Danfoss Historisk Arkiv og Forening Årsskrift

Transkript

1 MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Danfoss Historisk Arkiv og Forening Årsskrift

2

3 Indholdsfortegnelse Arkivet har fået gode, ny lokaler... side 4 Danfoss Historisk Forening/Danfoss Historisk Arkiv hvad er hvad?... side 6 Danfoss er fuld af forkortelser... side 7 Maikroen er nu blevet arkiv... side 8 Der var engang en fabrik... side 10 Et tilbageblik i selskab med ældre veteraner... side 12 Anekdoter... side 15 Henvendelse til Danfoss Historisk Arkiv... side 20 Udgivet af Danfoss Historisk Arkiv Ansvarshavende redaktør: Peter J. Mortensen Redaktion: Erik Matthiesen, Arne Madsen, Hermann Jacobsen, Per Fabricius, Erik Nørskov, Aage Junker og Lene Ilsøe Nielsen Layout: Helle W. Schaloske 5. årgang Eftertryk kun efter aftale med redaktionen og altid med kildeangivelse. Årsskriftet kan rekvireres ved henvendelse til Danfoss Historisk Arkiv. Side 3

4 Arkivet har fået gode, ny lokaler oversigt over arkivalierne, ligesom der er bedre arbejdsforhold. Den 16. september var vi klar til at indvi de nye lokaler med et åbent hus-arrangement, hvor i alt deltog i festlighederne heriblandt Bitten Clausen og Peter M. Clausen og frue. Der var endvidere repræsentanter fra omegnens lokalarkiver og museer. Danfoss Historisk Arkiv får i forbindelse med etablering i Maikroens lokaler mulighed for gradvist at åbne dørene for offentligheden, således at flere kan få udbytte af arkivet. Dette vil ske gennem Danfoss besøgsfunktion. Af Peter J. Mortensen, bestyrelsesformand i Danfoss Historisk Forening Det er næsten uoverkommeligt at arkivere alt, hvad der tilflyder arkivet. Der forestår et omfattende sorteringsarbejde af de mange dokumenter og øvrige genstande, der næsten dagligt ankommer til Danfoss Historisk Arkiv. Vi bestræber os på, at noget værdifuldt ikke går tabt. For at mindske denne risiko har vi omorganiseret arkivets arbejdsgrupper, så foreningens ca. 50 medlemmer er ordnet i ti grupper med hver sit fagområde, f.eks. produkter, organisation, markedsforhold etc. De respektive gruppeformænd har ansvaret for, at alt værdifuldt materiale bliver arkiveret. En stor del af aktiviteterne i det seneste halve års tid er gået med at flytte arkivet fra kælderen i Elsmark til Maikroen. Og nu er det hele ved at være på plads. Vi, der arbejder i arkivet, er meget tilfredse med de nye lokaliteter. Der er langt bedre Selv om flytningen af arkivet har taget hårdt på de eksisterende ressourcer, har der været overskud til andre interessante aktiviteter. Arkivet har medvirket med ideer til og opsætning af radiatortermostatens historie i Danfoss Universe, en fortællende udstilling om 40 års udvikling af et Danfoss produkt. Det er meningen, at denne udstilling skal danne forbillede for kommende udstillinger af andre produkter, hvoraf ekspansionsventilen er højt prioriteret. Arkivet assisterer Teglværksmuseet Cathrinesminde med produkter og bannere til en kommende Danfoss udstilling i sommeren Samme sted opføres et egnsspil om Danfoss, hvortil arkivet har givet input, samt udlånt rekvisitter til forestillingen. Generelt fornemmes en stigende interesse for arkivets arbejde. Både internt og eksternt kommer der mange forespørgsler om gammelt og nyt fra virksomhee 4

5 dens næsten 80 år lange historie. I langt de fleste tilfælde kan der svares positivt i sådanne sager, hvilket er medvirkende til at fremme arbejdsglæden blandt medarbejderne. Danfoss Historisk Forening, dvs. arkivets medarbejdere, forsøger løbende at være ajourført med hensyn til Danfoss nutidige drift. Eksempelvis har foreningen haft en meget udbytterig studietur til Danfoss i Viby og Silkeborg, hvor der var lejlighed til at se den automatiske produktion af radiatortermostater. Der har desuden været rundgang i fabrikkerne i Nordborg samt indlæg af Axel Jepsen om Danfoss Solar Inverters. Alt sammen noget, som arkivets medarbejdere har sat stor pris på. I henhold til Danfoss Historisk Forenings vedtægter skal to medlemmer i bestyrelsen være udpeget af Danfoss. Aage Junker har siden arkivets start været det ene medlem. Aage har været til stor nytte i arkivet, specielt i forbindelse med udarbejdelse og udgivelse af publikationer. Han går nu på efterløn og efterfølges af Karsten Erslev Holt fra Sauer-Danfoss. Vi bestræber os på som altid i arkiv og forening at indsamle og bevare dokumentationsmateriale og produkter, som kan bidrage til at fastholde og uddybe historien om Danfoss og om grundlæggeren Mads Clausen og hans familie. Side 5

6 Danfoss Historisk Forening/ Danfoss Historisk Arkiv hvad er hvad? For læsere kan det nok virke en smule forvirrende med to benævnelser for et område, der faktisk har med samme sag at gøre, nemlig at sikre historien om Danfoss, gældende lige fra den tid, da Mads Clausen udviklede de første ideer til produkter i 1933, frem til i dag og tiden fremover. For muliggørelse af dette blev Danfoss Historisk Forening stiftet i foråret Formålet med denne forening var i første omgang at oprette et arkiv, der primært skulle omfatte arkivalier af papirmæssig art under navnet Danfoss Historisk Arkiv med geografisk placering i kælderen under E1. Aktiviteterne med sortering, registrering og arkivering af disse arkivalier på en måde, så genfinding er mulig, har frem til nu været foretaget af medlemmer tilknyttet Danfoss Historisk Forening. I efteråret 2006 blev foreningen bedt om at udvide sit virkeområde til også at omfatte den produktmæssige side af Danfoss historien. Frem til nu har Danfoss Historisk Forening og Danfoss Historisk Arkiv været tilknyttet hvert sit organisationsområde. Aktiviteterne i forbindelse med etablering og drift af Danfoss Historisk Arkiv har imidlertid vist sig så omfattende, at firmaet med virkning fra 1. november i år har besluttet, at såvel foreningen som arkivet fremover skal være tilknyttet Bitten og Mads Clausens Fond, men med hver sin ledelse. Ved denne ændring blev det daglige ansvar for opbygning og drift af Historisk Arkiv overdraget til Georg Meister, mens ledelsen og ansvaret for foreningen fortsat ligger hos foreningens valgte bestyrelse. Georg Meister udtrykker i den forbindelse, at han vil varetage ansvaret for Historisk Arkiv i tæt samarbejde med Danfoss Historisk Forening og siger endvidere følgende: Jeg har igennem et par år haft fornøjelsen af at være medlem af bestyrelsen for Danfoss Historisk Forening og derigennem oplevet, hvor engageret de frivillige i foreningen er i forbindelse med såvel foreningens som arkivets aktiviteter. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at vi i samarbejde vil få et Danfoss Historisk Arkiv, der vil fastholde og uddybe historien om Danfoss. Georg Meister, leder af Danfoss Historisk Arkiv Side 6

7 Danfoss er fuld af forkortelser I begyndelsen af 60 erne fik nye medarbejdere ved ansættelsen en orientering fra Personalekontoret om, at de nok var kommet til forkortelsernes Eldorado, og der ville gå et stykke tid, før de kunne forstå, hvad de mange forkortelser betød. Flere mente ikke, de var så tungnemme, at det skulle være et problem, men erkendte da senere, at det virkelig havde taget tid, inden de forstod Danfoss sproget. Et eksempel kunne være som denne lille oplevelse: MC havde været i DWF for at se den nye PW. Da han kom til DN, blev han kaldt ned til E01, hvor AG havde problemer med RT. UVF stod og læste en IO og kunne fortælle, at VF var i gang med at flytte en TLØ over som MLØ og var derfor gået til LK og PK, han havde også et møde i VIK. OVF sad på sit kontor i N34 med en Q-mand, som havde et VPC med fra IK. AC og SL var på trapperne med en KM. VM ringede og sagde, at de nye dele var afsendt til både RL og HL. RA var på vej for at lave en MTM, og PT gik i gang med at ændre linjen. IA stoppede de RT ere, som var på vej til FL. PL rekvirerede de nye dele. Sagen blev afsluttet med en IM til de implicerede parter. Ordforklaring MC Mads Clausen DWF Fabrikken i Flensborg PW Typebetegnelse på Kompressor DN Fabrikken i Nordborg E01 Betegnelse på bygningen i Elsmark AG Automatik-Gruppen RT Typebetegnelse på Termostaten UVF Underværkfører IO Intern Orientering VF Værkfører TLØ Timelønnet Medarbejder MLØ Månedslønnet Medarbejder LK Lønkontor PK Personalekontor VIK Velfærds og Interessekontor OVF Overværkfører N34 Adresse på kontor Q- mand VPC IK AC SL KM VM HL RL RA MTM Kvalitetsmedarbejder Vareprøvecertifikat Indkøbsfunktion Afdelingschef Sektionsleder Konstruktionsmeddelelse Varemodtagelse Halvfærdiglager Rålager Rationaliseringsafdeling Metode Tids Måling (nej, ikke Mere Til Mads ) PT Produktionsteknisk afdeling IA FL PL IM Inspektionsafdeling Færdigvarelager Produktionsplanlægning Intern Meddelelse Side 7

8 Barakkerne i Elsmark: Der var engang en fabrik Danfoss er i dag kendt som en verdensomspændende industrikoncern, der ud over aktiviteter i Danmark også har fabrikker, selskaber og forhandlere i en lang række andre lande en koncern, der globalt beskæftiger mere end medarbejdere. Men der var en tid, hvor forholdene var mere ydmyge og det hele noget lettere at overskue. I den lille bog»the Danfoss Story brudstykker af Danfoss historie«(udgivet af Danfoss Historisk Arkiv 2010) kan man således læse følgende i afsnittet Fabrikken tager form: Mads Clausen startede for sig selv i I virksomhedens første år blev der solgt 466 ventiler. Året efter blev salget firedoblet! Væksten fortsatte, og det kneb for Brødrene Müller i Vollerup, som støbte ventiler, at følge med; de var forsigtige med at investere i øget kapacitet. Mads var utålmodig, og i 1935 anskaffede han en drejebænk med henblik på selv at begynde fremstillingen af detaildele til sine ventiler. Fabrikken startede beskedent i et lille rum på loftet i fødegården. Her havde Mads sin seng og sin arbejdsplads. Han samlede ventilerne, og de blev trykprøvet i en balje vand, der stod midt på gulvet. Senere blev det indrettet som fabrikantens kontor, et ydmygt sted, hvorfra Mads styrede sin hastigt voksende virksomhed. Han flyttede først ud af rummet i 1962 til et kontor i den nye administrationsbygning. Side 8

9 Da var Danfoss en verdensomspændende virksomhed med ca ansatte. I 1935 var pladsen på loftet blevet for trang. Der skulle skaffes plads til maskiner og arbejdere, og et stykke af køkkenhaven blev inddraget for at give plads til en træbygning på 60 m². Hønsehuset er bygningen blevet kaldt, men det er og bliver en myte, at Danfoss startede i et hønsehus. I 1937 og 1938 blev der udvidet med yderligere 2x60 m². Men så var mulighederne også udtømte. Moderen ville ikke af med mere af sin have, fordi det så ville gå ud over frugttræerne. Udvidet blev der dog alligevel: Med en sav blev træbygningen skåret fri i sektioner og derefter løftet op. Der blev muret nye vægge af sten, og forsigtigt blev den oprindelige bygning sænket ned. På den måde blev arealet fordoblet, mens der samtidig blev arbejdet normalt i værkstederne. Efter 2. Verdenskrigs slutning var pladsmanglen stor. Mere end 400 arbejdere arbejdede under trange kår. Viljen til at udvide var der, men der var mangel på byggematerialer, og byggesagen trak ud. Endelig fik Mads Clausen lov til at nedrive nogle træbarakker i en tidligere flygt- ningelejr nord for Esbjerg. Materialerne blev fragtet til Als, og den første Elsmarkfabrik med i alt 8 barakker stod klar i Barakkerne var placeret umiddelbart nord for den nuværende fabrikshal, E1, på et areal, der udgjorde et hjørne af de ca. 14 tønder land jord, som Danfoss havde købt med udvidelse for øje. Men efterkrigstidens mangel på materialer betød, at man i første omgang måtte huse produktionen i træbarakker. Barakkerne, de fleste kom fra Richthofenlejren ved Esbjerg, var blevet demonteret og transporteret til Elsmark, hvor først den lokale snedker i Lavensby og senere en fast ansat snedkersvend, Falle, samlede dem igen. Arbejdskraften fik man ved om morgenen at gå over til den gamle smedje i Gilbro. Her samledes de arbejdssøgende, og her kunne fornødent mandskab hyres først til opsætning af barakkerne, derefter til opstilling af maskinerne og endelig for at arbejde i produktionen. Mens produktionsaktiviteterne var samlet i barakkerne, der lå på nordsiden af den nuværende E1, havde de administrative funktioner til huse ved fødegården. Side 9

10 Maikroen er nu blevet arkiv En gang kro altid kro!!! Sådan kan man ikke sige i dette tilfælde. Som mange ved, enten gennem selvoplevelse eller er blevet det fortalt, så har der gennem en række år været kursuslokaler samt en del kontorer i den gamle kro. Nu er der sket en temmelig stor ændring med disse forhold, idet en stor del af kroen er blevet lavet til Danfoss Historisk Arkiv. Arkivet har i nogle år haft til huse i bl.a. kælderen under E1 i Elsmark. Efter den fysiske flytning fra E1-kælderen til Maikroen, blev Maikroen åbnet for et såkaldt Åbent Hus -arrangement, fredag den 16. september Ikke fordi Maikroen var færdigindrettet til arkiv, men mere, fordi flytningen nu var nået så vidt, at man kunne se, hvorlangt man var kommet. Det var også muligt at bevæge sig rundt uden at skulle flytte kasser, produkter, mapper m.m. for at komme rundt. Kl. 12 var der inviteret gæster, bl.a. Bitten Clausen og Peter M. Clausen samt de ved arkivet tilknyttede medarbejdere og deres pårørende. Efter velkomst og lidt historie om arkivet af formanden Peter Mortensen bidrog Peter M. Clausen med nogle positive ord om arkivet og det arbejde, der her bliver udført. Et lettere traktement, sandwich, pølser og sodavand, kaffe og te, fulgte inden den egentlige rundvisning. Uden at der var egentlig optælling, skønnes der at have været mennesker med til arrangementet. Ganske tilfredsstillende. Ved indvielsen holdt Peter M. Clausen en tale, hvor han satte pris på den indsats, veteranerne gør for at samle historien om Danfoss og hans familie. Og så havde han en gave med til forsamlingen. Jeg har taget et byggeregnskab med. En komplet liste over materialer brugt til byggeriet af Villaen. Den blev færdig i Her er alle brugte materialer sirligt listet op, og det viser sig, at huset blev bygget for kr. Det kan være, den er lidt mere værd i dag, sagde han. Det bør også nævnes, at der var en del fra egnens øvrige arkiver/museer, der viste interesse. Efter kl.14 var der adgang for andre interesserede, og her kom der besøgende. Side 10

11 Åbent hus på Maikroen Der var pølser og sodavand til de inviterede. Bitten Clausen kiggede også forbi til åbent hus. Mange interesserede hørte John Hallenslev fortælle om arbejdet med flytningen. Side 11

12 Et tilbageblik i selskab med ældre veteraner Den 7. september havde Danfoss Historisk Arkiv inviteret nogle ældre veteraner til at besøge os på Maikroen. De havde alle været ansat i Danfoss i 40 erne og 50 erne, og vi ville gerne høre lidt om, hvad de havde oplevet dengang. De inviterede var Ernst Hildebrandt, Hans Chr. Petersen, Hans Erik Munch, Andreas Erichsen, Gunnar E.R. Olsen, Jørgen Hansen og Ernst M. Jensen. Der blev ikke foretaget egentlige interviews, men småhistorier fløj over bordet over en kop kaffe. Først blev de imidlertid vist rundt i arkivet, og de var meget imponerede over alt, hvad de så, og da vi igen sad omkring bordet begyndte snakken. Det var dengang, da... mit første møde med Mads Clausen var, da jeg var på vej et sted hen, og Mads Clausen råbte: Kan du ikke se? Jo, sagde jeg. Så sluk da lyset, blev der sagt.... Mads Clausen kom hver eftermiddag til tegnestuen og snakkede om sagerne. Når han havde gæster med, der var interesseret i vandstandskontrol, viste han en glaskugle frem. (red. den mangler vi i arkivet.) Mads Clausen syntes, det var sjovt at tabe den foran gæsterne, men den gik ikke i stykker. Den var elastisk og hoppede næsten som en bold.... jeg blev smidt ud fra Danfoss, inden jeg begyndte. Jeg boede i Nordborg og var ansat i et firma, der pudsede vinduer for Danfoss. Chefen, der plejede at pudse dem, var syg, så jeg skulle gøre det. Så kom direktør Flindt og sagde: Hvad laver du her? Jeg pudser vinduer. Hold op og forsvind, sagde han.... der var et skilt på ventilvaskerummet Tobaksrygning forbudt, at Mads Clausen kom en med stor kunde. Jeg sagde, at her måtte de ikke ryge, så de gik igen.... der var en, der vaskede fødder i håndvasken. Han blev anmeldt og fyret, og det udløste Fodbadstrejken i der ikke var noget, der hed sikkerhedsrepræsentant i Jeg stod ved en maskine på et bræt, og når jeg trådte ved siden af brættet, fik jeg stød. Jeg sagde det til værkføreren, der satte en polsøger på min pande og sagde, at der nok var overgang i maskinen. Jeg måtte derfor sørge for ikke at træde ved siden af brættet.... der var en, der lå og sov under en maskine i fabrikken. Hun var på nathold og sov, mens de andre arbejdede. De andre formåede at køre akkord, så man ikke opdagede, at hun ikke arbejdede.... Danfoss nægtede at betale ugeløn til mig, for jeg havde optjent en kæmpebonus ved et eller andet, og man mente derfor, at der var tale om en fejl. fortsættes på side 13 og 14 Side 12

13 Billedet er taget i produktionen i slutningen af 1940 erne.... der var luftalarm, og så skulle man i beskyttelsesrum. Hver gang, der havde været luftalarm, manglede der nogle æbler på en eller andens træ. Beskyttelsesrummet lå i frugtplantagen.... der ingen kantiner var i den gamle fabrik. Det kom først i den nye fabrik, og der var ingen køleskabe til madpakker, men man kunne købe mælk af mælkemanden. En dag var der en mus i en af mælkeflaskerne, der var fra Gildbro Mejeri. Skifteholdet fik aftenkaffe, og Himmarkbageren solgte wienerbrød ved bagindgangen til E2.... jeg var næstkommanderende i Hjemmeværnet. Kidde-Hansen og Andreas Jepsen var i den samme gruppe, men her var det mig, der gav ordrer. Jørgen Rieck var premierløjtnant, og han stillede i uniform på arbejde. (red. Rieck var vagtchef, så det var vel meget passende.)... man fik drejet akkorderne, så man kunne tjene noget mere. I maskiner, der skulle betjenes med begge hænder af sikkerhedshensyn, satte man bare noget i klemme noget tungt på den ene knap, så man kunne nøjes med at bruge den ene hånd. Damer med langt hår ved de små drejebænke ville ikke have hårnet på. En dame sagde nej til akkord. Der blev lavet flere studier, men hun sagde stadig nej. Så blev der lavet heldagsstudie på hende, og det viste sig, at hun kun var på sin arbejdsplads halvdelen af tiden, og så kunne hun endda køre akkorden 25 % op. Side 13

14 ... man mobbede hinanden, hvis der udelukkende var kvinder, men hvis der var en mand imellem, var der ikke noget. De kunne til gengæld enes, hvis de kom i selvstyrende grupper, for så fandt de ud af, hvem der fungerede bedst hvor.... man til at begynde med havde et talsmandssystem inden for fagbevægelsen, og de havde ikke forhandlingsret den kom i 1948/ der uden for drejeværkstedet var wc er med døre ud til det fri. I pauserne røg alle på toiletterne, og når man kunne se røgen dampe ud af det lille vindue i døren, kunne man ikke komme på toilettet. I 1947 begyndte man at ryge på sin arbejdsplads.... der altid var mange øgenavne: Kalle Klep, Kalle Dut, Persillegårne, Doffelkløj.... nogle købte fra kantinevognen på andres medarbejdernummer. Når lønsedlen kom, måtte man rundt og have fat i dem, der gjorde det. Hjælpekassen fik en krone for hver øl, der blev solgt. Det var ikke alle, der var ædru, når de skulle hjem om aftenen. Nogle skulle have mange øl for at komme gennem dagen, men man mente i første omgang ikke, at afvænning var virksomhedens opgave. Der var dog enkelte, der blev afvænnet på firmaets regning. Senere blev øl i arbejdstiden fyringsgrund. (red. Danfoss indførte en alkoholpolitik 1. juni 1991.)... der var en, der ikke kunne holde akkorden om dagen, men om natten gik det fint. Man fandt ud af, at han om natten hentede paller med færdige emner og sagde, at dem havde han lavet.... der blev trukket 2 kr. hver uge til Hjælpekassen, og så gav Danfoss det dobbelte. Kassen kunne bevilge 1 eller 2 ugers ophold på feriekoloni.... Hundslev (red. OVF Jørgen Sørensen) var i dårligt humør, når han kom om morgenen og fløjtede.... der var møde med formanden for Smedeforbundet. Problemet var, at de ufaglærte lavede faglært arbejde. Et andet møde var om, at faglærte lavede arbejde, der kunne laves af ufaglærte. Vi sluttede denne hyggelige snak over bordet med en lille frokost, og vi var blevet noget klogere på, hvordan det var, dengang da Side 14

15 Diverse anekdoter Den høje konge Mads Clausen er kendt for mange ting. Over det ganske land vil navnet Danfoss uvægerligt være tilknyttet Mads Clausen. Hans humoristiske sans og særlige lune gjorde ham endvidere afholdt i alle kredse. Har man besøgt Danfoss og museet, har man måske også været oppe at se Mads Clausens værelse i fødegården i Elsmark. Værelset har igennem mange år været stedet, hvor store tanker er tænkt, og hvorfra mange samtaler er ført med den ganske verden. Et populært sted for gæstebesøg. Trappen op til værelset blev efterhånden slidt, og den var i forvejen ret smal. Et varmerør går tværs over ved etageadskillelsen, så man måtte passe på hovedet. Da Dronning Ingrid og Kong Frederik den IX var på besøg i august 1951, skulle Kong Frederik selvfølgelig se værelset. Pas på hovedet, Deres majestæt, advarede Mads Clausen, men alligevel strejfede kongen varmerøret. Ja, det er derfor, vi kalder den for h o v e d t r a p p e n, Deres majestæt, smilede Mads Clausen lunt

16 Tilbuddene fra hotellet forud for festen lød på nedennævnte, udvalgte varer: Da var der ikke finanskrise I disse tider snakker man meget om finanskrise over hele jorden. Uden at begive os ud i store udredninger om, hvorfor vi er nået så vidt, er det måske tankevækkende lige at se på priserne på diverse varer, der f.eks. kunne købes på en restaurant for godt 60 år siden. Efter at freden havde sænket sig over verden i 1945, blev freden også fejret af Danfoss ved en stor fest på Nørherredhus den 20. oktober cocktail... kr. 1,50 1 øl... kr. 0,98 1 snaps... kr. 0,84 1 middag... kr. 4,00 1 kaffe m. 2 stk. wienerbrød... kr. 1,00 2 styk ostemad... kr. 1,20 Festen løb af stabelen som nævnt den 20. oktober 1945 med 412 deltagere og for den nette sum af i alt 8.444,25 kr. Af materialet fra Fredsfesten fremgår det, at der skelnes mellem en damekuvert og en herrekuvert, idet herrerne ud fra tildelte spisebilletter kunne få en snaps og en øl mere end damerne. I dag vil det af sundhedsmyndighedernes anbefaling fremgå noget i samme retning med 7 henholdsvis 14 som anbefalede værdier for antal genstande til damer henholdsvis herrer pr. uge. e 16

17 Lastbil på afveje I Sønderborg lige over for Sct. Marie Kirke og strygejernet kom en Danfoss chauffør i lastbil på afveje sidst i 1950 erne. Han kørte ind i turistbureauet. Chaufføren er blevet genkendt som Peter Olsen (i billedet tv. står han på ladet af lastbilen). Han var chauffør for Danfoss og kørte blandt andet for færdigvarelageret og byggeafdelingen. I mange år kørte Peter Olsen desuden rundt til Danfoss medarbejdere, som havde lånt værktø j på fabrikken en mulighed, alle kunne benytte sig af. De kunne låne svejsegrej til både ilt og gas og rør-bukkemaskiner. Det var Sophus Jørgensen, som stod for udlån. Billedet er taget af fotograf Hakon Henriksen, som var fotograf for Jyske Tidende og altså på pletten den dag, uheldet skete. Side 17

18 Vejnavn opkaldt efter fabrikant Mads Clausen Bystyret i Flensborg vedtog d. 24. maj 1973 at omdøbe et vejstykke nær den daværende Danfoss fabrik. Begrundelsen og meddelelsen fra bystyret fremgår af følgende: Ærede fru Clausen! Vi glæder os at kunne meddele Dem, at byrådet for Flensborg by d. 24. maj 1973 har vedtaget at omdøbe et m langt vejstykke til Mads-Clausen-Strasse. Vejen fører forbi Danfoss-fabrikken fra øst mod nord. Med denne vedtagne opkaldelse vil man værdsætte de store fortjenester af Deres afdøde mand, som han har opnået som grundlægger for den verdenskendte Danfoss-fabrik og Flensborg by. Virksomheden i vores by er af meget stor betydning for erhvervslivet og derfor også for Flensborgs videre udvikling. På den vedlagte plan kan De se det nøje forløb af Mads-Clausen-Strasse. Med venlig hilsen Bypræsident Overborgmester (Red.: Selv om Danfoss ikke længere har fabrik på Mads-Clausen-Strasse, har Danfoss, i kraft af etablering af Danfoss Silicon Power i en anden fabriksbygning, stadig stor betydning for erhvervslivet i Flensborg.) Ud over Flensborg er der desuden kendskab til, at gadenavnet Mads Clausens Vej er kendt og anvendt i følgende byer i Danmark: Bording, Hjørring, Holstebro, Silkeborg, Tinglev og Nordborg.

19 Så var det med at komme ud Fra tidligere medarbejder og nu afdøde Lorenz Christiansen har arkivet gennem et barnebarn modtaget nogle notater/historier, hvorfra nedennævnte er udtaget. Lorenz Christiansen var ansat fra 1940 til Lorenz Christiansen skriver: Der skete mange mærkelige ting under krigen, ting som vi ikke oplevede på andre fabrikker. Som før nævnt arbejdede jeg først i krigen som maskinarbejder. Så lavede de andre vrøvl. Så blev jeg medlem af dansk Smede- og Maskinarbejderforbund. Endelig blev jeg valgt til tillidsmand. (red. senere blev Lorenz Christiansen værkfører.) Da jeg havde været det en 14 dages tid, kom driftsingeniør Flint og klagede over, at nogen skrev utugtige ting i WC-husene. Jeg gav ham ret. Det kunne vi selvfølgelig ikke have. Vi måtte have nogle toiletter med fliser på væggene. De gamle toiletter bestod af et hul i jorden ude i æblehaven med et skur over og en stang til at sidde på. Når hullet var fyldt, blev der gravet et nyt, og skuret flyttet henover. Nævnte skure havde en luftspalte foroven, og fra nabobygningen var det muligt at sprø jte vand ind. Det blev g jort nogle gange, og så kom manden ud med bukserne nede om hælene!!! Side 19

20 Henvendelse til Danfoss Historisk Arkiv Hvis du har noget materiale om eller med relation til Danfoss, så hører vi meget gerne fra dig. Materialerne kan f.eks. være gamle fotos, dokumenter eller produkter. Det kan du finde i Arkivet Danfoss Historisk Arkiv indeholder bl.a.: Komplet produktsamling Originaler til diverse Danfoss film Diverse dias, fotos og videoer Pokaler fra firmaets sportsklubber Personaleblade Danfoss Journalen Telefonbøger Organisationsplaner A-håndbøger Brochurer Prislister Produkttegninger Bygningstegninger Danfoss Kalendere Avisudklip Kontorinventar Edb-udstyr. Sådan kontakter du arkivet Ring til os på tlf Send os en mail på dha@danfoss.com Besøg os på Maikroen, L24. Du kan også besøge os på internettet. Adressen er dha.danfoss.dk Det kan du bruge arkivet til Søger du/din afdeling historiske oplysninger om Danfoss, så er der gode muligheder for at hente disse informationer og få spørgsmål besvaret i Danfoss Historisk Arkiv. Her kan du f.eks. få informationer om personale- og organisationsforhold, fabrikker, selskaber, produkter og mange andre ting. Arkivet ligger inde med et omfattende historisk materiale, bl.a. Danfoss medier, dokumenter, presseklip, film/video og fotos. Arkivet udgiver desuden historiske publikationer hæfter, pjecer eller bøger om Danfoss eller forhold med relation til Danfoss. Danfoss A/S CF-C 12/2011