Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energibesparelser i kommunerne med ESCO"

Transkript

1 Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse og erfaringer med ESCO-modellen i kommunerne har IDA i samarbejde med KTC - Kommunalteknisk Chefforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de tekniske chefer i kommunerne. Analysen viser, at ESCO langt fra er slået massivt igennem i kommunerne. Således har 60 procent af kommunerne vurderet, at modellen af forskellige årsager er uegnet for dem. Især fremhæver kommunerne, at de har adgang til mere fordelagtig finansiering end den, de kan opnå i et ESCO-samarbejde. Samtidig er der også mange, der ønsker at beholde den tekniske viden i forbindelse med energirenoveringerne i kommunen i stedet for at overlade den til tredjepart. Til gengæld viser undersøgelsen, at de kommuner, der bruger ESCO, faktisk får gennemført energibesparelser, der ellers ikke ville være blevet til noget. Samtidig er brugerne af ESCO meget positive over for ordningen. Konklusioner Der er betydelige økonomisk rentable energibesparelser i kommunale bygninger. Kun 8 procent af kommunerne vurderer den energimæssige standard i bygningerne som høj. Halvdelen af kommunerne har oplevet problemer med at finansiere ellers identificerede rentable energibesparelser. Kun 15 procent af kommunerne har brugt ESCO-modellen. 60 procent har fundet modellen uegnet. De kommuner, der har brugt ESCO-modellen, har fået gennemført energibesparelser, der ellers ikke var blevet realiseret. Flertallet af de kommuner, der ikke bruger ESCO-modellen, vurderer, at den fordyrer gennemførelsen af energibesparelser.

2 Energiforbrug og besparelsespotentialer i kommunale bygninger Energiforbruget i offentlige bygninger ligger på ca. 21 PJ heraf udgør det kommunale energiforbrug 1 ca. 18 PJ. Til sammenligning udgjorde det endelige energiforbrug 631 PJ i Hvor stort potentialet er for energibesparelser kan vurderes med udgangspunkt i tilbagebetalingstiden, og hvad der er teknisk muligt. Lægges et økonomisk perspektiv, vurderes det af DTU Byg 2, at det samfundsøkonomiske potentiale 3 ligger på 7,9 PJ - eller en reduktion af energiforbruget på ca. 40 procent (se tabel 1). Set i et privatøkonomisk perspektiv er potentialet højere - her inddrages et længere tidsperspektiv, og der bruges en noget lavere real kalkulationsrente på 2,5 procent. I det perspektiv vurderer DTU Byg, at potentialet er en reduktion på helt op til 75 procent. Ved begge beregninger gælder det for investeringer i energibesparelser i bygninger, at de gøres mest cost-optimalt i forbindelse med den almindelige renovering og vedligeholdelse af byggeriet. Derfor sker besparelser og investeringer over en længere årrække. Samlet ligger de potentielle muligheder for energibesparelser i de kommunale bygninger på mellem procent. Tabel 1: Energiforbrug og beregnet besparelsespotentiale i den kommunale sektor (PJ) Offentlig sektor Forbrug (2006) Samfundsøkonomisk Privat økonomisk potentiale 4 potentiale Varme 13,8 4,8 10,4 El i energirammen 4,3 3,1 3,1 I alt 18,1 7,9 13,5 1 Den kommunale sektor udgør 85 % af det samlede offentlige bygningsareal (Danmarks Statistik). Det kommunale varmeforbrug antages derfor at udgøre ca.85 % af det samlede offentlige varmeforbrug. 2 Energibesparelser i bygninger i den offentlige sektor, DTU Byg Kalkulationsrente på 6% og en 20-årig beregningsperiode. 4 ESP < energiprisen. Hvor ESP er prisen for at spare en kwh. Der regnes med en 30-årig beregningsperiode og en real kalkulationsrente på 2,5% Side 2

