Magasinet for Den jydske Haandværkerskole. DjH som Campus Det nye skolehjem er indviet, og hele DjH er samlet på en adresse. Hermed har vi en campus

Transkript

1 DjH Nyt Magasinet for Den jydske Haandværkerskole juni 2006 DjH som Campus Det nye skolehjem er indviet, og hele DjH er samlet på en adresse. Hermed har vi en campus Foråret på skolehjemmet Skolehjemmet har haft et aktivt forår med besøg på folkevognsfabrikkerne i Tyskland og hos redningseskadrille 722 i Karup Køleteknik og elefanter i Tanzania Kent Thorsø Friborg var fire uger i Tanzania, hvor han underviste i køleteknik

2 Indhold Siden sidst DjH som campus Rejsebrev fra Chicago Indvielse af nyt skolehjem den 23. juni Innovation Camp 2006 Intranettet Kokken og rengøringsassistenten Køleteknik og elefanter i Tanzania Foråret på skolehjemmet Serviceafdelingen på tur til Finland Forlænget weekend i København Vi cykler til arbejde Nyt fra afdelingerne Navne Marselisløb Nyt fra personaleforeningen Et fortidsbillede af DjH 9 10 Serviceafdelingen på tur til Finland På udkig efter sparringspartnere var Frank Gotfredsen, Gunver Abild og Niels Jørgen Graabek i foråret i Finland. Her besøgte de en finsk kommune og en erhvervsskole En www-adresse, der markerer, at DjH nu er en campus. Den er ikke en erstatning for den gamle, blot et supplement i anledningen af en begivenhed. Innovation Camp 2006 I marts deltog studerende fra installatørafdelingen i innovations camp med fokus på udnyttelse af skjulte ressourcer. 18 Forlænget weekend i København Per Victor Christensen rejste til København for at takke for fortjenstmedaljen. På turen var han assisteret af sin nye GPS.

3 af Henrik Øelund Siden sidst Maj og juni har været karakteriseret ved nogle hyggelige og festlige fredag eftermiddage. Det er nu 25 år siden EFG-reformen holdt sit indtog, og det kan mærkes på antallet af jubilæer. Det er godt at se, at både tidligere og nuværende medarbejdere i så stor udstrækning bakker op om disse arrangementer. Det har jubilarerne fortjent. I foråret har der været stor fokus på behovet for plastlærlinge og lærepladser indenfor plastindustrien. Der er de seneste år gjort et stort stykke arbejde fra mange sider for at fremme kendskabet til plastuddannelsen, senest har Plastindustrien i Danmark gennemført en kampagne. Tilsammen ser det ud til at resultere i et meget højt antal grundforløbselever, hvor det så er vigtigt, at alle egnede matches med den rigtige virksomhed. Dette ser foreløbigt ud til at lykkes, men kræver en indsats af alle parter. Her er jeg særdeles tryg ved det arbejde, der foregår i plastafdelingen. Plastindustriens fokus på uddannelse kom også til udtryk ved, at jeg kunne holde et indlæg om plastmageren og DjH på Plastindustriens generalforsamling. Her havde vi endvidere en stand, hvor det var muligt at få en præsentation af plastelevernes profil og ønsker til læreplads. Vi har i slutningen af maj gennemført en selvevaluering med deltagelse af medarbejdere fra alle områder. I selvevalueringen indgår 27 emner fordelt på 9 temaer, hvor det blev vurderet, hvad vi gør godt, og hvad vi kan gøre bedre. Der blev arbejdet koncentreret hele dagen, så det lykkedes at nå alle 27 emner. I alt kom der 236 udsagn fordelt med 128 på, hvad vi gør godt, og 108 på hvad vi kan gøre bedre. Efterfølgende har kvalitetsgruppen tematiseret udsagnene, og deltagerne er netop nu ved at foretage en vægtning, så det er muligt at prioritere ved etableringen af handlingsplaner. Dette arbejde gennemføres i eftersommeren, og materialet bliver placeret på intranettet, så det er tilgængeligt. blev karakteriseret som både spændende og fremskuende. Konklusionen på mødet var, at vi laver endelig ansøgning primo august, som så resulterer i en godkendelse til at gennemføre HTX fra I juni har mange medarbejdere været involveret i overtagelsen og indvielsen af det ny skolehjem og tilbygning. Ikke mindst har rengøring og pedeltjeneste ydet en stor indsats, så alt kunne være så klart som muligt til indvielsen den 23. juni. Samtidig er der blevet arbejdet intensivt med medarbejderog bestyrelsesfesten St. Hansaften, så intet blev overladt til tilfældigheder. I sommerferien renoveres to af elværkstederne, og der kommer nyt gulv i den del af køleafdelingen, der ikke fik sidst. Andre opgaver afventer sommerferiens passage, hvor det står på færdiggørelse af det trådløse netværk, intranettet går i luften, og vores nye telefonsystem skal stå sin prøve. Ikke mindst udvidelsen af elafdelingens værksteder bliver det spændende at arbejde med. Tegningerne lover godt også for det arkitektoniske. Der skal arbejdes med en fortsat forhandling hen imod et køb af bygningerne på Industrivej. HTX arbejdet skal ind i den meget konkrete fase, hvor intentioner skal operationaliseres, og kvalitetsarbejdet skal udmøntes i anvendelige handlingsplaner og meget mere. Men ikke mindst møder vi efter sommerferien en hel masse unge mennesker og voksne kursister, der kommer med en forventning om en god læringsproces. Uden dem var resten ligegyldigt. God sommer. Midt i juni var der møde med UVM om HTX i Hadsten. Mødet forløb særdeles positivt, og der var tilfredshed med vores oplæg det DjH Nyt juni

4 af Anne Hansen Aamand DjH som campus Den 23. juni indviede DjH m 2 pakket ind i mursten, beton og glas. Den uimponerede vil sige Og??? De m 2 er bare 167 værelser ved siden af og ovenpå hinanden, og resten er nogle kontorer, alt sammen noget vi egentlig har i forvejen! Så er der nogle andre småting som en ny hovedindgang, lidt udendørsændringer, et elevatortårn, et torv som ikke engang er helt færdigt og nogle granitsten fra Norge!! Skulle det være noget? Ja, det er noget! Med markeringen den 23. juni viste vi, at vi har nået en lang række mål også nogle af DjHs meget ambitiøse mål. For det første er der indbygget et signal om en sund vækst - efter sommerferien overtager elafdelingen, som vokser støt, de lokaler administrationen rykker ud af. At vi så også får elevator og medfølgende vartegn, selvfølgelig markeret i elektricitetens tegn, er også et plus. Mange vil sætte stor pris på elevatorens tilkomst der er godt nok båret meget op og ned af trapperne i årenes løb. Men det aller aller væsentligste er det ny skolehjem, både det kvalitetsmæssige løft ved at nyt afløser gammelt, at dobbeltværelser bliver til enkeltværelser, at fælles bad og toilet afløses af individuelle faciliteter, og den deraf følgende samling af DjH på ét område, inklusive det kommende torv og den ny hovedindgang. Hermed har vi campus DjH faktisk burde der måske tilføjes et C på vores ny vartegn for campus DjH C-DjH. Første gang, jeg hørte begrebet campus, var i 1975, desværre ikke via udveksling eller lignende, men via en gæstelærer fra USA, der ikke havde lyst til at læse Shakespeare eller lord Byron med os. Han fandt nogle krimier, vi skulle analysere og kommentere. Jeg fik opgaven med Tuesday the rabbi saw red, som foregik på et college, og her blev beskrevet et studiemiljø, som var ganske anderledes, spændende og totalt ukendt for os. Først da jeg kom til DjH i 99, fandt jeg noget af det samme. Begrebet campus er egentlig af latinsk oprindelse og betyder et åbent område. Ordet går igen i mange sammenhænge Camp, Champs Élysées. I uddannelsesverdenen dukker ordet campus op første gang, da College of New Jersey byggede sin anden fløj i 1803 efter at være etableret i Der var længere mellem byggesagerne den gang! College of New Jersey er der nok ikke så mange der har hørt om, men på et tidspunkt tog det navneforandring til byens navn, som er Princeton. Jeg vil ikke have noget imod, at DjH bliver sammenlignet med Princeton, eller at vi trækker Princeton frem som rollemodel. Princeton er en af de mest velhavende uddannelsesinstitutioner i USA, det vil sige, de har midlerne til at skabe de rammer, de gerne vil have, samtidig er Princeton senest rated som nummer et kvalitetsmæssigt, foran Harvard og Yale. Hvad er det så, Princeton har gjort, for at ordet campus får sin egen betydning i undervisningsverdenen? Campus i Princeton er ét område, det er C-DjH også nu, der er placeret undervisningsbygninger kaldet Halls forskellige steder på området, det har vi også værkstedsbygning Skovvej teori/lab Skovvej Industrivej værksteder og teori Akademi på Ellemosevej, hver for sig, men alligevel samlet uden at blive uoverskueligt. På området er der bomiljøer, alle kendetegnet ved at være tæt på undervisningsmiljøerne her på C-DjH er der tre bomiljøer skolehjem kollegier kursisthotel. På Princeton er der faktisk et bokrav i de første år af uddannelsen det har min fulde sympati, men det får vi næppe Undervisningsministeriet med på. I området er der selvfølgelig også bespisningssteder af forskellig art - det har vi også på C-DjH med både bistroer og restaurant. Samtidig er der i campus grønne områder og noget at se på. Vi har området inde ved restauranten, og inden længe er der her op mellem bygningerne på Skovvej også grønt og frodigt, samtidig med at man kan være der. På Princeton campus er der mulighed for fritidsaktiviteter, forskellig sport, musik, cafe og kunst og socialt samvær. Her kan vi også være med på alle områder. Ud over disse synlige tegn på helhedstænkning og social 4 DjH Nyt juni 2006

5 understøtning, så lægges der i campusfilosofien op til, at campus understøtter læringsmiljøet, som er det bærende. Det gør vi også her på C-DjH, og går egentlig et skridt videre, idet vi har 24 timersskolen, hvor eleverne har adgang til skolen og mulighederne på skolen døgnet rundt, og hvor undervisningen animerer til stadig ny forståelse og viden. Disse muligheder bunder i, at såvel medarbejdere som kunder lever op til vore tre nøgleværdier ENGAGEMENT SAMARBEJDE STOLTHED. Med skolehjemmets placering er DjH nu samlet, med det kommende torv, den nye indgang og ændringen af arealerne er der skabt et symbol på, at campusideen også kan praktiseres i Danmark til gavn for elever, lærlinge, studerende, kursister, virksomheder og medarbejdere, så derfor var der i høj grad tale om en milepæl for DjH og dermed noget at fejre den 23. juni af Allan og plastafdelingen Rejsebrev fra Chicago Vi sidder nu alle mand med benene oppe og med en kold Budweiser i hånden efter en lang dag på messen. Chicago er lige nøjagtig så stor, som vi havde håbet på, og plastmessen er det gode alternativ til K-messen i Düsseldorf, som vi havde hørt. Her er mange leverandører og udstillere, som vi aldrig har set eller hørt om i Europa. Har i dag fået materialer på transparent plast, som 100 % er fremstillet af majs. Styrken og egenskaberne er tilsyneladende næsten på højde med de almindelige plasttyper fremstillet af olie. Meget interessant! Vi har i dag også fundet ekstrudere, som ville passe perfekt ind i vores værksted. De har lige den størrelse, kvalitet og funktionalitet, som vi søger, og så er de billige! Har aftalt med deres europæiske agent, at der følges op, når vi kommer hjem. Så i øvrigt også en sprøjtestøbemaskine som producerede kapsler til flasker stk. i timen! Det går altså lidt stærkt. Byen Chicago Som turistby er Chicago fantastisk. Det er der heldigvis også lidt tid til at opleve efter fyraften. Her bor ca. fem millioner mennesker, og her er alt, hvad hjertet kan begære. Vi bor lige midt i byen ca. 500 meter fra Sears Tower, som er USA s højeste bygning med godt 400 meter til toppen. Det er dog ret tydeligt, at mange er meget glade for Fast Food og helst ikke bevæger sig mere rundt på gåben end absolut højst nødvendigt. Uha - der er mange overflødige tons. Chicago er en meget ren by. Her ligger stort set intet og flyder nogen steder af papir, brugt Mac Donalds emballage eller andet. Det koster en bøde på 1000 $, hvis man smider et cigaretskod, og det bliver set af ordensmagten. Det chokerede vores rygende kolleger noget. Vi har aftalt, at vi skal ud og høre noget musik i aften, når vi engang har spist. Vi er jo midt i bluesmusikkens oprindelsesby, og 200 meter længere nede af gaden er der et meget kendt spillested. Her er der legendarisk bluesmusik ugens syv dage fra kl Skulle hilse fra alle og sige, at vi har det godt og glæder os til i morgen - endnu en dag i mulighedernes land. Plastafdelingen besøgte i uge 25 en stor plastmesse i millionbyen Chicago. DjH Nyt juni

6 af Anne Hansen Aamand Indvielse af nyt skoleh Skolehjemmet er besigtiget, det er tid til champagne og taler Henrik Øelund taler om DjH som campus: Skulle m 2 pakket ind i sten og et torv som ikke engang er helt færdigt være noget? Ja det er noget. Med det nye skolehjem og dermed en samling af DjH på et område har vi en campus. Faktisk burde der måske tilføjes et c på vores nye vartegn for campus DjH C-DjH. (uddrag af tale. red.) 6 DjH Nyt juni 2006

7 jem den 23. juni 2006 Borgmester Anders G. Christensen indviede officielt det nye skolehjem. Og tre gange 30 duer var klar til at bringe budskabet ud i verden. De blev lukket ud i tre hold hver repræsenterende ordene: Engagement, samarbejde og stolthed vigtige elementer i skolens værdisæt. Tage Bajlum holdt talen før afsløringen af stenskulpturen udført af Ole Gjermandsen i norsk granit. Afsløring af Ole Gjermandsens skulptur. Mette og Mathilde, der er skolens kontorelever, hjalp til med afsløringen af en skulptur, der ifølge kunstneren er lavet til at blive brugt. Den er målt ud, så den er god at læne sig op af, hænge ind over og måske få nogle gode råd fra en kollega eller en snak to elever imellem. DjH Nyt juni 2006

8 8 DjH Nyt juni 2006 Efter indvielsen var der buffet for de officielle gæster i Teknisk Akademi. Velkommen til aftenfesten i teltet for DjH-medarbejdere med familie. Underholdning ved Lars Lottrup for hele familien. Han kunne også kravle ind i en ballon af anseelig størrelse og komme hel ud igen. DjH mandskor var forsangere ved Sankt Hans bålet, hvor Ejner Holst stod for båltalen. Indvielse af nyt skolehjem den 23. juni 2006

9 af Anne Hansen Aamand Nej, vi har ikke fået nyt logo ej heller ny hjemmesideadresse, men vi ville gerne markere indvielsen af nyt skolehjem, ny administrationsbygning og afsløringen af kunsten foran den nye hovedindgang. DjH er nu en campus. En beskrivelse findes under Henrik Øelunds indlæg: Campus DjH. For at sprede det til omverdenen har vi fået en www-adresse, hvor ordet campus indgår sammen med DjH. Vi var heldige, at en sådan kombination var ledig og købte adressen. Går man ind på finder man ud af, at man havner på skolens kendte hjemmeside, hvilket også er hensigten. Blomsten henviser til hele eventen omkring indvielsen specielt festen for medarbejderne om aftenen, hvor blomsten optrådte flere steder. Men blomsten er også tænkt som et symbol for campus, da campus jo fysisk er bygninger bundet sammen af et grønt område ofte parklignende. Blomsten vil uvilkårligt lede tanken hen på haver og grønne områder. DjH Nyt juni

10 af Lars Dam Innovation Camp Fokus på vækst og iværksætteri 2006 DjH var repræsenteret med syv installatørstuderende på Innovation Camp med fokus på udnyttelse af skjulte ressourcer på det danske arbejdsmarked. 10 DjH Nyt juni 2006 Den 14., 15. og 16. marts 2006 afholdtes der på Skærbæk Kursus- og Fritidscenter en innovation camp over temaet Social Entrepreneurship. Der var repræsentanter fra alle KVU uddannelser i Østjylland, arrangøren var VIVA (Vækst i Iværksætteri Via Akademierne). Hver uddannelse kunne stille med tre, eller fire deltagere, og det samlede deltagerantal var cirka 50 studerende. Den jydske Haandværkerskole var fra vvs-installatøruddannelsen repræsenteret med Carsten Hauge, Casper Madsen, Simon Tastum og fra elinstallatøruddannelsen Ebbe Skals, Jacob Elgaard, Thomas B. Christensen og Morten S. Pedersen. Fra lærergruppen deltog Gunner F. Møller og Lars Dam. Jeg vil i det efterfølgende forsøge at sammendrage 48 hektiske timer, det skulle nemlig vise sig at blive meget arbejde og kun lidt hvile. Indledningsvis vil jeg uforbeholdent rose vores studerende, alle havde de fremtrædende roller som initiativtagere ved præsentationerne og/eller de mere kreative processer. Kort sagt, vi kunne ikke ønske os bedre repræsentanter og dermed ikke sende et mere positivt signal til omverdenen fra DjH, i denne sammenhæng. Tirsdag den 14. marts Efter ankomsten til Skærbæk blev de studerende samlet i 8 grupper på tværs af uddannelser. Hver gruppe fik en hytte/sommerhus med internetopkobling, her skulle der soves og arbejdes de næste 48 timer. Til grupperne blev der tilknyttet en guide/teamleader fra lærergruppen. Fra DjH blev undertegnede guide/ teamleader for team 7. Oplæg til grupperne: Hvordan udnytter vi de skjulte ressourcer, der eksisterer på arbejdsmarkedet? (Skjulte ressourcer = Fysisk handicappede og/ eller indvandrere) NB! Der udloves præmier til den vindende gruppe. Forsker Steen Bengtson fra socialforskningsinstituttet orienterede om, hvilke forhindringer de handicappede står over for på arbejdsmarkedet. Direktør Peter Jørgensen fra huset Venture, som overvejende beskæftiger handicappede i sin virksomhed, berettede om de erfaringer Venture havde gjort. Nu var det så for alvor de studerendes tur til at tage over. Efter en kort præsentation af to idéudviklingsværktøjer lød opgaven: Find så mange idéer som muligt i relation til ovennævnte og vælg tre til fremlæggelse for lærergruppen. Efter fremlæggelsen blev gruppernes resultat evalueret. Det viste sig, at alle hold havde valgt at fokusere på de handicappede. Grupperne fik efterfølgende til opgave at fokusere på en af de udvalgte ideér og med den som udgangspunkt forberede dagens 2. fremlæggelse for ekspertpanelet (der anvendes forskellige teoretiske værktøjer f.eks. SWOT). Efter fremlæggelsen evalueres der igen, og alle arbejdede så ud fra den ny evaluering. For yderligere at forbedre slutresultatet aftaltes det, at grupperne kunne maile til Steen Bengtson indtil kl onsdag morgen og herefter få et respons på deres foreløbige resultat inden onsdag kl Onsdag den 15. marts Grupperne var trætte, men ved godt mod, de sidste mails bliv sendt lidt før kl Igen fremlæggelse for ekspertpanelet med efterfølgende evaluering, grupperne opfordres til også, at fokusere på en handlingsplan. Der videreudvikles på ideen, ud fra evaluering og besvarelserne på nattens mails til Steen Bengtson. Ny fremlæggelse generalprøven denne gang for alle, inklusive de andre grupper. Sidste respons før den endelige præsentation torsdag. Det var mit indtryk, at flere grupper havde gemt trumfkort til den endelige præsentation. Igen arbejdes der til langt ud på natten med afpudsning og handlingsplaner. Torsdag den 16. marts Dommerpanelet samles (Peter Jørgensen - Huset Venture, Susan Dalum -Idea, Ulrik Blom -EA Vest, Susanne Musmann Lassen - Århus Købmandsskole)

11 Det var tid for finale. I den sidste præsentation ydede alle hold et meget fint bud på en bæredygtig idé med tilhørende handlingsplan. Det var ikke let for dommerpanelet at vælge en vinder, men valget faldt på en gruppe der havde valgt, at integrere handicappede i arbejdet med at tegne/designe boliger. Ebbe Skals fra DjH var på det vindende hold. Konklusion Den endelige opsamling omkring Campen fandt sted den 9. maj Her kunne vi konkludere, at det for de studerende var en meget lærerig oplevelse, alene det at kunne anvende de indlærte teorier på tværs af uddannelserne gav trods forskellighederne et fælles sprog. Det tværfaglige var i mine øjne utroligt godt. Sagt på en anden måde var denne camp ikke blevet en succes, hvis vi ikke lige netop havde været så forskellige. For os som undervisere var det en noget uvant rolle ikke at skulle bestemme men kun forsøge at hjælpe/opmuntre gruppemedlemmerne ud ad den vej, de måtte vælge. På grundlag af de meget positive tilbagemeldinger, var der mellem skolerne enighed om, at vi vil forsøge at stable en lignende Camp på benene næste år, dog uden økonomisk hjælp fra VIVA. Den økonomiske bistand var ikke ubetydelig, da udgiften pr. studerende løb op i noget der ligner kr. Det blev efterfølgende besluttet, at repræsentanter fra nogle af de involverede skoler blandt andet DjH, skulle mødes igen inden sommerferien for at udarbejde et antal mulige modeller til det næste arrangement. af Anne Hansen Aamand Intranettet For omkring halvandet år siden lavede vi en spørgeundersøgelse på DjH, der skulle vise, hvad medarbejdere på skolen kunne tænke sig at finde på et intranet. Det kom der mange gode bud på. Vi har i intranetgruppen arbejdet videre med ideerne, og delt dem op i emner og grupper. Efterhånden kan vi ane en struktur og komme med et godt bud på, hvad der kommer med på intranettet. Det bliver muligt at finde for eksempel: Skabeloner, rejseafregninger, sygemeldingsseddel Hvem er hvem, personale håndbog Strategier og politikker Nyheder rettet mod alle, vigtige meddelelser Afdelingssider, hvor hver enkelt afdeling er med til at bestemme indholdet. Det kan være: Lovgivning, LUP, strategi, m.m. Debatforum med mulighed for at udveksle erfaring Opslagstavle Brugerweb til blandt andet elevskemaer og fraværsregistrering. Hver afdeling skal have en lokalredaktør til afdelingens sider. Lokalredaktøren bestemmer sammen med sin afdeling, hvad afdelingssiderne indeholder, og det er lokalredaktørens opgave at holde dem opdaterede. Afdelingssiderne kan ses af alle medarbejdere, så det er nemt at holde sig ajour med, hvad der sker rundt omkring på skolen. Vigtigt kommunikationsværktøj Intranettet bliver designet, så det ligner hjemmesiden, som vi kender, dog i en anden farveskala. Som samarbejdspartner til udvikling af intranettet, har vi igen valgt ADAPT, der også har lavet vores hjemmeside. Da intranettet er et kommunikationsværktøj for medarbejdere og elever på DjH, er det vigtigt, at man hver på sin vis, bidrager til at få det til at fungere, så enhver kan finde alle relevante og nødvendige oplysninger. Systemet er delt op i to profiler en til medarbejderne og en til eleverne. Hvilken man kommer på, er styret af brugernavnet. På sigt overvejer vi også at lave en kursistprofil. Tidsplan Her lige før sommerferien har vi fået adgang til de første elementer, og intranetgruppen kan så småt begynde at bygge strukturen op. I løbet af august bliver lokalredaktørerne inddraget, og det er vort mål, hvis alt går planmæssigt, at de første sider af intranettet bliver tilgængeligt for alle i slutningen af september. Det betyder ikke, at det er færdigt. Et intranet er under løbende udvikling, så det hele tiden kan matche skolens udvikling og de behov, det medfører for kommunikation i en levende organisation. DjH Nyt juni

12 af Anne Hansen Aamand Kokken og rengø Michael har været ansat på DjH i kn De arbejder hver især indenfor et område af ganske stor Michael Den 1. oktober 2003 begyndte Michael Fanø som kok på DjH. Han Kom fra en stilling på Nørregårds Højskole i Bjerringbro, hvor han i perioder af sin ansættelse fungerede som chef for køkkenet. Michael er udlært på Ebeltoft Park Hotel, hvor både menu og arbejdstider var vidt forskellige fra dagligdagen på DjH. Her har Michael faste arbejdstider, og det kan han godt lide. Hver anden uge møder han fra kl og den anden uge fra kl Michael står sammen med Lasse, der også er kok på DjH, for det varme køkken. Er køkkenchefen i perioder fraværende, sørger de for i fællesskab at planlægge menuen og købe det nødvendige ind. Når der kaldes til spisning på skolen, serverer Michael den varme ret ved skranken i bistroen, her får han samtidig respons på menuen. Den største kontakt til skolens elever har han, når der er arrangeret grillaften. Det er populært, og eleverne kommer gerne hen og laver lidt sjov, mens bøfferne vendes. Michael bor i Skelund ved Hadsund i en halvandetplans villa sammen med sin kæreste Karina, der er pædagogstuderende. I huset bor også hunden Bamse, der har lagt navn til Michaels fritidsbeskæftigelse: Bamses lingeri. Her sælger Michael dameundertøj fra stort til småt i alle mulige faconer og størrelser. Om sommeren ser han Jyllands og Fyns kræmmermarkeder indefra når tid, lyst og lejlighed byder sig. Varelageret har han indrettet i sin oldefars gamle smedje, der er ombygget til formålet. Nu skulle man jo tro, at når man til daglig er kok og laver mad til flere hundrede mennesker, så er køkkenet det sidste sted, man ønsker at opholde sig efter endt arbejde. Men sådan er det ikke. Det er naturligvis Michael, der laver mad derhjemme. Michael Fanø 12 DjH Nyt juni 2006

13 ringsassistenten ap tre år og Inge er forholdsvis ny. betydning for skolen, alligevel ser vi dem ikke så meget. Inge Inge Juul Nielsen har siden 10. oktober 2005 taget sig af rengøringen i elskolen, køleafdelingen og på to værelsesgange, hvor hun dagligt sørger for, at toilet og bad er klar til skolens elever. Inge er uddannet isenkræmmer, men fandt ikke arbejdstiderne inden for butikslivet særligt attraktive og valgte derfor at gå andre veje. Før hun kom til DjH var hun ansat fem år hos Frode Laursen. En virksomhed man dagligt kan møde på motorvejene i form at store lastvognstog. Men de beskæftiger sig også med andre ting. Inge arbejdede med at pakke vaskepulver, sæbe og shampo om, der skulle videre til Dansk Supermarked. Hun trængte til nye udfordringer og kom til DjH, hvor hun har fundet det, hun søgte. Man skal stå tidligt op, for at møde Inge. Hendes daglige mødetid er kl Til gengæld får hun fri kl , og kan så tage hjem til parcelhuset i Lyngå, som hun deler med sin mand, der er buschauffør og værkstedsassistent hos De Grønne Busser. Inges datter er voksen og har selv stiftet familie. Inge er mormor til en lille pige på halvandet år. I sin fritid går Inge til syning i vinter og forårssæsonen, og hun syr det meste af sit tøj selv. I år går der også tid med konstruktion af en anden art. Hjemme i Lyngå skal huset udvides med en udestue, som langt hen ad vejen opføres som selvbyg. Inge har måttet sande, at det kan være svært at skelne vores elever fra bestilte håndværkere i arbejde. En dag, da der stod en mand og savede på gangen følte hun, at her måtte handles, for savning hørte værkstederne til. Hun råbte manden an i den tro, at det var en af eleverne, der ikke helt havde forstået denne regel. Men manden var en tømrer bestilt til reparation af en dør. Misforståelsen blev undskyldt og endte i fælles morskab. Inge Juul Nielsen DjH Nyt juni

14 af Kent Thorsø Friborg Køleteknik og elefanter i Tanzania Kent Thorsø Friborg var på en fire ugers rejse til Tanzania. En tur fyldt med oplevelser af flere forskellige slags. Som så mange andres børn sidder mine børn klistret til fredags Disney sjov på 1 eren. En af favoritterne er selvfølgelig Timon og Pumpa, og hjemme hos os kan vi vist efterhånden soundtracket udenad. Hakuna matata er det klogeste ord. Betydningen af hakuna matata kender vi også. Det er noget med at tage det roligt, det går alt sammen, ingen problemer og så videre. Men hvem kunne vide, at hakuna matata rent faktisk er swahili, det mest talte sprog i Tanzania. Jeg vidste det ikke, og spidsede selvfølgelig øre, da jeg flere gange hørte de lokale sige det. Jeg var simpelthen kommet til hakuna matataland! Det var ikke uden kriller i maven, at jeg sagde farvel til familien og begav mig af sted mod mit første møde med Afrika. Alle har vel et eller andet billede af Afrika. Vel og mærke et ikke særlig nuanceret billede. for det man bliver bombarderet med i nyhederne er billeder af borgerkrig, korruption, sultne børn, mennesker der dør af malaria og meget andet. Jeg så også sult og fattigdom og krøblinge, der tiggede på gaden, men jeg så sandelig også meget andet. Vanskelige arbejdsforhold Baggrunden for min rejse til Tanzania var en henvendelse til køleafdelingen fra et dansk kølefirma, Unicool, som har startet en afdeling op i hovedstaden Dar-Es-Salaam. I den forbindelse havde de brug for at få uddannet nogle lokale teknikere, hvilket vi selvfølgelig kunne være behjælpelige med. Situationen i Tanzania er, at de faktisk ikke har en egentligt køleteknikeruddannelse. Under kurset fik jeg fik mulighed for at låne faciliteter på den lokale tekniske skole, Dar Es Salaam Institute of Technology. Her fandt jeg også ud af, at vores lærlinge her på DjH og i Danmark i øvrigt, faktisk har temmelig fine forhold. Hvis vores køleteknikerlærlinge står og mangler lidt kabel for at komme videre med et projekt, så henter vi bare en rulle inde hos værkstedsassistenterne. Står de med en defekt pressostat, så skifter vi den bare. Vi har et helt lager. Det er IKKE situationen i Tanzania. En dag brugte jeg og en lærer fra DIT en hel formiddag på at skaffe lidt kølemiddel og lidt forskelligt køleautomatik. Men det var meget interessant at stifte bekendtskab med et andet og helt anderledes uddannelsessystem. En gal elefant Tiden tillod også andre oplevelser. En af de helt store var en safaritur på to dage i to forskellige nationalparker. Det var to fantastiske dage, hvor den ene storslåede naturoplevelse efter den anden tog pusten fra en. Det var to dage på helt tæt hold af vilde dyr. De fleste arter fra zoo var vist repræsenteret, burene manglede dog. Vi havde hele balladen lige udenfor bilens vinduer. Bilen, vi kørte i, var en ombygget Toyota Hiace med træk på alle fire hjul, hvilket er 14 DjH Nyt juni 2006

15 absolut nødvendigt. Den havde luger i taget, således at man kunne stå op i den, nyde udsigten og tage billeder af dyrene. Bilen havde desuden diverse forstærkninger, i form af blandt andet jerngitre. Men uanset hvad man havde gjort ved denne bil, ville det ikke ændre på det faktum, at man er på herrens mark i tilfælde af, at en fem tons tung hanelefant så sig gal på køretøjet. Vi havde faktisk en situation, som udviklede sig mere dramatisk, end vi brød os om under turen igennem Tarangire nationalpark. På et tidspunkt måtte vi stoppe op for en stor flok elefanter. De første, der krydsede vejen, var hunner og elefantunger. Så kom hannen. Og den havde ikke tænkt sig at lade os passere! Den blev nærmest bare stående og kiggede på os, mens den stod og stampede lidt i jorden. På et tidspunkt forsøgte vores guide at presse den til at forsvinde ved at køre frem mod den. Spørgsmålet er, om det var klogt, for elefanten flyttede sig ikke. I stedet måtte guiden sætte bilen i bakgear, hvorefter vi nærmest flygtede fra en gal elefant. Situationen lærte os også, hvordan man kan læse på en elefants adfærd, at den er ond i sulet: Når den begynder at blafre med ørerne, svinge vildt med snablen og samtidig får en ordentlig dreng på, så er det med at komme af sted! Alt i alt havde jeg en helt utrolig tur. Jeg har virkelig fået noget på opleveren, og fra tilbagemeldingerne fra deltagerne på kurset vælger jeg også at tro, at de fik udvidet deres horisont med hensyn til køleteknik. Kent tog til Tanzania for at undervise et hold lokale teknikere. Teknikerne var teoretikere og havde ikke haft mange praktiske opgaver, men de kastede sig ud i det på Kents anvisninger. Her er Richard og Sunday ved at lave styringen til et køleanlæg. En flok elefanter passerede vejen, da Kent var på safari. Bagerst gik hannen. Han stillede sig midt på vejen og blev stående. Kent og hans safariledsagere tabte et lettere dramatisk opgør om, hvem der havde mest ret til at være på vejen. DjH Nyt juni

16 af Frank Gotfredsen Foråret på s Skolehjemmet har haft besøg fra in været arrangeret ture for eleverne. eskadrille 722 i Karup. Forårsperioden er forløbet godt med en god belægning på skolehjemmet. I perioder har det været svært at finde en ekstra seng, men det er lykkes også at finde plads til gæster. I marts/april måned havde vi besøg af seks franske kølemontørelever og to gange to lærere, der skulle i praktik i Danmark. De boede på skolehjemmet på Lindevej. Ligeledes har vi haft en kølemontørelev fra Sønderjylland, der skulle udstationeres i Århus, også ham kunne vi hjælpe med bolig i den periode. Bandagister fra Horsens skulle til DjH i plastafdelingen for at få et sikkerhedskursus, og se hvad plastmaterialer kan bruges til, hvor vi havde dem på kost og logi. Senest har vi haft en elev fra Danmarks Journalist Højskole på kost og logi. Han var i gang med sit afgangsprojekt, der var en beskrivelse af dansk ungdom i provinsen, og han fulgte en af vores tømrerelever, der boede på skolehjemmet, både i undervisningen og i fritiden. Tidligere har han boet hjemme hos eleven, og fulgt ham i arbejdslivet samt fritiden hjemme på bostedet. Mexico Siden sidst har vi holdt en mexicaneraften. Bordene var dækket pænt op, og bistroen pyntet med specielle effekter, der kendetegner Mexico. På besøg i VW s hjemby I weekenden i uge 10 havde vi arrangeret en tur til Autostat i Wolfsburg for at vores elever kunne se lidt historie om deres Golf II. Vi havde allieret os med et rejseselskab, der hedder Euro turist, der laver ture til besøgsbyen. Tanken var, at de elever, der interesserede sig for biler, kunne invitere deres kærester med på turen, så var det måske lidt nemmere at få lov. Det viste sig, at de fleste tog afsted alene. Dog var der nogle, der havde taget deres bror med, og en enkelt havde sin far med som kæreste. Vi skulle bo på et vandrehjem i byen Celle. Navnet på vandrehjemmet var DJH, så vi kiggede lidt da vi ankom (Deutche Jugend Herberg). Efter aftensmaden skulle den indre gamle bydel med den flotte arkitektur besigtiges. 16 DjH Nyt juni 2006

17 kolehjemmet d- og udland af gæster med forskellige ærinder på DjH. Der har Blandt andet til folkevognsfabrikkerne i Tyskland og til rednings- Søndag morgen kørte vi til Autostat, hvor vi startede med en guidet rundvisning i byen, for senere at bevæge os rundt på egen hånd efter lyst og interesse. Man får således et indblik i en bilfabrik med hele bilens historie. VW koncernen fabrikerer blandt andet mærkerne VW, Audi, Lamborghini, Seat, Bentley og Skoda, så disse mærker indgår i udstillingen. Udover det er der museer, øvebaner biografer, hotel og restauranter. Autostats varetegn er to 20 etagers runde tårne, der bliver brugt til færdigvarelager. Sidst på eftermiddagen gik turen hjemad, hvor vi kom ind i et kraftigt snevejr, der var årsagen til at flere af eleverne var lidt klatøjede om mandagen. Vi var hjemme på den forkerte side af midnat. En rigtig god tur med god respons. Fluefiskeri Det blev maj, og det begyndte at rykke kraftigt i naturelskerne blandt eleverne. Kent fra køleafdelingen har kontakt til en inkarneret fluefisker fra Randers, så vi syntes det kunne være godt med et kursus i fluefiskeri. Det blev et to afteners kursus, hvor vi den første aften havde lidt teori og øvelser i kast på boldbanerne, og anden aften blev brugt på praktik i Gudenådalens put and take ved Ulstrup. Resultatet blev en skalle på ca. 12,5 cm, og en knækket line (dårlig sammenbinding) med en kæmpe, kæmpe, kæmpe, fisk på krogen. Ærgerligt! Redningseskadrille 722 Senere i maj var vi på besøg hos Troels bror Carsten, der arbejder som pilot i redningseskadrille 722 i Karup. Han fortalte om, hvordan en arbejdsdag i en redningshelikopter kan være, og viste optagelser fra en af de store redningsaktioner, hvor helikopterne var indblandet. En Polsk coaster var kommet i nød på Vesterhavet en stormfuld nat. Det kunne få de ellers meget snaksalige elever til at tænke dybere over tingene, når de så redningsmandskabet fra redningsskibet blive kastet rundt i bølgerne i det mørke hav sammen med træstammer, der havde revet sig løs fra skibets dæk. Også redningsmanden fra helikopteren, der svingede som et pendul hen over sømænd iklædt redningsveste, mens de blev ramt af bølgetoppene, gjorde indtryk. De er seje de redningsfolk. Efter fremvisningen gik vi i tavshed ud i hangaren for at se og røre ved et af de gamle eksemplar af redningshelikopteren Sikorsky S 61 og et af de nyindkøbte Merlin EH-101. Interessen var vakt for flyvning med helikopter, så Carsten besøgte os 14 dage senere på Lindevej, hvor han havde taget fjernstyrede modelhelikoptere med. Han demonstrerede for os, hvordan man tackler sådan en tingest, og et par af eleverne fik også afprøvet deres færdigheder og motorik. Sommergrill Sommeren kom som bestilt til torsdag d. 1. juni. Over middag åbnede himlen sig for at vise, at der er en sol ovenover, perfekt for vi skulle have vores sommergrillaften ved poolen. Køkkenet havde igen hekset og dækket fint op med duge på bordet og serveret en frisk forret, for senere at tilbyde os diverse grillretter, med salat og bagerens nybagte brød - herligt. Aftenen sluttede med en koncert af vores husorkester Mobius Strib, der kunne få gulvet til at gynge, flot gået. DjH Nyt juni

18 af Gunver Abild, Niels Jørgen Graabek, Frank Gotfredsen Serviceafdelingen på tur til Finland Serviceafdelingen har været på studierejse til Finland, hvor de har besøgt en kommune, der succesfuldt løser rengøringsopgaver i teams, og en erhvervsskole med nyrenoveret skolehjem. For at servicegruppen kan fastholde og forbedre den kvalitet, som vi mener området har, besluttede vi os for at søge inspiration og erfaringer fra kolleger i Finland. Ideen udsprang fra en artikel, som Gunver havde læst i sit fagblad om en kommune der hedder Hyvinkaa i Sydfinland, ca. 45 minutters kørsel fra Helsingfors nordpå, hvor de åbenbart havde opnået store resultater ved at organisere deres rengøring i selvstyrende teams. Det måtte vi se. I samme forbindelse ville vi besøge en erhvervsskole med skolehjem i Finland, som vi kunne sammenligne os med og have som sparringspartner. Ved hjælp af Den finske Ambassade i København, blev vi henvist til en svensksproget erhvervsskole, også i det sydlige Finland. Navnet er Væstra Nylands Yrkesskola. Rejsen nord på Mandag d. 24. april tidlig morgen startede rejsen med fly fra Århus Lufthavn over København, og videre til Helsingfors. En smuk tur i strålende solskin over skyerne. Efter afhentning af bilen, som vi havde lejet, kørte vi på opdagelse i Helsingfors efter vores hotel. Takket være NJG s sprogøre og talent for finsk, lykkedes det at finde vej. Vejret var fint, cirka otte plusgrader med høj sol, og havnebassinet var fyldt med isskruninger af isflager på 20 cm tykkelse. Efter udpakning af bagagen tog vi sporvognen til bycentrum for at spise. Næste morgen skulle vi afhentes af vores kontaktperson, som vi havde mailet med omkring besøget. Vi ventede i receptionen, og spejdede efter en dame som kunne ligne en Heikki. Efter kort tid kom en moden herre og kontaktede os, og det viste sig at være vores kontakt. Kommunen Hyvinkaa Turen gik nordpå til kommunen Hyvinkaa, hvor vi blev modtaget i teknisk forvaltning af Merja Tigerstedt, der er rengøringschef, og som Gunver havde læst om i artiklen. I mødelokalet blev vi præsenteret for et yderst velforberedt informationsmateriale om rengøringsarbejdet i kommunens bygninger og institutioner, organiseringen og vilkår for rengøringspersonalet. Efter rundtur på teknisk forvaltning, gik turen til en nyere skole, hvor børnene var i gang med deres varme middagsmad, med efterfølgende fluor tablet, der er betalt af kommunen. Køkkenet lavede mad til personer fordelt på pensionister, børnehaver og vuggestuer. Turen gik videre til en ældre skole, hvor Torben tog imod os. Eleverne var her lidt ældre, og det specielle var, at eleverne flyttede sig efter hvilket fag, de skulle have, så hvert fag havde sit lokale. Her var det tydeligt, at Finland på et tidspunkt har været meget præget af Rusland. Gældende for besøgene var, at der var meget rent de steder, hvor vi kom, og en rigtig høj moral og stolthed blandt medarbejderne. Vi fik set og hørt en masse ting, som vi kan drage nytte af i vores hverdag. En finsk erhvervsskole Temperaturen nærmede sig 18 grader og solen stod højt på himlen, turen gik vest på for at besøge en svensktalende erhvervsskole i byen Karjaa, der ligger 1 times kørsel fra Helsingfors. Vi blev modtaget af vicerektor Lars Eklund og en lærer i telekommunikations teknologi ved navn Magnus Westerlund. Også her følte vi os meget velkommen, og der var forberedt en rigtig god information om skolen. Skolen var af størrelse lidt mindre end vores skole, uden videregående uddannelser og med 280 daglige elever p.t. Skolen havde i februar åbnet et nyrenoveret skolehjem på 20 værelser, noget mindre end vi havde fået oplyst. Værelserne var opbygget 18 DjH Nyt juni 2006

19 som boenheder med fire værelser af samme størrelse som vores nuværende. Hver boenhed havde et fællesrum og et køkken tilknyttet. For det meste spiste eleverne i kantinen, men de havde mulighed for at selv lave mad med de samme problemer med gamle madrester i køkken og køleskab, som vi har kendt. På værelserne var der rengøring på toilet og baderum en gang om ugen, men eleverne skulle selv holde det. Hvis det ikke var i orden, lå der en lille seddel til eleven med påmindelse. Der er stor efterspørgsel efter de få værelser, der er til rådighed, så lydhørigheden er rimelig stor. Fritidsrum og faciliteter var der begrænset af, en lille fjernsynsstue med en sofa og to stole og et lille billardrum, hvor der næsten ikke var plads til at spille. Det var placeret i kælderen i beskyttelsesrummet, som stadig er obligatorisk i Finland. Rummene var adskilt med decimeter tykke ståldøre, så man kunne sagtens fornemme, hvordan det var under den kolde krig. Udover den nye afdeling, havde de to andre huse med hver 15 værelser. Et for piger og et for drenge. Men dem ville de ikke vise os, jeg tror standarden ikke var noget et prale af. Da vi ankom, blev vi mødt af et skilt med tobaksrygning forbudt på skolens område, men tilsyneladende var der nogle, der havde fået medlidenhed med de elever, der har behov for at ryge, og havde fundet et lille hjørne lidt væk fra offentligheden, hvor der var tykt af tobaksrøg på trods af, at det var udendørs. Serviceafdelingen besøgte i april en finsk kommune og et finsk skolehjem for at hente inspiration til deres daglige arbejde. Uddannelserne Af uddannelser havde de: Auto, kokke og tjener, bagere, frisør, radiomekaniker, tømrer snedker, smede - maskin med speciale i plast. Skolen som helhed er meget knyttet til det lokale erhvervsliv, og med stærk påvirkning fra de store virksomheder. Som eksempel kan nævnes, at specialet i plast bestod i at virksomheden Fiskars havde installeret en sprøjtestøbemaskine i et værksted, som stod og producerede plastdimser til Fiskars produkter, og eleverne pakkede og sorterede delene. Ellers var det typisk, at samarbejdet med lokalsamfundet var i orden. Var der en, der manglede en speciel trailer til sin 4 WD motorcykel, kom opgaven typisk til skolen, der producerede traileren fra bunden af med tegninger og beregninger sluttende med at få typegodkendelse på den, og få den synet. Lokalbefolkningen kunne købe deres brød eller kager i bageriet, eller få deres bil lavet på autoværkstedet, indforstået med den ekstra tid, der medgik til reparationen. I kantinen var det elever, der lavede maden under kyndig vejledning af lærere, og i restauranten havde man kokkeelever til at tilberede en udsøgt menu, der i denne uge havde temaet Italien, og tjenereleverne sørgede for menukort samt servering af den fine mad. Elever og ansatte var meget interesserede i, hvad det var for tre danskere, der besøgte deres skole, og lysten til et nærmere samarbejde med udveksling var tydelig at spore. Et dejligt besøg med mange indtryk, der lige skal sætte sig. DjH Nyt juni

20 af Per Victor Christensen Forlænget weekend i København Per Victor Christensen tog sammen med sin kone Karen til København for at takke for dronningens fortjenstmedalje, som han modtog ved sit 40 års jubilæum på DjH. Det var nær gået galt, da medaljen forsvandt ned bag skabet på hotellet. 40 år er mange år, hvis der kigges frem, men kigges der bagud, så er 40 år ikke lang tid. Sådan oplever jeg de 40 år, der er gået, men jeg har også været heldig. Jeg har haft den glæde, at jeg har fået lov til at arbejde sammen med gode kollegaer. Vi har ikke altid været enige, men der har altid været gensidig respekt. Fredag den 31. marts indbød DjH til en reception for mig. Mange deltog, og det var for mig en dejlig dag. En af de dage på DjH jeg vil tænke tilbage på med glæde. Mange gaver fik jeg, men det der rørte mig mest var, at DjH havde søgt hoffets ordenskapitel om tildeling af Dronningens fortjenstmedalje til mig. Og ikke nok med, at de havde søgt fortjenstmedaljen, den var også blevet mig tildelt. Når man nu får tildelt en medalje, er det kutyme, at man tager en tur til København for at sige tak for medaljen. Min kone og jeg tog til København i weekenden den maj for, så kunne jeg komme op og sige tak den 22. maj. Afsted med GPS Lørdag den 20. maj blev GPS en, der er en gave til mig fra familien, indstillet til Fårevejle i Nordsjælland. Der skulle vi besøge det ægtepar, der havde købt en af vore hundehvalpe. Vi havde aftalt, at vi skulle være der kl.13.00, så ville de give frokost. Kl. 12,58 var vi fremme. GPS en fandt vejen selvom de boede i en skov, sådan lidt udenfor lov og ret. Det var dejligt at se den syv måneder gamle hvalp, og vi tror, den kunne kende os. En dejlig frokost fik vi under hensyntagen til, at vi skulle køre videre til København senere på eftermiddagen. GPS en sagde at det ville tage godt en time at nå frem til Scandichotellet ude i Sydhavnen, men da den skulle vise vej, gik den i udu så det blev en tur uden hjælp fra GPS en, men det lykkedes. Medaljen forsvandt Da vi var blevet indlogeret, var det ved at være spisetid, medaljen og GPS en skulle placeres i safeboksen, men den var låst, så æsken med medaljen blev placeret ovenpå et skab. Der viste sig imidlertid at være en stor udluftningsskakt fra minibaren i skabet og æsken med medaljen tog hele turen derned i. Minibaren blev taget ud af skabet i håb om at gense æsken og medaljen, men den havde fortsat sin tur ned bag skabet, og det var umuligt at få fat på den. Der var kun en ting at gøre. Hele skabet måtte skilles ad. I receptionen lovede de, at de ville forsøge at få fat i deres tekniker, men det var ikke sikkert, det kunne blive førend mandag morgen - det kunne jeg ikke acceptere. Søndag morgen, inden vi tog ind for at se på København, havde jeg igen en snak med receptionen. De kunne ikke love noget, så jeg bad om lov til at låne deres værktøjskasse, så skulle jeg nok selv skille skabet ad. Da vi kom tilbage fra København havde de dog fået medaljen ud, men æsken var intet sted at se. Hvordan og hvad de har gjort, ved jeg ikke, medaljen har ikke taget skade, og det var det vigtigste. Set i ånden var det at møde op for at sige tak for medaljen, uden medalje, ikke smart. Sightseeing i København I København søndag formiddag tog vi først en tur ud på Christiania, jeg havde renset GPS en, så nu virkede den igen. Det var meget at se og en ting er sikkert - der må findes et specielt bygningsreglement for Christiania. De elektriske installationer overholder heller ikke de krav, der stilles alle andre steder. En anden ting, vi kunne konstatere er, at befolkningen derude lever, men de må også finde sig i, at der er mange der besøger området. Derefter en tur rundt i København GPS en var vores guide, den er bare god til at finde vej. En tur i Istedgade nåede vi også. Ikke for at se på damer men for at spise, et godt måltid fik vi. Derefter gik turen til Tivoli, 20 DjH Nyt juni 2006