VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE
|
|
|
- Gunnar Christiansen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE
2 MYNDIGHEDERNES NATURDATA
3 MYNDIGHEDERNES NATURDATA PR. 15/ Type Metode Periode Datamængde Artslister Registreringer Levesteder Kortlægning Habitatnaturtyper Overvågning arealer - kommuner arealer stat Besigtigelse arealer amt Arter Bilagsarter Overvågning Fugle (vintertælling) Andre Diverse Samlet ODA (overfladevandsdatabasen): fisk, padder, invertebrater, planter, plankton
4 ATLAS UNDERSØGELSER MÅLRETTET CITIZEN SCIENCE Fugle ( / / ) Dagsommerfugle ( og ) Guldsmede ( ) Svampe ( ) Planter ( ) Saltvandsfisk ( ) Ferskvandsfisk ( ) Pattedyr ( ) Bredtæger, randtæger og ildtæger ( ), Svirrefluer ( ), Padder og krybdyr ( ) Flagermus
5 CITIZEN SCIENCE PORTALER
6 FRIVILLIGE ARTSREGISTRERINGER PR 15. DECEMBER 2013 Datakilde Tilgængelighed Organismegruppe Datamængde Arter Registreringer DOF basen www ($) (Q) Fugle mm 209? Fugle og natur www ($) (Q) Alle Svampeatlas www Q Svampe Atlas Flora Danica $ Q Karplanter GBIF www Alle (Q) www Offentligt tilgængelig (webbase) $ Betaling for nogle dataudtræk Q Kvalitetssikring
7 CITIZEN-POLICY Biodiversitet.nu CITIZEN SCIENCE At skabe ny viden om - og engagement i - Danmarks biodiversitet CITIZEN-SCIENCE BioWide (Biodiversity in Width and Depth)
8 BIODIVERSITET.NU DN, CMEC/KU OG DCE/AU Formål: At involvere naturinteresserede danskere At dokumentere udviklingen i naturens tilstand i de 98 kommuner Indikatorer: 30 arter 10 levesteder
9 Gamle træer Rigt blomsterflor AARHUS BIODIVERSITET.NU LEVESTEDSINDIKATORER Skov og krat Lysåben natur Søer og vandløb Urban - grøn Urban - befæstet Småbiotoper Marker
10 REGISTRERING AF INDIKATORER MOBIL HJEMMESIDE
11 BIOWIDE BIODIVERSITY IN WIDTH & DEPTH
12 RAMME OG MÅLSÆTNINGER Tidsramme: Budget: 12,6 mio (VILLUM-fonden) Målsætninger 1) At gennemføre en kortlægning af landbaseret biodiversitet I Danmark 2) At blive klogere på årsagerne til variation i landjordens biodiversitet 3) At integrere frivillige i arbejdet med at kortlægge biodiversitet for at skabe engagement, læring og bedre data. 4) At bringe naturhistorie og naturvidenskab sammen igen.
13 KORTLÆGNING I 130 PRØVEFLADER Geografisk stratificering i 5 regioner med hver 3 klynger. 90 naturlige prøveflader - 18 kombinationer af: fugt (3) succession (3) næringsstof (2) 30 kultiverede prøveflader: Marker, kulturenge/græsmarker, brakmarker og plantager (bøg, eg, rødgran) 10 hotspot prøveflader
14 BIOWIDE HVAD GØR VI? Prøveflader 40 x 40 m: Variation i naturligt økologisk rum Variation i antropogene forstyrrelser (dyrkning, eutrofiering, dræning) Måling af næringsstatus, ph, fugtighed, temperatur, forstyrrelser (antropogene og naturlige), kontinuitet i tid og rum, dimensionalitet Biodiversitet: Artslister og sekvenser/edna
15 INSTITUTIONER Aarhus Universitet Bioscience (projektledelse: Rasmus Ejrnæs) Naturhistorisk Museum i Århus Københavns Universitet: Center for geogenetik Københavns Universitet: Zoologisk Museum Københavns Universitet: Biologisk Institut Københavns Universitet: Center for makroøkologi
16
BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering
Folket og forskerne i forening - Citizen science
Folket og forskerne i forening - Citizen science Formål med Biodiversitet Nu : Skabe ny viden om naturens mangfoldighed i din kommune Vække undren og begejstring omkring naturen og kendskab til biodiversitet
Folket og forskerne i forening
Folket og forskerne i forening Formål: Bringe biodiversitet på alles læber Skabe ny viden, som kan bruges til at forbedre biodiversiteten lokalt Engagere flere i natursagen De ambitiøse mål 150.000 årlige
Mini-vejledning i at bruge DIGITALE NATURKORT til Et grønt Danmarkskort
Mini-vejledning i at bruge DIGITALE NATURKORT til Et grønt Danmarkskort 1. Gå ind på siden: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-plangroendk 2. Først vises en introduktionstekst om De Digitale
Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet [email protected] Hvad er en rødlistevurdering?
BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen
BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen 1. De kommunale arealer i spil 2. Dyrk Svendborg et tværgående eksperiment 3. Projekter i byen eller i det bynære eksempler og diskussion MÅL Hvad vil vi? Forbedre eksisterende
Danmarks største citizen science projekt vil have skolerne ud i naturen
SKOLERNES BIOBLITZ GUIDE 4 TRIN TIL BIOBLITZ AF NATUREN MED NATURTJEK APP EN P R OJEK T Biodiversitet Nu P R ÆSEN TER ER Danmarks største citizen science projekt vil have skolerne ud i naturen Projekt
Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll
IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI
Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune
Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune 2 Miljøportalens organisationsdiagram Bestyrelsen Udvikling Styregruppe til udviklingsprojekter Styregruppe
Danmarks Naturdata. Jesper Fredshavn, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Kalø
Danmarks Naturdata Jesper Fredshavn, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Kalø Danmarks Naturdata Danmarks Naturdata er en del af det fællesoffentlige partnerskab om Miljøportalen mellem Miljøministeriet,
Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 [email protected] Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
HNV kortet AARHUS UNIVERSITET
HNV kortet High Nature Value (HNV) kortet har til formål at udpege de arealer, der rummer de største naturværdier i det åbne land. Udviklingen af kortet er baseret på EU s vejledning om HNV indikatorer,
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,
Det Grønne Råd. Onsdag den 18. november 2015. Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Det Grønne Råd Onsdag den 18. november 2015 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Planstrategi 2015 v. Mogens
Ringvej truer fredet natur ved Resenbro
PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks
Det nye fugleatlas - følg med online. Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening
Det nye fugleatlas - følg med online Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening Fugleatlasset registrerer alle ynglefugle i hele Danmark Det nye fugleatlas (Atlas III) er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF)
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 [email protected] www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-
ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND
44 7 ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND Af ANE KIRSTINE BRUNBJERG PH.D. HAR MODTAGET STØTTE TIL AT ARBEJDE MED UDVIK- LINGEN AF KONCEPTET ØKOLOGISK RUM I EN POST- DOC-STILLING VED UNIVERSITY
2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1,5 meter.
Rasmus Madsen Kongsted Engvej 4 7000 Fredericia 01-06-2015 Sags id.: 15/3826 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af vandhul Fredericia Kommune giver hermed tilladelse efter
BIOWATER - Fra faskine til gadekær. Klimasikring i frøperspektiv. Lars Briggs [email protected]
BIOWATER - Fra faskine til gadekær Klimasikring i frøperspektiv. Lars Briggs [email protected] Landsdækkende konsulentfirma med speciale i fagbiologisk feltarbejde, natur- og miljøovervågning, naturbeskyttelse
Efterbehandling og natur i råstofgrave
Efterbehandling og natur i råstofgrave Vilkår til efterbehandling afhængig af politiske vinde Andre hensyn og interesser Eksempel fra grusgrav på Nordfalster Bidrag til øget biodiversitet i et området
Mosserne i Nationalpark Thy. Biodiversitetssymposium 2015 Aarhus Universitet Rasmus Fuglsang Frederiksen (VINK) Erik Aude
Mosserne i Nationalpark Thy Biodiversitetssymposium 2015 Aarhus Universitet Rasmus Fuglsang Frederiksen (VINK) Erik Aude Verdensnyhed: Destillat af projektet Mosserne i Nationalpark Thy primært finansieret
Finn Danielsen, dr. scient. Citizen Science: Fra Observationer til Naturforvaltning
Finn Danielsen, dr. scient Citizen Science: Fra Observationer til Naturforvaltning Citizen Science De forskellige typer Artsgrupper Beslutninger Eksempler MK Poulsen Konsensus blandt praktikere, fulgt
På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.
Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.
Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel
Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Jesper Madsen og Hans Peter Hansen Center for Adaptiv Naturforvaltning
Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande
Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande Jesper Madsen, Bioscience, Aarhus Universitet Foto: C. Jaspers GRÆNSER MED KONSEKVENSER Mange typer af grænser med konsekvenser Løsninger?
REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn
Pletmælkebøtte Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Indhold: 1. Fra skov til åbent landskab 2. Beskyttet natur 3. Naturens tilstand 4. Indsatsmuligheder a. Mere viden b. Naturpleje/- genopretning
RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å
RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes
Store lineære infrastrukturanlæg
AARHUS AARHUS UNIVERSITET INSTITUT INSTITUT FOR FOR BIOSCIENCE BIOSCIENCE 31. Januar 2012 Store lineære infrastrukturanlæg barrierer for de fleste MORTEN ELMEROS AARHUS UNIVERSITET Effekter af vejanlæg
Bekendtgørelse om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter 1)
BEK nr 328 af 19/03/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-304-00061 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1914
Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet
Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.
Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.
Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø
Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),
Jydsk Naturhistorisk Forening. Naturkalender 2015
Jydsk Naturhistorisk Forening Naturkalender 2015 Vi arbejder for gode og spændende oplevelser i naturen - året rundt Jydsk Naturhistorisk Forening er en sammenslutning af de to tidligere foreninger Jydsk
RØDLISTEDE ARTER I BIODIVERSITETS- KORTET
RØDLISTEDE ARTER I BIODIVERSITETS- KORTET Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. april 2018 Jesper Erenskjold Moeslund, Jesper Bladt & Bettina Nygaard Institut for Bioscience Rekvirent:
Erstatningsnatur hvor fører det os hen?
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan
Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013
AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013 Nedenfor finder du de kurser, som AGLAJA tilbyder i foråret og sommeren 2013. I år er der flere nye kurser bl.a. til Småland (sommerfugle- og sphagnumkurser) samt kursus i udarbejdelse
Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi
Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4
Dispensation til oprensning og slåning
Tønder Spildevand A/S Stationsvej 5 6261 Bredebro Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928043 Mail: [email protected] Sags id.: 01.05.08-P25-11-15 Ks: LSc 26. august 2015 Dispensation til oprensning og slåning
Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: [email protected]. Dispensation til oprensning af sø.
Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: [email protected] Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 [email protected]
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for
NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING
FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Erfaringer med dannelse af markvildtlav
Erfaringer med dannelse af markvildtlav Sabina Rohde, biolog Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1 Markvildtprojektet Markvildtet tilbage på marken! Støttet med midler fra
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere
Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 [email protected]. Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post. Sagsnr. 15/33696 12.
Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 [email protected] Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 til etablering af 2 trætopklatrebaner,
Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl
Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.
Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina
Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM. DNA & liv. Statens Naturhistoriske Museum Formidlingsafdelingen Andreas Kelager
STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM DNA & liv Statens Naturhistoriske Museum Formidlingsafdelingen Andreas Kelager STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM
Landzonetilladelse til opførelse af en hestehytte
Rasmus Flink, Mikkel Damgaard Behandlingsskolerne A/S På vegne af Juuls Skoleejendomme A/S Sendt d.d. via e-mail Center for Teknik, Miljø og Klima Natur og Vand Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589
HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris
Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:
Certificering og Naturhensyn
Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.
Fugle i Guldager Plantage
Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.
MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger
Institut for Fødevarer Faculty of Science and Technology MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger De overordnede formål 1. Begrænse det nuværende spild i prydplanters værdikæde
Biodiversitetskortets bioscore
Biodiversitetskortets bioscore Rasmus Ejrnæs, Jesper Bladt, Jesper Moeslund, Ane Kirstine Brunbjerg og Geoffrey Brian Groom Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Dato: 1. februar 218 Antal sider:
EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Stort potentiale i blandinger med mange arter Udbytte Ædelyst Foderkvalitet
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
O V E R L E V E L S E N S A B C
Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er
Basisregistrering og naturovervågning i Nationalpark Thy
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T S T A T E N S N A T U R H I S T O R I S K E M U S E U M K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Program for Basisregistrering og
Fagligt grundlag for udpegning af et naturnetværk i Danmark
Fagligt grundlag for udpegning af et naturnetværk i Danmark Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. august 2013 Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard Institut for Bioscience Rekvirent:
Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer
Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty
Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
