2500 SØMIL PÅ NATURENS PRÆMISSER

Transkript

1 TEKST ØYVIND BORDAL FOTO BJÖRN BERTOFT 2500 SØMIL PÅ NATURENS PRÆMISSER Denne artikel er blevet til på en underlig måde. Tilbage i juli sidder jeg i min båd og læser om s projekt på Facebook. Eftersom jeg selv er i gang med et bådprojekt, som handler om bæredygtig sejlads og el-motor, beslutter jeg straks at tage kontakt til ham. På det tidspunkt er han midt i sin 2500 sømil lange sejlads med sejl og el-motor som kun skal lades med egenproduceret strøm. Jeg noterer det på todo-listen, og lægger det til side. Næste morgen går jeg en tur langs kajen i havnen. Og der ligger hans båd. Fire pladser fra min. Altså: Ud af alle de havne i syv lande, han kunne have ligget i ud af alle de dage han kunne have valgt gennem hele sommeren så ligger han altså der lige foran mig, lige præcis den morgen. Ikke en dråbe fossilt brændstof Jeg banker selvfølgelig straks på, og Bertoft dukker frem i lugen, en hjertelig og humoristisk svensker. Når han taler, er det som om han tænker højt. Det hele bliver til, mens han leder efter ordene. Det står hurtig klart at vi har meget at tale om, så jeg bliver inviteret om bord i hans nyrenoverede Smaragd, en slank svensk skærgårdsklassiker på 34 fod. Der er ikke så meget som en dråbe fossilt brændstof om bord, forklarer han, og der er hellere ikke nogen kabel i land til landstrøm. Elmotoren, og alt energiforbrug om bord, laves ved hjælp af vind, sol og vand. Og på den måde skal han sejle 2500 sømil i løbet af kun tre måneder gennem Norge, Sverige, Danmark, Tyskland, 44 BÅD 545

2 I en 34 fods Smaragd sejlede svenske Björn Bertoft 2500 sømil gennem syv lande. Der blev ikke brugt en eneste dråbe fossilt brændstof. Al el-produktion var egenproduceret ved hjælp af sol, vand og vind. Folk køber båd, og tager ud på vandet, fordi de vil opleve naturen og havet investerer de masser af penge for at korte oplevelsen ned så meget som muligt DECEMBER

3 Jeg har oplevet følelsen af at være uafhængig i naturen Letland, Estland og Finland. Han vil teste teknologien, afprøve konceptet og præsentere det for folk. Vise det frem i medierne. Og ikke mindst benytte lejligheden til at samle prøver af mikroplast i Østersøen. Senere kommer der en dokumentarfilm. Det er hans projekt. Lang vej! Et par måneder senere taler vi sammen igen, fordi jeg skal skrive denne artikel. Han er kommet i mål i Stockholm, og hviler ud. Det var langt at sejle, fortæller han. Virkelig langt. Han griner højt og længe. Da jeg sad ved skrivebordet sidste vinter og planlagde det, så det let ud. Men der er altså stor forskel på at tegne streger i et kort, og så møde virkeligheden der ude på vandet sømil er rigtig mange timer til søs. Så ja, jeg undervurderede nok hvor hårdt det egentlig er at sejle så langt på så forholdsvis kort tid. Eftersom jeg blev lidt forsinket fra start, sejlede jeg i princippet hver dag i tre måneder. Problematisk hydrogenerering Så hvilke resultater er der kommet ud af rejsen? Jeg har en hel del data, som jeg er i gang med at arbejde med nu, siger han. Dels er der jo selve sejladsen, og alle de møder og diskussioner jeg har haft omkring omstillingen fra det almindelige, traditionelle fossile liv, og til et fossilfrit mere holdbart liv. Det er én historie. Og så er der historien om at sejle med en elektrisk motor. Jeg har noteret erfaringer ned for hver eneste havn, jeg har anløbet og sejlet ud fra, faktisk hver eneste gang jeg har brugt motoren. Når det gælder ladningen, altså hydrogenerering fra propellen, så har den været problematisk under hele turen. Den kom i gang, men ikke så godt som jeg havde håbet. Jeg løste det ved stort set at sejle for sejl hele tiden, også tit ind og ud af havne. Så på det punkt findes der helt klart forbedringspotentiale. 46 BÅD 545

4 Det er som at vende tilbage til det oprindelige ved at sejle at være i en sejlbåd. Så sejl mere, og stol på Der var en hel del tekniske problemer med software, opdatering af batterier og så videre. Jeg har jo testet det rigtig hårdt, så det bliver spændende at se hvad det munder ud i. At motoren drives elektrisk har i sig selv fungeret helt fantastisk det er kun ladningen via hydrogenerator, som ikke har fungeret som forventet. Rækkevidden er selvfølgelig kort, når man sejler for fuld kraft, eller mod stærk vind og bølger. Men at sejle med lav fart går fint, og ikke mindst langt. Måtte nødlade på nye batterier Hvordan er der så kommet strøm på batterierne? Der var jo solcellerne. Men det er ikke nok, så det var lidt svært, når propellen ikke ladede ordentlig. På et tidspunkt fik jeg nye batterier, samt en ekstra lader fra Torqeedo og de nye batterier måtte lades helt op fra start. Og inden jeg skulle sejle lange overfarter på åbent hav, måtte jeg altså lade med den af sikkerhedsmæssige hensyn. Jeg ville f.eks. ikke risikere at ligge i skibsruten og ikke kunne komme væk. Men alligevel valgte jeg at sejle for sejl næsten hele tiden. Og jeg kom aldrig ud i nogle farlige situationer på grund af manglende strøm på batterierne. Men jeg må sige, at der var situationer hvor jeg følte mig presset, fordi der ikke var ret meget strøm tilbage. Generator som redningsflåde Er det ikke sikkerhedsmæssigt problematisk? Bertoft nikker. En fisker fra Australien, der sejler nede i The Roaring Forties, og vant til virkelig hårde forhold, skrev til mig, at mit projekt var en fantastisk fin idé, men at jeg skulle overveje at have en lille benzin- eller dieselgenerator om bord og betragte den som en redningsflåde. En måde at sikre at jeg ikke udsatte andre for fare ved en eventuel redningsoperation kun fordi batterierne er tomme. Og da jeg havde tænkt lidt over det, tænkte jeg at ja, selvfølgelig. Så kan man klare sig selv ved hjælp af en kande brændstof, og komme ud af potentielle nødsituationer. En sådan hybridløsning er super smart. Måske skal den også være lidt besværlig at koble ind, så man ikke bare bruger den. Den skal kun være til nødsituationer. Det står på listen til næste år. Frustrerende i vindstille Hvad var de største udfordringer undervejs? Jeg havde ingen skader, der var ikke noget drama, siger han. Jeg blev ikke syg. Men der var tider, hvor det var meget let vind eller vindstille i lang tid. Og det blev kedeligt og frustrerende, når der var lang vej til næste havn. Men fordi det var et projekt med en idé bag, blev det aldrig noget stort problem. Der var et formål med det. Og det var interessant at studere min egen reaktion kan du klare det her, Björn? Men altså; hvis det bare var en ferie, ville jeg jo aldrig have sejlet så langt, uden at synes det blev lidt kedeligt. Mærke roen Alligevel må jeg sige, at eftersom jeg endte med at sejle for sejl hele tiden, så blev det jo en del af oplevelsen. Det var dejligt at skrue ned for tempoet, og lade naturen styre. Det mærkede jeg tydeligt, som en direkte, fysisk oplevelse i kroppen. Rent intellektuelt er det jo let at forstå, men nu mærkede jeg det virkelig. Hvor dejligt det faktisk var! At det ikke gør noget, at det tager fire timer mere. At sagtne farten, ganske enkelt. Tag det roligt. En af de unge jeg havde med, beskrev det meget fint. Han sagde, at det var et paradoks med sejlere: Folk køber båd, og tager ud på vandet, fordi de vil opleve naturen og havet samt finde ro. Og så investerer de masser af penge for at korte oplevelsen ned så meget som muligt. Store motorer og så videre, så de kan komme i land hurtigst muligt. Han griner. Skylder mine børn Projektet opstod oprindeligt, da Bertoft ville bytte motor i sin gamle, højt elskede Smaragd. Der sad en benzinmotor i båden, som var blevet for gammel, fortæller han. Så jeg begyndte der hvor de fleste begynder: Hvad er mest lønsomt for mig? Diesel eller benzin? Og så undersøgte jeg lige, om der fandtes en el-motor der kunne passe. Jeg fandt hurtigt ud af at en el-motor alt i alt ville blive en del dyrere. Så først droppede jeg ideen. Men så tænkte jeg: Vent lige lidt. Jeg skylder faktisk mine børn, ja, hele den næste generation, at betale. Jeg kan ikke bare sætte en ny fossildrevet motor i min båd i Min generation skylder vores børn at omstille den måde, vi forbruger planetens ressourcer på. Vi har haft det sjovt i 70, måske endda 100 år, uden at tænke på konsekvenserne. Hvis jeg overhovedet har råd, tænkte jeg, så skal jeg gøre det. Og så bestemte jeg mig for at tage den omkostning her og nu. Vi har jo mad på bordet, så det handler om prioriteringer. Og det mærker jeg er et vigtigt resultat af turen, en vigtig erkendelse for mig: Beslutningen om at tage den indledningsvis dyre løsning har betalt sig selv så mange gange, og på så mange forskellige måder, at jeg ikke en gang kan beskrive det. Jeg har fået så mange bekræftelser på, at det var det rigtige valg! Betale sig for hvem? Det er egentlig det budskab jeg har taget med mig, når jeg har mødt folk på turen: De fleste DECEMBER

5 Så jeg begyndte der Bjö B t ft starter ligesom mig med at spørge hvad det koster, hvad prisen er pr. sømil og den slags. Altså, at kigge på sin egen, egoistiske økonomi. Og så er det udgangspunktet for om det er værd at gøre eller ej. Tit handler det ikke en gang om hvorvidt man råd eller ej, kun om hvorvidt det kan betale sig for mig. Jeg synes hellere man skulle sørge for at gøre noget godt for sine børn og børnebørn. Og jeg er blevet tiltagende opmærksom på hvor egoistisk det egentlig er, når vi vurderer ting på den måde. Mikroplast Torqeedo syntes det var sjovt at få en testpilot, og vi blev enige om at montere en del måleudstyr, for at tracke det hele. Jeg har købt motoren, så jeg er ikke bundet op på et sponsorat som sådan. Jeg kom også i kontakt med Marcus Erikson, som er konsulent for Volvo Ocean Race i maritime miljøspørgsmål. Han satte mig i forbindelse med professor Martin Hassellöv fra Göteborg Universitet, som sørgede for at jeg fik fat i en trawl, så jeg kunne måle indholdet af mikroplast i vandet. Det ville være nyttigt, fordi jeg kom til at sejle i farvande, det ellers ville være svært at måle i. Trawlen var et stort, tungt apparat at have om bord, og ikke let at bakse med. Det var nogle vilde situationer indimellem i meget vind! Trawlen skal hænge ude på siden af båden, så indholdet ikke bliver påvirket af bådens hækbølge. Jeg brugte spilerstagen til det, og det lykkes mig at få korrekt indsamlede mikroplastprøver på rejsen, som nu skal analyseres. Unge om bord Bertoft har kun haft unge mennesker med som mandskab på turen, 20 personer i alt, på kortere eller længere stræk. Nogle af dem kendte jeg i forvejen, siger han, andre var venner af mine børn. Andre igen kom jeg i kontakt med via Facebook. En af dem fløj over fra USA for at være med. Han fløj til Polen, tog en bus til Riga i Letland, og sad der og ventede på mig i fire dage. Jeg kom ind om natten, og der sad han på en pæl og ventede! Vi havde aldrig mødtes før. Han griner hjertelig. Der kom også en fyr op fra Uganda, som aldrig havde sejlet før. De sidste par dage havde jeg en kineser og en svensk marinebiolog om bord. Så det var en international flok fra fem kontinenter, der fik smagt på bæredygtig sejlads. Det var en vigtig del af projektet. Leve med naturen Hvad er det vigtigste han har lært af turen? Jeg har oplevet følelsen af at være uafhængig i naturen, siger han. At leve af sol og vindenergi. Den følelse var meget stærkere end jeg havde troet på forhånd. Vi lavede mad i solovnen, brugte små solcellepaneler til at lade forskellige ting... og når man lever på den måde, begynder man automatisk at blive bevidst om de ressourcer man har, og hvordan man bruger dem. Det tænker man jo ikke på ellers. Det har haft en værdi at sætte tempoet ned, tænke efter. Om morgenen sætter man vand over til at koge. Og det får lov at tage den tid det tager. Inden man sejler, må man tænke tingene igennem f.eks. huske at lade de forskellige ting man har brug for, så de stadig virker, når det bliver mørkt. Og det føltes så indlysende. Det er klart at man skal leve sådan! Normalt forbruger vi bare, uden at tænke over det. De unge jeg havde med, de faldt også helt naturligt ind i det. Folk på min egen alder bliver typisk mere optaget af begrænsningerne, som at man ikke kan lave mad om natten med solovnen, haha... Sejl! Et godt råd til sejlere, som tænker at gå den vej? Når du sejler med en el-motor, så har du allerede taget et valg: Du sejler på naturens præmisser, og så er det vigtigt at stole på det. Lad være med at tage sejlene ned, bare fordi det er let vind! Sejl helt ind i havnen, hvis du kan! Brug det værktøj, altså sejlbåden, som du har valgt. Det findes en tilfredsstillelse i det. Det er som at vende tilbage til det oprindelige ved at sejle at være i en sejlbåd. Så sejl mere, og stol på det går fint! 48 BÅD 545