VANDINDVINDINGS-, ANLÆGS- OG UDLEDNINGSTILLADELSE TIL SKOVHOLM VANDVÆRK

Transkript

1 VANDINDVINDINGS-, ANLÆGS- OG UDLEDNINGSTILLADELSE TIL SKOVHOLM VANDVÆRK 2017

2 2 Emne: Vandværk: Vandindvindings-, anlægs- og udledningstilladelse. Skovholm Vandværk Jupiter-ID: Beliggende for vandværk: Hvalsøvej 32, 4320 Lejre Matr. nr. 4q Osager by, Osted Indvindingsboringer: DGU nr DGU nr Indvindingsmængde: Anlæggets art: Tilsynsmyndighed: Gyldighedsperiode: Kopi af denne tilladelse er sendt til: m 3 /år Alment vandforsyningsanlæg Tilladelsen meddeles for en periode af 30 år og er gyldig fra den til den Sundhedsstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund Forbrugerrådet Friluftsrådet Styrelsen for Vand og Naturforvaltning Region Sjælland Osager Vandværk Osted Vandværk HOFOR Tilladelsens vilkår er anført på side 5-7.

3 3 Indholdsfortelse Afgørelse 5 Vilkår 5 Gyldighed... 5 Formål... 5 Indvinding... 5 Måling af vandmængder... 5 Pejling... 5 Vandkvalitet... 6 Vandværksbygning, vandbehandling og distributionsanlæg... 6 Skyllevandsafledning... 6 Indretning af boringer... 6 Beskyttelseszoner... 6 Andre vilkår... 7 Indberetning... 7 Lovgrundlag 7 Sagsfremstilling 8 Baggrund for ansøgningen... 8 Supplerende materiale... 8 Grundvand... 8 Skånsom indvinding/indvindingsstrategi... 9 Grundvandsbeskyttelse... 9 Behandlingsanlægget Påvirkning af natur og vådområder Nærliggende vandindvindinger Besigtigelse Partshøring Vurdering VVM-screening 11 Konsekvensvurdering i henhold til Habitatbekendtgørelsen 11 Tilsynsmyndighed 11 Erstatningsregler 11 Ibrugtagning 11 Annoncering 11 Klagevejledning 12

4 4 Bilag 13 Bilag 1: Placering af vandværk og indvindingsboringer - Skovholm Vandværk Bilag 2: Tilsynsrapport s teknisk tilsyn på Skovholm Vandværk torsdag d. 24. november Bilag 3: VVM-screeningsskema Bilag 4: Sammenfatning af de hydrogeologiske forhold omkring Skovholm Vandværk, Naturstyrelsens kortlægning

5 5 Afgørelse meddeler hermed, i henhold til Vandforsyningslovens 20, Skovholm Vandværk endelig vandindvindingstilladelse til oppumpning af m 3 pr. kalenderår fra vandværkets tilknyttede vandindvindingsboringer. Vandværkets nuværende indvindings- og behandlingsanlæg godkendes i henhold til Vandforsyningslovens 21. Derudover godkendes vandværkets udledning af filterskyllevand i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 28. Nærværende tilladelse erstatter tidligere meddelte indvindingstilladelser, anlægstilladelser og udledningstilladelser. Vilkår Nærværende tilladelse meddeles på følgende vilkår: Gyldighed 1. Nærværende tilladelse er tidsbegrænset og er således gyldig i perioden den 16. januar 2017 til den 15. januar jf. Vandforsyningslovens 22. Vilkårene for tilladelsen kan inden tilladelsens udløb ændres i skærpende retning uden erstatning, hvis tilpasningen af indvindingens omfang eller art til nye miljømål i henhold til Miljømålsloven nødvendiggør dette, jf. Vandforsyningslovens 32, stk. 3. Formål 2. Formålet med indvindingen er almen vandforsyning. Indvinding 3. Der må samlet indvindes op til m 3 pr. kalenderår fra vandværkets indvindingsboringer med DGU nr og (se bilag 1) 4. Der må højst indvindes 8 m 3 /time fra hver boring. Måling af vandmængder 5. Den oppumpede vandmængde skal registreres med måler på boringsniveau. Bestemmelserne om registrering kan til enhver tid ændres af kommunalbestyrelsen. Jf. Vandforsyningslovens 58, stk Den anvendte vandmængde (afgang vandværk til forbrug, filterskylning, import og eksport) skal registreres med måler. 7. Vandmålere på vandværket/boringer skal kontrolleres minimum én gang årligt. Hvis måleren er udskiftet i årets løb, skal det indberettes til kommunen/fremgå af årsrapporteringen se vilkår Vandmålere renses og kalibreres/justeres efter behov, dog mindst hvert 6. år. Pejling 9. Vandværkets indvindingsboringer skal pejles mindst 4 gange årligt en gang i hvert kvartal. Grundvandsspejlet pejles såvel i ro som i drift. Ved ro forstås: pumpen har ikke været i drift i min. 1 time. Ved drift forstås: pumpen har været i drift i 1 time. Alternativt installeres logger til kontinueret pejling af vandspejlet i boringerne. 10. Indvindingen må ikke medføre, at grundvandsspejlet er permanent faldende. a. Skovholm Vandværk skal hvert år fremsende redegørelse for variationer i grundvandsspejlet som en del af årsrapporten se vilkår 27. Hvis der forekommer en sænkning af grundvandsspejlet skal Skovholm Vandværk vurdere de mulige årsager til dette og hvis muligt

6 6 fremsende forslag til afhjælpende tiltag til tilsynsmyndigheden. Som minimum skal vandværket gøre kommunen opmærksom på problemstillingen. Vandkvalitet 11. Kontrol af råvand og drikkevand skal udføres efter til enhver tid gældende regler i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg samt i henhold til s anvisninger. Vandværksbygning, vandbehandling og distributionsanlæg 12. Rå- og vandbehandlingsanlægget skal være indrettet som beskrevet i sagsfremstillingens afsnit om behandlingsanlægget. 13. Vandværkets grund skal være indhegnet, vandværkets skal holdes aflåst, og henstiller til, at der installeres tyverisikring/alarm, der f.eks. bevirker, at anlæggets udpumpning automatisk stopper, såfremt der sker uautoriseret åbning af vandværksbygningen. 14. Rentvandstanken skal være aflåst, og henstiller til, at anlæggets udpumpning automatisk stopper, såfremt der sker uautoriseret åbning af rentvandstank. 15. Vandforsyningens vandforsyningsledninger skal være kortlagt og registreret i LER. Skyllevandsafledning 16. Filterskyllevandet må afledes til det eksisterende slambassin, hvor vandet nedsives. a. Der må ikke ændres på udledningen uden forudgående tilladelse fra. b. Slambassinet oprenses efter behov. Slammet bortskaffes efter kommunens anvisning evt. efter forudgående analyse for bl.a. arsen. 17. Kravene i vilkår 16 skal være overholdt inden for 2 år fra tilladelsens meddelelse. Indretning af boringer 18. Boringerne skal være markeret med synlig angivelse af borearkiv-nr. (DGU-nr.), koordinat- og kotesætning og tilhørende pejlepunkt. 19. Vandværkets indvindingsboringer skal være indrettet i overensstemmelse med kravene i Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning på land, nr af 28. oktober Boringernes overbygning skal være indrettet i overensstemmelse med kravene i Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land nr af 28. oktober Boringerne skal være aflåste og henstiller til, at boringerne sikres imod indbrud i form af en automatisk indbrudssikring. Ved aktivering kan indbrudssikringen standse vandforsyningen fra boringen. Afbrydningen kan finde sted maksimalt 1 minut efter aktivering af indbrudssikringen. 22. Der skal være installeret en prøvehane til udtagning af råvandsprøver. Hanen skal være af en type, der ikke indeholder smøre- eller silikonefedt for ikke at forurene vandet. Hanen skal placeres, så det er muligt at tage prøver, dvs. med en fri afstand på min. 0,5 meter under denne. Beskyttelseszoner 23. Omkring de tilknyttede indvindingsboringer til vandværket i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 22 er der fortsat fastlagt et beskyttelsesområde på 300 meter. Inden for dette område må der som udgangspunkt ikke etableres nye nedsivningsanlæg eller andre af de i Miljøbeskyttelseslovens 19 nævnte forhold. Der henstilles til, at vandværket orienterer, hvis man opdager, at dette lovkrav ikke overholdes. 24. I medfør af Miljøbeskyttelseslovens 24 og Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, nr af 28. oktober stk. 4, etableres der omkring vandværkets boringer et fredningsbælte med en radius på 10 meter. Inden for fredningsbæltet må der ikke gødes,

7 7 anvendes bekæmpelsesmidler eller i det hele taget anbringes eller anvendes stoffer på en sådan måde at grundvandet udsættes for forurening. Fredningsbæltet bør være indhegnet og aflukket, men skal som minimum være markeret i terrænet ved buskbeplantning, kampesten eller lignende (gælder ikke vejareal). 25. Inden for en afstand af 10 til 25 meter fra indvindingsboringerne skal der etableres en beskyttelseszone, hvor det ikke er tilladt for offentlige instanser eller erhverv at anvende pesticider. Dyrkning og gødskning af arealerne i forbindelse med erhvervsmæssige og offentlige aktiviteter er ikke tilladt i beskyttelseszonen jf. Miljøbeskyttelseslovens 21b. Andre vilkår 26. Overtrædelse af de stillede vilkår kan medføre, at vandindvindingstilladelsen tilbagekaldes uden erstatning, jf. Vandforsyningslovens 34. Indberetning 27. Skovholm Vandværk udarbejder hvert år en årsrapportering, som indsendes til tilsynskommunen inden 1. februar det efterfølgende år. Årsrapporteringen skal som minimum indeholde: a. Pejleresultater jf. vilkår 9. Pejledata skal opbevares i mindst 10 år. Jf. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 24. b. Registrering af det årlige vandforbrug på både boringsniveau, samlet, import/eksport til andre vandindvindingsanlæg og afgang vandværk til forbrug. Jf. Vandforsyningslovens 58, stk. 3. Lovgrundlag Nærværende tilladelse er meddelt med hjemmel i følgende love og bekendtgørelser: Lov om vandforsyning mv., LBK nr af 28. september 2016, med senere ændringer. Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, BEK nr af 28. oktober Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning, BEK nr. 832 af 27. juni Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, BEK nr. 802 af 1. juni 2016 Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v., BEK nr. 914 af 27. juni Lov om miljøbeskyttelse, LBK nr af 27. september Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, BEK. nr. 926 af 27. juni Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, BEK. nr. 957 af 27. juni Vandværket skal til enhver tid overholde gældende bestemmelse i henhold til vandforsyningsloven samt anden relevant lovgivning.

8 8 Sagsfremstilling Baggrund for ansøgningen Skovholm Vandværks vandindvindingstilladelse udløb d. 1. juni Generelt har gældende vandindvindingstilladelser været automatisk forlænget i en årrække pga. den manglende godkendelse af Statens vandplaner og vedtagelsen af de kommunale vandhandleplaner. har været klar over, at Skovholm Vandværks vandindvindingstilladelse stod til at udløbe og at der derfor skal meddeles ny tilladelse til vandindvinding. Supplerende materiale Skovholm Vandværk er et alment vandværk med en gældende vandindvindingstilladelse på m 3 /år som udløber. Vandværket forsyner 51 husstande og 3 landbrugsejendomme med dyrehold. Indvindingen har gennem de senere år ligget på omkring m 3 /år, men lå i 2015 på ca m 3. Årsagen til denne stigning skyldes, at en af de forsynede landbrugsejendommene med husdyrhold har udvidet deres produktion af svin og derfor har behov for at forbruge mere vand. Ændringen i landejendommens drift er permanent og det forventes derfor ikke at vandindvindingsmængden vil returnere til m 3 pr. år. Jf. prognosen i Lejres Kommunes gældende Vandforsyningsplan forventes en lille stigning i forbrug frem til For at bevare en indvindingsreserve meddeles den fremtidige tilladelse til m 3 /år. Grundvand Skovholm Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, hvoraf den ene boring (DGU nr ) indvinder fra selandien sand og palæocæn grønsand og den anden boring (DGU nr ) indvinder fra kalk/silt (selandien silt, palæocæn silt/selandien kalk, palæocæn kalk). Indvindingen er placeret i Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og Naturstyrelsen har gennemført grundvandskortlægning i området Osted Kortlægningsområde. Heri er alle eksisterende data omkring geologi, hydrogeologi, grundvandskemi, forureningskilder og arealanvendelse samlet. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i området er i skrivende stund under udarbejdelse. Jf. boringsoplysninger fra Jupiterdatabasen og den udførte kortlægning findes der et ca meter tykt beskyttende lerdæklag over kalkmagasinerne. Geologi og hydrogeologi Landskabet fremstår meget varieret med store bakkestrøg i vest, og med store sletteområder samt områder med mere småbakket landskab i den øvrige del. Dertil ses en række markante ådale. Som i hovedparten af Danmark er landskabet i Osted kortlægningsområde hovedsageligt skabt af istidens gletsjere. Under terrænoverfladen ses sand- og lerlag fra istiderne og i større dybde også lag fra før istiderne, hvor Danmark var helt dækket af hav. Danien Kalk og Lellinge Grønsandskalk udgør langt det vigtigste grundvandsmagasin i området. I den vestlige del af kortlægningsområdet sker der dog ligeledes indvinding fra kvartære sandlag. I størstedelen af kortlægningsområdet sker der grundvandsdannelse til de øverste terrænnære magasiner. Især omkring områdets vandløb findes der dog områder med opadrettet grundvandsstrømning, og dermed ingen grundvandsdannelse. Grundvandsdannelsen til kalken er generelt mindre end til sandmagasinerne. Grundvandsstanden (potentialet) i kalkmagasinet, som vandværkets boringer indvinder fra, ligger lokalt ved indvindingsboringerne omkring kote +30 til +35. Der er tale om spændte magasinforhold, hvor potentialet står over oversiden af magasinet men under terræn. Strømningsretningen er nordøstlig. Indvindingen ved Skovholm Vandværk er beliggende inden for en afstand af ca. 1 til 2,5 km fra Osager, Osted og Skovhastrup Vandværk, som udgør mindre indvindinger i området. Derudover ligger Skovholm Vandværk inden for en afstand af 3 km fra HOFORs Lavringe Kildeplads som udgør en betydelig indvinding i området og som derfor også påvirker potentialekortet. I den udførte kortlægning er der beregnet indvindingsopland for Skovholm Vandværk.

9 9 Lokal afsænkning som følge af pumpning Indvindingen i Skovholm Vandværks boringer er tilrettelagt, så de to boringer kører på skift. Der skiftes manuelt imellem de to pumper hver anden uge. Grundvandsressourcens udnyttelse jf. Vandplan Jf. Vandplanen for Hovedopland Isefjord og Roskilde Fjord findes i området omkring Skovholm Vandværk en terrænnær (sand) og to regionale grundvandsforekomster (sand og kalk). Den terrænnære sandforekomst har god kvantitativ tilstand (vandbalance) dvs. at den aktuelle indvinding ikke overstiger den udnyttelige ressource svarende til 35 % af grundvandsdannelsen. Det regionale sandmagasin forekommer ikke i Skovholm Vandværks indvindingsboringer. For det regionale kalkmagasin, som Skovholm Vandværk indvinder fra, overstiger indvindingen langt den udnyttelige ressource, hvilket indikerer, at indvindingen i denne forekomst måske ikke er bæredygtig på lang sigt. Der er dog store usikkerheder forbundet med denne beregning bl.a. fordi der ikke er taget højde for den forøgede infiltration, der sker som følge af vandindvindingen. I Vandplanen og Vandområdeplanen knyttes således ikke indsatser specifikt i forhold til vandbalancen, men vandværket er forpligtiget til at opfylde eventuelle målsætninger mht. vandbalancen, der fremgår af den til enhver tid gældende vandplan/vandområdeplan. Grundvandskvalitet Grundvandskvaliteten inden for Osted kortlægningsområde er geografisk afhængig samt afhængig af magasinforholdene. Jf. den udførte kortlægning er grundvandet i det primære kalkmagasin i store dele af kortlægningsområdet karakteriseret som svagt til stærk reduceret. I den vestlige del af kortlægningsområdet, hvor Skovholm Vandværk ligger, er grundvandet i kalkmagasinet svagt til stærkt reduceret og uden forhøjet indhold af nitrat. Der er gjort enkelte fund af pesticider, alle under grænseværdien. Kalkmagasinet fremstår således forholdsvis velbeskyttet overfor påvirkninger fra overfladen i dette område. Grundvandet i sandmagasinerne nær Skovholm Vandværks indvindingsboringer er overvejende svagt til stærkt reduceret og indholdet af nitrat er generelt lavt. Der er gjort enkelte tidligere fund af pesticider i indvindingsboringernes nærområde og mod nordvest ved Skovhastrup og Kirke Hvalsø er der flere nyere fund over grænseværdien. Sandmagasinet ved Skovholm Vandværks indvindingsboringer fremstår således rimeligt velbeskyttede overfor påvirkninger fra overfladen. Skovholm Vandværk indvinder stærkt reduceret vand med et sulfatindhold under baggrundsniveau. Grundvandet er ikke saltvandspåvirket, da der er målt et kloridindhold på 25 mg/l, som derved ikke overskrider grænseværdien på 250 mg/l. Der er ikke gjort fund af pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i vandværkets boringer. Vandværket har haft enkelte problemer med at overholde kvalitetskravet til coliforme bakterier. Udover dette har vandværket i dag ingen kvalitetsproblemer med drikkevandet. På baggrund af vandkvaliteten vurderes grundvandsmagasinerne i området at være velbeskyttet over for forurening fra jordoverfladen. Skånsom indvinding/indvindingsstrategi Indvindingen fra boringerne bør i så høj grad som muligt ske jævnt over døgnet og skal tilrettelægges, så der sker så små udsving i grundvandsspejlet som overhovedet muligt. Grundvandsbeskyttelse Som vilkår ovenfor er anført et fredningsbælte (fysisk sikringszone) på 10 meter omkring indvindingsboringerne, en pesticid-, dyrknings- og gødskningsfri beskyttelseszone 10 til 25 meter fra indvindingsboringerne samt en 300 meter beskyttelseszone, hvor der som udgangspunkt bl.a. ikke må etableres nye nedsivningsanlæg. har på nuværende tidspunkt ikke udlagt boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), men Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid træffe afgørelse om etablering af BNBO. forventer, at vandværket som alment vandværk forpligter sig til at indgå i et samarbejde med henblik på at gennemføre indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. I tilfælde af mangel på enighed om finansieringen af grundvandsbeskyttelsen, vil vandværket komme til at betale den takst pr. kubikmeter, som kommunalbestyrelsen om nødvendigt fastsætter for at opnå en tilstrækkelig indsats for forbedring og beskyttelse af grundvandets kvalitet og kvantitet.

10 10 Vandværket vil (også økonomisk) komme til at medvirke til, at de til en hver tid gældende vandplaner og deres målsætninger kan opfyldes. Den økonomiske andel beregnes som udgangspunkt ud fra den forholdsmæssige andel, som vandværket belaster oplandet med. Indvindingsboringerne til Skovholm Vandværk er dels beliggende vest for Osager by ved vandværket og dels ca. 700 meter syd for vandværket. Størstedelen af oplandet til indvindingsboringerne udgøres af landbrugsarealer. Indenfor indvindingsoplandet tilhørende Skovholm Vandværk ligger der én V1- og V2- kortlagt forureningslokalitet, hvor der i sin tid har ligget en tankstation, denne er forurenet med flere komponenter: cadmium, PAH bestanddele, bly, kobber og olieprodukter. Behandlingsanlægget Behandlingsanlægget på Skovholm Vandværk består af tre åbne sandfiltre, hvorigennem der sker en enkeltfiltrering af råvandet. Iltning sker vha. iltningstårn. Den totale filterkapacitet er på 1 m 3 /t pr. filter. Til vandværket hører en rentvandsbeholder på i alt 25 m 3, som ligger under vandværksbygningen. Rentvandspumperne udgør 2 stk. af ukendt type. Pumperne er frekvensstyrede og afgangstrykket er på 4 bar. Filterskylning sker med luft og vand. Filtrene skylles pr. 300 m 3, som har løbet gennem værket. Det anslås, at der bruges ca m 3 vand til filterskylning om året. Filterskyllevandet afledes direkte til et slambassin på en nærliggende mark, hvor vandet nedsives til grundvandet. Bassinet tømmes ikke. Påvirkning af natur og vådområder Vandindvindingen ved Skovholm Vandværk er beliggende uden for fredede områder og områder udlagt som Natura2000 områder. Indvindingsboringen ved vandværket er beliggende ca. 450 meter fra nærmeste beskyttede sø. Vandværkets sydlige boring er beliggende indenfor for ca. 40 meter af et lavbundsareal i form af en eng og ca. 200 meter fra nærmeste beskyttede sø. Indvindingen er beliggende i oplandet til Tokkerup Å systemet og nær grænsen til oplandene til Osmoserenden og tilløbet dertil. Ifølge Vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord er påvirkningen af vandføringen i begge åer mindre end den maksimalt tilladelige påvirkning. Hverken i Vandplanen eller i Vandområdeplanen er der opstillet indsatskrav vedr. vandindvindingens påvirkning af vandløbet. I det omfang det senere vurderes nødvendigt skal Skovholm Vandværk, sammen med øvrige indvindinger, der påvirker vandføringen i vandløbssystemet sikre, at vandløbet opfylder den målsætning mht. vandføring, der fremgår af den til enhver tid gældende vandplan. Skovholm Vandværk er ansvarlig for den andel af en evt. manglende vandføring, der svarer til vandværkets relative påvirkning. Nærliggende vandindvindinger Indvindingen ved Skovholm Vandværk er beliggende inden for en afstand af ca. 1 til 2,5 km fra Osager, Osted og Skovhastrup Vandværk, som udgør mindre indvindinger i området. Derudover ligger indvindingen ved Skovholm Vandværk omkring 3 km fra HOFOR s Lavringe kildeplads, hvorfra der sker en betydelig indvinding. Besigtigelse Skovholm Vandværks anlæg er besigtiget af den 24. november 2016 se bilag 2. Partshøring Et forslag til vandindvindingstilladelse har været i partshøring ved vandværket fra d til d Skovholm Vandværk har indsendt et partshøringsvar, hvori de ikke havde nogle bemærkninger udover et ønske om, at få øget den tilladte vandindvindingsmængde fra m 3 /år til minimum m 3 /år, da vandværket i 2016 har forbrugt m 3 grundet en udvidelse af produktionen hos en svineproducent indenfor forsyningsnetværket. I høringssvaret skriver Skovholm Vandværk, at de forventer, at svineproducenten er færdig med at udvide sin produktion. På baggrund af det fremsendte partshøringssvar fra Skovholm Vandværk har tilrettet udkastet til tilladelsen og givet Skovholm Vandværk tilladelse til at indvinde m 3 /år. Justeringen vurderes ikke til at være en væsentlig ændring, hvorfor der ikke er foretaget en 2. partshøring.

11 11 Vurdering På baggrund af ovenstående giver en fornyet vandindvindings-, anlægs og udledningstilladelse til Skovholm Vandværk, som er et alment vandforsyningsanlæg. Tilladelsen er givet til indvinding af i alt m 3 /år på to boringer. Indvindingen vurderes ikke at udgøre en væsentlig negativ påvirkning af omgivelserne. VVM-screening Vandforsyningsanlæg er omfattet af bilag 2, pkt. 2c og 11l i VVM-bekendtgørelsen: grundvandsboringer og grundvandsindvinding. Anlæg, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 2, er kun omfattet af VVM-pligten, hvis det konkret skønnes at kunne påvirke miljøet væsentligt. For, at kunne afgøre dette, er der gennemført en VVMscreening, jf. bilag 3 i VVM-bekendtgørelsen. VVM-screeningsskemaet for Skovholm Vandværk forefindes i bilag 3. Det ansøgte vurderes til ikke at give væsentlige påvirkninger på miljøet. Det er således vurderet at anlægget ikke er VVM pligtigt. Afgørelsen om ingen VVM pligt annonceres samtidig med offentliggørelsen af indvindingstilladelsen. Konsekvensvurdering i henhold til Habitatbekendtgørelsen Ansøgningen er konsekvensvurderet efter Habitatbekendtgørelsen (BEK. nr. 926 af 27. juni 2016) til ikke at påvirke Natura 2000 områder eller medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, som fremgår af Habitatdirektivets bilag IV. Tilsynsmyndighed er tilsynsmyndighed. Erstatningsregler Ejer af vandværket er i henhold til Vandforsyningslovens 23 erstatningspligtig for skader, som voldes i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden, vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer m.v. under anlæggets udførelse og drift. I mangel af enighed afgøres erstatningsspørgsmålet af taksationsmyndigheden. Det er den, som søger erstatning, som skal indbringe sagen for taksationsmyndigheden. Ibrugtagning Da der i forbindelse med denne tilladelse ikke er tale om bygge- og anlægsarbejde kan tilladelsen udnyttes med det samme, jf. Vandforsyningslovens 78, stk. 3. Annoncering Afgørelsen vil blive offentligt bekendtgjort ved annoncering på s hjemmeside.

12 12 Klagevejledning Klagemyndighed Afgørelse efter Vandforsyningsloven, Miljøbeskyttelsesloven og VVM-bekendtgørelsen kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet. Klagefrist Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvordan klager du? Hvis du ønsker at klage, skal du klage via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klageberettigede Afgørelse efter Vandforsyningsloven, Miljøbeskyttelsesloven og VVM-bekendtgørelsen kan påklages af: o Miljøministeren o enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker o landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer. Søgsmål Hvis ansøger vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra endelig afgørelse.

13 13 Bilag

14 14 Bilag 1: Placering af vandværk og indvindingsboringer - Skovholm Vandværk

15 15 Bilag 2: Tilsynsrapport s teknisk tilsyn på Skovholm Vandværk torsdag d. 24. november 2016 TILSYNSRAPPORT Sagsnr.: 16/15230 Vandværksnavn: Skovholm Vandværk År: 2016 Vandværkets repræsentant ved tilsynet: Karl Frandsen, kontaktperson Flemming Mortensen, driftsansvarlig Kommune: Lejre Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Jennie Burmester Eskild Lund jelb@lejre.dk eslu@lejre.dk Telefon: Tilsynsdato: Dato for sidste tilsyn: Ordinært tilsyn: () Opfølgende tilsyn: ( ) Indhold

16 16 Bilag 1.1 Stamdata STAMDATA Vandforsyningens Navn Skovholm Vandværk Vandforsyningens CVR / P nummer: Anlæggets Navn Adresse Hvalsøvej 32 Kontaktperson Formand for anlægget/forsyningschef Telefon nummer til formand / kontaktperson Karl Frandsen Lars Ole Petersen (kontaktperson) Jupiter ID Indvindingstilladelse (m³/år, udløbsdato) m³ Indvinding seneste år m³ Antal kunder, opgjort efter antal målere 54 Prøvetagningssteder v. vandkvalitetsmåling (se 13 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og vandtilsyn): Skovholmvej 6 coliforme baktier: 1 (udtaget den )* Bemærkninger: *Efterfølgende er der taget prøver ved: DGU coliforme bakterier: <1 (udtaget den ) DGU coliforme bakterie: <1 (udtaget den ) Skovholm Vandværk coliforme bakterier: 2 (udtaget den ) Hvalsøvej 23 coliforme bakterier: 1 (udtaget den )

17 17 Bilag 1.2 Baggrundsdata BAGGRUNDSDATA Grænseværdier for mikrobiologiske eller kemiske parametre for vandkvaliteten på drikkevandet er overholdt: Ja: Nej: Grænseværdien for coliforme bakterier var overskredet ved en begrænset analyse udtaget på Skovholmvej 6 d Der er blevet taget endnu en prøve, hvor grænseværdien også var overskredet (ikke på samme adresse, men på samme ledningsnet). Derefter er der blevet udtaget prøver ved boringerne og ved udgang fra vandværket, for at finde ud af, om forureningen er ved boringerne eller på vandværket. Det er ikke muligt at udtage prøver efter filter og før rentvandstank. Der er fundet coliforme bakterier i udgang fra vandværk, men ikke ved boringerne. Indholdet af coliforme bakterier var stadig på 1. Den er iltningstårnet blevet vasket, fordi kurven i toppen af iltningstårnet var fuldstændig tilrustet. Man vil lave nye målinger om 1½ uges tid. Hvis dette ikke hjælper, så vil man undersøge andre steder på vandværket for at finde problemet. Forbrugerne informeres, når man har fundet kilden til problemet. Er lovpligtigt kontrolprogram gennemført og er det fulgt? Ja: Nej: Foreligger egen tilstandsrapport: Ja: Nej: Foreligger tilstandsrapport fra eksterne rådgivere: Ja: Nej: Har vandforsyningen en beredskabsplan: Kan vandforsyningsanlægget nødforsynes med vand: Navn / adresse på evt. vandforsyningsanlæg, fra hvilket der importeres vand: Kan vandforsyningsanlægget nød- Ja: Nej: Ja: Nej: Der er lavet en ud fra et af de kurser, som Flemming Mortensen har taget. Ja: Nej: Ja, delvist i en nødsituation, der er en pipeline imellem Skovholm og Osager. Osager Vandværk har dog ikke kapacitet til at forsyne Skovholm Vandværks fulde forbrug. Osager Vandværk Hvalsøvej 21 B 4320 Lejre

18 18 forsynes med strøm: Foreligger vedligeholdelsesplan 1 : Ja: Nej: Overholder anlægget underretningsforpligtelserne til kommunalbestyrelsen : Ja: Nej: Dato for sidste godkendte takstblad: Den 20. marts har modtaget takstblad for 2016, men har endnu ikke fået det godkendt. Dato for sidste information sendt til forbrugerne: Der sendes brev til forbrugerne et par gange om året. Sidste gang var midt på sommeren. Forbrugerne inviteres med til generalforsamlinger, hvor der orienteres om vandkvaliteten. Bemærkninger: Det er et tilbagevendende problem for vandværket, at grænseværdien er overskredet. Det er sket i 2008, 2011, 2014 og nu i Der forefindes en manual for daglig drift af vandværket. Driftsansvarlige, Flemming Mortensen, har taget både hygiejne- og driftskursus. Vandværket har ingen hjemmeside. Vandværket er med i Vandrådet i Lejre. 1 Vedligeholdelsesplanen bør omfatte: boring, råvandsledning, produktionsbygning, rentvandsbeholder, udpumpningsanlæg og ledningsnet. 2 Information til forbrugerne om vandets kvalitet jf. 16 og 29 i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

19 19 Bilag 1.3 Indvinding skema 1a INDVINDING SKEMA 1a DGU NR.: (beliggende på vandværkets grund) Angiv størrelse på fredningsbælte (radius): 6 8 m til cykelsti og vej. Indhegning/afgrænsning: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Renholdt og ryddeligt: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Er 10 m bælte udlagt og afgrænset: Ja: Nej: * God: Acceptabel: Dårlig: Er dyrkningsforbud i 25 m bælte Ja: Nej: ** God: Acceptabel: Dårlig: overholdt: Er der udlagt boringsnært beskyttelsesområde Ja: Nej: Størrelse: (BNBO): Bemærkninger: * Ikke afgrænset ud til cykelsti på Hvalsøvej. ** Det er blevet målt op, at der er 24 meter fra boringen til hvor der dyrkes. Beskyttelseszonen på 25 meter bliver altså ikke overholdt med 1 meter. BORINGENS PLACERING (Sæt kryds): Tørbrønd ( ) / Overbygning ( ) / Hus ( ) i vandværks bygning ( ) Boringsrørafslutning: Under terræn: Over terræn: Aflåst dæksel eller lem: Ja: Nej: God: Acceptabel: Alarmsikring mod hærværk / terror: * Dårlig: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Ventilation af tørbrønden: Ja: Nej: God: Acceptabel: ** Dårlig: Tæt bund, sider og dæksel: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Er brønden tør?: Ja: Nej: God: *** Acceptabel: Dårlig: Forerørsforsegling: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Tætte rørgennemføringer: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Råvandspumpes ydeevne og strømforbrug: 8 m3/time Terrænfald fra bygværk: Ja: Nej: **** God: Acceptabel: Dårlig: God: Acceptabel: Dårlig: Renholdt og ryddeligt: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig:

20 20 Bemærkninger: * Låsen er meget lille og ville nemt kunne brydes op. **Det ene af udluftningsrørene har ikke noget net. ***Der er et afløb i bunden af tørbrønden, som med fordel kan forsegles. Hvis brøndens bund bliver våd på denne bekostning, kan vandværket eksempelvis investere i en lænsepumpe til at suge vandet op. **** Ca. 0,5 m fra terræn til top af brønd. BORING / BRØND Mærkning af boring (DGU nr.): Ja: Nej: * God: Acceptabel: Dårlig: Pejlemulighed: Ja: Nej: ** God: Acceptabel: Dårlig: Hvornår er den sidste pejling fortaget år siden. Angivelse af pejlepunkt: Prøvetagningshane: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Vandtæt aflukning af borerør: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Udluftningsstuds afsluttet over terræn: Udluftning nedadvendt m. insektnet: Bemærkninger: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: *Adgangen til tørbrønden er vanskelig, idet adgangslugen er meget er for lille i henhold til 5 i Bekendtgørelse om kloakarbejde m.v. (BEK nr 473 af 07/10/1983). Adgangsluger skal være cm. Grundet den snævre adgang til brønden, er DGU nr. og prøveudtagningshane placeret inde på vandværket. Vandværket bør overveje, at udskifte boringens dæksel, så adgangen til boringen gøres lettere. **Den gamle boring kan ikke pejles. Man vil have lavet samme system som op Kastholmvej. Der er ingen logger. Boringen er frostsikret med isoleringsrør. RÅVANDSLEDNINGER Samlet længde: Alder på indpumpninganlæg: Materiale: Bemærkninger: Ca m Ca Filtret er nyere erne. Plast.

21 21 Bilag 1.3 Indvinding skema 1b INDVINDING DGU NR.: (beliggende i have på Kastholmvej) Angiv størrelse på fredningsbælte (radius): SKEMA 1b Beliggende i privat have Indhegning/afgrænsning: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Renholdt og ryddeligt: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Er 10 m bælte udlagt og afgrænset: Er dyrkningsforbud i 25 m bælte overholdt: Er der udlagt boringsnært beskyttelsesområde (BNBO): Bemærkninger: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Ja: Nej: Størrelse: BORINGENS PLACERING (Sæt kryds): Tørbrønd ( ) / Overbygning ( ) / Hus ( ) i vandværks bygning ( ) Boringsrørafslutning: Under terræn: Over terræn: Aflåst dæksel eller lem: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Alarmsikring mod hærværk / terror: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Ventilation af tørbrønden: Ja: Nej:* God: Acceptabel: Dårlig: Tæt bund, sider og dæksel: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Er brønden tør?: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Forerørsforsegling: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Tætte rørgennemføringer: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Råvandspumpes ydeevne og God: Acceptabel: Dårlig: strømforbrug: 8 m 3 /t Terrænfald fra bygværk: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Renholdt og ryddeligt: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Bemærkninger: *Dette er ikke nødvendigt ved overbygninger. Boringen har for nyligt fået ny overbygning omkring år 2012/2013. Boringen overbygningen ligger på grænsen til et engareal. Boringen er frostsikret med et isoleringsrør der er ingen radiator i overbygningen. BORING / BRØND Mærkning af boring (DGU nr.): Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Pejlemulighed: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig:

22 22 Hvornår er den sidste pejling fortaget Pejlet i sommer af Karl Frandsen. Angivelse af pejlepunkt: Der måles ved top. Der er overtryk. Skovholm Vandværk er ikke med i Vandrådets pejle-ordning. Prøvetagningshane: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Vandtæt aflukning af borerør: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Udluftningsstuds afsluttet over terræn: Udluftning nedadvendt m. insektnet: Bemærkninger: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Ja: Nej: * God: Acceptabel: Dårlig: Der er ikke installeret en logger. Lige nu måles vandstanden med en tommestok. Gummilisten sidder skævt i den ene side af overbygningen. Dette kan nemt rettes. RÅVANDSLEDNINGER Samlet længde: Ca. 960 meter. Alder på indpumpninganlæg: Juni 2007, boringen er fra 77. Materiale: Plast. Bemærkninger:

23 23 Bilag 1.4 Produktion skema 2 PRODUKTION SKEMA 2 VANDVÆRKSBYGNINGEN Aflåst: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Indhegnet: Alarmsikret mod hærværk / terror: Luftindtag og ventilation beskyttet: Bemærkninger: Ja: (delvist) Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Der er en kattelem i døren til vandværket, som indsat for at vandet kan løbe ud af bygningen, hvis der er en oversvømmelse. Kattelemmen er aflåst. Der er sat et insektnet på indersiden, som ikke alle steder slutter helt tæt til i kanten. VEDLIGEHOLDELSESTILSTAND AF VANDVÆRKSBYGNING Udv. Vedligeholdelse af bygning: Ind. Vedligeholdelse af bygning: Råvandspumper Antal: 2 Alder: *** Rentvandspumper Antal: 2 Alder: 10. Pumper 3,5 bar og tjekkes årligt af Grundfos. Interne pumper Antal: 2 Alder:? Til luft/skyl filter Ja: Fra ca God: * Acceptabel: Dårlig: God: Acceptabel: ** Dårlig: God: Acceptabel: Dårlig: God: Acceptabel: Dårlig: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Hydrofor..Antal: 1 Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Størrelse på Hydrofor: Placering / mærkning af prøvetagningshane: Hjælpemaskiner f kompressor: Rimeligt ny komressor. Vandmåler Råvand: Er måler i overensstemmelse med tilladelse Vandmåler Skyllevand: Er måler i overensstemmelse med tilladelse Vandmåler Afgang: Er måler i overensstemmelse med tilladelse 12 liter. Propfyldt tryk: 2,55 bar. Ja: Ja: Ja: 3 stk. Nej: **** Nej: ***** God: Acceptabel: Dårlig: God: Acceptabel: Dårlig: God: Acceptabel: Dårlig: God: Acceptabel: Dårlig: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: SRO-anlæg: Ja: sim- Nej: God: Acceptabel: Dårlig:

24 24 pelt****** Affugtningsanlæg: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Andre instrumenter, f onlinemåling mv.: Ja: Nej: Hvilke: Tilbageløbsventiler og styreorganer: God: Acceptabel: Dårlig: Afløbsforhold: God: Acceptabel: Dårlig: Sikring mod optrængning af God: Acceptabel: Dårlig: kloakvand: Sikring mod indtrængning af God: Acceptabel: Dårlig: regnvand: Synlige rør: God: Acceptabel: Dårlig: Bemærkninger: *Huller i fugningen og ødelagte sten, som blev observeret ved tilsynet i 2012, er blevet repareret. Der var en lille revne i fundamentet. Der er en gammel hane og et afløbsrør udenfor vandværket, som ikke længere benyttes disse kan med fordel fjernes. **Der er flere rør ned til rentvandstanken, som er forseglet på en uhensigtsmæssig måde. Dette bør forbedres hurtigst muligt. Der er en olieplet på gulvet, hvor der tidligere har stået en kompressor på gulvet, samt en del af fladerne inde i vandværket, kunne generelt godt tåle en rengøring. Der står rengøringsmidler på gulvet og olie på en lille hylde, dette skal fjernes. Der kan evt. lave en lille vandværkskasse, som driftsansvarlige tager med, når vandværket besøges. *** Råvandspumper: Den ene pumpe er fra vandværkets etablering i 1953 og den anden pumpe er fra da Kastholm-boringen blev etableret for ca. 5 år siden. ****Der ingen måler, som måler mængden af råvand, der kommer ind på vandværket. *****Det anslås, at der bruges ca m 3 pr. år til skylning af filtre. Der kan nemt installeres en råvandsmåler på vandværket, så kan man trække mængden af vand, der sendes ud til forbrugerne, fra og derved få et mere præcist tal på spild og brug af skyllevand. ******Der er styreskab til skylning af filtre. Der er flere gamle rør, haner o.lign. inde i vandværksbygningen, som ikke længere er i brug. Disse bør fjernes på en ansvarlig måde. Vandværket har problemer med, at bænkebiddere og andre kryb trænger ind i vandværksbygningen. Karl Frandsen mener, at disse kan være årsagen til, at der kan være problemer med coliforme bakterier i drikkevandet. Der er altså steder i vandværksbygningen, der ikke lukker helt tæt. Edderkopper blev observeret inde i vandværksbygningen og i et enkelt hjørne over et de åbne filterbassiner var der

25 25 et spindelvæv. Rentsvandspumperne kører på skift og skiftes manuelt hver 14. dag. Det ville være bedre, hvis der blev pumpet fra begge pumper samtidigt, så langsomt som muligt over så lang tid som muligt. Der er installeret kontraventiler på forbrugernes vandmålere. Der er etableret et større rør til Kim Wamsler (lokal svinefarmer) ved etableringen af Kastholmboringen, som kan bruges, når han har behov for at bruge større vandmængder. Kim indvinder pt. ca m 3 vand pr. år. ILTNING / FILTERANLÆG Luftindtag og ventilation beskyttet: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: * Type Iltningsanlæg: Iltningstårn Iltningsanlæg: God: Acceptabel: Dårlig:** Iltningsaggregater: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Reaktionsbassin: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: *** Åbne filteranlæg: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: **** Trykfilteranlæg: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Er der etableret rottespærre: Ja: Nej: Gulvristen kan ikke flyttes. Anden Vandbehandling: Nej. Bemærkninger: *Der er nogle større huller i insektnettet ind til iltningstårnet. Dette skal ordnes og det anbefales, at insektnettene kontrolleres med jævne mellemrum. **Iltningstårnet er blevet beklædt indvendigt med trapez/tagplader af plastik for at beskytte væggen mod den konstante strøm af vand. Disse plader er meget medtagede, er med tiden blevet helt sorte og er kollapset under vandtrykket. Det er uvist om disse plader er tilladte til levnedsmiddelbrug og om de muligvis udskiller kemiske stoffer. ***Reaktionsbassinet tømmes et par gange årligt for slam, som ledes ud i rist på gulvet. Det var ikke muligt at tilse bassinet ved det tekniske tilsyn. ****Der er flager af aflejringer på væggen over det åbne filteranlæg. Flere steder havde aflejringerne små sprækker, hvor der bl.a. kan gemme sig kryb og bakterier. Disse aflejringer bør fjernes ved rengøring.

26 26 Der blev lagt nyt filtergrus i det åbne filtersystem for et års tid siden. Nyt filtergrus opbevares på vandværkets loft. Der blev snakket om, hvorvidt det åbne filter kunne overdækkes. Vandværket mente, at det ville være besværligt grundet filsystemets indretning med mange fritstående rør. RENTVANDSBEHOLDER Rentvandsbeholder: Ja: Nej: Beliggenhed over terræn: Ja: Nej: Volumen (m³): 25 m 3. Indhegnet: (delvist) Ja: * Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Renholdt og ryddeligt: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Tætliggende beplantning Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: og/eller trærødder: Udvendig vedligeholdelse: God: Acceptabel: Dårlig: ** Indvendig vedligeholdelse: God: Acceptabel: Dato for seneste indvendige inspektion: Beholderinspektion udført af Huskes ikke. (person): Fri for utætheder (synlige): Ja: Nej: Aflåst låge eller lem: Vandværksbygningen er aflåst, men selve lågen ned til beholderen er ikke. *** Dårlig: En specifik dato er uvist, men Karl Frandsen mente, at rentvandstanken sidst er blevet inspiceret indvendigt for ca. 20 år siden. ()**** God: Acceptabel: Dårlig: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Tætsluttende låg: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Ventilations åbning beskyttet: Ja: ***** Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Alarm for høj vandstand: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Alarm for lav vandstand: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Overløbsrør beskyttet: Der er intet overløbsrør. Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Er der prøveudtagningshaner: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: Er der på vandværket mulighed for at brandbiler kan hente vand: Bemærkninger: Ja: Nej: *Da rentvandsbeholderen er placeret under vandværksbygningen, er denne indhegnet i samme grad som vandværket.

27 27 **Der er flere rør ned til rentvandstanken, som ikke er blevet forseglet på en hensigtsmæssig måde. ***Lugen ned til rentvandstanken fremstod i fin stand, men da der ikke har været foretaget indvendig inspektion af rentvandstanken i omkring 20 år, er det uvist, om den indvendige vedligeholdelse er tilfredsstillende. **** Det blev bemærket, at der på den udvendige væg omkring iltningstårnet er kalkaflejringer. Dette kan indikere, at iltningstårnet muligvis er utæt. *****Ved inspektion af ventilationsåbningen til rentvandstanken føltes det som om, at ventilationsåbningen var blevet fuget til med silikone. Om dette er tilfældet, bør inspiceres, da der i så fald er ingen eller meget ringe udluftning i rentvandstanken. Det blev nævnt, at der til tider kunne være problemer med, at rentvandsbeholderen ikke havde en stor nok kapacitet til perioder med spidsbelastning af vandforbrug. Der bruges ca. 100 m 3 i døgnet ved spidsbelastning. SKYLLEVAND Skyllefrekvens: Der skylles nedefra for hver 300 m 3. Skylning med rent vand () råvand ( ) Bundfældningsbassin: Ja: Nej: Henstand i timer: Konstant nedsivning. Udledning af skyllevand Ja: Nej: God: Acceptabel: * Dårlig: Genbrug af skyllevand: Ja: Nej: Er der vilkår i udledningstilladelse for skyllevand: Oplysninger om slutdisponering af slam, herunder okkerslam: Bemærkninger: Nej. Der renses ved behov. God: Acceptabel: Dårlig: Skyllevand ledes ud i et slambassin på marken bagved vandværket. * Skyllevand ledes ud i et slambassin på marken bagved vandværket. Vandet er rødligt pga. okker. Slambassinet er aldrig blevet renset op, men dette bør nok gøres.

28 28 Bilag 1.5 Distribution skema 3 DISTRIBUTION SKEMA 3 LEDNINGSNET Karakter af tegningsmateriale (f. eks. digitalt): Digitalt. RENTVANDSLEDNINGER (forsyningsnettet): Samlet længde: Sektionering: 7,92 km. Alder på udpumpningsanlæg: Ca Materiale: Årligt tab på ledningsnet (m³): 2-5% Natforbrug (m³/time): Er der etableret sikring mod tilbageløb hos relevante virksomheder m.fl. Er der brandhaner på ledningsnettet: Bemærkninger: 4 sektioner: øst, vest, nord, syd. Alle ledninger er af plastik med undtagelse af 4 stikledninger i jern. Der er etableret sikring mod tilabeg løb i måleren hos alle forbrugere. Landmændene har særkilte tilbageløbsventil. Nej. Ledningsnettet er digitaliseret på cd-rom og forefindes også på et fysisk kort. Vandværkets interesseområder er indmeldt i LER, men ledningsplanen er ikke. Trykforøgningssektion: Ja: Nej: Trykreduktionssektion: Ja: Nej: Brønde på ledningsnettet: Ja: Nej: Udluftningsbrønde: Ja: Nej: God: Acceptabel: Dårlig: God: Acceptabel: Dårlig:

29 29 Bilag 1.6 Øvrige bemærkninger og konklusion skema 4 Øvrige bemærkninger og konklusion SKEMA 4 Opsummering af bemærkninger: Vedr. Udenfor vandværksbygningen: - Hullerne i insektnettet ind til iltningstårnet skal repareres hurtigst muligt.. Det anbefales, at insektnettene kontrolleres for huller med jævne mellemrum. - Tagrøret og vandhanen udenfor vanværket, som ikke længere er i brug, bør fjernes. - Kalkaflejringerne på den udvendige væg omkring iltningstårnet bør undersøges nærmere, da dette kan indikere, at iltningstårnet muligvis er utæt. - Slambassinet er aldrig blevet oprenset, det bør overvejes om det er tid til en oprensning. Slambassinet er ikke stort nok til at være 3-beskyttet, så dette kan gøres uden en dispensation. Vedr. Inde i vandværket: - Haner, rør og andet udstyr, som ikke længere er i brug inde i vandværkbygningen, bør fjernes og forsegles forsvarligt. Særligt rørene ned til rentvandsbeholderen skal forsegles ordentligt for at undgå evt. udefrakommende forurening af rentvandsbeholderen. - Gulvet og flader i vandværksbygningen skal rengøres. Især oliepletten fra den gamle kompressor bør rengøres grunddigt. - Der er flager af aflejringer på væggen over det åbne filteranlæg. Flere steder havde aflejringerne små sprækker, hvor der bl.a. kan gemme sig kryb og bakterier. Disse aflejringer bør fjernes ved rengøring. - Der står rengøringsmidler på gulvet og olie på en lille hylde, dette skal fjernes. Der kan evt. lave en lille vandværkskasse, som driftsansvarlige tager med, når vandværket besøges. - Trapezpladerne i iltningstårnet bør fjermes og en anden løsning bør findes til at beskytte iltningstårnets vægge mod erosion fra den konstante vandstrøm. - Insektnettet på indersiden af kattelemmen i døren ind til vandværket slutter ikke helt tæt til i kanten, dette kan med fordel tætnes bedre måske kan nogen indtrængen af insekter undgås ved dette. - Ved inspektion af ventilationsåbningen til rentvandstanken føltes det som om, at ventilationsåbningen var blevet fuget til med silikone. Om dette er tilfældet, bør inspiceres og udbedres, da der i så fald er ingen eller meget ringe udluftning i rentvandstanken. Vedr. Boringer:

30 30 DGU nr : - Låsen på DGU nr er meget lille og ville nemt kunne brydes op. Der kan med fordel installeres en stærkere lås. - Det ene af udluftningsrørene har ikke noget net. Dette skal forbedres hurtigst muligt. - Afløbet i bunden af tørbrønden på DGU nr , skal forsegles. Hvis brøndens bund bliver våd på denne bekostning, kan vandværket eksempelvis investere i en lænsepumpe til at suge vandet op. Der findes lænsepumper, som starter automatisk. - Vandværket bør overveje, at udskifte boringens dæksel, så adgangen til boringen gøres lettere. - Det bør gøres muligt at pejle DGU nr Vandværket bør overveje at skifte adgangslugen til tørbrønden, så den er i overensstemmelse med BEK nr 473 af 07/10/1983. DGU nr : - Gummilisten sidder skævt i den ene side af overbygningen. Dette kan nemt rettes, så låget på oerbygningen slutter mere tæt. Ellers en meget pæn boring.

31 31 Bilag 3: VVM-screeningsskema Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Vandindvindingstilladelse Skovholm Vandværk Navn og adresse på bygherre Skovholm Vandværk, Hvalsøvej 32, 4320 Lejre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Karl Frandsen, tlf , mail: karlfrandsen@dlgmail.dk Projektets placering Vandværket og dets boring ligger vest for Osager. Den anden boring ligger ca. 700m syd for vandværket ved Kastholm. Projektet berører følgende kommuner Oversigtskort i målestok 1:6758 Kortbilag i målestok - Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 6, december 2006 Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 6, december 2006: Hvis ja, skal der gennemføres en screening, hvis nej, er anlægget ikke omfattet af VVMreglerne og skal derfor ikke screenes Ikke Ja Bør undersø- Nej Tekst relevant ges Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: Omkring indvindingsboringerne er der en beskyttelseszone med 10 m i radius. Dertil kommer den eksisterende vandværksbygning. Vandværksgrunden er ca. 800 m Er der andre ejere end Bygherre?: 3. Det bebyggede areal í m2 og bygningsmasse i m3 Vandværksbygningen er ca. 5,5 7 m, dvs. den har et areal på ca. 38,5 m 3.

32 32 Bygningsmasse: 5,5 7 4 m = 154 m Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: Vandværket er ca. 4 meter højt. Vandværksboringen er omkring 0,5 meter over terræn. Kastholm-boringens overbygning er omkring 1 meter over terræn. 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Samlet vandindvinding maksimalt m 3 vand pr. år. Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: - 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: - 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: 9. Behov for vand kvalitet og mængde: Indvinding af m 3 vand pr. år fra to boringer. Dertil el til pumpeanlæg og vandbehandling. I anlægsfasen: I driftsfasen: m 3 /år uforurenet råvand 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Andet affald: Skyllevand ledes til et slambassin bagved vandværket. Spildevand: 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener::

33 Vil anlægget give anledning til støvgener: 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: Ved udarbejdelse af indsatsplaner kan der stilles krav til grundvandsbeskyttelsesområder 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: Råstoffer bør ikke udnyttes i en ca. 100 m nærzone omkring indvindingsboring. Såfremt indvinding ophører, vil råstoffer kunne udnyttes fuldt ud. 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: Ca. 40 meter fra Kastholm-boringen er der registreret i 3-beskyttet eng, denne påvirkes muligvis af indvindingen, men dette er ikke påvist. 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: De eksisterende anlæg er beliggende uden for fredede områder eller områder udlagt som Natura2000 områder.

34 34 Overfladevandt: Grundvand: Naturområder: For det regionale kalkmagasin, som Skovholm Vandværk indvinder fra, overstiger indvindingen langt den udnyttelige ressource, hvilket indikerer, at indvindingen i denne forekomst måske ikke er bæredygtig på lang sigt. Jf. Vandplanen for Hovedopland Isefjord og Roskilde Fjord. Boligområder (støj/lys og Luft): 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: 33. Kan anlægget påvirke: De eksisterende anlæg er placeret i udkanten af et mindre byområde og i en privat have. Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): Indvindingen ved Skovholm Vandværk er beliggende inden for en afstand af ca. 1 til 2,5 km fra Osager, Osted og Skovhastrup Vandværk, som udgør mindre indvindinger i området. Derudover ligger indvindingen ved Skovholm Vandværk omkring 3 km fra HOFOR s Lavringe kildeplads, hvorfra der sker en betydelig indvinding. Sammen påvirker disse indvindinger vandspejlsniveauet i området og muligvis vandføringen i Tokkerup og Lavringe Å systemer. Ifølge Vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord er påvirkningen af vandføringen i vandløbene på nuværende tidspunkt mindre end den maksimalt tilladelige påvirkning. 36. Er der andre kumulative forhold? 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: Det kan ikke afgøres præcist hvor stort et område der er påvirket grundvandssænkning i forbindelse med indvindingen, men da indvindingen til Skovholm Vandværk er relativt lille vurderes det også at arealet forsænkningspåvirkningen er lille. 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: Ingen 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen/mc s område: 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande:

35 Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: De fulde konsekvenser af indvindingens påvirkning af miljøet kendes ikke 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Hyppig: Det forventes, at der vil ske en tilnærmelsesvis retablering af grundvandspejlet, hvis indvindingen ophører. Reversibel: Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Indvindingen er beliggende uden for fredede områder og Natura2000 områder. Indvindingen ved vandværket er beliggende ca. 1,2 km fra Tokkerup Å-system og indvindingen ved Kastholm-boringen er ca. 100 m fra Tokkerup Å-system. Den nuværende påvirkning af vandføringen i vandløbet overstiger jf. Vandplanen ikke den maksimalt tilladte påvirkning. Indvindingstilladelsen giver Skovholm Vandværk tilladelse til at fortsætte den vandindvinding, som finder sted på nuværende tidspunkt. Indvindingen vurderes ikke at påvirke miljøet væsentligt, og er således ikke VVM-pligtig. Dato: Sagsbehandler: Jennie Burmester

36 36 Bilag 4: Sammenfatning af de hydrogeologiske forhold omkring Skovholm Vandværk, Naturstyrelsens kortlægning 2015 Se næste side. er opmærksomme på, at DGU nr mangler i redegørelsen.

37 Sammenfattende beskrivelse ved Skovholm Vandværk Skovholm Vandværk indvinder grundvand fra én boring, og har gældende tilladelse på m 3 /år. Anlæggets aktive boring fremgår af Tabel Boringen er placeret nær Hvalsøvej, vest for Osager by, og indvinder fra kalkmagasinet. Magasinet er spændt. Dæklagstykkelsen over magasinet er 32,5 m, hvoraf 31,28 m udgøres af ler. Vandværket er beliggende ved siden af boringen. Tabel 7.26 Skovholm Vandværks aktive indvindingsboring. *: Målt ved boringens etablering. DGU-nr Etableringsår 1953 Boredybde 75,5 Terrænkote 44,71 Filterinterval (m.u.t.) - Filterrørsdia.(mm) - Forerørsdia. (mm) - Boringskapacitet (m 3 /t)* 12 Sænkning (m)* 0,1 Specifik kapacitet (m 3 /t/m) 120 Magasin bjergart Magasinforhold Dæklagstykkelse (terræn til magasins top) (m) Kerteminde mergel Lellinge grønsandskalk Spændt 32,5 Samlet tykkelse af ler over magasin (m) 31,28 Råvandet i boringen er stærkt reduceret med et sulfatindhold under baggrundsniveau. Sulfatindholdet er målt til 14 mg/l og nitratindholdet er mindre end 1 mg/l. Grundvandet er ikke saltvandspåvirket, da der er målt et kloridindhold på 25 mg/l, som derved ikke overskrider grænseværdien på 250 mg/l. Vandværket har i dag ingen kvalitetsproblemer med drikkevandet. Redegørelse for Osted 223

38 Figur 7.63 Placeringen af Skovholm Vandværk og de aktive indvindingsboringer. På figuren er også vist det administrative indvindingsopland samt placeringen af kildeplads- og oplandsprofilsnit. Der er ikke afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat (IO) i området. Placeringen af forurenede (V1 og/eller V2 kortlagte) grunde er repræsenteret ved punkter. Der er ikke afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) eller indsatsområder (IO) indenfor det administrative indvindingsopland til Ramsøgårde Vandværk, jf. Figur Inden for indvindingsoplandet ligger der én V1- og V2-kortlagt forureningslokalitet, jf. Figur 7.63 og Bilag 1. For indvindingsoplandet tilhørende Skovholm Vandværk er der på Figur 7.64 optegnet et oplandsprofilsnit. Det går fra sydvest i retning mod nordøst. Desuden er der optegnet et kildepladsprofilsnit fra nordvest i retning mod sydøst. På profilerne er bl.a. vist vandværkets boringer og de tolkede geologiske lag fra /9/. 224 Redegørelse for Osted

39 Figur 7.64 Geologisk forståelsesmodel for Skovholm Vandværk. Øverst: Oplandsprofil, nederst: Kildepladsprofil. Placeringen af oplandsprofil og kildepladsprofil ses på Figur Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på m 3 /år, er der beregnet og optegnet et administrativt opland for Skovholm Vandværk, jf. Figur 7.65 (øverst). Desuden er der beregnet et grundvandsdannende opland til Skovholm Vandværk, som er vist med partikler på Figur 7.65 (nederst). Indvindingsoplandet er det område i magasinet, hvor der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område, hvor vand infiltrerer på terræn, for senere at strømme videre i grundvandsmagasinerne hen til boringerne. Partikeltransporttider for op til 500 års transporttid er vist for både indvindingsopland og grundvandsdannende opland. At det er valgt at vise op til 500 års transporttid på figuren, frem for blot 200 års transporttid som det administrative opland dækker, skyldes, at det til senere indsatsplanlægning mv. kan have interesse at se det fuldt udviklede opland, eller oplande, der er nærmere deres fulde udvikling, for de enkelte vandværker. Redegørelse for Osted 225