IKKE VVM-PLIGT AF SKOVREJSNING PÅ SDR. KIRKEBYVEJ 7, 4800 NYKØBING F. Til Konsulent Søren Paludan

Transkript

1 Til Konsulent Søren Paludan IKKE VVM-PLIGT AF SKOVREJSNING PÅ SDR. KIRKEBYVEJ 7, 4800 NYKØBING F Guldborgsund Kommune har den 29. august 2017 modtaget materiale vedr. din anmeldelse om skovrejsning på 3,1 ha på vegne af ejer af ejendommen, Christian Høegh-Andersen, Sdr. Kirkebyvej 7, 4800 Nykøbing F. Skovrejsningsarealet ligger på matr. nr. 5a Nr. Ørslev By, Nr. Ørslev, beliggende på adressen Sdr. Kirkebyvej 7, 4800 Nykøbing F, jf. vedlagte kortbilag. Projektet er omfattet af bilag 2, nr. 1d, Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), (Miljøvurderingsloven), 1. Projektet skal således VVM-screenes, jf. 16. GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR TEKNIK & MILJØ NATUR PARKVEJ NYKØBING F TLF SAGSNR. 17/30125 SAGSBEHANDLER: MAYA-MARIA MADSLUND DIR MOB MAMA@GULDBORGSUND.DK CVR NR TELEFONTIDER MAN ONS KL TORS KL FRE KL Afgørelse ikke VVM-pligt Guldborgsund Kommune har ved VVM-screening afgjort, at der ikke er behov for at udarbejde en miljøkonsekvensrapport for at etablere 3,1 ha skov på den nævnte matrikel ovenfor, da skovrejsningen ikke anses for at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen er meddelt i henhold til 21 i Miljøvurderingsloven. Afgørelsen kan tidligst udnyttes efter klagefristens udløb, med mindre afgørelsen er påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet (se klagevejledning nedenfor). Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, dvs. 4 uger fra offentliggørelsen. Kommunen vurderer, at det ansøgte, ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 175 væsentligt. Det vil heller ikke ødelægge eller beskadige plantearter eller yngleeller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af Habitatdirektivets2 bilag IV. Udnyttelsen af afgørelsen kan dog først ske, når øvrige afgørelser efter anden lovgivning er meddelt. 1 Jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) LBK 0448 af Bekendtgørelse nr. 926 af om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

2 SIDE 2/8 Begrundelse for afgørelsen Plangrundlag og arealanvendelse Arealet, hvor der etableres skov, er landbrugsareal i omdrift. Center for Teknik & Miljø vurderer, at det vil være positivt for miljøet at rejse skov på arealet, bl.a. da den efterfølgende renholdelse af arealet efter tilplantning bliver udført mekanisk. Skovrejsningsområde - neutralområde Arealet er beliggende inden for et neutralt skovrejsningsområde, dvs. et område, hvor skovrejsning er mulig. Skovrejsningsområder (herunder neutralt område) er udpeget i Kommuneplan Område med særlige drikkevandsinteresser. Området er beliggende inden for område med særlige drikkevandsinteresser. At rejse skov på arealet, vurderer Center for Teknik & Miljø, er positivt for drikkevandsområdet, bl.a. fordi den efterfølgende renholdelse udføres mekanisk. Nationale beskyttede naturtyper De beskyttede naturtyper, der ligger tættest på skovrejsningsarealet, er vandhuller, som ligger meter derfra. Center for Teknik & Miljø vurderer, at skovrejsningen ikke påvirker søernes tilstand. Fredet område Skovrejsningsarealet er beliggende ca m fra nærmeste fredede område, Horreby Lyng. Med denne afstand vurderer Center for Teknik & Miljø, at skovrejsningsarealet ikke påvirker det fredede område. Fortidsminder Det er angivet på GIS kort samt oplyst på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside, at der inden for skovrejsningsarealet, er fortidsminder, som dog er sløjfet. Det er dysse eller jættestue, rundhøj, stenalder samt højsagn, historisk tid. Desuden er oplyst følgende om undersøgelseshistorien: 1880 Museal berejsning Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid: Gravhøi med Kammer nu fuldstændig sløifet. Der er her fundet Skeletter, Ravperler og Skaar af Lerkar."Luerhøi", fordi den stod paa Ildsøiler. Her boede Kæmpen "Drossel=Peter". Center for Teknik & Miljø anbefaler, at der tages kontakt med Museum Lolland- Falster inden skovrejsningen påbegyndes, jf. også afsnittet Vær opmærksom på nedenfor. Natura 2000-områder og bilag IV-arter Skovrejsningsarealet ligger ca m fra Natura 2000-område nr. 175 Horreby Lyng samt habitatområde nr På baggrund af disse afstande mellem det ansøgte og Natura 2000-området samt karakteren (skovrejsning) af det ansøgte vurderer Center for Teknik & Miljø, at det ansøgte ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området væsentligt. Center for Teknik & Miljø foretog søgning i Danmarks Miljøportals Naturdatabase den 26. september 2017 og konstaterede, at der ikke var nogen registrerede data på og omkring skovrejsningsarealet.

3 SIDE 3/8 Center for Teknik & Miljø vurderer, at der måske kan forekomme flyvende flagermus inden for skovrejsningsarealet samt eventuelt vandrende padder. Rejsning af skov på arealet kan forøge yngle- og rastemulighederne for flagermus og rastemulighederne for padder. Alt i alt vurderer Center for Teknik & Miljø, at det ansøgte ikke kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets Bilag IV eller ødelægge plantearter optaget på Bilag IV. Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder fremgår af vedlagte bilag. Samlet vurdering Center for Teknik & Miljø vurderer, at rejsning af 3,1 ha skov på det pågældende areal ikke vil påvirke miljøet væsentligt. Sagens indhold Guldborgsund Kommune modtog høringsmateriale vedr. nærværende skovrejsning den 11. september 2017 fra Miljøstyrelsen. I brevet anmodes kommunen om at vurdere skovrejsningsprojektet i forhold til en række naturforhold, til at foretage en screening af projektet i forhold til VVM-reglerne, at videresende anmeldelsen til Landbrugsstyrelsen samt at vurdere projektet i forhold til de kommunale klimatilpasningsplaner. Nærværende afgørelse indeholder besvarelse på vurdering af naturforhold og VVMscreening. Afgørelsen er hermed også fremsendt til Landbrugsstyrelsen. Center for Teknik & Miljø vurderer, at skovrejsningen kan bidrage til at opfylde kommunens Klimatilpasningsplan Vær opmærksom på Hvis man skal foretage jordarbejder, kan der være en risiko for, at fortidsminder ødelægges. Jf. museumslovens 25 kan man forud for igangsættelsen af arbejdet anmode Museum Lolland-Falster om at foretage en vurdering af risikoen for, at arbejdet vil true fortidsminder, og om det er en god ide at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Hvis man under arbejdet støder på et fortidsminde (f.eks. pletter eller områder med mørkt jord, stensamlinger, oldsager, knogler o.l.) skal man straks stoppe arbejdet, i det omfang det berører fortidsmindet (jf. museumslovens 27). Fortidsmindet skal herefter anmeldes til Museum Lolland-Falster. Efterfølgende beslutter Kulturstyrelsen, om arbejdet kan forsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget en arkæologisk undersøgelse. Henvendelser og anmeldelser skal foretages til Museum Lolland-Falster, Frisegade 40, 4800 Nykøbing F , post@museumlollandfalster.dk Man kan læse mere i Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser på Kulturstyrelsens hjemmeside;