3 Tabel 2: Hvordan vil du i gennemsnit vurdere den energimæssige standard i kommunens bygninger? Høj 8 % Mellem 67 % Lav 22 % Meget lav 3 % Set i forhold til det samfundsøkonomisk rentable besparelsespotentiale DTU har beregnet, er de tekniske chefer i kommunerne mere forsigtige i deres vurdering af størrelsen af potentialet i kommunernes bygninger. I godt halvdelen af kommunerne vurderer de tekniske chefer, at besparelsespotentialet ligger mellem 10 og 20 procent, hvis man gennemfører alle økonomisk rentable investeringer med en tilbagebetalingstid på højst 10 år. 26 procent vurderer, at potentialet ligger under 10 procent, mens der omvendt er 16 procent, der skønner, at potentialet ligger mellem 20 og 40 procent. Kun 5 procent mener, at der kan spares over 40 procent på energiregningen i de kommunale bygninger. Med til betragtningerne hører, at DTU s beregninger er fra 2006, hvorfor nogle formentlig allerede er realiseret. Samtidig er der i kommunernes vurdering af besparelsespotentialerne kun medtaget projekter med en tilbagebetalingstid på under 10 år. Alligevel viser besvarelserne, at der stadig er betydelige potentialer for energibesparelser i kommunerne, der vel at mærke er økonomisk rentable med en tilbagebetalingstid på under 10 år. Tabel 3: Hvor stort vil du skønne det energimæssige besparelsespotentiale i kommunens bygninger, hvis man gennemfører alle økonomisk rentable investeringer (med en tilbagebetalingstid på max 10 år)? Under 5 % 4 % 5-10 % 22 % % 51 % % 16 % Over 50 % 5 % Ved ikke 1 % Det gør kommunerne Langt de fleste kommuner arbejder allerede i dag systematisk med energibesparelser. I 2007 indgik Kommunernes Landsforening og transport- og energiministeren en frivillig aftale, hvor det blandt andet blev aftalt, at kommunerne skal gennemføre rentable energibesparelsesprojekter, der er anbefalet ved Side 3

4 energimærkning af bygninger, og som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år, med mindre det kan dokumenteres, at væsentlige forhold taler imod projektets gennemførelse 5. Projekterne bør gennemføres senest 5 år efter udfærdigelsen af energimærkningen. En undersøgelse Kommunernes Landsforening har gennemført i 2010 viser dog, at kun 30 procent af kommunerne er færdige med energimærkningen af alle bygninger, og at der endnu mangler at blive gennemført energimærkning af 43 procent af den kommunale bygningsmasse. Som det fremgår af tabel 4, arbejdes der i dag systematisk med energibesparelser i kommunernes bygninger, når de står foran renovering. 43 procent af kommunerne inddrager altid en systematiske tilgang til energibesparelser i forbindelse med renovering, mens yderligere 48 procent af kommunerne som oftest gør det. Tabel 4: Arbejder kommunen systematisk med energibesparelser i forbindelse med renovering af bygninger? Alle kommuner Ja, altid 43 % Ja, oftest 48 % En gang i mellem 3 % Sjældent 1 % Aldrig 2 % Ved ikke 3 % En stor del af kommunerne har udarbejdet en samlet målsætning for reduktion af energiforbrug eller CO 2 -udslip. 82 procent af kommunerne har i dag en samlet målsætning. Især de større kommuner har sat konkrete mål for fremtidigt energiforbrug eller CO 2 -udslip. 67 kommuner har for eksempel valgt at indgå en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune, hvor kommunen forpligter sig til at reducere CO 2 -udledningen med mindst 2 procent om året. Tabel 5: Har kommunen udarbejdet en samlet målsætning for reduktion af energiforbrug eller CO 2 -udslip? Alle kommuner Ja 82 % Nej 15 % Ved ikke 3 % 5 Aftale mellem KL og transport- og energiministeren om realiseringen af energibesparelser i kommuner, Side 4

