%DUULHUHUIRUUHDOLVHULQJDI HQHUJLEHVSDUHOVHULE\JQLQJHU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "%DUULHUHUIRUUHDOLVHULQJDI HQHUJLEHVSDUHOVHULE\JQLQJHU"

Transkript

1 Notat %DUULHUHUIRUUHDOLVHULQJDI HQHUJLEHVSDUHOVHULE\JQLQJHU Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut 2004

2 2

3 ,QGKROG Forord... 5 Baggrund... 6 Fremgangsmåde... 8 Tidligere undersøgelser af barrierer Forståelsesramme Barrieremodellen Inertimodellen Barriere eller inerti Nøgletal og besparelsespotentialer ELO-konsulentundersøgelse Barrierer for energibesparelser i ELO Forslag til overvindelse af ELO-barrierer Energimærke-konsulentundersøgelse Barrierer for energibesparelser Forslag til overvindelse af barrierer Parcelhus-undersøgelse Husstandsinterview Barrierer og Inerti Sammenfatning og konklusion Referencer Bilag A: Spørgeramme ELO-konsulenter Bilag B: Spørgeramme Energimærkningskonsulenter Bilag C: Spørgeguide private husholdninger

4 4

5 )RURUG Mange års indsats på energimæ rkningsområdet har påvist store besparelsespotentialer ved opvarmning og brug af elektricitet i bygninger. Samtidig er det påvist, at disse besparelsespotentialer selv ved økonomisk fordel kun indløses i begræ nset omfang. Årsagen hertil tilskrives barrierer, som møder den enkelte bygningsejer, når denne vil i gang med energibesparelser. De fleste barrierer er kendt og mange er fra offentlig side forsøgt overvundet gennem tiden. Men spørgsmålet er, hvor mange der fortsat består, om der er opstået nye, og i alle tilfæ lde hvilken karakter de har. På den baggrund har det væ ret formålet med næ rvæ rende undersøgelse at konkretisere og næ rmere undersøge de barrierer, som forhindrer, at ellers fornuftige energibesparelser realiseres. Der er isæ r fokuseret på barrierer for realisering af varmebesparelser, men gennem en generel vurdering af barrierer er også andre former for energibesparelser taget i betragtning. Sæ rlig interesse har der væ ret udvist over for de boliger, der ved salg er omfattet af Energimæ rkningsordningen, typisk parcelhuse. Med begrebet barrierer henvises der til alle former for barrierer, herunder barrierer som måske ikke erkendes som barrierer af den enkelte husejer, eller som ved næ rmere eftersyn viser sig at væ re andet end egentlige barrierer. I notatet foreslås som alternativ en inertimodel, for på den måde at få skabt begreb om den træ ghed, som kendetegner de mange husejere, som har forstået budskabet uden alligevel at gøre noget. 5

6 %DJJUXQG Siden energikrisen i 1973 har der hersket bred enighed om, at energibesparelser tjener mange formål. Det mindsker udgifterne til energi, øger energieffektiviteten og dermed konkurrenceevnen. Samtidig mindskes sårbarheden over for stigende energipriser, og forsyningssikkerheden øges. Derudover opnås en ræ kke miljøfordele, bl.a. en reduktion af CO 2 -udslippet. Endelig vil fokus på energibesparelser som oftest understøtte innovative miljøer for fremme af nye teknologiske løsninger. Dette gør sig også gæ ldende inden for byggeri, herunder energibesparelser i boliger, hvor både tekniske eller adfæ rdsrelaterede besparelser kan komme ind i billedet. Af samme grund har det ikke skortet på initiativer, der har haft til formål at sæ tte energibesparelser i væ rk. Flere former for initiativer er forsøgt anvendt. Blandt de vigtigste kan næ vnes påbud og forbud jf. bygningsreglementet, økonomiske tilskud og fradrag, jf. tilskud til investering i vedvarende energianlæ g, normer og standarder, jf. normer for gaskedler, mæ rkninger jr. energimæ rkningsordningerne og endelig kampagner jf. den aktuelle vinduesudskiftningskampagnen. I den forbindelse er man ikke mindst fra centralt hold blevet opmæ rksom på, at langt fra alle reagerer på disse initiativer til energibesparelser, også selvom der i mange tilfæ lde er tale om endog meget fordelagtige tilbud, også i økonomisk henseende. Den almindelige konklusion på dette er, at der findes en ræ kke barrierer, som stiller sig i vejen for den enkelte bygningsejer og som forhindrer denne i at gennemføre ellers oplagte energibesparelser. Emnet er senest taget op i Energistyrelsens Energispareredegørelse (2003). Her opregnes en ræ kke af de barrierer, man har erkendt som væ sentlige for en fortsat reduktion af energiforbruget. Dette gæ lder manglende viden om energiforbrug og besparelsesmuligheder, manglende tilgæ ngelighed af energieffektive produkter og løsninger, kortsigtede beslutninger og endelig forbrugervalg, der påvirkes af andet end prisen. Spørgsmålet om barrierer og muligheder for at overvinde dem er gjort aktuelle af ny handlingsplan for øget energieffektivisering og energibesparelse, som regeringen forventes at fremlæ gge inden udgangen af Heri vil der igen blive fokuseret på barrierer og mulighederne for at overvinde dem. Dette er udgangspunktet for dette notat og undersøgelsen bag som fokuserer på de barrierer for realisering af energibesparelser, som sæ rligt vedrører eksisterende bygninger. Her spiller det ind, at der siden 1996 har eksisteret to energimæ rkningsordninger for bygninger, en for bygninger over 1500 m 2, den såkaldte Energiledelsesordning (ELO), og en for ejendomme ved salg på under m 2, den såkaldte Energimæ rkningsordning (EM). I begge tilfæ lde er der tale om ordninger, hvor en bygningssagkyndig gennemgår den enkelte bygning og på den baggrund fremkommer med anbefalinger til energispareforanstaltninger. Dette sker i energimæ rkernes såkaldte energiplaner. Med udgangspunkt heri er det dokumenteret, at der foreligger store potentialer for energibesparelser, som kun venter på at blive realiseret. For boligsektoren alene er det med udgangspunkt i oplysningerne i de pågæ ldende mæ rkningsordningers energiplaner vurderet, at der er tale om et besparelsespotentiale på 30 PJ svarende til en tredjedel af den mæ ngde varme, der årligt bliver brugt til opvarmning af bygningsmasse (Wittchen, 6

7 2004). Samtidig er det dokumenteret, at der ikke kan fremdrages væ sentlige tekniske eller økonomiske argumenter til hinder for at realisere disse besparelsespotentialer. Dette er baggrunden for undersøgelsen her, og baggrunden for at de to energimæ rkningsordninger er blevet lagt til grund for undersøgelsen. I undersøgelsen er der skelet til de konklusioner, man er nået frem til i tidligere udførte evalueringsrapporter for de to ordninger (Energistyrelsen, 2001a og 2001b). Der er trukket oplysninger hjem fra de to energimæ rkningsordninger, dels for at kunne opstille en matrix over de aktuelle energiforbrug, hvad angår det aktuelle forbrug knyttet til boligtype og opførelsestidspunkt, dels for at få fingerpeg om, hvilke energispareforslag, som energikonsulenterne typisk peger på inden for de enkelte bygningskategorier. Dernæ st baserer undersøgelsen sig på interviews med udvalgte konsulenter inden for hver af de to ordninger. Endelig er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt ejerne af energimæ rkede enfamiliehuse og ejerlejligheder. Denne del af undersøgelsen har sæ rligt væ ret rettet mod at få afdæ kket, i hvor høj grad energimæ rket har fremmet energibesparelser og i sæ rdeleshed, hvorfor og i hvilken udstræ kning det ikke har formået det. De indkomne resultater er på den ene side analyseret inden for rammerne af den traditionelle barrieremodel og på den anden side vurderet inden for rammerne af en alternativ inertimodel. De to modeller bliver præ senteret i et indledende afsnit, hvor der redegøres for den samlede forståelsesramme. Dette sker i forlæ ngelse af den gennemgang af andre undersøgelser af barrierer, der er foretaget, bl.a. de næ vnte evalueringer af energimæ rkningsordningerne. Dernæ st bliver der redegjort næ rmere for fremgangsmåden bag undersøgelsen, herunder redegjort for de spørgerammer, der er lagt til grund for de respektive interviewundersøgelser. 7

8 )UHPJDQJVPnGH I undersøgelsen indgår flere elementer. Centralt står dog interview med energikonsulenter og husejere. Hele vejen igennem er der fokuseret på både kommunikerbare barrierer i form af manglende viden og manglende løsninger, og de mindre kommunikerbare barrierer i form af manglende interesse, ulyst, skepsis, mistro, eller dårlige undskyldninger. Herefter har undersøgelsen gennemløbet følgende seks faser: 1 Gennemgang af tidligere undersøgelser, 2 Etablering af forståelsesramme med to optikker, 3 Opstilling af forståelsesramme med to optikker, 4 Strategiske udtræ k fra Energimæ rknings- og Energiledelsesordningernes databaser, 5 Telefoninterview med ELO- og energimæ rkningskonsulenter, 6 Interviews med nybagte parcelhusejere, hvis hus eller lejlighed er blevet energimæ rket, 7 Opsamling af påviste barrierer og incitamentstrukturer, - hvortil kommer en sammenfatning og konklusion DG7LGOLJHUHXQGHUV JHOVHUDIEDUULHUHU I denne fase gennemgås kort tidligere udførte analyser af og viden om barrierer og incitamentstrukturer, herunder de udsagn om barrierer, der findes i evalueringen af Energimæ rknings- og Energiledelsesordningerne. I gennemgangen inddrages endvidere undersøgelser, hvor økonomiske tæ ller, samt undersøgelser, hvor irrationelle argumenter tæ ller. DG2SVWLOOLQJDIIRUVWnHOVHVUDPPH På et tidligt tidspunkt stod det klart, at den traditionelle barrieremodel ikke tilbød megen forståelse for den almindelige modstand, som mange besidder over for energibesparelser, og der voksede som alternativ en inertimodel frem. Med denne blev det lettere at forstå det usagte og det, der kun kunne tales indirekte om. Det er baggrunden for at der i en indledende fase er etableret en forståelsesramme med to optikker, en der synliggør barrierer og en der synliggør inerti. DG6WUDWHJLVNHXGWU N I denne fase af undersøgelsen er der både foretaget udtræ k af ELOdatabasen og Energimæ rkning-databasen. Målet har i begge tilfæ lde væ ret at finde frem til nøgletal for varmeforbrug for energimæ rkede ejendomme ordnet i ti-årsintervaller og for parcelhuse efter størrelse. I anden ræ kke har det væ ret ambitionen at finde frem til de typiske energispareforslag, som energikonsulenterne inden for de respektive ordninger er fremkommet med i de opstillede energiplaner. DG7HOHIRQLQWHUYLHZVPHGNRQVXOHQWHU En ræ kke energikonsulenter fra begge mæ rkningsordninger er interviewet telefonisk for få udpeget barrierer for energibesparelser. Til grund for inter- 8

9 viewene har i begge tilfæ lde ligget en spørgeramme, som ud over at sigte til spørgsmål om barrierer, sigter til spørgsmål om formidling af energi-mæ rket og om efterlevelse af forslag opregnet i energimæ rkets Energiplan. Ydermere er der efterspurgt idéer/forslag til mulig overvindelse af de påpegede barrierer. Energimæ rkningssekretariaterne har bidraget med navne på relevante konsulenter (bredt erfaringsgrundlag) fra de forskellige landsdele. Se spørgerammer i bilag A og B. DG7HOHIRQLQWHUYLHZVPHGSDUFHOKXVHMHUH Forskellige kategorier af hus-og ejerlighedsejere er blevet kontaktet. Som oplæ g til denne fase er der ved udtræ k fra Energimæ rkningsordningens database sondret mellem nybagte og modne boligejere og på den anden side mellem huse tildelt mæ rker i de forskellige energiklasser. Endelig er det ved udtræ kket sikret, at huse og ejerligheder ligger spredt over hele landet, ligeligt fordelt mellem Øst- og Vestdanmark. For at sikre et tilstræ kkeligt stor materiale i tilfæ lde af fejl eller udfald er der i alt udtrukket godt 200 adresser hvoraf de 30 er ejerlejligheder. Herefter ser udtræ kket således ud: $(O%HOOHU& % & ,DOW Tabel 1. oversigt over udtræk af adresser fra Energimærkningsordningens database. Lodret sondres der mellem karakteren af det tildelte energimærke for så vidt angår varme. Vandret sondres der mellem det år, mærket er blevet tildelt. Tallene i parentes angiver antallet af ejerlejligheder. De udtrukne adresser fordeler sig ligeligt mellem Øst- og Vestdanmark. Endelig har det været et krav, at energimærket for det enkelte hus eller den enkelte ejerlejlighed rummer mindst to forslag til forbedringer. I alt er der udtrukket 180 parcelhusadresser samt 60 ejerlejlighedsadresser, Fra adresselisten er der udvalgt 45 ejere af parcelhuse og 3 ejere af ejerlejligheder til interviews. I ingen af de tilfæ lde, hvor ejere af ejerlejligheder blev interviewet havde man næ vnevæ rdigt kendskab til energimæ rket endsige planer om at foretage energibesparelser. Af samme grund blev det tidligt opgivet at foretage flere interview inden for denne kategori. Til grund for telefoninterviewene har ligget en spørgeramme (se bilag C). Som det fremgår af spørgerammen er der i første ræ kke spurgt til, hvilket kendskab interviewpersonen har til Energimæ rket, herunder om et evt. udbytte. I anden ræ kke er der spurgt til de faktiske investeringer i energibesparelser, der er foretaget, siden overtagelsen af huset. I den forbindelse spørges der ind til anledningen af de foretagne investeringer, herunder om investeringen er fremkaldt af ombygninger og renoveringer, og om den helt eller delvis har væ ret fremkaldt af energimæ rket. Da det har væ ret forventet, at en del husstande ikke kender til mæ rket, og måske heller ikke har foretaget investeringer i energibesparende foranstaltninger, bliver der til slut spurgt ind til dette. Det er ikke væ ret muligt at spørge direkte ind til de barrierer, der måtte væ re, alene af den grund, at interviewpersonen sjæ ldent ser nogen barriere foran sig. Med de relativt konkrete spørgsmål, som spørgeremmen opererer med, har det imidlertid væ ret muligt at indlede en samtale, som i flere tilfæ lde har skabt syn for sagen og indirekte påvist, hvor eventuelle barrierer eller modstand mod energibesparelser ligger. 9

10 $G3nYLVWHEDUULHUHURJLQFLWDPHQWVWUXNWXUHU Her finder der en opsamling sted af de barrierer, der er påvist, dels direkte af energikonsulenteter dels indirekte gennem interview med husejere. Samtidig gøres der et forsøg på at sammenfatte resultaterne af interviewundersøgelsen med parcelhus- og ejerlejlighedsejere inden for den forståelsesramme, der er opstillet jv. pkt. 2. 6DPPHQIDWQLQJRJNRQNOXVLRQ Efter gennemgangen af forløbet af de seks faser, samles alle resultater i en sammenfatning og konklusion. Ud over påvisningen af tre slags barrierer/ inerti rummer konklusionen forslag til, hvordan barrierer og inerti i princippet kan overvindes - illustreret ved eksempler. 10

11 7LGOLJHUHXQGHUV JHOVHUDIEDUULHUHU Mange undersøgelser af energiforbrug, herunder interesse for at investere i energibesparelser, hæ fter sig ved barrierebegrebet. I den forbindelse bruges barrierebegrebet både om vanskeligheder ved at få ordninger til fremme af energibesparelser til at fungere tilfredsstillende og om vanskeligheder ved at få den enkelte forbruger af energi til at foretage konkrete energibesparelser. Eksempelvis er der i relation til ELO-ordningen gennemført en barriereundersøgelse (Kragelund, 2000). Her identificeres en ræ kke barrierer, så som manglende kendskab til ELO-ordningen, vanskeligheder ved at identificere ELO-ejendommen, lavprioriteret forretningsområde blandt udbydere, osv. Som en enkeltstående barriere knyttet til brugerne, peger undersøgelsen på, at den vigtigste barriere er økonomi. I efterfølgende evalueringer af dels ELO-ordningen (Energistyrelsen, 2001a), dels Energimæ rkningsordningen (Energistyrelsen, 2001b) peges der ligeledes på barrierer knyttet til ordningerne. For eksempel kan det væ re en barriere, at græ nsen på 1500 m² mellem Energiledelsesordningen og Energimæ rkningsordningen ligger, hvor den ligger. Det kan også væ re en barriere, at besøgsfrekvensen er for lille - eller for stor. I forlæ ngelse heraf, peges der på nogle relevante opfølgninger på energimæ rkningen, som kan medvirke til overvindelse af de påviste barrierer indbygget i ordningen. I evalueringen af Energimæ rkningsordningen har forslagene skiftevis karakter af pisk og gulerod, idet der på den ene side foreslås en detaljeret registrering af de energispareforslag, som udføres, og på den anden side gives en belønning til de mennesker, der følger anbefalingerne, fx gennem lavere energiafgifter. Undersøgelser, der fokuserer direkte på forbrugernes og dermed de menneskelige barrierer, er fåtallige. Omvendt er der foretaget mange undersøgelser af det modsatte af barrierer, nemlig incitamenter til energibesparelser. Her viser undersøgelserne over en bred kam, at økonomiske incitamenter betyder noget, isæ r når det drejer sig om store investeringer. På den anden side viser undersøgelserne også, at forbrugernes vurdering af, hvad der kan betale sig, kun i begræ nset omfang bygger på snæ vre økonomiske kalkuler (Pedersen, 1997). Ved mindre investeringer i energibesparende foranstaltninger, synes normer og attituder at have en større betydning end økonomi (Black et al.,1985). Som det sammenfattes i AKF-rapport om emnet (Pedersen, 1997) viser de fleste undersøgelser, at økonomisk rentabilitet er en vigtig faktor for gennemførelse af energibesparelser. Omvendt viser undersøgelserne også, at der bliver gennemført mange energibesparelser til trods for, at de ikke kan betale sig, ligesom mange energibesparelser, der kan betale sig, ikke gennemføres. Forklaringen på dette kan ikke umiddelbart tilskrives barrierer, men faktorer som gruppetilhørsforhold, normer og væ rdier. 11

12 )RUVWnHOVHVUDPPH En udbredt model til forståelse af forskellige aktørers indsats over for energibesparelser er den såkaldte barrieremodel. Modellen har vist sig at væ re anvendelig i mange sammenhæ nge. Når spørgsmålet næ rmer sig adfæ rdsbarrierer på boligområdet, har den imidlertid vist sig at væ re utilstræ k- kelig, ikke fordi det ikke er lykkedes at pege på relevante barrierer, men fordi det ikke i tilstræ kkelig grad er lykkedes at finde frem til midler, der kunne bidrage til en overvindelse af barriererne. En forklaring kunne væ re, at barrierer set fra en husejers eller en husholdnings egen synsvinkel ikke opfattes som barrierer, eller for så vidt som noget der skal overvindes. Man befinder sig i en livssituation og en hverdag, hvor den ene opgave afløser den anden, og hvor rutiner og daglig praksis dominerer. I denne verden står man sjæ ldent over for egentlige valg. Dette er baggrunden for,at der fra flere sider er gjort forsøg på at opstille en alternativ model. I et forsøg herpå har har Guy og Shove opstillet en timeglasmodel, hvor kulturel variation, naturvidenskab og miljøpolitik spiller hver deres rolle (Guy, 2000, p135). I relation til byggeri og boliger er der på Statens Byggeforskningsinstitut arbejdet med en ræ kke modeller, hvor hverdagsliv og daglig praksis indgår som vigtige parametre til forståelse af karakteren og omfanget af det energiforbrug, der finder sted i boligen. I en undersøgelse har hverdagens forbrugsfelter (madtilberedning, hygiejne, komfort og hygge) væ ret lagt til grund (Jensen, 2002). I en anden undersøgelse har forholdet mellem tekniske og adfæ rdsmæ ssige forklaringer i tråd med Guy og Shoves timeglasmodel væ ret lagt til grund. (Gram-Hanssen, 2003) I notatet her gøres der forsøg med en tredje model, en inertimodel. Ifølge denne er det ikke vanskeligheder med at overvinde en bestemt barriere, der fører til tilsidesæ ttelse af oplagte energibesparelser, men snarere vanskeligheder med at orientere sig i en forbrugskultur, dvs. en kultur som anvender forbrug som kommunikationsmiddel. Inden for en sådan model er energiforbrug ikke noget, der kan adskilles fra andre aktiviteter i hverdagen, det væ re sig i det offentlig rum (udebane) eller i hjemmet (hjemmebane). I det følgende redegøres der næ rmere for begge modeller, således at begge forståelsesrammer kan anvendes ved analysen af de barrierer som energikonsulenter og boligejere henviser til i de enkelte interview. Barrieremodellen Barrieremodellen hører hjemme i et teknisk-økonomisk paradigma for teknologisk forandring. (Guy et al, 2000). Kendetegnende for det tekniskøkonomiske paradigme er forestillingen om den rationelle beslutningstager, det væ re sig et enkeltindivid eller en organisation. Det er inden for dette paradigme, at forsknings- og udviklingsaktiviteter søger at finde frem til nye og bedre løsninger til effektiv energiudnyttelse. Tanken med modellen er, at disse løsninger følges op af demonstrationsprojekter og derpå forsøg på almindelig udbredelse. De vanskeligheder, som i den forbindelse måtte opstå med at udbrede og implementere ny teknologi betragtes herefter som barrierer, der skal overvindes eller helt fjernes, før en egentlig energispareindsats kan bæ re frugt. (Se figur 1 nedenfor). 12

13 Forskning og udvikling Demonstration Udbredelse Menneskelige barrierer Energispareindsats Figur 1. Den teknisk-økonomiske model for teknologi-overførsel (Guy et al, 2000, p. 62) I modellen ligger, at der er lang vej fra en teknisk opfindelse over en energibesparende foranstaltning og videre frem mod implementering af opfindelsen til den egentlige energibesparelse. Ifølge modellen er den afgørende barriere dog ikke af teknisk karakter, men af social og samfundsmæ ssig karakter. Den afgørende barriere befinder sig med andre ord lige der, hvor samfund og individ mødes. Det er her de samfundsmæ ssige interesser for energibesparelser viser sig for den enkelte forbruger og husejer i form af lovgivningskrav, takstpolitik og energiafgifter, administrativ praksis, kampagner for energibesparelser osv. Og det er efter, at dette møde nu har fundet sted gennem en årræ kke, at det står klart, at der fortsat findes barrierer for realisering af energibesparelser. Sæ ttes der lup på den menneskelige barrierer, viser det sig imidlertid, at der er mere end én menneskelig barriere. Uden besvæ r kan der udskilles fire, hvor manglende viden og manglende løsninger står centralt. Se figur 2. Manglende interesse Manglende viden Manglende løsninger Manglende bevæ gelighed Figur 2. Eksempler på fire væ sentlige menneskelige barrierer. Første barriere forud for manglende viden og manglende løsninger er manglende interesse. Denne barriere kan væ re vanskelig at overvinde, isæ r, hvis den er udtryk for generel uvidenhed eller grundlæ ggende mangel på interesse. Den sidste barriere, før den egentlige energispareindsats sæ tter står for flere ting, bl.a. den ræ kke indvendinger, som mange har over for energibesparelser. Disse kan spæ nde over alt fra modvilje mod håndvæ rkere, over angst for at spolere et arkitektonisk udtryk til manglende tro på de opstillede rentabilitetsberegninger. Hvor den første barriere kan overvindes ved at væ kke interessen for energibesparelser fx gennem reklamespots, foreligger der ingen patentmedicin til overvindelse af den sidste barriere, idet der her er tale om modstand på trods af viden og indsigt. 13

14 Hvorom alting er, så kan barrieremodellen ses som et hæ kkeløb, hvor manglende interesse repræ senterer den første hæ k, manglende viden den anden, manglende løsninger den tredje og manglende bevæ gelighed den fjerde. Bag den første barriere og begrebet manglende interesse eller for så vidt uvidenhed om energiforbrug og energibesparelser, ligger en erkendelse af, at den menneskelige tilvæ relse en stor del af tiden overskygges af vigtigere ting end energiforbrug. Manglende viden dæ kker over ufuldstæ ndige oplysninger om energiforbrug og besparelsesmuligheder og måske begræ nset kendskab til sammenhæ ngen mellem adfæ rd og energiforbrug. Manglende løsninger dæ kker over mangel på konkrete løsninger, mangel på byggevarer og egnede produkter, mangel på gode håndvæ rker- eller gør-det-selvløsninger samt endelig mangel på financielle løsninger. Endelig dæ kker manglende bevæ gelighed over det forhold, at man ved det godt alt sammen, og har tæ nkt på det, men lige nu er der andre ting, der presser sig på, og så meget andet, som der lige skal bruges penge til, og så er der det, at håndvæ rkere roder, eller: Man ved, hvad man har, og hvor man står, ligesom Nye løsninger sjæ ldent fungerer, eller også har de et elendigt design. Kort sagt, så vil man ud fra en barrierebetragtning se manglende bevæ gelighed som en blanding af dovenskab, konservatisme og skepsis over for håndvæ rkere - men også skepsis over for offentlige energisparekampagner, og den måde de måske organiseres på. Når det drejer sig om mangel på viden og mangel på interesse står det klart, at der er tale om barrierer, som husejeren selv kan erkende og selv tale med om. Når det gæ lder de andre barrierer, står det mindre klart, om husejeren selv ser en barriere for sig, eller om det kun er noget, som energikonsulenten eller for så vidt den overordnede myndighed ser. Hvor manglende viden og manglende løsninger (barriere 2 og 3) er lette at identificere som barrierer og i princippet lette at overvinde, ser det anderledes vanskeligt ud med manglende interesse (barriere 1) og manglende bevæ gelighed (barriere 4). Inertimodellen Kendetegnende for inertimodellen er, at forskellige samfundsgrupper knyttet til hver sin livsstil orienterer sig forskelligt - både i det offentlige rum og hjemme. Social baggrund, opvæ kst, uddannelse og indkomst sæ tter med andre ord rammerne for den aktuelle energiadfæ rd. Dette gæ lder på udebane såvel som på hjemmebane. På udebane, dvs. i det offentlige rum handler det om at blive set. På hjemmebane, dvs. i privatsfæ ren handler det om gensidig accept. På udebane indebæ rer synlig eller usynlig kommunikation, at der er græ nser for, hvilken klæ dedragt og hvilket transportmiddel, man kan væ lge. Det kan fx dreje sig om muligheden for at væ lge mellem offentlig og privat transport, muligheden for at væ lge mellem energikræ vende og energibesparende transportformer osv. Eksempelvis er det ikke alle tilladt at cykle på arbejde, eller for så vidt at udsæ tte tøj og sko for regn og opsprøjt. I det offentlige rum, typisk på vej mellem hjem og arbejdsplads, er det med andre ord pålagt den enkelte at optræ de distingveret, dvs. signalere hvilken gruppe, man hver tilhører, og hvilken gruppe, man ikke tilhører. Dette sker gennem klæ dedragt, transportform, bilmæ rke og andre tegn knyttet til den enkeltes adfæ rd og fæ rden. På hjemmebane indebæ rer synlig og usynlig kommunikation, at der er græ nser for, hvad der kan opfattes som et rigtigt hjem, det væ re sig boligtype, boligstørrelse og indretning samt udrustning, herunder mulighederne for 14

15 at væ lge mellem energikræ vende og energibesparende udstyr, for ikke at tale om mulighederne for at væ lge udstyr fra. Fx er det ikke alle tilladt at vaske op i hånden, eller for så vidt at sæ nke indetemperaturen til 17 grader. Problemet med at væ re fattig er ikke at mangle penge, men at man som fattig er fattig på kommunikationsmidler, at man kort sagt mangler muligheden for at kommunikere på væ rdig vis. Som fattig, uanset økonomisk eller social baggrund eller for så vidt økonomisk, bliver man i princippet udelukket af det sociale liv, hvis man ikke er i stand til at kommunikere gennem forbrug. Dette er ifølge inertimodellen forklaringen på, at den fattige enten isolerer sig eller opholder sig konstant i det offentlige rum. Sat i relation til energibesparelser, kunne inertimodellen lige så godt hedde livsstilsmodellen. For det modellen fortæ ller er, at alle uanset social og kulturel tilhørsforhold (livsstil) vil reagere mere eller mindre træ gt over energibesparelser, alt afhæ ngig af i hvilken udstræ kning en given energibesparelse kan ses og som sådan fremme eller hæ mme en meningsfuld kommunikation eller signaludfoldelse. Der skal altså mere end økonomisk gevinst til, før en energibesparelse kan betale sig. Der skal også væ re udsigt til en symbolgevinst. Dette betyder i praksis, at en energispareindsats som minimum skal kunne bidrage positivt til kommunikationen med omverdenen (øge omdømmet), eller hvis den ødelæ gger kommunikationen (ødelæ gger omdømmet) ske i det skjulte. Her kommer det økonomiske argument ind i billedet. Kan der foretages en investering i en energispareforanstaltning, som kan tjene sig hjem økonomisk, og bidrager den ikke negativt til symbolregnskabet (ødelæ gger personens eller familiens omdømme) kan det væ re tilstræ kkeligt til at en foranstaltning sæ ttes i væ rk. Omvendt er det ikke afgørende, om en investering i en energispareforanstaltning kan betale sig, hvis den blot øger symbolkapitalen, dvs. giver en forbedring i omdømmet eller øger kommunikationsmulighederne. Alt i alt tegner inertimodellen et billede af verde, hvor den afgørende barriere jf. barrieremodellen ikke er en barriere men en dødvæ gt. Som sådan kan den ikke kan springes over eller fjernes, men kun lettes. Det bliver den i princippet først, når der tilføres symbolkapital, eller det rationelle argument er så stort, at det kan overskygge tabet af symbolkapital (Se figur 2). Tilførsel af symbolkapital Tab af symbolkapital Der kan ikke opstilles en generel formel for, hvornår der opstår bevæ gelighed eller hvornår målet i form af en endelig realisering nås. Dette afgøres alene af, hvordan man inden for en given livsstilsgruppe ser på en bestemt energiforanstaltning. Ser man positivt på en energiforanstaltning fx isæ tning af nye vinduer med lavenergiglas - med de rigtige sprosser - glider det let, også i de tilfæ lde, hvor der mangler rationelle argumenter, herunder økono- START Energispareforanstaltning Inerti MÅL Realisering Figur 3. Inertimodellen fortæ ller, at tilførsel og tab af symbolkapital i form af tilførsel eller tab af anseelse er afgørende for den hastighed hvormed en given energispareforanstaltning næ rmer sig målet, dvs. en egentlig realisering. 15

16 miske midler eller rimelig kort tilbagebetalingstid. Omvendt, ser man negativt på en foranstaltning, fx fjernelse af radiatorinddæ kning i en gammel herskabslejlighed, er det næ sten lige meget, hvor mange gode argumenter, herunder økonomiske, der kan mobiliseres. Foranstaltningen bliver næ ppe gennemført. Kun i den situation, hvor det økonomiske incitament er stort, og hvor man ikke inden for den aktuelle livsstilsgruppe taber anseelse ved en foranstaltning, eller den - som loftisolering - er usynlig, kan man væ re nogenlunde sikker på, at foranstaltningen føres hurtigt ud i livet. Barriere eller inerti Det interessante med energispareforanstaltninger og energieffektivitet uanset model er, at energi er usynlig. Energien bliver med andre ord først synlig, når den bruges ved bilkørsel, ved boligindretning, under madlavning, ved fjernsynskiggeri og computerarbejde osv. Dertil kommer, at overforbrug eller for så vidt underforbrug er endnu mere usynligt. Ingen kan få øje på en hulmursisolering eller for så vidt en manglende hulmursisolering. Og ligeså svæ rt er det at få øje på fjernsynets stand-by-forbrug, eller på den besparelse, det indebæ rer at slå stand-by-funktionen fra. Kun indirekte ved at studere varme- og elregningen og eller ved at blive belæ rt af sin energikonsulent, sit elselskab eller sine naboer, begynder man måske at gøre sig begreber om over- eller underforbrug, om store varme- og elregninger, om CO2 - udslip, klimakatastrofer osv. I barrieremodellen bliver manglende interesse umiddelbart udlagt som en nødvendig og afgørende betingelse for, at den ansvarlige før eller siden gør noget. I inertimodellen er det en nødvendighed, men langt fra en afgørende betingelse. Her er det mere afgørende, at der knytter sig almindelig anseelse til indsatsen, eller at der i det mindste ikke spildes symbolkapital, dvs. tabes ansigt over for venner og bekendte. Interessant med de to modeller stillet op over for hinanden er, at det ligger i barrieremodellens natur at pege på behovet for oplysning, mens ligger i inertimodellens natur at pege på behovet for synliggørelse. Set ud fra barrieremodellen er mennesket en moderne og økonomisk rationelt tæ nkende størrelse, hvorfor oplysning er afgørende: oplysning om energiforbrug, oplysning om tilbagebetalingstider, oplysning om tekniske løsninger og oplysning om relevante finansieringsmuligheder osv. Set ud fra inertimodellen, (kan ses som en sigende model for den sidste barriere i barrieremodellen) handler det om synliggørelse; synliggørelse af forbrug i relation til andre i samme livssituation (benchmarking), synliggørelse af energispareforanstaltninger ud fra en symbolbetragtning (æ stetik, kommunikation, æ re og stolthed) og synliggørelse af dynamik (parathed). I sidste instans handler det om synliggørelse af den enkeltes energimæ ssige position i samfundet, hvilket igen kan have etiske implikationer. Det, inertimodellen fortæ ller, er, at verden er i bevæ gelse. Det er altså ikke kun forbrugeren, der skal sæ ttes i bevæ gelse, med henblik på at få denne til at overvinde nogle barrierer. Det er i lige så høj verden, der bevæ ger sig for på den måde at stille forbrugeren i en ny situation. Ting æ ldes og slides op, nye teknologier melder sig og holdninger æ ndrer sig. Sat i relation til energiforbrug og energispareforanstaltninger ligger der i princippet om synliggørelse, at man ikke blot bliver oplyst om sit energiforbrug, men også får sat det i relation til en udvikling og et forbrug andre steder. I sin yderste konsekvens kan synliggørelse tage form af en alarmklokke, det væ re sig ved forbrugsgræ nser eller ved pludselige forbrugsæ ndringer. 16

17 Princippet om synliggørelse kendes allerede fra bygge- og boligområdet. Örjan Svane (2002) peger i den forbindelse på seks situationer, såkaldte Situations of opportunity. hvor det er oplagt, at alarmklokken lyder over for husejer eller husstand. På linie hermed peges der i EU projektet, EPA-ED (Beerepoot, 2003) på Moment of intervension Begge udtryk er sigende for netop den situation, hvor det er tid at gribe ind. Alt i alt kan der peges på seks oplagte situationer: 1 Når der bygges nyt 2 Når der bygges om eller til 3 Når der finder et flytning sted fra et hus til et andet 4 Når der finder større vedligeholdelsesarbejder sted 5 Når husstanden betaler for sit energiforbrug 6 Når husstanden går ind som aktiv driftsoperatør I det lys kan Bygningsreglementet ses som en opfyldelse af punkt 1 og 2. energimæ rkningsordningen som en opfyldelse af punkt 3. Endvidere kan diverse energisparekampagner ses som forsøg på opfyldelse af punkt 6, idet man her forsøger at appellere til driftsoperatøren i huset, i den situation hvor udskiftning af tag, varmeanlæ g, varmtvandsbeholder, varmepumpe, termoruder eller andet næ rmer sig. Har man først forstået princippet i synliggørelse, er det klart,at mange muligheder tegner sig med udviklingen af ny computer, styrings- og overvågningsteknik. 17

18 %$# 1 JOHWDORJEHVSDUHOVHVSRWHQWLDOHU Udtræ k fra henholdsvis ELO- og Energimæ rkningsdatabasen giver indtryk af, hvor store varmeforbrug, der knytter sig til de enkelte bygningskategorier. Udtræ k gør det endvidere muligt at se næ rmere på de energispareforanstaltninger, som de respektive energikonsulentgrupper har peget på inden for de enkelte bygningskategorier. 1 JOHWDOIRU(/2HMHQGRPPH For store boligbyggerier omfattet af ELO gæ lder, at det registrerede varmeforbrug i relation til bygningsalder fordeler sig som vist i nedenstående diagram. For ELO-mæ rkningen gæ lder, at energimæ rket er udtryk for det senest registrerede klimakorrigerede (graddagekorrigerede) varmeforbrug.! " * ) &'( < >1996 Opvarmning Varmt brugsvand Byggeår < >1996 Antal ejendomme Varmeforbrug 82,3 82,0 87,0 83,6 91,2 90,9 90,0 88,6 83,3 76,3 71,5 66,6 Varmt brugsvand 30,2 29,6 32,9 30,8 34,3 34,0 34,2 32,2 30,7 27,8 26,1 27,4 Standardafvigelse 27,6 24,6 30,5 24,4 25,1 23,1 23,1 22,0 25,3 23,8 29,0 15,7 Figur 5. Som diagrammet viser, har nye og gamle ejendomme det laveste varmeforbrug. Standardafvigelsen fortæ ller, at der generelt er lidt større usikkerhed knyttet til energimæ rkets varmeopgørelse for æ ldre ejendomme. Dette er udtryk for, at en del gamle ejendomme er blevet grundigt efterisoleret, mens andre endnu står for tur. For til fulde at få indtryk af energiforbruget i ejendomme opført efter det seneste bygningsreglement, BR 95, er der et overlap af ejendomme i de sidst to søjler. Diagrammet baserer sig på de ca boligejendomme, der er blevet tildelt ELO-mæ rke i Lidt overraskende måske, ligger det gennemsnitlige varmeforbrug for æ ldre ejendomme opført i det 19ende århundrede og de første tiår af det 20ende århundred lavere end det gennemsnitlige varmeforbrug i tiårene midt i århundredet. Først når det gæ lder ejendomme opført i 80erne lykkes det at komme ned under varmeforbruget i gamle boligejendomme. Forklaringen kan væ re, at de fleste gamle ejendomme i modsæ tning til nyere er renoveret og efterisoleret. Men deraf fremgår også, at der må ligge store uindløste besparelsespotentialer i ejendomme opført midt i århundredet, hvilket ikke mindst sæ ttes i perspektiv af, at byggeraten var høje i den periode. Tilsynekomsten af det første bygningsreglement i 1961 samt de efterfølgende skæ rpede bygningsreglementer kan herefter tydeligt spores i et faldende energiforbrug fra 1960 og frem. I det senest gæ ldende bygningsreglement BR95 regnes der med et energiramme på 57 kwh pr. kvadratmeter (ved 3- etages bygninger). Dertil kommer et udsugningstab fra køkkener og bade- 18

19 væ relser på mellem 10 og15 kwh afhæ ngig af lejlighedsstørrelse. Af diagrammet fremgår, at det gennemsnitlige målte varmeforbrug i alle energimæ rkede ejendomme opført efter 1997, dvs. efter fuldt implementering af reglerne i BR95, ligger på omkring 67 kwh pr. kvadratmeter. Der er altså opnået overensstemmelse mellem regelkrav og virkelighed, når det gæ lder ELO-mæ rkede etageboligejendomme. Med et yderligere udtræ k fra ELO-databasen har det væ ret muligt opgøre de mest udbredte forslag til energispareforanstaltninger, som energikonsulenterne har peget på inden for de enkelte opførelsesperioder (Se lagkagediagrammer). vinduer tagkonstruktioner kæ lderdæ k ydervæ gge døre og porte varmeanlæ g rørisolering Figur 6. For udfæ rdigede ELO-mæ rker gæ lder, at varmeanlæ gget samlet set kommer ind på en førsteplads hvad angår forslag til energispareforanstaltninger, både når det gæ lder bygninger opført i begyndelsen og slutningen af århundredet. På andenpladsen kommer forslag om vinduesudskiftninger. For tiårene i slutningen af århundredet er der opført så få bygninger og udfæ rdiget så få energimæ rker med forslag til besparelser, at der ikke er belæ g for en grafisk gengivelse. Når der forekommer foreslag i energimæ rket for nyere ejendomme drejer det sig dog altid om forslag til forbedringer af varmeanlæ g- get. 1 JOHWDOIRUHQHUJLP UNHGHHMHQGRPPH For små boligbyggerier, typisk parcelhuse, der har væ ret solgt, og som derfor er omfattet af Energimæ rkningsordningen gæ lder, at det registrerede varmeforbrug i relation til bygningsalder fordeler sig som vist i nedenstående diagram. Her skal det bemæ rkes, at det for denne ordning gæ lder, at energimæ rket er udtryk for et af energikonsulenten beregnet, til dels skønnet varmeforbrug, dvs. et forbrug svarende til det forbrug, som en normalfamilie ved gennemsnitlig adfæ rd vil have på et normalår. 9DUPHIRUEUXJLSDUFHOKXVH / 0 -., Små huse Mellemstore huse Store huse Figur 7. Som diagrammet viser, har boliger opført efter 1960 opnået et lavere varmeforbrug end ejendomme opført før Dette kan forklares ved det nye bygningsreglement, som trådte i kraft i Som det også des har bygningsreglementet isæ r haft konsekvens for små huse. Diagrammet baserer sig på de godt parcelhuse, der er blevet tildelt et energimæ rke i årene

20 For små huse, i dette tilfæ lde parcelhuse har bygningsreglementet sat sig tydelige spor i det gennemsnitlige varmeforbrug. Som det fremgår af diagrammet ligger det gennemsnitlige (skønnede) varmeforbrug for nye huse tæ t på 100 kwh pr. kvadratmeter, for store ejendomme lidt under og for små ejendomme lidt over. Dette er det på sammen niveau som de ELO-mæ rkede boligejendomme, men lavere end forventet, da varmetabet fra ELOejendomme, der i reglen er etageejendomme, alt andet lige, burde væ re mindre. For parcelhuse foreskriver det seneste bygningsreglement, BR95, et maksimalt varmetab på 75 kwh pr. kvadratmeter. Med forbruget af varmt vand indregnet svarer dette til 90 kwh pr. kvadratmeter. Energimæ rkede parcelhuse, opført i de sidste tiår lever med andre ord ikke helt op til bygningsreglementet. Overskridelsen, de er på ca.10%, kan dog forklares ved, at man i mange husholdninger holder en gennemsnitlig indendørstemperatur over de 20 C, som der regnes med i Bygningsreglementet. Ser vi på æ ldre parcelhuse tegner der sig et noget anderledes billede. Her er der i modsæ tning til etageejendomme et stor efterslæ b med hensyn til efterisolering. At der rent faktisk er tale om store besparelsespotentialer, vidner en store spredning (standardafvigelse), for isæ r æ ldre ejendomme. Se diagrammer for henholdsvis 20er-ejendomme, 60er-ejendomme og 90erejendomme, figur 8. 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% :;=< 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 3 46B B :;C< 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% :;=< Figur 8. I diagrammerne for energimæ rkede ejendommen opført i 20erne, 60erne og 90erne er vist, hvordan ejendommene fordeler sig på et såkaldt normalfordelingskurve. Her ses tydeligt, hvorledes spredningen i energiforbruget mindskes med årene, og hvorledes det gennemsnitlige forbrug rykker nedad des yngre huse, jf. pile. Med et yderligere udtræ k fra Energimæ rkningsordningens database har det væ ret muligt opgøre de mest udbredte forslag til energispareforanstaltninger jf. de forslag, som energikonsulenterne er fremkommet med inden for de enkelte alderskategorier (Se lagkagediagrammer) vinduer etageadskillelse tag gulv mur rør pumpe Figur 9. Som det fremgår af lagkagediagrammerne er isolering i bred forstand det mest udbredte foreslag, når det gæ lder æ ldre parcelhuse. For nye huse sæ ttes der mere fokus på vinduer og etageadskillelser. Et vurdering af hvor store potentialer for varmebesparelser der samlet set findes inden for boligsektoren, er opgjort i undersøgelse foretaget på Statens 20

Citation for published version (APA): Jensen, O. M. (2004). Barrierer for realisering af energibesparelser i bygninger. (1 udg.) Hørsholm.

Citation for published version (APA): Jensen, O. M. (2004). Barrierer for realisering af energibesparelser i bygninger. (1 udg.) Hørsholm. Aalborg Universitet Barrierer for realisering af energibesparelser i bygninger Jensen, Ole Michael Publication date: 2004 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Modul 1: Barrierer for energibesparelser

Modul 1: Barrierer for energibesparelser Modul 1: Nyt køkken?? Har du tænkt på dit CO2-regnskab? Hvor meget kan der spares?...2 Barrierer...3 Overvindelse af barrierer...5 I betragtning af hvor store energibesparelser, der kan opnås ved at renovere

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 44 8900 Randers 730-018399-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 42 8900 Randers 730-018398-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU /DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Baggrunden for undersøgelsen 2. Hovedindtrykket af undersøgelsen 3. Tidligere undersøgelser 4. Deltagerne i undersøgelsen

Læs mere

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enfamilie 1970 elvarme - Eksempel 3 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Hobrovej 29 8900 Randers 730-012357-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Den.11.juni 2003. QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indholdsfortegnelse...1 Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Generelt om uddannelsesniveauet...4

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norupvej 31 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006788 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 46 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-019754 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Thøgersens Gård 5 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-005931 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 6

Energimærkning SIDE 1 AF 6 SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Von Hattenstræde 10B 8900 Randers 730-019891-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Vester Altanvej 10 8900 Randers 730-019444-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sundby Alle 76 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000229 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Vester Altanvej 12 8900 Randers 730-019446-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (QQRWHRPOLQH USURJUDPPHULQJ Lineær programmering, eller LP-modeller, som de ofte kaldes, var en metode, der blev udviklet i 50'erne og 60'erne. I Danmark var især

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 851-097473 Energimærkning nr.: 200002556 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-097473 Energimærkning nr.: 200002556 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gustav Thostrups Vej 1-38 Postnr./by: 9210 Aalborg SØ BBR-nr.: 851-097473 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Sennelsgade 6 8900 Randers 730-017226-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

BBR-nr.: 101-262502 Energimærkning nr.: 200000943 Gyldigt 5 år fra: 27-04-2007 Energikonsulent: Carl Ove Hansen Firma: Wormslev BygningsDrift A/S

BBR-nr.: 101-262502 Energimærkning nr.: 200000943 Gyldigt 5 år fra: 27-04-2007 Energikonsulent: Carl Ove Hansen Firma: Wormslev BygningsDrift A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ingerslevsgade 108 Postnr./by: 1705 København V BBR-nr.: 101-262502 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af varmerør i kælder. 2.3 MWh Fjernvarme 1290 kr. 2760 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af varmerør i kælder. 2.3 MWh Fjernvarme 1290 kr. 2760 kr. 2. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Englandsvej 29 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-125068 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro,

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Glesborg Bygade 69 8585 Glesborg 707-103083-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder

Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Havnevej 53 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020803 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis

Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis God energirådgivning Hvordan Teknologisk Institut, Århus - 30. oktober 2007 Overvejelser ved rådgiver Hvad er god energirådgivning? Hvad er målet? Udskiftning af

Læs mere

BBR-nr.: 851-573186 Energimærkning nr.: 200002183 Gyldigt 5 år fra: 27-07-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-573186 Energimærkning nr.: 200002183 Gyldigt 5 år fra: 27-07-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stillekrogen 62-80 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-573186 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

BBR-nr.: 740-005853 Energimærkning nr.: 100088999 Gyldigt 5 år fra: 09-07-2008 Energikonsulent: Finn Kjeld Jensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-005853 Energimærkning nr.: 100088999 Gyldigt 5 år fra: 09-07-2008 Energikonsulent: Finn Kjeld Jensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dalvejen 36 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-005853 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kallemosen 22 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-022566 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjolderupvej 32A Postnr./by: 6392 Bolderslev BBR-nr.: 580-012115 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49.

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lokesvej 12 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-029360 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

,QIRIROGHUHQ $GUHVVH. Hollandsvej 9-23 Christian X s Alle 56 60 2800 Lyngby. Rosenhaverne 2

,QIRIROGHUHQ $GUHVVH. Hollandsvej 9-23 Christian X s Alle 56 60 2800 Lyngby. Rosenhaverne 2 Infofolder ,QIRIROGHUHQ Med denne folder vil vi gerne byde nye beboere velkomne og kort redegøre for de forskellige fællesfaciliteter, der er til rådighed og hvad der er kutyme i vores ejendom. $GUHVVH

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Lorentzgade 5 8900 Randers 730-014462-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kongensgade 1 Postnr./by: 6070 Christiansfeld BBR-nr.: 621-259743 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Vester Altanvej 16 8900 Randers 730-019448-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling

Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling Kontoret for børn og unge mv., Social og Psykiatriforvaltningen i Viborg Amt Januar 2006 Projektleder Lisbeth Ørtenblad

Læs mere

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillegade 2 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-022479 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Omegavej 2 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-570616 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 851-186859 Energimærkning nr.: 200003331 Gyldigt 5 år fra: 24-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-186859 Energimærkning nr.: 200003331 Gyldigt 5 år fra: 24-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Louisegade 12 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-186859 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallssti 37 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8000 Århus C BBR-nr.: 751-155514 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Svinget 4 Postnr./by: 6261 Bredebo BBR-nr.: 550-001075 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Piledamsvej 7 6000 Kolding 621-104683-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enevold Sørensens Vej 8 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-040332 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 430-023832 Energimærkning nr.: 200010250 Gyldigt 5 år fra: 28-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 430-023832 Energimærkning nr.: 200010250 Gyldigt 5 år fra: 28-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hemmegårdsvej 2 Postnr./by: 5863 Ferritslev Fyn BBR-nr.: 430-023832 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bangsvej 1 Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-000268 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nordre Fuglsangsvej 7 Postnr./by: 4270 Høng BBR-nr.: 326-15488 Gyldigt 5 år fra: 23-01-2007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nordostvej 10 8900 Randers 730-015556-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dansgade 7 Postnr./by: 8260 Viby J BBR-nr.: 751-072929 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Aarhus/Ebeltoft

Læs mere

/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH

/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH /LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH Efterspørgselsfunktionen beskriver sammenhængen mellem den pris man tager for sit produkt, og den mængde man kan forvente at afsætte. Det gælder typisk, at

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 6

Energimærkning SIDE 1 AF 6 SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Rådyrvænget 65 5800 Nyborg 450-006236-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet 16. marts 2011 Hvad kan der spares? Hvordan kan der spares? Hvilke

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BBR-nr.: 751-339178 Energimærkning nr.: 200021560 Gyldigt 5 år fra: 30-09-2009 Energikonsulent: Mogens Thomsen Firma: Ingeniørfirma Graugaard AS

BBR-nr.: 751-339178 Energimærkning nr.: 200021560 Gyldigt 5 år fra: 30-09-2009 Energikonsulent: Mogens Thomsen Firma: Ingeniørfirma Graugaard AS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ny Munkegade 75 Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: 751-339178 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut +YDGHU*36" GPS = Global Position System. Det består af 24 satellitter som cirkulerer ca. 20.000 km. over jorden. Disse sender kontinuerligt et tidssignal, og det er det signals forsinkelse som gør at positionen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strøvej 94 Postnr./by: 3330 Gørløse BBR-nr.: 219-152752 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Blegen 8 6200 Aabenraa 580-017118-001 200009726 22. december 2008 d.a.i. arkitekter I ingeniører a/s

Blegen 8 6200 Aabenraa 580-017118-001 200009726 22. december 2008 d.a.i. arkitekter I ingeniører a/s SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Blegen 8 6200 Aabenraa 580-017118-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter

Læs mere

BBR-nr.: 851-556095 Energimærkning nr.: 200004075 Gyldigt 5 år fra: 19-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-556095 Energimærkning nr.: 200004075 Gyldigt 5 år fra: 19-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clementsvej 1 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-556095 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

254.611 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

254.611 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Ved Amagerport 14 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Afskedigelsesnævnets forretningsorden Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Akacievænget 20 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-006451 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Allegade 31 Postnr./by: 4690 Haslev BBR-nr.: 320-000043 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lundsgård Bakke 5 Postnr./by: 4174 Jystrup Midtsj BBR-nr.: 329-125139 Willadsen Firma: Arkitekt Willadsen Energimærkningen oplyser om ejendommens

Læs mere

Energimærke. Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent:

Energimærke. Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Stammen 51 5220 Odense SØ 461-630359-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Hvidsværmervej 112 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-027351-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere