Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?
|
|
|
- Benjamin Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005
2 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright Kort og Matrikelstyrelsen I50 stk. Grafisk Service / SaloGruppen A/S
3 Plejeplan for Pandehave Å- fredningen Rusland Indholdsfortegnelse: Side Indledning... l Natura Skulpturparken Plantager med nåletræer Urørt skov Skrænter med eg og bøg Udsigter fra stierne Krat 0g græsarealer Enchzerkrattct Overdrev og græsningsskov "Brak" nord for skulpturparken Diger...37 Elleskov og pilekrat
4 Indledning Rusland og Pandehave Å er senest ñedet ved Overfredningsnævnets afgørelse af 28. oktober Denne afgørelse erstatter en række ældre fredninger og giver mulighed forat vedligeholde de landskabelige værdier i hele området. Siden de første fredninger i l930-eme var der sket en generel tilgroning af områderne; det oprindelige landskabsbillede på fredningstidspunktet var under stærk forandring, og der var ikke klare regler for at pleje. Siden den sidste fredning, som sikrede pleje, er der løbende blevet fældet træer og buske, men området er nu igen under forandring, 0g der er behov for en ekstra indsats. Frederiksborg Amts Landskabsafdeling har derfor udarbejdet denne plejeplan. Fredning Fredningens formål er at bevare ogforbedre de biologiske og landskabelige værdier og at bevare de kulturhistoriske træk og pålægger amtsrådet både plejepligt og plejeret. Fredningen har også til formål at regulere og sikre offentlighedens adgang til området. Fredningen omfatter ca. 240 ha, der strækker sig fra kysten ved Dronningmølle og sydpå langs åen mod Villingerød. Fredningens bestemmelser Plejeret: For at opfylde ñedningens formål har Frederiksborg Amtsråd ret til at foretage naturpleje på privatejede arealer, feks. ved at afgræsse, tage høslæt og ændre bevoksningen (fælde/plante). Derfor skal amtet lave en plejeplan, der oplyser om de Bevoksninger af bjergfyr kan dog fjernes af amtet når som helst. Når der fældes træer, har ejeren ret til at fjerne træet inden en frist, der aftales nærmere. Ellers tilfalder det amtet. Der kan ikke stilles krav om opskæring, sammenbæring eller kørsel til fast vej.i Nåletræ på matr. nre. 7f, 7m, 9a, I5a, ISb og 15d skal afdrives af ejerne senest l. januar Predningen hindrer ikke nye slyngninger på Pandehave Å. Arealerne må i øvrigt ikke afvandes mere end de var på fredningstidspunktet, men eksisterende dræn og grøfter må holdes ved lige. Plejepligt: Det er pålagt amtsrådet at etablere de stier, der er vist på fredningskortet og at vedligeholde samtlige stier, så de er farbare under normale forhold. Der må ikke anlægges andre stier end dem, der er vist på kortet. Stierne kan ændres, hvis der er enighed om det mellem ejeren og amtsrådet. Det er tilladt at gå på de afmærkede
5 stier, og der er ret til at opholde sig på arealer, der ikke dyrkes med Iandbrugsafgrøder. (se nærmere under: 5. Stier og opholdsarealer). Hidtidig plejeindsats I l980-eme blev der lavet 2 pleieplaner. Det arbejde, der er beskrevet i disse planer, er udført og følges op. En aktuel gennemgang af området har dog vist, at især problemer med at sikre tilstrækkeligt med dyr til græsning har medført, at området igen er ved at gro til. Det tidligere åbne landskab er ved at blive lukket af krat og buske. Generelle principper for ny pleje Det generelle princip er at understrege de bevoksningstyper, som allerede findes i parken og at reducere frøkilder af uønskede arter som f.eks. bjergfyr. Der er akut behov for en omfattende indsats, som skal følges op med vedligeholdende tilsyn og pleje. Plejen skal sikre, at hede 0g overdrev bevares, og at de lavtliggende enge og ådalen ligger uden slørende bevoksning af høje urter og krat. Den nuværende tilstand viser, at der er behov for et større græsningstryk for at genskabe og bevare de frie udsigter over 0g fra det fredede område til det omgivende landskab. Områderne lige omkring og nordøst for museet bærer præg af intensiv færdsel og ophold. Stierne i dette område benyttes flittigt og kanaliserer færdslen. Der er behov for at reparere de største slidskader. Området syd for museet er knap så slidt, også her bør stierne dog efterses for slidskader. I visse dele af området er der tætte krat af buske i øjenhøjde, og der er behov for at markere stierne tydeligere. Den omfattende indsats, som er beskrevet i plejeplanen skal følges op og holdes ved lige ved intensiveret græsning og jævnlig slåning af stødskud og ny opvækst. Området bør gennemgås årligt i en 3-års periode for at vurdere evt. behov for fornyet indsats og revision af plejeplanen. Internationale forpligtelser. Området er udpeget som EU-habitat-onlråde og som Natura ZOOO-netværksområde. I plejeplanen er det samlede område opdelt i delområder, og for hvert delområde oplyses, hvilke særlige naturtyper, der findes. Plejen sker i overensstemmelse med de forpligtelser, udpegningen medfører. I næste afsnit er en nærmere redegørelse.
6 Natura 2000 Området er udpeget som EU-habitatområde og som Natura 2000-netværksområde. Blandt andet følgende naturtyper er udpegningsgrundlag og findes i det fredede område (der henvises til lvliljøministeriets publikation fra 2000: Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk ): næringsrige søer med flydeplanter (3150), vandløb med vandplanter (3260), tørre dværgbusksamfund (4030), enebærkrat på heder og overdrev (5 l 30), overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (6210), artsrige overdrev og græshede på mere eller mindre sur bund (*623 0), bræmmer med høj urtevegetation langs vandløb (6430), rigkæi' (7230), elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld (*9 l E0). Følgende naturtyper findes, men er ikke udpegningsgrundlag: Indlandsklitter med hedelyng og revling (2320), indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene (2330), tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund (6410), hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand (7140), kilder med kalkholdigt vand (7220*), bøgeskov på morbund, uden kristtorn (91 10), stilk-egskov og -krat på mager, sur bund (9190). Formålet med direktivet (92/43/EØF, artikel 6) er at bidrage til at sikre den biologiske mangfoldighed ved at bevare en række naturtyper og vilde dyr og planter. De initiativer der sættes i værk efter direktivet, skal sikre en gunstig bevaringsstatus", og samtidig skal der tages hensyn til f eks. sociale og kulturelle forhold og til regionale og lokale særpræg. Plejen er lagt til rette og vil blive udført under hensyn til at sikre og bevare ikke blot de ovennævnte naturtyper, der danner udgangspunkt for udpegningen som habitatorrlråde, men tillige andre naturtyper, der er listet som værdifulde vegetationstyper. De overordnede hensyn er altså at sikre fortsat gunstige vilkår for de værdifulde naturtyper og sikre, at formålet med fredningen ikke tilsidesættes. Generelt er naturtyperne under forandring. Udsigteme i det fredede område er ved at forsvinde på grund af buske og tætte krat. De lyskrævende vegetationstyper er truede.
Natura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 [email protected] www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande
TEKNIK OG MILJØ Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 [email protected] www.herning.dk Dato: 18. april 2013 Udtalelse om arealer beliggende i
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Ansøgning om lovliggørelse af bådebro, matr. nr. 2d, Stubbe By, Dråby
1 of 6 Fredningsnævnet for Midtjylland Østlig del 04-12-2015 Retten i Randers Sagsnr.: 15/621 Nørregade 1 Sagsbehandler: 8900 Randers Hanne Henriksen Tlf.: 87 53 54 10 [email protected] Ansøgning
Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og
Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og Korsø Plantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Hjardemål plantage er primært erhvervet i begyndelsen af 1900-tallet.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
7. Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger
7. Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Natura 2000 områder Natura 2000 områderne er udpeget i medfør af EU s habitatdirektiv og omfatter habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Kommunen
Naturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Planlovstilladelse til etablering af en ny sø ved Ormstrupvej 9, 7500 Holstebro
Side 1/7 Anders Hedegaard Gransgårdvej 19 7620Lemvig Dato: 22-11-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-76-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.: 9611 7557 [email protected]
Natura 2000-handleplan Stubbe Sø
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets
Landzonetilladelse til udstykning og ændret anvendelse til naturformål på Fjerbækvej 3, Vostrup, 6880 Tarm
Returadresse Land, By og Kultur Planlægning Smed Sørensenvej 1, 6950 Ringkøbing LandSyd I/S Nordre Boulevard 93 6800 Varde Mail: [email protected] Sagsbehandler Mona Trærup Lassen Direkte telefon 99741347
Natura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.
Grundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld
Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Afgørelse om ikke-vvm-pligt for etablering af cykelstier langs Gjessøvej
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt med mail til: [email protected] 1. september 2017 Afgørelse om ikke-vvm-pligt for etablering af cykelstier langs Gjessøvej
Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gravning i mose
Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282504 [email protected] www.helsingor.dk Dato 03.07.2015 Sagsnr. 15/8008 Sagsbeh. Anne-Marie Møldrup Dispensation
Stenholt Skov og Stenholt Mose
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stenholt Skov og Stenholt Mose Natura 2000-område nr. 228 Habitatområde H228 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 for Stenholt Skov og Stenholt Mose Udgiver: Silkeborg
Slettestrand (Areal nr. 93)
Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig
Natura 2000 handleplaner
Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides
Naturrådets kommentarer til Forslag til supplerende udpegning af Habitatområder
Dato: 11.06.2001 Ref. tnp Journal. nr. 01-021-0017/1 Tel. dir.: 33 95 57 92 e-mail: [email protected] Naturrådets kommentarer til Forslag til supplerende udpegning af Habitatområder Naturrådet har i forbindelse
Plejeplan for Piledybet
Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.
Forslag til. Natura 2000-handleplan. Sønder Ådal. Natura 2000-område nr. 101. Fuglebeskyttelsesområde F63
Forslag til Natura 2000-handleplan Sønder Ådal Natura 2000-område nr. 101 Fuglebeskyttelsesområde F63 maj 2012 1 Kolofon Titel Forslag Natura 2000-handleplan Sønder Ådal Natura 2000-område nr. 101 Fuglebeskyttelsesområde
Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.
Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé
Fårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø
Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde H41 Fuglebeskyttelsesområde F29 Kolofon
Kap Biologiske Interesser
Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Udkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229
Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Bjerre Skov og Haslund Skov Natura 2000-område nr. 229 Habitatområde H229 1 Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Bjerre Skov og Haslund Skov Udgiver:
Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog
Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar 2015 Oplæg om Viborg Kommunes erfaringer med statens 3-gennemgang Baggrund om 3-registrering i Viborg Kommune Resultat af statens gennemgang i Viborg Kommune
Vådområdeprojekt Vilsted Sø
Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet
