Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til bachelor i musik (Bachelor of Music)

Transkript

1 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Att: Rektor Axel Momme Sendt pr. Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til bachelor i musik (Bachelor of Music) Akkrediteringsrådet har på et rådsmøde den 7. september 2012 behandlet anmodning om akkreditering af uddannelsen til bachelor i musik (Bachelor of Music) ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. Uddannelsen er akkrediteret positivt. 1 Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser efter Kulturministerens beslutning. 2 Kulturministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt uddannelsen kan godkendes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. 3 Uddannelsesinstitutionen er velkommen til at kontakte rådsekretariatsleder Rune Heiberg Hansen på mail rhh@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Akkrediteringsrådet 17. september 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jesper Schmidt Telefon E-post jsch@acedenmark.dk Ref.-nr. Dokument nr. 12/ Side 1/2 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet 1 jf. 11, stk. 2 i bekendtgørelse nr af 1. december 2008 om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. 2 jf. 1, stk. 2 i bekendtgørelsen og 12, stk. 2 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. 3 jf. 11, stk. 3 i bekendtgørelsen.

2 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2

3 Bachelor i musik (Bachelor of Music), cand.musicae (musiker) (Master of Music) og cand musicae (musikpædagog) (Master of Music) ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område Indstilling til Akkrediteringsrådet August 2012 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

4 Bachelor i musik (Bachelor of Music), cand.musicae (musiker) (Master of Music) og cand musicae (musikpædagog) (Master of Music) ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

5 Indhold 1 Indstilling for bacheloruddannelsen 4 2 Indstilling for kandidatuddannelsen til musiker 6 3 Indstilling for kandidatuddannelsen til musikpædagog 8 4 Indledning 10 5 Oplysninger om uddannelserne Uddannelsesinstitutionen Præsentation af uddannelserne 14 6 Vurdering af de enkelte kriterier 19

6 1 Indstilling for bacheloruddannelsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af bacheloruddannelsen i musik (Bachelor of Music) ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 6). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. På baggrund af dimittendernes karakterer og antallet af studerende, der fortsætter på kandidatuddannelsen, vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsens videngrundlag, som primært er baseret på viden fra kunstnerisk udviklingsvirksomhed og viden fra faglig praksis, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske miljø, som hører til uddannelsen, af en høj kvalitet, og undervisergruppen har gode kompetencer og kvalifikationer. Ekspertpanelet vurderer desuden, at uddannelsens dimittender i tilfredsstillende grad opnår beskæftigelse eller fortsætter på videreuddannelse, og at uddannelsens kontakt til aftagerfeltet og dimittender er med til at sikre, at uddannelsen får viden, der kan bruges til at udvikle uddannelsen. Der gennemføres tillige systematisk kvalitetsarbejde, fx undervisningsevalueringer, undervisningsmiljøvurderinger og arbejdspladsvurderinger, og de eksterne interessenter inddrages i tilstrækkelig grad gennem fx aftagerpanelet, aftagerundersøgelser og censorers tilbagemeldinger på optagelsesprøver. Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud: Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans (kriterium 1) Beskæftigelse (kriterium 2) Kvalifikationsramme (kriterium 3) Opbygning og indhold (kriterium 4) Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5) Bedømmelsesformer (kriterium 6) Internationalisering (kriterium 7) Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8) Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9) 4

7 Undervisere (kriterium 10) Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11) Optagelse og gennemførelse (kriterium 12) Resultat og målopfyldelse (kriterium 13). Rapportens indhold I rapportens kapitel 6 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Kapitel 5 giver en præsentation af uddannelserne. 5

8 2 Indstilling for kandidatuddannelsen til musiker Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af cand.musicae (musiker) (Master of Music) ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 6). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. På baggrund af dimittendernes karakterer vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsens videngrundlag, som primært er baseret på viden fra kunstnerisk udviklingsvirksomhed og viden fra faglig praksis, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske miljø, som hører til uddannelsen, af en høj kvalitet, og undervisergruppen har gode kompetencer og kvalifikationer. Ekspertpanelet vurderer desuden, at uddannelsens dimittender i tilfredsstillende grad opnår beskæftigelse eller fortsætter på videreuddannelse. Der gennemføres tillige systematisk kvalitetsarbejde, fx undervisningsevalueringer, undervisningsmiljøvurderinger og arbejdspladsvurderinger, og de eksterne interessenter inddrages i tilstrækkelig grad gennem fx aftagerpanelet, aftagerundersøgelser og censorers tilbagemeldinger på optagelsesprøver. Ekspertpanelet har herudover identificeret et problem på uddannelsen, som vedrører uddannelsens kontakt til dimittender. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen har problemer med at holde en løbende og systematisk kontakt til sine dimittender. Dimittendkontakten varetages ad uformelle kanaler, fx gennem undervisernes kontakt med tidligere studerende. Herudover har uddannelsen planer om at gennemføre en dimittendundersøgelse i 2012, som herefter skal gentages hvert femte år. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at de uformelle kontaktformer ikke er tilstrækkelige til at sikre, at uddannelsen får viden fra dimittender, som kan bruges til at understøtte uddannelsens relevans. Dimittendundersøgelsen er et positivt element, men da undersøgelsen ikke er gennemført, og en gentagelse hvert femte år ikke er tilstrækkeligt til at sikre en løbende kontakt, har ekspertpanelet vurderet, at dimittendkontakten er mangelfuld. Det er ekspertpanelets vurdering, at problemet med dimittendkontakten ikke er så stort, at det bør have betydning for den samlede vurdering af uddannelsen. Uddannelsen har en god kontakt til aftagerfeltet, hvorigennem det er muligt at opnå viden, som kan være med til at sikre uddan- 6

9 nelsens relevans. Uddannelsen er dermed ikke uden kilder til viden om uddannelsens relevans, selvom dimittendkontakten er mangelfuld. Ekspertpanelet indstiller derfor uddannelsen til positiv akkreditering. Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud: Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 2) Kvalifikationsramme (kriterium 3) Opbygning og indhold (kriterium 4) Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5) Bedømmelsesformer (kriterium 6) Internationalisering (kriterium 7) Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8) Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9) Undervisere (kriterium 10) Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11) Optagelse og gennemførelse (kriterium 12) Resultat og målopfyldelse (kriterium 13). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen delvist opfylder kriteriet om: Relevans (kriterium 1), fordi der ikke er en systematisk og løbende kontakt med dimittenderne, som kan sikre, at der bliver indhentet viden fra dem. Rapportens indhold I rapportens kapitel 6 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Kapitel 5 giver en præsentation af uddannelserne.. 7

10 3 Indstilling for kandidatuddannelsen til musikpædagog Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af cand musicae (musikpædagog) (Master of Music) ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 6). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens videngrundlag, som er baseret på viden fra faglig praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske miljø, som hører til uddannelsen, af tilstrækkelig kvalitet, og undervisergruppen har gode kompetencer og kvalifikationer. På baggrund af dimittendernes karakterer vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte, og at dimittenderne opnår beskæftigelse eller fortsætter på videreuddannelse i tilfredsstillende grad. Der gennemføres tillige systematisk kvalitetsarbejde, fx undervisningsevalueringer, undervisningsmiljøvurderinger og arbejdspladsvurderinger, og de eksterne interessenter inddrages i tilstrækkelig grad gennem fx aftagerpanelet, aftagerundersøgelser og censorers tilbagemeldinger på optagelsesprøver. Ekspertpanelet har dog også identificeret enkelte problemer på uddannelsen, som vedrører uddannelsens kontakt til dimittender og uddannelsens indhold. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen har en mangelfuld kontakt til sine dimittender. Dimittendkontakten varetages ad uformelle kanaler, fx gennem undervisernes kontakt med deres tidligere studerende. Herudover har uddannelsen planer om at gennemføre en dimittendundersøgelse i 2012, som herefter skal gentages hvert femte år. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at de uformelle kontaktformer ikke er tilstrækkelige til at sikre, at uddannelsen får viden fra dimittender, som kan bruges til at understøtte uddannelsens relevans. Dimittendundersøgelsen er et positivt element, men da undersøgelsen ikke er gennemført, og en gentagelse hvert femte år ikke er tilstrækkeligt til at sikre en løbende kontakt, har ekspertpanelet vurderet, at dimittendkontakten er mangelfuld. Ekspertpanelet vurderer videre, at der er problemer med dele af indholdet i uddannelsen. Der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens enkelte elementer. Uddannelsen har også en hensigtsmæssig opbygning, og elementernes samspil understøtter de studerendes faglige progression. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at der ikke på alle uddannelsesretninger er et passende forhold mellem indholdet i de 8

11 pædagogiske fagelementer og uddannelsens mål for læringsudbytte, idet der bl.a. er problemer med at inddrage forskningsbaseret viden i dele af uddannelsen. Det er ekspertpanelets vurdering, at problemerne med dimittendkontakten og uddannelsens indhold ikke er så store, at det bør have betydning for den samlede vurdering af uddannelsen. Uddannelsen har en god kontakt til aftagerfeltet, hvorigennem det er muligt at opnå viden, som kan være med til at sikre uddannelsens relevans. Uddannelsen er dermed ikke uden kilder til viden om uddannelsens relevans. Den ikke fuldt tilfredsstillende sammenhæng mellem uddannelsens indhold og dens mål for læringsudbytte er alvorlig, men ekspertpanelet har hæftet sig ved, at der ikke på alle uddannelsesretninger er problemer med at inddrage forskningsbaseret viden. Ekspertpanelet indstiller derfor uddannelsen til positiv akkreditering. Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud: Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 2) Kvalifikationsramme (kriterium 3) Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5) Bedømmelsesformer (kriterium 6) Internationalisering (kriterium 7) Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8) Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9) Undervisere (kriterium 10) Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11) Optagelse og gennemførelse (kriterium 12) Resultat og målopfyldelse (kriterium 13). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen delvist opfylder kriterierne om: Relevans (kriterium 1), fordi der ikke er en systematisk og løbende kontakt med dimittenderne, som kan sikre, at der bliver indhentet viden fra dem Opbygning og indhold (kriterium 4), fordi indholdet i og vægtningen af nogle af uddannelsens pædagogiske elementer ikke er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. Rapportens indhold I rapportens kapitel 6 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Kapitel 5 giver en præsentation af uddannelserne. 9

