Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012

Transkript

1 Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Dreslette Kirke, Båg hrd., Odense amt. Stednr Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012 J.nr. 632/2012 Indhold: 1. Resumé 2. Baggrund 3. Forløb og metode 4. Iagttagelser og konklusion 5. Oversigtsplan 6. Foto 1. Resumé. Ved et murgennembrud i nordre korsarms vestmur, blev det konstateret at muren var opført som en kassemur med marksten i kernen.

2 2. Baggrund Dreslette kirke ønskede en niveaufri adgang til kirken, da adgangen til kirken foregik af en høj trappe i kirkens vestende. Derfor blev muren under vinduet i nordre korsarms vestside nedbrudt for at etablere en døråbning i det eksisterende vindueshul. Desuden blev der gravet ud til anlæggelse af en ny adgangssti. I denne forbindelse blev der fortaget arkæologiske undersøgelser af stiforløbet, samt af murværket under vinduet. 3. Forløb og metode Nationalmuseets Kirkekonsulenter kom til Dreslette kirke d. 11. juni Tilstede var ligeledes Arkitekt Bendt Longmose Jakobsen fra C & W arkitekter, næstformand ved menighedsrådet, Vibeke Busse Andersen, samt Murerne Crhristian og Jeppe fra firmaet Hans Pedersen i Ebberup. Efter aftale med arkitekten var pudsen på indersiden under vinduet og de første skifter under vinduet forsigtigt fjernet. Desuden var stien op til den fremtidige indgang blevet gravet. Imidlertid skulle have et mere spidst forløb for at hældningen skulle blive svagere. Da der ligger en teknikkælder under det fremtidige handicaprepos og stien kun graves til 20 cm under overflade, blev det aftalt, at dette arbejde kunne udføres uden arkæologisk overvågning. Da jordarbejder så nær ved kirken kan af og til vise sig at indeholde fundamenter fra forsvundne tilbygninger, aftales det med arkitekten, at han underretter Kirkekonsulenterne, såfremt der dukker fundamentssten eller andet interessant op i stien. For at skåne korsarmens granitsokkel vil blive lagt en fiberdug over soklen i døråbningen, så mørtlen fra reposet ikke kitter sammen med stenene. Stien blev fotoregistreret, idet arkikten havde en plantegning over dens forløb (T1). Murværket under vinduet blev beskrevet og skitseopmålt. Fig. 2 Stiforløbet set fra den fremtidige dør. 2

3 4. Iagttagelser Stien var gravet ca. 20 cm under græstørven. Forløbet op mod stykket mellem kirkeskibet og nordre korsarm hvor reposet skal være, ligger som nævnt over en teknik/varmekælder og heller ikke i resten af forløbet blev der gjort arkæologisk vigtige iagttagelser. Der blev ikke påtruffet undergrund. Fig. 3 Det smukke teglgulv set fra øst mod vinduet. Til venstre i billedet ses varmekanalen. Teglgulv Inde i kirken var den lille træforhøjning under bænkene foran vinduet blevet fjernet. Herunder lå et teglgulv af kvadratiske teglfliser i formatet ca x cm (fig. 3). Gulvet var intakt under bænkerækkerne, men forstyrret af en nedgravet varmekanal op mod skibet. Arkitekten vil forsøge at bevare flisegulvet. Bænkeremmene tages op, men de vil blive markeret i gulvet. I varmekanalen kan man se, at skråkantleddet i skibets sokkel er intakt (T2). Murværk Inde i nordre korsarm kunne man under vinduet observere, at indermuren, ligesom murværkets yderside, var bygget i krydsforbandt. Teglstenene var blegrøde til brunlige med formatet ca. 8 x 13 x 27 cm, altså såkaldte munkesten. Disse var sat med ca. 1-1½ cm brede fuger i en homogen let brunlig kalkmørtel med stort indhold af sand og fugen var glattet ud over teglstenenes overflader. Selve muren var 70 cm bred og opbygget som kassemur, en konstruktion hvor murkernen bliver støbt ud med mørtel mellem yder og indermur. Inde i murkernen var der indstøbt teglstumper og mindre marksten med en længde af ca cm (T3). Disse er tilsat, dels for at spare materialer, dels for at undgå alt for massive mørtelpartier, der ville være meget længe om at hærde. 3

4 Der var ikke nogen tydelig forskel i farve og sammensætning mellem den mørtel der var anvendt i murens ydersider og til udstøbning af murkernen. Fig. 4 Detalje af vinduet set indefra. På teglstenene under vinduet ses tydeligt hvordan mørtlen er smurt ud over stenes forside. Fig. 5 Den blottede murkerne set indefra. Under vinduesrammen ses nogle af de indstøbte sten i murkernen. Konklusion Dreslette kirke undergik i perioden en større ombygning på foranledning af Niels Ryberg, der havde købt det nærliggende Hagenskov gods. Kirken blev ved denne lejlighed omdannet fra almindelig landsbykirke til korskirke gennem opførelsen af den nordre korsarm. Det store munkestensformat, som korsarmen er bygget af, var almindeligt i middelalder og tidlig renæssance. Det blev stadig brugt i 1600-tallet, om end i meget mindre udstrækning, men ikke på tiden for korsarmens opførelse. Imidlertid blev et sengotisk tårn og våbenhus nedrevet i forbindelse med ombygningen og det er tænkeligt, at munkestensformatet i nordre korsarm skyldes, at man genbrugte teglstenene fra de nedrevne bygningsdele i den nye tilbygning. Fugen, der under vinduet var strøget ud over stenens forsider, indikerer, at muren fra begyndelsen var pudset på indersiden. Dette stemmer fint overens med de klassicistiske idealer, som kirken blev indrettet efter ved ombygningen. 4

5 5. Oversigtsplan Tegning 1 Oversigtsplan over stiforløbet. Med sort ses det gravede forløb, med rødt den reviderede version. Arbejdstegning af Bendt Longmose Jakobsen, C&W arkitekter. Tegning 2 Skitse af sokkel på skibets nordside udenfor den nordre korsarm og det skråkantsled der kan skimtes under korsarmens gulv i varmekanalen. Ikke målfast. 5

6 Tegning 3 Plan. Stenene i murkernen sidder 3-4 skifter under vinduesfalsen. Skitse i 1:20. Ikke gengivet i det angivne målestoksforhold. 6

7 6. Foto Foto 1 Brystningsmuren under vinduet afrenset for puds. Foto 2 Stemningsbillede. Foto 3 Stemningsbillede. 7

8 Foto 4 Varmekanalen. Foto 6 Detalje af varmekanalen, set mod skibet. Foto 7 Murhullet set udefra. Foto 8 Detalje af murhullet set udefra. 8

9 Foto 9 Detalje af murhullets nordside. Foto 10 Detalje af murhullets sydside. Foto 11 Detalje af murhullets sydside. Foto 12 Udsigt foran den blivende dør. 9

10 Foto 13 Murhullet set indefra. Foto 14 Detalje af stenene i murkernen set indefra. Foto 15 To slags teglfliser. Nederst fliserne i midtergangen, øverst fliserne under bænkerækkerne i korsarmens vestside. 10