5 Finansiering af energibesparelser i kommunerne Ved kommunernes finansiering af anlægsaktiver er det almindelige kommunaløkonomiske princip, at kommunerne som udgangspunkt skal finansiere anlægsaktiverne uden lånoptagelse. Kommunerne kan således kun optage lån i det omfang, hvor der i medfør af bekendtgørelsen er adgang til lånoptagelse. Der er imidlertid undtagelser fra dette princip 6. Kommunerne har automatisk låneadgang til energibesparende foranstaltninger, og det er i bestemmelsen herom angivet, hvilke konkrete energibesparende foranstaltninger, der er omfattet af låneadgangen: Der kan for det første optages lån til udgiften ved foranstaltninger vedrørende energiforbrug, der følger af en energimærkning udarbejdet i henhold til Energistyrelsens bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Der kan for det andet optages lån til udgiften ved udskiftning af lyskilder og armaturer til mere el-økonomiske typer, anskaffelse af automatik til regulering eller styring af elforbruget samt udskiftning af el-anlæg og el-apparater i øvrigt til el-økonomiske. Kommunerne kan således optage lån til disse udgifter, uanset om udskiftningen eller anskaffelsen følger af en energimærkning. Sigtet i undtagelserne er energibesparelser, hvorfor energiøkonomiske tiltag i nybyggeri ikke er omfattet af den automatiske låneadgang. På trods af undtagelserne oplever en del tekniske chefer, at kommunen har haft problemer med at finansiere ellers identificerede rentable energibesparelser. 20 procent svarer, at de ofte har oplevet finansieringsproblemer, mens yderligere 29 procent en gang imellem har stået i den situation. Tabel 6: Har kommunen de senere år oplevet problemer med at finansiere ellers identificerede rentable energibesparelser? Alle kommuner Ja, ofte 20 % En gang i mellem 29 % Sjældent 36 % Aldrig 7 % Ved ikke 9 % Der synes at være en barriere med finansieringen i nogle kommuner af ellers rentable besparelser. En barriere kan ligge i at større projekter ikke udelukkende kan henregnes som energibesparelsesprojekter, og kommunerne derfor ikke automatisk kan regne med finansiering af hele renoveringsprojektet. 6 Vejledning om reglerne for kommunernes optagelse af lån og andre dispositioner, der sidestilles med kommunal lånoptagelse. Side 5

6 ESCO En model for kommunerne, når der skal gennemføres større energirenoveringer af kommunens bygninger, kan være en såkaldt ESCO-model. Energitjenester er, når kommunen køber sig til professionel udførelse af energibesparelser. Tjenesterne udføres af energitjenesteselskaber. De er private virksomheder, som også er kaldes ESCO (Energy Service Company). En energitjeneste kan f.eks. være realisering af energibesparelser inden for varme, ventilation, lys eller samlede løsninger for bygninger. Teoretisk set vil alle energibesparelser kunne realiseres igennem ESCO. Der er ingen standard for tilbagebetalingstider eller lignende, der kan fortælle, om de mulige energibesparelser vil kunne laves gennem en ESCO-ordning. Der findes realiserede ESCO projekter med tilbagebetalingstider på 15 år og andre med tilbagebetalingstider på 2 år. Prisen på energi svinger meget, hvilket betyder, at en tilbagebetalingstid for en energibesparelse i praksis flyver op og ned i takt med ændringerne af priserne. Derfor har den garantiordning, som flere ESCO-virksomheder tilbyder, haft stor betydning for kommunernes villighed til at indgå ESCO-aftaler. I praksis vil det endelige potentiale bero på en konkret vurdering af bygningssammensætning mv. i den enkelte kommune. Generelt er ESCOs mest velegnet til at gennemføre store projekter. Der er simpelthen både økonomisk og besparelsesmæssigt en bedre effekt, når man gennemfører besparelsestiltag samlet end hver for sig. Derfor er det centralt at tale om et projektvolumen, hvormed skal forstås, at der er transaktionsomkostninger forbundet med at lave en ESCO aftale, som i sin natur ofte er temmelig kompleks. Rådgiverne på området vurderer, at minimumsvolumen ligger omkring mio. kr. men der er dog lavet (meget) få mindre projekter. De er så til gengæld kendetegnet ved at bestå af få/ store bygninger med stort volumen på den måde. I praksis vil det sige, at langt fra alle potentielle energibesparelser vil kunne realiseres i ESCO. Undersøgelsen viser, at 8 procent af kommunerne har brugt ESCO-modellen ved alle større renoveringer, mens yderligere 7 procent har brugt modellen i enkelte tilfælde. Som det fremgår af tabel 7, er andre 19 procent ved at undersøge modellen. Omvendt har 60 procent af kommunerne undersøgt modellen og konkluderet, at de ikke ønskede en ESCO-løsning. Side 6