12 4 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurderinger af den eksisterende bachelor i musik (Bachelor of Music), den eksisterende uddannelse til cand.musicae (musiker) (Master of Music) og den eksisterende uddannelse til cand musicae (musikpædagog) ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af den enkelte uddannelse. Se sidst i dette kapitel, hvad der står i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelserne til uddannelsesinstitutionen og Kulturministeriet. Kulturministeriet beslutter på den baggrund, om uddannelserne kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog, at uddannelserne er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af, om uddannelsen lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 1 i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelserne. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingerne på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består for det første af Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskoles skriftlige dokumentation (redegørelse og bilag) for, hvordan uddannelserne opfylder kriterierne. Bemærk, at de bilag, der er anført her i rapporten under kriterierne, omfatter alle de bilag, institutionen har angivet, og angives med uddannelsesinstitutionens egne bilagsangivelser. For det andet består det af den information, som ekspertpanelet og EVA har fået ved besøg på uddannelsesinstitutionen. Organisering EVA har haft det overordnede metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne, mens ekspertpanelet har haft ansvaret for de faglige vurderinger af, om uddannelserne lever op til kriterierne for kvalitet og relevans. Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. 10

13 Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Bjørn Andor Drage, musiker fra Norges musikkhøgskole. Professor i orgel ved Musikkonservatoriet i Tromsø og professor i teori ved Profesjonshøgskolen i Bodø. Tidligere domorganist i Bodø, lektor i kirkemusik ved Trøndelag Musikkonservatorium og gæsteprofessor ved Det Jyske Musikkonservatorium. Driver omfattende turnevirksomhed som koncertorganist i Europa, Rusland og USA og har udgivet flere cd er som orgelsolist og deltaget i andre udgivelser som organist. Tidligere kunstnerisk leder og dirigent for Bodø Sinfonietta og det professionelle kor VocalART. Er aktiv orgelkonsulent og medlem af bestyrelsen i Norsk orgelkonsulentforening og medlem af bestyrelsen i Norsk Komponistforening. Ingrid Maria Hanken, cand.polit., dr.philos. i pædagogik fra Universitetet i Oslo. Prorektor på Norges musikkhøgskole med særligt ansvar for uddannelsesprogrammer, uddannelseskvalitet og kompetenceudvikling, herunder ansvar for at implementere den nationale kvalifikationsramme. Har omfattende undervisnings- og vejledningserfaring fra kandidat- og masteruddannelsen i musikpædagogik og har ledet og deltaget i arbejdet med studie- og læreplaner både lokalt på Norges musikkhøgskole og nationalt i forskellige arbejdsgrupper. Er næstformand for det nationale fagråd for musikuddannelse. Har udgivet flere publikationer om bl.a. undervisningsevaluering og været medlem af flere ekspertpaneler, bl.a. ved akkreditering af musikuddannelser i Polen, Nederland og Sverige. Sophie Ziedoy, kandidatstuderende på musiklæreruddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium med sang som hovedfag. Medlem af De Studerendes Råd og konservatorierådet på Rytmisk Musikkonservatorium. Tidligere medlem af studenterrådet på Det Jyske Musikkonservatorium. Per Egholm, musiker med hovedfag i klaver og saxofon fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, solistklassestudier i Basel, præliminær organisteksamen ved Sjællands Kirkemusikskole. Musikskoleleder på Hvidovre Musikskole. Censor ved saxofoneksamener ved de danske musikkonservatorier og underviser på musikalske grundkurser (MGK) på Sjælland og Fyn. Tidligere underviser ved Det Fynske Musikkonservatorium (i dag Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole) og Det Jyske Musikkonservatorium. Assisterer i samtlige danske symfoniorkestre og er fungerende organist ved Tuse og Gladsaxe Kirker. Har medvirket i cdindspilninger med forskellige orkestre og turneret internationalt med bl.a. Dansk Saxofonkvartet. Medlem af bestyrelsen i Dansk Musikpædagogisk Forening. Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en kontrakt med EVA, der pålægger dem tavshedspligt under akkrediteringsprocessen, indtil akkrediteringsrapporten offentliggøres. Evalueringskonsulent Hanne Maria Elsnab fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelser. Metode og proces En akkrediteringsvurdering bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. En akkrediteringsvurdering omfatter derfor: Selvevaluering (skriftlig dokumentation i form af redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. 11

14 EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sine vurderinger på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Uddannelsesinstitutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Uddannelsesinstitutionen har indsendt skriftlig dokumentation, dvs. redegørelse og bilag, for, hvordan uddannelserne opfylder kriterierne. Dokumentationen er udarbejdet på baggrund af EVA s skriftlige vejledning, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt uddannelsesinstitutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på uddannelsesinstitutionen. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Kulturministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. Her står der: 1, stk. 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte videregående uddannelser under Kulturministeriet på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1. 6, stk. 3. Kvalitetssikringsoperatøren afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår en godkendt uddannelse, kan kvalitetssikringsoperatøren tillige indstille uddannelsen til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 1, samlet set er opfyldt. Stk. 6. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 1, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 13, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 10, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer den af kulturministeren udpegede internationalt anerkendte kvalitetssikringsoperatørs opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af, at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 12

15 5 Oplysninger om uddannelserne 5.1 Uddannelsesinstitutionen Akkrediteringsvurderingen omfatter bacheloruddannelsen i musik, musikerkandidatuddannelsen og den musikpædagogiske kandidatuddannelse på følgende adresser: Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Islandsgade Odense C Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Konservatoriets afdeling i Esbjerg: Kirkegade Esbjerg Uddannelsesinstitutionens egen præsentation af institutionen Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole (SMKS) er en statsinstitution under Kulturministeriet og har i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelser, jf. bekendtgørelse nr af og bekendtgørelse nr af til opgave:. at kvalificere den studerende til beskæftigelse som komponist, musiker og musikpædagog samt til anden beskæftigelse inden for musik. Og at uddanne skuespillere. SMKS er resultatet af en fusion mellem Det Fynske Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium og Skuespillerskolen ved Odense Teater. Fusionen trådte i kraft 1. januar Undervisning i musik udbydes i Odense og Esbjerg. SMKS har arbejdet målrettet hen imod at formulere såvel en vision som en flerårig strategi for den fusionerede institution ud fra en analyse af det kunstneriske og økonomiske landskab, institutionen skriver sig ind i. Visionen lyder: Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole vil - nationalt som internationalt - være kendetegnet ved den højeste faglige kvalitet gennem et bredt udbud af kunstneriske og pædagogiske uddannelser i et inspirerende og nyskabende forsknings- og udviklingsmiljø. I tæt samarbejde med regionens øvrige markante kulturinstitutioner vil Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole udgøre et kunstnerisk kraftcenter, der kan løfte og udvikle regionens rige kulturliv yderligere. Institutionens hovedopgaver i forhold til konservatorieuddannelserne er på et kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at tilbyde uddannelse inden for klassisk, rytmisk, elektronisk og folkemusik (musikpædagoger og musikere/sangere). Konservatoriet uddanner bachelorer, kandidater og solister og tilbyder herudover efter- og videreuddannelse. Institutionen er normeret til 259 musikstuderende og 32 skuespilelever. 13

16 Hovedopgaven i relation til forsknings- og udviklingsaktiviteter samt kunstnerisk og almen kulturel virksomhed er at medvirke til at udvikle et højt niveau for dansk scenekunst og musikliv, en levende musikkultur regionalt, nationalt og internationalt gennem f.eks. udøvende kunstnerisk virksomhed, koncert- og scenekunstvirksomhed samt pædagogisk virksomhed. Før fusionen var de enkelte institutioner så små, at et egentligt forskningsmiljø var vanskeligt at etablere. Der har gennem årene fundet enkelte egentlige forskningsaktiviteter sted, men det har især været udviklingsvirksomhed, herunder kunstnerisk og ikke mindst pædagogisk virksomhed, der har haft størst bevågenhed. Ved etablering af SMKS har institutionen fået mere end fordoblet studentertallet og antallet af tilknyttede lærere. Derved er der opstået nye og spændende muligheder for såvel forsknings- og udviklingsvirksomhed af en mere grundlæggende og banebrydende karakter. Uddannelserne organiseres gennem studiekoordinatorer, tilknyttet de enkelte uddannelsesretninger. Vicerektor har det overordnede ansvar for uddannelserne efter bemyndigelse fra rektor. Endvidere sker organiseringen gennem ét skoleråd og 3 studienævn et for hvert geografisk uddannelsessted. Den daglige ledelse varetages af ledergruppen, bestående af rektor, vicerektor, administrationschef og leder af skuespillerskolen. Endvidere er der tilknyttet et aftagerpanel til skolen. Aftagerpanelet afholder ca. 3. møder årligt med ledelsen, og aftagerpanelets formand deltager jævnligt i skoleråds- og ledermøder. SMKS har i 2011 indgået en rammeaftale med Kulturministeriet. 5.2 Præsentation af uddannelserne For at give et overordnet indtryk af uddannelserne gengives her i afsnittet uddannelsesinstitutionens egen præsentation af uddannelserne fra institutionens redegørelse. Uddannelsernes særlige faglige eller kunstneriske profil Institutionens og dermed uddannelsernes faglige og kunstneriske profil kommer til udtryk i den rammeaftale, SMKS har indgået med Kulturministeriet. Heri hedder det bl.a. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskoles eksistensberettigelse er at uddanne musikere og scenekunstnere, der professionelt mestrer deres håndværk på højeste niveau. Unge mennesker med kunstnerisk talent skal på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole uddannes og udvikles til at indgå i samfundet med de ypperste kompetencer inden for deres respektive kunstart. Gennem etablering af SMKS er der skabt mulighed for at udvikle uddannelser med en unik profil, i og med musik- og scenekunstuddannelser nu for første gang herhjemme befinder sig under samme tag. Denne udvikling prioriteres højt i institutionen. Samtidig videreføres de tidligere institutioners særlige faglighed igennem en række uddannelsesretninger. På konservatoriet i Odense er et kunstnerisk fokusområde klart orkestermusikeruddannelser, hvor bl.a. ny samtidsmusik udgør en særlig kunstnerisk profil. I Esbjerg kan det musikpædagogiske område og det liturgiske element i organistuddannelsen fremhæves. Såvel i Odense som Esbjerg er de rytmiske uddannelsesretninger fokuseret på en klar jazzprofil og som det eneste sted i landet, hvor der uddannes folkemusikere, udgør dette også et væsentligt element i institutionens samlede faglige og kunstneriske profil. Endelig udgør symbiosen mellem klassisk og rytmisk musik en markant kunstnerisk profil på begge konservatorieafdelinger, bl.a. eksemplificeret igennem aktiviteten Very Big Band. SMKS ser det endvidere som et væsentligt mål, at uddannelserne bidrager til færdige kandidaters muligheder for at opnå beskæftigelse. Udfordringen for en kunstnerisk uddannelsesinstitution 14

17 som SMKS er at tænke bredere, når der tænkes arbejdsmarked. Uden at give køb på det faglige niveau, skal de færdige kandidaters kompetencer formuleres i en samfundsmæssig kontekst, som gør det muligt at argumentere for den samfundsmæssige relevans af det produkt, nemlig musikere og musikpædagoger, der er resultatet af de kunstneriske uddannelser. Målet er, at dimittender fra SMKS finder arbejde efter endt uddannelse, og ved igennem uddannelsesforløbet at insistere på og tydeliggøre relationen mellem individ og samfund, mellem færdig kandidat og fællesskabet, herunder også arbejdsmarkedet, vil relevansen af de kunstneriske kandidaternes faglighed og kompetencer for samfundet tydeliggøres, uden at den faglige integritet og selvforståelse kompromitteres. Specielt omkring uddannelsen Enhedsbachelor SMKS definerer uddannelsen enhedsbachelor som dækkende over et antal uddannelsesretninger, der rummer identiske faglige grundelementer og er opbygget efter samme skabelon: Hovedsfagskompleks Pædagogisk fagkompleks Alment fagkompleks Valgfagskompleks Eftersom de to konservatorier fungerede som selvstændige institutioner indtil fusionen i januar 2010, er der mindre divergenser i studieordningerne, hvilket kan forekomme på såvel bachelorsom kandidatuddannelserne. Der kan således være anvendt en forskellig terminologi for fag med indholdsmæssigt samme læringsmål. Ligeledes kan der på de to konservatorieafdelinger stadig forekomme variationer fra fag til fag, hvor et fag ét sted kan være udspaltet i flere underliggende bifag. Dette gælder f.eks. for fag som Erhvervsmodul i Odense og PR & Administration i Esbjerg, der begge rummer elementer som kontraktindgåelse, skat, markedsføring m.v., for faget Kulturfag i Odense, der hedder Æstetikum i Esbjerg, og for faget Elementær Musikopdragelse i Odense, der i Esbjerg er indeholdt i flere fag som Musikformidling og PUP (Pædagogik, Undervisningslære, Psykologi). Stadigvæk er fællestrækkene mellem bacheloruddannelser på SMKS så mange, at begrebet enhedsbachelor anvendes. Indholdsmæssigt sammenlignelige læringsmål for fag, identiske undervisnings-, arbejds- og bedømmelsesformer, etlærerkorps, der samarbejder på tværs af konservatorieafdelingerne og gennemgående censorer. Processen med at harmonisere terminologi og begreber og omsætte det til konkrete studieordninger er netop en proces, og den er endnu ikke tilendebragt. De to tidligere konservatoriers forhistorie som selvstændige institutioner med hver sin historie og hver sin tradition og terminologi kan ikke harmoniseres på to år. En ukritisk og ureflekteret overtagelse af en term fra den anden lokalitet ville således også indbefatte en overtagelse af en faghistorie, som ikke nødvendigvis stemmer overens med egentlig praksis. Dette medfører bl.a. visse divergenser, hvad ECTS-normering angår. Endvidere kan det have indflydelse på ECTSrammen for bachelor- og kandidatprojekter. Alligevel vurderer SMKS, at uddannelsesretningerne er så ensartede, at de kan betegnes som værende en enhedsuddannelse. En koordination af studieordninger, herunder en koordination af ECTS-normering er under udarbejdelse og forventes afsluttet i foråret 2013 med henblik på ikrafttræden ved studieåret 2013/14s begyndelse. Hvor længe uddannelserne har eksisteret Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole blev etableret som institution 1. januar Institutionens konservatorieuddannelser er en videreførelse af uddannelser på det tidligere Det Fynske Musikkonservatorium, etableret 1929 og Vestjysk Musikkonservatorium, etableret Uddannelsernes struktur 15

18 Uddannelsen er struktureret som en treårig bacheloruddannelse med mulighed for en toårig kandidatoverbygning. Langt den største del af studerende ved SMKS vælger en femårig uddannelse. Uddannelsernes centrale fagområder Bacheloruddannelsens centrale fagområder: Hovedfag Pædagogiske fag Almene fag Valgfag Kandidatuddannelsernes centrale fagområder: Musikpædagog Hovedfag Pædagogiske fag Valgfag Musiker Hovedfag Støttefag Valgfag Antal studerende og undervisere ved uddannelserne Antal indskrevne studerende på bacheloruddannelsens aktuelt: 153 Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag, bachelor År Antal ansøgere Antal optagne studerende Antal indskrevne studerende på kandidatuddannelsen til musiker aktuelt: 29 Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag, Kandidat Musiker År Antal ansøgere Antal optagne studerende Antal indskrevne studerende på kandidatuddannelsen til musikpædagog aktuelt: 69 Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag, Kandidat Musikpædagog År Antal ansøgere Antal optagne studerende Antal undervisere og årsværk Antal undervisere Antal årsværk 48,3 45 fastansatte og 198 undervisere/gæstelærere Øvrige oplysninger Som nævnt er SMKS resultatet af en fusion mellem Det Fynske Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium og Skuespillerskolen ved Odense Teater. Fusionen trådte i kraft 1. januar Institutionen har gennem de seneste to år arbejdet frem mod en realisering af den politisk 16

19 fastlagte målsætning for fusionen. Påbegyndt harmonisering af studieordninger, fælles administration af optagelsesprøver og eksamensafvikling, administrativ samordning og fælles personalepolitik er blot nogle af områderne, hvor implementering af væsentlige ændringer som følge af fusionen finder sted. Integrationen mellem musikuddannelser og scenekunstuddannelsen er en anden væsentlig institutionel ændring. De respektive uddannelser har endnu ikke undergået egentlige ændringer som følge af integrationen, men i institutionens vision og i rammeaftalen mellem SMKS og Kulturministeriet er målsætningen om en egentlig integration mellem de to kunstarter på det uddannelsesmæssige område ekspliciteret ikke som erstatning for men som supplement til de eksisterende uddannelser. Vicerektor for SMKS pr. 1. januar 2010 fratrådte sin stilling 1. december Ny vicerektor tiltrådte 1. april Bacheloruddannelsens mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for bacheloruddannelsen og som fremgår her citeret fra uddannelsens studieordninger: Viden Har kunstnerisk baseret viden om musikalsk praksis og metoder samt forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet. Kan forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder, samt indenfor særlige fagområder relevant videnskabelig teori. Færdigheder Kan anvende kunstneriske og pædagogiske metoder, redskaber og udtryksformer samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse indenfor fagområdet. Kan vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller. Kan formidle kunstneriske udtryk og musikfaglige problemstillinger til både fagfæller og ikkespecialister Kompetencer Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og/eller arbejdssammenhænge. Kan selvstændigt og professionelt kunne indgå i musikfagligt og tværfagligt samarbejde. Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Mål for læringsudbytte for kandidatuddannelsen til musiker Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for musikerkandidatuddannelsen. Målene er blevet revideret i akkrediteringsprocessen. De gældende mål for læringsudbytte, som fremgår her, er citeret fra en mail, EVA har modtaget fra musikkonservatoriet 4. april 2012: Viden og forståelse Har viden inden for fagområdet, som på udvalgte områder er baseret på internationalt anerkendt kunstnerisk praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed og førende forskning indenfor relevante fagområder. Kan forstå og reflektere over fagområdets viden samt identificere kunstneriske udfordringer og musikfaglige problemstillinger. Færdigheder 17

20 Mestrer musikalske kunstneriske metoder, redskaber og udtryksformer, samt mestrer generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det musikfaglige område. Kan vurdere og vælge blandt fagområdets kunstneriske metoder og redskaber, samt på et kunstnerisk grundlag opstille nye fortolknings- og løsningsmodeller. Kan formidle og diskutere professionelle kunstneriske og musikfaglige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer Kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller eller udtryk. Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Mål for læringsudbytte for kandidatuddannelsen til musikpædagog Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for den musikpædagogiske kandidatuddannelse. Målene er blevet revideret i akkrediteringsprocessen. De gældende mål for læringsudbytte, som fremgår her, er citeret fra en mail, EVA har modtaget fra musikkonservatoriet 4. april 2012: Viden og forståelse Har viden inden for det musikpædagogiske fagområde, som på udvalgte områder er baseret på internationalt anerkendt kunstnerisk praksis og musikpædagogiske metoder, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning indenfor relevante pædagogiske fagområder. Kan forstå og reflektere over fagområdets viden og identificere kunstneriske og pædagogiske udfordringer samt didaktiske problemstillinger. Færdigheder Mestrer musikfaglige og didaktiske metoder og redskaber, samt mestrer generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for forskellige musikfaglige undervisningssammenhænge. Kan vurdere og vælge blandt forskellige kunstneriske og musikpædagogiske metoder og didaktiske redskaber, samt opstille nye modeller for tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning på højt niveau. Kan formidle og diskutere professionelle kunstneriske og didaktiske problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer Kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye didaktiske modeller. Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling, specialisering og faglige udviklingspotentialer. 18

21 6 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Relevans Uddannelsen arbejder med at sikre sin relevans gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Kriteriet sætter fokus på kontakten med aftagere, aftagerpaneler og dimittender som en kilde til viden om uddannelsens relevans. Med andre ord er der fokus på indsatsen for at sikre relevans. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om uddannelsen indhenter viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for uddannelsens beskæftigelsesområde, og om denne viden anvendes i arbejdet med at udvikle uddannelsen og sikre dens relevans. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiker: Kriteriet er delvist opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen til musikpædagog: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Samlet set gælder for både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelserne i Odense og Esbjerg Ekspertpanelet vurderer, at kuddannelserne har kontakt til et felt af aftagere, som er dækkende for uddannelsernes beskæftigelsesområder, og at uddannelserne gennem kontakten med aftagerne indhenter og drøfter viden, som er med til at sikre uddannelsernes fortsatte relevans. Ekspertpanelet vurderer desuden, at uddannelserne har en tilstrækkelig kontakt med dimittenderne fra bacheloruddannelsen, men da der ikke er systematisk og løbende kontakt med dimittenderne fra kandidatuddannelserne, som kan sikre, at der bliver indhentet viden fra dem, vurderer ekspertpanelet, at kriteriet samlet set er delvist opfyldt for kandidatuddannelsernes vedkommende. 19

22 Uddybning gælder for både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelserne i Odense og Esbjerg Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet har forskellige former for kontakt med aftagere, som overordnet set dækker beskæftigelsesområderne for udøvende musikere og musikpædagoger, bl.a. fastansatte musikere i ensembler og orkestre, freelancemusikere, organister, korsangere og musikskolelærere. Uddannelserne har kontakt med aftagere i kraft af, at mange af underviserne har professionelt virke som udøvende musikere og musikpædagoger ved siden af deres arbejde som undervisere på uddannelserne. Konservatoriet har i øvrigt kontakt med aftagere gennem et aftagerpanel, som dækker alle konservatoriets uddannelser. Aftagerpanelet har syv medlemmer, som bl.a. repræsenterer beskæftigelsesområderne for musikere og organister. Derudover deltager en projektleder fra DR (aftagerpanelets formand), regionsdirektøren for Region Syddanmark og en repræsentant for scenekunstuddannelserne. Aftagerpanelet mødes ca. tre gange årligt med rektor, vicerektor og administrationschefen for og lederen af skuespillerskolen i Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. På møderne drøftes bl.a. uddannelserne i forhold til samfundets og kulturlivets behov. Formanden for aftagerpanelet deltager desuden jævnligt i skoleråds- og ledermøder. Aftagerpanelet har overordnet til opgave at rådgive rektor om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet, om udvikling af nye og eksisterende uddannelser og om udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Ekspertpanelet vurderer det som en mindre svaghed, at der ikke er repræsentanter for musikskoler, orkestre og ensembler i aftagerpanelet, da disse er primære aftagere af dimittenderne. Det er dog ikke en svaghed, som har betydning for vurderingen af kriteriet, da ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet i øvrigt har tilstrækkelig formaliseret kontakt med musikskoler, orkestre og ensembler. Fx mødes konservatoriets rektor en gang om året med lederne af de syv musikskolecentre og rektorerne for de andre konservatorier, og rektor mødes også med ledere af musikskoler i Region Syddanmark. Uddannelserne deltager også i fora, som giver viden om aftagernes behov inden for det udøvende beskæftigelsesområde, fx Orkestersamrådet for Sønderjyllands Symfoniorkester. Derudover har uddannelserne kontakt til aftagere inden for beskæftigelsesområdet for organister, bl.a. ved at konservatoriet årligt deltager i to-tre møder afholdt af Kirkemusikalsk Kompetencecenter sammen med repræsentanter for kirkemusikskolerne og faglige organisationer. På møderne drøftes bl.a. uddannelsesretningens indhold og relevans. Konservatoriet har i samarbejde med de øvrige konservatorier gennemført to aftagerundersøgelser. I 2008 blev der gennemført en undersøgelse på det pædagogiske arbejdsmarked, og i 2011 blev der gennemført en undersøgelse blandt grupper, der aftager udøvende musikere. I undersøgelsen fra 2008 blev alle danske kommunale musikskoler og musikalske grundkurser bedt om at vurdere både de klassisk og de rytmisk uddannede læreres musikalske, pædagogiske og personlige kompetencer. Undersøgelsen blev gennemført som en kombination af en spørgeskemaundersøgelse og interview. Undersøgelsen viste bl.a., at aftagerne vurderer, at dimittendernes instrumentale/vokale niveau er højt, og at de evner at undervise på forskellige niveauer og at undervise forskellige aldersgrupper. Dimittendernes kompetencer kan styrkes gennem et øget fokus på pædagogisk viden og pædagogiske redskaber samt gennem større praktisk erfaring i uddannelsesforløbet. Aftagerundersøgelsen fra 2011 blev gennemført ved hjælp af fokusgrupper med repræsentanter for syv aftagergrupper: orkestre og ensembler, operaer og kor, musikforeninger, kirker, kapelmestre, festivaler og spillesteder. I undersøgelsen blev aftagerne spurgt om deres opfattelser af konservatorieuddannede musikere. Undersøgelsen viste overordnet, at aftagerne oplever, at 20