4 SIDE 4/8 Vi gør opmærksom på, at man i henhold til Artsfredningsbekendtgørelsen3 10 og 14 ikke forsætligt må indfange eller slå visse vildtlevende dyr ihjel, ødelægge dem eller indsamle deres æg samt ikke forsætligt må plukke, opgrave eller ødelægge mv. visse vildtvoksende planter. Af dyr gælder det for alle padder og flagermus I øvrigt gør vi opmærksom på, at en afgørelse efter 21 bortfalder, hvis afgørelsen ikke er udnyttet, inden 3 år efter at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Afgørelsen offentliggøres Afgørelsen bliver offentliggjort på den 3. oktober Klagevejledning Du kan klage over afgørelsen, for så vidt angår retlige spørgsmål, til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter offentliggørelsen af screeningsafgørelsen. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-iD. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 900 for almindelige borgere og kr for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du kan finde yderligere vejledning om gebyrordningen på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Følgende kan også klage: miljø- og fødevareministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer Du får besked fra os, hvis andre klager. 3 Bekendtgørelse nr. 867 af om fredning af visse dyre- og plantearter mv. indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt

5 SIDE 5/8 Hvis der bliver klaget, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemme, at en afgørelse ikke må udnyttes. Ønsker I at få afgjort sagen ved domstolene, skal I starte retssagen inden 6 måneder efter at, afgørelsen er offentliggjort. Spørgsmål Eventuelle spørgsmål kan rettes til Maya-Maria Madslund, tlf eller mama@guldborgsund.dk. Med venlig hilsen Kit S. Palmkvist Miljøbiolog Maya-Maria Madslund Miljøplanlægger Kopi til: Christian og Kirsten Høegh-Andersen, chr@hoegh-a.dk Miljøstyrelsen, Storstrøm, att. Annelise Nielsen, sto@mst.dk Miljøstyrelsen, mst@mst.dk Landbrugsstyrelsen, planter@lfst.dk Danmarks Naturfredningsforening, dnguldborgsund-sager@dn.dk Friluftsrådet, v/terkel Jakobsen, terkeljmaribo@gmail.com Dansk Ornitologisk Forening, København, natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, Guldborgsund, guldborgsund@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Lokalt vandistrikt, v/christian Skotte, cskot-te@acsi.info VKST, info@vkst.dk Museum Lolland-Falster, post@museumlollandfalster.dk Greenpeace, hoering.dk@greenpeace.org

6 SIDE 6/8 Kortbilag Beplantningsplan for matriklen fremsendt af Søren Paludan

7 SIDE 7/8 Oversigtskort skovrejsningsarealet er angivet med rød prik. Natura 2000-området og det fredede område, Horreby Lyng, er angivet med grøn skraveret signatur.

8 SIDE 8/8 BILAG UDPEGNINGSGRUNDLAG FOR NATURA 2000-OMRÅDER Natura 2000-område nr. 175 Horreby Lyng og Listrup Lyng (H154, H252) Natura 2000-området har et areal på 272 ha og udgøres af to moser, henholdsvis Horreby Lyng og Listrup Lyng, der også kaldes for Borremosen. Moserne er dannet som højmoser, hvor tørvemosser er vokset ind over en afløbsløs sø, der er opstået i en istidslavning. I moserne har der fundet tørvegravning sted bl.a. under 2. verdenskrig, hvilket har resulteret i dannelsen af flere søer. Moserne ligger med en indbyrdes afstand på ca. 3,5 km. Naturtyper: Arter: Udpegningsgrundlag for habitatområde H154 Horreby Lyng Ret næringsfattige søer og vandhuller med små Hængesæk (7140) amfibiske planter ved bredden (3130) *Avneknippemose (7210) Næringsrig sø (3150) Rigkær (7230) Brunvandet sø (3160) *Skovbevokset tørvemose (91D0) *Aktiv højmose (7110) *Elle- og askeskov (91E0) Nedbrudt højmose (7120) * angiver prioriteret naturtype Stor kærguldsmed