Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energibesparelser i kommunerne med ESCO"

Transkript

1 Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse og erfaringer med ESCO-modellen i kommunerne har IDA i samarbejde med KTC - Kommunalteknisk Chefforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de tekniske chefer i kommunerne. Analysen viser, at ESCO langt fra er slået massivt igennem i kommunerne. Således har 60 procent af kommunerne vurderet, at modellen af forskellige årsager er uegnet for dem. Især fremhæver kommunerne, at de har adgang til mere fordelagtig finansiering end den, de kan opnå i et ESCO-samarbejde. Samtidig er der også mange, der ønsker at beholde den tekniske viden i forbindelse med energirenoveringerne i kommunen i stedet for at overlade den til tredjepart. Til gengæld viser undersøgelsen, at de kommuner, der bruger ESCO, faktisk får gennemført energibesparelser, der ellers ikke ville være blevet til noget. Samtidig er brugerne af ESCO meget positive over for ordningen. Konklusioner Der er betydelige økonomisk rentable energibesparelser i kommunale bygninger. Kun 8 procent af kommunerne vurderer den energimæssige standard i bygningerne som høj. Halvdelen af kommunerne har oplevet problemer med at finansiere ellers identificerede rentable energibesparelser. Kun 15 procent af kommunerne har brugt ESCO-modellen. 60 procent har fundet modellen uegnet. De kommuner, der har brugt ESCO-modellen, har fået gennemført energibesparelser, der ellers ikke var blevet realiseret. Flertallet af de kommuner, der ikke bruger ESCO-modellen, vurderer, at den fordyrer gennemførelsen af energibesparelser.

2 Energiforbrug og besparelsespotentialer i kommunale bygninger Energiforbruget i offentlige bygninger ligger på ca. 21 PJ heraf udgør det kommunale energiforbrug 1 ca. 18 PJ. Til sammenligning udgjorde det endelige energiforbrug 631 PJ i Hvor stort potentialet er for energibesparelser kan vurderes med udgangspunkt i tilbagebetalingstiden, og hvad der er teknisk muligt. Lægges et økonomisk perspektiv, vurderes det af DTU Byg 2, at det samfundsøkonomiske potentiale 3 ligger på 7,9 PJ - eller en reduktion af energiforbruget på ca. 40 procent (se tabel 1). Set i et privatøkonomisk perspektiv er potentialet højere - her inddrages et længere tidsperspektiv, og der bruges en noget lavere real kalkulationsrente på 2,5 procent. I det perspektiv vurderer DTU Byg, at potentialet er en reduktion på helt op til 75 procent. Ved begge beregninger gælder det for investeringer i energibesparelser i bygninger, at de gøres mest cost-optimalt i forbindelse med den almindelige renovering og vedligeholdelse af byggeriet. Derfor sker besparelser og investeringer over en længere årrække. Samlet ligger de potentielle muligheder for energibesparelser i de kommunale bygninger på mellem procent. Tabel 1: Energiforbrug og beregnet besparelsespotentiale i den kommunale sektor (PJ) Offentlig sektor Forbrug (2006) Samfundsøkonomisk Privat økonomisk potentiale 4 potentiale Varme 13,8 4,8 10,4 El i energirammen 4,3 3,1 3,1 I alt 18,1 7,9 13,5 1 Den kommunale sektor udgør 85 % af det samlede offentlige bygningsareal (Danmarks Statistik). Det kommunale varmeforbrug antages derfor at udgøre ca.85 % af det samlede offentlige varmeforbrug. 2 Energibesparelser i bygninger i den offentlige sektor, DTU Byg Kalkulationsrente på 6% og en 20-årig beregningsperiode. 4 ESP < energiprisen. Hvor ESP er prisen for at spare en kwh. Der regnes med en 30-årig beregningsperiode og en real kalkulationsrente på 2,5% Side 2

