Plejeplan. Lien, Fosdalen og Sandmosen. Overordnet plejeplan og handleplan

Transkript

1 Plejeplan Lien, Fosdalen og Sandmosen Overordnet plejeplan og handleplan Teknik- og Miljøforvaltningen Vand og Natur Lundbakvej Pandrup Tlf.: tm@jammerbugt.dk November 2014

2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og retningslinjer Fredningens omfang og bestemmelser Beskrivelse af området Landskab og geologi Fortidsminder Driftshistorie Naturtyper og naturtilstand Invasive arter Dyrearter Adgang og information Naturpleje og indsatser Målsætning Plejeindsats og metoder Relationer til anden lovgivning Aftaler og plejepligt Bilag til plejeplan Bilag 1. Handleplan til plejeplan for Lien, Fosdalen og Sandmosen Bilag 2: Fredning af Lien, Fosdalen og Sandmosen, kort Bilag 3: Ejerforhold vedr. stat, kommune og privat, kort Bilag 4: Beskyttet natur og klitfredning, kort Bilag 5: Natura 2000 område nr. 21, kort Bilag 6: Fortidsminder og beskyttede diger, luftfoto Bilag 7: Oversigtskort med naturtilstandsklasser, luftfoto Bilag 7a: Forklaring til naturtilstandsklasser Bilag 8: Oversigtskort med 2,5 m koter, luftfoto Bilag 9: Jordartskort, luftfoto Bilag 10: Arealtyper jf. fredningen, luftfoto Bilag 11: Kort over stiforløb, luftfoto Bilag 12: Fredningsbestemmelser, kort Bilag 13: Lodsejerliste Side 2 af 52

3 1. Formål og retningslinjer Denne plejeplan omfatter arealer under fredningen Lien, Fosdalen og Sandmosen af Arealerne i fredningen er ejet af staten, Jammerbugt Kommune og private lodsejere. Plejeplanen er gældende for den del af fredningen, der er privat eller kommunalt ejet, og er ikke gældende for arealer ejet af staten. Jammerbugt Kommune er tilsynsmyndighed på de private og kommunale arealer. Plejeplanen indeholder en overordnet beskrivelse af området, de relevante fredningsbestemmelser og retningslinjer for plejeindsatser inden for fredningen. Planen danner grundlag for de indsatser, der skal sikre opfyldelsen af fredningsbestemmelserne. Til planen hører en handleplan, som løbende revideres. Det betyder, at handleplanen revideres, når der opsættes nye hegn eller indgås nye aftaler med lodsejere og dyreholdere. Jammerbugt Kommune har udarbejdet plejeplanen på baggrund af følgende lovgrundlag: Bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og tilsyn I medfør af 52, stk. 3, 68, stk. 1, 73, stk. 3 og 7, og 87, stk. 7 og 8, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009, som ændret ved lov nr af 21. december 2011 og lov nr. 580 af 18. juni 2012, fastsættes: Kapitel 1 Pleje af fredede arealer, der ikke ejes af statslige myndigheder 1. Kommunalbestyrelsen kan gennemføre plejeforanstaltninger på fredede, ikke statsejede arealer, når dette tjener til opnåelse af formålet med fredningen og ikke strider mod fredningsbestemmelserne. Foranstaltningerne kan gennemføres med ejers og brugers samtykke eller efter tilladelse fra fredningsnævnet, jf. stk. 5. Stk. 2. Pleje efter stk. 1 skal udføres, så det ikke medfører udgift, væsentlige gener eller tab for ejer eller bruger. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal for arealer, der ønskes plejet efter stk. 1, udarbejde en plejeplan, der omfatter hele eller nærmere afgrænsede dele af det fredede areal. Plejeplanen skal indeholde en beskrivelse af den naturtilstand, der ønskes opretholdt eller genskabt, og en beskrivelse af de foranstaltninger, der sigter mod opnåelse af fredningens formål. Planen sendes til ejere og brugere af de omfattede ejendomme til orientering. Stk. 4. Inden kommunalbestyrelsen gennemfører plejeforanstaltninger, skal ejer og bruger underrettes om disse og om, at ejer eller bruger selv kan foretage de pågældende plejeforanstaltninger inden for en nærmere angiven frist. Fristen fastsættes under hensyntagen til plejeforanstaltningernes karakter samt muligheden for at indpasse plejen i ejendommens almindelige drift. Såfremt ejer eller bruger selv vil foretage plejen, skal dette meddeles kommunalbestyrelsen inden 4 uger fra underretningens modtagelse. Stk. 5. Inden for samme frist, som er nævnt i stk. 4, sidste pkt., kan ejer eller bruger fremsætte eventuelle indsigelser mod de varslede plejeforanstaltninger. Såfremt der ikke opnås enighed om disse, foranlediger kommunalbestyrelsen foranstaltningerne forelagt for fredningsnævnet, som træffer afgørelse om gennemførelse af plejeforanstaltningerne. Side 3 af 52

4 Formål med den overordnede plejeplan Formålet med den overordnede plejeplan er at sikre den fremtidige pleje i overensstemmelse med 1) Fredningsbestemmelserne, jf. kap. 2 og 2) Målsætningen for Natura 2000-området 3) Klitfredningen Da hovedparten af fredningen ligger inden for Natura-2000 område, skal plejeplanen være i overensstemmelse med målsætningen for Natura 2000-området, som fremgår af den statslige Natura 2000 plan for området. Naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget må ikke forringes og målet er, at der skal opnås gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter. En del af fredningsområdet er omfattet af klitfredning. Klitfredningszonen omfatter et område af varierende bredde (0-400 m) langs kysten. Plejetiltag, som eksempelvis opsætning af dyrehegn kræver her en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 65, stk. 1, jf. 8. Bilag 2: Kortbilag: Fredning af Lien, Fosdalen og Sandmosen med delområder og arealtyper. Bilag 3: Kortbilag: Ejerforhold vedr. stat, kommune og privat. Bilag 4: Kortbilag: Beskyttet natur og klitfredning. Bilag 5: Kortbilag: Natura 2000 område nr. 21. Side 4 af 52

5 2. Fredningens omfang og bestemmelser Hele fredningen omfatter ca ha, hvoraf godt ha er statsejet. I hele fredningen er ca ha udpeget som Natura 2000 område nr. 21, Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien, som er inddelt i Habitat-områderne H219 (Lien med Underlien) og H193 (Ejstrup klit og Egvands Bakker). Der indgår intensivt dyrkede arealer i Natura 2000 området og store dele af de tilstødende arealer til Lien-, Fosdal- og Sandmosefredningen, er privatejede landbrugsjorder i omdrift. Fredningsbestemmelserne er gældende på hele det fredede areal undtaget, de på fredningskortet, indtegnede have- og gårdspladsarealer, som derfor heller ikke indgår i denne plejeplan. Store dele af arealerne i fredningen er beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens 3, og plejetiltag, som eksempelvis rydning, kan derfor visse steder kræve en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3. Hovedformål Fredningens hovedformål er at bevare, pleje og genoprette de landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og kulturgeografiske værdier i området som et sammenhængende, åbent kystlandskab mellem sommerhusområderne ved Rødhus og Slette Strand omfattende den markante kystskrænt Lien og dennes forland, særligt de naturtyper og arter, der udgør grundlaget for udpegning af en væsentlig del af området som habitatområde, samt med respekt for disse værdier - at forbedre udnyttelsen af områdets rekreative værdier ved udvidelse af den offentlige adgang til området med henblik på oplevelsen af det åbne kystlandskab. Fredningen skal skabe grundlag for udarbejdlse af en samlet forvaltningsplan for området i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, jf. naturbeskyttelseslovens 38. ( 1, Afgørelse af , Fredningsnævnet for Nordjyllands Amt). Delformål Udover dette hovedformål er fredningen inddelt i 11 delområder med forskellige arealtyper med hver deres delformål. Arealtyper og delformål fremgår også af ovennævnte 1. Arealtype 1 og 2 er relevante for handleplanen til denne plejeplan: Arealtype 1 Nordvendte skrænter med kløfter: Bevaring og genskabelse af lysåbne skrænter med overdrev og hede som dominerende naturtype, således at kilder og væld kan genoprettes i god naturtilstand og med mulighed for udvikling af naturlige krat. Arealtype 2 Eng- og mosearealer neden for skrænterne: Sikring af et sammenhængende eng- og moselandskab med genopretning af Svenstrup Å som naturligt vandløb med naturlige hydrologiske forhold. Side 5 af 52

6 Relevant for denne plejeplan er desuden fredningsbestemmelserne: 2 stk. 1: Kæmpe-bjørneklo kan bekæmpes med kemikalier. 3 stk. 2: Offentlighedens adgang kan sikres ved anlæg af stiforløb der er indtegnet på fredningskortet. 7 stk. 1: Naturpleje kan foretages på grundlag af denne overordnede plejeplan, når denne er godkendt. 1 9: Der kan søges om dispensation fra fredningsbestemmelserne indenfor fredningens formål hos Fredningsnævnet. Vandløbsrestaurering af Svenstrup Å kan ske i overensstemmelse med projekt af 12. oktober 2005 fra Nordjyllands Amt jf. 4 stk. 1. I udkast til vandhandleplan for Jammerbugt Kommune er der endvidere indsatskrav om restaurering af Svenstrup Å på en 3,3 km strækning nedenfor Lien Skrænten. Bilag 12: Kortbilag: Fredningsbestemmelser. 1 Fredningsnævnet har dog i fredningsafgørelse af (FS 3/2013) godkendt, at der blev udført naturpleje på Lien, før plejeplanen forelå. Side 6 af 52

7 3. Beskrivelse af området 3.1. Landskab og geologi Lien-, Fosdal- og Sandmosefredningen kan ud fra landskabskarakter og geologiske forhold beskrives ud fra de tre elementer: Det marine forland, indlandskystskrænten og bakkelandet. Det helt dominerende landskabselement er den ca. 7 km lange indlandskystskrænt Lien, som dannede kystlinjen i stenalderen frem til starten af vor tidsregning. Efter isens bortsmeltning for ca år siden var Lien-skrænten næsten 70 m høj. Skrænten er siden eroderet af vandløb, og der er i dag dannet en række dybe erosionskløfter på tværs af skrænten, hvoraf nogle af de mest markante er Fosdalen, Dybdalen og Hjuldal. Bag Lien-skrænten ligger et kuperet morænelandskab, der udgør kanten af Fjerritslev-bakkeøen, der dækker området Fjerritslev-Svinkløv-Tranum-Brovst-Aggersund. Det marine forland er dannet ved landhævning, og der er i dag 3-3,5 km fra Lien-skrænten til kysten. Den dannede kystslette består af marint sand, ler og flyvesand samt ferskvandsdannelser (Svenstrup Kær) nedenfor Lienskrænten. Bilag 8: Kotekort Bilag 9: Jordartskort Foto: Lien skrænten og marint forland 3.2. Fortidsminder Området rummer både fredede fortidsminder - næsten udelukkende rundhøje - og ikke fredede fortidsminder. De ikke fredede fortidsminder omfatter gravhøje, der er helt eller delvist pløjet væk i landskabet, og steder, hvor der er fundet danefæ. Alle fortidsminder ligger ovenfor Lien-skrænten. Der er enkelte beskyttede diger indenfor fredningen. Plejetiltag ved fortidsminder og diger sker i overensstemmelse med museumsloven og kan ske i samråd med Kulturarvsstyrelsen. Bilag 6: Fortidsminder og beskyttede diger Side 7 af 52

8 3.3. Driftshistorie Lavbundsarealerne umiddelbart nedenfor Lien-skrænten har i vid udstrækning været brugt til afgræsning og høslet, mens de højtliggende arealer ovenfor skrænten har været i omdrift med bl.a. korn. Skrænterne på Lien har indtil starten af 1900-tallet været brugt til afgræsning med får og kreaturer, og har derfor fremstået som lysåbne overdrev. Det fredede areal er omfattet af fredninger gennemført i perioden fra Der henvises til fredningens 11 arealtyper for underinddeling af det fredede område, som beskriver de forskellige arealtyper. Fredningen udstikker bestemmelser om, hvorledes de forskellige arealtyper fremadrettet må drives. Af fredningskortet kan det ses i hvilket omfang tidligere omdriftsarealer og tidligere gødede kulturenge skal overgå til enge uden omdrift, brug af sprøjtemidler eller tilførsel af gødning. Hele området Svenstrup Kær skal således overgå til et sammenhængende eng- og moseareal Naturtyper og naturtilstand Det fredede områdes varierende, topografi og jordbundsforhold har resulteret i en mosaik af naturtyperne mose, eng, hede og overdrev. På Lien-skrænten findes tørre hedetyper og overdrev samt tilgroningsstadier heraf på vej mod krat og skov. Nogle lokaliteter er kalkholdige, mens andre er mere sure, hvilket afspejles i en varierende og artsrig græs- og urteflora. Orkideer er primært forekommende i kalkholdige rigkær og i sure klitlavninger nedenfor skrænten. På skrænten findes 7 større erosionskløfter, hvoraf bl.a. Fosdalen, Hødal og Hjuldal har veldefinerede vandløb, der springer fra kildevæld. Alle disse erosionskløfter har tidligere været afgræsset, hvilket bl.a. indikeres af gamle ruiner af udgåede enebærbuske. Kløfterne er i dag under tilgroning med blandet løv- og nåleskov og under succession mod lukket skov. På skrænterne i morænelandskabet er overdrev og heder stadig de dominerende naturtyper. Nedenfor Lien-skrænten ligger Svenstrup Kær som et bredt bælte af vådbundsarealer, som mod nord afgrænses af klitheden. Området er truet af tilgroning med tagrør og gråpil, der resulterer i en lavere artsrigdom. Der er dog stadigt større lysåbne artsrige mose- og engarealer med flere forskellige orkideer i Svenstrup Kær, bl.a. kødfarvet gøgeurt og purpurgøgeurt, hvoraf den sidstnævnte er en regional ansvarsart. Ud mod kysten findes forskellige klitnaturtyper. Sandflugten har i perioder været voldsom, hvorfor der findes klitdannelser og parabelklitter indenlands. De fleste naturtyper inden for fredningen er beskyttede og omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 og/eller registreret som habitatnaturtype. Desuden indgår den sjældne dagsommerfugl hedepletvinge på udpegningsgrundlaget for habitatområde H193. Side 8 af 52

9 Fakta: Natura 2000-områderne er et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Natura 2000-områder består af fuglebeskyttelsesområder, habitatområder og ramsarområder. Nogle Natura 2000-områder er både fuglebeskyttelses-, habitat- og ramsarområde på én gang. Generelt er tilgroning med ikke hjemmehørende træer og buske, som bl.a. sitkagran, en trussel for naturtyperne på skrænten, og på de våde områder er gråpil og tagrør en trussel for lysåbne eng- og mosenaturtyper. Naturarealernes aktuelle tilstand er vurderet, ud fra naturtilstandsklasserne 1 til 5, på baggrund af besigtigelser af arealerne, hvor bl.a. floraens artssammensætning registreres. Habitatdirektivets krav om at opnå gunstig bevaringsstatus opfyldes ved tilstandsklasse 1 og 2. Dette er derfor målet for naturplejeindsatser, der igangsættes med denne plejeplan. Data om naturtilstand er tilgængelig på Bilag 4: Oversigtskort med 3 beskyttede naturtyper Bilag 7: Oversigtskort med naturtilstandsklasser 2011 Bilag 7a: Forklaring til naturstilstandsklasser, bilag 7 Bilag 10: Oversigtskort med arealtyper 3.5. Invasive arter I fredningen er der forekomster af de invasive plantearter tornblad, kæmpe-bjørneklo og rynket rose Dyrearter Fredningen rummer med sine varierende biotoptyper et meget rigt dyreliv. De almindelige arter omfatter bl.a. ræv, grævling, rådyr, dådyr, kronhjort, hare, musvåge, spurvehøg, tårnfalk, skovhornugle, ravn, bynkefugl, løvsanger, munk, havesanger og rørsanger. De sjældnere arter omfatter bl.a. odder, natravn, rødrygget tornskade, rød glente, duehøg, sortstrubet bynkefugl, græshoppesanger, gråsisken, strandtudse, spidssnudet frø, markfirben, skovfirben og hugorm Adgang og information I fredningen er der foreslået et sti-net, hvor Jammerbugt Kommune har ret til at sikre offentlighedens adgang i fredningen. Der er etableret et stiforløb fra Sanden Bjerggaard til Fosdalen. De regionale vandrestier, Nordsøstien og Hærvejen, passerer området, og der er etableret en rasteplads med infotavler og borde/bænke i V. Svenstrup. Stiforløb og infotavler forbedres løbende. Bilag 11: Kort over stiforløb, luftfoto 2013 Side 9 af 52

10 4. Naturpleje og indsatser 4.1. Målsætning Indsats med naturplejetiltag er nødvendig for at bevare den lysåbne natur, der er beskrevet i fredningens hovedformål. Der er i forbindelse med fredningen givet erstatning til rydning af udpegede læhegn og beplantninger, der skal sikre, at landskabet fremstår åbent. De udpegede læhegn kan ses på fredningskortet Bilag 2. Særligt fredningens arealtype 1 og 2 de Nordvendte skrænter med Kløfter og Eng- og mosearealer nedenfor skrænterne ønskes sikret som lysåbne naturtyper med denne plejeplan. Indsatser skal ske i overensstemmelse med fredningsbestemmelserne, inkl. klitfredningsbestemmelser, og anden lovgivning: Naturbeskyttelsesloven Lovgivning vedrørende Natura 2000 (Habitatdirektivet) Planloven Vandløbsloven Jf. Jammerbugt Kommunes handleplan for Natura 2000 området gælder: Naturplejeindsatsen prioriteres, hvor det er muligt at realisere en indsats via samarbejde med private lodsejere, og hvor det er muligt at søge tilskud til naturpleje iht. diverse tilskudsordninger. Der arbejdes løbende på at identificere lysåbne arealer, tilgroede arealer og arealer med særligt behov for genskabelse af naturlige hydrologiske forhold, samt at identificere trusler for beskyttede arter og naturtyper. Naturplejeindsatsen tilpasses så de bedst muligt løfter naturtilstanden og bekæmper identificerede trusler. Der udarbejdes ansøgninger indenfor mulige tilskudsordninger, der enten fuldt eller delvist kan finansiere indsatser eller forundersøgelser til identificering af trusler. Lodsejere, der på eget initiativ henvender sig med interesse i at gennemføre en plejeindsats på arealer og fortidsminder, hjælpes og imødekommes så vidt muligt. Der skabes løbende overblik over områder med invasive arter og problemarter. Borgere har mulighed for at indberette forekomster af Kæmpe-Bjørneklo på Jammerbugt Kommunes hjemmeside 2. Kæmpe-Bjørneklo kan bekæmpes med kemikalier. Jammerbugt kommune kan formidle information om tilskudsmuligheder gennem opsøgende kontakt og dialog på og ved at sende materiale ud til lodsejere. På arealer, hvor en plejeindsats er hensigtsmæssig på tværs af private og statslige arealer, kan Jammerbugt Kommune tage initiativ til samarbejde og koordinering med Naturstyrelsen. 2 Side 10 af 52

11 4.2. Plejeindsats og metoder Jammerbugt Kommunes plejeindsats løftes primært gennem de eksisterende tilskudsordninger til naturpleje i Natura 2000, idet hovedparten af de private og kommunale arealer i fredningen er udpeget som Natura 2000 område. Jammerbugt Kommune prioriterer, at der gennemføres naturplejeindsatser på private arealer gennem frivillighed. Mange af indsatserne foregår på fredningens arealtype 1 nordvendte skrænter med kløfter, da frednings delformål her er at bevare og genskabe lysåbne skrænter med overdrev og hede. Ved tilgroning er indsatsen et engangsindgreb med rydning af vedopvækst og en efterfølgende kontinuerlig pleje med afgræsning og/eller høslet. Igangværende indsatser fremgår af Handleplan , som er bilag 1 til plejeplanen. Plejeindsatsen kan bestå af følgende aktiviteter: 1. Rydning af uønsket vedopvækst. 2. Etablering af hegn, vand- og strømforsyninger samt evt. fangefold. 3. Vedligeholdelse af hegn opsat af Jammerbugt Kommune. 4. Græsningsaftaler med dyreholdere. 5. Vedligeholdende pleje ved motormanuel/maskinel fjernelse af uønsket opvækst. 6. Bekæmpelse af invasive arter. 7. Pleje af fortidsminder. 8. Forbedring af hydrologiske forhold. 9. Afbrænding. 10. Offentlighedens adgang og rekreative tiltag. Vedr. punkt 1 Jammerbugt Kommune benytter sig af ekstern finansiering gennem de eksisterende tilskudsordninger inden for Natura Der søges tilskud til rydning af tilgroede arealer, for at sikre den lysåbne natur. Efter en rydning tilstræbes det at sikre en kontinuerlig ekstensiv pleje ofte i form af afgræsning med husdyr. Vedr. punkt 2 Jammerbugt Kommune benytter sig af eksterne finansiering gennem de eksisterende tilskudsordninger indenfor Natura Der søges tilskud til forberedelse af afgræsning med støtte til indkøb og etablering af hegn af robuste naturmaterialer med lang holdbarhed. Vedr. punkt. 3 Der kan laves individuelle aftaler med lodsejere/dyreholdere om vedligeholdelse af hegn. Vedr. punkt 4 Side 11 af 52

12 Jammerbugt Kommune kan, hvis det er ønskeligt, lave græsningsaftaler og orientere om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Afgræsning er kontinuerlig pleje af arealer, der hjælper med at bevare de lysåbne forhold. Jammerbugt Kommune kan lave aftaler om græsningstryk og vejlede vedr. egnede dyr til afgræsning. Hvor der er orkideer foretrækkes kreaturer, da får og heste æder planterne. Vedr. punkt 5 På arealer, hvor et engangsindgreb og evt. efterfølgende afgræsning på sigt ikke kan holde uønsket træopvækst nede, kan Jammerbugt Kommune rydde opvækst. Vedr. punkt 6 Jammerbugt Kommune har en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo, der i overensstemmelsen med fredningen tillader kemisk bekæmpelse. Indsatsplanen foreskriver, at private selv skal bekæmpe på egne arealer. Vedr. punkt 7 Jammerbugt Kommune har kun en plejepligt på kommunalt ejede naturarealer og fortidsminder. Der forefindes 8 fortidsminder på private arealer, disse kan Jammerbugt Kommune jf. Museumslovens 29 stk. 2, pleje uden det pålægger ejer udgift eller gene. Der laves aftaler med de private lodsejere ved evt. plejeindgreb og plejeindsatsen tilrettelægges i samråd med Nordjyllands Historiske Museum. Vedr. punkt 8 Der er i fredningen givet mulighed for restaurering af Svenstrup Å, jf. delformål for arealtype 2. Jammerbugt Kommune undersøger i mulighederne for reetablering af naturlig hydrologi i Svenstrup Kær. I Natura 2000-handleplanen for området er der angivet en indsats til sikring af de mest hensigtsmæssige vandstandsforhold for kortlagte, vandafhængige naturtyper. Vedr. punkt 9 Der kan i forbindelse med pleje af naturarealer, herunder bl.a. hedearealer og foryngelse af hedevegetationen, foretages afbrændinger af vegetationen. Vegetationen genskabes naturligt ved ny frøspiring efter en kort årrække. Afbrænding foretages i vinterperioden. Vedr. punkt 10 Jammerbugt Kommune kan etablere rekreative stier og rastepladser beskrevet iht. fredningen, samt opstille informationstavler. Ved etablering af stier kontakter Jammerbugt Kommune de berørte lodsejere. Jammerbugt Kommune vedligeholder stier, rastepladser, borde/bænke, skilte mm. Side 12 af 52

