fra Sejl- og Motorbådsklubben Grønsund været i dialog med Marinehjemmeværnet, og aftalt at de ville være i Smålandshavet under singlehand-sejladsen, med en Marinehjemmeværnskutter udrustet med en Ingen påbud om AIS eller PLB Lige nu ser vi på forskellige muligheder for at øge sikkerheden i Vi tror ikke på, at man løser udfordringerne med tekniske løsninger. Derfor indfører vi ikke påbud om AIS, PLB, Epirb, redningsflåder eller andet. Vi ser i stedet primært på bådenes beskaffenhed. Skal man ud på den lange doublehand-sejlads, bliver det i både med søgelænder, minimum to reb i storsejlet og stormfok om bord. Vi påtænker yderligere at indføre krav om redningsveste udstyret med nød-flash. Under sikkerhedstjekket vil vi kontrollere, at alle VHFradioer virker ved opkald til landstationen. Og så vil vores egen sikkerhedsorganisations have mere dialog med JRCC op til sejladsen. Der er naturligvis plads til forbedringer Morten Brandt 78 BÅD 545

11 Samarbejde om sikkerhed Danmark Rundt, Silverrudder og Vegvisir Race var i år udsat for voldsomt vejr. Nu indgår parterne et samarbejde med fokus på sikkerhed for deltagerne, deres både og udstyr. Mødedeltagere fra venstre Jens Als Andersen, Erik Venøbo, Phillip Cossen, Jacob Handrup, Kasper Wedersøe, Jan Møller og Morten Brandt Rasmussen. I starten af november var der generalforsamling i Skandinavisk Singlehandsejler Forening, som samtidig er den danske forening for singlehandsejlads. Forud for dette møde havde foreningen taget initiativ til en afsøgning af mulighederne for et samarbejde mellem de toneangivende aktører på single- og shorthand-scenen. Ønsker øget sikkerhed Ønsket om at samarbejde om udformningen af et fælles sikkerhedsfundament skal ses i lyset af de mange erfaringer, der er høstet siden 2012, hvor Silverrudder startede singlehand-bølgen herhjemme. Selvom 2018 blev et dramatisk år for Vegvisir Race og Silverrudder Challenge, har også Danmark Rundt oplevet kritiske situationer, hvor JRCC har været tilkaldt. Det var disse oplevelser der var på dagsordenen, med det formål at afsøge om der kunne etableres et samarbejde om sikkerheden for kommende single- og shorthandkapsejladser. Jeg kan med stor glæde konstatere, at det er tilfældet. Mødet viste et stort engagement og stor villighed til at dele erfaringer. Formålet er naturligvis, at vi ønsker, at vi som arrangører har gjort mest muligt for at sikre deltagerne og deres både i vores kapsejladser. Yderligere ønsker vi at fastholde og styrke det momentum singlehand-sejlads har fået i Danmark, udtalte Jacob Handrup formand for Skandinavisk Singlehandsejler Forening efter generalforsamlingen. Der skal nu arbejdes med formatet og reglerne, men forsamlingen lovede at man nok skulle være klar til 2019 sæsonen. DECEMBER