3 Tabel 2: Hvordan vil du i gennemsnit vurdere den energimæssige standard i kommunens bygninger? Høj 8 % Mellem 67 % Lav 22 % Meget lav 3 % Set i forhold til det samfundsøkonomisk rentable besparelsespotentiale DTU har beregnet, er de tekniske chefer i kommunerne mere forsigtige i deres vurdering af størrelsen af potentialet i kommunernes bygninger. I godt halvdelen af kommunerne vurderer de tekniske chefer, at besparelsespotentialet ligger mellem 10 og 20 procent, hvis man gennemfører alle økonomisk rentable investeringer med en tilbagebetalingstid på højst 10 år. 26 procent vurderer, at potentialet ligger under 10 procent, mens der omvendt er 16 procent, der skønner, at potentialet ligger mellem 20 og 40 procent. Kun 5 procent mener, at der kan spares over 40 procent på energiregningen i de kommunale bygninger. Med til betragtningerne hører, at DTU s beregninger er fra 2006, hvorfor nogle formentlig allerede er realiseret. Samtidig er der i kommunernes vurdering af besparelsespotentialerne kun medtaget projekter med en tilbagebetalingstid på under 10 år. Alligevel viser besvarelserne, at der stadig er betydelige potentialer for energibesparelser i kommunerne, der vel at mærke er økonomisk rentable med en tilbagebetalingstid på under 10 år. Tabel 3: Hvor stort vil du skønne det energimæssige besparelsespotentiale i kommunens bygninger, hvis man gennemfører alle økonomisk rentable investeringer (med en tilbagebetalingstid på max 10 år)? Under 5 % 4 % 5-10 % 22 % % 51 % % 16 % Over 50 % 5 % Ved ikke 1 % Det gør kommunerne Langt de fleste kommuner arbejder allerede i dag systematisk med energibesparelser. I 2007 indgik Kommunernes Landsforening og transport- og energiministeren en frivillig aftale, hvor det blandt andet blev aftalt, at kommunerne skal gennemføre rentable energibesparelsesprojekter, der er anbefalet ved Side 3

4 energimærkning af bygninger, og som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år, med mindre det kan dokumenteres, at væsentlige forhold taler imod projektets gennemførelse 5. Projekterne bør gennemføres senest 5 år efter udfærdigelsen af energimærkningen. En undersøgelse Kommunernes Landsforening har gennemført i 2010 viser dog, at kun 30 procent af kommunerne er færdige med energimærkningen af alle bygninger, og at der endnu mangler at blive gennemført energimærkning af 43 procent af den kommunale bygningsmasse. Som det fremgår af tabel 4, arbejdes der i dag systematisk med energibesparelser i kommunernes bygninger, når de står foran renovering. 43 procent af kommunerne inddrager altid en systematiske tilgang til energibesparelser i forbindelse med renovering, mens yderligere 48 procent af kommunerne som oftest gør det. Tabel 4: Arbejder kommunen systematisk med energibesparelser i forbindelse med renovering af bygninger? Alle kommuner Ja, altid 43 % Ja, oftest 48 % En gang i mellem 3 % Sjældent 1 % Aldrig 2 % Ved ikke 3 % En stor del af kommunerne har udarbejdet en samlet målsætning for reduktion af energiforbrug eller CO 2 -udslip. 82 procent af kommunerne har i dag en samlet målsætning. Især de større kommuner har sat konkrete mål for fremtidigt energiforbrug eller CO 2 -udslip. 67 kommuner har for eksempel valgt at indgå en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune, hvor kommunen forpligter sig til at reducere CO 2 -udledningen med mindst 2 procent om året. Tabel 5: Har kommunen udarbejdet en samlet målsætning for reduktion af energiforbrug eller CO 2 -udslip? Alle kommuner Ja 82 % Nej 15 % Ved ikke 3 % 5 Aftale mellem KL og transport- og energiministeren om realiseringen af energibesparelser i kommuner, Side 4

