Tur til Norge (fortsat) Indhold i dette nummer: Nr årgang August 2002

Transkript

1 Tur til Norge (fortsat) Samtlige brødre er jo kendte ansigter, når vore logers brødre med damer mødes enten her i Horsens eller i Tønsberg. Efter et højtideligt møde i Lunden samledes vi i efterlogen, hvor der blev budt på lidt godt at spise ind i mellem talerækken. Br. Jens Lerche lykønskede igen logen EKEN i en fin tale og overrakte til ÆÆ vores lille gave en kasse med stearinlys og 4 alterlys. Det faldt i god jord, og der blev takket mange gange. 16 Vi forlod mødet kl. ca og overnattede hos vore norske venner. Kl næste morgen var vi parat til at tage af sted og br. Jens startede til tiden og vi anskom i god tid til Larvik. Vi kørte om bord på færgen Peter Wessel og efter 6 timers sejlads i strålende solskin kørte vi i land i Frederikshavn. Kl holdt vi i Horsens efter en dejlig men lidt anstrengende tur, specielt for chaufføren br. Jens der havde kørt de godt 1000 km alene. Specielt stor tak til dig br. Jens for turen, men også tak til de øvrige brødre der tog med for at vise flaget for logen Br. Ib Nr årgang August 2002 Indhold i dette nummer: Leder... 1 Rund fødselsdag... 2 Druidebrødre ophøjet... 2 Genoptagelse... 3 Undskyld... 4 Vedr. annoncer... 4 Dagbogsblade fra Australien... 4 Symbolet, der døde af skam... 8 Thüringer Wald... 9 Efterlogekommentar Carnac Ny loge Tur til Norge Kære SIRIUS brødre Påskedagene er forbi, - og dermed en række fridage, som jeg håber brødrene og familien har nydt i fulde drag. Solen har skinnet og med temperaturer mellem 15 og 18 grader har man rigtigt kunne fornemme forårets komme. Alting går stærkt og om bare to måneder er endnu et logeår forbi! Siden sidste udgivelse er den helt store nyhed jo indstiftelsen af en ny loge i Randers. Logen fik navnet Niels Ebbesøn og efter hvad jeg har kunnet læse mig til, er det navnet på en nordjysk herremand, der i 1340 dræbte den kullede greve i Randers og som selv blev dræbt ved belejring af Skanderborg i samme år. En anden glædelig nyhed er forbeholdt os selv nemlig dette, at annoncetegningen til bladet går over alt forventning. Når vi har lidt mere konkret vil i høre nærmere herom. D. 28. februar 2002 rejste 5 brødre fra logen Sirius til Norge for at deltage i højtidslogen i vor venskabsloge, losje EKEN i Tønsberg. Logen kunne fejre 10 års stiftelsesdag og samtidig fik 4 norske brødre tildelt erkendtlighedstegnet. I vor egen loge har vi haft besøg af frimurerlogen Lysets Genius, og i bardegraden har vi haft indføring af Flemming Thykjær og genoptagelse af br. Jørgen Christensen. I SL JUTLANDIA har der været afholdt møde i OÆ-gr. d. 6. marts (først fastsatte møde d. 20. februar måtte aflyses p.g.a. snestorm) - og Kapitel-møde d. 25. marts 2002, hvor 5 Sirius-brødre blev ophøjet til KAP. gr. Vi skal senere her i foråret have festloge, hvor 3 Sirius-brødre skal ophøjes til Druidegr. I tiden d maj har rejseudvalget ved br. Bo Gindeberg arrangeret en bustur til Thüringer Wald og såfremt det går som det plejer, kan brødrene med ledsagere se frem til en rigtig hyggelig og oplevelsesrig tur. Der er stadig plads til et par stykker mere! Kontakt snarest br. Bo!! Vi afslutter logeåret d. 15. maj med drudisk nytår - og jeg vil som sædvanlig slutte med et på gensyn ved næste logemøde! Br. Ib.

