STRUER KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra øst. Jesper Weng fot Die Kirche von Osten

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRUER KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra øst. Jesper Weng fot. 2000. - Die Kirche von Osten"

Transkript

1 Fig. 1. Kirken set fra øst. Jesper Weng fot Die Kirche von Osten STRUER KIRKE Historisk indledning. Struer, der fik købstadsrettigheder 1917, ligger ved bunden af en Limfjordsbugt umiddelbart øst for udmundingen af en dybtindskåret fjordarm, Kilen. Denne er adskilt fra fjorden ved en smal landtange, der indgår i en gammel landforbindelse i retning af Oddesund og Thyholm. 1 Fra 1500'erne havde stedet betydning som ladeplads for Holstebro, navnlig for bygningstømmer fra Norge, men også som handelsplads for Ålborg-købmændene. En egentlig havn blev anlagt af borgerne i Holstebro 1856, og i de følgende år fik stedet efterhånden en mere bymæssig karakter, især efter 1865, da det blev det vestlige endepunkt for den jyske tværbane fra Århus, Viborg og Skive. Struer var oprindelig en del af Gimsing sogn (Hjerm hrd.). Byen fik egen kirke 1891 og udskiltes 1894 som et selvstændigt sogn, men forblev dog længe anneks til Gimsing, 2 selv om den officielle sognebenævnelse var Struer-Gimsing. Gimsing sogn er 1989 skilt fra Struer. Voldhøj i byens vestre del blev 1988 et selvstændigt kirkedistrikt med eget menighedsråd og en midlertidig vandrekirke. Da planerne om et varigt kirkebyggeri i denne del af byen ikke kunne gennemføres, er kirkedistriktet nedlagt 1993, hvorefter en kreds af beboere har dannet Voldhøj Valgmenighed. Valgmenigheden har egen præst og benytter vandrekirken til gudstjeneste. Danmarks Kirker, Ringkøbing amt 33

2 514 STRUER KIRKE Kirken, fra 1891, er opført i den daværende stationsbys sydlige del (jfr. kortet fig. 2) på et bakkedrag med udsigt over byen og fjorden. Kirkegade, som forbinder den højt beliggende kirke med hovedstrøget og havnen, er præget af bebyggelse fra o Der er parkeringsplads vest for kirken, mens området mod nord ligger hen som en plæne. Her er 1992 opstillet en 3 m høj skulptur af granit og stål (fig. 5), 'Skabelsens port - lyset og mørket', udført af kunstneren Henrik Voldmester. På en bakke nordøst for kirken er o anlagt en gravlund for tyske flygtninge og soldater (jfr. ndf.). Kirkegården (fig. 3) syd for kirken er anlagt Et regulativ fra det følgende år opdelte den i fire afdelinger, hvoraf jorden nær kirken regnedes som den bedste. Arealet, der i begyndelsen var omgivet af åbne marker, udgjorde oprindelig 4,5 tdr. land. Efter flere udvidelser, således 1934, er arealet mere end fordoblet, og kirkegården når nu frem til den senere anlagte Ringgade mod syd, mens den mod øst og vest grænser op til haver og huse ved Bredgade og Torvegade. Hegnet består af hække. Hovedindgangen fra kirkepladsen i nord er fra og består af en køreport og to ganglåger, lukket af jerngitterfløje mellem fire murede piller af røde sten. Porten leder ind til en lang allé af stynede elme, mens en parallelt løbende gang øst herfor kantes af birketræer. Et kapel med krematorium (jfr. fig. 3) i kirkegårdens sydlige del ved Ringgade er bygget 1935 efter tegninger af arkitekt Christian Svane, Kolding. Bygningen, der er udvidet 1985, blev opført på initiativ af og i samarbejde med Nordvestjysk Ligbrændingsforening som centralkrematorium for hele Nordvestjylland. Ovnen eksploderede 30. okt efter kun tre brændinger, og det varede mere end et år, før den igen kunne tages i brug. Det aflange hus flankeres af to lavere fløje, holdt i en klassicerende stil med afvalmede tage. Det centrale parti har høje, rundbuede vinduer. I kapellet findes foruden kirkens tidligere alterprydelse (jfr. s. 525) et keramisk relief, 'Solbillede', 1986, af Lisbeth Munch-Petersen. Bygningen afløste et lighus midt på kirkegården, opført af murermester C. Schiødt og omdannet til ligkapel Fig. 2. Kort over Struer Af numrene angiver 14 kirken og den syd herfor liggende kirkegård, 9 missionshuset Bethania fra 1906, 13 Struer Teglværk og 23 Statsbanernes administrationsbygning, den senere statsskole, opført Efter Trap Danmark. - Karte von Struer Kirche (Nr. 14) und der südlich davon gelegene Friedhof.

3 KIRKEGÅRD 515 Fig. 3. Byen med kirken og kirkegården set fra sydvest. Øverst ses Limfjorden og i horisonten Venø og Salling. Luftfoto ved Sylvest Jensen KglBibl. - Der Ort mit Kirche und Friedhof von Südwesten. Oben der Limfjord und am Horizont Venø und Salling. - Et graverhus i kirkegårdens nordvestre hjørne er opført 1981 og udvidet Det er en lav længe, orienteret nord-syd. En retiradebygning var opført af murermester C. Schiødt Skulpturer på kirkegården. Ved urnebegravelserne i kirkegårdens østre afsnit er opstillet tre skulpturer, alle af granit. 1) (Fig. 4), karyatide, 1966, i lysgrå granit, samlet højde 225 cm, udført af August Keil. Den stående kvinde, i ægyptiserende stil, bærer på hovedet en pudelignende skål, og på soklens forside ses relieffet af en kvinde. 2) Relief 'Kristi opstandelse', 1981, af lys, rødlig granit, 160 cm højt, udført og skænket af Arne Westergaard. 3) Skulptur, 1999, med sejlskib og bølge, 2,4 m lang, udført af Kurt Have. 6 I en fællesgrav på bakkedraget nordøst for kirken - uden for selve kirkegården - er o samlet og genbegravet 132 tyske flygtninge og soldater fra 2. verdenskrig. Mindelunden er indrettet og holdes ved lige af tyske myndigheder; på en sten ved indgangen læses på tysk og dansk:» Deutsche Kriegsgräberstätte Struer«. På det indhegnede og græsklædte område er opstillet rækker med korsformede gravminder af gængs type med op til fire navne pr. sten (jfr. Holstebro s. 330 og Lemvig s. 426). En liggende mindesten af granit bærer tysk og dansk indskrift med versaler:»hier ruhen 80 Flüchtlinge und 52 deutsche Soldaten, Opfer des zweiten Weltkrieges«. Blandt de begravede er adskillige småbørn. 33*

4 516 STRUER KIRKE KIRKEN, der er indviet 20. dec. 1891, er bygget efter tegning af arkitekt Frits Uldall, Randers. Den består af kor med tredelt østafslutning, skib og tårn og er udvidet med sideskibe ved arkitekt Søren Lemche, København. Kirkens indre undergik en omfattende restaurering under ledelse af arkitekterne Poul Hansen og Ib Lydholm, Thisted. Byggeriet var forberedt ved stiftelse af 'Foreningen til en kirkes opførelse i Struer 1880'. Frits Uldall fremlagde 1883 et overslag til opførelse af en kirke; men dette projekt forekom dog snart for lille for den hastigt voksende by, hvorfor han 1887 udarbejdede et forslag til en større kirke. Grundstenen blev nedlagt 16. sept. 1890, og i foråret 1891 tog byggearbejdet sin begyndelse. Byggeriet blev finansieret dels ved et statstilskud, dels ved frivillige bidrag. 7 - Frits Uldall forestod fra 1860'erne opførelsen af adskillige jyske kirker. Han var én af tidens bedste kendere af middelalderlig arkitektur, 8 og Struer kirke er som hans øvrige nybygninger 9 holdt i en lidt tør, nyromansk stil. Den skifertækkede murstensbygning (fig. 8-9) fremstod ved færdiggørelsen 1891 som en velkomponeret helhed med blændingsprydede facader. Skib og tårn dannede tilsammen en art langhus, hvori tårnet optog det vestligste af fem fag. Af dette anlæg er kor og tårnparti bevaret uændret, mens skibets langmure (fire fag) er fjernet ved udvidelsen , da skibet blev omdannet til hovedskib i et treskibet anlæg. Tilbage er stadig skibets østgavl og tagkonstruktionen, som nu bæres af granitsøjler inde i rummet. Som det var tilfældet med skibets nedbrudte langmure, er murene i kor og tårn rejst af røde mursten over en skråkantsokkel af granit. Tegl- Fig. 4. Skulptur, Karyatide, udført af August Keil 1966 (s. 515). NJP fot Skulptur, Karyatide, von August Keil Fig. 5. Skulptur, 'Skabelsens port - lyset og mørket', udført af Henrik Voldmester. Opstillet nord for kirken 1992 (s. 514). NJP fot Skulptur, 'Tor der Schöpfung - Licht und Dunkel', ausgeführt von Henrik Voldmester nördlich der Kirche aufgestellt.

5 BYGNING 517 Fig. 6. Kirken set fra syd. Jesper Weng fot Die Kirche von Silden. Fig. 7. Plan 1:300. Efter Søren Lemche 1923, suppleret af NJP og tegnet af MN Grundriss 1:300.

6 518 STRUER KIRKE Fig. 8a-d. Den oprindelige kirke fra 1891, tegnet af Søren Lemche :300. a. Længdesnit set mod nord. b. Plan. c. Tværsnit mod vest. d. Tværsnit mod øst. - Die ursprüngliche Kirche von 1891, gezeichnet a. Längsschnitt gegen Norden. b. Grundriss. c. Querschnitt gegen Westen. d. Querschnitt gegen Osten.

7 BYGNING 519 Fig. 9a-c. Den oprindelige kirke fra 1891, tegnet af Søren Lemche :300. a. Opstalt af nordside. b. Opstalt af østside. c. Opstalt af vestside. - Die urspriingliche Kirche von 1891, gezeichnet von Søren Lemche a. Aufriss Nordseite. b. Aufriss Ostseite. c. Aufriss Westseite.

8 520 STRUER KIRKE Fig. 10. Indre set mod øst o Foto i Struer Lokalhistoriske Arkiv. - Das Kircheninnere gegen Osten um stenene er leveret fra det nærliggende, nu nedlagte Struer Teglværk (jfr. fig. 2), mens formstenene blev brændt i Bygholm Teglværk. 10 Facaderne afsluttes med en kraftig, profileret gesims. Mellem skiferafdækkede stræbepiller prydes muren af blændinger med rundbuefrise, som i skibets bevarede østgavl og i tårnets vestfacade er ført op som en stigende frise. Et særligt raffinement udgør de tynde, vandrette prydbånd, hvert bestående af et skifte med små fordybede ruder, som understreger vinduernes placering og 'lagdeler' blændingsfelterne. 11 De rundbuede vinduer med rammer af støbejern afsluttes med helstensstik og er omsluttet af prydbånd, svarende til de ovenfor beskrevne. Det bevarede kor har tredelt østafslutning og afvalmet tag. Der er et vindue i hver langside; en dør i øst er tilmuret i forbindelse med indsættelsen af to store, retkantede vinduer 1981 (se ndf.). Tårnet, der rejser sig over kirkens vestre fag, består af en ottekantet overbygning over en kvadratisk underdel i tre etager. I vestsiden - trukket lidt frem fra facaden - findes kirkens hovedindgang, en rundbuet, dobbeltfløjet dør i portalfremspring med tagformet afslutning. Tårnets nedre etage tjener som våbenhus, og der er adgang til de øvre etager via en trappe i et selvstændigt trapperum i nord. Et rum syd for våbenhuset benyttes som venteværelse. Tårnets anden etage, orgelgalleri og korrum, får lys gennem et cirkelvindue i vest, og den ovenliggende etage, der rummer tårnuret, gennem cirkelvinduer i hhv. nord og syd. Den ottekantede klokkeetage har et rundbuet glamhul mod hvert