5 Finansiering af energibesparelser i kommunerne Ved kommunernes finansiering af anlægsaktiver er det almindelige kommunaløkonomiske princip, at kommunerne som udgangspunkt skal finansiere anlægsaktiverne uden lånoptagelse. Kommunerne kan således kun optage lån i det omfang, hvor der i medfør af bekendtgørelsen er adgang til lånoptagelse. Der er imidlertid undtagelser fra dette princip 6. Kommunerne har automatisk låneadgang til energibesparende foranstaltninger, og det er i bestemmelsen herom angivet, hvilke konkrete energibesparende foranstaltninger, der er omfattet af låneadgangen: Der kan for det første optages lån til udgiften ved foranstaltninger vedrørende energiforbrug, der følger af en energimærkning udarbejdet i henhold til Energistyrelsens bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Der kan for det andet optages lån til udgiften ved udskiftning af lyskilder og armaturer til mere el-økonomiske typer, anskaffelse af automatik til regulering eller styring af elforbruget samt udskiftning af el-anlæg og el-apparater i øvrigt til el-økonomiske. Kommunerne kan således optage lån til disse udgifter, uanset om udskiftningen eller anskaffelsen følger af en energimærkning. Sigtet i undtagelserne er energibesparelser, hvorfor energiøkonomiske tiltag i nybyggeri ikke er omfattet af den automatiske låneadgang. På trods af undtagelserne oplever en del tekniske chefer, at kommunen har haft problemer med at finansiere ellers identificerede rentable energibesparelser. 20 procent svarer, at de ofte har oplevet finansieringsproblemer, mens yderligere 29 procent en gang imellem har stået i den situation. Tabel 6: Har kommunen de senere år oplevet problemer med at finansiere ellers identificerede rentable energibesparelser? Alle kommuner Ja, ofte 20 % En gang i mellem 29 % Sjældent 36 % Aldrig 7 % Ved ikke 9 % Der synes at være en barriere med finansieringen i nogle kommuner af ellers rentable besparelser. En barriere kan ligge i at større projekter ikke udelukkende kan henregnes som energibesparelsesprojekter, og kommunerne derfor ikke automatisk kan regne med finansiering af hele renoveringsprojektet. 6 Vejledning om reglerne for kommunernes optagelse af lån og andre dispositioner, der sidestilles med kommunal lånoptagelse. Side 5

6 ESCO En model for kommunerne, når der skal gennemføres større energirenoveringer af kommunens bygninger, kan være en såkaldt ESCO-model. Energitjenester er, når kommunen køber sig til professionel udførelse af energibesparelser. Tjenesterne udføres af energitjenesteselskaber. De er private virksomheder, som også er kaldes ESCO (Energy Service Company). En energitjeneste kan f.eks. være realisering af energibesparelser inden for varme, ventilation, lys eller samlede løsninger for bygninger. Teoretisk set vil alle energibesparelser kunne realiseres igennem ESCO. Der er ingen standard for tilbagebetalingstider eller lignende, der kan fortælle, om de mulige energibesparelser vil kunne laves gennem en ESCO-ordning. Der findes realiserede ESCO projekter med tilbagebetalingstider på 15 år og andre med tilbagebetalingstider på 2 år. Prisen på energi svinger meget, hvilket betyder, at en tilbagebetalingstid for en energibesparelse i praksis flyver op og ned i takt med ændringerne af priserne. Derfor har den garantiordning, som flere ESCO-virksomheder tilbyder, haft stor betydning for kommunernes villighed til at indgå ESCO-aftaler. I praksis vil det endelige potentiale bero på en konkret vurdering af bygningssammensætning mv. i den enkelte kommune. Generelt er ESCOs mest velegnet til at gennemføre store projekter. Der er simpelthen både økonomisk og besparelsesmæssigt en bedre effekt, når man gennemfører besparelsestiltag samlet end hver for sig. Derfor er det centralt at tale om et projektvolumen, hvormed skal forstås, at der er transaktionsomkostninger forbundet med at lave en ESCO aftale, som i sin natur ofte er temmelig kompleks. Rådgiverne på området vurderer, at minimumsvolumen ligger omkring mio. kr. men der er dog lavet (meget) få mindre projekter. De er så til gengæld kendetegnet ved at bestå af få/ store bygninger med stort volumen på den måde. I praksis vil det sige, at langt fra alle potentielle energibesparelser vil kunne realiseres i ESCO. Undersøgelsen viser, at 8 procent af kommunerne har brugt ESCO-modellen ved alle større renoveringer, mens yderligere 7 procent har brugt modellen i enkelte tilfælde. Som det fremgår af tabel 7, er andre 19 procent ved at undersøge modellen. Omvendt har 60 procent af kommunerne undersøgt modellen og konkluderet, at de ikke ønskede en ESCO-løsning. Side 6