7 Tabel 7: Bruger kommunen ESCO? Alle kommuner Ja, ved alle større renoveringer 8 % Vi har gjort i enkelte tilfælde 7 % Vi har aldrig brugt ESCO, men er ved at undersøge modellen 19 % Vi ønskede ikke at bruge ESCO efter at have undersøgt modellen 60 % Vi har aldrig brugt ESCO, og har heller ikke undersøgt modellen 2 % Ved ikke 3 % De 15 procent af kommunerne, der i et eller flere projekter har valgt en ESCOmodel, har overordnet fire typer energitjenesteaftaler at vælge imellem. I den ene ende af skalaen har energitjenesteselskabet (ESCO) hele ansvaret, i den anden deltager ESCO en kun som rådgiver. ESCO-aftalerne kan inddeles i fire følgende hovedkategorier: Type 1: Rådgivning Kommunen ejer, finansierer aftaler og gennemfører effektiviseringerne og står for driften bagefter. ESCO rådgiver alene og betales efter, hvor godt målene for besparelser bliver nået. Aftalen er med andre ord incitamentsbaseret rådgivning. Type 2: Rådgivning og drift Kommunen ejer bygninger og anlæg, finansierer selv renoveringen og indgår selv aftale om energieffektiviseringerne. Aftalen med ESCO består af en rådgivningsaftale og en driftsaftale. Type 3: Rådgivning, drift og udførelse Ud over rådgivning og drift står ESCO også for at gennemføre energieffektiviseringerne. Type 4: Full service ESCO varetager alle opgaver, dvs. at selskabet ejer, finansierer og gennemfører energieffektiviseringerne og står for driften bagefter. Aftalen er i princippet en lejeaftale, hvor kommunen lejer en samlet tjeneste af ESCO f.eks. varme eller lys. Langt de fleste ESCO-aftaler er af den type, hvor ESCO-virksomheden gennemgår bygningerne, rådgiver om energieffektiviseringstiltag og står for implementering af tiltagene samt den efterfølgende drift. 70 procent af de kommuner, der har brugt ESCO-modellen har valgt den form. En lille del har valgt en mindre intensiv del, hvor ESCO-virksomheden kun har en rådgivende funktion. Side 7

8 Tabel 8: Hvilken type ESCO har kommunen brugt? Rådgivning (hvor ESCO-virksomheden gennemgår bygningerne og rådgiver om energieffektiviseringstiltag. Kommunen står så for finansiering og gennemførelse af energieffektiviseringstiltagene og driften af bygningerne) Rådgivning og drift (hvor ESCO-virksomheden gennemgår bygningerne, rådgiver om energieffektiviseringstiltagene og står for driften, mens kommunen står for finansiering af tiltagene og sørger gennem aftaler for gennemførelsen af dem). Rådgivning, drift og udførelse (hvor ESCO-virksomheden gennemgår bygningerne, rådgiver om energieffektiviseringstiltag og står for implemente- 70 % ring af tiltagene samt den efterfølgende drift) Full service (hvor ESCO-virksomheden varetager alle opgaver: ejer af bygningerne eller de tekniske installationer, finansiering, definere og gennem- 0 % fører energieffektiviseringer og står for driften) Ved ikke 15 % N=13 Som det fremgår af tabel 9, vurderer to tredjedele af de kommuner, der har brugt ESCO-modellen, at der i høj eller nogen grad er gennemført energibesparelser, der ellers ikke ville være blevet gennemført. Tabel 9: Har kommunens brug af ESCO betydet, at der er gennemført energibesparelser, der ellers ikke ville være blevet gennemført? Ja, i høj grad 31 % Ja, i nogen grad 31 % Kun i mindre grad 6 % Ved ikke 31 % N=13 Tabel 10: Har kommunen brugt ESCO til installation af alternative energikilder (fx solceller eller varmepumper) i kommunale bygninger? Ja 25 % Nej 44 % Ved ikke 31 % N=13 Som det fremgik af tabel 7 ovenfor, har 85 procent af kommunerne ikke brugt ESCO-modellen til gennemførelse af energibesparelser. Langt de fleste har vurderet, at der var bedre økonomi i selv at gennemføre og skaffe finansiering til større energirenoveringer. 82 procent af de tekniske chefer i kommunerne har angivet det som grund til, at de ikke har benyttet ESCO-modellen. 10 procent svarer, at de juridiske aspekter er for vanskelige, mens 8 procent peger på, at udformningen af udbudsmaterialet er for ressourcekrævende. Fra en kommune lyder det for eksempel: 15 % 0 % Side 8

9 De juridiske aspekter omkring garantien for energibesparelser er ofte meget uigennemskuelige og kræver en betydelig mængde dokumentation for at virke. Derudover peger de tekniske chefer på en række andre årsager til, at de ikke bruger ESCO-modellen. Flere skriver, at de ønsker at holde ekspertisen i huset og derfor ikke ønsker at overdrage arbejdet med energibesparelser til et privat selskab. Tabel 11: Hvad er grunden til at kommunen ikke har benyttet ESCO? (Mulighed for flere svar) Vi mangler viden om mulighederne i modellen 3 % Der har ikke været behov for større energirenoveringer de seneste år 4 % Kommunen har vurderet, at der var bedre økonomi i selv at gennemføre 82 % og skaffe finansiering til større energirenoveringer De juridiske aspekter er for vanskelige 10 % Udformningen af udbudsmaterialet er for ressourcekrævende 8 % Der er politisk modstand mod at bruge ESCO 1 % Andre årsager 14 % Den generelle vurdering af ESCO-modellen er positiv i de kommuner, der selv har anvendt modellen, mens bedømmelsen er mere blandet i de kommuner, der ikke har. Resultaterne peger i retning af, at ESCO-modellen kan hjælpe kommuner med mangel på likviditet eller som ønsker en garanteret gevinst ved investeringer i energirenoveringer, mens andre vurderer, at gevinsten kan blive højere, hvis de selv står for arbejdet. Samtidig har kommunen mulighed for at holde den tekniske viden blandt kommunens medarbejdere. Tabel 12: Hvad er din samlede vurdering af ESCO-modellen? Har prøvet ESCO Er ved at undersøge ESCO Ønsker ikke at bruge ESCO Meget positiv 36 % 13 % 2 % Positiv 36 % 19 % 13 % Hverken eller 18 % 56 % 52 % Negativ 0 % 13 % 25 % Meget negativ 0 % 0 % 4 % Ved ikke 9 % 0 % 4 % 100 % 100 % Side 9

10 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til konsulent Pernille Hagedorn Rasmussen eller journalist Ole Haun. Metode Undersøgelsen er gennemført blandt medlemmer af KTC Kommunal Tekniske chefer. Af de 330 medlemmer har 112 svaret på undersøgelsen. Side 10

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne

Energibesparelser i kommunerne Energibesparelser i kommunerne Klima-workshop 2 3. maj 2011 Program www.mm.dk 1400-1405 Velkomst 1405-1410 Mød naboen 1410-1425 Oplæg: Potentialet for energibesparelser, Bjarke Wiegand, Mandag Morgen 1425-1515

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

ESCO. Muligheder og potentialer i ESCO aftaler for kommunerne

ESCO. Muligheder og potentialer i ESCO aftaler for kommunerne ESCO Muligheder og potentialer i ESCO aftaler for kommunerne Vi piller ikke ved misforståelsen mellem EPC og ESCO.men vi hører den tit brugt som undskyldning Hvilke ESCO potentialer er der i kommunerne

Læs mere

ESCO. Kommune-erfa nr. 6

ESCO. Kommune-erfa nr. 6 Kommune-erfa nr. 6 ESCO Når en kommune gør brug af energitjenester, eksempelvis i form af energirenovering af bygninger, bliver det ofte kaldt for et ESCOsamarbejde. ESCO står for Energy Service Company

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

Budget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr.

Budget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. 2012 2013 2014 2015 1: Byfornyelse 2: Små trafiksikkerhedsprojekter 2: Ny skolestruktur - sikre skoleveje 2: Innovationsproj. - statslige puljer 3: Renovering af signalanlæg

Læs mere

Det offentlige som foregangsbygherre

Det offentlige som foregangsbygherre Det offentlige som foregangsbygherre Med udgangspunkt i en statusrapport for energieffektiviseringen af offentlige bygninger gives der et bud på statens og kommunernes rolle i energieffektiviseringen af

Læs mere

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Bilag 4: ESCO pilotprojekter NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter

Læs mere

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

Aabenraa Kommune Trafik og vej

Aabenraa Kommune Trafik og vej Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning i kommunalt regi 4758rap002, Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning

Læs mere

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget en ved Energi-, miljø- og klimaudvalget Bæredygtighed energistrategi, indeklima og miljø er udpeget som særligt indsatsområde for Boligkontoret Århus, under det mere overordnede fokusfelt: Din fremtidssikrede

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? - Erfaringer fra kommuner og almene boliger Marianne Fox og Frederikke Abildtrup, Byggeri Management 1 Hvad er ESCO? Finansieringsmodel for energirenovering

Læs mere

Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri

Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Hvorfor er ESCO-konceptet interessant for Dansk Byggeri? Dansk Byggeri: 5.800

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Nyt Hospital Hvidovre ESCO projekt. Opsummering helhedsplanen

Nyt Hospital Hvidovre ESCO projekt. Opsummering helhedsplanen Nyt Hospital Hvidovre ESCO projekt Opsummering helhedsplanen Hvad er ESCO? ESCO står for Energy Service Company, og i et ESCOsamarbejde indgår bygningsejeren (den offentlige myndighed) et samarbejde med

Læs mere

Energi optimering. Hospitalsenhed Midt

Energi optimering. Hospitalsenhed Midt Energi optimering Ved Teknisk chef Stig Tofteberg Baggrunden for ESCO Lokal Agenda 21 Handlingsplan 2009-2010 Hvad er ESCO (Energy Service Company) ESCO leverandør: større virksomhed med stærke kompetencer

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Analyserapport nr. 4. April 2009 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Proces side 2 Stikprøven side 2 Om de foreslåede energibesparende investeringer

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an?

ESCO hvordan gribes det bedst an? ESCO hvordan gribes det bedst an? APRIL 2014 KMS 388 Ver. 5.0 Erfaringer med brug af ESCO-samarbejder til energirenovering Agenda Kort firmapræsentation Design af tilpasset ESCO model Formål/behov Forankring,

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen ESCO Light præsentation 14. juni 2010 ESCO-konceptet har været en murbrækker for at få gang i energibesparelserne, specielt i store bygninger, fordi det nedbryder de væsentligste barrierer for energibesparelser.

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr.

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Overgårdsvej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-021415 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme

Læs mere

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at

Læs mere

Incitamenter til energibesparelser

Incitamenter til energibesparelser Incitamenter til energibesparelser Et projekt for Slots- og Ejendomsstyrelsen Ejendomsforeningen Danmark Gå-hjem-møde 2. november 2009 Seniorkonsulent, Ph.D Jesper Munksgaard Agenda Kort om Pöyry Udfordringen

Læs mere

ESCO-samarbejde. Kickstart til omkostningsneutral energirenovering

ESCO-samarbejde. Kickstart til omkostningsneutral energirenovering ESCO-samarbejde Kickstart til omkostningsneutral energirenovering ESCO - modellen gør kagen større at skære Danmark er for alvor ved at tage Energy Service Company (ESCO) - modellen til sig, selv om den

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Notat vedr. energimærke. Region Midtjylland har primo 2010 indgået aftale med Moe & Brødsgaard A/S om energimærkning af regionens bygninger.

Notat vedr. energimærke. Region Midtjylland har primo 2010 indgået aftale med Moe & Brødsgaard A/S om energimærkning af regionens bygninger. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Notat vedr. energimærke. Region Midtjylland har primo 2010 indgået aftale med Moe

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge

Læs mere

Kan energiselskaberne hjælpe med besparelser? 2. april 2009

Kan energiselskaberne hjælpe med besparelser? 2. april 2009 Kan energiselskaberne hjælpe med besparelser? 2. april 2009 Ole Sundman, DONG Energy Referencer Formål - mål Rådgivningsprocesse n Organisation Kundens behov Energibesparelser i byggeri Disposition: DONG

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

Energirenovering ESCO Region Midtjylland

Energirenovering ESCO Region Midtjylland Energirenovering ESCO Region Midtjylland Teknisk chef Stig Tofteberg Teknisk chef Svend Christiansen. Hvad er ESCO (Energy Service Company) ESCO leverandør: større virksomhed med stærke kompetencer inden

Læs mere

ANALYSE ENErgirENovEriNgEr Af kommunale bygninger 2012

ANALYSE ENErgirENovEriNgEr Af kommunale bygninger 2012 ANALYSE Energirenoveringer af kommunale bygninger 2012 Titel: Energirenoveringer af kommunale bygninger Grafisk produktion: Rosendahls Schultz Grafisk On-line 978-87-7029-515-4 Udbudsrådet Carl Jacobsensvej

Læs mere

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nordre Fuglsangsvej 7 Postnr./by: 4270 Høng BBR-nr.: 326-15488 Gyldigt 5 år fra: 23-01-2007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forstudie Høje Taastrup Kommune

Forstudie Høje Taastrup Kommune Forstudie Høje Taastrup Kommune Arbejdsmøde 1, d. 17.2. 2009 We help the best buildings in the world get that way. Agenda 1. Dagsorden og målsætning 2. Udfordringer og projektide (15 min) 3. Forstudiet

Læs mere

Kuben Management A/S KlimaKlar Gladsaxe kommune

Kuben Management A/S KlimaKlar Gladsaxe kommune Kuben Management A/S KlimaKlar Gladsaxe kommune Finansiering og ESCO KMO 205 Ver. 3.0 21.08.2013 Agenda Indledning Finansiering af energibesparelser ESCO og incitamentsmodeller Learning points Perspektivering

Læs mere

Modul 1: Hvad er god energirådgivning?

Modul 1: Hvad er god energirådgivning? 1 Modul 1: Indholdsfortegnelse: Rådgivningens formål...2 Den gode rådgivning...2 Fokus på formidlingen...3 Energimærkningsordningen i udvikling...3 Energimærkningens indhold...4 5 gode råd...5 10 ting

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Vollsmose Alle 16 Postnr./by: 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-514359-003 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen 2007 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Arbejdsskadestyrelsens forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ringstedgade 19 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4700 Næstved BBR-nr.: 370-19450 Energikonsulent: Bjarne Dickow Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fangel Bygade 73 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Torben Dalsgaard Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Energibesparelser Hvorfor? Hvor? Hvordan? Hvorfor? Klimaet Politisk Pengene Hvor? Vedvarende energi Nye bygninger Eksisterende

Læs mere

Energimærke. Årlig besparelse i energienheder. 1 Hulmursisolering. 11 MWh Fjernvarme 4310 kr kr. 6.1 år

Energimærke. Årlig besparelse i energienheder. 1 Hulmursisolering. 11 MWh Fjernvarme 4310 kr kr. 6.1 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimmervej 15 Postnr./by: 9990 Skagen BBR-nr.: 813-176707 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER FORMÅLET MED ENERGI- MÆRKNINGSORDNINGEN Gavnligt for miljø, indeklima og økonomi Formålet med energimærkningsordningen er at motivere bygningsejere til at bruge mindre

Læs mere

II. Ministerielle tiltag mht. styring/motivering

II. Ministerielle tiltag mht. styring/motivering 24. september 2008, J.nr. AU-2008-623-018, EMB: Notat om universiteternes energiforbrug/-besparelser ifølge lovgivning og finanslovforslag, PSO-midler til energieffektivisering, nye ministerielle tiltag

Læs mere

Aalborg Kommune, Sundhed og Bæredygtig Udvikling PILOTPROJEKT FOR ESCO I AALBORG KOMMUNE Forprojekt. El (kr./kwh) Vester Hassing Skole 0,48 1,56

Aalborg Kommune, Sundhed og Bæredygtig Udvikling PILOTPROJEKT FOR ESCO I AALBORG KOMMUNE Forprojekt. El (kr./kwh) Vester Hassing Skole 0,48 1,56 Notat Aalborg Kommune, Sundhed og Bæredygtig Udvikling PILOTPROJEKT FOR ESCO I AALBORG KOMMUNE Forprojekt 18-06-2012 Projekt nr. 208045 Version 2 Dokument nr. 124290694 Udarbejdet af CLT Godkendt af MGJ

Læs mere

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 3. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Potentiel milliardgevinst ved energirenovering

Potentiel milliardgevinst ved energirenovering Potentiel milliardgevinst ved energirenovering af hospitalsbygninger AF SEKRETARIATSCHEF TORBEN E. HOFFMANN ROSENSTOCK, CAND.JUR OG CHEF- KONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME Danmarks

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT. Omkostninger og priser på energibesparelser

BAGGRUNDSNOTAT. Omkostninger og priser på energibesparelser GGRUNDSNOTT Dok. ansvarlig: JM Sekretær: jlo Sagsnr: 06/196 Doknr: 12 27-03-2007 og priser på energibesparelser Med energispareforliget den 10. juni 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, S, SF og R

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis

Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis God energirådgivning Hvordan Teknologisk Institut, Århus - 30. oktober 2007 Overvejelser ved rådgiver Hvad er god energirådgivning? Hvad er målet? Udskiftning af

Læs mere

Tilskud til energibesparelser

Tilskud til energibesparelser Nyt om Tilskud til energibesparelser Indlæg d. 2/3 2017, for SAGRO s svinegruppe Gunnar Schmidt Energi- & teknikrådgiver +45 20 89 78 00, gus@byggeri-teknik.dk www.byggeri-teknik.dk Tilskud til energibesparelser

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Parterne er enige om, at der skal gøres en indsats for at gøre det nemmere for private boligejere at realisere energibesparelser gennem ESCO-light.

Parterne er enige om, at der skal gøres en indsats for at gøre det nemmere for private boligejere at realisere energibesparelser gennem ESCO-light. 1 ESCO-LIGHT Fremme af energibesparelser i private boliger Juni 2010 Parterne støtter op om at fremme energibesparelser i private boliger. Parterne har allerede og vil også fremover bidrage med at fremme

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

GRØNNE FINANSIERINGSMODELLER. Mandag Morgen - Klimaworkshop

GRØNNE FINANSIERINGSMODELLER. Mandag Morgen - Klimaworkshop GRØNNE FINANSIERINGSMODELLER Mandag Morgen - Klimaworkshop Kort om KommuneKredit Medlemsejet forening siden 1899 Medlemmer: 98 Kommuner og 5 Regioner Medlemmerne hæfter solidarisk. KommuneKredits kreditvurdering

Læs mere

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst

Læs mere