PROJEKTGODKENDELSE OG VVM-AFGØRELSE FJERNVARMEFORSYNING VÅBENSTED

Transkript

1 PROJEKTGODKENDELSE OG VVM-AFGØRELSE FJERNVARMEFORSYNING VÅBENSTED GULDBORGSUND KOMMUNE NOVEMBER 2018

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...2 Projektgodkendelse...2 Screeningsafgørelse - miljøvurdering...2 Klagevejledning: Planklagenævnet og Energiklagenævnet...3 VURDERING AF ANSØGNINGEN...4 Brugerøkonomi...5 Selskabsøkonomi...6 Samfundsøkonomi...7 Referencer:...8 Kopi til:...9

3 INDLEDNING Guldborgsund Kommune modtog den 16. august 2018 en ansøgning om fjernvarmeforsyning af Våbensted. I forbindelse hermed har kommunen haft en dialog med Sakskøbing Fjernvarmeselskab a.m.b.a. og deres rådgiver MOE A/S. Projektet omfatter udvidelse af varmeforsyningsområdet fra Sakskøbing til og med Våbensted. Forsyning forventes idriftsat senest i december Der er foretaget en høring af REFA, Maribo Forsyning og Energistyrelsen. Projektet opfylder rammerne i kommunens klimaplan og varmeplan og bidrager til en bedre samfundsøkonomi samt mindre CO 2 -udledning og sikrer en høj forsyningssikkerhed for varmeforsyningen i området. PROJEKTGODKENDELSE Efter nedennævnte redegørelse og på baggrund af ansøgningen meddeler kommunen godkendelse efter 4 i projektbekendtgørelsen 1 samt 6 i varmeforsyningsloven 2 til udvidelse af fjernvarmeområdet til og med Våbensted. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden den 1. januar SCREENINGSAFGØRELSE - MILJØVURDERING Der er blevet foretaget en screening af projektet i henhold til VVM-lovens bilag 2 pkt. 3b. for fjernvarmeområdet. Da ændringen vedrører et lukket system med varmt vand, der kan etableres over en kort periode, vurderer kommunen at risikoen for uheld og dermed større udslip er lille og fjernvarmevandet indeholder ikke stoffer, som kan påvirke menneskers sundhed væsentligt. Natura 2000 og Bilag IV-arter i Natura 2000-områder vil samtidigt ikke blive væsentligt påvirket af aktiviteterne. Det nærmeste habitatområde Maribosøerne nr. 156 ligger ca. 2,7 km væk og habitatområdet Smålandsfarvandet nr. 152 ligger ca. 3,6 km væk. Af den grund vurderer kommunen, at det ansøgte ikke væsentligt kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter eller ødelægge plantearter, der er optaget på Habitatdirektivets bilag i bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Der skal derfor ikke udarbejdes en VVM-redegørelse. 1 Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, nr. 825 af , Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. 2 Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, nr af , Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

4 SIDE 3/9 Afgørelse meddeles i henhold til 21 stk. 1 i lov om miljøvurdering 3 med henvisning til bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, nr. 926 af , Miljø- og Fødevareministeriet. KLAGEVEJLEDNING: PLANKLAGENÆVNET OG ENERGIKLAGENÆVNET Både projektgodkendelsen og screeningsafgørelsen vil kunne påklages af enhver med en væsentlig individuel interesse. Klagefristen er 4 uger. Afgørelserne offentliggøres på kommunens hjemmeside den 6. november 2018 og klagefristen er den 4. december Hvis du ønsker at klage over afgørelse vedr. VVM-screeningen, kan du klage til Planklagenævnet. Du klager via klageportalen, som du finder via borger.dk eller virk.dk. Du logger på klageportalen med Nem-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Guldborgsund Kommune via klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for borgere og kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Du skal normalt ikke betale gebyr, når du klager over projektgodkendelser til Energiklagenævnet. Eventuel klage kan ligeledes sendes via klageportalen, men den kan også sendes direkte til Energiklagenævnet pr. post til postadressen: Nævnenes Hus, Energiklagenævnet, Toldboden 2, 8800 Viborg eller sendes pr. e- mail til ekn@naevneneshus.dk eller afleveres på Energiklagenævnets kontor i kontortiden. I klageportalen sendes din klage automatisk først til Guldborgsund Kommune. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen. Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til kommunen med din klage. Kommunen videresender din anmodning til nævnet, som herefter beslutter om, du kan fritages. En klage har ikke opsættende virkning medmindre klagenævnene bestemmer andet. Det forventes, at følgende også vil være klageberettigede foruden Sakskøbing Fjernvarmeselskab a.m.b.a.: 3 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), nr. 448 af , Miljø- og Fødevareministeriet.

5 SIDE 4/9 - REFA Energi A/S, Energivej 4, 4800 Nykøbing F., info@refaenergi.dk - Maribo Varmeværk a.m.b.a., C.E. Christiansens Vej 40, 4930 Maribo, adm@maribovarmevaerk.dk. - Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. Ø., dn@dn.dk. - Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Sjælland, Rolighed 7, 2. sal, 4180 Sorø, sjl@sst.dk. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet eller Planklagenævnet efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Vær opmærksom på, hvis man skal foretage jordarbejder, kan der være en risiko for, at fortidsminder ødelægges. Jf. museumslovens 25 kan man forud for igangsættelsen af arbejdet anmode Museum Lolland-Falster om at foretage en vurdering af risikoen for, at arbejdet vil true fortidsminder, og om det er en god ide at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Hvis man under arbejdet støder på et fortidsminde (f.eks. pletter eller områder med mørkt jord, stensamlinger, oldsager, knogler o.l.) skal man straks stoppe arbejdet, i det omfang det berører fortidsmindet (jf. museumslovens 27). Fortidsmindet skal herefter anmeldes til Museum Lolland-Falster. Efterfølgende beslutter Kulturstyrelsen, om arbejdet kan forsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget en arkæologisk undersøgelse. Henvendelser og anmeldelser skal foretages til Museum Lolland-Falster, Frisegade 40, 4800 Nykøbing F , post@museumlollandfalster.dk Man kan læse mere i Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser på Kulturstyrelsens hjemmeside; Vi gør også opmærksom på, at hvis man i forbindelse med realisering af projektet støder på visse vildtlevende dyr, må man i henhold til artsfredningsbekendtgørelsen 14, Bekendtgørelse nr. 330 af , ikke slå dem ihjel, indfange eller indsamle dem, uanset hvilken metode, der anvendes. VURDERING AF ANSØGNINGEN Ansøgningen omfatter en udvidelse af fjernvarmeområdet med Våbensted. Potentielt kan der forsynes 81 ejendomme. 43 ejendomme ønsker tilslutning ved projektstart.

6 SIDE 5/9 Sakskøbing Fjernvarme leverer fjernvarmen til forbrugerne. Fjernvarmen produceres på REFA Energis halmfyrede kraftvarmeværk, Maribo Sakskøbing Kraftvarmeværk. Udvidelsen af fjernvarmeområdet medfører ingen ændring af produktionskapaciteten på kraftvarmeværket. De 43 ejendomme medfører en øget produktion på ca MWh/år på kraftvarmeværket. Kraftvarmeværket producerer op mod MWh til fjernvarme hvert år svarende til en reduktion i CO 2 på ca tons/år. Sakskøbing Fjernvarme aftager ca MWh hvert år fra kraftvarmeværket. Resten går til Maribo Varmeværk. 43 ejendomme vil medføre en reduktion i CO 2 på ca. 240 tons/år. Hvis alle ejendomme tilslutter sig til fjernvarmen vil reduktionen være ca. 510 tons/år. Det blå område herunder illustrerer udvidelsen af fjernvarmeområdet. Brugerøkonomi I den brugerøkonomiske analyse, er der valgt et standardhus på 130 m 2 med et varmebehov på 16.9 MWh. Varmebehovet er mindre end Energitilsynets for et standardhus (18,1 MWh). Et højere varmeforbrug medfører en større besparelse ved brug af fjernvarme. Kommunen har vurderet, at beregningsforudsætningerne for brugerøkonomien er passende, selvom prisen for træpiller er lidt lavt sat.

7 SIDE 6/9 Beregningen er udført med de nødvendige investeringer i nyanlæg og vedligeholdelsesomkostninger for et oliefyr, træpillefyr, luft til vand varmepumpe og jordvarmeanlæg. Sakskøbing Fjernvarme tilbyder stikledningen til fjernvarme gratis til borgerne ved hurtig tilslutning, hvilket normalt koster ca kr. i tilslutningsbidrag (standardhus) kr. i stikledningsbidrag ved 15 m stikledning. Altså en direkte besparelse på ca kr. for et standardhus. Den eneste omkostning for forbrugeren er kr. at få installeret selve fjernvarmeuniten i huset + bortskaffelse af gammelt anlæg. Det årlige faste bidrag øges fra 17 kr./m 2 til 37 kr./m 2. Bidraget nedsættes dog efterhånden, som andre tilslutter sig og overskuddet fra projektet modsvarer investeringen. Sammenholdt med en tilslutning til fjernvarmeforsyningen, så kan der forventes nedenstående besparelser i forhold til ovennævnte oliefyr, træpillefyr, luft til vand varmepumpe og jordvarmeanlæg: Olie: ca kr./år. Træpiller: ca. 300 kr./år, så der er ikke den store forskel i varmeudgifter. Til gengæld er der færre emissioner ved fjernvarme og en højere komfort, da askehåndtering og påfyldning undgås samtidigt opnås en pladsbesparelse. Luft til vand - varmepumpe og jordvarme: ca kr./år. Dette gælder ved et standardhus på 130 m 2. Hvis huset er større vil besparelsen også være større. Der til kommer, at hvis olie- og el-priserne stiger, så vil besparelsen også blive større. Biomassepriserne forventes ikke at stige i samme grad som olie og el, så fjernvarmepriserne i Sakskøbing Fjernvarmeområde skulle blive mere gunstige i forhold til olie- og elopvarmning. Ved den beregnede låntagning vil besparelsen give et godt bidrag til tilbagebetalingen til fjernvarmen, da renteomkostningerne vil være en del lavere end besparelsen. Låntagningen vil dog nok have noget kortere løbetid og højere rente end medtaget i beregningerne, hvilket vil give en yderligere forbedring af forbrugerøkonomien ved fjernvarme, da investeringerne ved individuelle anlæg er noget højere. Selskabsøkonomi Varmeforsyningen er hovedsageligt baseret på udnyttelsen af varme fra halm. Olie anvendes sjældent og kun som reservespidslast. Investeringen er på ca. 10,7 mill.kr over en 30 årig periode. Ledningsnettet har en forventet levetid på ca. 50 år. I selskabsøkonomien er der regnet med de 43 ejendomme over en 10-årig periode. Så økonomien vil forbedres, hvis flere tilslutter sig i den 10-årige periode. Allerede i det andet regnskabsår er der et lille overskud. Det samlede overskud på 10 år er ca kr. og de faste omkostninger kan reduceres med ca. 8 kr./m 2

8 SIDE 7/9 på det tidspunkt uden at selskabsøkonomien berøres og hvile i sig selv -reglen fra Energitilsynet overholdes. Samfundsøkonomi Energiministeriets bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg stiller krav om, at der foretages en samfundsøkonomisk vurdering ved en udvidelse af forsyningsområde og distributionsnet. Kommunen har efter bekendtgørelsens 23 stk. 3 vurderet at den samfundsøkonomiske analyse der foreligger på baggrund af de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner fra maj 2017 fortsat er fuldt tilstrækkelig. Kommunen vil derfor ikke kræve yderligere beregninger i forhold til de nye samfundsmæssige beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner fra oktober Kommunen har lagt vægt på, at den samfundsøkonomiske analyse er foretaget med den eksisterende varmeforsyning i området i referencen. Kommunen er enig i betragtningen omkring udeladelse af varmepumper i den samfundsøkonomiske analyse, da forbrugerøkonomien forbedres med fjernvarme, hvilket skulle give et bedre grundlag for borgeres yderligere investering i samfundsøkonomiske grønnere tiltag. Der har ikke været kommentarer til denne betragtning i høringen af REFA, Maribo Varmeværk og Energistyrelsen. Nedenstående viser, at der vil være et samfundsøkonomisk overskud på ca kr. i projektet og i beregningerne er det også vist, at projektet er rimeligt robust over for påvirkninger i brændselspriser og elpriser. Det er kommunen vurdering, at der er overvejende sandsynlighed for, at projektet giver et samfundsmæssigt overskud set over en levetid på ledningsnettet i forhold til en fortsat varmeforsyning baseret på fossile brændsler, træ og el. Selvforsyningsgraden, der kan opnås i forhold til el, biomasse m.m. i forhold til skatter og afgifter, er vigtig i forhold til import for samfundsøkonomien.

9 SIDE 8/9 Risikoen for, at de samfundsmæssige omkostninger er større ved gennemførelse af projektet er sandsynligvis meget lille, da det fortsat forventes at en biomassebaseret fjernvarmesyning med stor sandsynlighed kan ske med egen selvforsyning i hele ledningsnettets levetid, eventuelt suppleret med nye teknologier som varmepumpe m.m. Dog er der en lille risiko for, at udenlandsk konkurrence kan give en øget efterspørgsel på biomasser, som kan give øgede samfundsmæssige omkostninger, der dog forventes at være mindre end forsat brug af fossile brændsler og el til individuel varmeforsyning. Den samlede miljøforbedring/omkostning ved lokal udnyttelse af råvarer samt distribution af fjernvarme er dog langt at foretrække i forhold til en fortsat individuel varmeforsyning baseret på fossile brændsler og el, hvilket også er i overensstemmelse med varmelovens formålsparagraf. Da projektet både er samfunds-, selskabsmæssigt og brugerøkonomisk rentabelt og de afledte effekter, såsom mindre udvinding af fossile brændstoffer og mindre transport af disse til husstande o.l., også forventes at have en positiv samfundsmæssig værdi bl.a. i form af mindre forurening af miljøet og indirekte medvirkning til en bedre folkesundhed, godkender kommunen projektet. Med venlig hilsen Jakob Lysholdt Teamleder S. Allan Pedersen Varmeplanlægger REFERENCER: Ansøgning modtaget den 16. august 2018, dok.nr /18 Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, maj 2017, Energistyrelsen. Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, august 2017, Energistyrelsen. Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, oktober 2018, Energistyrelsen. Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, juli 2018.

10 SIDE 9/9 KOPI TIL: Sakskøbing Fjernvarmeselskab a.m.b.a., Lillemark 25, 4990 Sakskøbing, MOE A/S, Næstvedvej 1, 4760 Vordingborg, REFA Energi A/S, Energivej 4, 4800 Nykøbing F., Maribo Varmeværk a.m.b.a., C.E. Christiansens Vej 40, 4930 Maribo, Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. Ø., Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Sjælland, Rolighed 7, 2. sal, 4180 Sorø, Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K., Museum Lolland-Falster, Frisegade 40, 4800 Nykøbing F.