23 dimittendernes musikalske niveau er højt, men at dimittendernes kompetencer kan styrkes gennem et bedre kendskab til kommunikationsprocesser og en bedre forretningsforståelse. Ekspertpanelet vurderer på den baggrund, at uddannelserne indhenter viden fra aftagerne, som er relevant for at sikre uddannelsernes relevans. Konservatoriet redegør desuden tilfredsstillende for, hvordan viden fra aftagerne bruges til at forbedre uddannelserne. Fx arbejder konservatoriet aktuelt på at styrke de pædagogiske fag og derigennem de studerendes færdigheder og praktiske erfaring på baggrund af resultaterne af aftagerundersøgelsen på det pædagogiske arbejdsmarked. Gælder kun for bacheloruddannelsen i Odense og Esbjerg Ekspertpanelet vurderer, at bacheloruddannelsen har en tilfredsstillende kontakt med uddannelsens dimittender gennem den daglige kontakt til de bachelordimittender, der er fortsat på en af de to kandidatuddannelser, og gennem den kvalitetssikring, der foregår på kandidatuddannelserne. Herigennem indhenter konservatoriet viden, der kan sikre bacheloruddannelsens fortsatte relevans. Gælder kun for kandidatuddannelserne i Odense og Esbjerg Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriets kontakt med dimittender fra de to kandidatuddannelser ikke er tilstrækkelig til at sikre uddannelsernes relevans. Kontakten er ad hoc-baseret og uformel snarere end løbende og systematisk, og der er ikke tilstrækkeligt fokus på uddannelsernes relevans. Konservatoriet redegør for, at det får viden om dimittenderne gennem løbende kontakt af uformel karakter, fx gennem samarbejde mellem undervisere og dimittender eller ved, at dimittender benytter konservatoriets faciliteter. Det fremgik desuden af interview med undervisere under besøget, at hovedfagslærere ofte har løbende kontakt med dimittender, som de har undervist. Konservatoriet redegør i øvrigt for, at flere af underviserne på konservatoriet også er dimittender fra konservatoriet. Ekspertpanelet anerkender betydningen af de forskellige uformelle kontaktformer og medgiver, at der derigennem kan indhentes viden om uddannelsernes relevans. Fx fremgik det af interview med underviserne under besøget, at der på baggrund af uformelle tilbagemeldinger fra dimittender var blevet indført undervisning af en mere performancerelateret karakter. Dette har dog ikke betydning for vurderingen af kriteriet, da de uformelle kontaktformer ikke er tilstrækkelige til at sikre, at uddannelserne systematisk og løbende får viden fra dimittenderne, der kan bruges til at sikre uddannelsernes relevans. Ekspertpanelet vurderer derfor, at kriteriet er delvist opfyldt. Konservatoriet har planer om i samarbejde med de øvrige konservatorier at gennemføre en dimittendundersøgelse i Undersøgelsen skal gentages hvert femte år. Da undersøgelsen ikke er gennemført, har ekspertpanelet ikke taget højde for den i vurderingen af dimittendkontakten. Ekspertpanelet bemærker, at det ikke er tilstrækkeligt at gentage undersøgelsen hvert femte år, hvis kontakten skal være løbende. Der vil gå for lang tid mellem undersøgelserne til, at konservatoriet kan få input fra dimittenderne, der kan være med til at sikre uddannelsernes relevans. Ekspertpanelet vurderer, at undersøgelserne hvert femte år ikke kan stå alene uden andre former for formaliseret kontakt, fx et årligt møde med et systematisk udvalgt udsnit af dimittenderne, som her kunne fortælle, om de har kunnet bruge deres uddannelse, og hvad de evt. mangler i deres nuværende arbejde, som kunne indarbejdes i uddannelsen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 1, interview med undervisere under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 4: Rammeaftale mellem SMKS og Kulturministeriet for perioden (se præsentation) Bilag 7: Årshjul for MUR Bilag 8: Aftageranalyse på det pædagogiske arbejdsmarked