2 Nyt om brødre Rund fødselsdag Br. John Senius-Jørgensen kunne søndag den 12. maj fejre sin 50 års fødselsdag. Br. John blev optaget i logen den 9. september 1999 og indført i Bardegraden den 6. november Br. John har lige fra sin optagelse vist stor interesse for vor Orden. Du var blandt andre medvirkende til, at logen fik et edbkursus. Også i Festudvalget har du lagt et stort arbejde. Ydermere er du en af de flittige brødre, der ofte tager på besøg i andre loger. Det skal du have stor ros for. Du er altid til tjeneste, når vi har behov for hjælp, din tjenstvillighed er stor. Vi ønsker stort til lykke med dagen og ønsker al lykke og held fremover. Br. Chr. SIRIUSNYT Siriusnyt udkommer fire gange om året. 15. januar, 15. april,15. juli og 15. oktober. Indlæg til bladet bedes leveret til et medlem af redaktionen senest én måned før deadline. Redaktionen foretrækker indlæg på elektronisk form ( eller disketter). Redaktionen kan kontaktes via en af nedenstående redaktionsmedlemmer eller på redaktionen@siriusnet.dk Ansv. redaktør: br. Ib F. Mathiesen Redaktionssekretær: br. Kurt Lund Udl. korrespondent: br. Chr. Lundberg Redaktør: br. Bent Hansen 2 Femten druidebrødre ophøjet Mandag d 25. marts 2002 var der indkaldt til møde i Storlogen JUTLANDIA i Århus, hvor 17 recipienter skulle ophøjes i Kapitelgraden. Der blev dog forfald for 2 brødre. Under ledelse af SÆÆ Max Winther blev de 15 druidebrødre ophøjet til KAP-graden under vort sædvanlige højtidelige ritual. Der var rekord af tilmelding til mødet - i alt 81 brødre havde tilmeldt sig - men også her var der frameldinger i sidste øjeblik, men vi blev alligevel 71 brødre til mødet, så der var godt fyldt op i Lunden. Et hjertesuk: husk af melde fra til mødet - der er andre brødre, der skal betale for jeres kuverter fordi i ikke gider melde fra. Det skal retfærdigvis nævnes, at enkelte havde meldt sent fra p.g.a. personlige grunde. Fra logen Sirius deltog der 20 brødre i mødet - her i blandt de 5 nye Kapitel-brødre - brødrene Søren Krause, Steen Dalhoff, Preben Pallisby, Bent Hansen og Johnny Milner. 15 Tur til Norge Vor venskabsloge i Tønsberg, Norge losje EKEN kunne den 29. februar 2002 fejre 10 års stiftelsesdag. Som det bemærkes, blev logen stiftet i et skudår hvorfor dagen jo kun kan rammes hver 4. år. Brødre i logen SIRIUS var alle inviteret til Højtidsloge torsdag den 28. februar 2002 kl i logehuset GIMLE i Tønsberg. Vi var 5 brødre der tog af sted for at repræsentere vores loger i Danmark. ÆÆ Jens Lerche, br. Bt Jensen, br. Tonni Friis, br. Ole Pedersen og undertegnede. Br. Jens stillede bil til rådighed, - og efter opsamling påbegyndtes turen fra Horsens Torsdag den 28. februar kl Det var fint kørevejr så vi kom hurtigt over Fyn og storebæltsbroen og videre over Sjælland, hvorefter vi passerede Øresundsbroen. Vi fortsatte turen op gennem Sverige og via Gøteborg kom vi til Strømstad, hvor vi sejlede med færgen til Sandefjord og derfra videre til Tønsberg, hvor vi havde aftalt mødested ved banegården kl vi var der præcis og blev som sædvanlig budt varmt velkommen. Br. Jens og jeg overnattede hos br. Per Øyvind. Det blev hurtigt tid til omklædning og vi mødtes på GIMLE kl og kl påbegyndtes Højtidsloge. ÆÆ Arild bød velkommen br. Jens lagde vore medbragte 7 røde roser på deres alter med hilsener fra brødrene i logen Sirius og Niels Ebbesøn. Der deltog 64 brødre heraf 43 egne brødre ligesom der var repræsentation fra 2 norske storloger samt RSBIBL, Jan Eide. Som en stor overraskelse for alle bad ÆÆ pludselig br. Ceremonimester (Marskal) om at føre 4 brødre fra logen EKEN frem foran deres alter nemlig br. Håkom Moe, br. Rolf Eriksen, br. Per Magnus Holmøy og br. Pr. Helge Hvatum. Med en begrundet tale blev de 4 brødre derefter beæret med Den Norske Rigs Storloges Erkendtlighedstegn. Vi ønsker tillykke med tildelingen. Fortsættes side 16 LIS SØRENSEN Damefrisør Juvelvej Horsens Tlf

3 Installation af ny loge i Randers Niels Ebbesøn Lørdag den 19. januar 2002 var vi 16 brødre til indvielse af Druiderordens nye loge i Randers. Det var br. John, Preben, Steen, Søren, Christian, Hans, Knud, Bill, Gunnar samt br. Egon RSL, br. Ib og br. Holger SL + br. Tonni og br. Ole der har givet tilsagn til at blive indvalgt i den nye loges embedsmandsstab samtlige danske grundloger. Titurel var repræsenteret, samt Rigsstorlogen SL Selandia SL Jutlandia. Der var 3 tyske grundkoger fra Kiel, Slesvig og Flensburg samt SÆÆ Bern Bonse. Det er 8 år siden vi sidst fik en ny loge (Excalibur) og 20 år siden vi fik ny loge i en by hvor der ikke i forvejen var en Druideloge. Kl åbnede RSÆÆ døren til salen, og brødrene blev ført ind, der var fyldt godt op, der deltog 103 brødre der kunne ikke have været flere. Rigsstorlogen foretog nu efter gammel druidisk rituel indvielsen af den nye Lund, stenalteret blev i en meget symbolsk ånd rejst, og alteret blev tændt, lokalet var nu indviet som Lund, Logens navn blev nu meddelt, logen fik navnet Niel Ebbeson Druideloge nr. 17, det var en meget højtidelig handling og smukt og værdig udført af Rigsstorlogens embedsmænd, man vil sent glemme den dag. Nu indtog Storlogens embedsmænd embedspladserne i den nye Lund, hvorefter de nye embedsmænd på druidisk vis blev indstaleret. Følgende blev embedsmænd. ÆÆ Torben Carlsen UÆ Kristian Kastaniegård SKR Ole Støvring SKM Jesper Svith MAR Gert Stenfeldt Embedsmænd i Niels Ebbesøn IV Ole Pedersen Udlånt af Sirius YV Tonni Friis Udlånt af Sirius TOÆ vil blive udført af skiftende OÆ Efter værdig installation fulgte lykønskninger og gaver. RSL overrakte fribrev og gave og nu fulgte tale på tale fra samtlige loger, tyske som danske. Logen Jotar som er moderloge var den første. Fra Sirius ønskede br. Erling tillykke og overrakte logens gave som var en udskåret plade med påsat messingklokke. Mødet varede ca. 3 timer. Logen har til huse på Kristrupvej 23 i Randers i lokaler tilørende serapionsordenen. Serapæum: er en græsk helligdom for guddommen serapis. Der er møde hver anden torsdag. Til festen om aftenen deltog ca 100, samtlige tyske brødre med damer var til stede, fra Sirius deltog br. John, br. Egon, br. Ib som også på vegne af Sirius holdt tale ved festen. Det var en fin fest. Br. Ib skulle hilse alle brødre i Sirius og takke for gaven. Herfra skal der lyde et stort og hjerteligt tillykke til jer alle - og alt godt fremover. HUSK: Der skal gives møde i storlogen, såfremt man ønsker at blive indstillet til højere grader (ring-gr. & OÆ-gr.). Br. Ib. Genoptagelse Tirsdag den 2. april 2002 kunne vi på vatemødet byde velkommen til en tidligere bror, nemlig Jørgen Christensen, som rituelt blev genoptaget. Br. Jørgen blev optaget i Sirius den 5. april 1994 og forlod Ordenen 1. september 2000 og er nu næsten på dato blevet genoptaget. Vi ønsker dig rigtig broderligt velkommen, og håber du må få megen glæde af din genindtræden i vor Orden. Br. Chr. Hospitalsgade Horsens Tlf Bredgade Hedensted Tlf Søndergade Horsens Tlf Juelsgade Juelsminde Tlf Bredgade Brædstrup Tlf

4 Undskyld! Bladets redaktionssekretær har været ustabil. Nærværende blad har overskredet deadline i betragtelig grad. De to blade der yderligere skal udkomme i år vil gøre det henholdsvis i slutningen af september og slutningen af november. Kurt Lund Dagbogsblade fra Australien Tirsdag den 4. april 2000 Tidligt op og pakke. Bjarne og jeg tog afsted kl for at hente udlejningsbil. Ved 9-tiden kørte vi fra hotellet i udlejningsbilen, en 6-cylindret, højrestyret Mitsubishi stationcar, og så var det med at komme ud af sidney by. Vi kørte i venstre side som jo er gældende lov i Australien. Ca. 10 km uden for byen gjorde vi holdt ved den olympiske by, et kæmpeprojekt, som ikke var lige til at overskue. Bilen var lejet ved Thrifty Carrental, William street 75, Sidney. Vi kørte til Katoomba, tjekkede ind på Lilianfels Blue Mountain hotel, et virkeligt flot og fint gammelt hotel ca. 120 km fra Sidney. Vi Vedr. annoncer Som det ses er der denne gang annoncer i bladet. Desværre har ikke alle interessede fået den ønskede annonce. Det skyldes hovedsageligt mangel på materiale, der yder annoncøren respekt. Jeg håber at vi til næste blad kan få disse ting på plads. Kurt Lund 4. del ville straks ud at se lidt på bjergene i Blue Mountain National Park. Det fik vi ikke meget ud af idet vejret var tåget og skyerne hængte helt ned i kløfterne. Nå, vi gik en tur på hovedgaden i Katoomba, Her købte jeg en frakke mv. Kl. 20 gik vi ned i hotellets restaurant, hvor vi spiste aftensmad, bøf med dejlig vin. Vi skulle have en Irish Coffee som dessert, men fik en iskaffe i stedet. Det gjorde vi opmærksom på, hvorefter vi fik serveret en Irish gen en tand til, for ret beset fremtræder de udstrakte stenfelter særdeles im-ponerende i al slags vejr. Hvem var det, der rejste disse vældige stenmasser efter en ganske nøje udarbejdet plan? Hvad betød disse alleer af klippeblokke, og hvordan blev de egentlig brugt? Vi ved ikke meget om det, for syner de mystiske i dag, så rummede de nok også mysticismen i sig i tidernes morgen. Formentlig skylder de Druiderne deres eksistens, dette ældgamle præsteskab i Britannien og Gallien, som excellerede i grumme ritualer, og som udøvede deres magt gennem en forunderlig blanding af religiøse handlinger og højst livsnære kraftudfoldelser. Man mener, de udgjorde en afsluttet stand med en bestemt organisation i sig og med nøje fastlagte rettigheder. De lededes af en ypperstepræst, og for at kunne optages i den eksklusive kreds, måtte man gennemgå en skoling, der kunne vare i tyve år. Druiderne i Britannien an-sås for at være de dygtigste, og novicerne fra Gallien rejste derover for at blive undervist i den sælsomme viden, der på god logevis forbeholdtes de indviede, og som ikke måtte nedskrives endsige meddeles til lægfolk. Læresætningerne handlede om de emner, der til enhver tid har optaget menneskeheden: stjerners bevægelser, verdensaltets opbygning, sjælens udødelighed og vandring plus en række andre mere eller mindre håndgribelige discipliner. Druidernes verdslige magt skal have været særdeles mar-kant, for selv Cæsar beskriver sit besvær med at tackle deres intriger på hans galliske felttog. De spil-lede på hele det mystiske register af spådomme, der læstes ud af fuglenes skrig og offerdyrenes indvol-de. En praksis, som på Cæsars tid nok stadig blev drevet i Rom, men dog hovedsagelig som et døende ritual, til glæde for mindre nøgterne naturer. For Druiderne var det imidlertid blodig alvor. Deres kul-tus var ikke bare en hyggesnak i dunkle krypter og nogle optog i ny og næ. De besad al dømmende myndighed, ikendte straffe for forbrydelser, afgjorde personlige stridigheder og havde som deres fornemste magtmiddel muligheden for at bandlyse folk. Særlig delikat skal deres menneskeofringer have været, for det menes af flere grunde, at de ikke nøjedes med at spå i kaffegrumsen, som de ikke havde, men i de døendes sidste krampetrækninger. Romerne gjorde ende på deres politiske magt; men Druiderne gik under jorden, og langt op gennem år-hundrederne skal ekkoet af deres udfoldelser have været hørt i det dulgte. Tilbage står der i dag kun disse forunderligt store samlinger af parallelle, lange rækker med tusinde højkantstillede sten, memhi-rer, som udtryk for en mærkværdig fjern civilisation, der ønskede at sætte sig jordfaste mærker og gjorde det gennem en teknik, vi ikke kan overskue helt, og hvis betydning stadig er uklar. Br. Bent Hansen 4 13

5 En efterlogekommentar Kære brødre, som efterlogevært vil jeg tillade mig at gøre status over det logeår som i skrivende stund nærmere sig sin afslutning med raske skridt. Jeg vil begynde med at takke alle de brødre som altid har været parate med en hjælpende hånd, dels i baren og dels de gange hvor jeg har været forhindret. Så i den anledning skal der lyde en særlig tak til bror John. Ligeledes skal Bror Bjarne og Bror John have en særdeles stor tak for det store stykke arbejde som I ydede, sidst vi havde åleaften. Til orientering kan jeg oplyse, at vi faktisk brugte både mandag og tirsdag eftermiddag på at rense og stege ålene, Bror Knud og Mona, tak for øl og frisk lavet kaffe. Jeg vil nu, hvor jeg alligevel sidder ved tasterne også benytte lejligheden til på logen Sirius vegne, at sige tak til de brødre som velvilligt har skænket sponsorgaver i det nu snart forgange logeår. Bror Knud, fordi du gavmild som altid, stillede remedier, billige pølser samt andet tilbehør til rådighed ved logens årlige julehyggearrangement. Tak til bror Erik S. for kassen med påskebryg, tak til bror Bent J. og bror Svend Aage for en flaske gl. dansk. En tak til min egen kære hustru for blomsterdekorationerne til vores lige afholdte vårfest. Vårfesten blev en succes på trods af det lave antal tilmeldte, 32. En skuffelse for festudvalget, der gør et kæmpe stykke arbejde, personligt synes jeg at brødrenes opbakning er for lille og overvejelser om at stoppe vårfesten må tages i betragtning. Jeg vil her slutte med nogle små hjertesuk. Det ville være umådeligt skønt og helt vidunderligt, hvis man ville overholde afmeldingsfristen til vore logeaftener, selvfølgelig er jeg klar over, at der kan komme sygdom m.m. som gør det 12 uforudsigeligt at melde afbud på forhånd. Det er bare helt okay, men det forholder nu engang sådan, at jeg, læs alle brødre, har nogle udgifter som skal dækkes ind, hvorfor udeblivelser koster penge. Mit sidste hjertesuk, et der er meget dybt og inderligt. Efterlogeværten er kun et menneske, et følsomt menneske oven i købet, som ind imellem både kan føle sig såret og mopset, når man kommer med kritik, eller bare lige synes at tingene skal laves på en anden måde. Jeg har erfaret, at næsten alle mine gode brødre har hver deres ide om hvordan tingene burde gøres, lige fra bordopstilling, menuens sammensætning, prisniveauet, servering, udvalget af drikkevarerne o.s.v. Det er godt nok træls at høre på i længden. Alle brødre og deres familier ønskes en rigtig god sommer og på gensyn den 10. august til skovlogen hos bror Jes og Ea. i E, F & H Bror Preben. Carnac Landsby i Bretagne, Vest-Frankrig Vil man virkelig se stenkolosser, så er det hverken Stonehenge eller Påskeøen man skal besøge, men Bretagne i Nordvest-Frankrig, hvor mennesker rejste stenmonumenter, længe før pyramiderne blev bygget. Her ligger verdens største sten desværre væltet og knækket, men da den blev rejst, ragede den 20 meter op i luften og vejede ca. 300 tons. Hvor gamle rejsebeskrivelser fra det forrige århundrede anbefaler at aflægge dette fantastiske bygningsværk en visit i skummelt, tåget vejr for rigtig at få den uigennemskuelige fortidsatmosfære understreget, så må vi nu ikke håbe, at det alene bliver tilfældet. For selv på en dag med knaldende sol er de forhistoriske stenrækker værd at tage i øjesyn. Det er slet ikke nødvendigt at give stemnin- Coffee uden beregning som vi nød ved den tændte pejs i dagligstuen. Onsdag den 5. april 2000 Tidligt op idet vi kunne se, at tågen var lettet. Vi kørte til nationalparken, hvor vi fik set De tre søstre tre klippetoppe. Vi så også papegøjer, vandfald mm. og Anna samlede sten mv. Vi pakkede kufferterne og kørte videre til Hunter Valley, New South Wales bedste vinområde, en tur på ca. 280 km. Turen gik gennem et flot område med dybe klæfter og skov af eukalyptustræer. Vi fik øje på nogle kænguruer, men nåede ikke at tage billeder. Kl. ca. 15 nåede vi Peppers Guest House, Ekerts Road, Pokolbin. Det var utroligt dejligt vejr, sol og mindst 28 C. Et rigtig dejligt hotel og vi købte omgående en flaske kold hvidvin, som vi sad og nød uden for vores værelser, der var direkte ud til en græsplæne. Vi badede i poolen, der var i en særskilt bygning. Vandet var utrolig varmt. Der var også spabad, som vi selvfølgelig også måtte prøve. Bjarne og jeg kørte lige over til en vinbonde, hvor vi fik et par smagsprøver og købte et par flasker vin, men det var temmelig dyrt, ca. 100 kr. pr. flaske. Kl 20 havde vi bestilt bord i restauranten. 5 Fra besøg i den olympiske by Bjarne og jeg fik and. Anna fik noget pasta, som hun ikke kunne lide, hvorefter hun fik en ny ret (gratis). Vi drak en flaske rødvin til. Pris: 55 dollars (danske kr. 275,-). Bagefter kaffe i saloonen. Anna gik i seng kl. ca Bjarne og jeg sad og snakkede et stykke tid. Torsdag den 6. april 2000 Vi stod tidligt op kl Bjarne havde hentet morgenbrød mv. (fået det ved tjeneren i restauranten), som vi spiste på terrassen ud for vore værelser. Anna tog en tur poolen. (30 C i poolen og 38 C i spaen). I haven eller i skovkanten til hotellet så vi flere kænguruer, der hoppede omkring (vi fik filmet dem). Kl. 9 kørte vi videre gennem Hunter Valley, besøgte en enkelt vingård mere og en golfbane, hvor Bjarne igen købte vildt ind af golftrøjer mv (til Inga, selvfølgelig). Vi besøgte, og fik lidt at spise på en anden golfbane, kørte videre, så flere kænguruer, der hoppede omkring og ankom til hotellet i Sidney kl. ca (The Southern Cross Hotel). Bilen kom i garage under ho- Fortsættes side 6

6 Dagbogsblade (fortsat) tellet og vi indlogerede os på værelserne. Anna og jeg gik en tur til Tower, hvor hun skulle have byttet nogle benklæder. Det kostede yderligere indkøb af t-shirts mv. Vi var hjemme på hotellet kl. 18 og kl 20 var vi sultne. Vi gik alle tre til Chinatown, hvor vi gik ind i en varehuslignende bygning, hvor der var utallige små kineserrestauranter. Vi fik noget værre hundeæde Anna syntes det smagte dejligt. Vi gik tilbage til hotellet, hvor vi fik en drink - og så til ro. Fredag den 7. april 2000 Vi gjorde os klar til at tage af sted fra hotellet og fik bilen kørt frem. Vi kørte ud af byen og undervejs skulle vi absolut ind at se på tøj i en stor lagerhal. Vi købte dog intet. Klokken var nu ved at være 10 og jeg fandt det bedst at køre mod lufthavnen efter at have fyldt benzin på bilen. Den var billig, ca. 4 kr. literen. Vi kom i rigtig god tid til lufthavnen og så var Anna sur, hun ville have været ud at køre en tur. Vi fik afleveret vores lejede bil, tjekkede ind og fordrev tiden med at kigge på forretninger. Kl fløj vi med SQ 222 Singapore Airlines til Singapore. Vi landede i Singapore kl lokal tid. Lørdag den 8. april 2000 Ti minutter over midnat fortsatte vi rejsen mod København. I Singapore lufthavn fik vi brugt de sidste dollars til indkøb af spiritus mv. Vi landede i København kl og kom hurtigt igennem paskontrollen mv. Vi kørte vores bagage til toget med afgang kl Vi skiftede tog på Københavns hovedbanegård og kl var vi på vej mod Jylland. Ved 11-tiden var vi i Horsens, hvor Knud og Mona tog imod på banegården og kørte os hjem. Afsked med Bjarne, der fortsatte til Århus. Det var så den tur. Fra beøg i en australsk loge En symfoni af billeder fra Thüringer Wald Denne plads er sponsoreret af Jens Lerche 6 11

7 Lørdag startede vi igen kl. 11,00, men denne gang med kurs sydpå ud af Suhl mod Schleusingen og østpå over Neuhaus, Schmiedefeld til Saalfeld med de spændende drypstenshuler Feengrotten, som vi oplevede på en rundvisning i smalle fantastiske gange og huler. Søndag morgen blev vi vækket kl. 5,30, og senest kl. 6,25 skulle bagagen være pakket i bussen. Kl. 7,15 kørte vi fra Suhl mod Danmark ad motorvej E40 over Eisenach og ad hovedvej 27 og motorvej E45 til rastestedet Göttingen, hvor vi forrettede vor nødtørft. Næste stop på vejen hjem var på rastestedet Brunautal ved Lüneburger Heide, hvor vi spiste frokost. Sidste stop hjemad var i Harrislee ved Otto Duborg. Kl. 18,00 var vi hjemme igen ved Torstedhallen her i Horsens efter en god og spændende 1765 km logetur. Br. Bent H. På den første del af turen mod fegrotterne hørte jeg vognmanden, Torben, gentagne gange bekymret spørge guiden, Hans, om han nu var sikker på at alle var med i bussen fra hotellet, for der var så sært stille. Jeg hørte, at Hans hver gang kunne bekræfte at alle med garanti var med, men at de var endog usædvanlig meget rolige. - Lidt efter vågnede selskabet op og det gemytlige broderskab fortsatte igen akkurat ligesom torsdag og fredag. Hjemturen fra Saalfeld gik over Königsee, Schmiedefeld, Ringberg med Ringberg-hotel, som vi tidligere havde set nede fra Suhl s centrum, og efter aftensmaden var aftenen atter til fri disposition. 10 7

8 Med stor interesse læste jeg br. Ib s indlæg om korsets historie i sidste nummer. Som br. Ib skriver, findes korset i utallige versioner. Én af versionerne og altså af mange - som br. Ib ikke har med, er det forhadte hagekors. I relation til netop dette kors, faktisk ganske uretfærdigt altså set fra dels et kulturhistorisk og dels et grafisk designmæssigt synspunkt. (Jeg har jo en vis fortid udi den grafiske branche). Efter at have læst br. Ib s indlæg, kom jeg i tanker om en artikel, jeg læste for 4-5 år siden i tidsskriftet Aktuel Grafisk Information (nr ) under overskriften Symbolet, der døde af skam. Med broderlig hilsen I E,F&H Br. Steen Symbolet, der døde af skam Hagekorsets mærkelige historie viser, at samme grafiske symbol kan opstå i forskellige kulturer uden indbyrdes forbindelse. På Bali i Indonesien, findes der et veritabelt hagekors, hugget i sten på en tempelportal. Formgivningen er identisk med det nazistiske hagekors, hvilket kan virke gådefuldt, da de blide og dybt religiøse balinesere så afgjort ikke er tilhængere af totalitære ideologier. Nøglen til forståelse er ordet svastika, som er den balinesiske betegnelse for hagekors. Ordet betyder lykkebringende på det indiske kultursprog sanskrit, og svastikasymbolet benyttes i buddhistisk kultur (Gudsdyrkelse med tanke på religiøse ceremonier). Forbindelsen til Bali skyldes, at øens religion er en lokal blanding af buddhisme og hinduisme. Skjulte, hemmelige kors Vi nordboer var og er af gode grunde soldyrkere. Derfor er solhjulet antagelig vort ældste og mest arketypiske symbol. I mere raffineret form afbrydes det oprindelige cirkelslag fire steder, og dermed er vi designmæssigt fremme ved det nordiske hagekors i dets oprindelige form. Ironisk nok dukker samme design op på en ganske anden kulturhistorisk scene, nemlig under kristenforfølgelserne i det gamle Rom. De første kristne romere kunne af indlysende grunde ikke benytte det let genkendelige kristne kors (Latinske kors) som symbol; men varianter 8 af det nordiske hagekors lod sig bortforklare som uskyldige sol- og frugtbarhedssymboler. Disse hagekors kaldes Crux dissimulata, hvilket betyder skjulte, hemmelige kors. Det nazistiske hagekors I 1920 fik det voksende nationalistiske parti i Tyskland sit propagandamæssigt slagkraftige logo det nazistiske hagekors. Dette logo mere end kors blev tegnet af selveste partilederen, den senere fører og rigskansler Adolf Hitler. Han var blandt meget andet en uinspireret, middelmådig amatørtegner, men begik ved denne lejlighed sit livs eneste designmæssige genistreg. Hitler, som sværmede for alt, der var blond, nordisk og arisk, plagierede resolut det nordiske hagekors inklusive diverse plagiater af samme. I forhold til den oprindelige nordiske form blev de cirkulære hager rettet ud til lige linier, som peger mod højre i stedet for mod venstre. Stregføringen blev gjort mere bastant, ja aggressiv, og endelig blev symbolet sat på spidsen; det blev drejet 45 grader i forhold til den oprindelige lodret/vandrette orientering af korset. Grafisk set er Hitlers hagekors-logo en vulgær komposition, men som propaganda-logo for en totalitær massebevægelse var den formidabel. Gennemslagskraften virker stadig i en sådan grad, at der i dag, næsten 60 år efter Det tredje Riges sammenbrud, stilles spørgsmål, hvis man i hjemmet har kunstgenstande med et buddhistisk eller nordisk hagekors på. Som et pudsigt postscriptum kan nævnes, at Chaplin under Anden Verdenskrig kreerede en vittig Hitler-parodi i filmen Diktatoren. Her var hagekorssymbolet erstattet med to kryds med den satiriske pointe, at meningen to doublecrosse i amerikansk og engelsk daglig tale betyder at svindle og bedrage. (Kilde: Gert Grøndahl i tidsskriftet Aktuel Grafisk Information 1997). Januar 2002 br. Steen Thüringer Wald og Suhl Kristi Himmelfartsdag, torsdag d. 9.maj startede vi med Thy-Rejser fra Torstedhallen kl. 7,15 på logens tur til Thüringer Wald og Suhl. Thy-Rejser havde sørget for guide og bus. Bussen kom fra Skjern, hvor også den rolige, flinke chauffør/vognmand, Torben, havde hjemme, men vor udmærkede næsten alt vidende og historiefortællende guide, Hans, kom her fra Horsens. Vi kørte non-stop til Suhl blot afbrudt af 2 pauser. 1. pause efter Elb-tunnelen for at drikke kaffe og spise rundstykker, hvilket var organiseret af rejseudvalget, og 2. pause ved Göttingen for at spise frokost eller pølser m/brød. Vi kom til Suhl kl. 18,30 og blev indlogeret på hotel Thüringen. Kl. 19,00 stod 3-retters middagen klar i hotellets restaurant, og derefter var aftenen til fri afbenyttelse. Fredag havde vi fri til kl. 11,00, hvor bussen startede på en flot tur gennem naturområdet Thüringer Wald med Zella-Mehlis, Rennsteig (vandrevej) og Oberhof (skisportssted). Ved Ohrdruf kørte vi over Friedrichroda til Eisenach, hvorfra den 168 km lange Rennsteig Solvognen ét af de oprindelige symboler, hvor svastika indgår udgår henover højderne i Thüringer skoven og over bjergkammene på Thüringer skifferbjergene til den ender ved Lobenstein i Frankenwald. Rennsteig var over århundreder en smugler-, sprog-, rets-, jagt- og biskoppelig grænse, men er i dag en fremragende markeret og plejet vandrevej. I Eisenach blev vi sat af på torvet ved gågaden og kunne se på byen samt spise Thüringer-pølser til kl. 13,30, hvorefter vi kørte op til borgen Wartburg. (Christian: fortæl lige her lidt om borgen,... da jeg jo ikke kunne klare trapperne derop.) Vi kørte ad en anden rute hjemad, nemlig over Schmalkalden, som vi ikke fik set meget af, da vi kom ind i et uvejr med regn, hagl, lyn og torden, der varede til vi nåede vort hotel ved 18- tiden. Aftenen efter aftensmaden var til fri afbenyttelse. Fortsættes side 10 9