9 BYGNING 521 Fig. 11. Indre set mod øst o Foto i NM. - Das Kircheninnere gegen Osten um verdenshjørne. Det svagt svejfede spir med kobbertækning rejser sig over en profileret gesims med tandsnit. Det oprindelige ( )skib var af stræbepiller og blændinger opdelt i fire fag, hvert med et vindue. I det indre (fig. 10) åbnede koret sig mod skibet ved en 4,5 m bred, rundbuet arkade med profilerede vederlagsmarkeringer. Væggene var smykket med vandrette prydbånd, der forløb i samme niveau som de udvendige rudefriser og var ført op over buer og vinduer. I gulvet lå sorte og hvide fliser, og under stolene var der trægulv. De bevarede lofter består af skrånende, træklædte flader, som er ophængt i tagstolens skråbånd (jfr. fig. 8c-d). Udvidelsen foregik som nævnt under ledelse af arkitekt Søren Lemche, København, der 1915 havde forestået ombygningen af Skjern kirke (jfr. s. 543) og 1920 havde tegnet Hellebæk kirke (DK Frborg 750). Ved ombygningen fordobledes skibets areal, og kirken fik, hvad det ydre angår, det udseende den har i dag. Skibet blev udvidet med sideskibe i både syd og nord, hver med to gavle og tværstillede sadeltage. Udvendig brugtes (og til dels genbrugtes) de samme materialer, granitsokkel og røde mursten, og Uldalls dekorative led og blændingsformer blev gentaget. Dog er støttepillerne erstattet af liséner og vinduerne er noget større. I hver af de fire gavltrekanter sidder et cirkelvindue, udformet som tårnets. Sideskibene har egne indgange i vest, oprindelig med indvendige, tømrede vindfang (jfr. fig. 12a-b). Dørene efterligner portalen i tårnets vestside, men er uden dennes tagformede afslutning. De nye tagflader er som kirkens oprindelige dele tækket med skifer. Gavlene afsluttes med en 'knap' af granit, der er formet som en kugle på et svært skaft, en detalje der meget vel kan være inspireret af knapperne på tvillingtårnene i Tveje Merløse. 13 En lille udbygning i hjørnet mellem koret og søndre sideskib rummer et præsteværelse, hvorfra der er adgang til prædikestolen. I det indre præges det store kirkerum af seks svære granitsøjler, tre i hver side, der bærer midtskibets tag og markerer grænsen mellem hovedskib og sideskibe. Søjlerne, der hver er udført i tre dele: base, skaft og kapitæl, er fremstillet på Møller og Handbergs Stenhuggerier i København efter tegninger af billedhuggeren Anders

10 522 STRUER KIRKE Fig. 12a-c. Forslag til kirkens udvidelse, tegnet af Søren Lemche :300. a. Længdesnit set mod nord. b. Tværsnit gennem skib set mod vest. c. Tværsnit gennem skib set mod øst. - Vorschlag für den Ausbau der Kirche, Entwurf von Søren Lemche a. Längsschnitt gegen Norden, b. Querschnitt durch das Schiff gegen Westen. c. Querschnitt durch das Schiff gegen Osten. Fig. 13a-c. Forslag til kirkens udvidelse, tegnet af Søren Lemche :300. a. Opstalt af nordside. b. Opstalt af østside. c. Opstalt af vestside. - Vorschlag für den Ausbau der Kirche, Entwurf von Søren Lemche a. Aufriss Nordseite. b. Aufriss Ostseite. c. Aufriss Westseite.

11 BYGNING 523

12 524 STRUER KIRKE Fig. 14. Indre set mod øst. HW fot Das Kircheninnere gegen Osten. Bundgaard, hvis hovedværk er Gefionspringvandet ved Langelinie i København, opstillet Søjlehovederne, inspireret af middelalderlige knopkapitæler, har på siderne hver fire bevingede, kristne symboler, i alt 24. Blandt disse kan nævnes i syd: syvstage, anker, drueklase, palmegren, lyre og korslam, i nord: fisk, kors, ørn, olielampe og vægt. Søjlerne modsvares i langvæggene af murede piller med granitkonsoller, i endevæggene af piller med baser og kapitæler af granit. - Koråbningen er udvidet til hele korets bredde og står nu som en stor, rundbuet og falset arkade. Korgulvet er skudt frem i skibet som en femsidet platform, der hæver sig to trin over skibets gulv. Midtskibets 'halvåbne' tagstol er som nævnt bibeholdt, mens der er flade trælofter over sideskibene. Det pudsede loft i koret dækker formodentlig over en såkaldt 'monierbeklædning', omtalt i Lemches arbejdsbeskrivelse Den langvarige restaurering ved arkitekterne Poul Hansen og Ib Lydholm, Thisted, berørte i første række kirkens indre og alterudsmykningen. Det væsentligste indgreb i selve bygningen var gennembrydningen af to meget store, retkantede vinduer i korets østende, der udsmykkedes med glasmalerier (se ndf.). I skibet er gulvene 1984 belagt med Ølandsfliser svarende til korets; under bænkene er der trægulv. Den tidligere belægning bestod af flere materialer: cement, træ og kork (fra 1952) samt forskellige tæpper. Væggene er hvidtede. Loftsbjælkerne er malet i grå og grønne nuancer, brædderne i en rødlig tone. Opvarmning. Kirkens første varmeanlæg blev leveret i sommeren 1892 af firmaet A. B. Reck,

13 INVENTAR 525 København, 10 og opstillet i en fyrkælder under koret, hvorfra der var aftræk gennem en skorsten i skibets østgavl. Kælderen, der har adgang udefra, blev omdannet , da der anskaffedes et nyt varmeanlæg med radiatorer i rummet. Vindfløjen over tårnets spir bærer årstallet for kirkens opførelse»1891«. Glasmalerier (jfr. fig. 14), 1981, er udført efter udkast af Paul Høm og Lisbeth Munch-Petersen af glarmester Hans Jørgen Sorth i Rø, Bornholm. De to vinduer med glasmosaikker er en del af en større korudsmykning og flankerer et monumentalt kors bag alteret (jfr. alterparti). Vinduerne er ved borter opdelt i seks felter, hvoraf de nordre viser Bebudelsen, Maria med barnet og Indtoget i Jerusalem. I syd ses øverst de fire evangelistsymboler, i midten den opstandne Kristus i mandorla, omgivet af Maria og Johannes, og nederst en engel og et menneske, som Kristus rækker en frelsende hånd. Nordvinduet præges af gult og rødt, sydvinduet af blå farver. Alterpartiet, fra 1981, består af et spinkelt alterbord i blank eg, bag hvilket der på korets østvæg er opsat et monumentalt kors af glaserede keramikkakler i klare farver. En hvid medaljon i korsmidten repræsenterer Helligånden. Den nedre korsarms dekorationen med rodknolde, blade og gyldne aks viser korset som Livets Træ, tværarmens mørke toner symboliserer lidelse og død, mens den lysblå farve i øvre korsarm viser hen til Opstandelsen og dødens overvindelse. 16 Den tidligere alterprydelse, et maleri fra 1891, Kristus og Nikodemus (fig. 15), udført af Anton Dorph, er skænket af Struer og Omegns Sparekasse og findes nu i kirkegårdskapellet (jfr. s. 514). Maleriet er rundbuet, 169x121 cm, udført i olie på lærred. 17 Samtalen med den tvivlende Nikodemus foregår i et mørkt rum foran et arkadevindue. Nikodemus, med hvidt hovedklæde, sidder til højre, Kristus til venstre med en fodskammel og venstre hånd løftet i talende gestus. 18 Til maleriet, der har nyere forgyldt profilramme, hørte oprindelig en indfatning med fodstykke, flankerende romanske søjler og en afsluttende, korsprydet trekantgavl (jfr. fig. 10). Indfatningen fremstod egetræsmalet med forgyldning af siraterne og fodstykkets indskrift, der sluttede sig til maleriet:»uden En bliver født af Vand og Aand kan han ikke indkomme i Guds Rige«(Joh. 3,5). For at give opbygningen større fylde efter korbuens udvidelse , udbyggede man den med tårnprydelser ved siderne, ligesom gavlen fik flankerende opsatser, som snart efter atter fjernedes (jfr. fig. 11). 19 INVENTARET omfatter to stykker, som er ældre end kirken, en pokalformet alterkalk fra o og et tårnur fra 1769, der er erhvervet fra Bregentved Slot på Sjælland. Ellers er en væsentlig del af indretningen fra opførelsen og øjensynligt udført efter arkitekt Uldalls tegninger. 15 Andet hidrører fra restaureringen , der medførte fornyelse af korudsmykningen 1981 ved kunstnerparret Paul Høm og Lisbeth Munch-Petersen (jfr. glasmalerier). Fig. 15. Tidligere altermaleri, Kristus og Nikodemus, udført 1891 af Anton Dorph (s. 525). Nu i kirkegårdskapellet. Jesper Weng fot Früheres Altargemälde, Christus und Nikodemus, ausgeführt 1891 von Anton Dorph. Heute in der Friedhofskapelle.

14 526 STRUER KIRKE Fig. 16. Indre set mod vest. Jesper Weng fot Das Kircheninnere gegen Westen Forud for opsætningen af det nuværende alterparti gik et altertavleprojekt med maleri, Bespottelsen, ved Anders Kirkegaard Projektet kom dog ikke til udførelse. 20 Altersølvet stammer fra forskellig tid. Kalken, fra o. 1875, har form af en renæssancepokal med tud, 24,5 cm høj, og bærer om foden majuskelindskriften:»skænket til Struer Kirke af Forpagter Christensen paa Bramslykke«. 21 Den nyere disk er glat og bærer på fanens underside indskrift»advent 1984«. Oblatæske og alterkande er gaver fra 1964, æskens underside med graveret skriveskrift:»stol paa Guds Ord! Anno domini Til Minde om Andrea og Lauritz Reimer«, kandens underside med tilsvarende skrift:»jesus giv os i din Kærlighed, Syndernes Forladelse og Troens Naadegave. Anno domini Til Minde om M. Stokholm, Kirkens første Værge og Hustru K. M. Stokholm«. Oblatæske og alterkande anskaffedes 1891 i to sæt,

15 INVENTAR 527 det ene i sølvplet, det andet i porcelæn, indkøbt hos Bing & Grøndahl i København. 10 Alterstagerne fra 1891 er af messing, 48 cm høje, udført af gørtler N. C. Nielsen, i middelalderformer med krenelering; på foden læses majuskelindskriften:»anno domini mdccclxxxxi. Skiænket til Struer Kirke til Minde om Ane Damsgaard født Grønfeldt«. En syv stage er nyere. Kirken har fire nyere messehagler i farverne violet, rød, hvid og grøn. Endnu to røde *messehagler er i Struer Museum (inv.nr. 5561,1-2), den ene, fra 1891, af fløjl med 'ægte guldgaloner', blev leveret af C. J. M. Fyrwald, København. 10 Alterskranken, fra 1981, er femsidet, i stil med alterbordet, knæfaldet betrukket med gråt stof. Den oprindelige alterskranke var halvcirkulær med to flankerende 'søjler', der frem til 1924 var af malet fyrretræ og derefter af massiv eg (jfr. fig. 11). 22 Døbefonten, fra 1891, er af granit, 89 cm høj, inspireret af egnens gamle fonte, til hvis romanske former der her er føjet en arkadefrise under mundingsranden. Dåbsfadet er samtidigt, af messingagtig legering, tvm. 51 cm, fanen ornamenteret i middelalderstil og forsynet med indskriften»struer Kirke«. Prædikestolen, fra 1891, er i enkel nyromansk stil med seks arkadefag og en firkoblet bæresøjle med terningkapitæler. Stolen står i blank eg med forgyldte kristne symboler i felterne. Opsat ved væggen syd for korbuen, siden med opgang fra det bagvedliggende præsteværelse; oprindelig havde prædikestolen opgang ad en trappe fra nord, hvis panel havde arkadefelter (jfr. fig. 10, 11). Stolestaderne er i midtskibet fra 1891, i sideskibene fra , alle ens, med fyldingsryglæn og korsprydede gavle i enkel skønvirkestil, opsat i fire rækker; to tværstillede stolerækker supplerer forrest i sideskibene. Staderne er grønmalede med brune lister og lidt guld. Langs væggene findes fortløbende bænke, der som de tilhørende vægpaneler står hvidmalede. Orgler. 1) Hovedorgel (jfr. fig. 16), 1970, med 29 stemmer, tre manualer og pedal, bygget af Bruno Christensen & Sønner, Terkelsbøl. Hovedværk Principal 8' Rørfløjte 8' Oktav 4' Spidsfløjte 4' Oktav 2' Mixtur V-VI Trompet 8' Rygpositiv Trægedakt 8' Principal 4' Gedaktfløjte 4' Gemshorn 2' Nasat 1 1/3' Sesquialtera II Scharf III-IV Krumhorn 8' tremulant Brystværk Gedakt 8' Rørfløjte 4' Principal 2' Cymbel II Regal 8' tremulant svelle (trinbetjente døre) Pedal Principal 16' Subbas 16' Oktav 8' Gedakt 8' Oktav 4' Nathorn 2' Rauschquint V Fagot 16' Trompet 8' Kopler: RP-HV, BV-HV, HV-P, RP-P, BV-P. 2 frikombinationer, 2 fri pedalkombinationer. Tutti. Separate rørværksafstillere. Mekanisk traktur, elektrisk registratur, sløjfevindlader. Facaden er tegnet af Poul Hansen og Ib Lydholm. På samtidigt pulpitur i skibets vestende. 2) Flytbart kororgel (jfr. fig. 14) af standardtype, med fire stemmer, bygget 1970 af I. Starup & Søn, København. Anskaffet 1986 fra Hogager kirke, Hjerm hrd. Disposition: Gedakt 8', Principal 4', Rørfløjte 4', Quintatøn 2'; svelle (trinbetjente låger). (*)Orgel, 1892, med seks stemmer, bygget af Frederik Nielsen, Århus. På galleri i tårnet. Flyttedes 1925 til Reerslev Kirke, Holbæk amt (jfr. DK Holbæk 974). Dele af værket indgår nu i et større, amatørbygget instrument i privateje. 23 Orgel, 1925, med 15 stemmer, to manualer og pedal, bygget af Th. Frobenius & Co., København. 24 Manual I Bordun 16' Principal 8' Koncertfløjte 8' Gamba 8' Oktav 4' Quint 2 2/3' Oktav 2' Manual II Violinprincipal Gedakt 8' Salicional 8' Vox-celeste 8' Fløjte 4' Trompet 8' Pedal Subbas 16' Violon 16'

