Danmarks Naturdata. Jesper Fredshavn, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Kalø

Transkript

1 Danmarks Naturdata Jesper Fredshavn, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Kalø

2 Danmarks Naturdata Danmarks Naturdata er en del af det fællesoffentlige partnerskab om Miljøportalen mellem Miljøministeriet, KL, Danske Regioner og Den Digitale Taskforce Danmarks Naturdata er udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet i samarbejde med Grontmij-Carl Bro A/S

3 Systemets overordnede dele Regioner Web-services Miljøcentre Naturdatabasen s Danmarks Naturdata website Database (naturdata) Kommuner Fagdatacentre Fælles brugerstyring Den Føderale Brugerstyring Areal-Info (Gis-funktioner) CFK Offentligheden Danmarks ArealInfo (DAI)

4 Danmarks Naturdata - overordnet datamodel Stamdata Eksterne systemer Stedrelaterede data Areal-Info Aktiviteter Brugerstyring Overvågningsdata, (NOVANA) Lysåbne naturtyper Kodelister Hjælpe/støtte-komponenter Skovnaturtyper System/Globale Kvalitetssikring Småbiotoper Kortlægning, (Natura 2000) Besigtigelser ( 3-data) Andre data Artslister Sikkerhed Metadata beskrivelser Arter Naturtyper Besigtigelse af 3 arealer Løsfund af habitatarter Kommune/Region Input-skemaer Output-skemaer Tidligere data Levesteder Tidligere amtslige 3-data Billede-arkiv Aktører Historik Versionsstyring

5 Kommunernes data Besigtigelser: Naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Data stammer fra tilsyn og besigtigelser foretaget i forbindelse med forvaltningen af den beskyttede natur. De ældste fund stammer fra det 19. århundrede, men flertallet af data er fra perioden

6 Miljøcentrenes data Overvågning: Arter og naturtyper i NOVANA-programmet. Arterne omfatter 28 Bilag 2 arter og 24 Bilag 4 arter under Habitatdirektivet foruden mere end 40 ansvarsarter og et stort antal fuglearter under Fuglebeskyttelsesdirektivet. 18 lysåbne naturtyper: 201 intensive og 763 ekstensive stationer 10 skovhabitatnaturtyper: 220 intensive stationer. Kortlægning: Habitatnaturtyper i habitatområderne (DEVANO-programmet). Data fra Amternes og senere Miljøcentrenes kortlægninger af lysåbne habitatnaturtyper Skov-og Naturstyrelsens kortlægninger af skovhabitattyper

7 Andre data DMU s overvågningsdata: Overvågningsdata af forskellige artsgrupper (fugle, odder, orkideer, sæler m.m.) har tidligere ligget i Danmarks Miljøundersøgelsers databaser. Data bliver tilgængelige i starten af Offentlighedens data: Senest i 2008 vil alle med internetadgang kunne gemme data i Danmarks Naturdata. Det bliver således muligt at indberette artsfund til databasen, og genfinde disse oplysninger. Data er endnu ikke tilgængelige.

8 Hvad skal Naturdata bruges til Sagsbehandling af konkrete arealer (Kommuner og Miljøcentre) Naturkvalitetsplanlægning for naturarealer (Kommuner) Naturkvalitetsplanlægning for Natura 2000-områder (Miljøcentre) Rapporteringsværktøj til internationale forpligtelser (Fagdatacenter) Offentlighedens indsigt i naturdata

9 Naturkvalitetsplanlægning Miljøcentrenes forvaltning Natura 2000 planer Kommunernes forvaltning Naturkvalitetsplaner Arealer Natura 2000 områder Naturtyper og arter Habitatnaturtyper Habitatarter (bilag 2) Arealer Alle kommunens naturarealer Naturtyper og arter Hovednaturtyper ( 3) Rødliste arter m.m. Tilstandsvurdering Tilstandsvurdering Målsætning Indsatsplan Målsætning Forvaltningsgrundlag

10

11

12

13 Kortlægning af Læsø

14 Hvad koster det? En kortlægning af kommunens 1000 vigtigste arealer foretaget over 2 år Hvert areal tager ca ½-1½ time, svarende til ca 7-8 lokaliteter pr dag svarer til en indsats på ca arbejdsdage pr år i 2 år eller ca 3 medarbejdere i én måned om året i to år for hver kommune. ca kr/år!!!!

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44 Tak for opmærksomheden National Environmental Research Institute - DENMARK