13 4.3. Relationer til anden lovgivning Plejeaktiviterne sker i henhold til gældende lov. Af særlig relevans for plejeaktiviterne er Naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttede naturområder) og 8 (klitfredningslinje). Rydning af vedplanter kræver flere steder dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3, og hensyn til fortidsminder kan kræve dispensation fra Naturbeskyttelsesloven 18 eller Museumsloven kapitel 8. Plejeaktiviteterne skal endvidere ske i overensstemmelse med Natura 2000 plan og handleplan for Natura 2000-området samt være i overensstemmelse med klitfredning, vandplan og vandhandleplan for Jammerbugt Kommune Aftaler og plejepligt Naturplejeindsatser, der er gennemført med finansiering gennem de hidtidige statslige tilskudsordninger, er i tilsagnsperioden (5 år) udelukkende Jammerbugt Kommunes ansvar mht. vedligehold og opretholdelse af krav mht. rydning. Jammerbugt Kommune har kun pligt til at gennemføre naturpleje på arealer inden for fredningsområdet, når det fremgår af bindende bestemmelser i den foreliggende handleplan (bilag 1), eller der er indgået andre bindende aftaler, f.eks. med lodsejer eller i forbindelse med tilsagn til naturplejeprojekter. Side 13 af 52

14 5. Bilag til plejeplan Bilag 1. Handleplan for Lien, Fosdalen og Sandmosen s. 15 Bilag 2: Fredning af Lien, Fosdalen og Sandmosen, kort s. 39 Bilag 3: Ejerforhold vedr. stat, kommune og privat, kort s. 40 Bilag 4: Beskyttet natur og klitfredning, kort s. 41 Bilag 5: Natura 2000 område nr. 21, kort s. 42 Bilag 6: Fortidsminder og beskyttede diger, luftfoto 2013 s. 43 Bilag 7: Oversigtskort med naturtilstandsklasser, luftfoto 2013 s. 44 Bilag 7a: Forklaring til naturtilstandsklasser s. 45 Bilag 8: Oversigtskort med 2,5 m koter, luftfoto 2013 s. 46 Bilag 9: Jordartskort, luftfoto 2013 s. 47 Bilag 10: Arealtyper jf. fredningen, luftfoto 2013 s. 48 Bilag 11: Kort over stiforløb, luftfoto 2013 s. 49 Bilag 12: Fredningsbestemmelser, kort s. 50 Bilag 13: Lodsejerliste s. 51 Side 14 af 52

15 Handleplan til plejeplan for Lien, Fosdalen og Sandmosen Bilag 1 Naturplejeindsatser i delområder Handleplanen omfatter kortbilagene på side Teknik- og Miljøforvaltningen Vand og Natur Lundbakvej Pandrup Tlf.: tm@jammerbugt.dk November 2014 Side 15 af 52

16 Indholdsfortegnelse 1. Naturplejeindsatser sat i drift efter Naturgenopretning i Svenstrup Kær Bekæmpelse af invasive arter Pleje af fortidsminder Rydning og hegn naturplejetiltag Oversigt over igangsatte indsatser på delområder Lien Gaarde Sanden Bjerggaard (Lien A) Hammersdal (Lien B) Lien v. Fosdalen (Lien C) Kystvejen under Lien a. Hødal - nord b. Hødal syd Hjuldal Vesterlien/Dybdal Vestkystvejen Ingeborgs Bakker Vestkystvejen Læhegn Opfølgning Bilag til handleplan Oversigt over delområder Delområde 1. Lien Gaarde Delområde 2. Sanden Bjergegaard (Lien A) Delområde 3. Hammersdal (Lien B) Delområde 4. Lien under Fosdalen (Lien C) Delområde 5. Kystvejen under Lien Delområde 6a. Hødal nord Delområde 6b. Hødal syd Delområde 7. Hjuldal Delområde 8. Vesterlien/Dybdal Delområde 9. Vestkystvejen Delområde 10. Ingeborgs Bakker Delområde 11. Vestkystvejen Forekomst af bjørneklo, Lien Øst Forekomst af bjørneklo, Lien Vest Side 16 af 52

17 1. Naturplejeindsatser sat i drift efter 2011 Denne handleplan er et samlet bilag til Plejeplan for Lien, Fosdalen og Sandmosen, november Handleplanen beskriver naturplejeindsatser, som er sat i drift inden for fredningen efter Handleplanen revideres løbende ved igangsætning af nye tiltag. 2. Naturgenopretning i Svenstrup Kær Jammerbugt Kommune har i 2014 modtaget tilsagn til en hydrologisk forundersøgelse. Projektet skal i undersøge mulighederne for en restaurering af Svenstrup Å med tilhørende kildevældstilløb og omfatter også en ejendomsmæssig forundersøgelse af lodsejertilslutningen. 3. Bekæmpelse af invasive arter Forekomster af Kæmpe-Bjørneklo bekæmpes jf. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Jammerbugt Kommune. Der kan bekæmpes med kemikalier jf. 2 stk. 1 i fredningsbestemmelserne. Der kan desuden bekæmpes med slåning, skærmkapning, rodstikning og afgræsning med dyrehold. Kortbilag viser registrerede forekomster af Kæmpe- Bjørneklo. 4. Pleje af fortidsminder Der er i forbindelse med naturplejeindsatser i Natura 2000 projekter lavet naturpleje med rydning på enkelte gravhøje indenfor fredningen. I delområde 8, Dybdal/Vesterlien er der foretaget pleje af gravhøj i 2014 med rydning af uønsket opvækst. Kreaturerne har forsøgsvis adgang til gravhøjen for at holde uønsket opvækst nede ved bid. Hvis det vurderes, at kreaturerne påfører uønsket slid på gravhøjen, skal den frahegnes. 5. Rydning og hegn naturplejetiltag Der er perioden i 11 delområder søgt midler fra NaturErhvervstyrelsen og EU til naturplejeprojekter i Natura Der er til samtlige projekter udarbejdet en detaljeret projektbeskrivelse, hvor formål beskrives vedr. indsats og forventet effekt. Disse beskrivelser kan rekvireres hos Jammerbugt Kommunes Team Vand og Natur. Naturplejetiltagene består af rydning og hegn på 7 af delområderne og hegn på 4. Alle tiltag er sket i overensstemmelse med gældende lovgivning og i tæt dialog med de private lodsejere. Indsatserne løfter, foruden frednings formål, Jammerbugt Kommunes forpligtelse til at sikre gunstig bevaringsstatus for naturtyper udpeget i Natura 2000 område 21, Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien. På samtlige delområder ejer og driver Jammerbugt Kommune hegnslinjen med vedligehold og reparationer (hegn, led, publikumsovergange, vand- og strømforsyning). Jammerbugt Kommune er forpligtet til at vedligeholde de opsatte hegn i en 5-årig periode efter Side 17 af 52

18 opsætningen og er ansvarlig for opfølgende rydning, hvis dette er nødvendigt for, at arealerne friholdes for opvækst med træer og buske. Jammerbugt Kommune er i fortsat dialog med lodsejere og dyreholdere vedr. sikring af delområdernes drift med afgræsning. 6. Oversigt over igangsatte indsatser på delområder Delområde og stednavn Projektaktivitet Igangsat 1 Lien Gaarde Rydning og hegn/græsning 2 Sanden Bjerggaard (Lien A) Rydning og hegn/græsning 3 Hammersdal (Lien B) Rydning og hegn/græsning 4 Lien Under Fosdalen (Lien C) Rydning og hegn/græsning 5 Kystvejen under Lien Hegn/græsning a Hødal nord Rydning og hegn/græsning 6b Hødal syd Hegn/græsning Hjuldal Rydning og hegn/græsning 8 Vesterlien/Dybdal Rydning og hegn/græsning 9 Vestkystvejen 31 Hegn/græsning Ingeborgs Bakker Hegn/græsning Vestkystvejen 34 Hegn/græsning Oversigtskort s Lien Gaarde Projektområdet er beliggende nedenfor Lien-skrænten i bunden af Dybdalen. Området indeholder habitatnaturtype 7230 rigkær, som sikres og søges udvidet. Rigkæret er ryddet for massiv pilevækst i Efter rydning er der etablering kreaturhegn på ca. 5 ha. Der er lavet græsningsaftale med dyreholder Anders Brekling. Området ejes af 4 lodsejere. Kørselsvej under Lien er i 2011 blevet renoveret, så den kan fungere som driftsvej og trampesti. Kort fremgår på side Sanden Bjerggaard (Lien A) Projektområdet er beliggende på den vestligste del af Lien-skrænten mellem Hjortdal og Slettestrand. Området omfatter habitatnaturtyperne 6210 kalkoverdrev og 6230 surt overdrev. Skrænten er meget stejl på dele af området. Der er i vinteren 2012 foretaget en stor førstegangsrydning af store nåletræer på skrænten. Efter rydning er der etableret kreaturhegn på ca. 10,5 ha. Der er lavet græsningsaftale med dyreholder Anders Brekling. Området ejes af Side 18 af 52

19 4 lodsejere. Græsningen foregår med ekstensive kreaturracer hele året, hvis det er muligt. Kort fremgår på side Hammersdal (Lien B) Projektområdet er beliggende i Hammersdal umiddelbart øst for delområde 2, (Sanden Bjerggaard projektområde). Området omfatter habitatnaturtyperne 6210 kalkoverdrev, 6230 surt overdrev og 7220 kildevæld. Hammersdal er en er erosionsdal med stejle skrænter. Der har i mange år været drift på arealet med kreaturafgræsning. Der er i vinteren 2012 foretaget en stor førstegangsrydning af store nåletræer og en reduktion af mirabel og tjørn på skrænten. Efter rydning er der etableret kreaturhegn på ca. 4,2 ha. Der er lavet græsningsaftale om fortsat afgræsning med dyreholder Ejvind Andersen. Der afgræsses med kvier i sommerperioden. Området ejes af 2 lodsejere. Kort fremgår på side Lien v. Fosdalen (Lien C) Projektområdet er beliggende umiddelbart øst for Fosdalen og omfatter habitatnaturtyperne 6210 kalkoverdrev, 6230 surt overdrev, 7220 kildevæld og 7230 rigkær. Der har i mange år været drift på arealet med kreaturafgræsning. Der er i vinteren 2012 foretaget rydning af store nåletræer og pilekrat i vældområder og etableret kreaturhegn på ca. 20,4 ha. Der er lavet græsningsaftale med dyreholder Flemming Nielsen. Området ejes af 1 lodsejer. Der er registreret Kæmpe-Bjørneklo i området. Der er i 2014 udlagt kreatur overgange 2 steder over dybe grøfter, for at forbedre adgang for dyrene til engarealerne langs Svenstrup Å. Kort fremgår på side Kystvejen under Lien Projektområdet ligger i Svenstrup Kær mellem Slettestrand og Fosdalen. Området omfatter en mosaik af habitatnaturtyperne 2130 grå/grøn klit og 2190 klitlavning. Området har før været i drift med kreaturafgræsning. Arealet er i 2014 blevet hegnet og afgræsses med ekstensive kreaturracer. Der er lavet græsningsaftale med dyreholder Peter Brinkmann Kristensen. Kort fremgår på side 26. 6a. Hødal - nord Projektområdet ligger i V. Svenstrup. Området indeholder habitatnaturtyperne 7220 kildevæld og 6210 kalkoverdrev. Der er i 2013 ryddet på skrænterne i dalen og etableret kreaturhegn på ca. 4 ha. Området har før været i drift med kreaturafgræsning. Græsningen foregår med ekstensive kreaturracer. Der er lavet græsningsaftale med dyreholder Peter Brinkmann Kristensen. Der er 1 lodsejer. Kort fremgår på side 27. 6b. Hødal syd Projektområdet ligger i direkte forlængelse af delområde 6a. Området indeholder habitatnaturtyperne 6210 kalkoverdrev og 6230 surt overdrev. Der er ikke foretaget rydning på området, da området i flere år har været afgræsset. Der er sat nyt kreaturhegn i 2014 på ca. 2 Side 19 af 52

20 ha. Der er 1 lodsejer på arealet, som selv har lavet aftale om afgræsning med islandske heste. Kort fremgår på side Hjuldal Projektområdet ligger øst for Vr. Svenstrup. Området indeholder habitatnaturtypen 6230 surt overdrev. Desuden vurderes det, at plejeindsatsen kan udvikle arealer med naturtypen 4030 tør hede. Der er i vinteren 2013 foretaget rydning og etableret kreaturhegn på ca. 2,5 ha. Der er indgået en græsningsaftale med en dyreholder Ejvind Andersen. Græsningen foregår med kvier i sommerperioden. Der er 1 lodsejer. Der er skabt sammehæng til privat naturareal mod øst, hvor Ejvind Andersen også har dyr på. Der er ikke lavet hegnsaftale med Jammerbugt Kommune på det pågældende areal. Kort fremgår på side Vesterlien/Dybdal Projektområdet ligger mellem V. Svenstrup og Fosdalen v. Lien Gaarde. Området indeholder habitatnaturtyperne 5130 enekrat, 4030 tør hede, 6230 surt overdrev og 6210 kalkoverdrev. Området består af flere erosionsdale heraf den største, Dybdalen. Der er i 2014 ryddet og etableret kreaturhegn på ca. 6,5 ha. Projektområdet er koblet sammen med delområde 1, som indgår i samme matrikel, der er led mellem de 2 delområder, så dyrene kan gå frit på begge områder. Der er 1 lodsejer på arealet. Der er indgået græsningsaftale med dyreholder Anders Brekling. Hvis det er muligt vil der være helårsafgræsning med ekstensive racer. Kort fremgår på side Vestkystvejen 31 Projektområdet er beliggende neden for Lien-skrænten i nærheden af udspringet af Svenstrup Å. Området grænser tæt op af habitatnatur 7230 rigkær og er registreret som 3 beskyttet eng. Området er ejet af 1 lodsejer. Der er i 2013 sat hegn på ca. 2,5 ha, hvor der er afgræsning med kreaturer. Dyreholder er i 2014, Anders Brekling. Kort fremgår på side Ingeborgs Bakker Projektområdet er beliggende over Lien mellem Fosdalen og Langdalen. Området omfatter 9 ha, som ejes af en privat lodsejer, og 11 ha, som ejes afnaturstyrelsen Thy. Området indeholder naturtyperne tør hede og overdrev. Der er i 2014 etableret kreaturhegn. Det er ønskeligt, at der i kan ryddes for nåletræer og gyvel på området, samt at Naturstyrelsen laver forpagtningsaftale vedr. afgræsning. Der er sporadisk forekomst af tornblad (uønsket invasiv art) på tilstødende arealer, som ejes af Naturstyrelsen. Kort fremgår på side Vestkystvejen 34 Projektområdet er beliggende nord for Fosdalen for foden af Lien-skrænten umiddelbart i nærheden af udspringet af Svenstrup Å. Området er ejet af 1 lodsejer. Området indeholder habitatnatur 4010 våd hede, og har potentiale for udvikling af 7230 rigkær og 7220 kildevæld. Området har før rummet større arealer med rigkær samt ekstrem-rigkær. Området hegnes i Side 20 af 52

21 efteråret 2014 med kreaturhegn på forventet areal ca ha. Lodsejer laver selv aftale vedr. afgræsning med kreaturer. Der er registeret Kæmpe-Bjørneklo i området. Kort fremgår på side Læhegn Det er i fredningsafgørelsen bestemt, at der i fredningen skal fjernes en række læhegn. Der er udbetalt erstatning til de berørte lodsejere som kompensation for fjernelse af læhegn. En del af disse læhegn er i 2014 endnu ikke fjernet. Jammerbugt Kommune vil i informere de berørte lodsejere og minde dem om fredningsbestemmelsen. For lodsejere, der ikke selv vil påtage sig at fjerne læhegnene, vil Jammerbugt Kommune udbyde fjernelsen i en samlet entreprise, uden at pålægge lodsejerne udgifter derved. 8. Opfølgning Udviklingen i naturkvaliteten indenfor fredningen vil løbende blive overvåget af Jammerbugt Kommune. Græsningsaftaler vil løbende blive revideret for at opnå optimalt græsningstryk iht. relevante naturtyper. Der foregår løbende dialog med lodsejere for at indsatser bliver realiseret under en fælles forståelse lodsejer og Jammerbugt Kommune imellem. Der udarbejdes løbende feltbesigtigelser til vurdering af aktuel naturkvalitet og trusler. Naturkvaliteten dokumenteres og beregnes via artslister og vurdering af strukturtilstand for de enkelte naturtyper. Disse data er tilgængelige på hjemmesiden: Denne handleplan er udarbejdet af Team Vand og Natur. November Side 21 af 52

22 9. Bilag til handleplan Kort over delområder og forekomst af bjørneklo Oversigtskort over delområder s. 23 Delområde 1. Lien Gaarde s. 24 Delområde 2. Sanden Bjergegaard (Lien A) s. 25 Delområde 3. Hammersdal (Lien B) s. 26 Delområde 4. Lien under Fosdalen (Lien C) s. 27 Delområde 5. Kystvejen under Lien s. 28 Delområde 6a. Hødal nord s. 29 Delområde 6b. Hødal syd s. 30 Delområde 7. Hjuldal s. 31 Delområde 8. Vesterlien/Dybdal s. 32 Delområde 9. Vestkystvejen 31 s. 33 Delområde 10. Ingeborgs Bakker s. 34 Delområde 11. Vestkystvejen 34 s. 35 Forekomst af bjørneklo, Lien Øst s. 36 Forekomst af bjørneklo, Lien Vest s. 37 Side 22 af 52

23 Side 23 af 52

24 Side 24 af 52

25 Side 25 af 52

26 Side 26 af 52

27 Side 27 af 52

28 Side 28 af 52

29 Side 29 af 52

30 Side 30 af 52

31 Side 31 af 52

32 Side 32 af 52

33 Side 33 af 52

34 Side 34 af 52

35 Side 35 af 52

36 Side 36 af 52 Bjørnekloforekomster Lien Øst

37 Side 37 af 52 Bjørnekloforekomster Lien Vest

38 Side 38 af 52

39 Side 39 af 52 Bilag 2. Fredningskort

40 Side 40 af 52

41 Side 41 af 52

42 Side 42 af 52

43 Side 43 af 52

44 Side 44 af 52

45 Bilag 7a Forklaring til naturtilstandsklasser, bilag 7. (1) Høj tilstand: Der er ingen eller kun meget små menneskeskabte ændringer i værdierne for de fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype i forhold til, hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for naturområdet svarer til, hvad der normalt gælder for den pågældende naturtype under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget små tegn på forandringer. Der forekommer typespecifikke forhold og samfund. (2) God tilstand: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype udviser lave niveauer af forandringer som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold. (3) Moderat tilstand: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype afviger i moderat grad fra, hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold. Værdierne viser middelstore tegn på forandringer som følge af menneskelig aktivitet og er betydelig mere forstyrrende end under forhold med god tilstand. (4) Ringe tilstand: Naturområder der viser tegn på større ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype, og hvori de relevante biologiske samfund afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende naturtype under uberørte forhold. (5) Dårlig tilstand: Naturområder, der viser tegn på alvorlige ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype, og hvori store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karaktiserer den pågældende naturtype under uberørte forhold, ikke forekommer. Kilde: DMU faglig rapport nr. 548 Side 45 af 52

46 Side 46 af 52

47 Side 47 af 52

48 Side 48 af 52

49 Side 49 af 52

50 Side 50 af 52

51 Lodsejerliste til delområder under Lien-fredningen Matri kelnr. Bilag 13 Ejerlav Hovedejer Adresse Postdistrikt Ejendoms -nummer Delområde 1: Lien Gaarde. 1a Lien Gde., Lerup Mette Fruensgaard Brøndsteds Alle 7,4. tv 1803 Frederiksberg C ø Lien Gde., Lerup Arendse B Dahlstrøm-Kronborg Under Lien 61, 9690 Fjerritslev Slettestrand aa Lien Gde., Lerup Annie Olivia Eysturoy Skjoldagervej Gram l Lien Gde., Lerup Anders Wiid Brekling Slettestrandvej 60, 1m Lien Gde., Lerup 9690 Fjerritslev Hjortdal 1k Lien Gde., Lerup Delområde 2: Sanden Bjerggaard, Lien A 1g Slettegård, Hjortdal Sanden Bjerggaard Hotel og 16i V. Svenstrup By, Hjortdal 3e V. Svenstrup By, Hjortdal 18b V. Svenstrup By, Hjortdal 18k V. Svenstrup By, Hjortdal 41 V. Svenstrup By, Hjortdal Slettestrandvej 88, Kursuscenter Slettestrand Anne Mette Middelboe Slettestrandvej 82, Slettestrand Anders Wiid Brekling Slettestrandvej 60, Hjortdal Anemarie Braad Fælles Lergrav I V. Svenstrup Jammerbugt Kommune Delområde 3: Hammersdal, Lien B 3a V. Svenstrup By, Hjortdal 3l V. Svenstrup By, Hjortdal 41 V. Svenstrup By, Hjortdal 9690 Fjerritslev Fjerritslev Fjerritslev Karlslunde Strandvej 2690 Karlslunde Toftevej Aabybro Vinni Aaen Grønhøjvej Fjerritslev V. Svenstrup John Allan Andersson Græsmarkvej Føllenslev Fælles Lergrav I V. Svenstrup, Jammerbugt Kommune Toftevej Aabybro Delområde 4: Lien ved Fosdalen, Lien C 1f 1p 1q 1r 1s 1t 1bv 1cc 1b Lerup Præstegård, Lerup Lerup Præstegård, Lerup Lerup Præstegård, Lerup Lerup Præstegård, Lerup Lerup Præstegård, Lerup Lerup Præstegård, Lerup Lerup Præstegård, Lerup Lerup Præstegård, Lerup Lerup Præstegård, Lerup Peder Nørgaard Nielsen, Kærgård Knudegårdsvej Brovst Side 51 af 52

52 Matrikelnr. Ejerlav Hovedejer Adresse Postdistrikt Ejendomsnummer Delområde 5: Vestkystvejen under Lien 1b Lerup Klitter, Lerup Gitte Skovgaard Vester Viderupkær 5, 9240 Nibe Henningsen Farstrup 4e Lien Gde., Lerup Inger Holm Hjortdalvej 289, Pårup 9460 Brovst d Lerup Klitter, Lerup Anders Bilgram Hjortdalvej 227, V Svenstrup 9690 Fjerritslev Delområde 6a: Hødal Nord 20a V. Svenstrup By, Hjortdal Henrik Mølholm Hjortdalvej 207, 21 V. Svenstrup By, Hjortdal Jesper Højberg Christensen 43 V. Svenstrup By, Hjortdal Fælles Lergrav I V. Svenstrup Jammerbugt Kommune 9690 Fjerritslev V Svenstrup Gammel Kongevej 1610 København ,3. th V Toftevej Aabybro Delområde 6b: Hødal Syd 15a V. Svenstrup By, Hjortdal Anders Bilgram Hjortdalvej 227, V Svenstrup Delområde 7: Hjuldal 22a V. Svenstrup By, Hjortdal Jørgen Elsøe Jensen Hjortdalvej 233, V Svenstrup 9690 Fjerritslev Fjerritslev Delområde 8: Vesterlien/Dybdal 1a Lien Gde., Lerup Mette Fruensgaard Brøndsteds Alle 7,4. tv 1803 Frederiksberg C Delområde 9: Vestkystvejen 31 1ce Lerup Præstegård, Lerup Per Hovaldt Schiønning Vestkystvejen 31, Under Lien 9460 Brovst Delområde 10: Ingeborgs Bakker 1o Lerup Præstegård, Lerup Peder Nørgaard Nielsen, Kærgår Knudegårdsvej Brovst Delområde 11: Vestkystvejen 34 1g 1e Lerup Præstegård, Lerup Lerup Præstegård, Lerup Morten Hilmer Jensen Vestkystvejen 34, Under Lien 5a Nr. Bratbjerg, Tranum John Kristian Thomsen Vestkystvejen 44, Under Lien 9460 Brovst Brovst Side 52 af 52