7 Tabel 7: Bruger kommunen ESCO? Alle kommuner Ja, ved alle større renoveringer 8 % Vi har gjort i enkelte tilfælde 7 % Vi har aldrig brugt ESCO, men er ved at undersøge modellen 19 % Vi ønskede ikke at bruge ESCO efter at have undersøgt modellen 60 % Vi har aldrig brugt ESCO, og har heller ikke undersøgt modellen 2 % Ved ikke 3 % De 15 procent af kommunerne, der i et eller flere projekter har valgt en ESCOmodel, har overordnet fire typer energitjenesteaftaler at vælge imellem. I den ene ende af skalaen har energitjenesteselskabet (ESCO) hele ansvaret, i den anden deltager ESCO en kun som rådgiver. ESCO-aftalerne kan inddeles i fire følgende hovedkategorier: Type 1: Rådgivning Kommunen ejer, finansierer aftaler og gennemfører effektiviseringerne og står for driften bagefter. ESCO rådgiver alene og betales efter, hvor godt målene for besparelser bliver nået. Aftalen er med andre ord incitamentsbaseret rådgivning. Type 2: Rådgivning og drift Kommunen ejer bygninger og anlæg, finansierer selv renoveringen og indgår selv aftale om energieffektiviseringerne. Aftalen med ESCO består af en rådgivningsaftale og en driftsaftale. Type 3: Rådgivning, drift og udførelse Ud over rådgivning og drift står ESCO også for at gennemføre energieffektiviseringerne. Type 4: Full service ESCO varetager alle opgaver, dvs. at selskabet ejer, finansierer og gennemfører energieffektiviseringerne og står for driften bagefter. Aftalen er i princippet en lejeaftale, hvor kommunen lejer en samlet tjeneste af ESCO f.eks. varme eller lys. Langt de fleste ESCO-aftaler er af den type, hvor ESCO-virksomheden gennemgår bygningerne, rådgiver om energieffektiviseringstiltag og står for implementering af tiltagene samt den efterfølgende drift. 70 procent af de kommuner, der har brugt ESCO-modellen har valgt den form. En lille del har valgt en mindre intensiv del, hvor ESCO-virksomheden kun har en rådgivende funktion. Side 7

8 Tabel 8: Hvilken type ESCO har kommunen brugt? Rådgivning (hvor ESCO-virksomheden gennemgår bygningerne og rådgiver om energieffektiviseringstiltag. Kommunen står så for finansiering og gennemførelse af energieffektiviseringstiltagene og driften af bygningerne) Rådgivning og drift (hvor ESCO-virksomheden gennemgår bygningerne, rådgiver om energieffektiviseringstiltagene og står for driften, mens kommunen står for finansiering af tiltagene og sørger gennem aftaler for gennemførelsen af dem). Rådgivning, drift og udførelse (hvor ESCO-virksomheden gennemgår bygningerne, rådgiver om energieffektiviseringstiltag og står for implemente- 70 % ring af tiltagene samt den efterfølgende drift) Full service (hvor ESCO-virksomheden varetager alle opgaver: ejer af bygningerne eller de tekniske installationer, finansiering, definere og gennem- 0 % fører energieffektiviseringer og står for driften) Ved ikke 15 % N=13 Som det fremgår af tabel 9, vurderer to tredjedele af de kommuner, der har brugt ESCO-modellen, at der i høj eller nogen grad er gennemført energibesparelser, der ellers ikke ville være blevet gennemført. Tabel 9: Har kommunens brug af ESCO betydet, at der er gennemført energibesparelser, der ellers ikke ville være blevet gennemført? Ja, i høj grad 31 % Ja, i nogen grad 31 % Kun i mindre grad 6 % Ved ikke 31 % N=13 Tabel 10: Har kommunen brugt ESCO til installation af alternative energikilder (fx solceller eller varmepumper) i kommunale bygninger? Ja 25 % Nej 44 % Ved ikke 31 % N=13 Som det fremgik af tabel 7 ovenfor, har 85 procent af kommunerne ikke brugt ESCO-modellen til gennemførelse af energibesparelser. Langt de fleste har vurderet, at der var bedre økonomi i selv at gennemføre og skaffe finansiering til større energirenoveringer. 82 procent af de tekniske chefer i kommunerne har angivet det som grund til, at de ikke har benyttet ESCO-modellen. 10 procent svarer, at de juridiske aspekter er for vanskelige, mens 8 procent peger på, at udformningen af udbudsmaterialet er for ressourcekrævende. Fra en kommune lyder det for eksempel: 15 % 0 % Side 8