16 528 STRUER KIRKE Klokkespil. Kopler: I 4'-I, II-I, II 16-1, II 4'-I, I-P, II-P. 1 frikombination. 4 kollektiver: Piano, Mezzoforte, Forte, Tutti. Rørværksafstiller. Pneumatisk aktion, keglevindlader. Orgelfacaden var tegnet af Søren Lemche. På pulpiturgalleri i tårnet. 25 Salmenummertavlerne er fra med aftrappet afslutning, 98x60 cm, indrettet til skydenumre af træ. Lysebrun bemaling med sort påskrift. Af fem salmenummertavler, der anskaffedes 1891, 10 ses tre, i nyromansk stil, på et interiørbillede fra før 1906 (fig. 10). En præsterækketavle fra 1981, 141x110 cm, har ramme af mahognitræ med udskåret slyngbåndsmønster malet i grønne nuancer med lidt rødt og hvidgult. Hvidgule versaler på lysgrøn bund. Opsat på våbenhusets sydvæg. 26 Et kirkeskib, skonnerten»elona«af Fåborg, er bygget og skænket til kirken 1980 af sømand Alfred Pedersen, Struer. Ophængt i det østligste fag mellem midtskibet og nordre sideskib. 27 Tårnuret (fig. 17) er fra 1769, udført af Henrik August Matthiesen, København, til Bregentved Slot, anskaffet til kirken Døgnværk af smedejern med timeslag (tidligere også kvartérslag). Rammeværket, 141x65 cm, 89 cm højt, bærer på den øvre, vandrette stiver en indmejslet versalindskrift med årstallet og urmageres navn:»hinrich August Matthiesen Copenhagen 1769«. På rammeværket ses også en messingplade med versalerne:»skjænket til Kirken af Beboere i Struer 1897«. Værket står på en kraftig fod af ferniserede fyrresveller fra 1897, da tårnurfabrikant Bertram Larsen formidlede værket til Struer og installerede det i tårnet under klokkeetagen med visning på en skive i nord. Et tilsvarende værk af Henrik August Matthiesen med årstal 1770 findes i Christians kirke i København (DK KbhBy 4, 186). 28 Klokkerne, i alt fire, er anskaffet 1970, hovedsagelig ved gave fra de to søskende Henrik Ejnar Bonne og Marie M. Bonne, og er støbt af N. V. Eiisbouts i Holland. 29 De har alle profilering og bærer om halsen den latinske versalindskrift:»civites Struentis me donaverunt et Ecclesiae Struenti me fecit N. V. Eiisbouts Anno Fig. 17. Tårnur, 1769, udført af af Henrik August Matthiesen, København, til Bregentved Slot på Sjælland; erhvervet 1897 (s. 528). HW fot Turmuhr, 1769, ausgeführt von Henrik August Matthiesen, Kopenhagen, für Schloss Bregentved auf Seeland; 1897 erworben. mcmlxx«(struer borgere skænkede mig og N. V. Eiisbouts støbte mig til Struer kirke 1970). 1) Tvm. 103 cm, på legemet:»ære være Gud i det høieste«. 2) Tvm. 93 cm, på legemet:»fred på jorden«. 3) Tvm. 82 cm, på legemet:»i mennesker Guds velbehag«. 4) Tvm. 69 cm, på legemet:»aldrig forstummer Guds nådes pris«. Klokkerne er ophængt i slyngebomme, opsat i en klokkestol af galvaniseret støbejern. En klokke fra 1891 bar indskriften:»ære være Gud i det højeste, Fred paa Jorden, og i Menneskene Guds Velbehag«. Kasseret KILDER OG HENVISNINGER Vedr. arkivalier for Ringkøbing amt i almindelighed henvises til s. 54f., vedr. litteratur og forkortelser til s. 56f. Endvidere er benyttet: LAVib. Ribe bispeark. Struer kirkes rgsk (C ) og (C ). Struer menighedsrådsark. Byggeudvalgets forhandlingsprot (C ). Struer præsteark. Opførelse af Struer kirke (C 501B-19) og Tegninger over Struer kirke m.m (C 501B-20). Litteratur. Struer kirke , særnummer af Kirkeblad for Struer, Gimsing og Voldhøj dec./jan , Struer 1991.

17 NOTER 529 Beskrivelse af kirkegård og bygning ved Niels Jørgen Poulsen, inventar ved Ebbe Nyborg og Ole Olesen (orgler). Redaktionssekretær Annelise Olesen. Oversættelse til tysk ved Ines Grothmann. Redaktionen afsluttet Navnet Struer har oprindelig betegnet det tidligere vadested ved tangen mellem Limfjorden og Kilen. Jfr. Stednavne i Ringkøbing Amt, udg. ved Gordon Albøge 1976, 10. I kirkeregnskaberne fra 'erne omtales lokaliteten ofte som 'ved Struer'. 2 Gimsing, der fra gammel tid var anneks til Hjerm, blev 1875 et selvstændigt pastorat med egen præstegård, Torngård. 3 Per Fischer Nielsen,»Kirkegård, kapel og krematorium«, Struer kirke , LAVib. Ribe bispeark. Struer kirkes rgsk (C ). 5 LAVib. Ribe bispeark. Struer kirkes rgsk (C ). 6 Kirkebladet Kirke og Sogn, udgivet af menighedsrådet, febr.- marts I en deklaration 1889 forpligtede grundejerne i Struer skoledistrikt sig til at sørge for kirkens vedligeholdelse, idet de årlige beløb blev beregnet på grundlag af de enkelte ejendommes brandforsikringssum. Denne forpligtelse gjaldt til 1920, hvorefter vedligeholdelsen blev afholdt over den kirkelige ligning. Struer kirke , 7f. 8 Allan Berg Nielsen og Jens Vellev, Arkitekt Frits Uldall - arkæolog i Jylland, Jfr. f.eks. kirkerne i Oksby og Mosevrå, DK Ribe 1385f. og LAVib. Struer præsteark. Opførelse af Struer kirke (C 501B-19). 11 Med fire ruder i hver mursten. 12 Per Fischer Nielsen,»Kirken udvides «, Struer kirke , Jfr. DK Holbæk LAVib. Struer præsteark. Tegninger over Struer kirke m.m (C 501B-20). 15 For det større inventars vedkommende fordeltes opgaverne mellem byens snedkere. P. Andersen udførte prædikestolen, Morten Nielsen stolestaderne, mens N. C. Jacobsen stod for altermaleriets indfatning, alterskranken og salmenummertavlerne (jfr. note 10). 16 Til grund for udførelsen ligger en række skitser og udkast af kunstnerne, det første fra Se Per Fischer Nielsen,»Den omfattende restaurering «, Struer kirke , 15ff., Nina Dahlmann Olsen,»Kunst i Struer kirke«, smst. 27f., samt Peter Tiemroth, Paul Høm, Billedet er konserveret En kopi af maleriet er udført 1933 af Hans Rasmussen, Fåborg, som alterprydelse i Langå kirke (Svendborg amt). 19 Om alterprydelsen og om sidestykker til Dorphs maleri, jfr. Nina Dahlmann Olsen (note 16). 20 I menighedsrådets mødelokale findes en skitse til projektet, hvis maleri blev færdiggjort af kunstneren og nu findes på Vejle Kunstmuseum. Om projektet, der arbejdede med en bevægelig tildækning af alteret i form af kugleskaller, jfr. bidrag af Per Fischer Nielsen og Nina Dahlmann Olsen i Struer Kirke , 17f, 25f. 21 Sammenhængen fremgår af et brev 6. jan til pastor Theodor Larsen i Struer fra pastor F. Dall i Slemminge på Lolland, der udtrykker sin glæde over, at (den kommende) Struer kirke ville være interesseret i at bruge den sølvpokal til alterkalk, som var tilbudt af forpagter Christensen, Bramsløkke pr. Nysted. Ganske vist var også»de unge pigers kirke i Kbh.«interesseret, men gaven fik lov at gå til Struer. 17. juli 1887 tilskrev forpagteren komiteen for opførelsen af kirken i Struer ordlyden af den indskrift, han ønskede anbragt på kalken, og som ikke helt fulgtes:»skænket af Forpagter Christensen og Hustru født Nerenst, paa Bramslykke til Struer Kirke 1887«. Note LAVib. Struer menighedsrådsark. Byggeudvalgets forhandlingsprot (C ). 23 Et fotografi af orglet fmdes i Den Danske Orgelregistrant. Tegningerne s. 518 og 522 viser et ældre, ikke realiseret projekt til 1892-orglets facade (en Fr. Nielsen-typefacade). 24 Orglet var disponeret med 20 stemmer; de sidste fem stemmer blev imidlertid aldrig indsat. Disposition iflg. Organist- og Kantorembederne, 4. udg Yderligere oplysninger om kirkens orgler findes i Den Danske Orgelregistrant og på dennes internethjemmeside. 26 Tavlen skyldes billedskærer F. Michaelsen, Struer. Se Kirke og Sogn, Struer sogn 1998 nr. 4 og Henry Ammitzbøll og Benny Boysen,»En billedskærers værksted«, FRAM 1985, 51ff. 27 Benny Boysen,»Da Struer kirke fik sit kirkeskib«, Struer Kirke , 30f. 28 Struer Kirke , 63. Se også Bering Liisberg, Urmagere og Ure i Danmark, 1908, Jfr. Per Fischer Nielsen (note 16) 16f. Danmarks Kirker, Ringkøbing amt 34

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent

Læs mere

ASKOV KIRKE MALT HERRED

ASKOV KIRKE MALT HERRED Fig, 1. Kirken set fra sydvest. NE fot. 1993. Südwestansicht der Kirche. ASKOV KIRKE MALT HERRED Kirken er opført som valgmenighedskirke 1899-1900 (indviet 28.januar 1900). Efter valgmenighedens nedlæggelse

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm.

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm. NØRRELANDSKIRKEN Kirken er indviet og taget i brug 21. september 1969, efter at Nørreland sogn to år forinden var udskilt som selvstændigt. Allerede 1958 var nedsat en kirkekomité, hvis opgave det var

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

S. JOHANNES KIRKE. under ledelse af Ejnar Packness. Menighedsrådet bad 1945 Packness om også at tegne kirken. Forinden havde man besøgt Ålborg og

S. JOHANNES KIRKE. under ledelse af Ejnar Packness. Menighedsrådet bad 1945 Packness om også at tegne kirken. Forinden havde man besøgt Ålborg og Fig. 1. Kirken set fra vest. HW fot. 1998. - Kirche von Westen. S. JOHANNES KIRKE Kirken i byens vestre del er indviet 27. nov. 1955, 1. søndag i advent. Den er tegnet af kgl. bygningsinspektør Ejnar Packness,

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

6332 KIRKERNE I SILKEBORG

6332 KIRKERNE I SILKEBORG Fig. 1. Parti af Østre Kirkegård med begravelse for skolestifteren Theodora Lang ( 1935) og hendes familie. Foto EN 2006. Part of Østre Kirkegård with tombs of the school founder Theodora Lang and her

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

1. Kirkebygningens historie

1. Kirkebygningens historie 1. Kirkebygningens historie Sådan begynder det Idéen til en ny kirke og et nyt sogn i Viby sogns østlige del bliver til under Anden Verdenskrig. Og et halvt år før befrielsen, den 24. november 1944, samles

Læs mere

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst Galten kirke Nyrenoveret og med ny kirkekunst Kunstner: Peter Brandes Peter Brandes har lavet altertavlen, altertæppet og de 10 glasmalerier i vinduerne. Arkitekt: Jane Havshøj Jane Havshøj har designet

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Fig. 1. Ydre set fra nordøst. Foto Anders C. Christensen 2012. Äußeres aus Nordosten.

Fig. 1. Ydre set fra nordøst. Foto Anders C. Christensen 2012. Äußeres aus Nordosten. 1935 Fig. 1. Ydre set fra nordøst. Foto Anders C. Christensen 2012. Äußeres aus Nordosten. ellebæk kirke hjerm herred Ved Holstebros udbygning i nordvestlig retning o. 1970 anmodede Måbjerg Sogn Holstebro

Læs mere

HOLSTEBRO VALGMENIGHEDSKIRKE

HOLSTEBRO VALGMENIGHEDSKIRKE Fig. 1. Kirken set fra nordøst. HW fot. 1997. - Nordostansicht der Kirche. HOLSTEBRO VALGMENIGHEDSKIRKE Kirken er indviet palmesøndag 1885. Menigheden var stiftet 1883 og fungerede som filial af Bøvling

Læs mere

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 Keramiker Karen Bennicke Altersølv i aluminium i de fem liturgiske farver. Projektet består af følgende elementer: Fem forskellige kalke i anodiseret

Læs mere

LANGELUND KIRKE NØRVANG HERRED

LANGELUND KIRKE NØRVANG HERRED 2411 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2015. The church seen from the south east. LANGELUND KIRKE NØRVANG HERRED Kirken, der er tegnet af arkitekt Andreas Thomsen Hagerup, Kolding, er

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Annelise Olesen. Orgler i Danmark / Organs in Denmark. Den Danske Orgelregistrant / The Danish Organ Registry

Annelise Olesen. Orgler i Danmark / Organs in Denmark. Den Danske Orgelregistrant / The Danish Organ Registry file://g:\orgelnet\orgelnet_old\toender_kristkirken_forside.htm Kristkirken, Tønder På en plads i den ældste del af Tønder, omgivet af gamle huse, bl.a. den gamle latinskole, ligger Kristkirken. Ligesom

Læs mere

Udsmykning i kirken INDLEDNING

Udsmykning i kirken INDLEDNING 2 Udsmykning i kirken INDLEDNING Hendriksholm Kirke er født med alterruden som eneste udsmykning bortset fra enkelte symboler i alter og døbefont. Dette hæfte vil omhandle de udsmykninger, der i tidens

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

Nye boliger til leje i efteråret 2013

Nye boliger til leje i efteråret 2013 Nye boliger til leje i efteråret 2013 Lykkegårdshave 1-77 39 nye rækkehuse i udkanten af Kolding med ekstremt lave forbrugsudgifter Kontakt os: Telefon: 38 12 14 35 Email: Kolding@lejerbo.dk Pakhustorvet

Læs mere

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 HISTORIE Ebeltoft kirkes historie DE INVOLVEREDE Rådgiver, konservatorer og håndværkere RESTAURERING Hvordan gør man Indhold Forord... 3 Ebeltoft kirkes historie...

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

HELLIGKORS KATOLSKE KIRKE

HELLIGKORS KATOLSKE KIRKE HELLIGKORS KATOLSKE KIRKE TIDLIGERE LEMVIG METODISTKIRKE Den tidligere metodistkirke på hjørnet af Østergade og Østerbrogade, kaldet Jesuskirken, er opført 1905 og indviet 19. aug. 1906. Metodistmenigheden,

Læs mere

SKULPTURPAS FOR BØRN

SKULPTURPAS FOR BØRN SKULPTURPAS FOR BØRN Vil du med på Skulpturjagt - følg den røde tråd 4 5 3 6 2 1 10 8 9 7 Introduktion Ved du, hvad en skulptur er Man kan gå rundt om en skulptur, i modsætning til et maleri. Den kan være

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:

Læs mere

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd De Gamles By 4.3 4.3 de gamles by Velfærdsinstitutioner De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation,

Læs mere

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Tager man en tur på kryds og tværs gennem Danmark med opmærksomheden særlig rettet mod de landsbykirker man passerer, kan

Læs mere

Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af

Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af Pilgrimsløbet i Rom Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af arkitekten Vignola mens Gaicomo della

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2013. The church seen from the south east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2013. The church seen from the south east. 2025 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2013. The church seen from the south east. Bredballe kirke nørvang herred Oversigt. Kirken nordøst for Vejle er indviet 8. december 1907 og opført

Læs mere

Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely)

Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Beskrivelse Alléen 14, 1878, kaldt Birkely efter birketræerne i den gamle hospitalshave. Trefløjet anlæg med en forholdsvis kort og lav hovedbygning (liggende vest-øst)

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Jeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. september 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af rådhuset i Sorø Kommune. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser og om underretning

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

Kunstmuseet i Tbilisi

Kunstmuseet i Tbilisi Kunstmuseet i Tbilisi Shalva Amiranashvili-kunstmuseet ligger i Georgiens hovedstad Tbilisi og er en del af det georgiske nationalmuseum. Attraktionen er guldsmedeafdelingen. Her opbevares georgisk guldsmedearbejder

Læs mere

BOLBRO KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra vest. Henrik Wichmann fot. 1997. - The church seen from the west.

BOLBRO KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra vest. Henrik Wichmann fot. 1997. - The church seen from the west. Fig. 1. Kirken set fra vest. Henrik Wichmann fot. 1997. - The church seen from the west. BOLBRO KIRKE Bolbro var oprindelig en del af S. Knuds landsogn, men ved oprettelsen af Ansgars sogn 1902 blev området

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Lokalplan E4-2 Stationsbygningen i Stubbekøbing

Lokalplan E4-2 Stationsbygningen i Stubbekøbing STUBBEKØBING KOMMUNE Lokalplan E4-2 Stationsbygningen i Stubbekøbing August 2006 Kommunal planlægning Den kommunale planlægning er et led i en større sammenhæng. Siden 1974 er der i Danmark arbejdet med

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk NAZARET kirke Bygningen & dens historie www.fredensognazaret.dk En kirke bliver til I slutningen af 1800-tallet havde København kun få kirker i forhold til befolkningstallet. Området mellem Østerbrogade,

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. juni 2012 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

ANSGARS KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra vest. Henrik Wichmann fot. 1997. - The church seen from the west.

ANSGARS KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra vest. Henrik Wichmann fot. 1997. - The church seen from the west. Fig. 1. Kirken set fra vest. Henrik Wichmann fot. 1997. - The church seen from the west. ANSGARS KIRKE Dele af S. Knuds landsogn blev indlemmet i Odense by i 1870'erne, og 1. jan. 1901 nedlagdes landsognet

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

Soderup kirke. Før og Efter. Af Christella Bamford. soderup folder 21x21 rettet2 ok.indd 1

Soderup kirke. Før og Efter. Af Christella Bamford. soderup folder 21x21 rettet2 ok.indd 1 Soderup kirke Før og Efter Af Christella Bamford soderup folder 21x21 rettet2 ok.indd 1 SODERUP KIRKE FØR RENOVERINGEN I 2009-2012 I 2009 blev jeg af Soderup menighedsråd spurgt;- om jeg ville komme med

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

HERNING KIRKE. Pladsen omkring kirken er brolagt og nyindrettet 1997 ved arkitektfirmaet Søren Jensen. Op-

HERNING KIRKE. Pladsen omkring kirken er brolagt og nyindrettet 1997 ved arkitektfirmaet Søren Jensen. Op- Fig. 1. Kirken, fra 1889, set fra syd. Tv. missionshuset Bethania, opført af kirkens arkitekt Cl. Aug. Wiinholt 1898. HW fot. 1998. - Die 1889 erbaute Kirche von Süden gesehen. Links das Missionshaus Bethania,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011 Hørby sogn, Tuse hrd., Holbæk amt., Stednr. 03.07.05 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro maj 2011 J.nr. 760/2011 Indhold: 1.

Læs mere

Smeden hed Peter Hansen

Smeden hed Peter Hansen Smedjen i Himmelev I Himmelev Sogns Historie fortælles, at smeden var en vigtig håndværker i landsbyen. Han skulle fremstille hestesko og plovskær. I 1787 hed smeden i Himmelev by Andreas Kamp. Sognet

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

VOR FRELSERS KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto HW 2004. The church viewed from the south.

VOR FRELSERS KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto HW 2004. The church viewed from the south. Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto HW 2004. The church viewed from the south. VOR FRELSERS KIRKE Oversigt. Kirken ved Jernbanegade er opført 1904-07 for at afhjælpe pladsmangelen i Skt. Nikolaj Kirke, der

Læs mere

Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm

Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10 78 lejeboliger på Birkholm Historie Sluseholmen i Sydhavnen er oprindelig anlagt som et sluseanlæg af Københavns Havnevæsen

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

URUP KIRKE GRINDSTED SOGN

URUP KIRKE GRINDSTED SOGN 2266 SLAVS HERRED Fig. 1. Grundplan, snit og opstalter 1:300, tegnet af N. Christof. Hansen, januar 1918. Tegningerne opbevares ved embedet. Grundriss, Schnitt und Aufrisse, 1918. Die Zeichnungen werden

Læs mere

Sønderborg Provsti PU godkendte anlægsønsker budget 2015

Sønderborg Provsti PU godkendte anlægsønsker budget 2015 Sønderborg Provsti e anlægsønsker budget 2015 Sogne/ønsker Asserballe Sogn 405.000 Omsætning af stendige 275.000 e kirke indvendig og sakristi 70.000 70.000 e kirke udvendig 60.000 60.000 Augustenborg

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Tag: Taget er opbygget som saddeltag med skifferbelægning. Både tag og kviste fremstå nyere og vel vedligeholdt.

Tag: Taget er opbygget som saddeltag med skifferbelægning. Både tag og kviste fremstå nyere og vel vedligeholdt. Edisonsvej 12 (ejerboligforening) Bygherre: Ejerforeningen Edisonsvej 12 Rådgiver: Falkon A/S Administrator: Husen Advokater Dato: 28-04-2014 Matr. nr. 30m, Frederiksberg Opførelsesår: 1891 Etager: 4 SAVE-værdi:

Læs mere

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke 50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke Måske har du været ude at rejse og besøgt en katolsk kirke. Her kan man se mange altre rundt om i kirken. Ved altrene kan man tænde lys og bede for de afdøde.

Læs mere

Skovshoved Skole SKUB-projektet

Skovshoved Skole SKUB-projektet Skovshoved Skole SKUB-projektet Nyhedsbrev om ombygningen af Skovshoved Skole August 2008 Gentofte Kommune: Peter Boris Damsgaard Telefon 3998 0924 pbd@gentofte.dk Lene Jensby Lange Telefon 3998 0954 lejl@gentofte.dk

Læs mere

SIMON PETERS KIRKE. Fig. 1. Kirkeanlægget set fra sydøst. Foto NJP 2008. The church complex viewed from the south east.

SIMON PETERS KIRKE. Fig. 1. Kirkeanlægget set fra sydøst. Foto NJP 2008. The church complex viewed from the south east. 865 Fig. 1. Kirkeanlægget set fra sydøst. Foto NJP 2008. The church complex viewed from the south east. SIMON PETERS KIRKE Oversigt. Kirken ved Islandsvej i byens nordvestlige kvarter er opført efter tegninger

Læs mere

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en 1453 Fig. 1. Klejs Kirke set fra syd. Foto AM 2011. The church seen from the south. Klejs Kirke bjerre herred Oversigt. Den lille kirke, der er indviet 31. januar 1909 som filialkirke, er opført efter

Læs mere

Omkring et moderne alterbillede v/mag.art. Helene Lykke Evers

Omkring et moderne alterbillede v/mag.art. Helene Lykke Evers Omkring et moderne alterbillede v/mag.art. Helene Lykke Evers Torsdage 16.00-17.45, 18. februar til 17. marts 2016. Bliv klogere på moderne dansk kirkekunst med dette billedrige kursus, der gennemgår fem

Læs mere

NY UDSIGTSVILLA STRANDVEJEN 49 7120 VEJLE ØST BREDBALLE GREENFLAKE 14

NY UDSIGTSVILLA STRANDVEJEN 49 7120 VEJLE ØST BREDBALLE GREENFLAKE 14 NY UDSIGTSVILLA STRANDVEJEN 49 7120 VEJLE ØST BREDBALLE GREENFLAKE 14 Strandvejen 49 Grunden er på 910 m² og fra den nye villa er der udsigt over fjorden og Vejle bakker. Strandevejen hører til det mondæne

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Braine - Mindested for faldne sønderjyder i første verdenskrig

Braine - Mindested for faldne sønderjyder i første verdenskrig Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 179 Offentligt LA GRANDE GUERRE DE 1914-1918 DANEMARK SLESVIG Allemande 1864-1920 ALLEMAGNE FRANCE Plusieurs milliers de jeunes danios du Slesvig reposent dans

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med

Læs mere

Martin Nyrops tegninger af Rådhuset Oversigt over ikke detailregistrerede tegninger

Martin Nyrops tegninger af Rådhuset Oversigt over ikke detailregistrerede tegninger 1. Bygningstegninger UTOGRFEREDE TEGNINGER = lmindeligt hvidt papir B= Kalkérpapir C= Lærred I: Grundlægning II: Planer III: Facader og snit IV: tagværk V: Murværk, gulve, lofter m.m. VI: rkivreoler HÅNDTEGNINGER

Læs mere

SKJERN KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südwesten

SKJERN KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südwesten Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südwesten SKJERN KIRKE Historisk indledning. Byen, der fik købstadsrettigheder 1957, ligger ved nordsiden af Skjernåens brede dal nogle fa

Læs mere

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.

Læs mere