9 De juridiske aspekter omkring garantien for energibesparelser er ofte meget uigennemskuelige og kræver en betydelig mængde dokumentation for at virke. Derudover peger de tekniske chefer på en række andre årsager til, at de ikke bruger ESCO-modellen. Flere skriver, at de ønsker at holde ekspertisen i huset og derfor ikke ønsker at overdrage arbejdet med energibesparelser til et privat selskab. Tabel 11: Hvad er grunden til at kommunen ikke har benyttet ESCO? (Mulighed for flere svar) Vi mangler viden om mulighederne i modellen 3 % Der har ikke været behov for større energirenoveringer de seneste år 4 % Kommunen har vurderet, at der var bedre økonomi i selv at gennemføre 82 % og skaffe finansiering til større energirenoveringer De juridiske aspekter er for vanskelige 10 % Udformningen af udbudsmaterialet er for ressourcekrævende 8 % Der er politisk modstand mod at bruge ESCO 1 % Andre årsager 14 % Den generelle vurdering af ESCO-modellen er positiv i de kommuner, der selv har anvendt modellen, mens bedømmelsen er mere blandet i de kommuner, der ikke har. Resultaterne peger i retning af, at ESCO-modellen kan hjælpe kommuner med mangel på likviditet eller som ønsker en garanteret gevinst ved investeringer i energirenoveringer, mens andre vurderer, at gevinsten kan blive højere, hvis de selv står for arbejdet. Samtidig har kommunen mulighed for at holde den tekniske viden blandt kommunens medarbejdere. Tabel 12: Hvad er din samlede vurdering af ESCO-modellen? Har prøvet ESCO Er ved at undersøge ESCO Ønsker ikke at bruge ESCO Meget positiv 36 % 13 % 2 % Positiv 36 % 19 % 13 % Hverken eller 18 % 56 % 52 % Negativ 0 % 13 % 25 % Meget negativ 0 % 0 % 4 % Ved ikke 9 % 0 % 4 % 100 % 100 % Side 9

10 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til konsulent Pernille Hagedorn Rasmussen eller journalist Ole Haun. Metode Undersøgelsen er gennemført blandt medlemmer af KTC Kommunal Tekniske chefer. Af de 330 medlemmer har 112 svaret på undersøgelsen. Side 10

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

ESCO. Kommune-erfa nr. 6

ESCO. Kommune-erfa nr. 6 Kommune-erfa nr. 6 ESCO Når en kommune gør brug af energitjenester, eksempelvis i form af energirenovering af bygninger, bliver det ofte kaldt for et ESCOsamarbejde. ESCO står for Energy Service Company

Læs mere

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Bilag 4: ESCO pilotprojekter NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter

Læs mere

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? - Erfaringer fra kommuner og almene boliger Marianne Fox og Frederikke Abildtrup, Byggeri Management 1 Hvad er ESCO? Finansieringsmodel for energirenovering

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Analyserapport nr. 4. April 2009 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Proces side 2 Stikprøven side 2 Om de foreslåede energibesparende investeringer

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

II. Ministerielle tiltag mht. styring/motivering

II. Ministerielle tiltag mht. styring/motivering 24. september 2008, J.nr. AU-2008-623-018, EMB: Notat om universiteternes energiforbrug/-besparelser ifølge lovgivning og finanslovforslag, PSO-midler til energieffektivisering, nye ministerielle tiltag

Læs mere

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Kan energiselskaberne hjælpe med besparelser? 2. april 2009

Kan energiselskaberne hjælpe med besparelser? 2. april 2009 Kan energiselskaberne hjælpe med besparelser? 2. april 2009 Ole Sundman, DONG Energy Referencer Formål - mål Rådgivningsprocesse n Organisation Kundens behov Energibesparelser i byggeri Disposition: DONG

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

ANALYSE ENErgirENovEriNgEr Af kommunale bygninger 2012

ANALYSE ENErgirENovEriNgEr Af kommunale bygninger 2012 ANALYSE Energirenoveringer af kommunale bygninger 2012 Titel: Energirenoveringer af kommunale bygninger Grafisk produktion: Rosendahls Schultz Grafisk On-line 978-87-7029-515-4 Udbudsrådet Carl Jacobsensvej

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: SIDE 1 AF 5 Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-000000-000 Energikonsulent: Hans Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 3. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

Den grønne skole. kom godt i gang med energirenovering

Den grønne skole. kom godt i gang med energirenovering Den grønne skole kom godt i gang med energirenovering Lad skolen køre længere på literen og giv indeklimaet et løft Antallet af folkeskoler falder fortsat som følge af lukninger og sammenlægninger*. Det

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger

Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger AF SEKRETARIATSCHEF TORBEN E. HOFFMANN ROSENSTOCK, CAND.JUR OG CHEF- KONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME Der

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning

Læs mere

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Energirenovering Indledning Siden den første store oliekrise i begyndelsen af 70 erne har der været stigende bevidsthed om fordelene ved at isolere

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune

ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune Alex Røge Hermansen Ingeniør, Teamleder for kommunens interne bygherrerådgivningsfunktion Team Kommunale Bygninger Case Energirenovering af Bjergbyhallen Hjørring Kommune

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 46 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-019754 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo 21 Ejendomme på Frederiksberg /2380 lejligheder CSR Temaer forankret i PrivatBo s administration af Frederiksberg Boligfond CSR: V1.0 CSR Målsætninger:

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen for Servicestyrelsen 2008 Servicestyrelsen Handlingsplan 1. Indledning Dette er handlingsplanen for Servicestyrelsen jf. Cirkulære for energieffektiviseringer i statens institutioner. Ministeriet har til

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 9314 kwh Elvarme, -48 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 9314 kwh Elvarme, -48 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gåsevig 29 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-005138 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Energispareplan 2012

Energispareplan 2012 1. Indledning Energispareplan 2012 Energispareplanen 2012 omfatter energibesparende tiltag i forbindelse med energimærkningen, forslag til etablering af vedvarende energianlæg og forslag til yderligere

Læs mere

Energimærkning marts 2011. Ny bekendtgørelse om energimærkning af bygninger

Energimærkning marts 2011. Ny bekendtgørelse om energimærkning af bygninger Energimærkning marts 2011 Ny bekendtgørelse om energimærkning af bygninger Baggrund og formål Fremme energibesparelser og øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger 40 procent af

Læs mere

Modul 1: Hvad er god energirådgivning?

Modul 1: Hvad er god energirådgivning? 1 Modul 1: Indholdsfortegnelse: Rådgivningens formål...2 Den gode rådgivning...2 Fokus på formidlingen...3 Energimærkningsordningen i udvikling...3 Energimærkningens indhold...4 5 gode råd...5 10 ting

Læs mere

ESCO koncept for energibesparelser i bygninger. 22. oktober 2012

ESCO koncept for energibesparelser i bygninger. 22. oktober 2012 ESCO koncept for energibesparelser i bygninger 22. oktober 2012 Building Technologies en global aktør inden for bygninger og automation Building Technologies Division Security Fire Safety Building Automation

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Stort potentiale ved ESCO-projekter i kommunerne

Stort potentiale ved ESCO-projekter i kommunerne Stort potentiale ved ESCO-projekter i kommunerne AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEKRETARIATSCHEF TOR- BEN E. HOFFMAN ROSENSTOCK, CAND.JUR RESUME Der er et kolossalt potentiale for energibesparelser

Læs mere

Effektiv kur mod energispild

Effektiv kur mod energispild ESCO Effektiv kur mod energispild - med garanti ESCO: Kommunal succes med bredt perspektiv Middelfart Kommune og Schneider Electric satte ESCO*-modellen på den energipolitiske dagsorden herhjemme og på

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Fakta om energimærkning af erhvervsbygninger og offentlige bygninger

Fakta om energimærkning af erhvervsbygninger og offentlige bygninger Fakta om energimærkning af erhvervsbygninger og offentlige bygninger Gældende fra 1. januar 2007 HANDEL, SERVICE, ADMINISTRATION SAMT OFFENTLIGE BYGNINGER Nye energiregler for erhvervsbygninger og offentlige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Sektor: Offentlige bygninger

Sektor: Offentlige bygninger TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb

Læs mere

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

GRØNNE FINANSIERINGSMODELLER. Mandag Morgen - Klimaworkshop

GRØNNE FINANSIERINGSMODELLER. Mandag Morgen - Klimaworkshop GRØNNE FINANSIERINGSMODELLER Mandag Morgen - Klimaworkshop Kort om KommuneKredit Medlemsejet forening siden 1899 Medlemmer: 98 Kommuner og 5 Regioner Medlemmerne hæfter solidarisk. KommuneKredits kreditvurdering

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune. Bilag 5. Silkeborg Kommune COWI A/S. Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C

Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune. Bilag 5. Silkeborg Kommune COWI A/S. Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Bilag 5 Silkeborg Kommune Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Silkeborg

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet Handlingsplan Dette er handlingsplanen for Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baunehøjvænge 5 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001742 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Komponentkrav Installationer v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Indholdet i vores undersøgelse på installationsområdet Kortlægning af, hvilke udfordringer og muligheder der er

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 10709 kwh Elvarme, -46 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 10709 kwh Elvarme, -46 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mejerivej 3 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001760 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nordre Fuglsangsvej 7 Postnr./by: 4270 Høng BBR-nr.: 326-15488 Gyldigt 5 år fra: 23-01-2007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Indvendig isolering af ydervægge. 25 MWh Fjernvarme 11920 kr. 206004 kr. 17.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Indvendig isolering af ydervægge. 25 MWh Fjernvarme 11920 kr. 206004 kr. 17. SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Storegade 80 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-009956 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center

Læs mere

Realisering af energibesparelser via ESCO

Realisering af energibesparelser via ESCO Realisering af energibesparelser via ESCO Foreløbige erfaringer fra et forskningsprojekt Jesper Ole Jensen, SBi-Aalborg Universitet Et kort CV Jesper Ole Jensen Civilingeniør Seniorforsker, PhD Forskningsområder:

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 44 8900 Randers 730-018399-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014 ESCO energirenoveringer med garanti Havnekonference 2014 Answers for infrastructure and cities. Agenda Siemens Building Technologies Energirenovering Case fra Guldborgsund Kommune Brugeradfærd Spørgsmål??

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Efterisolering af tagkonstruktion. 6466 kwh Elvarme 12230 kr. 79905 kr. 6.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Efterisolering af tagkonstruktion. 6466 kwh Elvarme 12230 kr. 79905 kr. 6. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hornsherredvej 446 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001858 Energikonsulent: Klaus Lund Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 851-573186 Energimærkning nr.: 200002183 Gyldigt 5 år fra: 27-07-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-573186 Energimærkning nr.: 200002183 Gyldigt 5 år fra: 27-07-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stillekrogen 62-80 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-573186 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket.

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket. SIDE 1 AF 5 Adresse: Ved Stranden 66 Postnr./by: 9560 Hadsund BBR-nr.: 846-023290-001 Energikonsulent: Kurt Lynge Christensen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere